L 99 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 3/11-17 fra Hans Holmsgaard m.fl., fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 99 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Øget selvbe-
stemmelse for patienter i forhold til fravalg af behandling, herunder oprettelse af en
behandlingstestamenteordning) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. november 201-17 fra Hans
Holmsgaard m.fl., jf. L 99 - bilag 2.”
Svar:
I henvendelsen giver Hans Holmgaard m.fl. bl.a. udtryk for, at de opfatter enhver ak-
tiv behandling – inklusiv indgift af medicin, herunder sovemedicin – som har til formål
at fremskynde dødensom aktiv dødshjælp. Det påpeges i den forbindelse, at palliativ
sedering kun bør anvendes i få udvalgte terminale tilfælde, hvor patienten er uafven-
deligt døende, og hvor det ikke har været muligt at smertedække tilstrækkeligt på an-
den vis.
Jeg opfatter det sådan, at Hans Holmgaard m.fl. er uenige i den politiske aftale, som
jeg indgik med Folketingets partier den 6. september 2017, der bl.a. omhandler palli-
ativ sedering.
Palliativ sedering er en form for medikamentel palliation, som kan anvendes i den sid-
ste tid af en patients liv. Formålet med brug af palliativ sedering er ikke at slå ihjel,
men derimod at lindre mod stærke smerter i livets afsluttende fase.
Jeg vil i denne forbindelse gerne erklære mig enig med Hans Holmgaard m.fl., når de
påpeger, at palliativ sedering kun må anvendes i forhold til patienter, som både er
uafvendeligt døende og svært lidende på grund af fysiske eller psykiske symptomer,
der ikke har kunnet lindres på anden måde.
Med den politiske aftale blev det besluttet at sikre, at der skabes klarhed om mulig-
hederne for at lindre en uafvendeligt døende patients tilstand ved at give de nødven-
dige smertestillende, beroligende eller lignende midler, selvom dette kan medføre
fremskyndelse af dødstidspunktet, jf. sundhedslovens § 25, stk. 3.
Den faglige vejledning på området (Vejledning om medikamentel palliation i terminal-
fasen) skal således revideres, så det står klart, at sundhedspersoner kan anvende me-
dikamentel palliation, herunder palliativ sedering, i det omfang det er nødvendigt for
at lindre en patients tilstand i den sidste tid. Tiltaget er således i tråd med regerin-
gens ønske om at skabe bedre rammer for, at patienter kan få en værdig død.
Hans Holmgaard m.fl. har ligeledes anmodet om, at Kristelig Lægeforening optages
på listen over de organisationer, der høres i sager om lægeetiske spørgsmål, og har i
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 18-12-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPNBJ
Sagsnr.: 1701586
Dok. nr.: 495102
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 99 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2
den forbindelse bemærket, at lovforslaget har været sendt i høring direkte til to orga-
nisationer, som kæmper aktivt for at få indført aktiv dødshjælp, mens det ikke er
sendt til organisationer, som kæmper imod.
Jeg kan oplyse, at Kristelig Lægeforening – i lighed med alle andre – har adgang til at
kommentere på det udkast til lovforslag, som var i høring. Det har således været of-
fentligt tilgængeligt på Høringsportalen i høringsperioden (fra den 8. september til
den 10. oktober 2017).
Jeg har derudover den 10. oktober 2017 i et svar til Kristelig Lægeforening opfordret
foreningen til at afgive deres evt. bemærkninger til udkastet til lovforslag og lovet, at
disse ville blive taget i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af det endelige
lovforslag, som blev fremsat den 15. november 2017.
Sundheds- og Ældreministeriet vil under alle omstændigheder have in mente, at Kri-
stelig Lægeforening bør være egentlig høringspart, når der udsendes høringer om læ-
geetiske og sundhedsfaglige spørgsmål i fremtiden.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Nikolaj Bjorholm Jensen