Henvendelse af 13/12-17 fra BL - Danmarks Almene Boliger

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
13. december 2017
Bilag 2 - Udgifter til omkodning
Hvis lovforslaget gennemføres, og afregningsåret fremover skal følge kalenderåret, så fordrer
det en omkodning af varmemålerne i de enkelte boliger.
I den almene sektor er der knapt 600.000 boliger. Herunder i tabel 1 er der præsenteret en re-
præsentativ stikprøv på ca. 80.000 boliger, hvor udgifterne til omkodning er opgjort.
Tabel 1. Udgifter til omkodning
Tusind kr. ekskl. moms
Boligkontoret Danmark 1.000
Lejerbo 1.500
Boligselskaber 3B 325
Østerbo 365
Opregnet til hele den almene boligsektor svarer disse tal til en udgift til omkodning på 200
mill.kr. ekskl. moms.
Hertil skal lægges interne udgifter til administrationen, hvor der ved en samlet årsafregning vil
være ekstraudgifter sammenholdt med en jævn placering af arbejdet over året. Dette gælder
både ved udarbejdelse af varmeregnskaber, håndtering af klagesager m.v.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 93 Bilag 5
Offentligt


Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
13. december 2017
Til
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Øgede omkostninger i forbindelse med L 93 – forslag til lov
om ændring af lov om varmeforsyning
I forlængelse af tidligere fremsendte høringssvar (bilag 1) vedrørende høring over forslag til lov
om ændring af lov om varmeforsyning (Standardisering af regnskabsføring og dataindberetning
mv. for varmeforsyningsvirksomheder til brug for ny økonomisk regulering) kommer BL hermed
med supplerende bemærkninger til det fremsatte lovforslag.
Formålet med lovforslaget er at tilvejebringe et datagrundlag til brug for benchmarking samt
bidrage til Energitilsynets udvikling af en ny økonomisk regulering af fjernvarmesektoren. BL har
stor forståelse for det politiske ønske om effektivisering af fjernvarmesektoren – og dermed
Energitilsynets bemyndigelse i den forbindelse. Det er dog uhensigtsmæssigt, hvis de pågæl-
dende effektiviseringskrav i sidste ende får betydelige negative konsekvenser for forbrugerne –
resultatet skulle gerne være det omvendte, nemlig billigere forsyning for forbrugerne.
Lovforslaget fastlægger fjernvarmeselskabernes regnskabsperiode, og vi har forstået, at fjern-
varmeselskaber fortsat kan beslutte at fortsætte med afregningsperioder, der afviger fra regn-
skabsperioden. Men vi har allerede konstateret, at en væsentlig andel af fjernvarmeselskaberne
vil lade afregningsperioderne følge regnskabsperioden.
Dette vil i praksis betyde, at terminen for afregning af varme i lang overvejende omfang flyttes
til den 31. december. Denne ændring vil have store konsekvenser i forhold til ressourcer og ad-
ministration i forbindelse med boligorganisationernes udarbejdelse af forbrugsregnskaber, da
disse skal udarbejdes inden for en periode på 3 måneder, hvilket følger af den almene lovgiv-
ning. Resultatet vil være en betydelig administrativ byrde og kræve ekstra ressourcer i denne
spidsbelastningsperiode, hvor der nu tilstræbes en jævn fordeling af arbejdet over hele året for
at udnyttes ressourcerne bedst muligt.
Udgifter til udskiftning og omkodning af varmemålere vil alene andrage skønsmæssigt 200 mio.
kr. for den almene sektor (bilag 2), og hertil skal lægges de nævnte interne udgifter til admini-
stration og håndtering af driften i forhold til en sådan ordning.
Et enkelt løsningsforslag kan være at indføre månedsafregninger for den enkelte boligafdeling.
Derved kan der for den enkelte boligafdeling fastsættes skæringsdato for afregning på et givet
tidspunkt på året, og dermed undgås den ovenfor nævnte spidsbelastning ved årsskiftet.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 93 Bilag 5
Offentligt
side 2
Denne løsning indebærer dog digitale målere til den enkelte boligafdeling, og der er ca. 8.000
almene boligafdelinger. Nogle afdelinger har allerede i dag digitale målere, men det vurderes, at
et flertal ikke har. Det anbefales således som et element i dette lovforslag at forudsætte, at
fjernvarmeselskaberne installerer digitale målere til alle boligafdelingerne indenfor en kortere
tidsfrist.
Dette løsningsforslag kan kombineres med en forenklinger af de regler, der gælder for udarbej-
delse af forsyningsregnskaber.
De gældende regler, som er formuleret i Lov om leje af almene boliger, kapitel 10, er formuleret
for mange år siden under indtryk af dagældende tekniske løsninger, og baserer sig på et afslut-
tet årsregnskab fra forsyningsvirksomheden. Der er siden disse oprindelige formuleringer sket
en væsentlig udvikling i driften af varmeforsyningsvirksomhederne, og der er udviklet mere sik-
re digitale målere med muligheder for fjernaflæsninger, som i nogle tilfælde kan udføres dagligt.
Samtidig er der opnået en større stabilitet i udviklingen af priserne på fjernvarme. Der kan der-
for være sagligt grundlag for at overveje mere enkle afregningsmodeller over for lejerne.
Med venlig hilsen
Bent Madsen


Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
den 15. august 2017
Høring over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning (Standardisering af
regnskabsføring og dataindberetning mv. for varmeforsyningsvirksomheder til brug
for ny økonomisk regulering)
Energistyrelsen har den 30. juni 2017 sendt forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning
(Standardisering af regnskabsføring og dataindberetning mv. for varmeforsyningsvirksomheder
til brug for ny økonomisk regulering) i høring med anmodning om bemærkninger til forslaget.
Lovforslaget har til formål at skabe grundlaget for, at en ny økonomisk regulering af fjernvar-
mesektoren kan udvikles på baggrund af de politiske stemmeaftaler af hhv. 7. april 2016 og 2.
juni 2017. Lovforslaget gennemfører herved aftalernes punkter om standardiserede omkostnin-
ger og skaber hjemmel til, at der bl.a. kan stilles krav til virksomhedernes indberetning af om-
kostninger i standardiseret form – herunder standardisering af regnskabsår.
De foreslåede ændringer vedrørende varmeselskabernes regnskabsår, vil få betydelige konse-
kvenser for den almene sektor.
Den almene boligsektor består af ca. 560.000 boliger, der alle vil blive omfattet af disse ændrin-
ger, og det vil - alene i forhold til omkodning af målerne i hvert enkelt lejemål - medføre bety-
delige udgifter for boligselskaberne.
Ændringerne vil ligeledes have store konsekvenser i forhold til ressourcer og administrationen i
forbindelse med udarbejdelse af forbrugsregnskaber til de enkelte beboere, da disse skal udar-
bejdes inden for den samme periode – og ikke fladt ud over hele året. Dette vil medføre en be-
tydelig administrativ byrde, der formentlig vil kræve ekstra personale i spidsbelastningsperio-
den, for at boligselskabet ikke overskrider de fastsatte frister. De almene boligorganisationer
har mulighed for at fastlægge deres regnskabsår individuelt, men mange har valgt at følge ka-
lenderåret. Til gengæld ligger tidspunktet for udarbejdelsen af varmeregnskaber typisk i midten
af året, og herved kan arbejdsopgaver fordeles hen over året. Gennemføres det foreliggende
forslag, vil varmeregnskaber skulle udarbejdes samtidig med boligorganisationernes og afdelin-
gernes regnskaber og umuliggøre en hensigtsmæssig arbejdsplanlægning.
I afdelinger, der endnu ikke har fjernaflæste målere, vil desuden opstå den usikkerhed, der er
forbundet med at fysisk aflæsning af mange målere kun kan foretages over et forløb på flere
dage, ofte et par uger. Det betyder ikke så meget, hvis det foregår i sommerperioden med et
lavt varmeforbrug, men det vil skabe større usikkerhed ved aflæsninger i vinterperioden, hvor
forbruget er væsentligt højere. Varmeregnskabernes præcision vil derfor blive svækket i disse
situationer.
Sidst med ikke mindst vil ændringerne betyde øgede udgifter til ændring af IT- og afregningssy-
stemer, da boligorganisationernes nuværende systemer ikke er gearede til at håndtere den fo-
reslåede afregningsmodel.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 93 Bilag 5
Offentligt
side 2
De øgede omkostninger for boligorganisationerne og den manglende fleksibilitet i de foreslåede
ændringer i forhold til nye afregningsprocedurer og regnskabsår, står endvidere i stor kontrast
til de øvrige besparelseskrav, der stilles til den almene sektor. BL har indgået en aftale med re-
geringen om at effektivisere driften af de almene boliger med 1,5 mia. kr. inden 2020, og de
foreslåede ændringer må anses for at have den modsatte effekt.
BL vil derfor anbefale, at forslaget ikke gennemføres i sin nuværende form.
Med venlig hilsen
Bent Madsen