Svar på spm. nr. S 326: Hvad er ministerens holdning til, at man i Berlingske og Politiken for nylig kunne læse, at ny forskning viser, at kvinder, der tager p-piller, har mere end dobbelt så stor risiko for at forsøge at begå selvmord og tre gange så stor risiko for at gennemføre selvmordet?

Medlem af Folketinget Yildiz Akdogan (S) har den 8. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. S 326 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 326:
”Hvad er ministerens holdning til, at man i Berlingske og Politiken for nylig kunne
læse, at ny forskning viser, at kvinder, der tager p-piller, har mere end dobbelt så stor
risiko for at forsøge at begå selvmord og tre gange så stor risiko for at gennemføre
selvmordet?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Lægemid-
delstyrelsen. Styrelsen oplyser følgende:
”I starte af de e er udko e artikel o et yt studie, Asso iatio of Hor o al
Contraception With Suicide Attempts and Suicides, Skovlund et al., der viser en mulig
sammenhæng mellem brug af hormonprævention til kvinder og selvmordsadfærd.
Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at studiet indeholder et muligt bivirkningssignal
om selvmordsadfærd, der skal undersøges nærmere, og Lægemiddelstyrelsen har
derfor besluttet at indbringe signalet for Udvalget for Risikovurdering inden for Læge-
middelovervågning (PRAC ) hos Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).
I produktinformationen for de forskellige hormonelle præventionspræparater står
depression, nedtrykthed, humørsvingninger eller nedsat stemningsleje beskrevet som
bivirkninger, men ikke selvmordsadfærd. Da studiet efter Lægemiddelstyrelsens vur-
dering er solidt udført, har vi besluttet at rejse en bivirkningssignalsag om selvmords-
adfærd. Lægemiddelstyrelsen forventer, at sagen bliver behandlet i PRAC i starten af
8.”
Om studiets design oplyser styrelsen blandt andet:
”Studiet Asso iatio of Hor o al Co tra eptio With Sui ide Atte pts a d Suicides,
Skovlund et al. adskiller sig fra de tidligere studier ved at være et registerbaseret stu-
die, hvor 475.802 kvinder fra 15 år og opefter, som ikke tidligere har brugt hormon-
prævention, er blevet fulgt i perioden 1996-2013. I studiets opfølgningsperiode (ca.
8,3 år) brugte 54 procent af kvinderne en eller anden form for hormonprævention.
Der blev registret 6.999 førstegangs-selvmordsforsøg og 71 fuldbyrdede selvmord
blandt alle kvinderne.
I studiet er der i gruppen af kvinder, som begynder at bruge hormonprævention dob-
belt så mange selvmordsforsøg og tre gange så mange selvmord sammenlignet med
kvinder med samme alder, der ikke bruger hormonprævention. Den forøgede risiko
for selvmordsforsøg er størst blandt de 15-19 årige. Risikoen for selvmordsadfærd var
Folketingets Lovsekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 18-12-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 1709072
Dok. nr.: 502335
2017-18
S 326 endeligt svar
Offentligt
Side 2
størst kort efter opstart af hormonprævention, og samme tendens var gældende for
de forskellige hormonpræventive præparater (diverse typer p-piller, hormonspiraler,
p-stave mv.) med forskellig hormonkoncentration.
Studiet forekommer veldesignet og velgennemført med fokus på sammenhæng mel-
lem brug af hormonprævention og selvmordsadfærd. Der er taget højde for mange
væsentlige faktorer som bl.a. den tidsmæssige sammenhæng og psykosociale fakto-
rer. Derover er der foretaget en række analyser af fx betydningen af seksuel debut og
familiær disposition for depression.
Studiets forfattere opfordrer til en større opmærksomhed på risikoen for humør-
svingninger ved opstart af hormonprævention.
Om studiet kommer til at få af betydning for vurdering af lægemidlernes sikkerhed og
fremtidige anbefalinger om brug af hormonel prævention, kan vi først konkludere
om, når studiet er vurderet i EU-regi (på baggrund af den samlede viden om sammen-
hæ g elle rug af hor o præve tio og risiko for selv ordsadfærd).”
Jeg kan henholde mig til det af Lægemiddelstyrelsen oplyste og vil på den baggrund
afvente EMAs vurdering af de nye mulige bivirkninger.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Camilla Rosengaard Villumsen