L 16 - svar på spm. 23 om talepapir fra samrådet den 15. december 2017 om samrådsspørgsmål A, B og C, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 16 - svar på spm. 23.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L16/spm/23/svar/1453696/1836487.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 16 - Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. (Målretning af aldersopsparing og regulering af fejlagtige pensionsindbetalin- ger). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 23 af 15. december 2017. Karsten Lauritzen / Søren Schou 18. december 2017 J.nr. 2017 - 3772 Skatteudvalget 2017-18 L 16 endeligt svar på spørgsmål 23 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 15. december 2017 om L 16 (Målretning af aldersopsparing og regulering af fejlagtige pensionsindbetalinger), jf. L 16 - samrådsspørgsmål A, B og C. Svar Talepapiret er vedlagt. Jeg skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at det talte ord gælder.
SAU L 16 - tale til samrådsspørgsmål A-C.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L16/spm/23/svar/1453696/1836488.pdf
Samrådsspørgsmål A-C til L 16 - Tale til besvarelse af spørgsmål A-C den 15. december 2017. Spørgsmål A I forlængelse af svaret på spørgsmål 4 bedes ministeren oplyse, hvor stor en andel af de beskæftigede, som har mindre end fem år til folkepensionen, for hvem det ikke kan betale sig at indskyde penge på en aldersopsparing, fordi indskuddet modregnes i partneres fol- kepension samt eventuel boligsikring. Ministeren bedes på den bag- grund redegøre for, om lovforslaget faktisk afhjælper samspilspro- blemet for lavtlønnede. Spørgsmål B Ministeren bedes i forlængelse af svaret på spørgsmål 7 bekræfte, at det eneste, der reelt gør aldersopsparingen attraktiv for lønmod- tagere, der har en lønindkomst efter arbejdsmarkedsbidrag på mel- lem ca. 189.000 kr. og ca. 435.000 kr., og har en partner, der er på førtidspension, er det forhold, at der sker en marginal mindre af- trapning af førtidspensionen for partneren, end der ville gøre af lønmodtagerens pensionstillæg i forbindelse med pensionsudbeta- linger. Spørgsmål C Mener ministeren, at det er et eksempel på en god lovgivningspro- ces, at ministeriet oversender korrigerede svar på spørgsmål til lov- forslaget efter Skatteudvalgets afgivelse af betænkning? Vil ministe- ren i forlængelse heraf oplyse, hvorfor ministeriet ikke varslede Fol- ketinget om, at et korrigeret svar var under udarbejdelse? 15. december 2017 J.nr. 2017 - 3772 Kontor: Person og pension Skatteudvalget 2017-18 L 16 endeligt svar på spørgsmål 23 Offentligt Side 2 af 15 Indledning Mange tak for ordet. Jeg er glad for at komme her i Skatteudvalget i dag og for - sammen med finansministeren – at ud- dybe forslaget om en målretning af aldersopspa- ringen. Det er aftalt med [spørgeren], at jeg først besvarer samrådsspørgsmål A-C samlet. Herefter besvarer finansministeren spørgsmål D og E, inden udval- gets medlemmer får lejlighed til at stille spørgsmål. Samspilsproblemet Det skal kunne betale sig at arbejde. Og det skal kunne betale sig at spare op til en tilfredsstillende Side 3 af 15 pensionisttilværelse. Det er baggrunden for, at re- geringen og Dansk Folkeparti tidligere i år i juni måned i Aftale om flere år på arbejdsmarkedet blev enige om at målrette aldersopsparingen. Som bekendt er målretningen af aldersopsparing en del af regeringens forslag til håndtering af sam- spilsproblemet i forbindelse med pensionsopspa- ring. Problemet består grundlæggende i, at det ikke altid kan betale sig at spare op til en fradragsberettiget pensionsordning, fordi pensionsudbetalingerne nedsætter offentlige ydelser. Side 4 af 15 Det er et problem, som bl.a. pensionsbranchen og arbejdsmarkedets parter har påpeget gennem en årrække. Lovforslaget Lovforslaget indebærer - i runde tal - at personer, der har 5 år eller mindre til folkepensionsalderen, kan indbetale 50.000 kr. på en aldersopsparing. Det skyldes, at samspilsproblemet er størst for personer tæt på pensionsalderen. Personer med mere end 5 år til folkepensionsalderen kan indbe- tale op til 5.000 kr. Side 5 af 15 Fordelen ved at indbetale til aldersopsparing er, at man undgår indkomstaftrapning af offentlige ydelser på udbetalingstidspunktet. Omvendt undgår man indkomstaftrapning på ind- betalingstidspunktet ved at indbetale til fradragsbe- rettigede pensionsordninger. Spørgsmål A Jeg bliver så i spørgsmål A spurgt, om lovforslaget faktisk afhjælper samspilsproblemet for lavtløn- nede. Det korte svar er ja. For langt de fleste beskæfti- gede, der ikke betaler topskat, er aldersopsparing Side 6 af 15 en attraktiv ordning. Især i de sidste 5 år op til fol- kepensionsalderen. Det er korrekt, at omlægning fra en fradragsberet- tiget ordning til aldersopsparing forøger den skat- tepligtige indkomst. Det kan påvirke pensionstil- læg eller boligsikring på indbetalingstidspunktet – evt. hos ægtefællen. Men det er ikke ensbetydende med, at det er ufor- delagtigt at spare op via aldersopsparing. Det af- hænger af, om indkomstaftrapningen på indbeta- lingstidspunktet er større end den indkomstmod- regning, der er udsigt til på udbetalingstidspunktet. Side 7 af 15 Kun lille andel har ikke fordel af aldersopsparing Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Finansministe- riet har vurderet, at det er under 10 pct. af de be- skæftigede ikke-topskatteydere med under 5 år til folkepensionsalderen, for hvem aldersopsparing ikke kan betale sig – forudsat at de kan se frem til aftrapning af pensionstillæg på udbetalingstids- punktet. Som jeg også har svaret udvalget, er der naturligvis personer, som ikke har en fordel ved at omlægge til aldersopsparing, fx hvis det fører til en væsent- lig øget nedsættelse af en ægtefælles kontanthjælp. Side 8 af 15 Det er udtryk for, at disse personer ikke har et samspilsproblem. De har en fordel ved indbetale til fradragsberettigede pensionsordninger, der mindsker indkomstaftrapningen og dermed øger deres offentlige ydelser på indbetalingstidspunk- tet. Gevinsten herved overstiger indkomstaftrap- ningen, når pensionen udbetales. Aldersopsparing er valgfri Denne relativt begrænsede gruppe kan efter lov- forslaget fortsætte med at indbetale til en fradrags- berettiget pensionsordning. Der er ingen, der tvin- ges til at indskyde på aldersopsparing. Side 9 af 15 Jeg mener derfor, at aldersopsparing for langt de fleste beskæftigede ikke-topskatteydere er en at- traktiv ordning, som betyder, at de kan undgå sam- spilsproblemet i de sidste 5 år op til folkepensions- alderen. De personer, hvor aldersopsparingen ikke er en attraktiv ordning, har som nævnt ikke et samspilsproblem. Spørgsmål B Og så går jeg videre til samrådsspørgsmål B. Der er tale om et relativt teknisk spørgsmål, som det kan være vanskeligt at besvare præcist i et samråd. Spørgsmålet tager udgangspunkt i mit svar på spørgsmål 7, som indeholdt et konkret eksempel Side 10 af 15 på indkomstaftrapning af førtidspension. På den baggrund bliver jeg bedt om at bekræfte, at alders- opsparing - ved lønindkomst inden for et givet indkomstinterval – udelukkende er attraktiv, fordi der er forskellige aftrapningsprocenter for førtids- pension og pensionstillæg. Forkert at drage en generel konklusion Jeg kan ikke bekræfte, at der kan udledes en sådan generel konklusion. Svaret på spørgsmål 7 tog ud- gangspunkt i et forenklet eksempel, hvor førtids- pensionen var tilkendt efter 2003, og hvor førtids- pensionisten ikke havde indtægt ud over pensio- nen. Hvis disse specifikke forudsætninger ikke er Side 11 af 15 opfyldt, kan den konkrete konklusion være en an- den. Det kan fx være tilfældet, hvis førtidspensionen er tilkendt før 2003, hvis førtidspensionisten har ind- komst ud over pensionen, hvis parret modtager boligstøtte eller har udsigt til aftrapning af andre offentlige ydelser end pensionstillægget på udbe- talingstidspunktet osv. En række andre forhold gør sig altså gældende ved vurderingen af, om en omlægning til aldersopsparing er fordelagtig. Side 12 af 15 Jeg kan dog bekræfte, at det i det konkrete eksem- pel i spørgsmål 7, kun er forskellen i aftrapnings- satserne mellem førtidspension og pensionstillæg som gør, at aldersopsparing fremstår attraktiv i det relevante indkomstinterval. Hvis jeg kort skal forholde mig til det konkrete ek- sempel, bør det for god ordens skyld nævnes, at det relevante indtægtsgrundlag starter ved en æg- tefælles eller samlevers indkomst på ca. 309.200 kr., jf. også svaret på spørgsmål 7 - ikke de 189.100 kr., som fremgår af spørgsmålet. Side 13 af 15 Spørgsmål C Så går jeg videre til spørgsmål C, som omhandler det svar på spørgsmål 3 til lovforslaget, som jeg beklageligvis måtte korrigere. Jeg bestræber mig på at betjene Folketinget og Skatteudvalget bedst muligt. Det indebærer selv- følgelig at give rettidige og korrekte svar. Derfor beklager jeg naturligvis også, når det er nødvendigt at korrigere et svar. I sådanne tilfælde gælder det om at korrigere fejlen hurtigst muligt. Og det mener jeg faktisk også er sket i dette til- fælde. Dagen efter, at svaret på spørgsmål 3 var Side 14 af 15 sendt til udvalget, konstaterede Skatteministeriet fejlen. Selvsamme eftermiddag fik udvalget til- sendt et korrigeret svar. Jeg ville naturligvis ønske, at udvalget havde haft det korrigerede svar til rådighed, da det afgav be- tænkning over lovforslaget. Jeg har dog svært ved at se, at det tidsmæssigt ville have været muligt at varsle det korrigerede svar, inden udvalget havde afgivet betænkningen. Side 15 af 15 Jeg håber, at jeg ved dette samråd kan afklare eventuelle tvivlsspørgsmål, som måtte være op- stået som følge af det korrigerede svar. Tak for ordet.