L 16 - svar på spm. 23 om talepapir fra samrådet den 15. december 2017 om samrådsspørgsmål A, B og C, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 16 - Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige
andre love. (Målretning af aldersopsparing og regulering af fejlagtige pensionsindbetalin-
ger).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 23 af 15. december 2017.
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
18. december 2017
J.nr. 2017 - 3772
Skatteudvalget 2017-18
L 16 endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 15. december 2017 om L
16 (Målretning af aldersopsparing og regulering af fejlagtige pensionsindbetalinger), jf. L
16 - samrådsspørgsmål A, B og C.
Svar
Talepapiret er vedlagt. Jeg skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at det talte ord
gælder.


Samrådsspørgsmål A-C til L 16
- Tale til besvarelse af spørgsmål A-C den 15. december 2017.
Spørgsmål A
I forlængelse af svaret på spørgsmål 4 bedes ministeren oplyse, hvor
stor en andel af de beskæftigede, som har mindre end fem år til
folkepensionen, for hvem det ikke kan betale sig at indskyde penge
på en aldersopsparing, fordi indskuddet modregnes i partneres fol-
kepension samt eventuel boligsikring. Ministeren bedes på den bag-
grund redegøre for, om lovforslaget faktisk afhjælper samspilspro-
blemet for lavtlønnede.
Spørgsmål B
Ministeren bedes i forlængelse af svaret på spørgsmål 7 bekræfte,
at det eneste, der reelt gør aldersopsparingen attraktiv for lønmod-
tagere, der har en lønindkomst efter arbejdsmarkedsbidrag på mel-
lem ca. 189.000 kr. og ca. 435.000 kr., og har en partner, der er på
førtidspension, er det forhold, at der sker en marginal mindre af-
trapning af førtidspensionen for partneren, end der ville gøre af
lønmodtagerens pensionstillæg i forbindelse med pensionsudbeta-
linger.
Spørgsmål C
Mener ministeren, at det er et eksempel på en god lovgivningspro-
ces, at ministeriet oversender korrigerede svar på spørgsmål til lov-
forslaget efter Skatteudvalgets afgivelse af betænkning? Vil ministe-
ren i forlængelse heraf oplyse, hvorfor ministeriet ikke varslede Fol-
ketinget om, at et korrigeret svar var under udarbejdelse?
15. december 2017
J.nr. 2017 - 3772
Kontor:
Person og pension
Skatteudvalget 2017-18
L 16 endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
Side 2 af 15
Indledning
Mange tak for ordet.
Jeg er glad for at komme her i Skatteudvalget i dag
og for - sammen med finansministeren – at ud-
dybe forslaget om en målretning af aldersopspa-
ringen.
Det er aftalt med [spørgeren], at jeg først besvarer
samrådsspørgsmål A-C samlet. Herefter besvarer
finansministeren spørgsmål D og E, inden udval-
gets medlemmer får lejlighed til at stille spørgsmål.
Samspilsproblemet
Det skal kunne betale sig at arbejde. Og det skal
kunne betale sig at spare op til en tilfredsstillende
Side 3 af 15
pensionisttilværelse. Det er baggrunden for, at re-
geringen og Dansk Folkeparti tidligere i år i juni
måned i Aftale om flere år på arbejdsmarkedet blev
enige om at målrette aldersopsparingen.
Som bekendt er målretningen af aldersopsparing
en del af regeringens forslag til håndtering af sam-
spilsproblemet i forbindelse med pensionsopspa-
ring.
Problemet består grundlæggende i, at det ikke altid
kan betale sig at spare op til en fradragsberettiget
pensionsordning, fordi pensionsudbetalingerne
nedsætter offentlige ydelser.
Side 4 af 15
Det er et problem, som bl.a. pensionsbranchen og
arbejdsmarkedets parter har påpeget gennem en
årrække.
Lovforslaget
Lovforslaget indebærer - i runde tal - at personer,
der har 5 år eller mindre til folkepensionsalderen,
kan indbetale 50.000 kr. på en aldersopsparing.
Det skyldes, at samspilsproblemet er størst for
personer tæt på pensionsalderen. Personer med
mere end 5 år til folkepensionsalderen kan indbe-
tale op til 5.000 kr.
Side 5 af 15
Fordelen ved at indbetale til aldersopsparing er, at
man undgår indkomstaftrapning af offentlige
ydelser på udbetalingstidspunktet.
Omvendt undgår man indkomstaftrapning på ind-
betalingstidspunktet ved at indbetale til fradragsbe-
rettigede pensionsordninger.
Spørgsmål A
Jeg bliver så i spørgsmål A spurgt, om lovforslaget
faktisk afhjælper samspilsproblemet for lavtløn-
nede.
Det korte svar er ja. For langt de fleste beskæfti-
gede, der ikke betaler topskat, er aldersopsparing
Side 6 af 15
en attraktiv ordning. Især i de sidste 5 år op til fol-
kepensionsalderen.
Det er korrekt, at omlægning fra en fradragsberet-
tiget ordning til aldersopsparing forøger den skat-
tepligtige indkomst. Det kan påvirke pensionstil-
læg eller boligsikring på indbetalingstidspunktet –
evt. hos ægtefællen.
Men det er ikke ensbetydende med, at det er ufor-
delagtigt at spare op via aldersopsparing. Det af-
hænger af, om indkomstaftrapningen på indbeta-
lingstidspunktet er større end den indkomstmod-
regning, der er udsigt til på udbetalingstidspunktet.
Side 7 af 15
Kun lille andel har ikke fordel af aldersopsparing
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Finansministe-
riet har vurderet, at det er under 10 pct. af de be-
skæftigede ikke-topskatteydere med under 5 år til
folkepensionsalderen, for hvem aldersopsparing
ikke kan betale sig – forudsat at de kan se frem til
aftrapning af pensionstillæg på udbetalingstids-
punktet.
Som jeg også har svaret udvalget, er der naturligvis
personer, som ikke har en fordel ved at omlægge
til aldersopsparing, fx hvis det fører til en væsent-
lig øget nedsættelse af en ægtefælles kontanthjælp.
Side 8 af 15
Det er udtryk for, at disse personer ikke har et
samspilsproblem. De har en fordel ved indbetale
til fradragsberettigede pensionsordninger, der
mindsker indkomstaftrapningen og dermed øger
deres offentlige ydelser på indbetalingstidspunk-
tet. Gevinsten herved overstiger indkomstaftrap-
ningen, når pensionen udbetales.
Aldersopsparing er valgfri
Denne relativt begrænsede gruppe kan efter lov-
forslaget fortsætte med at indbetale til en fradrags-
berettiget pensionsordning. Der er ingen, der tvin-
ges til at indskyde på aldersopsparing.
Side 9 af 15
Jeg mener derfor, at aldersopsparing for langt de
fleste beskæftigede ikke-topskatteydere er en at-
traktiv ordning, som betyder, at de kan undgå sam-
spilsproblemet i de sidste 5 år op til folkepensions-
alderen. De personer, hvor aldersopsparingen ikke
er en attraktiv ordning, har som nævnt ikke et
samspilsproblem.
Spørgsmål B
Og så går jeg videre til samrådsspørgsmål B. Der
er tale om et relativt teknisk spørgsmål, som det
kan være vanskeligt at besvare præcist i et samråd.
Spørgsmålet tager udgangspunkt i mit svar på
spørgsmål 7, som indeholdt et konkret eksempel
Side 10 af 15
på indkomstaftrapning af førtidspension. På den
baggrund bliver jeg bedt om at bekræfte, at alders-
opsparing - ved lønindkomst inden for et givet
indkomstinterval – udelukkende er attraktiv, fordi
der er forskellige aftrapningsprocenter for førtids-
pension og pensionstillæg.
Forkert at drage en generel konklusion
Jeg kan ikke bekræfte, at der kan udledes en sådan
generel konklusion. Svaret på spørgsmål 7 tog ud-
gangspunkt i et forenklet eksempel, hvor førtids-
pensionen var tilkendt efter 2003, og hvor førtids-
pensionisten ikke havde indtægt ud over pensio-
nen. Hvis disse specifikke forudsætninger ikke er
Side 11 af 15
opfyldt, kan den konkrete konklusion være en an-
den.
Det kan fx være tilfældet, hvis førtidspensionen er
tilkendt før 2003, hvis førtidspensionisten har ind-
komst ud over pensionen, hvis parret modtager
boligstøtte eller har udsigt til aftrapning af andre
offentlige ydelser end pensionstillægget på udbe-
talingstidspunktet osv. En række andre forhold
gør sig altså gældende ved vurderingen af, om en
omlægning til aldersopsparing er fordelagtig.
Side 12 af 15
Jeg kan dog bekræfte, at det i det konkrete eksem-
pel i spørgsmål 7, kun er forskellen i aftrapnings-
satserne mellem førtidspension og pensionstillæg
som gør, at aldersopsparing fremstår attraktiv i det
relevante indkomstinterval.
Hvis jeg kort skal forholde mig til det konkrete ek-
sempel, bør det for god ordens skyld nævnes, at
det relevante indtægtsgrundlag starter ved en æg-
tefælles eller samlevers indkomst på ca. 309.200
kr., jf. også svaret på spørgsmål 7 - ikke de 189.100
kr., som fremgår af spørgsmålet.
Side 13 af 15
Spørgsmål C
Så går jeg videre til spørgsmål C, som omhandler
det svar på spørgsmål 3 til lovforslaget, som jeg
beklageligvis måtte korrigere.
Jeg bestræber mig på at betjene Folketinget og
Skatteudvalget bedst muligt. Det indebærer selv-
følgelig at give rettidige og korrekte svar.
Derfor beklager jeg naturligvis også, når det er
nødvendigt at korrigere et svar. I sådanne tilfælde
gælder det om at korrigere fejlen hurtigst muligt.
Og det mener jeg faktisk også er sket i dette til-
fælde. Dagen efter, at svaret på spørgsmål 3 var
Side 14 af 15
sendt til udvalget, konstaterede Skatteministeriet
fejlen. Selvsamme eftermiddag fik udvalget til-
sendt et korrigeret svar.
Jeg ville naturligvis ønske, at udvalget havde haft
det korrigerede svar til rådighed, da det afgav be-
tænkning over lovforslaget.
Jeg har dog svært ved at se, at det tidsmæssigt ville
have været muligt at varsle det korrigerede svar,
inden udvalget havde afgivet betænkningen.
Side 15 af 15
Jeg håber, at jeg ved dette samråd kan afklare
eventuelle tvivlsspørgsmål, som måtte være op-
stået som følge af det korrigerede svar.
Tak for ordet.