SOU alm. del - svar på spm. 453 om hvilket samarbejde der er med de øvrige EU-lande, særligt lande hvorfra mange borgere opholder sig på gaden i Danmark, fra børne- og socialministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SOU alm. del - svar på spm. 453.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/SOU/spm/453/svar/1453601/1836397.pdf

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
.dk
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 20. juni 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 453 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 453:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilket samarbejde der er med de øvrige EU-lande,
særligt lande hvorfra mange borgere opholder sig på gaden i Danmark, herunder hvil-
ket samarbejde der er om rådgivning og hjemsendelse.”
Svar:
Jeg skal beklage den lange svartid.
Det er regeringens holdning, at hjemløse fra andre EU-lande ikke skal opholde sig i
Danmark. Kan man ikke finde arbejde eller forsørge sig selv, skal man ikke ligge op-
holdslandet til last. Det er ikke en værdig tilværelse, og det skaber utryghed i samfun-
det.
Udenlandske hjemløse, som ikke har lovligt ophold, skal hjemrejse. Der henvises til
svar herom på SOU alm. del spørgsmål nr. 452.
Udenlandske hjemløse, som har lovligt ophold her i landet, har ret til hjælp efter ser-
viceloven på lige fod med andre, der har lovligt ophold. Det betyder, at de har de
samme muligheder for hjælp og støtte efter serviceloven med henblik på at fremme
den enkeltes mulighed for at klare sig selv. Det kan fx være at tage ophold på et her-
berg eller forsorgshjem eller at modtage rådgivning.
Hvad angår samarbejde med de øvrige EU-lande, er der ikke noget konkret statsligt
samarbejde med specifikke lande om rådgivning og hjemsendelse af borgere fra på-
gældende lande, der måtte opholde sig i Danmark og leve i hjemløshed.
Som en del af det europæiske samarbejde arbejdes der målrettet på at fremme et løft
af både de sociale og økonomiske forhold i de enkelte medlemslande.
Som led heri modtager Danmark ligesom flere andre EU-medlemslande midler fra
Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD), som blev
lanceret i 2014 med det formål at bekæmpe fattigdom. I Danmark er de afsatte midler
målrettet de personer i hjemløshed, som er mest udsatte, og som har sværest ved at
benytte etablerede tilbud, herunder hjemløse med lovligt ophold fra andre EU-lande.
Sagsnr.
2017 - 3716
Doknr.
529111
Dato
18-12-2017
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453
Offentligt
2
Med venlig hilsen
Mai Mercado