Om at sikre hørehæmmede en ordentlig behandling i sundhedsvæsenet.

Tilhører sager:

Aktører:


    V 13

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/forslag/V13/20171_V13.pdf

    Til forespørgsel nr. F 5
    Forslag til vedtagelse nr. V 13
    Folketinget 2017-18
    Fremsat den 15. december 2017
    Forslag til vedtagelse
    Af Karina Adsbøl (DF), Flemming Møller Mortensen (S), Jane Heitmann (V), Stine Brix (EL), May-Britt Kattrup (LA),
    Pernille Schnoor (ALT), Marlene Borst Hansen (RV), Kirsten Normann Andersen (SF) og Brigitte Klintskov Jerkel (KF):
    Folketinget konstaterer med beklagelse, at ventetiden på høreapparatbehandling på offentligt sygehus er
    steget og varierer mellem 4-123 uger. Folketinget ønsker at styrke indsatsen på området og opfordrer re-
    geringen til at tage initiativ til en fremtidssikret løsning på ventelisteproblemerne og styrke borgernes
    kendskab til frit valg på området, herunder borgernes mulighed for at gøre brug af de private audiologiske
    klinikker, kommunikationscentrene og privatpraktiserende hørelæger. Dette med udgangspunkt i gælden-
    de regler for udlevering af høreapparater med offentligt tilskud.
    Herudover opfordres regeringen til at komme med forslag til, hvordan genudlevering af høreapparater
    kan smidigøres i såvel offentligt som privat regi.
    Som en del af bestræbelserne for en bedre høreomsorg/behandling ønsker Folketinget at øge gennem-
    sigtigheden, og finder det vigtigt, at regeringen i forbindelse med evalueringen af tilknytningsreglerne
    kommer med forslag til strammere regler, når øre-næse-halslæger både behandler patienter med høretab
    og er tilknyttet virksomheder med detailsalg af høreapparater.