Grund- og nærhedsnotat om revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsynsmyndigheder

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsyns-
myndigheder
KOM(2017)536 (Omnibusforslaget)1, KOM(2017)5372 og
KOM(2017) 5393
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 20. september 2017 en pakke af ændrings-
forslag, der ændrer Det Europæiske Finanstilsynssystem. Systemet består
af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici og de tre europæiske til-
synsmyndigheder for henholdsvis banker (EBA), forsikring og pension
(EIOPA) og værdipapirer og markeder (ESMA) samt de nationale til-
synsmyndigheder. Kommissionens forslag til ændring af rammerne for
Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) er ikke behandlet i
nærværende notat. Der er oversendt grund- og nærhedsnotat herom til
Folketingets Europaudvalg den 16. november 2017.
Kommissionens forslag har til formål at styrke rammerne for arbejdet i
Det Europæiske Finanstilsynssystem ved at styrke de europæiske tilsyns-
myndigheders beføjelser og dermed styrke den ensartede tilsynspraksis
(konvergens) i EU. Konkret foreslås det at centralisere en række tilsyns-
1
Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr.
1093/2010 vedrørende den Europæiske Bank-tilsynsmyndighed (EBA), forordning nr.
1094/2010 vedrørende den Europæiske Pensions- og Forsikringstilsynsmyndighed
(EIOPA), forordning nr. 1095/2010 vedrørende den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndighed (ESMA), forordning nr. 345/2013 om Europæiske Venturekapi-
talfonde, forordning nr. 346/2013 om Europæiske Social Iværksætterfonde, forordnin-
gen nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter, forordning nr. 760/2015 om
Europæiske Langsigtede Investeringsfonde, forordning nr. 1011/2016 om indeks, der
bruges som benchmarks i finansielle økonomiske resultater og finansielle kontrakter el-
ler med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater og forordning
1129/2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller søges optaget til handel på et reguleret marked.
2
Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter og direktiv 2009/138/EF om ad-
gang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
3
Kommissionens forslag til ændring af Kommissionens forslag til ændring af Europa-
Parlamentet og Rådets forordning nr. 1095/2010 vedrørende den Europæiske Værdipa-
pir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og forordning nr. 648/2012 fsva. procedurer
og myndigheder involveret i autorisering af centrale modparter (CCP’er) og krav til an-
erkendelse af tredjelandes CCP’er (EMIR 2). Grund- og nærhedsnotat er oversendt til
Folketingets Europaudvalg den 11. september 2017.
15-12-2017
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0537 Bilag 1
Offentligt
2/20
kompetencer direkte hos de europæiske tilsynsmyndigheder og ændre de
europæiske tilsynsmyndigheders interne organisering for at styrke deres
beslutningstagning.
Derudover foreslår Kommissionen at ændre finansieringen af de europæ-
iske tilsynsmyndigheder i retning af direkte opkrævning fra den finansiel-
le sektor frem for bidrag fra de nationale tilsynsmyndigheder.
Regeringen vurderer, at forslaget går videre, end hvad der er behov for,
herunder ift. tildeling af nye beføjelser til de europæiske tilsynsmyndig-
heder og generelle beføjelser til og organisering af de europæiske til-
synsmyndigheder på bekostning af de nationale myndigheder. Der vurde-
res generelt at mangle tilstrækkeligt klare begrundelser for de foreslåede
ændringer af et generelt velfungerende system. Regeringen ønsker i ud-
gangspunktet at bevare den nuværende finansieringsmodel for tilsyns-
myndighederne, da denne model vurderes bedre at kunne sikre, at om-
kostningsniveauet ikke bliver højere end nødvendigt.
Regeringen støtter, at de europæiske tilsynsmyndigheder får en større
rolle ifm. vurdering af tredjelandes finansielle regler (ækvivalensvurde-
ringer) og opfølgningsarbejde på disse, samt at der lægges op til en øget
inddragelse af repræsentanter for sektoren, forbrugere og investorer i
tilblivelsen af de finansielle rammevilkår.
2. Baggrund
På baggrund af erfaringerne fra den finansielle krise blev tilsynssamar-
bejdet på det finansielle område i EU i 2011 styrket med etableringen af
Det Europæiske Finanstilsynssystem. Det betyder, at EU siden 1. januar
2011 har haft tre tilsynsmyndigheder for hhv. banker (European Banking
Authority – EBA), forsikring- og pensionsselskaber (European Insurance
and Occupational Pensions Authority – EIOPA) og værdipapirer og mar-
keder (European Securities and Markets Authority – ESMA).
De europæiske tilsynsmyndigheder bidrager generelt til at understøtte
lovgivningsarbejdet på deres relevante ressortområder i form af bl.a. ud-
arbejdelse af udkast til tekniske standarder og teknisk rådgivning til
Kommissionen. Derudover bidrager de til en mere harmoniseret anven-
delse af de finansielle EU-retsakter igennem bl.a. erfaringsudvekslinger,
ensartede fortolkninger, processer, m.v. De europæiske tilsynsmyndighe-
der har på enkelte snævert afgrænsede områder endvidere direkte tilsyns-
beføjelser, herunder ift. kreditvurderingsbureauer (ESMA).
Kommissionens forslag (der konkret er et forslag, der samler ændringer
til flere retsakter, et såkaldt ”omnibusforslag”) lægger op til en omfatten-
de revision, der også involverer ændringer af en række sektorlove vedrø-
rende finansielle markeder (MiFID II og MiFIR), pension og forsikring
(Solvens II), prospekter (prospekt-forordningen) og finansielle bench-
marks (benchmark-forordningen) såvel som forordningerne for europæi-
3/20
ske fonde inden for venturekapital (EuVECA), sociale iværksættere (Eu-
SEF) og langsigtede investeringer (ELTIF).
Kommissionens forslag følger op på en høring og evaluering af de euro-
pæiske tilsynsmyndighedernes virke fra foråret 2017.
Kommissionen ser forslaget som en del af arbejdet med udvikling af en
kapitalmarkedsunion i EU. Kapitalmarkedsunionen vedrører alle EU-
lande og er en samlebetegnelse for en lang række forskellige tiltag på det
finansielle område, som alle har til formål at skabe mere velfungerende
og integrerede kapitalmarkeder i EU til gavn for vækst og beskæftigelse.
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF). Kommissionens forslag skal behandles
og vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-
beslutningsprocedure i TEUF artikel 294, hvor Rådet træffer afgørelse
med kvalificeret flertal.
Det bemærkes endvidere, at Kommissionen som en del af den samlede
pakke om Det Europæiske Finanstilsynssystem fremsatte et forslag til
ændring af rammerne for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici.
Grund- og nærhedsnotat herom er blevet oversendt til Folketingets Euro-
paudvalg den 16. november 2017.
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at ændre rammevilkårene for Det Europæiske Fi-
nanstilsynssystem, særligt EBA, EIOPA og ESMA. Dette sker i lyset af
de seneste ændringer af den finansielle lovgivning og markedsforhold,
arbejdet med udvikling af kapitalmarkedsunionen og i lyset af UK’s ud-
træden af EU (Brexit). Kommissionen ønsker, at de europæiske tilsyns-
myndigheder har de nødvendige beføjelser, struktur samt tilstrækkelig fi-
nansiering for at kunne styrke den ensartede tilsynspraksis (konvergens) i
EU. Særligt ESMA tilføres med forslaget en række yderligere kompeten-
cer fra de nationale tilsynsmyndigheder, hvilket skal ses i lyset af ambiti-
onen om at styrke arbejdet med at etablere en kapitalmarkedsunion for al-
le EU-landene.
Forslagets forskellige elementer behandles nedenfor.
I. Øgede kompetencer
Forslaget lægger op til at tilføre de europæiske tilsynsmyndigheder en
række nye direkte tilsynskompetencer samt øge kompetencerne på eksi-
sterende områder. De væsentligste ændringer er beskrevet nedenfor.
A. Udvidelse af de europæiske tilsynsmyndigheders anvendelsesom-
råde til en række yderligere retsakter, hvor de europæiske tilsyns-
4/20
myndigheders tilsynsmæssige kompetencer herefter også vil gælde4
.
Der er primært tale om retsakter, som er vedtaget efter tilsynsmyn-
dighedernes oprettelse, og hvor de europæiske tilsynsmyndigheder i
forvejen har visse kompetencer eller områder, der naturligt hører un-
der deres respektive ressortområde.
For ESMA’s vedkommende er der dog tale om en udvidelse af hidti-
dige kompetencer på områder, der også reguleret, da de europæiske
tilsynsmyndigheder blev oprettet, i relation til regnskabsdirektivet og
forordningen om internationale regnskabsstandarder (IFRS). Det fore-
slås således, at ESMA skal kunne arbejde med ensartet tilsynspraksis
på hele retsakternes anvendelsesområde, mens ESMA i dag kun har
kompetencer fsva. samarbejde for virksomheder, der har værdipapirer
optaget til handel på regulerede markeder.
B. Eksplicit tilføjelse af forbrugerbeskyttelse, FinTech og bæredygtig
finansiering som en del af de generelle overvejelser og hensyn, som
de europæiske tilsynsmyndigheder skal tage i betragtning ifm. deres
virke. Det er ikke nærmere specificeret, hvordan de europæiske til-
synsmyndigheder skal forholde sig til disse områder. Det bemærkes,
at forbrugerbeskyttelse allerede er nævnt i de grundlæggende forord-
ninger i relation til overvågningsfunktioner og tværgående emner
mellem de europæiske tilsynsmyndigheder. Det nye er, at det nu ek-
splicit fremgår, at der skal tages hensyn til forbrugerbeskyttelsesfor-
hold, ligesom der ligges op til nedsættelse af arbejdsgrupper og ind-
dragelse af relevante forbrugerbeskyttelsesmyndigheder.
C. Forslaget lægger op til at udvide ESMA’s direkte tilsynskompeten-
cer. I dag fører ESMA alene direkte tilsyn med kreditvurderingsinsti-
tutter og handelsregistre vedr. derivater5
. Med forslaget til revision af
Det Europæiske Finanstilsynssystem er der lagt op til at omfatte en
række yderligere områder, hvor Kommissionen vurderer, at der i sær-
lig grad er tale om aktiviteter, der har grænseoverskridende karakter,
der er vigtige for det indre marked eller som angår tredjelandsforhold.
Beføjelserne indebærer konkret tilladelser/godkendelser samt forskel-
lige tilsynsmæssige aktiviteter, herunder bl.a. øget adgang til at ind-
hente informationer hos de relevante aktører, ret til at få adgang til de-
res lokaler til bl.a. inspektioner og til at pålægge administrative bøder.
4
Det drejer sig for EBA om: forbrugerkreditdirektivet, indskydergarantidirektivet, for-
ordningen om grænseoverskridende betalinger, det fjerde hvidvaskdirektiv og penge-
overførselsforordningen, betalingstjenestedirektivet og SSM-forordningen. For ESMA
drejer det sig om: direktivet om alternative investeringsforeninger, regnskabsdirektivet
og forordningen om internationale regnskabsstandarder (IFRS). For EIOPA drejer det
sig om: direktivet om ansvarsforsikring af motorkøretøjer.
5
Med EMIR2-forslaget er der lagt op til også at inkludere centrale modparter fra tredje-
lande på denne liste.
5/20
Beføjelserne tildeles på følgende områder, som er uddybet i bilag 1:
o Følgende benchmarks (et indeks, der bliver brugt som re-
ference-pris i finansielle kontrakter6): i) tredjelands-
benchmarks og ii) såkaldt ”kritiske benchmarks”, herunder
potentielt danske CIBOR, jf. bilag 1.
o Visse prospekter7: i) tredjelands-prospekter, ii) prospekter
for visse typer af finansielle instrumenter8
og iii) prospekter
for virksomhed inden for følgende områder: a) ejendomme,
b) mineraler c) forskningsbaserede virksomheder og d)
shipping.
o Alternative EU-investeringsfonde9 for henholdsvis ventu-
rekapital (EuVECA), sociale iværksættere (EuSEF) og lang-
sigtede investeringer (ELTIF).
o Tilsyn med visse udbydere af datarapporteringstjene-
ster10, ligesom modtagelse af transaktionsindberetninger fra
hele EU centraliseres hos ESMA.
o Muligheder for, at ESMA vil kunne forbyde finansielle pro-
dukter og eller instrumenter.
D. Styrket rolle for EIOPA ifm. godkendelse af forsikringsselskabers
interne modeller til beregning af kapitalkrav.11
Kommissionen fore-
slår for det første, at EIOPA skal orienteres om godkendelsesanmod-
ninger fra forsikringsselskaber med mulighed for at foretage en selv-
6
Et eksempel er rente-benchmarket CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate). Der
findes også benchmarks for eksempelvis råvarer, hvor benchmarks benyttes til at fast-
sætte prisen på eksempelvis olie, guld og fødevarer, ligesom valutaindeks er en type af
benchmark, når det danner grundlag for prissætningen i valutahandler
7
Et prospekt skal udarbejdes og godkendes for at foretage et udbud af værdipapirer til
offentligheden, eller søge værdipairer optaget til handel på et reguleret marked (som
NASDAQ OMX). Prospektet er et dokument, der indeholder information for at give en
potentiel investor et retvisende billede af en udsteder/udbyders økonomiske forhold og
oplysninger om betingelserne, der gælder for salget af værdipapirerne.
8
Konkret omhandler det såkaldte ”non-equity”-værdipapirer, der udgør andre typer
værdipapir end aktier, ofte obligationer og ”asset backed securities” (ABS) (sekuritise-
ringer), som oftest er obligationer, udstedt med sikkerhed i en pulje af lån, fx til virk-
somheder, eller hvor indtægterne stammer fra andre aktiver end almindelige lån
9
En alternativ investeringsfond er en enhed, der rejser kapital fra en række investorer
med henblik på at investere denne kapital efter en defineret investeringspolitik og hvor
ejere af andele i enheden, som en kollektiv gruppe ikke har nogen daglige beføjelser el-
ler kontrol over enheden. En typisk alternativ investeringsfond vil være en kapitalfond
(private equity fond), venturekapitalfond eller en hedgefond.
10
Dataindberetningstjenester håndterer transaktioner med finansielle instrumenter, som
er optaget til handel på en markedsplads, uanset transaktionen finder sted på eller uden
for markedspladsen. Transaktionsdata er meget detaljeret information om transaktioner,
herunder om køber, sælger, pris, tidspunkt, markedsplads, mv., som bruges til at under-
søge, om der er sket markedsmisbrug. Det drejer sig konkret om såkaldte ”approved
publication arrangements” (APA), ”consolidated tape providers” (CTP) og ”approved
reporting mechanism” (ARM), som er specialiserede tjenester inden for datarapporte-
ring.
11
Indholdet af forslagene fremgår af en ny art. 21a i EIOPA’s forordning og forslaget
KOM(2017) 537.
6/20
stændig vurdering af den interne model og udstede en formel udtalel-
se, som den nationale tilsynsmyndighed vil skulle tage til efterretning
ifm. godkendelsen.
For det andet foreslås det for forsikringskoncerner, at EIOPA får
kompetence til at deltage i afgørelser, inspektioner og til at træffe
bindende afgørelse om interne modeller, hvis de involverede nationa-
le tilsynsmyndigheder ikke kan nå til enighed eller på anmodning fra
det ansøgende forsikringsselskab.
E. Nye kompetencer for alle tre europæiske tilsynsmyndigheder indenfor
finansielle virksomheders aftaler om delegation og outsourcing af
virksomhedens aktiviteter såvel som risikooverførelser til tredje-
lande. Konkret vil de nationale tilsynsmyndigheder skulle give med-
delelse før og efter, der gives tilladelse eller registrering af væsentlige
aftaler. De europæiske tilsynsmyndigheder får dermed mulighed for
at overvåge de nationale tilsynsmyndigheders praktiske arbejde på
området og, om nødvendigt, omstøde konkrete beslutninger.
Derudover får de europæiske tilsynsmyndigheder beføjelse til at
overvåge, at de nationale tilsynsmyndigheder foretager verifikation
af, at sådanne aftaler overholder gældende ret. I dag foregår verifika-
tionsarbejde ikke, når der indgås aftaler, men som et element i de ge-
nerelle inspektioner hos virksomhederne.
F. Nye, udvidede kompetencer til de europæiske tilsynsmyndigheder ift.
fastlæggelse af treårige detaljerede tilsynsstrategier og -
arbejdsprogrammer, som de nationale tilsynsmyndigheder i vid ud-
strækning skal følge i deres årlige nationale strategier. Udkast til de
nationale tilsynsstrategier indsendes til de europæiske tilsynsmyndig-
heder før endelig vedtagelse mhp. at kunne vurdere, hvorvidt de i al
væsentlighed er i overensstemmelse med de europæiske tilsynsmyn-
digheders strategi og program. Samtidig skal de nationale tilsyns-
myndigheder løbende redegøre for, at de i deres tilsynsaktiviteter ef-
terlever prioriteterne i de europæiske tilsynsmyndigheders tilsynsstra-
tegier. Systemet adskiller sig fra i dag, hvor de europæiske tilsyns-
myndigheders tilsyns- og arbejdsprogrammer alene ventes at blive ta-
get med i overvejelserne i den nationale planlægning af tilsynsarbej-
det.
G. En ændring af metoden for evaluering af de nationale tilsynsmyn-
digheder (såkaldte ”peer reviews”), så evalueringerne fremover vil
skulle foretages af ansatte i de europæiske tilsynsmyndigheder i en
dertil nedsat komité og uafhængigt af eksperter fra de øvrige nationa-
le tilsynsmyndigheder. I dag foretages ”peer reviews” af nationale ek-
sperter fra tilsynsmyndighederne.
7/20
H. Øgede forpligtelser og beføjelser til de europæiske tilsynsmyndighe-
der fsva. ækvivalensvurderinger, dvs. vurderinger af hvorvidt et
tredjeland har regler, der svarer til EU-reglerne, hvorved virksomhe-
der i tredjelandet kan få adgang til EU, og virksomheder i EU kan få
adgang til tredjelande. De europæiske tilsynsmyndigheder foreslås i
større grad inddraget i selve ækvivalensvurderingen og i særdeleshed
i det opfølgende arbejde (efter at et givent tredjeland har fået en posi-
tiv ækvivalensvurdering) i form af løbende overvågning af udviklin-
gen i tredjelandet og dermed status for vurderingen. I dag varetages
denne opfølgende overvågning af de ækvivalente tredjelande af
Kommissionen, men alene i et omfang, som Kommissionen selv anser
for utilstrækkeligt.
I. En øget mulighed for dataindsamling direkte hos berørte finansiel-
le institutter og for at uddele bøder, hvis institutterne f.eks. leverer
utilstrækkelige eller misvisende oplysninger. Det nye element i for-
hold til i dag er muligheden for at pålægge de finansielle institutioner
dagsbøder eller bøder, ligesom der indføres beløbsgrænser (mellem
EUR 50.000 og 200.000) og mulige formildende hhv. skærpende fak-
torer. Disse vil blive pålagt direkte af de europæiske tilsynsmyndig-
heder. Finanstilsynet har ikke lige så vidtrækkende kompetencer i
dag12
.
J. Udvidelse af de europæiske tilsynsmyndigheders rolle ifm. tvistløs-
ning (dvs. uenigheder mellem nationale tilsynsmyndigheder), så de
europæiske tilsynsmyndigheder f.eks. i øget omfang kan agere på eget
initiativ og stille krav om, at nationale tilsynsmyndigheder ændrer el-
ler trækker beslutninger tilbage.
II. Intern organisering af de europæiske tilsynsmyndigheder
Forslaget lægger derudover op til væsentlige ændringer i den interne
struktur og kompetencefordeling i de tre tilsynsmyndigheder.
De europæiske tilsynsmyndigheder er i dag organiseret med et Tilsynsråd
(”Board of Supervisors”) for hver europæisk tilsynsmyndighed, hvor
højtstående repræsentanter fra alle 28 nationale tilsynsmyndigheder er re-
præsenteret. Formanden for hver af de europæiske tilsynsmyndigheder
forbereder møderne og fungerer som mødeleder i Tilsynsrådet. Hver til-
synsmyndighed har derudover et Styrelsesudvalg (”Management Board”),
hvor myndighedens administrerende direktør, formand samt seks med-
lemmer er repræsenteret (direktøren har ingen stemmeret). De seks med-
12
Finanstilsynet har mulighed for i klart afgrænsede tilfælde at udstede et administrativt
bødeforelæg, hvor den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædel-
sen og erklærer sig villig til at betale bøden. Derudover kan Finanstilsynet pålægge dag-
lige eller ugentlige bøder som tvangsmiddel over for bl.a. ledelsen i finansielle virksom-
heder, hvis sådanne ikke efterkommer pligter, som er udstedt i medfør af lov om finan-
siel virksomhed.
8/20
lemmer vælges af og blandt Tilsynsrådets medlemmer. Styrelsesudval-
gets opgave er bl.a. at forberede visse beslutninger til godkendelse i Til-
synsrådet, herunder arbejdsprogrammer og budget.
Den administrerende direktør varetager den daglige drift samt forberedel-
sen af arbejdet i Styrelsesudvalget. Både formanden og den administre-
rende direktør udpeges af Tilsynsrådet med bekræftelse af Europa-
Parlamentet. De repræsenterer begge den respektive europæiske tilsyns-
myndighed og ikke de nationale tilsynsmyndigheder.
I Tilsynsrådet i hver af de europæiske tilsynsmyndigheder stemmes der i
udgangspunktet med simpelt flertal (hvert land har én stemme). Dog gæl-
der der fsva. de mest centrale beslutninger, herunder vedtagelse af tekni-
ske standarder, retningslinjer og anbefalinger, krav om et kvalificeret fler-
tal som i Rådet. I EBA’s Tilsynsråd er der derudover indført et krav om
såkaldt ”dobbelt flertal”, der betyder, at centrale beslutninger skal vedta-
ges med kvalificeret (eller i enkelte tilfælde simpelt) flertal blandt alle
lande (dvs. de almindelige stemmeregler), og herudover også skal vedta-
ges ved simpelt flertal blandt medlemmer hhv. indenfor og udenfor det
styrkede banksamarbejde (bankunionen). Fsva. EBA skal mindst to af
medlemmerne i Styrelsesudvalget derudover være fra EU-lande udenfor
det styrkede banksamarbejde.
Kommissionens forslag indebærer følgende centrale ændringer i forhold
til ovenstående organisering:
A. Oprettelse af en uafhængig direktion (”Executive Board”) på fuld
tid til afløsning for det eksisterende Styrelsesudvalg og den admini-
strerende direktør. Den uafhængige direktion skal bestå af formanden
for den respektive europæiske tilsynsmyndighed og et antal fuldtids-
medlemmer (tre i hhv. EBA og EIOPA og fem i ESMA) samt Kom-
missionen, der deltager uden stemmeret. Direktionen skal ifølge for-
slaget forberede arbejdet i Tilsynsrådet og får tildelt ret til at udtale
sig og lave forslag til alle emner, der behandles i Tilsynsrådet. Direk-
tionen skal ligeledes forberede alle beslutninger angående tilsyns-
mæssige forhold.
Herudover tildeles direktionen en række enekompetencer (som før lå
hos de nationale repræsentanter i Tilsynsrådet), herunder ift. sager
vedrørende anvendelse af EU-retsakter (”Breach of Union Law”),
tvistløsning, uafhængige evalueringer, bødeudstedelse, stresstest, for-
hold vedr. delegation og outsourcing til tredjelande samt udarbejdelse
og evaluering af tilsyns- og arbejdsprogrammer. På disse områder vil
forslaget dermed medføre, at Tilsynsrådet – og dermed de nationale
tilsynsmyndigheder – ikke længere vil have kompetencen. I forhold
til EBA genfindes fsva. den uafhængige direktion ikke det eksisteren-
de krav til repræsentation fra EU-lande uden for det styrkede bank-
samarbejde, som aktuelt gælder i EBA’s Styrelsesudvalg.
9/20
Det bemærkes, at det med Kommissionens forslag om revision af
EMIR-forordningen (EMIR2-forslag) bl.a. blev foreslået at centralise-
re tilsynsopgaver og -kompetencer over centrale modparter
(CCP’er13
) hos ESMA ved at oprette af et nyt selvstændigt organ
(CCP-tilsynsrådet). Tilsynsrådet vil skulle håndtere alle spørgsmål re-
lateret til tilsynsarbejdet med CCP’er i ESMA. Tilsynsrådet skal bl.a.
bestå af permanente medlemmer som er tre uafhængige (af tilsyns-
myndighederne) fuldtidsmedlemmer. Med forslaget til revision af Det
Europæiske Finanstilsynssystem lægges der op til, at yderligere en
række opgaver placeres i dette råd frem for i den uafhængige direkti-
on.
B. Sammensætningen af Tilsynsrådet ændres til også at inkludere
bl.a. alle medlemmer af den uafhængige direktion samt en række
medlemmer uden stemmeret, herunder ECB (fsva. EBA og ESMA).
ECB deltager i dag i møderne af Tilsynsrådet hos EBA, men ikke hos
ESMA.
C. Det dobbelte flertal bibeholdes hos EBA’s tilsynsråd, men suppleres
af et generelt tilstedeværelseskrav (for både lande som deltager og ik-
ke deltager i det styrkede banksamarbejde). Det dobbelte flertal finder
ikke længere anvendelse for de områder, hvor den uafhængige direk-
tion har enekompetence, da disse beslutninger ikke længere træffes i
Tilsynsrådet, jf. pkt. A.
D. Styrket rolle for de europæiske tilsynsmyndigheders ”Stakehol-
der Groups” (finansielle virksomheder og repræsentanter for forbru-
gere, investorer mv.) ift. f.eks. at påpege overtrædelse af de europæi-
ske tilsynsmyndigheders mandat ved udstedelse af henstillinger.
III. Ændret finansieringsmodel
Aktuelt fungerer finansieringen af de europæiske tilsynsmyndigheder via
en nøgle, hvor 40 % finansieres af EU-landene (via EU-budgettet) og 60
% af de nationale tilsynsmyndigheder. I Danmark er Finanstilsynet (og
dermed de nationale bidrag til de europæiske tilsynsmyndigheder fra til-
synsmyndighederne) finansieret fuldt ud ved afgifter betalt af den finan-
sielle sektor under tilsyn (dvs. afgiftsfinansieret).
Kommissionen foreslår, at EU-budgettet maksimalt bidrager med 40 %,
og at de resterende midler som noget nyt finansieres direkte af sektoren
(frem for via de nationale tilsynsmyndigheder). Kommissionens formål
med at ophæve 40/60-fordelingsnøglen mellem EU-budgettet og bidrage-
ne fra sektoren (eller de nationale myndigheder) er, at de europæiske til-
synsmyndigheders budgetter dermed ikke låses fast af EU's budgetfor-
13
Centrale modparter er finansielle virksomheder som står for afviklingen af en handel
med finansielle instrumenter aftalt mellem en køber og en sælger af et instrument.
10/20
handlinger. Ændringen betyder, at der kan opkræves yderligere bidrag fra
sektoren, selvom der ikke er opbakning til at hæve EU-budgettets andel
af finansieringen.
Sektormidlerne deles op i hhv. årlige bidrag fra 1) alle finansielle institut-
ter omfattet af lovgivningen, som de europæiske tilsynsmyndigheder har
under deres ressort, og i 2) direkte bidrag fra de finansielle virksomheder,
som foreslås underlagt direkte europæisk tilsyn. Fsva. de førstnævnte bi-
drag fra sektoren foreslås de opkrævet igennem en dertil nationalt udpe-
get myndighed på baggrund af oplysninger fra den europæiske tilsyns-
myndighed. De nationale myndigheder hæfter ved manglende betaling.
Fsva. sidstnævnte (virksomheder under direkte tilsyn af de europæiske
tilsynsmyndigheder) opkræves disse direkte.
Fordelingen af bidragene fra sektoren vil blive fastsat via en nøgle, som
skal nærmere fastsættes i en delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen.
Der skal i forhold til denne nøgle tages hensyn til kategorier af institutter
og størrelsen af instituttet i forhold til vigtighed på markedet. Endvidere
foreslås der mulighed for Kommissionen til at undtage finansielle institut-
ter for at bidrage på baggrund af størrelse eller fastsætte minimumstær-
skel for bidrag.
Det foreslås, at udkast til de europæiske tilsynsmyndigheders budget ud-
arbejdes af den uafhængige direktion. De europæiske tilsynsmyndighe-
ders budget vedtages af Tilsynsrådet og bliver endeligt, når Unionens al-
mindelige budget vedtages.
I den nuværende finansieringsmodel har Rådet og Europa-Parlamentet di-
rekte kontrol med de europæiske tilsynsmyndigheders budgetramme, da
den faste fordeling mellem bidrag fra EU-budgettet (40 %) og fra sekto-
ren (60 %) betyder, at bevillingen fra EU-budgettet sætter et automatisk
loft på de europæiske tilsynsmyndigheders samlede ramme og dermed
også, hvad sektoren skal bidrage med. I modsætning hertil vil Rådet og
Europa-Parlamentet i den nye finansieringsmodel alene have kontrol med
bidraget fra EU-budgettet, mens det samlede budget og dermed sektorfi-
nansieringen bestemmes af de europæiske tilsynsmyndigheder selv – i
sidste ende Tilsynsrådet, jf. ovenfor.
4. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget og har endnu ikke til-
kendegivet sin holdning til forslaget. Europa-Parlamentet har dog tidlige-
re (og under den foregående forsamling) vedtaget anbefalinger til Kom-
missionen om revisionen af Det Europæiske Finanstilsynssystem 14
, hvori
Europa-Parlamentet bl.a. efterspurgte en større uafhængighed og øgede
kompetencer til de europæiske tilsynsmyndigheder, herunder at Styrelses-
14
Rapport med anbefalinger til Kommissionen om revisionen af Det Europæiske Fi-
nanstilsynssystem af 26. februar 2014, ref. A7-0133/2014.
11/20
rådet blev omdannet til et uafhængigt organ. Europa-Parlamentet ønskede
også at øge ressourcerne til de europæiske tilsynsmyndigheder og lade
disse komme direkte fra den finansielle sektor.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at hensigten om at sikre et mere integreret og vel-
fungerende indre marked ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af med-
lemsstaterne, hvis de handler uafhængigt af hinanden på baggrund af
medlemsstaternes forskellige tilsynspraksis. Kommissionen angiver, at de
sektorområder der foreslås overført til særligt ESMA’s direkte tilsyns-
kompetence i deres natur er grænseoverskridende aktiviteter uden særlig
tilknytning til nationale markeder, ligesom styrkelse af den ensartede til-
synspraksis bedst opnås ved centralisering af opgaverne hos ESMA. Der-
til fremhæver Kommissionen formålet om at forhindre ulige konkurrence,
uhensigtsmæssig ”forumshopping” (hvor virksomheder vælger at oprette
sig eller sælge værdipapirer i EU de steder, hvor regler og tilsyn vurderes
som mest lempelig) som begrundelse for behovet for EU-regulering.
Kommissionen anfører på den baggrund, at nærhedsprincippet er opfyldt.
Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet i lyset af formålet om at skabe mere effektive fi-
nansielle markeder, styrke markedsintegrationen, den finansielle stabilitet
samt sikre lige konkurrencevilkår på tværs af EU-lande.
6. Gældende dansk ret & lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil som minimum indebære, at de følgende danske retsakter vil
skulle tilpasses: lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed,
lov om forvaltere af alternativer investeringsfonde (FAIF-loven), lov om
investeringsforeninger, bekendtgørelse om outsourcing af væsentlige ak-
tivitetsområder, bekendtgørelse om opgørelse af solvenskapitalkravet ved
anvendelse af intern model for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.
Hovedparten af de forordninger, der i forslaget lægges op til at ændre
(dvs. de respektive forordninger om EBA, EIOPA, ESMA, EuVECA,
EuSEF, ELTIF, benchmarks, prospekter, MiFIR) er dog allerede direkte
anvendelige i dansk ret. En vedtagelse af omnibusforslaget forventes der-
for at have relativt begrænsede lovgivningsmæssige konsekvenser, om
end der kan være behov for visse tilpasninger, hvor der tale om ændringer
af direktiver.
Den samlede pakke indeholder også forslag til ændring af direktiverne
Solvens II og MiFID II. Ændringer i disse direktiver vil efterfølgende
skulle implementeres i dansk ret.
Finanstilsynet er i dag afgiftsfinansieret, hvor den samlede afgiftsstørrelse
(bevillingen) er fastsat i finansloven. Afgiften fordeles herefter ud på de
finansielle virksomheder efter en fordelingsnøgle, som er fastsat i lov om
12/20
finansiel virksomhed. Nøglen definerer størrelsen af afgifterne for den
enkelte virksomhed på baggrund af virksomhedernes type og størrelse.
7. Konsekvenser
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil ikke i sig selv medføre konsekvenser for EU’s budget og
dermed de danske statsfinanser, idet der med forslaget ikke lægges op til
at tilføre yderligere midler fra EU-budgettet til de europæiske tilsyns-
myndigheder.
Det er forventet, at forslaget vil kræve en tilførsel af ekstra årsværk og
ressourcer til de europæiske tilsynsmyndigheder som følge de nye kom-
petencer, jf. afsnit om erhvervsøkonomiske konsekvenser. Da der er lagt
op til, at andelen af de europæiske tilsynsmyndigheder finansiering, der
stammer fra EU-budgettet, maksimalt må udgøre samme relative andel
som i dag (40 pct.) – men altså som noget nyt potentielt mindre – er det
forventningen, at ekstraudgifterne vil blive finansieret af markedsaktører-
ne. Såfremt dette ikke er tilfældet, vil en merfinansiering fra EU-
budgettet medføre statsfinansielle konsekvenser.
En eventuel finansiering fra EU-budgettet vil skulle fastsættes i forbin-
delse med EU's årlige budgetforhandlinger.
Kommissionen fremfører i forbindelse med forslaget, at overgangen til
direkte sektorbidrag og i særdeleshed flytning af kompetencer til de euro-
pæiske tilsynsmyndigheder, vil betyde, at medlemslandene vil kunne for-
vente en tilsvarende besparelse i udgifterne til tilsyn15
.
Kommissionens vurdering baserer sig på en antagelse om, at der vil være
tale om en 1:1 overførsel af opgaver fra de nationale tilsynsmyndigheder
til de europæiske tilsynsmyndigheder. Det vil skulle afdækkes nærmere
som led i forhandlingerne, hvorvidt der reelt vil blive tale om en 1:1 over-
førsel af opgaver og eventuelle konsekvenser heraf.
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at estimere de nøjagtige æn-
dringer i udgifterne til det tilsynsmæssige arbejde, idet en række af de
opgaver, der foreslås overflyttet til ESMA, herunder vedr. benchmarkfor-
ordningen, investeringsfondsområdet og på prospektområdet, endnu ikke
er trådt i kraft. Det dertil knyttede udgiftsniveau er derfor uvist.
15
Det danske medlemsbidrag til de europæiske tilsynsmyndigheders budget svarer aktu-
elt til ca. DKK 7 mio. per år og opkræves allerede fra den danske finansielle sektor.
Dansk bidrag opgøres ud fra stemmereglerne om kvalificerede flertal i Rådet, hvor
Danmark har en stemmevægt svarende til 1,99 %. Således udgør dansk bidrag til hver
europæisk tilsynsmyndighed 1,99 % af 60 % af det samlede budget.
13/20
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen anfører, at der vil være positive samfundsøkonomiske
konsekvenser, idet forslaget vil medføre øget integration af markeder, der
tilbyder et større udbud af produkter, investeringer og fremmer yderligere
finansieringskilder.
Det vurderes at være uklart, i hvilket omfang forslaget er indrettet på en
måde, så de positive samfundsøkonomiske gevinster reelt vil blive opnå-
et. Det skal ses i lyset af, at effekten af Kommissionen forslag samtidig
er, at det finansielle tilsyn i EU får ringere mulighed for at tage specifik-
ke, nationale forhold i betragtning, hvilke risikere at have negative sam-
fundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Kommissionen estimerer på baggrund af størrelsen af den danske natio-
nale finansielle sektor, at denne vil skulle bidrage til de europæiske til-
synsmyndigheders budgetter med 2,09 % af det samlede budget (mod
1,99 % i dag). Dette estimat er imidlertid behæftet med en række usik-
kerheder. For det første er det muligt, at sektorens andel af finansieringen
kunne blive større, da EU-budgettet ville kunne bidrage med mindre end
40 %. Derudover er det uvist, om alle finansielle institutter vil skulle bi-
drage, eller om der indføres minimumstærskler, samt hvordan den relati-
ve fordel af bidrag mellem forskellige typer af finansielle virksomheder
(og deres størrelse) opgøres. Dertil kommer, at der ikke i forslaget er an-
givet retningslinjer for eventuelle gebyrer for f.eks. prospektgodkendelse
(som i dag er uensartet i EU) eller tilsyn med og godkendelse af bench-
marks og alternative EU-investeringsfonde, hvor reglerne endnu ikke er
trådt i kraft.
Kommissionen skønner, at det vil være nødvendigt at tilføre de europæi-
ske tilsynsmyndighederne hhv. 29 (EBA), 35 (EIOPA) og 146 (ESMA)
årsværk for at håndtere alle opgaverne i forslaget, dvs. i alt 210 ekstra
årsværk.
Hertil kommer øgede omkostninger for de europæiske tilsynsmyndighe-
der til oversættelse af modtaget materiale til brug for tilsyn og godkendel-
sesaktiviteter samt opbygninger af IT-systemer.
Udgifterne skal finansieres gennem det finansieringssystem, som Kom-
missionen lægger op til, dvs. sektorfinansiering og EU-budgettet. Da der
er lagt op, at EU-budgettet maksimalt kan bidrage med 40 %, men poten-
tielt mindre, er det forventningen, at udgifterne altovervejende vil blive
pålagt de finansielle virksomheder.
14/20
Der ventes desuden betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser fsva.
tilretning af virksomhedernes IT-systemer til at håndtere de nye indberet-
nings- og kommunikationskanaler. Herudover kan der være indirekte
økonomiske effekter som følge af længere beslutningsprocesser og dob-
belte tilsynskompetencer, som kan forlænge og dermed øge omkostnin-
gerne for diverse processer.
8. Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget for den finan-
sielle sektor med frist for bemærkninger den 11. oktober 2017. Der er
indkommet høringssvar fra Finans Danmark, FSR – danske revisorer,
Forsikring & Pension, Forbrugerrådet Tænk.
Finans Danmark (FIDA) finder generelt, at det nuværende system er vel-
fungerende og ønsker ikke radikale ændringer. Dog støtter FIDA en styr-
kelse af de europæiske tilsynsmyndigheders rolle i lovgivningsprocessen.
FIDA er imod en stærk centralisering af kompetencerne hos de europæi-
ske tilsynsmyndigheder og henviser til vigtigheden af nærhedsprincippet
samt et dybtgående kendskab hos nationale tilsynsmyndigheder til diffe-
rentierede markedsforhold og forretningsmodeller, produkter mv.
Både FIDA og FSR efterlyser øget grundig konsultation og konsekvens-
analyser ifm. eventuel kompetenceoverflytning.
FIDA finder det positivt at styrke de europæiske tilsynsmyndigheders sty-
ring, herunder deltagelse af eksterne og uafhængige personer i de øverste
organer, men fremhæver samtidig vigtigheden af ikke at politisere pro-
cessen til udvælgelse af medlemmer til den uafhængige direktion.
FIDA hilser bevarelsen af det dobbelte flertal i EBA’s tilsynsråd vel-
kommen, men ser ændringen i Styrelsesudvalget i retning af en uaf-
hængig direktion som problematisk og ønsker et sæde forbeholdt et med-
lem fra et EU-land udenfor bankunionen. FSR opfordrer også til, at der
bør arbejdes for varetagelse af ikke-eurolandenes interesser i de styrende
organer.
FIDA efterlyser en præcisering af, hvem den uafhængige direktion skal
stå til ansvar overfor. Samtidig mener FIDA, at det er essentielt at over-
dragelse af så vidtrækkende kompetencer til den uafhængige direktion
kræver flere kontrolforanstaltninger.
FIDA og FSR er positiv overfor øget involvering af interessenter og en
øget transparens, men efterlyser tilsvarende ændringer med henblik på
mere generel inddragelse og en forbedring af processerne.
FIDA er skeptisk overfor forslagene om øgede direkte tilsynskompeten-
cer hos ESMA, idet de nuværende systemer og tilsyn overordnet vurderes
at fungere effektivt. Særligt er FIDA bekymret for manglende ressourcer,
15/20
fleksibilitet samt koordinationsmuligheder på lokale markeder hos
ESMA, samt manglende viden om lokale forhold og differentierede for-
retningsmodeller. Samlet vurderer FIDA, at det kunne resultere i forsin-
kede administrative processer og dermed adgang til markederne, som kan
påvirke konkurrenceevnen i EU.
FIDA forholder sig kritisk over for de øgede koordineringsbeføjelser for
ESMA i forhold til tilsyn med delegation, outsourcing og risikooverførel-
ser og noterer, at der ikke er påvist markedsfejl. FIDA er f.eks. bekymret
for, at ESMA’s beføjelse i forhold til godkendelse af tredjelandes delega-
tion vil medføre risikoeksponeringer for branchen, langsommere adgang
til markedet, eventuelle markedsbarrierer og mere omkostningsfulde pro-
cesser til skade for konkurrenceevnen for europæiske kapitalforvaltere.
FSR finder det uklart, hvorvidt der med forslaget vil ske en overdragelse
af beføjelser til ESMA i forhold til endossering af internationale regn-
skabsstandarder og revisionsstandarder samt kvalitetskontrol heraf. FSR
fremhæver, at arbejdet bedst varetages af de eksisterende internationale
organer med en vigtig koordinations- og informationsrolle for ESMA. Så-
fremt dette system bevaret, ser FSR positivt på forslaget uden egentligt
øget kompetence for ESMA.
FIDA, FSR og Forsikring & Pension (F&P) støtter ikke de foreslåede
ændringer af finansieringen af de europæiske tilsynsmyndigheder. FIDA
efterlyser mere klarhed over størrelsen af, hvad de enkelte institutter skal
bidrage med, idet bidraget ikke bør stige, samt mere klarhed vedr. græn-
sen for forhøjelse af de europæiske tilsynsmyndigheders budgetter. F&P
vurderer, at den eksisterende finansieringsmodel er med til at sikre en ef-
fektiv og demokratisk kontrol med de europæiske tilsynsmyndigheder, li-
gesom arbejdet med tekniske standarder – som angår lovgivningsarbejde
og ikke tilsyn - udgør en stor del af deres samlede arbejde. F&P ønsker
desuden afklaret, hvorvidt en direkte branchefinansiering er i overens-
stemmelse med EU-traktaternes bestemmelser om national forrang på
skatteområdet.
F&P støtter, at ledelserne i de europæiske tilsynsmyndigheder tilføres
uafhængig ekspertise enten som supplement eller som erstatning for de
eksisterende ledelser.
FIDA, FSR og F&P henstiller generelt til at få mere tid til at besvare hø-
ringer og implementere lovgivningen for at sikre kvaliteten i implemente-
ringsprocessen og interessentdeltagelsen.
Forbrugerrådet Tænk (Tænk) henviser til den Europæiske Forbrugerorga-
nisations (BEUC) hørringsvar udarbejdet ifm. Kommissionens offentlige
høring af de europæiske tilsynsmyndigheder i maj 2017. Overordnet set
støtter Forbrugerrådet, at de europæiske tilsynsmyndigheder bør organi-
seres på en måde, så forbrugerbeskyttelse optimeres ved at sikre effektiv
16/20
og uafhængig håndtering. Således mener Forbrugerrådet, at der bør opret-
tes en selvstændig EU-myndighed til at varetage forbrugerinteresser in-
den for finansielle tjenesteydelser, arbejde for tilsynsmæssig konvergens
samt have direkte mandat vedrørende produktinterventionsbeføjelser.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været drøftet på arbejdsgruppeniveau og på ECOFIN den 9.
november. Der er tegner sig et billede af, at et stort flertal af EU-landene
overordnet er kritiske over for forslaget, herunder særligt de foreslåede
udstrakte beføjelser til de europæiske tilsynsmyndigheder på bekostning
af de nationale tilsynsmyndigheder. Enkelte lande bakker op om dele el-
ler hovedparten af Kommissionens forslag.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter forslagets overordnede formål, men finder det vigtigt,
at nye forslag tilfører reel merværdi og ikke påfører unødige administra-
tive eller økonomiske byrder, herunder udsætter aktørerne for unødige el-
ler uforholdsmæssige juridiske eller økonomiske risici. Det er i den for-
bindelse centralt, at en række af de retsakter, der lægges op til at ændre
med forslaget, endnu ikke – eller først for nyligt – er trådt i kraft. Derfor
bør ny regulering kun indføres, hvor der er et helt klart rationale og mer-
værdi.
Regeringen lægger vægt på, at de nationale tilsynsmyndigheders erfarin-
ger og viden om nationale forhold og markeder respekteres og inddrages i
et større omfang, end der lægges op til i forslaget mhp. at sikre en ensar-
tet tilsynspraksis og effektivt tilsynsvirke på tværs af EU-landene.
Regeringen er derfor skeptisk over for den foreslåede omfattende over-
førsel af beføjelser fra de nationale tilsyn til de europæiske tilsynsmyn-
digheder. Regeringen finder, at der mangler klare begrundelser for de
omfattende ændringer af et ellers generelt velfungerende system. Rege-
ringen lægger derfor vægt på, at der findes en bedre balance i forslaget,
hvor de europæiske tilsynsmyndigheder alene tildeles yderligere kompe-
tence, hvor der er et klart rationale herfor.
Det drejer sig ikke mindst om de udvidede kompetencer til de europæiske
tilsynsmyndigheder vedr. fastlæggelsen af nationale strategi-, tilsyns- og
arbejdsprogrammer, der i den nuværende udformning risikerer at lægge
store bindinger på de nationale strategier og derved begrænse muligheden
for at tage særlige nationale hensyn. Det drejer sig ligeledes om EIOPA’s
godkendelse af forsikringsselskabers interne modeller til opgørelse af ka-
pitalkrav, hvor øget koordination vil kunne opnås ved en øget vejledende
og støttende rolle for EIOPA. Vedrørende de europæiske tilsynsmyndig-
heders beføjelser fsva. delegation og outsourcing finder regeringen det
væsentligt, at øget koordination ikke risikerer at medføre langsommelige
processer og øgede omkostninger for europæiske finansielle virksomhe-
der.
17/20
Regeringen er ligeledes kritisk over for omfanget af direkte tilsynskom-
petencer, som ESMA tildeles med forslaget. Det drejer sig i særdeleshed
om tilsyn med en lang række af forskellige prospekter samt benchmarks.
Regeringen lægger vægt på, at ESMA alene tildeles direkte tilsynskom-
petencer på de områder, hvor der klart er tale om væsentlig grænseover-
skridende aktiviteter, og hvor området ikke vurderes at kunne håndteres
lige så godt eller bedre på nationalt plan.
Regeringen er derfor også skeptisk over for det betydelige antal ekstra
årsværk, der lægges op til at tilføre de europæiske tilsynsmyndigheder,
særligt ESMA, og finder ikke dette tilstrækkeligt begrundet. Regeringen
lægger i den forbindelse vægt på, at konsekvenserne af forslaget for be-
villingerne til de europæiske tilsynsmyndigheder afdækkes nærmere i
forhandlingerne, og at de budgetmæssige ressourcer begrænses mest mu-
ligt. Der lægges således vægt på, at der skabes fuld klarhed om finansie-
ringsomfanget og udgiftsbehovet til de europæiske tilsynsmyndigheder,
idet disse pt. ikke er tilstrækkeligt begrundet.
Regeringen ønsker at bevare den nuværende finansieringsmodel for de
europæiske tilsynsmyndigheder, da denne model vurderes bedre at kunne
sikre, at omkostningsniveauet ikke bliver højere end nødvendigt. Hvis der
i Rådet ikke kan opnås opbakning til at bevare modellen, vil regeringen
arbejde for, at det i en ny model sikres, at finansiering og indsamling af
bidrag blive mindst mulig byrdefuld for branchen og de danske myndig-
heder, samt at der i selve forordningen (på niveau 1) er klarhed over,
hvad institutter skal betale i bidrag. Regeringen vil samtidig arbejde for,
at der sikres tilstrækkelig demokratisk kontrol med de europæiske til-
synsmyndighedernes budget, således at evt. afgiftsforhøjelser til finansie-
ring af de europæiske tilsynsmyndigheder godkendes af EU-landene.
Regeringen støtter, at de europæiske tilsynsmyndigheder får en større rol-
le ifm. ækvivalensvurderinger, da de europæiske tilsynsmyndigheder i
kraft af deres ekspertise vil kunne bidrage til de tekniske vurderinger,
som i dag alene er tillagt Kommissionen. Regeringen støtter ligeledes for-
slaget om, at de europæiske tilsynsmyndigheder får ansvar for et forbed-
ret opfølgningsarbejde på ækvivalensvurderingerne.
Regeringen støtter også, at der lægges op til en øget inddragelse af repræ-
sentanter for sektoren, forbrugere og investorer i tilblivelsen af de finan-
sielle rammevilkår.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
I forbindelse med behandling af forslaget i ECOFIN, blev der oversendt
samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 16. november. Baggrunds-
notat om Kommissionens høring om de europæiske tilsynsmyndigheder,
herunder regeringens svar, blev oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 15. maj 2017.
18/20
Bilag 1: Direkte tilsynskompetencer til ESMA
Kommissionen lægger op til med forslaget at tilføre ESMA direkte til-
synskompetencer på en række områder:
i. Benchmarks: Kommissionen foreslår, at ESMA skal godkende:
i) benchmarks fra tredjelande til anvendelse i EU, og ii) såkaldte
”kritiske benchmarks”. Et benchmark i henhold til benchmarkfor-
ordningen kritisk, hvis den samlede værdi af de finansielle in-
strumenter og kontrakter, der prisfastsættes på baggrund af
benchmarket, overstiger 500 mia. euro.
For et benchmark lige under denne tærskelværdi (mellem 400 og
500 mia. euro.) skal det ud fra nogle kvalitative kriterier vurderes,
om benchmarket er kritisk. Der er endelig mulighed for, at til-
synsmyndighederne i det enkelte hjemland for et givent bench-
mark under visse omstændigheder kan udpege et benchmark som
kritisk. Med forslag er det ESMA som skal udpege kritiske
benchmarks, der ikke overstiger tærskelværdien på 500 mia. euro.
ESMA ville dermed potentielt kunne udpege danske CIBOR som
kritisk, hvilket den ikke er vurderet til på nuværende tidspunkt.
ii. Prospekter: Forslaget lægger op til at give ESMA status af
”hjemlandsmyndighed” for al håndtering af nedenstående fire ty-
per prospekter. Dvs., at ESMA tildeles kompetence til at gen-
nemgå og godkende prospekter, håndtere passportinganmodnin-
ger16
m.v. Det foreslås, at ESMA får mulighed for at føre tilsyn
med markedsføringsmateriale relateret til prospekterne. ESMA
ville skulle kunne godkende prospekter på alle officielle 24 sprog
i EU. I dag kan udsteder vælge mellem de af hjem- eller værtslan-
det accepterede sprog eller et sprog eller engelsk. Bestemmelserne
gælder følgende typer:
a) Prospekter fra udstedere og udbydere fra tredjelande17
. Hvis et
tredjelands regler er blevet vurderet og fundet sammenlignelige
(ækvivalente) med reglerne i EU, vil ESMA ikke skulle godken-
de, men alene registrere prospektet og dets brug i EU. I dag skal
ethvert prospekt fra et tredjeland godkendes af en EU-udpeget til-
synsmyndighed. I Danmark har der været godkendt ét prospekt fra
et tredjeland siden januar 2015.
16
Når et prospekt er godkendt hos en EU-tilsynsmyndighed, kan den benyttes i hele EU,
ved at der meddeles besked om denne brug til de relevante jurisdiktioner, såkaldt ”pass-
porting”.
17
Grønland og Færøerne er tredjelande i forhold til prospektforordningen, så prospekt-
godkendelse fra udstedere herfra vil med forslaget blive henlagt til ESMA. Dog vælger
sådanne udsteder i praksis Island som hjemland, og Danmark har ikke godkendt et pro-
spekt for færøsk eller grønlandsk udsteder siden januar 2015.
19/20
b) Prospekter for optagelse til handel på regulerede markeder af
visse typer af finansielle instrumenter (oftest obligationer)18
, der
udbydes til kvalificerede investorer19
. I praksis er en stor del af
denne handel koncentreret i få medlemsstater, bl.a. pga. markeds-
specialisering og efterfølgende salgsmuligheder (det sekundære
marked). I Danmark omhandlede ni ud af 56 godkendte prospek-
ter siden januar 2015 denne type finansielle instrumenter.
c) Prospekter for udbud af asset backed securities (ABS), som er
værdipapirer udstedt med sikkerhed i en pulje af lån, eller hvor
indtægterne stammer fra andre aktiver end almindelig lån, herun-
der sekuritiseringer. Kommissionen anfører, at formålet for flyt-
ningen er den tekniske kompleksitet af værdipapirerne, som bedst
varetages centralt. Prospekter for danske realkreditobligationer
vurderes ikke umiddelbart at være omfattet heraf, men det kan ik-
ke udelukkes, at ESMA vil se dette anderledes. I Danmark har in-
gen af de 56 godkendte prospekter siden januar 2015 omhandlet
ABS.
d) Prospekter for specialistvirksomheder inden for følgende om-
råder: a) ejendomme, b) mineraler20
, c) forskningsbaserede virk-
somheder21
og d) shipping, hvor der stilles yderligere krav til op-
lysningerne i prospektet i form af henstillinger offentliggjort af
ESMA. I Danmark har seks af 56 godkendte prospekter siden ja-
nuar 2015 faldet i denne kategori.
Kommissionen anslår, at ESMA i alt vil skulle godkende ca.
1.600 prospekter årligt (svarende til cirka halvdelen af prospekter,
der blev godkendt i EU i 2016).
iii. Alternative EU-investeringsfonde: ESMA foreslås at få fuld
kompetence til at godkende forvaltere af, at trække tilladelsen og
føre tilsyn med henholdsvis venturekapital (EuVECA), sociale
iværksættere (EuSEF) og langsigtede investeringer (ELTIF).
18
Konkret omhandler det såkaldte ”non-equity”-værdipapirer, der udgør andre typer
værdipapirer end aktier, ofte obligationer, og som enten har en pålydende værdi på mi-
nimum EUR 1.000 eller EUR 100.000, eller der kræves en samlet minimumsinvestering
på EUR 100.000.
19
Kvalificerede investorer vil være institutionelle investorer som værdipapirhandlere,
kreditinstitutter, investeringsfonde, mv.
20
Mineralvirksomheder udøver aktivitet indenfor udvinding af mineraler såsom olie,
gas, ædelstene, metal m.v. De yderligere oplysningskrav angår bl.a. omfanget af kilder,
forventede udvindingspotential og særlige risici forbundet med arbejdet.
21
Forskningsbaserede virksomheder arbejder indenfor laboratorie forskning, udvikling
af kemiske eller biologiske produkter eller processer, herunder farmaceutiske virksom-
heder, diagnoser og landbrug.
20/20
Kommissionen anslår, at der i EU i dag er 117 EuVECA fonde, 7
EuSEF fonde og 10 ELTIF fonde. Der er i dag to danske EuVE-
CA’er og ingen EuSEF eller ELTIF.
iv. Dataindberetningstjenester: ESMA forslås kompetence til at gi-
ve tilladelse til og føre tilsyn med tre typer af udbydere af data-
indberetningstjenester, der udgør ændring af direktivet og forord-
ningen om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II og
MiFIR) foreslås henlagt til ESMA, med mulighed for at indhente
hjælpe fra nationale tilsynsmyndigheder. En tilladelse til at udby-
de sådanne tjenester er gældende i hele EU.
Det foreslås endvidere, at én type udbydere (ARM’er) fremover
ville skulle indberette transaktionsdata direkte til ESMA.
Alle værdipapirhandlere, f.eks. banker og fondsmæglerselskaber,
der ikke benytter en ARM, samt NASDAQ OMX (som en opera-
tør af et reguleret marked for indberetningsforpligtelser og ikke
omfattet af MiFIR) vil skulle rapportere transaktionsdata direkte
til ESMA. I Danmark forventes én virksomhed at søge om at blive
en ARM.
v. Produktintervention: ESMA har i dag kompetence til i op til tre
måneder at forbyde eller begrænse markedsføring, distribution el-
ler salg af finansielle instrumenter eller aktivitet samt nationale
myndigheders mulighed for at gribe ind på permanent basis fsva.
finansielle instrumenter i MiFIR. Forslaget lægger op til at udvide
reglerne til også at gælde for investeringsforeninger (UCITS), in-
vesteringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative inve-
steringsfonde, da disse håndterer finansielle instrumenter på
samme måde som kreditinstitutter og fondsmæglere (omfattet i
dag).


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2017-108 EKN 15. december 2017
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
De europæiske tilsynsmyndigheder
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Er-
hvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om forslag til revision
af forordningerne vedr. de europæiske tilsynsmyndigheder, KOM
(2017) 0536 (Omnibusforslaget)1
, KOM (2017) 05372
og KOM
(2017) 05393
.
Anders Samuelsen
1 Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr.
1093/2010 vedrørende den Europæiske Bank-tilsynsmyndighed (EBA), forordning nr.
1094/2010 vedrørende den Europæiske Pensions- og Forsikringstilsynsmyndighed (EIOPA),
forordning nr. 1095/2010 vedrørende den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndig-
hed (ESMA), forordning nr. 345/2013 om Europæiske Venturekapitalfonde, forordning nr.
346/2013 om Europæiske Social Iværksætterfonde, forordningen nr. 600/2014 om markeder
for finansielle instrumenter, forordning nr. 760/2015 om Europæiske Langsigtede Investe-
ringsfonde, forordning nr. 1011/2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle
økonomiske resultater og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes
økonomiske resultater og forordning 1129/2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når
værdipapirer udbydes til offentligheden eller søges optaget til handel på et reguleret marked.
2 Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU
om markeder for finansielle instrumenter og direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse
af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
3 Kommissionens forslag til ændring af Kommissionens forslag til ændring af Europa-
Parlamentet og Rådets forordning nr. 1095/2010 vedrørende den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og forordning nr. 648/2012 fsva. procedurer og myndighe-
der involveret i autorisering af centrale modparter (CCP’er) og krav til anerkendelse af tredje-
landes CCP’er (EMIR 2). Grund- og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 11. september 2017.
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0537 Bilag 1
Offentligt