L 1 - svar på spm. 67 om at redegøre for konsekvenserne for drivhusgasudledningen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 1/3
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har i brev af 11. december 2017 stillet mig følgende spørgsmål 67
til L1 forslag til Finanslov for finansåret 2018, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).
Spørgsmål 67
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne for drivhusgasudledningen af
aftalen om finansloven for 2018, idet ministeren bedes fremlægge en sam-
let oversigt over de drivhusgasreducerende og drivhusgasøgende tiltag i
aftalen, og vil ministeren fremhæve de initiativer i finansloven, der kompen-
serer for eventuel øget klimabelastning og redegøre for øvrige virkemidler
til at sikre, at den danske drivhusgasudledning ikke øges, som følge af fi-
nanslovsaftalen?
Svar
Svaret bygger dels på et tidligere svar på lignende spørgsmål 10 til L216 og EFKM
alm. del spørgsmål 372 om betydningen for CO2-udledningen af regeringens for-
slag til finanslov 2018. Dels suppleres der med en opgørelse af konsekvenserne af
udvidelse af motorvej på Vestfyn.
Det er kun ganske få elementer i forslaget, der er konkretiseret tilstrækkeligt til at
kunne skønne en effekt på udledningen af CO2. Dette omfatter ændret takst på
Storebælt, øget hastighed på udvalgte landeveje og motorvejsstrækninger og udvi-
delse af motorvej på Vestfyn. Der er betydelig usikkerhed forbundet med at vurdere
konsekvenserne for drivhusgasudledningen.
Nedsat Storebæltstakst
Det skal bemærkes, at taksten for tog ligeledes reduceres. Endvidere skal der gø-
res opmærksom på, at såfremt en nedsat takst leder til reduceret færgefart på Kat-
tegat, vil dette kunne reducere CO2-udledningen en smule. Dette forudsættes dog
her ikke at være tilfældet.
Den årlige effekt af nedsat takst er angivet umiddelbart efter indfasningsperioden,
formentlig i starten af 2020’erne. En 25 pct. reduktion af taksten på Storebælt for-
ventes at lede til en øget CO2-udledning på 30-57.000 ton/år i 2021-2030, når den
Ministeren
Dato
15. december 2017
J nr. 2017-3879
Finansudvalget 2017-18
L 1 endeligt svar på spørgsmål 67
Offentligt
Side 2/3
er fuldt implementeret. Det svarer til ca. 0,2-0,4 pct. af transportsektorens forvente-
de udledning i perioden 2021-2030. Denne effekt er beregnet før perioden blev
specificeret, men det vurderes, at effekten ligger inden for den antagne indfasning.
Da takstnedsættelsen er provenuneutral og dermed indebærer, at tilbagebetalings-
tiden for Storebæltsforbindelsen (via takster) forlænges med 3 år, forventes der
også en reduktion i CO2-udledningen på længere sigt i forhold til uden tiltaget.
Hvorvidt CO2-reduktionen på længere sigt fuldt ud udligner den øgede udledning i
årene 2021-3030 er uvist, da det ikke har været muligt at foretage en beregning
heraf. Omfanget af CO2-reduktionen på lang sigt vil bl.a. afhænge af, hvordan for-
længelsen af tilbagebetalingstiden implementeres og hvordan sammensætningen
af bilflåden ser ud.
Hastighedsopgraderinger til 90 km/t og 130 km/t
Øget hastighed vil med det konkrete forslag lede til en øget udledning på anslået
3.500-3.800 ton/år. Det svarer til ca. 0,03 pct. af transportsektorens årlige udled-
ning.
Udvidelse af motorvejen på Vestfyn
Udvidelse af motorvejen til seks spor vil med det konkrete forslag lede til en øget
udledning af drivhusgasser.
Med udgangspunkt i CO2-beregningerne fra VVM-undersøgelsen fra 2008 af ”Ud-
bygning af Den Fynske Motorvej mellem Odense Vest og Middelfart” fremgår det,
at der samlet set forventes en stigning i CO2-udledning på ca. 7.000 ton pr. år, hvil-
ket er svarende til i størrelsesorden 0,06 pct. af den samlede årlige CO2-udledning
for transportsektoren. Den anvendte beregningsmodel har ikke taget højde for evt.
trafikspring, hvorfor CO2-udledningen må antages at være en smule højere end det
beregnede.
Vejdirektoratet kan desuden oplyse, at den første tredjedel af strækningen mellem
Middelfart og Nr. Aaby allerede er udbygget, hvorfor man må antage, at den egent-
lige samlede stigning i CO2 er i størrelsesorden 2/3 af ovennævnte.
Vejdirektoratet har ikke gennemført senere beregninger af CO2-udledning som
følge af udvidelsen af Fynske Motorvej.
VVM-undersøgelse af E45
Der er tale om en vurdering af virkninger på miljøet (VVM) ved udvidelse af forskel-
lige strækninger. Der er således ikke tale om besluttede projekter, og der er på
nuværende tidspunkt ikke regnet på konsekvenser for drivhusgasudledningen.
Vejdirektoratet har oplyst, at i det eventuelle videre arbejde med de planlægnings-
mæssige analyser af udbygningsforslag på E45 vil konsekvenser for drivhusgasud-
ledningen blive beregnet.
Side 3/3
Øvrige elementer
For øvrige elementer i aftalen om finansloven for 2018 er der ikke opgjort en effekt
på CO2-udledningen. I det omfang, de bidrager til øget vækst og beskæftigelse, må
de dog isoleret set alt andet lige forventes at give anledning til et øget energifor-
brug, der kan give anledning til øget udledning af CO2. Denne udledning må forven-
tes at finde sted både inden for og uden for kvotesektoren. Omfanget af øgede
udledninger vil dog i høj grad afhænge af, om det øgede energiforbrug i fremtiden
vil stamme fra vedvarende energikilder eller fossile. Der er ikke regnet konkret her-
på.
Det vurderes, at en række tiltag som fx investeringer i jernbanen, pulje til mindre
initiativer på transportområdet, grøn naturpulje, økologisk landbrug og en perma-
nent BoligJobordning alle kan have en klimaeffekt, og at denne både kan være
reduceret og øget CO2-udledning. Det har dog ikke været muligt at regne herpå, da
det bl.a. kræver en konkret udmøntning af midlerne.
Kompensation for klimaeffekter
Effekterne vil indgå i løbende opgørelser af manko for opfyldelse af klimamålsæt-
ninger med udgivelse af Energistyrelsens basisfremskrivninger. Regeringen vil
fremlægge en strategi for at opfylde Danmarks klimamål for de ikke-kvotebelagte
sektorer i perioden 2021-2030.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt


Side 1/2
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har i brev af 4. september stillet mig følgende spørgsmål 10 til L216
forslag til Finanslov for 2018, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Ida Auken (RV)
Spørgsmål 10
Vil ministeren redegøre for, hvilken betydning FFL 2018 har for Danmarks
udledning af CO2?
Svar
Det er kun ganske få af de nye elementer i forslaget, der er konkretiseret tilstræk-
keligt til at kunne skønne en effekt på udledningen af CO2. Dette omfatter ændret
takst på Storebælt og øget hastighed på udvalgte landeveje og motorvejsstræknin-
ger.
En 25 pct. reduktion af taksten på Storebælt forventes at lede til en øget CO2-
udledning på 30-57.000 ton/år i 2021-2030, når den er fuldt implementeret.
Da takstnedsættelsen er provenuneutral og dermed indebærer, at tilbagebetalings-
tiden for Storebæltsforbindelsen (via takster) forlænges med 3 år, forventes der
også en reduktion i CO2-udledningen på længere sigt i forhold til uden tiltaget.
Hvorvidt CO2-reduktionen på længere sigt fuldt ud udligner den øgede udledning i
årene 2021-3030 er uvist, da det ikke har været muligt at foretage en beregning
herpå. Omfanget af CO2-reduktionen på lang sigt vil bl.a. afhænge af, hvordan
forlængelsen af tilbagebetalingstiden implementeres og hvordan sammensætnin-
gen af bilflåden ser ud.
Øget hastighed vil med det konkrete forslag lede til en øget udledning på anslået
3.500-3.800 ton/år.
Planlægningen vedrørende de to omtalte vejudvidelser (kørsel i nødspor og udvi-
delse af E45) er endnu på så tidligt et stadium, at der ikke er regnet konkret på
effekterne.
Ministeren
Dato
29. september 2017
J nr. 2017-2928
Finansudvalget 2016-17
L 216 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
Finansudvalget 2017-18
L 1 endeligt svar på spørgsmål 67
Offentligt
Side 2/2
For øvrige elementer i Finanslovsforslaget er der ikke opgjort en effekt på CO2-
udledningen. I det omfang, de bidrager til øget vækst og beskæftigelse, må de dog
isoleret set alt andet lige forventes at give anledning til et øget energiforbrug, der
kan give anledning til øget udledning af CO2. Denne udledning må forventes at
finde sted både inden for og uden for kvotesektoren. Omfanget af øgede udlednin-
ger vil dog i høj grad afhænge af, om det øgede energiforbrug i fremtiden vil stam-
me fra vedvarende energikilder eller fossile. Der er ikke regnet konkret herpå.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt


Side 1/3
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 1. september stillet mig følgen-
de spørgsmål 372 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rasmus Nordquist (ALT).
Spørgsmål 372
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne for drivhusgasudledningen af
regeringens forslag i finanslov for 2018, erhvervs- og iværksætterudspil samt
skatteudspil med hensyn til
- reduceret kontraktbetaling til DSB,
- afskaffelse af den høje registreringsafgift og nedsættelse af den lave
sats til 100 pct.,
- nedsættelse af Storebæltstaksterne for vejtrafikken med 25 pct. og
- anlæggelse af kørsel i nødspor på vestfynsk motorvej, udvidelse af E45
fra fire til seks spor og hastighedsopgradering til hhv. 90 km/t og 130
km/t på udvalgte landeveje og motorvejsstrækninger?
Ministeren bedes fremhæve de initiativer i de tre udspil, der kompenserer for
denne klimabelastning, eller redegøre for øvrige virkemidler til at sikre, at
den danske drivhusgasudledning ikke øges, såfremt alle tre udspil vedtages i
deres nuværende form. Ministeren bedes fremlægge en samlet oversigt over
de drivhusgasreducerende og drivhusgasøgende tiltag i de tre udspil.
Svar
Der er betydelig usikkerhed forbundet med at vurdere konsekvenserne for drivhus-
gasudledningen af regeringens udspil. Nedenfor følger en liste over de nævnte
tiltag og deres skønnede konsekvenser for drivhusgasudledningen, som er indhen-
tet fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Skatteministeriet.
Der er ikke opgjort konsekvenser for udledningen fra de øvrige elementer i de tre
udspil. I det omfang, de bidrager til øget vækst og beskæftigelse, må de dog isole-
ret set alt andet lige forventes at give anledning til et øget energiforbrug, der kan
give anledning til øget udledning af CO2. Denne udledning må forventes at finde
sted både inden for og uden for kvotesektoren. Omfanget af øgede udledninger vil
Ministeren
Dato
29. september 2017
J nr. 2017-2928
Finansudvalget 2017-18
L 1 endeligt svar på spørgsmål 67
Offentligt
Side 2/3
dog i høj grad afhænge af, om det øgede energiforbrug i fremtiden vil stamme fra
vedvarende energikilder eller fossile. Der er ikke regnet konkret herpå.
Øgede udledninger af
CO2 uden for de kvotebe-
lagte sektorer, ton pr. år,
når fuldt implementeret
Samlet øget udledning af
CO2, mio. ton i 2021-
2030 uden for de kvote-
belagte sektorer
Reduceret kontraktbeta-
ling til DSB
Ingen effekt Ingen effekt
Nedsat registreringsafgift Se bemærkninger Se bemærkninger
Nedsat Storebæltstakst 30-57.000 0,3-0,6
Øget skiltet hastighed på
udvalgte landeveje
300 0,003
Øget skiltet hastighed på
udvalgte motorvejsstræk-
ninger
3.500 0,035
Kørsel i nødspor Se bemærkninger
Udvidelse af E45 Se bemærkninger
Bemærkninger til opgørelsen:
Nedsat registreringsafgift
Siden fremlæggelsen af regeringens skatteudspil, Jobreformens fase II, er der ind-
gået en aftale om en anden model for bilbeskatning, jf. aftale om ”Omlægning af
bilafgifterne”.
Det forventes, at det nært forestående lovforslag som udmønter aftalen, vil inde-
holde konkrete skøn over CO2-effekterne.
Nedsat Storebæltstakst
Det skal bemærkes, at taksten for tog ligeledes reduceres. Endvidere skal der gø-
res opmærksom på, at såfremt en nedsat takst leder til reduceret færgefart på Kat-
tegat, vil dette kunne reducere CO2-udledningen en smule. Dette forventes dog
ikke at være tilfældet.
Den årlige effekt af nedsat takst er angivet umiddelbart efter indfasningsperioden,
formentlig i starten af 2020’erne. En 25 pct. reduktion af taksten på Storebælt for-
ventes at lede til en øget CO2-udledning på 30-57.000 ton/år i 2021-2030, når den
er fuldt implementeret.
Da takstnedsættelsen er provenuneutral og dermed indebærer, at tilbagebetalings-
tiden for Storebæltsforbindelsen (via takster) forlænges med 3 år, forventes der
også en reduktion i CO2-udledningen på længere sigt i forhold til uden tiltaget.
Side 3/3
Hvorvidt CO2-reduktionen på længere sigt fuldt ud udligner den øgede udledning i
årene 2021-3030 er uvist, da det ikke har været muligt at foretage en beregning
herpå. Omfanget af CO2-reduktionen på lang sigt vil bl.a. afhænge af, hvordan
forlængelsen af tilbagebetalingstiden implementeres og hvordan sammensætnin-
gen af bilflåden ser ud.
Reduceret kontraktbetaling til DSB
På nuværende tidspunkt forventer Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ikke, at
en reduceret kontraktbetaling til DSB vil få konsekvenser i form af ændringer i
transportsektorens CO2-udledning.
Kørsel i nødspor
Vejdirektoratet har oplyst, at der ikke er foretaget beregninger af projektets konse-
kvenser for drivhusgasudledning, da Vejdirektoratet ikke har gennemført et plan-
lægningsprojekt for kørsel i nødspor på Vestfynske motorvej i en sådan detalje-
ringsgrad, hvor der regnes på konsekvenser for drivhusgasudledningen.
Udvidelse af E45
De tiltag, der er nævnt i FFL18 om udvidelse af E45, handler om planlægnings-
mæssige analyser (herunder VVM) af konsekvenserne ved udvidelse af forskellige
strækninger. Der er således ikke tale om besluttede projekter, og der er på nuvæ-
rende tidspunkt ikke regnet på konsekvenser for drivhusgasudledningen.
Vejdirektoratet har oplyst, at i det eventuelle videre arbejde med de planlægnings-
mæssige analyser af udbygningsforslag på E45 vil konsekvenser for drivhusgasud-
ledningen blive beregnet.
Kompensation for klimaeffekter
Effekterne af de tiltag, der måtte blive vedtaget, vil indgå i løbende opgørelser af
manko for opfyldelse af klimamålsætninger med udgivelse af Energistyrelsens Ba-
sisfremskrivninger. Regeringen vil om nogle måneder fremlægge en strategi for at
opfylde Danmarks klimamål for de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2021-
2030.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt