L 16 - svar på spm. 22 om kommentar til henvendelse af 14/12-17 fra Thorkild Fog-Petersen, Bluegarden A/S, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 22.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L16/spm/22/svar/1453071/1835304.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 16 - Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige
andre love. (Målretning af aldersopsparing og regulering af fejlagtige pensionsindbetalin-
ger).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 22 af 14. december 2017.
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
14. december 2017
J.nr. 2017 - 3772
Skatteudvalget 2017-18
L 16 endeligt svar på spørgsmål 22
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 14. december 2017 fra Thorkild
Fog-Petersen, Bluegarden A/S, jf. L 16 - bilag 12.
Svar
Thorkild Fog-Petersens henvendelse vedrører tilfældet, hvor arbejdsgivere, der i dag inde-
holder A-skat af indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede aldersopsparinger, efter nytår
skal undlade dette. Endvidere gøres opmærksom på, at det generelt skal håndteres, at der
ikke bliver indbetalt for meget i forhold til de nye beløbsgrænser, ligesom pensionsinsti-
tuttet efter aftale med pensionsopspareren kan indeholde skat af indbetalinger til alders-
opsparing.
Thorkild Fog-Petersen er bekymret for, om nye aftaler og rutiner knyttet hertil vil kunne
være på plads inden 31. december, så efterfølgende rettelser kan undgås.
Thorkild Fog-Petersen ser endvidere en mulig udfordring i forbindelse med forudlønnede
lønmodtagere, som får udbetalt deres januar-løn i december med samtidig indbetaling til
aldersopsparing.
Til Thorkild Fog-Petersens henvendelse bemærkes:
Jeg er opmærksom på, at der som følge af forslaget skal tilvejebringes nye rutiner og
eventuelle justeringer af aftalegrundlaget for aldersopsparingerne. Jeg har tillid til, at pen-
sionsbranchen som hidtil kan løfte disse opgaver, ligesom SKAT naturligvis vil være be-
hjælpelig med i samarbejde med branchen at tilvejebringe de mest hensigtsmæssige frem-
gangsmåder knyttet til ændringerne af aldersopsparingen, herunder håndteringen i forbin-
delse med indeholdelse af skat af indbetalinger til aldersopsparing.
For så vidt angår spørgsmålet om forudlønnede lønmodtagere, ændres der med lovforsla-
get ikke på reglerne for, hvilket år indbetalingen til aldersopsparing i den beskrevne situa-
tion vedrører – nemlig indbetalingsåret. Det er derfor min overbevisning, at pensionsin-
stitutterne kan håndtere dette også ved årsskiftet 2017/18.