L 16 - svar på spm. 15 om at oplyse, om de korrigerede svar vedrørende modregning i bestemte familietyper giver anledning til en ændring af arbejdsudbudseffekterne ved pensionsforslaget og om provenuberegningerne bag lovforslaget dermed påvirkes, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på SAU L 16 spørgsmål 15.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L16/spm/15/svar/1453008/1835211.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 16 - Forslag til Lov om målretning af aldersopsparing og regulering af fejlagtige pensionsindbetalinger. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 15 af 6. december 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen. Karsten Lauritzen / Søren Schou 14. december 2017 J.nr. 2017 - 3772 Skatteudvalget 2017-18 L 16 endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Vil ministeren oplyse, om de korrigerede svar vedrørende modregning i bestemte familie- typer giver anledning til en ændring af arbejdsudbudseffekterne ved pensionsforslaget og om provenuberegningerne bag lovforslaget dermed påvirkes? Svar Provenuberegningerne i lovforslaget bygger på de skøn, som Finansministeriet udarbej- dede i forbindelse med Aftale om flere år på arbejdsmarkedet. Besvarelsen af spørgsmålet er derfor udarbejdet i samarbejde med Finansministeriet. Der er i forbindelse med lovforslaget ikke indregnet skøn over virkningen på arbejdsud- buddet af at målrette aldersopsparingen til sidst i arbejdslivet. Det skyldes, at der ikke foreligger tilstrækkeligt grundlag for en sådan vurdering. Forslaget øger imidlertid tilskyn- delsen til senere tilbagetrækning og må forventes at medføre et mindre positivt bidrag til arbejdsudbuddet. Besvarelsen af Skatteudvalgets spørgsmål i forbindelse med behandlingen af lovforslaget giver ikke anledning til ændringer i provenuberegningerne bag lovforslaget. Der er i provenuberegningerne taget højde for, at det ikke er alle, der er omfattet af sam- spilsproblemet, og at det derfor heller ikke er alle, der kan forventes at omlægge til alders- opsparing. Der er i sagens natur knyttet usikkerhed til skønnene over omlægningen fra fradragsberettigede ordninger til aldersopsparing som følge af lovforslaget.