SOU alm. del - svar på spm. 557 om at oversende resultaterne af KL’s undersøgelse af kommunernes visitationspraksis til døgnbehandling, når disse foreligger, fra børne- og socialministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
.dk
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 21. september 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 557 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 557:
”Vil ministeren oversende resultaterne af KL’s undersøgelse af kommunernes
visitationspraksis til døgnbehandling, når disse foreligger? Der henvises samrådet
om fald i brugen af intensiv døgnbehandling til stofmisbrugere, jf. SOU alm. del
samrådsspørgsmål AP.”
Svar:
Som opfølgning på den foreløbige besvarelse af spørgsmål nr. 557 af 25. september
2017 afgiver jeg hermed den endelige besvarelse af spørgsmålet.
KL har foretaget en analyse af kommunernes brug af døgnbehandling på stofmis-
brugsområdet, som hermed oversendes til udvalget. Analysen viser blandt andet, at
langt de fleste borgere, der bliver tilbudt social behandling for et stofmisbrug, henvises
til ambulant eller dagbehandling som alternativ til døgnbehandling, og at der i nogle
kommuner ikke er klare retningslinjer for, hvilke borgere der visiteres til forskellige
behandlingstilbud.
Jeg synes, at analysen giver anledning til at undersøge kommunernes praksis mere
tilbundsgående i forhold til både visitation til og indhold i den sociale stofmisbrugsbe-
handling. Derfor vil jeg snarest muligt iværksætte en sådan undersøgelse med henblik
på en kvalificeret drøftelse af, hvordan kvaliteten i den sociale stofmisbrugsbehandling
kan højnes, så borgere med et stofmisbrug får den mest effektive behandlingsform,
der modsvarer deres behov.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag:
Bilag A: KL’s analyse om kommunernes brug af døgnbehandling
Sagsnr.
2017 - 5097
Doknr.
526516
Dato
14-12-2017
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557
Offentligt


Kommenteret analyse kommunernes brug af døgnbehandling
KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse i forhold til kommunernes brug af døgnbehandling på
stofmisbrugsområdet i september 2017.
Formålet med spørgeskemaet er således at undersøge:
– Hvad modtager borgeren i stedet for døgnbehandling
– Hvilke kriterier ligger til grund for visitationen
– Hvordan udvælges det, om borgeren skal modtage enten ambulant, dag- eller
døgnbehandlingstilbud
Undersøgelsens metode er et spørgeskema, der indeholdt 12 spørgsmål rettet mod
stofmisbrugsbehandlingen, og blev gennemført over tre uger med svarfrist den 8 september 2017.
Spørgsmålene er rettet mod den kommunale visitationspraksis og indholdet i de forskellige tilbud til
borgerne for bl.a. at vurdere, om indholdet i de kommunale tilbud lever op til de faglige retningslinjer, der
er på området.
Ud af 98 kommuner har 68 kommuner har svaret på hele skemaet, og yderligere 24 kommuner har
besvaret dele af skemaet. Set i lyset af, at ikke alle 98 kommuner har et eget behandlingstilbud vurderes
dette som en tilfredsstillende deltagelse.
Analysen er således bygget op omkring de tre nævnte temaer, hvor de enkelte afsnit vil belyse resultaterne.
Til sidst i analysen vil der være en opsamling, hvor de problemområder, der er identificeret vil blive belyst
og hvor mulige løsningsforslag vil blive drøftet.
Baggrund
KL gør opmærksom på, at det faldende antal døgnbehandlingsforløb er en udvikling, der allerede begyndte
under amterne. Kommunerne har forsat denne udvikling bl.a i samarbejde med bl.a. Socialstyrelsen, hvor
fokus er rettet mod mere intensive alternative behandlingstilbud i borgerens nærmiljø.
For at kunne forstå denne udvikling er det nødvendigt, at se på, hvad siger forskningen omkring effekten af
døgnbehandlingen. KL's analyse undersøger ikke effekten af de forskellige behandlingsformer, men
forskning fra bl.a. Center for rusmiddelforskning viser, at der ikke nødvendigvis er en større effekt af
døgnbehandlingen end af fx en intensiv dagbehandling. Effekten afhænger ikke kun af behandlingsmetoder
og tilgange, men også om der sker en systematisk opfølgning efter endt behandling i forhold til bolig,
beskæftigelse, netværk, fritidsaktiviteter mv.. Et afgørende element er, at borgeren kommer væk fra det
tidligere misbrugsmiljø. Det kan derfor ikke konkludere, at døgnbehandling altid er bedre end
alternativerne.
Skiftet fra døgn mod dag- og ambulantbehandling betyder ikke, at udsatte borgere ikke modtager en
kvalificeret behandling for deres afhængighed. Vurderingen er, at både den generelle udvikling og de
statslige initiativer (fx de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling og kliniske
retningslinjer for alkoholbehandlingen), har bevirket, at ambulante og dagbehandlingstilbud har en langt
højere kvalitet i dag end tidligere. Fagligt set vurderes det til at være på et tilstrækkeligt niveau for langt
hovedparten af målgruppen. Kvaliteten skal forstås som, at indholdet, intensiteten og frekvensen i
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557
Offentligt
tilbuddet lever op til de retningslinjer og guidelinies, der er for at et tilbud kan sige at have en faglig
kvalitet.
Hvilke alternative tilbud får borgeren
Analyse viser, at borgerne bliver tilbudt behandling. Svarene viser, at 81 pct. af kommunerne tilbyder
ambulant behandling som alternativ til døgnbehandling. 51 pct. svarer, at der tilbydes dagbehandling og 5
pct. svarer, at der ikke er et alternativt tilbud. Det er ikke muligt ud fra analysen, at vise hvilke borgere, der
visiteres til henholdsvis ambulant behandling eller dagbehandling.
Hvilke alternative behandlingstilbud får borgerne i stedet for døgnbehandling?
Indholdet i de forskellige tilbud
For at kunne vurdere, om ambulant og dagbehandling har en tilstrækkelig faglig kvalitet er det nødvendigt,
at se på indholdet, intensitet og frekvensen.
Analysen viser, at de kommunale ambulante og dagbehandlingstilbud har en høj grad af faglighed og
indeholder de væsentligste elementer og indsatser, som de forskellige faglige retningslinjer har anbefalet.
82 pct. af de kommuner som har svaret tilbyder et individuelt tilrettelagt dagbehandlingstilbud og 97 pct.
tilbyder gruppebaseret dagbehandlingsforløb. Analysen viser, at både i den ambulante og i
dagbehandlingen er det især de terapeutiske samtaler, der vægtes i behandlingen. Og til trods for at
psykologbehandling ikke er en kommunal forpligtigelse så tilbyder 52 pct. af kommunerne
psykologsamtaler både som en del af det ambulante tilbud og i dagbehandlingen.
Derudover fremgår det, at sundhedsydelserne fx lægesamtaler og mulighed for fx at få behandlet sår og
småskavanker også udgør en betydelig del af behandlingen. Som det fremgår af analysen er der
indholdsmæssigt også forskel på de to typer af behandling, idet dagbehandlingstilbuddet indeholder langt
flere arbejdsmarkedsrettede elementer samt aktiviteter, der er rettet mod fritiden end det ambulante
tilbud.
Analysen viser, at der kan være indholdsmæssige forskelle i de forskellige tilbudstyper og kommunerne i
mellem da ikke alle kommuner tilbyder det samme. Analysen viser, at disse forskelle ikke relaterer sig til
forskel i kommunestørrelse, men mere skyldes, at der ikke eksistere en fælles anerkendt ydelseskatalog
over indholdet. Dette illustreres ved, at 55 pct. af kommunerne i deres dagbehandling og 34 pct.
kommunerne i deres ambulante tilbud har svaret andre typer af samtaler. Det er ikke muligt, at præcisere
hvad disse samtaler indeholder.
S
Hvad indeholder dagbehandlingen?
Hvad indeholder den ambulante behandling?
Intensitet og frekvens i den individuelle dagbehandlingstilbud
En betydende faktor i behandlingen er, hvor ofte der modtages behandling og hvor længe ad gangen. 40
pct. af kommunerne tilbyder et individuelt dagbehandlingsforløb, hvor borgeren møder op 2-3 gange om
ugen, og i 53 pct. af kommunerne kan borgeren møde op i 3-5 gange om ugen. Der er tale om relativt
intensive behandlinger, idet der i 59 pct. af tilfældene har en varighed på 1-2 timer pr gang. I andre 10 pct.
er der tale om 2-4 timer per møde, og i 28 pct. er der tale mere end 4 timer pr møde.
Intensitet og frekvens af den individuelle dagbehandlingen?
Tid per individuel dagbehandling?
Intensitet og frekvens for gruppebaserede dagbehandlingstilbud
Udover de individuelle behandlingsforløb tilbyder kommunerne også gruppebaserede
dagbehandlingsforløb. Analysen viser, at også de gruppebaserede behandlingstilbud har en høj intensitet,
idet 53 pct. af kommunerne har et tilbud, hvor borgeren møder op 2-3 gange om ugen. I 47 pct. af
kommunerne er der et fremmøde på 3-5 gange om ugen. I forhold til intensiteten er der tale om, at 33 pct.
af kommunerne har mødet en længde af 1-2 timer pr. gang, 38 pct. har er mødelænge 2-4 timer pr. gang og
i 26 pct. er mødelængden mere end 4 timer pr. gang.
Analysen viser således på, at både frekvens og intensitet i både de individuelle og de gruppebasserede
dagbehandlingstilbud er høj.
Intensitet og frekvens af den gruppebaserede dagbehandling?
Tid per gruppebaseret dagbehandling?
Intensitet og frekvens i den individuelle ambulante behandling
Den officielle definition på ambulant behandling, der anvendes i Stofmisbrugsdatabasen er:
"Intensitet, der tilbyder en ydelse, enten individuelt eller i grupper, mindst hver 14. dag og højst 2 gange om
ugen"
Ambulant behandling er således forskellig fra dagbehandling både i forhold til intensitet, da der er ikke
noget krav om varighed på møde, og frekvens, da der er tale om højst to møder om ugen.
I forhold til de ambulante behandlingstilbud viser analysen, at 73 pct. af kommunerne tilbyder en ambulant
behandling med en varighed på 1-2 timer pr uge og 15 pct. har et tilbud, hvor der er tale om 2-3 timer pr
uge.
Analysen viser, at små kommuner har en højere intensitet og frekvens i deres ambulante tilbud og
dagtilbud end de øvrige og større kommuner.
Set i forhold den officielle definition og sammenholdt med de enkelte elementer, som de ambulante tilbud
indeholder, som tidligere vist tidligere under indhold i ambulant behandling, tyder analysen på, at de
ambulante tilbud har et godt behandlingstilbud til en gruppe af borgere, der kan profitere af et ambulant
behandlingstilbud.
Intensitet og frekvens af den individuelle ambulante behandling?
Kommunernes visitationspraksis
Analysen viser, at 51 pct. svarende til 41 kommuner oplyser, at der ligger klare instrukser eller retningslinjer
for, hvilke typer af borgere/målgrupper der visiteres til forskellige behandlingstilbud. 40 pct. svarende til 32
kommuner oplyser, at der ikke foreligger klare instrukser og retningslinjer, og 10 pct. ved ikke, om der gør.
42 pct. svarende til 32 kommuner svarer, at der er klare kriterier for alle behandlere, og 20 pct. svarer, at
der til dels er klare kriterier. 16 pct. svarer at kriterierne ikke er klare for alle behandlere. Resten har ikke
svaret.
Ligger der klare instrukser eller retningslinjer for, hvilke typer af borgere/målgrupper der visiteres til forskellige
behandlingstilbud?
Er der klare kriterier for alle behandlere?
Opsamling fra undersøgelsen
Spørgeskemaundersøgelsens hovedtræk er:
– Som alternativt til døgnbehandling visiteres der både til ambulant og dagbehandling.
– Der er ikke væsentlige forskel på indholdet i den ambulante behandling og dagbehandlingen, men
der er forskel i frekvens og intensitet
– Der er ikke en klar systematik i visitationen i forhold til hvem, der skal på døgnophold.
Analysen viser, at en række kommuner har ambulante tilbud med 1-2 timer om ugen. Det er ikke muligt ud
fra analysen at sige noget om, hvilke borgere, der modtager hvilke behandlingstilbud.
Der kan være et behov for yderligere analyser i forhold til, hvilke borgere, der tilbydes ambulantbehandling,
dagbehandling henholdsvis i gruppe eller individuelt, og om der er de nødvendige tilbud tilstede. Der er
sandsynligvis tale om en vekselvirkning mellem tilbuddene således at borgeren flekser ud og ind af de
forskellige tilbud.
Analysen viser også, at der er behov for en øget fokus på systematik i den kommunale visitation til
døgnbehandling og evt. udarbejdelse af retningslinjer for hvilke borgere, der visiteres til hvilke tilbud.
Derudover er der behov for et øget fokus i forhold til, at den opnåede viden fra screening/udredningen på
en mere systematisk måde anvendes i den efterfølgende visitation.