L 31 - svar på spm. 11 om ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 3 vil oplyse, om denne besvarelse baserer sig på hovedværket på området, nemlig Michael Hansen Jensens disputats fra 2006 ”Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens § 73”, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
L 31 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 11 (L 31) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 3 oplyse, om
denne besvarelse baserer sig på hovedværket på området, nemlig
Michael Hansen Jensens disputats fra 2006 ”Beskyttelse af juri-
diske personer efter grundlovens § 73”, hvilket værk netop om-
handler kommunernes retsstilling i forhold til ekspropriationsbe-
stemmelsen og i modsat fald ønskes oplyst, om der heri er anført
forhold, der får ministeren til at modificere eller ændre besvarel-
sen af spørgsmål 3?”
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af 7. december 2017 af spørgsmål nr. 3 til
lovforslag nr. L 31, er det Justitsministeriets vurdering, at en ophævelse med
tilbagevirkende kraft af forældelsesfristerne for krav på erstatning og godt-
gørelse mod kommunerne for svigt i sager om overgreb mod børn, så tidli-
gere forældede krav genoplives, ikke kan antages at udgøre et ekspropriativt
indgreb efter grundlovens § 73 over for kommunerne.
Spørgsmålet om kommunernes beskyttelse efter grundlovens § 73 er bl.a.
behandlet af Michael Hansen Jensen i disputatsen ”Beskyttelse af juridiske
personer efter grundlovens § 73” (2006), som er omtalt i spørgsmålet.
I disputatsens kapitel 7 (”Nyvurdering af beskyttelsen af kommunale juridi-
ske personer”) konkluderes det, at de faktorer, der anerkendes som relevante
ved grundlovsfortolkning, ikke giver anvisning på et sikkert svar på spørgs-
målet om, hvorvidt kommuner omfattes af beskyttelsen efter grundlovens §
73, og at den fremdragne tvivl om, hvorvidt det er tilfældet, bør få den kon-
sekvens, at kommuner ikke anses for omfattede af beskyttelsen efter bestem-
melsen (side 39-41).
Disputatsen giver ikke Justitsministeriet anledning til at ændre den vurde-
ring, som ministeriet gav udtryk for ved besvarelsen af spørgsmål nr. 3.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 10 til
lovforslag nr. L 31.


Retsudvalget 2017-18
L 31 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 10 (L 31) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 3, hvor mini-
steren anfører, at ekspropriationsbetragtninger er relevante, men
at de ikke kan anvendes overfor kommuner (6. afsnit), uddybe
denne betragtning, idet den litteratur, der henvises til i 5. afsnit
ikke synes at omhandle denne problemstilling eller i øvrigt give
støtte for, at kommuner ikke skulle være omfattet af grundlovens
ekspropriationsbestemmelse - hvad – og med hvilken klarhed -
begrundes således ministerens opfattelse, der som anført i realite-
ten medfører, at kommuner ikke omfattes af grundlovens bestem-
melse?”
Svar:
Som anført i besvarelsen af 7. december 2017 af spørgsmål nr. 3 til lov-
forslag nr. L 31 er det almindeligt antaget i den statsretlige litteratur, at både
private retssubjekter og offentlige retssubjekter som staten og kommuner er
omfattet af den kreds af rettighedshavere, der er beskyttet mod ekspropria-
tion efter grundlovens § 73, jf. bl.a. Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3
(2003), side 190 f.
Justitsministeriet har i overensstemmelse hermed ved besvarelsen af spørgs-
mål nr. 3 lagt til grund, at kommuner omfattes af kredsen af rettighedsha-
vere, der nyder beskyttelse efter grundlovens § 73.
Som også anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 3 er det imidlertid antaget,
at kommuner må anses for ringere beskyttet end rent private ejere. I den
forbindelse henviser Justitsministeriet i den nævnte besvarelse til lovgiv-
ningsmagtens mulighed for – inden for de grænser, der sættes af grundlo-
vens § 82 om det kommunale selvstyre – at foretage en meget intensiv re-
gulering af de kommunale styrelsesforhold, herunder pålægge kommunerne
udgiftskrævende opgaver, som kommunerne selv skal finansiere. De hen-
visninger til den kommunal- og forvaltningsretlige litteratur, der er anført i
det pågældende afsnit, skal ses i dette lys.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 3, er det Justitsministeriets
vurdering, at en ophævelse med tilbagevirkende kraft af forældelsesfristerne
for krav på erstatning og godtgørelse mod kommunerne for svigt i sager om
overgreb mod børn, så tidligere forældede krav genoplives, ikke kan antages
at udgøre et ekspropriativt indgreb over for kommunerne.
3
Justitsministeriet har ikke ved besvarelsen af spørgsmål nr. 3 forholdt sig til
omfanget af den beskyttelse, som grundlovens § 73 yder kommunerne i øv-
rige typer af situationer.


Retsudvalget 2017-18
L 31 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 3 (L 31) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, idet det lægges til grund, at en fordring er for-
ældet – og dermed bortfaldet – redegøre for om Folketinget så
ved lovgivning med tilbagevirkende kraft kan ”genoplive for-
dringen”, så debitor, hvis eventuelle gæld var forældet og der-
med bortfaldet, ved folketingets mellemkomst igen skylder pen-
gene til kreditor, og vil ministeren i bekræftende fald give en
nærmere belysning af eventuelle ekspropriationsmæssige be-
tragtninger i denne forbindelse?”
Svar:
Justitsministeriet ydede ved besvarelsen af spørgsmål nr. 2 til lovforslaget
teknisk bistand til et ændringsforslag, som indebærer, at ophævelsen af for-
ældelsesfristerne for erstatnings- og godtgørelseskrav mod forvalt-
ningsmyndigheder for svigt i sager om overgreb mod børn får tilbagevir-
kende kraft.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at en sådan ophævelse af forældelses-
fristerne for erstatnings- og godtgørelseskrav med tilbagevirkende kraft, så
allerede forældede krav genoplives, rejser spørgsmål i forhold til grund-
lovens § 73 om ekspropriation. Det skyldes, at der med et sådant lovforslag
gøres indgreb i en allerede erhvervet ret for skyldneren til (på grund af ind-
trådt forældelse) ikke at skulle yde erstatning eller godtgørelse. En sådan al-
lerede erhvervet rettighed er efter Justitsministeriets opfattelse omfattet af
rettighedsbegrebet i grundlovens § 73.
Det er almindeligt antaget i den statsretlige litteratur, at både private rets-
subjekter og offentlige retssubjekter som staten og kommuner er omfattet af
den kreds af rettighedshavere, der er beskyttet mod ekspropriation efter
grundlovens § 73, jf. bl.a. Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3 (2003), side
190 f.
I praksis vil krav om godtgørelse og erstatning i de sager, der er omfattet af
lovforslaget, typisk blive rettet mod kommunerne, der fører tilsyn med børn
og unge og har de umiddelbare forpligtelser over for barnet.
I forhold til grundlovens § 73 må kommuner anses for ringere beskyttet end
rent private ejere. Det antages således, at lovgivningsmagten – inden for de
grænser, der er fastsat af grundlovens § 82 – kan foretage en meget intensiv
regulering af de kommunale styrelsesforhold, herunder pålægge kommu-
3
nerne udgiftskrævende opgaver, som kommunerne selv skal finansiere, jf.
herved f.eks. Martin Basse og Oluf Jørgensen, Det kommunale folkestyre
(1989), side 24 f, Bent Christensen, Forvaltningsret, forvaltningens opgaver
og organisation (1987), side 182 ff., og Erik Harder, Dansk Kommunalfor-
valtning II, Opgaver (1987), side 13 f.
En ophævelse af forældelsesfristerne for krav på erstatning og godtgørelse
mod kommunerne med tilbagevirkende kraft, så tidligere forældede krav
genoplives, kan ikke antages at udgøre et ekspropriativt indgreb over for
kommunerne. Der er herved lagt vægt på, at der vil være tale om en generel
lovændring, der kan indebære, at borgerne kan gøre krav på godtgørelse og
erstatning gældende mod kommunen. En sådan lovændring svarer til den
helt sædvanlige situation, at der ved lov gives borgerne krav på en ydelse,
som det pålægges kommunerne at udbetale.
For så vidt angår eventuelle krav, der rettes mod andre forvaltningssubjek-
ter, herunder selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning,
vil det bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om en ophævelse
af forældelsesfristerne med tilbagevirkende kraft vil indebære ekspropria-
tion over for det pågældende forvaltningssubjekt. Hvis Folketinget vedtager
ændringsforslaget, der fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 2 til lovfor-
slaget, vil der således kunne opstå tilfælde af ekspropriation. Den endelige
afgørelse henhører under domstolene. I det omfang, der i det enkelte tilfælde
måtte foreligge et ekspropriativt indgreb, vil det pågældende forvaltnings-
subjekt have krav på fuldstændig erstatning fra staten. Kravet vil i givet fald
kunne støttes direkte på grundlovens § 73.