L 31 - svar på spm. 13 om ministeren mener, at der er den fornødne identitet mellem det oprindelige hovedforslag og ændringsforslaget (vedrørende ophævelse af den civilretslige forældelsesfrist overfor kommuner), fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
L 31 endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 13 (L 31) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener ministeren, at der er den fornødne identitet mellem det
oprindelige hovedforslag og ændringsforslaget (vedrørende op-
hævelse af den civilretslige forældelsesfrist overfor kommuner),
henset til, at der her er tale om ophævelse af forældelse med til-
bagevirkende kraft? Fordringer, der er ophørt, ”genopstår” efter
ændringsforslaget, hvilket ikke er tilfældet efter hovedforslaget –
og hvilket må siges at være en markant ændring af gældende for-
mueret. Konsekvenserne af ændringsforslaget har ikke været gen-
stand for høring eller anden lovforberedelse – kun KL ses umid-
delbart at have ytret sig.”
Svar:
Efter grundlovens § 41, stk. 2, kan et lovforslag ikke endeligt vedtages, in-
den det tre gange har været behandlet i Folketinget. Der er således grænser
for, hvor omfattende ændringer der kan foretages i et lovforslag under dets
behandling i Folketinget, uden at det vil være strid med grundloven – den
såkaldte identitetsproblematik.
Bestemmelsen i grundloven opstiller ikke klare grænser for, hvornår identi-
tetskravet er opfyldt, og det beror på en konkret vurdering i det enkelte til-
fælde. Udgangspunktet bør dog være, at alle spørgsmål, der gøres til gen-
stand for lovgivning, får en grundig behandling i Folketinget, og at offent-
ligheden bør have mulighed for at påvirke lovgivningsprocessen. Hoved-
substansen i en vedtaget lov skal have været undergivet tre behandlinger i
Folketinget. Således skal ændringsforslaget have en indholdsmæssig sam-
menhæng med lovforslaget.
Ifølge Folketingets Forretningsorden § 16, stk. 3, skal et ændringsforslag
afvises, hvis ændringsforslaget medfører så store ændringer i et lovforslag,
at det strider mod grundloven. Afgørelsen om at afvise ændringsforslaget
træffes af Folketinget ved afstemning, men der finder ikke en forhandling
sted i Folketingssalen, inden Folketinget stemmer om sagen. Inden afgørel-
sen træffes, forhandler Folketingets formand med Udvalget for Forretnings-
ordenen om spørgsmålet, og på baggrund af den forhandling afgiver for-
manden en indstilling til Folketinget om, hvorvidt ændringsforslaget skal
afvises.
3
Det fremgår af Håndbog i Folketingsarbejdet (2015) side 49-50, at denne
procedure dog kun bliver anvendt, hvis det er ganske klart, at identitetskra-
vet ikke er opfyldt. Udvalget for Forretningsordenen har besluttet, at hvis
der i andre tilfælde bliver rejst tvivl om, hvorvidt et ændringsforslag opfyl-
der identitetskravet, skal det i første omgang overlades til det udvalg, som
behandler lovforslaget, at afgøre, hvad der videre skal ske, eventuelt på bag-
grund af et notat fra administrationen i Folketinget. I medfør af Folketingets
Forretningsordens § 23 har et medlem af Folketinget dog altid mulighed for
at anmode om, at et ændringsforslag bliver afvist.
Det fremgår endvidere af håndbogen, at det er yderst sjældent, at der træffes
afgørelse i Folketingssalen om, hvorvidt et ændringsforslag skal afvises,
fordi det er i strid med grundloven.