Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 13. december 2017

Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 13. december 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på
behandling i Folketinget
[af Pia Kjærsgaard (DF), Henrik Dam Kristensen (S), Kristian Pihl Lorentzen (V),
Christian Juhl (EL) og Leif Mikkelsen (LA)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2017 og var
til 1. behandling den 23. november 2017. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for For-
retningsordenen.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring. De indkomne høringssvar og et notat herom
er omdelt til udvalget, jf. bilag 1.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Udvalget henviser til, at Folketinget den 2. juni 2016
vedtog følgende folketingsbeslutning om mulighed for at få
borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget (be-
slutningsforslag nr. B 169, folketingsåret 2015-16), som lov-
forslaget har til formål at udmønte:
»Folketinget indfører en ordning, hvorefter borgere kan
få fremsat, behandlet og stemt om borgerdrevne forslag i
Folketinget. Ved borgerdrevne forslag forstås konkrete be-
slutningsforslag, hvor der er indsamlet underskrifter fra
mindst 50.000 borgere, som støtter forslaget, og som har
stemmeret til Folketinget.«
Udvalget noterer sig, at det er forudsat i bemærkningerne
til lovforslaget, at udvalget forventes senest under behand-
lingen af lovforslaget at fastlægge fremgangsmåden for
fremsættelse af borgerforslag, som har opnået det krævede
antal støtteerklæringer.
Som det også er beskrevet nærmere i lovforslagets be-
mærkninger, vil fremsættelsen og den videre behandling af
et borgerforslag, som har opnået det krævede antal støtteer-
klæringer inden for den fastsatte frist, som beslutningsfor-
slag i Folketinget forudsætte, at et eller flere af Folketingets
medlemmer påtager sig at fremsætte forslaget for Folketin-
get. Det skyldes, at grundloven ikke giver mulighed for, at
der tillægges et antal borgere en ret til at få fremsat et be-
slutningsforslag for Folketinget, forstået således, at denne
ret skulle indebære en pligt for Folketingets medlemmer til
at fremsætte det pågældende forslag. Endvidere giver grund-
loven ikke mulighed for, at andre end folketingsmedlemmer
og ministre gives adgang til at fremsætte forslag for Folke-
tinget.
Udvalget noterer sig i samme forbindelse, at de partier,
der står bag borgerforslagsordningen (DF, EL, LA, ALT,
RV, SF og KF), allerede i forbindelse med behandlingen af
beslutningsforslag nr. B 169, folketingsåret 2015-16, har til-
kendegivet at være indforståede med at medvirke til, at for-
slag, der opnår den påkrævede tilslutning fra borgerne, bli-
ver fremsat. Partierne påpegede i den forbindelse, at det, at
et eller flere medlemmer fremsætter et beslutningsforslag ef-
ter ordningen, ikke indebærer, at de pågældende medlemmer
nødvendigvis støtter det pågældende forslags konkrete ind-
hold. Partierne understregede samtidig, at de dog ikke vil
påtage sig at fremsætte beslutningsforslag, der vil have et
grundlovsstridigt sigte.
I tilknytning hertil konstaterer udvalget, at det – som og-
så anført i lovforslagets bemærkninger – forventes, at der
ved bekendtgørelse vil blive fastsat regler om forhåndsafvis-
ning af forslag, som ikke vil kunne gennemføres efter deres
indhold inden for den gældende grundlovs rammer, og af
forslag om at ændre grundloven allerede ved Folketingets
Administrations gennemgang af indkomne forslag, således
at sådanne forslag ikke gøres offentligt tilgængelige for støt-
teerklæringer. Endvidere konstaterer udvalget, at det er for-
udsat i lovforslagets bemærkninger, at der vil kunne fastsæt-
Til lovforslag nr. L 108 Folketinget 2017-18
AX020884
tes nærmere regler om, at forhåndsafvisning kun skal ske,
hvis det med en vis klarhed og entydighed kan fastslås i for-
bindelse med en overordnet gennemgang af forslaget, at det
ikke lader sig gennemføre efter sit indhold inden for grund-
lovens rammer. Det vil således kunne forekomme, at en
nærmere vurdering – som først iværksættes, efter at et for-
slag har opnået det krævede antal støtteerklæringer – fører
til den konklusion, at der består en modstrid med grundlo-
vens bestemmelser. Udvalget forudsætter, at forslaget i et
sådant tilfælde ikke fremsættes for Folketinget.
Udvalget finder, at følgende retningslinjer bør følges for
Folketingets behandling af borgerforslag, der opnår det kræ-
vede antal støttetilkendegivelser inden for den fastsatte frist:
Som hovedregel bør borgerforslag, der opnår det kræve-
de antal støttetilkendegivelser inden for fristen, fremsættes
for Folketinget som beslutningsforslag af de politiske ordfø-
rere eller tilsvarende fremtrædende medlemmer fra alle de
partier i Folketinget, der støtter borgerforslagsordningen, i
forening. Herved sikres, at det fremstår klart, at der ikke er
noget parti eller medlem, som særskilt har æren eller ansva-
ret for forslagets indhold, men at fremsættelsen alene er ud-
tryk for, at partierne bag ordningen i fællesskab påtager sig
at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget
kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med
intentionerne bag ordningen. Det bør fremgå klart af frem-
sættelsestalen, at det er dette, der er formålet med fremsæt-
telsen, at der er tale om et borgerforslag, og at fremsættelsen
ikke kan tages som udtryk for, at de fremsættende medlem-
mer nødvendigvis støtter forslagets indhold. Endvidere bør
det fremgå tydeligt af selve forslaget, f.eks. i tilknytning til
dets titel, at der er tale om et borgerforslag.
Når et borgerforslag er nået op på det krævede antal støt-
tetilkendegivelser inden for fristen, meddeler Folketingets
Administration folketingsgrupperne dette. Samtidig anmo-
des folketingsgrupperne for de partier, som står bag ordnin-
gen, om at bekræfte, at deres politiske ordførere m.v. er ind-
forståede med at være med til at fremsætte forslaget.
Hvis Folketingets Administration ved den indledende
gennemgang af borgerforslaget har anset det for muligt, at
forslaget ikke lader sig endeligt gennemføre efter sit indhold
inden for grundlovens rammer, men dette ikke har fremstået
så klart, at forslaget er blevet forhåndsafvist, og administra-
tionen i stedet har forsynet det med en påtegning om forhol-
det, bør administrationen iværksætte en nærmere undersø-
gelse af forholdet til grundloven, snarest muligt efter at for-
slaget er nået op på det krævede antal støttetilkendegivelser.
Vurderer administrationen, at forslaget ikke lader sig
gennemføre inden for grundlovens rammer, bør administra-
tionen kort redegøre for dette over for folketingsgrupperne
og indstille, at forslaget ikke fremsættes.
Vurderer administrationen, at forslaget lader sig gennem-
føre inden for grundlovens rammer, bør folketingsgrupperne
oplyses om dette i forbindelse med anmodningen om at be-
kræfte, at de politiske ordførere m.v. er indforståede med at
fremsætte forslaget.
Hvis partiernes ordførere ikke ønsker at fremsætte forsla-
get i fællesskab – herunder hvis nogle af de pågældende ik-
ke ønsker at medvirke til fremsættelsen i lyset af forslagets
indhold og de øvrige ikke ønsker at påtage sig det alene –
gives Folketingets formand lejlighed til at fremsætte forsla-
get. Også i dette tilfælde bør det fremgå tydeligt af fremsæt-
telsestalen, at formanden ikke nødvendigvis støtter forsla-
gets indhold, men alene påtager sig at fremsætte forslaget
for Folketinget, så det kan blive behandlet i overensstem-
melse med intentionerne bag borgerforslagsordningen.
Borgerforslag vil kunne nå op på det krævede antal støt-
tetilkendegivelser på ethvert tidspunkt af året. Sker det i lø-
bet af Folketingets mødefri sommerperiode, forudsættes det,
at forslaget normalt først fremsættes som beslutningsforslag
i det nye folketingsår.
Viser det sig uhensigtsmæssigt at fremsætte et forslag i
det igangværende folketingsår, f.eks. fordi det krævede antal
støttetilkendegivelser er opnået kort før den mødefri som-
merperiode, vil det kunne besluttes at afvente det nye folke-
tingsår. Det vil dog også være en mulighed at lade forslaget
fremsætte og eventuelt komme til 1. behandling og blive
henvist til udvalg. Er det ikke muligt eller hensigtsmæssigt
at færdigbehandle forslaget, inden det bortfalder som følge
af folketingsårets afslutning, kan det genfremsættes i det nye
folketingsår.
Udvalget påpeger, at planlægningen af Folketingets be-
handling af borgerforslag i alle tilfælde er Folketingets eget
anliggende, hvorfor hovedstillere, medstillere og støttere af
borgerforslag må være indstillede på, at der kan gå en vis
tid, inden et borgerforslag, som har opnået det krævede antal
støtteerklæringer, kommer til behandling i Folketinget. Li-
geledes må de pågældende borgere være indstillede på, at
selve folketingsbehandlingen af et forslag, efter det er frem-
sat, tager den tid, som er påkrævet. Det vil endvidere være
op til Folketinget selv at beslutte, om et beslutningsforslag,
som udspringer af et borgerforslag, skal sambehandles med
andre forslag.
Det forudsættes, at der kun sker en let redigering af et
borgerforslags oprindelige indhold, herunder dets bemærk-
ninger, inden det fremsættes for Folketinget som beslut-
ningsforslag. Som hovedregel bør redigeringen begrænses
til almindelige korrekturrettelser og rent ordens- og opstil-
lingsmæssige justeringer. Folketingets Administration bistår
det eller de medlemmer, der fremsætter forslaget som be-
slutningsforslag, hermed.
Mere omfattende ændringer vil kunne ske ved ændrings-
forslag under udvalgsbehandlingen, jf. nedenfor.
Udvalget forventer, at et beslutningsforslag, som udsprin-
ger af et borgerforslag, gennemgår en 1. behandling, som i
det væsentlige svarer til den, der finder sted af et sædvanligt
privat beslutningsforslag, herunder med deltagelse af
vedkommende minister. Det forventes dog, at der ikke vil
deltage noget medlem som ordfører for forslagsstillerne.
Der vil naturligvis ikke kunne være tale om, at hovedstil-
lere og medstillere til det oprindelige borgerforslag eller an-
dre personer ud over Folketingets medlemmer og ministrene
kan deltage i forhandlingen af beslutningsforslaget.
Et beslutningsforslag, som udspringer af et borgerforslag,
bør efter 1. behandling henvises til udvalgsbehandling på
samme måde som andre private beslutningsforslag. Under
udvalgsbehandlingen bør vedkommende udvalg have
2
samme muligheder for at få belyst sagen som ved beslut-
ningsforslag i øvrigt, herunder afholdelse af eksperthøringer
eller samråd, skriftlige spørgsmål til ministre m.v. Udvalge-
ne bør være velvilligt indstillede over for ønsker om fore-
træde fra hovedstilleren og medstillerne til borgerforslaget.
Dog understreges det, at tilrettelæggelsen af udvalgsarbejdet
er udvalgets eget anliggende, og at det ikke bør anses for no-
gen ret for stillerne af borgerforslaget at komme i foretræde.
Udvalget forudsætter, at det vil være den klare hovedre-
gel, at der afgives betænkning over et beslutningsforslag,
der udspringer af et borgerforslag, så det kan komme til 2.
behandling og afstemning om dets endelige vedtagelse eller
forkastelse. Der kan stilles ændringsforslag i betænkningen
på samme måde som ved beslutningsforslag i øvrigt. Æn-
dringsforslag vil bl.a. kunne gå ud på at præcisere, hvem der
er tale om at pålægge eller opfordre til at gøre hvad. Folke-
tingets Administration, især udvalgssekretærerne, bistår med
udarbejdelse af ændringsforslag på samme måde som ved
beslutningsforslag i øvrigt.
Udvalgene bør bestræbe sig på at behandle beslutnings-
forslag, der udspringer af borgerforslag, i et rimeligt tempo,
uanset at der ikke er noget medlem, der i rollen som for-
slagsstiller driver behandlingen fremad og anmoder om afgi-
velse af betænkning. Udvalgene bør dog naturligvis tage sig
den tid, de finder er nødvendig for at give sagen en fyldest-
gørende behandling.
Hvis behandlingen af et forslag ligger tæt på den mødefri
sommerperiode, bør udvalgene have mulighed for at undla-
de at afgive betænkning og lade forslaget bortfalde ved fol-
ketingsårets afslutning, med henblik på at det kan genfrem-
sættes i det nye folketingsår.
Det forudsættes, at et beslutningsforslag, som udspringer
af et borgerforslag, efter afgivelse af betænkning gennemgår
en 2. (sidste) behandling på samme måde som øvrige private
beslutningsforslag, hvorover der er afgivet betænkning.
Vedtages et beslutningsforslag, som udspringer af et bor-
gerforslag, forudsætter udvalget, at folketingsbeslutningen
tillægges samme virkning som andre ikke særligt hjemlede
folketingsbeslutninger, herunder at regeringen – i det om-
fang, beslutningen opfordrer regeringen til eller pålægger
den at gøre noget – enten opfylder beslutningen efter dens
indhold eller over for Folketinget redegør for sin beslutning
om at undlade dette.
Et mindretal i udvalget (S og V) bemærker i tillæg til
ovenstående, at begge partier tager til efterretning, at der er
et flertal i Folketinget for at give mulighed for at få borger-
drevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget. Partierne
har noteret sig, at der er taget hånd om de elementer af be-
slutningsforslaget, som kunne være grundlovsstridige.
Selv om partierne principielt er imod indholdet, fordi det
findes overflødigt i et stærkt repræsentativt demokrati som
det danske, støtter partierne således den praktiske udmønt-
ning, der opstiller retningslinjer for folketingsbeslutning af
2. juni 2016 om mulighed for at få borgerdrevne forslag be-
handlet i Folketinget.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Pia Kjærsgaard (DF) fmd. Henrik Dam Kristensen (S) Kristian Pihl Lorentzen (V) Christian Juhl (EL) Leif Mikkelsen (LA)
Karin Nødgaard (DF) Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF) Louise Schack Elholm (V) Torsten Schack Pedersen (V)
Jakob Ellemann-Jensen (V) Laura Lindahl (LA) Mette Abildgaard (KF) Benny Engelbrecht (S) Christine Antorini (S)
Henrik Sass Larsen (S) Karen J. Klint (S) Jakob Sølvhøj (EL) René Gade (ALT) Morten Østergaard (RV) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 108
Bilagsnr. Titel
1 Høringssvar og kommenteret høringsoversigt
2 Udkast til bekendtgørelse om borgerforslag
3 Udkast til betænkning
4 2. udkast til betænkning
4