Betænkning afgivet den 12. december 2017
Tilhører sager:
Aktører:
Bet_L109
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L109/bilag/12/1834407.pdf
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2017 Betænkning over Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, kildeskatteloven, spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og forskellige andre love (Annullering af indeksering af en række punktafgifter, nedsættelse og efterfølgende afskaffelse af råstofafgiften, afskaffelse af afgiften på te og tillægsafgiften på alkoholsodavand og ændringer af forskerskatteordningen) [af skatteministeren (Karsten Lauritzen)] 1. Ændringsforslag Skatteministeren har stillet 13 ændringsforslag til lovfor- slaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2017 og var til 1. behandling den 5. december 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 16. november 2017 dette udkast til udvalget, jf. bilag 1. Den 30. november 2017 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Kagebutikken.dk og Peder Kjærsgaard Roulund, Silkeborg. Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 9 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget udmønter dele af aftalen mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om erhvervs- og iværksætterinitiativer. Det drejer sig dels om en række initiativer vedrørende grænsehandel og afgiftssanering, dels om en udvidelse af forskerskatteordningen. Lovforslaget gør det billigere at væ- re dansker, letter virksomhedernes byrder, mindsker grænse- handelen og giver danske virksomheder gode konkurrence- vilkår. Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre vil med lovforslaget gennemføre en sanering af afgifter, hvor en række afgifter afskaffes helt. Endvidere gennemføres en grænsehandelspakke, der trækker en del af grænsehandelen hjem til Danmark. Med lovforslaget gennemføres således en markant lempelse af afgiftstrykket i form af en annullering af den planlagte forhøjelse på nogle af de mest grænsehan- delsfølsomme varer i 2018 og en nedsættelse og efterfølgen- de afskaffelse af råstofafgiften i henholdsvis 2018 og 2020. Desuden afskaffes teafgiften og tillægsafgiften på alkohol- sodavand. Afgifterne har ikke sundhedsmæssig begrundelse og giver udfordringer for erhvervslivet. Lovforslaget sikrer derved, at det bliver billigere for dan- skerne at købe varer i Danmark frem for i udlandet, at virk- somhedernes byrder lettes, og at grænsehandelen mindskes. Til lovforslag nr. L 109 Folketinget 2017-18 Journalnummer DokumentId Skatteudvalget 2017-18 L 109 Bilag 12 Offentligt Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folke- partis medlemmer af udvalget bemærker desuden, at der med lovforslaget endvidere gennemføres en udvidelse af forskerskatteordningen fra 5 til 7 år og en forhøjelse af brut- toskatteprocenten fra 26 pct. til 27 pct. Det forbedrer virk- somhedernes muligheder for at tiltrække højt kvalificeret ar- bejdskraft fra udlandet og øger fleksibiliteten i ordningen. Dermed forbedres danske virksomheders konkurrencepositi- on. Der har i forbindelse med udvalgsbehandlingen været en række yderligere ønsker om at justere og lette administratio- nen af forskerskatteordningen. V, LA og KF noterer sig, at skatteministeren – særlig i forhold til samtidighedskravet – har udtrykt sig positivt med hensyn til at forenkle admini- strationen af ordningen, men at dette ikke har været muligt i lovforslaget, at der arbejdes videre med forslagene, og at forslagene vil blive drøftet med de partier, der står bag afta- len, med henblik på efterfølgende lovgivning. Et mindretal i udvalget (ALT og SF) indstiller lovforsla- get til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stem- me for de stillede ændringsforslag. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær- ker, at SF godt kan støtte den del af lovforslaget, der handler om afgifter på nødder, te og kaffe. Men der er også mange for SF uspiselige delelementer i lovforslaget, og sammen- holdt med det faktum, at finansieringen er urimelig, kan SF ikke støtte lovforslaget i sin helhed. Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag. Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at En- hedslisten isoleret set kan støtte, at afgifter på f.eks. te fjer- nes. Denne afgift tjener hverken et statsfinansielt eller ad- færdsregulerende formål. En række af de andre afgifter, der lempes, tjener derimod disse formål. Enhedslisten finder det stærkt problematisk, at tillægsafgiften på alkoholsodavand, der især drikkes af de helt unge alkoholforbrugere, fjernes, fordi det kan skabe en billigere og nemmere indgang for helt unge mennesker til at få et alkoholforbrug. Ligeledes mener Enhedslisten, at annulleringen af den planlagte indeksering af f.eks. chokolade dels kan være problematisk ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, dels kan være problematisk, fordi annulleringen af indekseringen samtidig koster i omeg- nen af 200 mio. kr. Da der ikke findes en finansiering ved f.eks. at hæve andre afgifter, der ifølge Enhedslisten ville være oplagte (det kunne f.eks. være øgede afgifter på pesti- cider eller hormonforstyrrende stoffer), bliver lovforslaget blot endnu mere problematisk i Enhedslistens optik. En pro- venuneutral omlægning af afgifter, hvor pengene findes in- den for afgiftssystemet, havde således klart været at fore- trække. Nu anvendes der i stedet finansiering bl.a. fra råde- rummet, fra nedskæringer i DSB og fra beskæftigelsesind- satsen til den samlede erhvervspakke, som dette lovforslag er en del af. Det kan Enhedslisten ikke acceptere, hvorfor Enhedslisten stemmer imod lovforslaget. Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be- tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und- tagelse af EL): Til titlen 1) Titlen affattes således: »Forslag til Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, kildeskatteloven, isafgiftsloven, spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven (Annullering af indeksering af en række punktafgifter, nedsættelse og efterfølgende afskaffelse af råstofafgiften, afskaffelse af afgiften på te og tillægsafgiften på alkoholsodavand og ændringer af forskerskatteordningen)«. [Ændring af lovens titel] Til § 1 2) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 1, stk. 1, æn- dres i nr. 9 »ikke udgør mindst to tredjedele« til: »udgør under to tredjedele«. [Lovteknisk ændring] 3) I den under nr. 24 foreslåede affattelse af § 22, stk. 8, ændres »godtgørelsesberigtigede« til: »godtgørelsesberetti- gede«. [Sproglig ændring] 4) Nr. 28 affattes således: »28. I § 26, stk. 1, nr. 2, ændres »19 b,« til: »eller«.« [Lovteknisk ændring] Til § 2 5) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer: »01. I § 14 a, stk. 5, ændres »§§ 3, 11 og 11 b« til: »§§ 3 og 11«.« [Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 9] Til § 5 6) Før nr. 1 indsættes som nye numre: »01. § 1, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves. 02. I § 2, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.« 2 [Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 1] Til § 6 7) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer: »01. I § 1, stk. 1, 2. pkt., og § 3, stk. 2, ændres »§§ 3 A-3 C« til: »§ 3 A«.« [Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, nr. 5] 8) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer: »02. I § 34, stk. 1, ændres »§§ 1-3 C« til: »§§ 1-3 A«.« [Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, nr. 5] Til § 7 9) I stk. 5 ændres »§§ 2, 4-6« til: »§§ 2 og 4-6«. [Lovteknisk ændring] Til § 8 10) I stk. 1 og 2 ændres »§ 1, nr. 9, 12-19 og 22« til: »§ 1, nr. 2, 12-19 og 22«. [Rettelse af henvisning] 11) I stk. 3 ændres »te eller teekstrakt, der er afgiftsberig- tiget efter forbrugsafgiftslovens § 19 b« til: »te eller teeks- trakt m.v., der er afgiftsberigtiget efter § 11 b i lov om for- skellige forbrugsafgifter«. [Lovteknisk ændring] 12) I stk. 3 ændres »§§ 3 A og 3 B« til: »§§ 3 B og 3 C«. [Rettelse af henvisning] 13) I stk. 4 indsættes efter »til«: »fremstilling eller«. [Virksomheder får mulighed for godtgørelse af afgift for va- rer, der er bestemt til fremstilling eller afsætning] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Af lovforslagets titel fremgår, at lovforslaget omfatter ændringer i chokoladeafgiftsloven, i lov om forskellige for- brugsafgifter, kildeskatteloven, spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og forskellige andre love. »Forskellige andre love« dækker kun over isafgiftsloven, hvilket gør ordvalget misvisende. Det foreslås derfor at op- hæve »forskellige andre love« og henvise til isafgiftsloven i titlen. Til nr. 2 I lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det at affatte chokola- deafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 9, således, at der skal svares afgift af kager, kiks og lign. delvis bestående af skummasse, når bagværket ikke udgør mindst to tredjedele af varens rumfang. Formuleringen vurderes vanskelig at forstå. Det foreslås derfor at ændre affattelsen således, at det fremgår, at bagværket skal udgøre under to tredjedele af varens rum- fang, før der skal svares afgift af kager, kiks og lign. delvis bestående af skummasse. Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter og indebærer således ikke en indholdsmæssig ændring. Til nr. 3 Lovforslagets § 1, nr. 24, vedrører varemodtageres mu- lighed for at få bevilling til godtgørelse af afgift, når afgifts- berigtigede varer eksporteres. Af forslaget fremgår, at den godtgørelsesberigtigede af- gift skal indgå i opgørelsen af afgiftstilsvaret. Det foreslås at ændre »godtgørelsesberigtigede« til »godtgørelsesberettige- de«. Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter og indebærer således ikke en indholdsmæssig ændring. Til nr. 4 I lovforslagets § 1, nr. 28, foreslås det at ophæve henvis- ningen til chokoladeafgiftslovens § 19 b i lovens § 26, stk. 1, nr. 2. Forslaget er en konsekvens af, at § 19 b foreslås op- hævet ved lovforslagets § 1, nr. 20. Efter chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 2, straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder en række af lovens bestemmelser. Det foreslås derfor at ophæve hen- visningen til lovens § 19 b og i stedet indsætte »eller«. Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter og indebærer således ikke en indholdsmæssig ændring. Til nr. 5 Lovforslagets § 2, nr. 9, vedrører ophævelse af afgiften på te og ekstrakter heraf, som for nuværende er fastsat i § 11 b i lov om forskellige forbrugsafgifter. § 14 a, stk. 5, i lov om forskellige forbrugsafgifter henvi- ser bl.a. til lovens § 11 b. Da lovens § 11 b foreslås ophæ- vet, foreslås henvisningen til bestemmelsen i lovens § 14 a, stk. 5, ved dette ændringsforslag at udgå. Til nr. 6 Lovforslagets § 5, nr. 1, vedrører ophævelse af tillægsaf- giften på spiritusbaseret alkoholsodavand, som for nuværen- de er fastsat i spiritusafgiftsloven. Spiritusafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 2, stk. 1, 2. led, henviser til tillægsafgiften på spiritusbaseret alko- holsodavand. Da tillægsafgiften foreslås ophævet, foreslås henvisningerne hertil ved dette ændringsforslag at udgå. Til nr. 7 Lovforslagets § 6, nr. 5, vedrører ophævelse af tillægsaf- gifterne på malt- og vinbaseret alkoholsodavand, som for nuværende er fastsat i øl- og vinafgiftslovens §§ 3 B og 3 C. Øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt., og § 3, stk. 2, henviser bl.a. til §§ 3 B og 3 C. Da lovens §§ 3 B og 3 C foreslås ophævet, foreslås henvisningerne til bestemmelser- ne i lovens § 1, stk. 1, 2. pkt., og § 3, stk. 2, ved dette æn- dringsforslag at udgå. 3 Til nr. 8 Lovforslagets § 6, nr. 5, vedrører ophævelse af tillægsaf- gifterne på malt- og vinbaseret alkoholsodavand, som for nuværende er fastsat i øl- og vinafgiftslovens §§ 3 B og 3 C. Øl- og vinafgiftslovens § 34, stk. 1, henviser bl.a. til §§ 3 B og 3 C. Da lovens §§ 3 B og 3 C foreslås ophævet, fore- slås henvisningerne til bestemmelserne i lovens § 34, stk. 1, ved dette ændringsforslag at udgå. Til nr. 9 Det foreslås i lovforslagets § 7, stk. 5, bl.a., at de foreslå- ede ændringer i forbrugsafgiftsloven, konsumisafgiftsloven, spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven finder anven- delse på varer, der fra den 1. januar 2018 udleveres til for- brug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres. Det foreslås at indsætte et »og« således, at der ikke er tvivl om, at lovforslaget omfatter de foreslåede ændringer i de nævnte love. Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter og indebærer således ikke en indholdsmæssig ændring. Til nr. 10 Efter lovforslagets § 8, stk. 1 og 2, kan virksomheder få afgiftsgodtgørelse for råstofafgiftsberigtigede varer. I be- stemmelserne henvises bl.a. til lovforslagets § 1, nr. 9, hvil- ket er en forkert henvisning. Det foreslås derfor at ændre henvisningen til lovforslagets § 1, nr. 2. Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter og indebærer således ikke en indholdsmæssig ændring. Til nr. 11 Det foreslås i lovforslagets § 8, stk. 3, bl.a., at virksom- heder, der den 1. januar 2018 har et lager af afgiftsberigtiget te og teekstrakt, kan få godtgjort afgiftsdifferencen for uåb- nede poser på grundlag af en specificeret lageropgørelse. Lovforslagets § 8, stk. 3, henviser til § 19 b i lov forskel- lige forbrugsafgifter, hvilket er en forkert henvisning. Det foreslås derfor at ændre henvisningen til § 11 b i lov om for- skellige forbrugsafgifter, som fastsætter afgiften for te, teek- strakter m.v. Da lovens § 11 b fastsætter afgiften på te, teekstrakter og varer, der indeholder teekstrakter, foreslås det at indsætte »m.v.« i bestemmelsen. Til nr. 12 Det foreslås i lovforslagets § 8, stk. 3, bl.a., at virksom- heder, der den 1. januar 2018 har et lager af afgiftsberigtiget alkoholsodavand, kan få godtgjort afgiftsdifferencen for uåbnede beholdere på grundlag af en specificeret lageropgø- relse. Lovforslagets § 8, stk. 3, henviser til øl- og vinafgiftslo- vens § 3 A, som fastsætter tillægsafgiften på mousserende vin, og ikke lovens § 3 C, som fastsætter tillægsafgiften på vinbaseret alkoholsodavand. Det foreslås at ændre henvis- ningen til 3 C, som fastsætter tillægsafgiften på vinbaseret alkoholsodavand. Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter og indebærer således ikke en indholdsmæssig ændring. Til nr. 13 Det foreslås i lovforslagets § 8, stk. 4, at godtgørelse af afgift kun ydes for varer, der er bestemt til afsætning, og kun såfremt det samlede godtgørelsesbeløb overstiger 500 kr. Det foreslås, at der også kan ydes godtgørelse af afgift for varer, der er bestemt til fremstilling. Forslaget skal sikre, at der kan gives godtgørelse til virksomheder, som anvender nødder til fremstilling af varer, som er dækningsafgiftsplig- tige, såfremt de importeres. Dette omfatter bl.a. kageprodu- center og lign. Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mads Fuglede (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Anders Johansson (KF) Per Husted (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) fmd. Claus Larsen-Jensen (S) Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF) Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 4 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 5 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 109 Bilagsnr. Titel 1 Lovforslaget sendt i høring 2 Henvendelse af 17/11-17 fra Peder Kjærsgaard Roulund, Silkeborg 3 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren 5 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 6 Henvendelse af 29/11-17 fra KageButikken.dk 7 Skatteministerens svar på SAU alm. del – spm. 55-62, som vedrører lovforslaget 8 Henvendelse af 8/12-17 fra KageButikken.dk 9 Ændringsforslag, fra skatteministeren 10 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 109 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/11-17 fra Peder Kjærs- gaard Roulund, Silkeborg, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om, hvor stor en andel alkoholsodavand udgør i aftalen om er- hvervs- og iværksætterinitiativer målt som en procentdel af det samle- de varige mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd, til skatteministe- ren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/11-17 fra KageButik- ken.dk, til skatteministeren , og ministerens svar herpå 4 Spm. om at redegøre for, hvilke masser indeholdende nødder som fremadrettet (fra den 1. januar 2020) vil være afgiftsbelagt efter cho- koladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, til skatteministeren, og mi- nisterens svar herpå 5 Spm., om ministeren kan bekræfte, at peanutbutter – både smooth og crunchy – ikke vil være afgiftsbelagt efter chokoladeafgiftsloven, når nøddeafgiften er fjernet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm., om ministeren kan bekræfte, at Nutella ikke vil være afgiftsbe- lagt efter chokoladeafgiftsloven, når nøddeafgiften er fjernet, til skat- teministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm., om ministeren kan bekræfte, at der ikke er nogen masser inde- holdende nødder, der i dag er afgiftsfritaget, som vil blive afgiftsbe- lagt, når nøddeafgiften fjernes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om at oplyse, hvordan man i forbindelse med udvidelsen af for- skerskatteordningen i lovforslaget forholder sig til den uhensigtsmæs- sige praksis om udelukkelse fra brug af forskerskatteordningen for en person ansat i en filial/et hovedkontor og ikke i datterselskabet/moder- selskabet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 6 9 Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/12-17 fra KageButik- ken.dk, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 7