Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 12.12.2017
COM(2017) 763 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS AFGØRELSE
om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en partnerskabsaftale mellem Den
Europæiske Union og gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0763
Offentligt
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Formålet med dette initiativ er at forny partnerskabsaftalen med medlemmerne af gruppen af
stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS). På nuværende tidspunkt er disse forbindelser
omfattet af Cotonouaftalen, hvori det fastslås, at parterne skal indlede forhandlinger 18
måneder inden aftalens udløb i februar 2020.
Formålet med forslaget er at indgå en samlet aftale med de nuværende 79 lande, der har
undertegnet Cotonouaftalen, med fokus på opfyldelsen af fælles interesser og særlige EU-
interesser (f.eks. migration, fred og sikkerhed, investeringer), som går videre end den
"universelle" tilgang og afviger endnu mere fra donor-modtager-dynamikken.
På baggrund af den nuværende Cotonouaftales positive resultater og svagheder og under
hensyntagen til den ændrede kontekst og de nuværende EU-politikker har EU ud fra et
langsigtet perspektiv efter 2020 udpeget følgende overordnede strategiske interesser, der skal
forfølges: 1) at skabe et politisk partnerskab med fokus på opbygning af fredelige, stabile,
velforvaltede, velstående og modstandsdygtige stater og samfund; 2) at gøre hurtigere
fremskridt hen imod målene for bæredygtig udvikling; 3) at opbygge effektive alliancer på
den internationale scene med henblik på at fremme en global indsats. Disse mål er omsat i
mere specifikke mål på de enkelte prioriterede områder.
For at gøre fremskridt hen imod disse mål skal de langsigtede forbindelser, som har udviklet
sig betydeligt over tid, gennemgås grundigt på ny for at sikre, at de fortsat er effektive. Dette
bør ske i fuld respekt for det meget stærke grundlag opbygget over tid, der skal bevares og
bygges videre på. Det er i denne forbindelse yderst vigtigt, at der tages fuldt ud hensyn til de
styrkede regionale rammer og den nye udvikling i Afrika, Vestindien og Stillehavet.
Målet er således at nå frem til en ny aftale, der består af tre regionale aftaler baseret på et
fælles grundlag. Der skal være fokus på de regionale aftaler og fastsættelsen af
regionsspecifikke prioriteter for landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet. I det fælles
grundlag, som gælder for alle medlemmerne af partnerskabet, opstilles de generelle mål,
principper og prioriteter, og det skal åbne op for et øget samarbejde på internationalt plan.
De regionale aftaler skal være protokoller til aftalen, som er en samlet retlig ramme for
forbindelserne. Aftalen skal samtidig gøre det muligt at foretage en fleksibel tilpasning til
skiftende omstændigheder gennem anvendelse af en forenklet procedure ved revision af de tre
regionale aftaler. De (sub)regionale organisationers styrkede rolle skal anerkendes og
fremmes i partnerskabet, navnlig i forbindelse med forvaltningen af de regionale aftaler.
Partnerskabet skal i forskellig grad være åbent for inddragelse eller tiltrædelse af andre lande,
som deler de samme værdier og bidrager til at opfylde målene. Dette er særlig relevant, f.eks.
for at styrke "et Afrika"-tilgangen og samtidig opretholde de eksisterende associeringsaftaler
med nordafrikanske lande. Civilsamfundets og den private sektors rolle skal styrkes, ikke blot
i partnerskabet, men ligeledes deres rolle som vigtige aktører i opnåelsen af inklusiv og
bæredygtig udvikling i deres respektive lande og regioner. Den institutionelle struktur skal
afspejle denne udvikling, og den vil blive lettere og mere strømlinet.
Bemærk, at den samlede aftale danner rammen for forbindelserne med partnerlandene på alle
niveauer, dvs. på nationalt og (sub)regionalt niveau og på partnerskabsniveau, og at det
DA 3 DA
nationale niveau fortsat er det primære niveau, også set i lyset af nærhedsprincippet. I lighed
med andre aftaler skal aftalen ikke være tidsbegrænset, men den skal kunne opsiges, hvis en
af parterne anmoder herom.
Partnerlandene har givet udtryk for deres ønske om at opnå en ny juridisk bindende
partnerskabsaftale med EU baseret på grundlaget i den nuværende Cotonouaftale. Under de
opsøgende missioner udtrykte partnerlandene desuden generel tilfredshed med den foreslåede
styrkede regionale tilgang.
Det er i EU's og partnernes interesse at afslutte forhandlingerne rettidigt for at undgå et
politisk tomrum efter 2020.
Det er nødvendigt at nedsætte en forhandlingsdelegation, som består af Kommissionen og
Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
Forhandlingsdelegationen skal ledes af Kommissionen i samarbejde med den højtstående
repræsentant. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal navnlig indgå i
forhandlingsdelegationen sammen med de relevante tjenestegrene i Kommissionen.
I henhold til artikel 18, stk. 4, i TEU skal den højtstående repræsentant/næstformanden påse,
at der er sammenhæng i Unionens optræden udadtil, og varetage koordineringen heraf i
forhold til disse komplekse forhandlinger.
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Dette forslag til en samlet aftale er fuldt foreneligt med relaterede EU-politikker.
I overensstemmelse med den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik sigter
det mod at fremme en række universelle og udelelige værdier, en integreret tilgang til
konflikter og kriser, specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme og radikalisering
og i sidste ende til opbygning af fredelige, stabile, velforvaltede og modstandsdygtige stater
og samfund. Det understreger desuden behovet for at opbygge effektive alliancer på den
internationale scene baseret på det underliggende princip om multilateralisme. Endelig
tilstræbes det at fastholde og styrke dialogens afgørende rolle på alle politiske niveauer. I
overensstemmelse med den reviderede europæiske konsensus om udvikling skal
gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig fattigdomsudryddelse,
være kernen i det nye partnerskab.
Forslaget bygger ligeledes på eksisterende strategier (herunder den efterfølgende udvikling)
for forbindelserne mellem EU og forskellige AVS-regioner – især den fælles Afrika-EU-
strategi fra 2007 (JAES), den fælles partnerskabsstrategi mellem Caribien og EU fra 2012 og
strategien for et styrket partnerskab med Stillehavsøerne fra 2006. De tre foreslåede aftaler
skal rent faktisk erstatte og opgradere disse strategier.
I overensstemmelse med de eksisterende handelspolitiske bestemmelser tilstræbes det at
skabe nye økonomiske muligheder for bæredygtig vækst, blå og grønne og små og
mellemstore virksomheder (SMV'er) og at fremme udenlandske direkte investeringer.
I overensstemmelse med de eksisterende bestemmelser om migrationspolitik tages der
udgangspunkt i en samlet og rettighedsbaseret tilgang til migration og mobilitet. Denne
tilgang skal sikre en bedre organisering af den lovlige migration, fremme en godt forvaltet
mobilitet, maksimere dens indvirkning på udviklingen samt forebygge og bekæmpe ulovlig
migration, udrydde menneskehandel og indføre en effektiv mekanisme for tilbagesendelse og
tilbagetagelse.
I overensstemmelse med de eksisterende miljøpolitiske bestemmelser understreges behovet
for at træffe hasteforanstaltninger og sætte hurtigere ind for at bekæmpe miljøforringelser og
DA 4 DA
klimaændringer, som udgør en alvorlig trussel mod opfyldelsen af målene for bæredygtig
udvikling og i nogle tilfælde mod hele befolkningsgruppers overlevelse.
Forslaget er ligeledes fuldt ud foreneligt med en række andre relevante EU-politikker relateret
til de fastsatte prioriteter, bl.a. energi, uddannelse, beskæftigelse og forskning og innovation.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
En international aftale kan først klassificeres ved afslutningen af forhandlingerne på grundlag
af aftalens indhold og formål. Kommissionen forelægger derfor sin henstilling med henblik på
Rådets afgørelse om indledning af forhandlinger på grundlag af artikel 218, stk. 3 og 4, i
TEUF, der er det proceduremæssige retsgrundlag.
Nærhedsprincippet
Europa står over for en række udfordringer og muligheder på kort og lang sigt, som kræver
fælles handling og en samordnet indsats i en række interne og eksterne politikker. EU er
takket være sit brede spektrum af politikker og instrumenter godt rustet til at imødegå sådanne
udfordringer og gribe de muligheder, der ligger forude.
Tiltag på EU-plan har en merværdi i form af en politisk og økonomisk løftestangseffekt. Det
globale net af EU-delegationer sikrer f.eks. en tilstedeværelse i lande, hvor mange
medlemsstater ikke er repræsenteret. EU har særlig gode forudsætninger for at opbygge
strategiske alliancer med de mange medlemmer af partnerskabet med henblik på at fremme en
global indsats i overensstemmelse med EU's interesser. Det skal ligeledes bemærkes, at nogle
politikområder, navnlig handel, henhører under EU's enekompetence.
I forslaget udvides anvendelsen af nærhedsprincippet i EU desuden til partnerskabet. Det
fastslås således, at foranstaltninger skal træffes på det mest hensigtsmæssige politiske niveau
for at undgå dobbeltarbejde eller overlapning af forskellige rammer og strukturer.
Proportionalitetsprincippet
Dette initiativ er direkte rettet mod målet for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21
traktaten om Den Europæiske Union, og bidrager til den politiske prioritet om at gøre EU til
"en stærkere global aktør". Det er i overensstemmelse med EU's globale strategi om at
samarbejde med andre og forny de eksterne partnerskaber på en ansvarlig måde for at opfylde
EU's eksterne prioriteter. Forslaget skaber ikke nye strukturer og pålægger ikke EU yderligere
byrder, men strømliner tværtimod de eksisterende institutioner, procedurer og instrumenter og
letter samspillet mellem de forskellige forvaltningsniveauer1
.
1
Jf. ligeledes konsekvensanalysen "Why the EU should act", SWD(2016) 380 final, s. 18.
DA 5 DA
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Der er blevet foretaget en dybdegående evaluering af resultaterne af Cotonouaftalen de første
15 år.
Der blev konstateret store fremskridt med hensyn til den politiske dialog på nationalt og
regionalt plan, hvilket har bidraget til at styrke de væsentlige elementer i AVS-landene.
Cotonouaftalen har øget den gensidige forståelse og samarbejdet om sikkerhedsspørgsmål og
var det første skridt på vejen til et tættere samarbejde om migration, der har banet vejen for
Rabat-, Khartoum- og Valletta-processerne. Samhandelen er steget betydeligt – og de
økonomiske partnerskabsaftaler er et vigtigt resultat af aftalen. Der er desuden gjort store
fremskridt med hensyn til menneskelig og sociale udvikling og makroøkonomisk stabilisering
i AVS-landene.
Evalueringen viste ligeledes, at der stadig er behov for en indsats for at nå målene for
Cotonouaftalen fuldt ud. Selv om disse mål fortsat er relevante, vedrører de desuden kun
nogle af de store ændringer, der er sket på globalt plan i de senere år. Konklusionen på
evalueringen var, at de generelle mål skal tages op til fornyet overvejelse i lyset af de nye
udfordringer og muligheder for EU og dets partnere. Det blev ligeledes anbefalet at foretage
en gennemgang af den institutionelle arkitektur for at øge sammenhængen mellem forskellige
politiske rammer og strømline afgørelser.
Høringer af interesserede parter
En bred vifte af interessenter blev hørt.
Der blev iværksat en første høringsrunde, herunder en offentlig høring og udveksling med
EU-delegationer. Resultaterne af denne runde indgik i evalueringen af Cotonouaftalen og
konsekvensanalysen, der herefter indgik i den fælles meddelelse fra november 2016. En
anden høringsrunde fandt sted efter offentliggørelsen af meddelelsen fra 2016, denne gang
med primær fokus på beslutningstagerne. Der blev påpeget, at det var nødvendigt at styrke de
bestemmelser, der muliggør en mere effektiv fremme af vitale EU-interesser (navnlig
migration og investeringer). Der var generel enighed om behovet for at tage højde for nye
regionale dynamikker og undgå overlapninger mellem forskellige politiske og retlige rammer.
Der var dog forskellige holdninger til, i hvilket omfang regionaliseringen var nødvendig – og
nogle få interessenter var kritiske over for merværdien af at have en juridisk bindende aftale.
Europa-Parlamentet blev hørt ved flere lejligheder og blev holdt regelmæssigt underrettet før
og efter offentliggørelsen af den fælles meddelelse. I beslutningen fra oktober 2016 blev der
lagt vægt på behovet for en ny juridisk bindende aftale med tre styrkede regionale
partnerskaber, hvilket er helt på linje med dette forslag.
Med hensyn til opsøgende arbejde i forhold til landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet
udtrykte AVS-staternes stats- og regeringschefer på mødet i 2016 i Papua Ny Guinea i
Waigani-kommunikéet enighed om at arbejde for et fornyet juridisk bindende partnerskab
med EU baseret på grundlaget i Cotonouaftalen, at uddybe den politiske dialog og styrke det
internationale samarbejde.
Kommissær Neven Mimica og to højtstående repræsentanter (Louis Michel og Pascal Lamy)
gennemførte desuden opsøgende missioner i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Den generelle
konklusion er, at EU's foreslåede tilgang blev positivt modtaget, især flytningen af fokus til de
tre regioner og deres specifikke prioriteter. Samtidig understregede en lang række
DA 6 DA
samtalepartnere vigtigheden af at sikre AVS-landenes samhørighed. Der blev navnlig lagt stor
vægt på behovet for at styrke investeringsmulighederne og fremme udviklingen af den private
sektor væsentligt.
Indhentning og brug af ekspertbistand
Eksterne eksperter er blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af dette forslag. Der er
blevet afholdt en række rundbordssamtaler med eksperter, den eksisterende akademiske
litteratur er blevet gennemgået, og resultaterne er blevet anvendt i den generelle evaluering af
Cotonouaftalen, konsekvensanalysen, meddelelsen og henstillingen.
Konsekvensanalyse
Med hensyn til de fremtidige løsningsmodeller, der blev opstillet under høringsprocessen, at
der kun foretaget en grundig analyse af de modeller, som kunne opfylde (de fleste af) EU's
mål, i konsekvensanalysen. Den nuværende Cotonouaftale udgjorde basisscenariet, som alle
løsningsmodellerne blev holdt op mod.
En systematisk analyse af de forskellige virkninger af de enkelte løsningsmodeller førte til
den konklusion, at EU's mål forfølges bedst gennem en aftale, som består af en generel del,
der gælder for alle, og tre stærke regionale partnerskaber. Det blev vurderet, at det med denne
løsningsmodel er muligt at bevare alle de positive aspekter af den nuværende Cotonouaftale
og samtidig gøre det nemmere at skabe de rette forudsætninger for, at EU kan nå sine nye
mål, bl.a. om at forfølge sine politiske og økonomiske interesser mere effektivt, øge EU's
indvirkning på den internationale scene og forbedre mulighederne for at gennemføre 2030-
dagsordenen. I lyset af de dybere regionale dynamikker blev den foretrukne løsning anset for
den mest velegnede til at skræddersy foranstaltninger til forskellige omstændigheder.
Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse om konsekvensanalysen i juli 2016.
Dette forslag er i fuld overensstemmelse med den løsningsmodel, der anbefales i
konsekvensanalysen, som yderligere præciseret i den fælles meddelelse, der blev vedtaget i
november 2016.
Grundlæggende rettigheder
Et af målene for det foreslåede partnerskab, der er fuldt foreneligt med bestemmelserne i EU-
traktaten, er at fremme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (og
demokrati, retsstaten og god regeringsførelse). Hvis partnerskabet ikke får en retligt bindende
karakter, vil disse tilsagn gå tabt, og det vil være uhensigtsmæssigt i et skiftende internationalt
scenario med nye vækstlande, der ikke nødvendigvis deler disse værdier og principper. Dette
forslag gør det ligeledes muligt at sikre en bedre forankring af de grundlæggende rettigheder
og den politiske dialog i regionale rammer og systemer.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Initiativet forventes ikke at få væsentlige nye virkninger for budgettet, men det skal
bemærkes, at afgørelsen om, hvor mange midler der skal afsættes til finansiering af EU's
optræden udadtil, vil blive truffet i forbindelse med revisionen af den flerårige finansielle
ramme (FFR).
For så vidt angår finansielle instrumenter, er initiativer i AVS-landene og -regionerne primært
blevet støttet af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF). EUF en fond uden for budgettet, der
finansieres af direkte bidrag fra EU's medlemsstater.
DA 7 DA
5. ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Ifølge forslaget skal der vedtages gennemførelsesplaner på de forskellige dialogniveauer. Det
foreslås ligeledes at indføre et system til overvågning af fremskridt ved hjælp af særlige
indikatorer og målbare resultater, der primært er baseret på eksisterende initiativer.
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Ifølge forslaget skal der vedtages en aftale med følgende hovedelementer:
 En generel del, der gælder for alle medlemmerne af partnerskabet og består af
grundlaget (herunder generelle mål og principper, strategiske prioriteter og
bestemmelser om internationalt samarbejde), den institutionelle ramme,
samarbejdsmidlerne og de afsluttende bestemmelser.
 Særskilte regionale aftaler med specifikke mål og prioriteter for landene i Afrika,
Vestindien og Stillehavet. Disse tre aftaler i form af protokoller, der er knyttet til den
generelle del af aftalen, skal erstatte de eksisterende regionale partnerskaber.
Grundlag
I del 1 (almindelige bestemmelser) opstilles de generelle mål og principper. Målet er at
vedtage en rammeaftale, der gør det muligt for EU at fremme sine strategiske interesser mest
muligt med fokus på 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. Der opstilles tre
overordnede mål, som herefter opdeles i seks prioriterede områder. Internationalt samarbejde
er en prioritet og behandles særskilt. Afsnittet om principper afspejler almindeligt anerkendte
standarder i EU's eksterne forbindelser og i det internationale samarbejde såsom
multilateralisme, mange forskellige interessenter, komplementaritet og subsidiaritet og
gensidig ansvarlighed. Der lægges særlig vægt på politisk dialog og udviklingsvenlig
politikkohærens.
I del 2 (fælles prioriteter) redegøres for de seks prioriterede områder. Afsnittene om
menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati, retsstaten og god
regeringsførelse (afsnit I), fred, sikkerhed og retfærdighed (afsnit IV) og migration og
mobilitet (afsnit V) er baseret på Cotonouaftalen og er i overensstemmelse med de
eksisterende bestemmelser om EU's eksterne forbindelser. I afsnittet om migration anlægges
mere specifikt en rettighedsbaseret tilgang, de positive aspekter af en godt forvaltet migration
fremhæves, og partnerlandene opfordres til at indføre mere effektive mekanismer for
tilbagesendelses- og tilbagetagelsespolitikker. I afsnittene om inklusiv bæredygtig økonomisk
udvikling (afsnit II), miljø og klimaændringer (afsnit III) og menneskelig udvikling og
værdighed (afsnit VI) er der indført en række væsentlige ændringer i forhold til
Cotonouaftalen, ikke mindst på grund af vedtagelsen af 2030-dagsordenen. Der er i denne
forbindelse et klart tilsagn fra parterne om at træffe konkrete foranstaltninger for at nå målene
for bæredygtig udvikling og om muligt gå et skridt videre. Der lægges stor vægt på
udenlandske direkte investeringer og udvikling af den private sektor med henblik på at skabe
nye økonomiske muligheder og flere og bedre job til alle.
I del 3 (internationalt samarbejde) redegøres for de principper og mekanismer, som
samarbejdet på den internationale scene mellem EU og partnerskabslandene bygger på. For at
opnå resultater skal ministermøderne styrkes, og der skal etableres specifikke
DA 8 DA
koordineringsmekanismer i vigtige internationale organisationer og fora. Der bliver ligeledes
mulighed for at inddrage andre interesserede aktører.
Aftale mellem EU og Afrika
I del 1 (grundlag for samarbejde) redegøres for målene og principperne for aftalen mellem
EU og Afrika, som bygger videre på og erstatter den eksisterende fælles Afrika-EU-strategi.
Målet er at styrke den politiske dimension i forbindelserne mellem EU og de afrikanske lande
ved at nå til enighed om et nyt udvidet vejledende dokument og gennemføre det inden for de
retlige rammer af det fornyede partnerskab med landene syd for Sahara og samtidig
opretholde de nuværende associeringsaftaler med nordafrikanske lande.
I del 2 (strategiske prioriteter) opstilles en række konkrete foranstaltninger, som EU og de
afrikanske lande skal træffe på de seks prioriterede områder. Der er indført en række
væsentlige ændringer i afsnittet om inklusiv bæredygtig økonomisk udvikling (afsnit III) og
om mobilitet og migration (afsnit V). Med hensyn til økonomisk udvikling anbefales der i
dette forslag en række foranstaltninger i forhold til hovedvektorer, der anses for at fremme
investeringsstrømmene og udviklingen af den private sektor. Med hensyn til migration
fremhæver forslaget det positive bidrag, som lovlig mobilitet kan yde til både afsender- og
modtagerlandene, men det indeholder også strengere mekanismer, som skal sikre, at landene
reagerer hurtigere på anmodninger om tilbagetagelse, og bestemmelser om intensivering af
samarbejdet om grænseforvaltning og bekæmpelse af menneskehandel. I aftalen mellem EU
og Afrika opstilles ligeledes en række konkrete tiltag på områderne fred og sikkerhed, navnlig
bekæmpelse af terrorisme (afsnit I), menneskerettigheder og demokratisk regeringsførelse
(afsnit II), menneskelig udvikling og værdighed (afsnit IV) og klimaændringer og
miljømæssig bæredygtighed (afsnit VI). Formålet med disse foranstaltninger er at nå målene
for bæredygtig udvikling, men de er ligeledes baseret på de visioner, som EU og AU har
beskrevet i deres seneste strategiske dokumenter (Afrikas "Agenda 2063", den globale strategi
for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik og europæiske konsensus om udvikling).
Den institutionelle struktur i aftalen mellem EU og Afrika understøttes af en revideret ramme,
der primært er baseret på eksisterende dialogplatforme med en mere fremtrædende rolle til
Den Afrikanske Union (AU).
Aftale mellem EU og Vestindien
I del 1 (grundlag for samarbejde) redegøres for målene og principperne for aftalen mellem
EU og Vestindien, som bygger på og erstatter den fælles partnerskabsstrategi for EU og
Caribien. Aftalen anerkender navnlig Vestindiens tætte forbindelser med regionerne i den
yderste periferi og de oversøiske lande og territorier.
I del 2 (strategiske prioriteter) opstilles en række konkrete foranstaltninger, som EU og de
vestindiske lande skal træffe på de fire prioriterede områder. I lyset af det regionale
samarbejdes afgørende betydning skal der være fokus på fire områder: klimaændringernes
indvirkning på naturressourcerne med særlig fokus på miljømæssig bæredygtighed og
katastrofehåndtering (afsnit I), behovet for en målrette indsats i vigtige strategiske sektorer
forbundet med blå vækst, energi og turisme (afsnit II), fremme menneskers sikkerhed med
særlig fokus på organiseret kriminalitet og vold, herunder kønsbestemt vold og bandevold,
samt etablering af skattepolitiske mekanismer i overensstemmelse med internationale
standarder (afsnit III), ulighed og ligestilling mellem kønnene og den særlige situation i Haiti
som det eneste mindst udviklede land i regionen (afsnit IV).
DA 9 DA
Den institutionelle struktur i aftalen mellem EU og Vestindien understøttes af en revideret
institutionel ramme (behandles i del III i den generelle del), der primært er baseret på
eksisterende dialogplatforme.
Aftale mellem EU og Stillehavsområdet
I del 1 (grundlag for samarbejde) redegøres for målene og principperne for den nye aftale
mellem EU og Stillehavsområdet. Aftalen anerkender navnlig EU's særlige forbindelser med
de oversøiske lande og territorier.
I del 2 (strategiske prioriteter) opstilles en række konkrete foranstaltninger, som EU og
Stillehavslandene skal træffe på de fire prioriterede områder. Der skal være fokus på fire
områder, som afspejler de særlige regionale forhold og det regionale samarbejdes afgørende
betydning: klimaændringer og bæredygtig forvaltning af naturressourcer, herunder
havforvaltning og katastrofehåndtering (afsnit I), en række udvalgte strategiske sektorer,
navnlig fiskeri, bæredygtig energi, blå vækstøkonomi og turisme (afsnit II), fremme af
menneskerettigheder og konfliktforebyggelse samt etablering af skattepolitiske mekanismer,
herunder spørgsmålet om skattely (afsnit III), menneskelig udvikling og social samhørighed
med fokus på forskellige former for sårbarhed (afsnit IV).
Den institutionelle struktur i aftalen mellem EU og Stillehavsområdet understøttes af en
revideret institutionel ramme (behandles i del III i den generelle del), der primært er baseret
på eksisterende dialogplatforme.
Diversificeret samarbejde
I denne del redegøres for samarbejdsmidlerne – både finansielle og ikkefinansielle – til
opfyldelse af de generelle og specifikke mål, der er fastsat i både grundlaget og i de tre aftaler.
Det anføres, at samarbejdet skal diversificeres, således at det afspejler de forskellige forhold i
de enkelte lande og regioner. EU's tilsagn om at give tilstrækkelig udviklingsbistand til de
områder, hvor behovet er størst, og om at øge bistandseffektiviteten i overensstemmelse med
internationalt vedtagne principper bekræftes. Det understreges ligeledes, at AVS-landene er
nødt til at mobilisere nationale offentlige og private midler og iværksætte reformer af deres
skattepolitikker, herunder bekæmpe ulovlige finansielle strømme. EU skal ligeledes søge et
mere effektivt samarbejde med mellemindkomstlandene for at afhjælpe sårbarheder og
uligheder i de enkelte lande, men samtidig skabe nye muligheder for erhvervslivet og
borgerne i EU og fremme samarbejdet med henblik på at nå målene for bæredygtig udvikling
i de respektive regioner og globalt.
Institutionel ramme
Denne del omhandler partnerskabets aktører og den institutionelle struktur på
partnerskabsniveau og i de tre aftaler. Med hensyn til aktørerne bekræftes det, at staterne er
EU's vigtigste samtalepartnere, men de nationale regeringer skal i højere grad inddrage de
nationale parlamenter og lokale myndigheder. Det foreslås samtidig at styrke de regionale og
kontinentale organisationer rolle i såvel forvaltningen som gennemførelsen af de tre regionale
aftaler. Det foreslås ligeledes at styrke civilsamfundets og den private sektors rolle, ikke kun i
partnerskabet, men ligeledes deres rolle som vigtige aktører for opnåelsen af inklusiv og
bæredygtig udvikling i deres respektive lande og regioner. Den nye institutionelle struktur
afspejler partnerskabets styrkede politiske karakter og den større fokus på de tre regioner. Den
DA 10 DA
strømliner og reducerer de eksisterende strukturers operationelle indvirkning og er primært
baseret på eksisterende regionale platforme for politisk dialog.
Proceduremæssige aspekter
Kommissionen offentliggør denne henstilling og bilaget hertil straks efter vedtagelsen.
Kommissionen anbefaler, at forhandlingsdirektiverne offentliggøres straks efter vedtagelsen.
DA 11 DA
Henstilling med henblik på
RÅDETS AFGØRELSE
om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en partnerskabsaftale mellem Den
Europæiske Union og gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 218,
stk. 3 og 4,
under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen,
ud fra den betragtning, at artikel 218 i TEUF foreskriver den procedure, der skal følges ved
forhandling af aftaler mellem Unionen og tredjelande,
ud fra den betragtning, at der bør indledes forhandlinger med henblik på at indgå en fornyet
partnerskabsaftale med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet, og
ud fra den betragtning, at den planlagte partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og
gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet dækker et bredt spektrum af politiker,
herunder udenrigspolitiske spørgsmål, og den højtstående repræsentant skal påse, at der er
sammenhæng i Unionens optræden udadtil, jf. artikel 18, stk. 4, i TEU —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Kommissionen og den højtstående repræsentant bemyndiges hermed til på Unionens vegne at
forhandle en partnerskabsaftale med gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet.
Kommissionen leder forhandlingsdelegationen. Den består ligeledes af Unionens højtstående
repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
Artikel 2
Forhandlingsdirektiverne er anført i bilaget og offentliggøres efter vedtagelsen.
Artikel 3
Forhandlingerne føres i samråd med [navn på det særlige udvalg indsættes af Rådet].
DA 12 DA
Artikel 4
Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.
Udfærdiget i Strasbourg, den […].
På Rådets vegne
Formand


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 12.12.2017
COM(2017) 763 final
ANNEX
BILAG
til henstilling med henblik på
Rådets afgørelse
om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en partnerskabsaftale mellem Den
Europæiske Union og gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0763
Offentligt
DA 2 DA
BILAG
Indhold
1. AFTALENS ART OG ANVENDELSESOMRÅDE................................................... 3
2. GRUNDLAG ............................................................................................................... 4
3. AFTALE MELLEM EU OG AFRIKA...................................................................... 14
4. AFTALE MELLEM EU OG VESTINDIEN............................................................. 26
5. AFTALE MELLEM EU OG STILLEHAVSOMRÅDET ........................................ 35
6. DIVERSIFICERET SAMARBEJDE......................................................................... 43
7. INSTITUTIONEL RAMME...................................................................................... 45
8. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER....................................................................... 47
DA 3 DA
1. AFTALENS ART OG ANVENDELSESOMRÅDE
Formålet med forhandlingerne er at indgå et styrket partnerskab mellem Den Europæiske
Union (EU) og landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Målet er at nå frem til en ny aftale,
der består af et fælles grundlag og tre regionale aftaler. I det fælles grundlag, som gælder for
alle medlemmerne af partnerskabet, opstilles de generelle mål, principper og prioriteter, og
det skal åbne op for et øget samarbejde på internationalt plan. Der skal være fokus på de
regionale aftaler og fastsættelsen af regionsspecifikke prioriteter for landene i Afrika,
Vestindien og Stillehavet under hensyntagen til den øgede regionale dynamik og den øgede
betydning af regionale organisationer. Partnerskabet skal i forskellig grad være åbent for
inddragelse eller tiltrædelse af andre lande, som deler de samme værdier og bidrager til at
opfylde målene.
Den nye aftale er tænkt som er omfattende politisk partnerskab, der skaber rammerne for
forbindelserne mellem parterne og gensidigt fordelagtige resultater på områder af fælles
interesse. Formålet med aftalen skal derfor for det første være at opbygge fredelige og
modstandsdygtige stater og samfund, maksimere fordelene ved en godt forvaltet migration og
sikre fuld overholdelse af internationale forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder,
grundlæggende frihedsrettigheder og demokratiske principper. For det andet skal aftalen sigte
mod at fremme bæredygtig udvikling på grundlag af gennemførelsen af 2030-dagsordenen for
bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer, fremme investeringer og skabe
anstændigt arbejde til alle. For det tredje skal den fremme fælles holdninger på den globale
scene og styrke multilateralisme og en regelbaseret verdensorden.
De regionale aftaler er protokoller til aftalen og en overordnet retlig ramme for
forbindelserne. Protokollen gør det samtidig muligt at foretage en fleksibel tilpasning til
skiftende omstændigheder gennem anvendelse af en forenklet procedure ved revision af de tre
regionale aftaler.
Aftalen skal indeholde en tilpasset institutionel arkitektur for at sikre forenkling af og en
større sammenhæng med de eksisterende rammer og for at gøre det muligt at træffe
beslutninger og foranstaltninger hurtigere og mere effektivt. Det skal endvidere fastslås i
aftalen, at parterne vil forfølge en tilgang med inddragelse af mange forskellige interessenter
ved at styrke civilsamfundets og den private sektors rolle.
DA 4 DA
2. GRUNDLAG
DEL 1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Afsnit I: Mål
Det skal fastslås i aftalen, at parternes1
fælles mål er:
at skabe et politisk partnerskab med fokus på opbygning af fredelige, stabile, velforvaltede,
velstående og modstandsdygtige stater og samfund
 at gøre hurtigere fremskridt hen imod målene for bæredygtig udvikling,
navnlig for udryddelse af fattigdom under hensyntagen til de forskellige landes
forskellige behov og prioriteter
 at opbygge effektive alliancer på den internationale scene med henblik på at
fremme en global indsats.
Parterne vil mere specifikt træffe konkrete foranstaltninger til at:
 værne om menneskerettigheder, grundlæggende rettigheder, demokrati,
retsstaten og god regeringsførelse
 anspore til bæredygtig og inklusiv vækst og anstændigt arbejde til alle
 beskytte miljøet, bekæmpe klimaændringer og fremme bæredygtig energi
 fremme fred, sikkerhed og retfærdighed
 omdanne mobilitet og migration til muligheder og tackle udfordringer sammen
 fremme menneskelig udvikling og værdighed.
Afsnit II Principper
Det skal fastslås i aftalen, at målene for partnerskabet, der bygger på bindende retsregler,
forfølges på grundlag af principperne om lighed, ikkeforskelsbehandling, solidaritet og
gensidig respekt.
Aftalen skal bekræfte parternes tilsagn om at styrke den regelmæssige politiske dialog på alle
niveauer og på en måde, der bidrager mest til opfyldelsen af partnerskabets mål.
I aftalen skal parterne forpligte sig til at støtte et stærkt og effektivt multilateralt system og
samarbejde i multilaterale fora og internationale organisationer om spørgsmål af fælles og
global interesse.
Det skal bekræftes i aftalen, at partnerskabets mål forfølges gennem en integreret strategi,
som omfatter politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og miljømæssige elementer.
Det skal fastslås i aftalen, at parterne træffer beslutninger og foranstaltninger på det mest
hensigtsmæssige niveau i overensstemmelse med principperne om komplementaritet og
nærhed. Der kan samarbejdes formelt og på ad hoc-basis i regionale fora for at opfylde
partnerskabets mål mere effektivt og virkningsfuldt.
1
Ansvarsfraskrivelse: Aftalens endelige juridiske karakter skal fastlægges ved afslutningen af
forhandlingerne på grundlag af en analyse af aftalens formål og indhold.
DA 5 DA
Det skal fastslås i aftalen, at parterne fremmer en tilgang med inddragelse af mange
forskellige interessenter ved aktiv inddragelse af en lang række forskellige aktører i dialog- og
samarbejdsprocesser.
Det skal fastslås i aftalen, at parterne sikrer, at alle nødvendige foranstaltninger træffes for at
gennemføre aftalens bestemmelser.
Afsnit III Politisk dialog
Aftalen skal bekræfte parternes tilsagn om at videreudvikle og styrke den politiske dialog
vedrørende alle områder og mål, der er fastlagt i aftalen.
Formålet med dialogen skal være at i) fremme den gensidige forståelse af de enkelte parters
holdninger og interesser og ii) bidrage til virkeliggørelsen af aftalens mål ved at lette og
fremme et effektivt samarbejde om alle spørgsmål af fælles interesse på nationalt og regionalt
niveau og ved at muliggøre regelmæssig koordinering af internationale og globale spørgsmål
af fælles interesse. Dialogen kan ligeledes have til formål at fremme nye initiativer, der
forfølger fælles mål og fælles vedtagne prioriteter og dagsordener, herunder gennem
etablering af nye samarbejdsformer og -formater.
Dialogen skal føres regelmæssigt og være fleksibel og målrettet. Den skal føres under den
mest relevante form og på det mest hensigtsmæssige niveau, herunder på nationalt, regionalt
eller kontinentalt niveau eller for hele AVS. Alle fora skal udnyttes fuldt ud, herunder
internationale møder.
Afsnit IV Udviklingsvenlig politikkohærens
Det skal anerkendes i aftalen, at virkeliggørelsen af de integrerede og indbyrdes forbundne
mål i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling forudsætter en gunstig politisk ramme på
forskellige niveauer og proaktive tilgange, der skaber synergier mellem forskellige politikker.
Parterne vil i denne forbindelse gøre en indsats for at opnå politikkohærens og således sikre,
at deres politikker bidrager til en bæredygtig udvikling, både i deres egen lande og
internationalt.
I aftalen skal parterne individuelt og kollektivt forpligte sig til at maksimere eventuelle
fordele ved og minimere eventuelle negative virkninger for den anden part af deres politikker.
Hver part skal ligeledes forpligte sig til at underrette og, hvor det er relevant, høre den anden
part inden for rammerne af det etablerede institutionelle format om initiativer og
foranstaltninger, som kan have betydelige afsmittende virkninger for den anden part.
DEL 2 STRATEGISKE PRIORITETER
Afsnit I Menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati, retsstaten
og god regeringsførelse
Aftalen skal indeholde bestemmelser om, at parterne bekræfter deres forpligtelse til at
fremme, beskytte og respektere de universelle værdier demokrati, menneskerettigheder,
grundlæggende frihedsrettigheder, god regeringsførelse og retsstaten, respekten for
menneskelig værdighed og principperne om ikkeforskelsbehandling, lighed og solidaritet.
Parterne vil fremme disse værdier under fuld overholdelse af principperne i FN's charter og
folkeretten.
DA 6 DA
Aftalen skal sikre, at respekten for menneskerettighederne, de grundlæggende
frihedsrettigheder, de demokratiske principper og retsstaten er ledende for parternes interne
og eksterne politik og udgør væsentlige elementer i aftalen. God regeringsførelse skal være
ledende for parternes interne og eksterne politikker og udgøre et grundlæggende element i
aftalen. Det skal ligeledes anerkendes i aftalen, at manglende gennemførelse og opfyldelse af
de væsentlige og grundlæggende elementer er en stor udfordring for en bæredygtig udvikling.
Aftalen skal fremme rettighedsbaserede politikker, der omfatter alle menneskerettigheder og
sikrer lige muligheder for alle, uanset etnisk oprindelse, køn, alder, handicap, religion, tro,
seksuel orientering og kønsidentitet, migrationsstatus eller andre faktorer. Den skal ligeledes
omfatte et tilsagn om at bekæmpe racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed
beslægtet intolerance.
Aftalen skal anerkende betydningen af pluralistiske samfund, og parterne skal derfor afgive
tilsagn om at fremme inklusive politiske processer og ansvarlige og gennemsigtige
institutioner og støtte en deltagelsesbaseret beslutningstagning og offentlig adgang til
information. Den skal indeholde et tilsagn om at fremme ytringsfriheden og mediernes
uafhængighed som en del af fundamentet under demokratiet og fremme, bevare og udvide
spillerummet for civilsamfundets engagement.
Aftalen skal indeholde bestemmelser om adgang til et effektivt og uafhængigt retsvæsen og
juridisk bistand til alle borgere og virksomheder.
Aftalen skal indeholde bestemmelser om støtte til initiativer med sigte på at bekæmpe
korruption, skabe større gennemsigtighed og ansvarlighed i forvaltningen af offentlige midler
og leveringen af offentlige tjenester, forbedre skatteopkrævningen, tackle skatteunddragelse
og skatteundgåelse og opfylde internationale standarder for skatteforvaltning. I denne
henseende bør der være særlig fokus på en korrekt anvendelse af EU's finansielle bistand til
tredjelande.
Aftalen skal indeholde en bestemmelse om, at parterne skal samarbejde om at udvikle et
pålideligt og effektivt statistisk system med henblik på at tilvejebringe de nødvendige
statistikker til støtte for og overvågning af reformprocesser og bidrage til en bæredygtig
udvikling.
Afsnit II Inklusiv bæredygtig økonomisk udvikling
Det skal fastslås i aftalen, at inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst er afgørende for
gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. Det skal ligeledes
anerkendes, at fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde til alle er afgørende for
velstand.
Aftalen skal ligeledes fastslå, at parterne arbejder sammen om at skabe de nødvendige
betingelser for øgede investeringer, øget handel og udvikling af den private sektor i alle
sektorer, herunder landbrug, industri og servicesektoren.
Økonomisk dialog
Aftalen skal indeholde bestemmelser om økonomisk dialog for at fremme den økonomiske
reformproces ved at øge forståelsen af de grundlæggende elementer i parternes respektive
økonomier. Parterne vil udveksle oplysninger og synspunkter om makroøkonomiske
politikker og strukturreformer og fælles analyser af økonomiske spørgsmål af fælles interesse,
herunder f.eks. finans- og pengepolitiske rammer og instrumenter til gennemførelse heraf.
DA 7 DA
Aftalen skal ligeledes indeholde bestemmelser om samarbejde om udvikling og
gennemførelse af systemer, der sikrer en sund forvaltning af de offentlige finanser, og som er
forenelige med de grundlæggende principper om effektivitet, gennemsigtighed og
ansvarlighed.
Investeringer og udvikling af den private sektor
Det skal anerkendes i aftalen, at det er et afgørende mål for partnerskabet at fremme
mulighederne for borgerne og virksomhederne i EU og AVS-landene væsentligt og således
skabe velstand med flere og bedre job til alle.
Parterne vil samarbejde om at skabe gunstige økonomiske vilkår med det formål at øge
niveauet af bæredygtige og ansvarlige investeringer væsentligt til gensidig fordel. Parterne vil
under hensyntagen til EU's og medlemsstaternes beføjelser fremme udviklingen af et
attraktivt og stabilt klima for tovejsinvesteringer ved at fremme stabile, gennemsigtige og
åbne regler for investorerne og indkredse ordninger, som kan lette investeringsstrømmene,
navnlig gennem bedre vilkår for investeringer, overførsel af kapital, teknologi og udveksling
af information om investeringsmuligheder.
Parterne vil støtte mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders (SMV'er) rolle
som afgørende drivkræfter for inklusiv økonomisk vækst og bæredygtig udvikling. De vil i
denne forbindelse samarbejde om at give mikrovirksomheder og små og mellemstore
virksomheder i både EU og i AVS-staterne mulighed for at blive effektivt integreret i
forsynings- og værdikæder.
Parterne vil styrke deres samarbejde for at forbedre den finansielle integration og adgangen til
finansiering gennem anvendelse af en bred vifte af finansielle tjenester og innovative
finansieringsinstrumenter og -mekanismer, herunder ved at støtte udviklingen af sikre,
velkontrollerede og åbne finanssystemer med henblik på øget kreditgivning til den private
sektor.
Parterne vil anerkende, at passende infrastruktur, herunder transport, energi, vand, digital
konnektivitet, og forskning og innovation er afgørende faktorer til fremme af bæredygtig
økonomisk vækst. De vil ligeledes øge samarbejdet om teknisk uddannelse og
erhvervsuddannelse og knytte den bedre til det lokale arbejdsmarked og behovene for
færdigheder.
Parterne vil bekræfte, at de grundlæggende arbejdsstandarder skal overholdes og fremmes i
den private sektors aktiviteter og investeringsaktiviteter. De vil bekræfte princippet om
foreningsfrihed og deres tilsagn om at fremme og effektivt gennemføre internationalt
anerkendte arbejdsstandarder og sociale standarder som aftalt inden for rammerne af ILO og
andre relevante fora. De vil ligeledes forpligte sig til at skabe flere og bedre job, der bidrager
til økonomisk og social myndiggørelse af unge og af de fattigste og mest sårbare grupper, især
kvinder og piger.
Parterne vil sikre udbredelsen og overholdelsen af principperne om virksomhedernes sociale
ansvar og ansvarlig forretningsskik, herunder deres finanspolitiske og miljømæssige ansvar,
gennemsigtighed og ansvarlighed, i overensstemmelse med internationalt anerkendte
retningslinjer og principper.
Handelssamarbejde
DA 8 DA
Parterne vil anerkende betydningen af handel og investeringer for de overordnede forbindelser
mellem AVS-landene og EU samt for udviklingen af AVS-staternes økonomier. De vil
fremme handel og investeringer mellem parterne, hvilket vil styrke deres integration i
verdensøkonomien.
Parterne vil bekræfte deres tilsagn om at overholde deres forpligtelser inden for rammerne af
Verdenshandelsorganisationen (WTO) og fremme WTO's målsætninger.
Parterne vil træffe alle nødvendige foranstaltninger for at kunne drage nytte af de stabile og
forudsigelige rammer, der udgøres af de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA) – herunder
muligheden for udvidelse og uddybning af aftaler, hvor det er relevant, i overensstemmelse
med rendezvousklausulen og efter aftale med de respektive parter – og af andre
præferencehandelsordninger.
Parterne vil bekræfte, at respekten for menneskerettighederne, de demokratiske principper og
retsstaten, ikkespredning af masseødelæggelsesvåben, samt god regeringsførelse udgør de
væsentlige og grundlæggende elementer i ØPA'erne.
Parterne vil fremme inddragelse af civilsamfundet og den private sektor, navnlig SMV'er, i
dialoger om handel og handelsanliggender samt i gennemførelsen af ØPA'erne.
Parterne vil føre dialog på relevante niveauer (alle AVS-lande, regionalt og nationalt niveau)
og samarbejde i internationale fora om handelsanliggender. De vil fastlægge en
hensigtsmæssig institutionel ramme for en sådan dialog.
Parterne vil bekræfte deres tilsagn om at integrere bæredygtig udvikling, herunder dens
sociale og miljømæssige dimensioner, i alle gensidige handelsforbindelser og forbedre
samarbejdet og dialogen på disse områder.
Parterne vil bekræfte deres respektive forpligtelser i henhold til internationale instrumenter på
området for handel med tjenesteydelser og styrke dialogen og samarbejdet på relevante
niveauer på dette område. De vil endvidere bekræfte deres tilsagn på bestemte områder såsom
søtransport og informations- og kommunikationsteknologi, hvis det er relevant.
Parterne vil ligeledes bekræfte deres respektive forpligtelser i henhold til internationale aftaler
og andre instrumenter på handelsrelaterede områder såsom intellektuel ejendomsrettighed,
afskaffelse af ikketoldmæssige hindringer, effektive og forsvarlige konkurrencepolitikker,
herunder gennemsigtighed for så vidt angår offentlige tilskud, told- og handelslettelser,
harmonisering af lovgivningen, standardisering og certificering og sundheds- og
plantesundhedsforanstaltninger og styrke samarbejdet og dialogen på relevante niveauer på
disse områder.
Afsnit III Miljø og klimaændringer
Det skal anerkendes i aftalen, at miljøforringelse og klimaændringer udgør en alvorlig trussel
mod opnåelsen af bæredygtig udvikling, der indebærer en høj risiko for nuværende og
kommende generationers liv og livskvalitet og bringer fred og stabilitet og økonomisk vækst i
fare.
Parterne vil forpligte sig til at arbejde sammen om at gøre hurtigere fremskridt hen imod
virkeliggørelsen af de relaterede mål i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og
gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer. De vil forpligte sig til at styrke
samarbejdet og opbygge effektive alliancer i internationale fora om relevante spørgsmål,
navnlig klimaændringer, bæredygtig energi, havforvaltning og biodiversitet. De vil ligeledes
integrere målene for miljømæssig bæredygtighed og klimaændringer i alle politikker, planer
DA 9 DA
og investeringer og styrke samarbejdet med de lokale myndigheder,
civilsamfundsorganisationer og den private sektor.
Parterne vil anerkende, at en ambitiøs indsats med hensyn til afhjælpning og tilpasning,
herunder reduktion af katastroferisici, er afgørende for at styre og mindske de negative
virkninger af klimaændringerne. De vil i denne forbindelse afgive ambitiøse, kvantificerbare
og rimelige modvirkningstilsagn på baggrund af de forskellige nationale forhold og skiftende
økonomiske realiteter og kapaciteter. De vil ligeledes integrere tilpasningsplaner i nationale
processer og udveksle erfaringer for at opnå en klimaresistent, bæredygtig udvikling.
Parterne vil støtte bevarelse og bæredygtig forvaltning og udnyttelse af naturressourcer,
herunder jord og vand, fremme af cirkulære tilgange og bæredygtigt forbrug og bæredygtig
produktion og bevarelse og bæredygtig forvaltning af biodiversitet og økosystemer, herunder
skovbrug, og bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter og træ. De vil fremme
beskyttelsen og genopretningen af marine økosystemer og bevarelsen og en bæredygtig
forvaltning af havressourcer og bæredygtigt fiskeri for at opnå sunde og produktive have.
Parterne vil intensivere samarbejdet under hensyntagen til:
 små øudviklingsstaters sårbarhed, særlig truslen fra klimaændringer
 eksponeringen af lande for de voksende problemer med tørke, vandmangel,
jordforringelse og ørkendannelse
 sammenhængen mellem strategier for og aktiviteter relatereret til reduktion af
katastroferisici og tilpasning til klimaændringer og deres tætte sammenhæng
med modstandsdygtighed, modvirkning af klimaændringer, økosystemtjenester
og fødevaresikkerhed og sammenhængen med forflytning, migration og
sikkerhed.
Afsnit IV Fred, sikkerhed og retfærdighed
Det skal anerkendes i aftalen, at fremme af fred, stabilitet og sikkerhed, herunder menneskers
sikkerhed og modstandsdygtighed, er en vigtig forudsætning for bæredygtig udvikling og
velstand. Det skal bekræftes, at fred og sikkerhed er en forudsætning for bæredygtig
udvikling, og at inklusiv udvikling er en forudsætning for fred og sikkerhed.
Parterne vil anvende en integreret tilgang til konflikter og kriser, herunder til forebyggelse,
løsning og mægling, med inddragelse af civile og militære kapaciteter og samspillet mellem
dem. De vil handle i tæt samarbejde med kontinentale og regionale organisationer og FN De
vil fremme inklusive og deltagelsesbaserede mekanismer og strukturer for dialog og
konsensusskabelse med inddragelse af lokalsamfund og civilsamfundsorganisationer.
Parterne vil samarbejde om at forbedre forvaltningen af naturressourcer, herunder i
udvindingsindustrien, til gavn for samfundet som helhed og for at forhindre, at ulovlig
udnyttelse af og handel med disse ressourcer bidrager til at fremkalde og opretholde
konflikter.
Parterne vil forpligte sig til at styrke den fælles indsats for at forebygge og bekæmpe
international terrorisme og voldelig ekstremisme under fuld overholdelse af
retsstatsprincippet, folkeretten, menneskerettighedslove, flygtningeretten og den humanitære
folkeret.
Parterne vil gøre en mere målrettet indsats for at bekæmpe alle former for organiseret
kriminalitet og ulovlig handel, herunder med mennesker, narkotika og farlige stoffer.
DA 10 DA
Parterne vil forpligte sig til at samarbejde om at forhindre, at deres finanssystemer benyttes til
hvidvaskning af indtægter fra kriminelle aktiviteter (herunder ulovlig handel og korruption)
og til finansiering af terrorisme.
Parterne vil forpligte sig til at bekæmpe straffrihed på alle niveauer, navnlig for de alvorligste
forbrydelser af international betydning. De vil i denne forbindelse bekræfte, at de er fast
besluttet på at tage skridt til at gennemføre Romstatutten for Den Internationale
Straffedomstol og relevante tilknyttede instrumenter, og anerkende komplementariteten i
rollefordelingen mellem de nationale strafferetlige domstole og Den Internationale
Straffedomstol med hensyn til at opnå retfærdighed og forsoning.
Parterne vil bekræfte deres tilsagn om at samarbejde og at bidrage til at modvirke spredning af
masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler ved en fuldstændig overholdelse af
deres eksisterende forpligtelser i henhold til internationale nedrustnings- og
ikkespredningstraktater og -aftaler og andre relevante internationale forpligtelser. Parterne vil
anerkende, at dette er et væsentligt element i aftalen.
Parterne vil styrke kampen mod ulovlig fremstilling, overførsel, udbredelse, overdreven
ophobning og ukontrolleret spredning af personellandminer og andre eksplosive
krigsefterladenskaber samt håndvåben og lette våben. Parterne vil ligeledes anerkende
betydningen af nationale systemer til kontrol af våbenoverførsel i overensstemmelse med
internationale aftaler.
Parterne vil forpligte sig til at beskytte kritisk infrastruktur, mindske kemiske, biologiske,
radiologiske og nukleare (CBRN) risici, uanset om de har kriminel oprindelse eller er opstået
efter ulykker eller naturkatastrofer, og styrke søfartssikkerheden og den civile
luftfartssikkerhed, herunder gennem bekæmpelse af pirateri og væbnede røverier til søs.
Parterne vil forpligte sig til at styrke samarbejdet om at fremme cybersikkerhed, forebygge og
bekæmpe højteknologisk kriminalitet, cyberkriminalitet og elektronisk kriminalitet og
forbedre netværkssikkerheden gennem udveksling af oplysninger og praktiske erfaringer i
overensstemmelse med deres nationale lovgivning og internationale
menneskerettighedsforpligtelser.
Parterne vil samarbejde om at sikre et højt beskyttelsesniveau for personoplysninger i
overensstemmelse med relevante internationale instrumenter og standarder, herunder gennem
udveksling af oplysninger og ekspertise.
Afsnit V Migration og mobilitet
Det skal anerkendes i aftalen, at en korrekt forvaltet migration og mobilitet kan have en
positiv indvirkning på bæredygtig udvikling. Aftalen skal ligeledes anerkende den øgede
betydning af syd-syd-migration og klimabetinget migration og mobilitet samt
tvangsfordrivelser.
Aftalen skal styrke parternes tilsagn om at forbedre samarbejdet med henblik på at maksimere
de fordele, en godt forvaltet migration og mobilitet kan indebære – f.eks. gennem
pengeoverførsler, øgede investeringer og overførsel af viden, teknologi, færdigheder og
produktionskapacitet til migranter, deres familier og samfund i oprindelses- og
destinationslande – og minimere dens negative virkninger på udviklingen, f.eks. hjerneflugt
og andre sociale omkostninger. Der kan træffes yderligere foranstaltninger for at give
medlemmerne af diaspora-og migrantorganisationer mulighed for at bidrage aktivt til
udviklingen i deres oprindelseslande.
DA 11 DA
Aftalen skal bekræfte parternes tilsagn om en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere,
som har lovligt ophold på deres område, om at vedtage en effektiv integrationspolitik, der
sigter mod at give sådanne statsborgere rettigheder og pligter, der svarer til deres egne
borgeres rettigheder og pligter, og om at udvikle foranstaltninger til bekæmpelse af alle
former for forskelsbehandling.
Aftalen skal styrke parternes tilsagn om at samarbejde om at forebygge og bekæmpe ulovlig
migration, idet det erkendes, at ulovlig migration har en negativ indvirkning på oprindelses-,
transit- og bestemmelseslande og øger risikoen for, at migranter udsættes for
menneskerettighedskrænkelser og bliver ofre for menneskehandel og misbrug.
Aftalen skal bekræfte den enkelte parts retlige forpligtelse til at tilbagetage egne statsborgere,
der opholder sig ulovligt på den anden parts område, uden betingelser og til at sikre en smidig
og effektiv opfyldelse af denne forpligtelse. Aftalen skal således indeholde konkrete
bestemmelser om, hvordan denne forpligtelse skal opfyldes i praksis.
Aftalen skal forpligte parterne til at sikre, at den enkeltes rettigheder og værdighed
respekteres i forbindelse med enhver procedure, der indledes med henblik på tilbagesendelse
af ulovlige indvandrere til deres hjemland. Parterne vil styrke samarbejdet for at fremme en
bæredygtig reintegration af ulovlige migranter i overensstemmelse med principperne om
partnerskab og fælles ansvar.
Aftalen skal bekræfte parterne tilsagn om at intensivere deres bestræbelser på at forebygge og
bekæmpe menneskehandel og smugling af migranter ved at fremme og støtte en integreret
grænseforvaltning, foretage fælles finansielle efterforskninger og samarbejde i straffesager.
Aftalen skal forpligte parterne til at styrke beskyttelsen af flygtninge og andre fordrevne
personer uanset deres status i overensstemmelse med folkeretten, støtte deres integration i
værtslande og styrke kapaciteten i første asylland, transit- og bestemmelsesland. Der skal
lægges særlig vægt på sårbare migranter og deres specifikke behov.
Aftalen skal anerkende betydningen af at anvende en samlet, sammenhængende og
afbalanceret tilgang på disse mange og indbyrdes forbundne prioriterede områder under fuld
hensyntagen til humanitære og menneskeretlige forpligtelser. Parterne vil søge at maksimere
fordelene ved migration og mobilitet og opnå den nødvendige løftestangseffekt ved brug af
alle relevante politikker, instrumenter og redskaber for at sikre, at parterne opfylder deres
gensidige forpligtelser og får gavn af migration og mobilitet.
Afsnit VI Menneskelig udvikling og værdighed
Aftalen skal bekræfte parternes tilsagn om at arbejde sammen om at virkeliggøre målene om
udryddelse af fattigdom i alle dens former, tackle uligheder og fremme social samhørighed
med særlig vægt på de mest sårbare og ugunstigt stillede befolkningsgrupper, således at det
sikres, at alle mennesker udnytter deres potentiale i værdighed og i et sundt miljø, og at ingen
lades i stikken.
Parterne vil i denne forbindelse intensivere deres bestræbelser på at gøre hurtigere fremskridt
hen imod virkeliggørelsen af de relaterede mål i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.
Der skal lægges særlig vægt på de lande, som har det største behov, navnlig de mindst
udviklede lande og konfliktramte og skrøbelige lande.
Parterne vil forpligte sig til at samarbejde om at minimere de udfordringer, der er forbundet
med befolkningstilvækst, og høste fordelene ved en demografisk dividende, idet det
anerkendes, at befolkningstilvækst og demografiske ændringer kan have en væsentlig
indvirkning på de udviklingsmæssige gevinster og økonomiske fremskridt.
DA 12 DA
Lige adgang til sociale ydelser
Aftalen skal fremme inklusiv og lige adgang til uddannelse af høj kvalitet på alle niveauer,
herunder teknisk og faglig uddannelse, således at det sikres, at alle får den viden og de
færdigheder, de har brug for, således at de kan leve i værdighed og bidrage til
samfundsvelfærden.
Aftalen skal gøre det muligt at anvende en tilgang baseret på lighed og sundhed i alle
politikker for at tackle uligheder i adgangen til sundhedspleje og indføre universel
sundhedsdækning i alle lande, opbygge stærke og effektive sundhedssystemer og samarbejde
om spørgsmål af fælles interesse, navnlig om forebyggelse og bekæmpelse af overførbare og
ikkeoverførbare sygdomme.
Aftalen skal fremme bedre adgang til rent vand til alle, herunder gennem bæredygtige og
integrerede vandforvaltningssystemer og passende boliger til overkommelige priser til alle
ved hjælp af målrettede programmer for boligbyggeri og bedre byudviklingsplaner.
Social beskyttelse
Det skal anerkendes i aftalen, at socialbeskyttelsespolitikker bidrager til at forandre et
samfund ved at fremme lige vilkår, social inklusion og inklusiv økonomisk vækst.
Parterne vil i denne forbindelse forpligte sig til at udforme beskæftigelsespolitikker til fremme
af anstændigt arbejde til alle og indføre offentlige omfordelingspolitikker og nationale
inklusive socialbeskyttelsespolitikker og -programmer, herunder social mindstebeskyttelse,
for at sikre en bred og retfærdig fordeling af vækstens goder, og at fattigdom udryddes inden
2030.
Ligestilling mellem kønnene
Det skal bekræftes i aftalen, at ligestilling mellem kvinder og mænd og piger og drenge er
afgørende for en bæredygtig udvikling, og at den har en multiplikatoreffekt i forhold til at
udrydde fattigdom, opnå en bæredygtig befolkningsvækst, øge velstanden og sætte skub i
udviklingen af demokratiske samfund baseret på menneskerettigheder, social retfærdighed og
bæredygtighed.
Parterne vil fremme beskyttelsen og overholdelsen af kvinders og pigers rettigheder og deres
myndiggørelse, herunder i spørgsmål vedrørende deres seksuelle og reproduktive sundhed, og
samarbejde om at afskaffe alle former for seksuel og kønsbaseret forskelsbehandling og vold.
Parterne vil sikre, at kønsperspektivet systematisk integreres i alle politikker som et vigtigt
bidrag til en vellykket gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling.
Modstandsdygtighed
Aftalen skal indeholde bestemmelser, der styrker modstandsdygtigheden, især blandt sårbare
befolkningsgrupper, over for voldsomme miljømæssige og økonomiske påvirkninger,
naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, konflikter og globale sundhedstrusler,
herunder antimikrobiel resistens. Parterne vil systematisk integrere risikovurdering og
modstandsdygtighed i deres indsats for at sikre, at borgere, samfund, institutioner og lande får
bedre muligheder for at forberede sig på, modstå, tilpasse sig og hurtigt komme sig over stress
og chok uden at ødelægge de langsigtede udviklingsperspektiver.
DA 13 DA
Kulturel og gensidig forståelse
Aftalen skal forpligte parterne til at fremme interkulturel dialog og kulturelt samarbejde med
behørig respekt for deres forskelligartethed og i anerkendelse af universelle værdier med
henblik på at øge den gensidige forståelse mellem befolkningerne og deres viden om deres
respektive kulturer og forebygge voldelig radikalisering.
DEL 3 INTERNATIONALT SAMARBEJDE
Det skal bekræftes i aftalen, at parterne er fast besluttet på at skabe en verdensorden baseret
på folkeretten og med multilateralisme som dens vigtigste princip og FN i centrum med
henblik på at forankre fred og retfærdighed, velstand, bæredygtig udvikling og varig
beskyttelse af globale fælles værdier.
Parterne skal i denne forbindelse reformere og styrke de multilaterale institutioner med
henblik på at øge deres effektivitet, ansvarlighed og repræsentativitet. Aftalen skal ligeledes
fremme og støtte retsstatsprincippet og retfærdighed på internationalt plan, og sikre, at alle
parter tager de nødvendige skridt til ratificering og gennemførelse af vigtige internationale
traktater og konventioner i national ret.
Aftalen skal i væsentlig grad styrke parternes tilsagn om at forene deres kræfter på områder,
hvor partnerskabet kan give en betydelig merværdi med hensyn til at fremme en global
indsats. Parterne vil løbende søge at finde fælles fodslag både på det politiske og det
operationelle plan på en række strategiske områder for at fremme en rettidig og koordineret
indsats, herunder i forbindelse med afstemninger i relevante internationale fora og initiativer.
Det vil især være relevant i forbindelse med ministermøder, og de vil anvende eller etablere
passende koordineringsmekanismer, som styrker deres samarbejde i FN,
Verdenshandelsorganisationen og, hvor det er muligt, andre internationale institutioner.
Det skal fastslås i aftalen, at parterne aktivt kan søge et tæt samarbejde med og indgå
strategiske alliancer med tredjelande og/eller grupperinger, som deler deres værdier og
interesser, med henblik på at fremme deres diplomatiske indflydelse på den internationale
scene.
DA 14 DA
3. AFTALE MELLEM EU OG AFRIKA
Del 1 GRUNDLAG FOR SAMARBEJDE
Det skal fastslås i aftalen, at partnerskabet mellem EU og Afrika er baseret på de generelle
mål, principper og tilsagn, der er fastlagt i den generelle del af denne aftale, og på de
specifikke mål og tilsagn, der er fastlagt i denne protokol.
Aftalen skal uddybe de eksisterende forbindelser mellem Den Europæiske Union og Afrika og
skabe et gensidigt fordelagtigt partnerskab, der gør det muligt at opfylde 2030-dagsordenen
for bæredygtig udvikling og de enkelte parters vigtige interesser.
Parterne vil mere specifikt træffe konkrete foranstaltninger til at:
 opbygge fredelige og robuste samfund og adressere den demografiske dynamik
og mobilitetsdynamikken for at opfylde nuværende og fremtidige europæiske
og afrikanske generationers legitime ambitioner
 bekæmpe klimaændringer og sikre retfærdig adgang til og bæredygtig
forvaltning af naturressourcer med henblik på at frigøre uudnyttede
økonomiske muligheder, bevare biodiversiteten og forhindre enhver ulovlig
anvendelse, herunder til opretholdelse af konflikter.
 opnå ligestilling mellem kønnene, støtte de unge i deres ønsker og bekæmpe
enhver form for diskrimination og marginalisering, som kan bidrage til at
fremme voldelig ekstremisme
 styrke offentlige og private investeringer og skabe anstændigt arbejde til alle
 bekæmpe uligheder og fremme social beskyttelse med henblik på at udrydde
fattigdom og bekæmpe de negative virkninger af langvarige humanitære kriser.
Aftalen skal erstatte og opgradere den fælles Afrika-EU-strategi (JAES). Den skal ligeledes
henvise til vigtige dokumenter for begge parter, navnlig Afrikas "Agenda 2063", den globale
strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europæiske
konsensus om udvikling.
Aftalen skal forpligte parterne til at gennemføre aftalen mellem EU og Afrika ved hjælp af en
række handlingsplaner på nationalt, regionalt og kontinentalt plan. Med aftalen skal der
indføres et system til overvågning af fremskridt gennem dialog på alle niveauer baseret på
klare indikatorer og målbare resultater, således at det sikres, at gennemførelsen forløber
planmæssigt.
Aftalen skal anerkende de særlige forbindelser mellem regionerne i EU's yderste periferi og
de oversøiske lande og territorier og mange afrikanske lande.
Det skal fastslås i aftalen, at parterne kan gennemgå protokollen regelmæssigt, og når det er
hensigtsmæssigt, med henblik på at tilpasse den til skiftende omstændigheder.
DA 15 DA
Del 2 STRATEGISKE PRIORITETER
Afsnit I Fred og sikkerhed
Aftalen skal bekræfte parternes tilsagn om at fremme fred gennem dybere
sikkerhedspartnerskaber på nationalt, regionalt og kontinentalt plan for at opnå stabilitet og
velstand i Afrika og afbøde eventuelle negative afsmittende virkninger for Europa.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om fred og sikkerhed
 intensivere samarbejdet, koordineringen og dialogen – lige fra forebyggelse og
tidlig varsling til varig fred – gennem krisestyring og stabilisering
 fokusere på de vigtigste faktorer, der kan skabe ustabilitet, herunder adgang til
jord og naturressourcer, grænsestridigheder, fødevare- og vandsikkerhed og
tvangsfordrivelser
 sikre, at krigsforbrydelser og krænkelser af menneskerettighederne, herunder
rekruttering af børnesoldater og kønsbaseret vold, ikke forbliver ustraffet
 sikre, at den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur (APSA) bliver fuldt
operationel ved at sikre, at medlemmerne af AU og REC'erne gør en større
indsats for at sikre den finansielle bæredygtighed af alle bestræbelserne på at
skabe fred og sikkerhed på det afrikanske kontinent, og ved at sikre, at EU's
instrumenter er bedre egnet til at støtte de nødvendige operationelle aktiviteter
og dermed forbundne kapacitetsopbygningsbehov
Om terrorisme og organiseret kriminalitet
 bekæmpe terrorisme i alle dens former, tackle de faktorer, der kan skabe et
miljø, som kan fremme radikalisering og rekruttering
 bekæmpe organiseret kriminalitet og alle former for ulovlig handel (f.eks. med
mennesker, våben, narkotika, farlige stoffer, vilde dyr og planter, kulturgoder)
 forbedre søfartssikkerheden, herunder bekæmpe pirateri og væbnede røverier
til søs.
Afsnit II Menneskerettigheder og demokratisk regeringsførelse
Aftalen skal forstærke parternes tilsagn om at fremme og styrke demokratiet, fremme og
beskytte menneskerettighederne og sikre en ansvarlig, gennemsigtig og inklusiv
regeringsførelse, hvor borgere og civilsamfundsgrupper har tilstrækkelig frihed til at give
udtryk for deres ønsker om udformningen af politikker.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og demokrati
 sikre, at det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder og det
afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse gennemføres fuldt
ud
DA 16 DA
 fuldt ud anvende princippet om ikkeforskelsbehandling på grundlag af etnisk
oprindelse, køn, alder, handicap, religion eller tro og seksuel orientering med
særlig fokus på ophævelse af diskriminerende lovgivning
 fremme dialog og samarbejde om afskaffelse af dødsstraf og bekæmpe alle
former for tortur og mishandling
 sikre troværdige, gennemsigtige og inklusive valg, der afholdes i
overensstemmelse med valgcyklusser og forfatningsmæssige bestemmelser
 støtte valgte nationale parlamenters lovgivnings-, budget- og tilsynsbeføjelser
 fremme pluralistiske samfund og bevare og udvide spillerummet for
civilsamfundsinstitutionernes engagement i fortalervirksomhed og
politikudformning
Om retsstatsprincippet, retfærdighed og god regeringsførelse
 opbygge inklusive, ansvarlige og gennemsigtige offentlige institutioner,
herunder øget brug af e-forvaltningsløsninger
 bekæmpe korruption og indføre lovgivning med henblik på at begrænse
ulovlige finansielle strømme, svindel og organiseret kriminalitet
 samarbejde om at forhindre brug af finanssystemer, institutioner og udpegede
ikkefinansielle virksomheder og erhverv til hvidvaskning af indtægter fra
kriminelle aktiviteter (herunder ulovlig handel og korruption) og til
finansiering af terrorisme i overensstemmelse med internationale standarder
 sikre en bæredygtig forvaltning af indtægter fra naturressourcer og vedtage
reformer med henblik på at sikre retfærdige, rimelige og bæredygtige
skattepolitikker
 fremme adgangen til domstolsprøvelse og navnlig retsvæsenets uafhængighed
for at sikre retfærdig og rettidig retsforfølgning
 bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning med
særlig fokus på øget gennemsigtighed på skatteområdet, udveksling af
oplysninger og fair skattekonkurrence i overensstemmelse med relevante
internationale standarder og rammer.
Afsnit III Inklusiv bæredygtig økonomisk udvikling
Aftalen skal styrke parternes økonomiske og handelsmæssige forbindelser, forbedre den
makroøkonomiske og finansielle stabilitet, fremme investerings- og forretningsmuligheder –
herunder gennem EU's eksterne investeringsplan – og støtte overgangen til fuld beskæftigelse
af høj kvalitet og respektere og beskytte grundlæggende arbejdstagerrettigheder og
miljømæssig bæredygtighed. Den skal styrke udviklingen af den private sektor i alle sektorer,
herunder landbrug, industri og servicesektoren.
Hovedvektorer for investeringer og udvikling af den private sektor
Aftalen skal indeholde bestemmelser til imødegåelse af alvorlige flaskehalsproblemer, der
kræver offentlig intervention – ud over strukturelle investeringer i infrastrukturer (f.eks.
DA 17 DA
energi, transport, teknologi, digital konnektivitet) – og forskning og innovation, med henblik
på at skabe et erhvervsklima, der i højere grad bidrager til at fremme investeringsstrømme og
udviklingen af den private sektor.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
 skabe et gunstigt lovgivningsmiljø med særlig fokus på beskyttelse af
ejendomsretten til jord og fast ejendom, forsvarlige konkurrencepolitikker og
gennemsigtighed for så vidt angår offentlige tilskud, intellektuel ejendom og
investeringer og nedbringelse af bureaukratiet ved at reducere udgifterne til
certifikater, licenser og adgang til finansiering
 give virksomhederne, navnlig SMV'er og mikrovirksomheder, adgang til let
tilgængelige og tilstrækkelige oplysninger om, hvordan de ekspanderer deres
forretning i Afrika og i EU, og lette de administrative procedurer
 sikre en mere strategisk anvendelse af offentlige finanser, herunder kombinere
instrumenter for at tiltrække yderligere offentlige og private investeringer
 øge den indenlandske adgang til finansiering, navnlig for mikrovirksomheder
og små og mellemstore virksomheder, herunder gennem reformer af
finanssystemerne med henblik på udvikling af levedygtige banksystemer og
ikke-banksystemer, innovative finansieringsmekanismer og
mikrokreditordninger
 udvikle og styrke digitale finansielle tjenester, herunder mobilbanksystemer,
bl.a. gennem øget samarbejde om gennemførelsen af internationale standarder
og ved at sikre åbne markeder, forbrugerbeskyttelse og øget adgang til mobile
tjenester
 styrke udviklingen af mere efterspørgselsstyrede tekniske og erhvervsfaglige
uddannelsessystemer, som er tilpasset de lokale og regionale arbejdsmarkeders
behov og muligheder.
Nøglesektorer for investeringer og udvikling af den private sektor
Det skal fastslås i aftalen, at der er fokus på følgende strategiske sektorer, som kan forventes
at have en høj multiplikatoreffekt i forhold til at fremme en inklusiv og bæredygtig
økonomisk udvikling og jobskabelse.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om landbrug
 fremme og diversificere landbrugsproduktionen, herunder gennem forbedret
adgang til finansiering og markeder og fjernelse af incitamenter, der skaber
ubæredygtige produktionssystemer
 styrke landbrugsproducenternes og eksportørernes stilling i globale
værdikæder, herunder gennem fjernelse af tekniske handelshindringer,
opbygning af kapacitet inden for sundheds- og plantesundhedsstandarder og
fremme af fairtrade-ordninger
DA 18 DA
 sikre registrering og beskyttelse af geografiske betegnelser for afrikanske og
europæiske landbrugs- og fødevareprodukter og træffe foranstaltninger for at
hjælpe lokalsamfund med at drage fuld fordel af geografiske betegnelser,
således at de kan bevæge sig op i regionale og globale værdikæder
Om fiskeri og akvakultur
 indgå og/eller forny partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri, der sikrer
fiskeressourcernes bæredygtighed og fremme af bedste praksis inden for
fiskeriforvaltning
 bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret (IUU) fiskeri og støtte
udviklingen af en bæredygtig forvaltning af fiskeriet
 udvikle en bæredygtig akvakultur gennem forenkling af procedurerne for
udstedelse af tilladelser, effektiv fysisk planlægning med henblik på maksimal
effektivitet og bæredygtighed og mere lige konkurrencevilkår for indenlandske
og udenlandske investorer
Om bæredygtig energi
 bidrage til alle økonomiske aktørers universelle adgang til energi og til et
produktivt energiforbrug, herunder ved at fremme investeringer i produktion,
transmission, distribution og energieffektivitet og ved at fremme åbne,
gennemsigtige og velfungerende energimarkeder, der fremmer investeringer,
gensidigt fordelagtig teknologioverførsel, forskning og innovation
 etablere og styrke effektive energisammenkoblinger i Afrika og mellem Afrika
og Europa for at sikre en pålidelig og billig energiforsyning og forfølge målene
for den europæiske energiunion
 øge den offentlige og private finansiering af vedvarende energi og
energieffektivitet med særlig vægt på en vellykket gennemførelse af relevante
nationale og regionale initiativer, herunder initiativet for vedvarende energi i
Afrika (AREI)
Om grøn økonomi
 fremme overgangen til en kulstoffattig, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi,
herunder gennem støtte til bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion og
foranstaltninger om affaldsforebyggelse og miljømæssigt forsvarlig
affaldshåndtering
 øge kendskabet og kapaciteten til at anvende politiske løsningsmodeller og
bedste praksis for at forbedre ressourceeffektiviteten i hele naturressourcernes
og produkternes livscyklus
Om råvarer fra udvindingsindustrien
 sikre alle økonomiske aktører en retfærdig, bæredygtig og uhindret adgang til
udvindingsindustrien, herunder havbundsminedrift, samtidig med at de enkelte
landes suverænitet over deres naturressourcer respekteres fuldt ud, og fremme
bæredygtig forvaltning
 opnå større gennemsigtighed og ansvarlighed i forvaltningen af
udvindingsindustrien, herunder ved at fremme gennemsigtighedsinitiativet for
udvindingsindustrien og gennemføre andre relevante initiativer vedrørende
ansvarlig tilvejebringelse af mineraler med oprindelse i konfliktramte områder
DA 19 DA
 styrke virksomhedernes sociale ansvar og ansvarlig forretningsskik i hele
værdikæden, bl.a. gennem udvikling og/eller fuld gennemførelse af relevant
lovgivning under hensyntagen til internationale standarder
Om transport og infrastruktur
 opgradere landtransport i Afrika for at lette bevægeligheden for varer og
personer og sikre øget gennemsigtighed og konkurrence i forbindelse med
planlægning og gennemførelse af infrastruktur
 sikre en konkurrencedygtig levering af søtransportydelser, herunder
ubegrænset adgang til havne
 styrke forbindelserne i luftfartssektoren for at fremme investeringsmuligheder,
udvide og uddybe reguleringssamarbejdet og forbedre sikkerheden
 sikre økonomisk overkommelig, inklusiv og pålidelig digital konnektivitet ved
at skabe et gunstigt lovgivningsmiljø og fremme brugen af det europæiske
globale satellitnavigationssystem (Galileo) og den europæiske geostationære
navigations-overlay-tjeneste (EGNOS) med fokus på spørgsmål af gensidig
interesse
Om teknologi og innovation
 udvikle og styrke den digitale økonomi, elektronisk kommunikation,
tillidstjenester og beskyttelsen af personoplysninger, e-handel og e-forvaltning
og sikre udviklingen og anvendelsen af internationale standarder, åbne data og
markeder, forbrugerbeskyttelsen og øget adgang til digitale tjenester
 sikre alle økonomiske aktører og borgere adgang til digitale teknologier og
tjenester, herunder skabe gunstige politiske og lovgivningsmæssige rammer for
digitalt iværksætteri og grænseoverskridende investeringer, og fremme digitale
færdigheder og viden.
 fremme forsknings- og udviklingsaktiviteter rettet mod at anspore til
videnskabelig fremgang og overførsel af teknologi og knowhow
 støtte innovation, der er tilpasset lokale behov, økonomisk diversificering og
overgangen til mere videnbaserede økonomier.
Handelssamarbejde
Aftalen har til formål at fremme mulighederne for samhandel og investeringer mellem
parterne for at sikre en inklusiv og bæredygtig udvikling.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
 sikre indførelse af rammebetingelser og relevante nationale politikker til
fremme af samhandel, som bidrager til inklusiv vækst og bæredygtig udvikling,
herunder gennem en styrkelse af produktionskapaciteten og iværksætteri og
øgede investeringer i værdiskabende og arbejdskraftintensive sektorer og
integrering i globale og regionale værdikæder
 styrke mekanismer, procedurer og institutioner for at øge kapaciteten til at
fastlægge og gennemføre handelspolitikker og for at give den private sektor
mulighed for at drage fordel af sådanne politikker og de øgede muligheder
DA 20 DA
 bygge videre på, fremme og støtte regionale integrationsprocesser, herunder
handelslettelser og harmonisering af lovgivningen, for at hjælpe landene med
at drage større fordel af samhandel med nabolande og bidrage til at fremme
regional stabilitet, samhørighed og velstand
 støtte forberedelserne af Afrikas kontinentale frihandelsområde (CFTA).
Afsnit IV Menneskelig udvikling og værdighed
Aftalen skal bekræfte parternes tilsagn om at afskaffe alle former for fattigdom inden 2030,
gribe effektivt ind over for ulighed og opnå ligestilling mellem kønnene og skabe
forudsætningerne for befolkningens faktiske deltagelse i det demokratiske liv og for et aktivt
bidrag til bæredygtig økonomisk vækst.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om uddannelse
 sikre alle piger og drenge adgang til tidlig udvikling, omsorg og
førskoleundervisning af høj kvalitet og nå målet om, at alle piger og drenge
gennemfører gratis uddannelse på folkeskole- eller gymnasieniveau af høj
kvalitet gennem en styrkelse af de nationale uddannelsessystemer på alle
niveauer
 styrke optaget på og kvaliteten af uddannelser på universitetsniveau og sikre
opbygning af en kritisk masse af kvalificerede arbejdstagere inden for
innovation og veluddannede unge, herunder udvikling af digitale færdigheder
og viden og anvendelse af digitale teknologier
 fremme mulighederne for forskningssamarbejde inden for videnskab, teknologi
og forskning med sigte på at opnå gensidigt fordelagtig videnskabelig
ekspertise
Om sundhed
 opnå universel sundhedsdækning og lige adgang til sundhedsydelser gennem
styrkelse af de nationale sundhedssystemer på alle niveauer
 sikre beskyttelse af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR),
herunder universel adgang til prisoverkommelig, omfattende seksuel og
reproduktiv sundhedspleje, uddannelse, information og tjenesteydelser af høj
kvalitet
 støtte adgang til lægemidler og vacciner for at nå målet om sikre, billige og
livsnødvendige lægemidler og vacciner til alle
 styrke de afrikanske landes kapacitet til tidlig varsling, risikoreduktion og
styring af nationale og globale sundhedsrisici, herunder inden for dyre- og
plantesundhed
 fremme foranstaltninger til nedbringelse af ikkeoverførbare sygdomme og
deres risikofaktorer og dermed forhindre undgåelige sygdomme og de dermed
forbundne samfundsmæssige byrder med fokus med børn og sårbare grupper
DA 21 DA
 fremme udveksling af viden, erfaringer og bedste praksis mellem lande
 træffe foranstaltninger til gennemførelse af globale sundhedstraktater
Om social beskyttelse
 vedtage politikker, der fremmer opnåelsen og opretholdelsen af en
indkomstvækst for de 40 % af befolkningen med de laveste indkomster, der
overstiger det nationale gennemsnit
 udvide den sociale sikringsdækning gennem grundlæggende
indkomstsikkerhed og passende og solide sociale sikringsordninger
 skabe mere rummelige og velfungerende arbejdsmarkeder og
beskæftigelsespolitikker med fokus på anstændigt arbejde til alle, herunder
fremme en mere glidende overgang fra den uformelle til den formelle økonomi
Om ligestilling mellem kønnene
 sikre, at alle undertegner, ratificerer og fuldt ud gennemfører konventionen om
afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og
tillægsprotokollen hertil om kvinders rettigheder
 sikre pigers og kvinders fysiske og psykologiske integritet ved at udrydde alle
former for kønsbaseret vold, herunder kvindelig kønslemlæstelse og -
omskæring (FGM/C) og anden skadelig traditionel praksis, og bringe
børneægteskaber og tvangsægteskaber til ophør
 sikre, at pigers og kvinders sociale rettigheder respekteres og fremmes, navnlig
inden for uddannelse og sundhed, og anerkende kvinders afgørende rolle for
virkeliggørelsen af den demografiske dividende
 styrke pigers og kvinders stemme og deltagelse i det politiske liv og i
fredsprocesser og mægling
 styrke kvinders økonomiske rettigheder ved at lette deres adgang til finansielle
tjenester, råderetten over og anvendelsen af jord og andre produktionsmidler og
støtte kvindelige iværksættere
Om ungdom
 øge bistanden til unge, således at de kan opnå arbejdsmarkedsrelevante
færdigheder gennem uddannelse, erhvervsuddannelse og adgang til digitale
teknologier
 fremme skabelsen af bæredygtige job med anstændige arbejdsvilkår og
bekæmpe voldelig radikalisering
 fremme styrkelsen af unges indflydelse og ansvarligt medborgerskab ved at
åbne op for deres aktive deltagelse på alle niveauer i samfundet og støtte
initiativer til fremme af interkulturel dialog mellem ungdomsorganisationer
Om fødevaresikkerhed
 sikre, at alle kan få adgang til tilstrækkelige, økonomisk overkommelige, sikre
og nærende fødevarer med henblik på at udrydde hungersnød og andre typer af
fødevarekriser
 styrke koordineringen mellem udvikling og humanitære aktioner, således at det
bliver lettere at foregribe, forebygge og forberede sig på fødevarekriser, sikre
DA 22 DA
rettidig handling for at gøre fødevarer tilgængelige lokalt, og tackle de
grundlæggende årsager til voldsomme prisudsving
 begrænse de mest sårbare befolkningsgruppers eksponering gennem styrkelse
af sociale sikkerhedsnet
 sikre, at tilsagnene om bekæmpelse af alle former for underernæring
gennemføres, og at der rettes særlig opmærksomhed mod befolkningsgrupper,
der lider af underernæring, og hvor den institutionelle kapacitet er svag og
hyppige katastrofer eller konflikter har en ødelæggende virkning på de mest
sårbare grupper, hvilket er tilfældet i skrøbelige lande
 forhindre en stigning i antallet af ikkeoverførbare sygdomme ved at fremme
sund kost og en sund livsstil
Om vandforsyningssikkerhed
 sikre adgang til sikkert drikkevand i tilstrækkelige mængder til en
overkommelig pris for at opfylde grundlæggende behov, herunder for sanitet
og hygiejne, og beskytte sundhed og trivsel
 sikre en effektiv vandforsyning til socioøkonomisk udvikling og
socioøkonomiske aktiviteter og bevare og beskytte økosystemer i
vandtildelings- og forvaltningssystemer
 fremme samarbejdet om grænseoverskridende forvaltning af vandressourcer
for at opnå bæredygtigt ferskvand, håndtere usikkerheden forbundet med
vandrelaterede risikoelementer (f.eks. oversvømmelser, tørke og forurening) og
forebygge risikoen for konflikter
Om kulturelt samarbejde
 Styrke de kulturelle og kreative industrier
 fremme kulturelle udvekslinger og gennemføre fælles initiativer på forskellige
kulturelle områder
 fremme forbedringen af den materielle og immaterielle kulturarv og de
kulturelle udtryksformers mangfoldighed.
Afsnit V Migration og mobilitet
Det skal anerkendes i aftalen, der er baseret på eksisterende initiativer (f.eks. den europæiske
dagsorden for migration, partnerskabsrammen, Rabat- og Khartoumprocesserne og
Vallettatopmødet), at de afrikanske og europæiske interesser på migrationsområdet er
indbyrdes forbundne, og at migration og mobilitet bidrager til økonomisk vækst og
kompetence- og videnstrømme, hvis situationen håndteres korrekt, herunder gennem effektive
mekanismer for tilbagesendelse og tilbagetagelse af ulovlige migranter.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om lovlig migration
 øge hjernecirkulationen gennem forbedrede mobilitetsordninger for studerende,
forskere og fagfolk
DA 23 DA
 fremme mulighederne for kortsigtede besøg inden for den gældende retlige
ramme i forretnings- og investeringsøjemed
 arbejde hen imod en effektiv forvaltning af arbejdskraftmigration, herunder
gennem mobilitet og anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer,
tilstrækkelig social beskyttelse og bekæmpelse af alle former for udnyttelse
Om ulovlig migration
 styrke samarbejdet om grænseforvaltning, forbedre indsamlingen og delingen
af efterretninger og styrke politisamarbejdet og det retlige samarbejde
 bekræfte parternes retlige forpligtelse til at tilbagetage deres statsborgere, der
opholder sig ulovligt på en anden parts område, efter anmodning fra
sidstnævnte og uden betingelser, og etablere en mekanisme, der sikrer en
smidig og effektiv opfyldelse af denne forpligtelse. Parterne vil i denne
forbindelse forpligte sig til at reagere hurtigt på anmodninger om tilbagetagelse
(f.eks. gennem identifikation af statsborgere, udstedelse af rejsedokumenter til
brug ved tilbagesendelse eller accept af det europæiske rejsedokument til brug
ved tilbagesendelse og rettidig respons på formaliteter i forbindelse med
tilbagesendelsesoperationer)
 udarbejde og vedtage lovgivning i overensstemmelse med De Forenede
Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret
kriminalitet (UNTOC) og tillægsprotokollerne hertil (protokollen om
bekæmpelse af smugling af migranter til lands, ad søvejen og ad luftvejen og
protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af
menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn) som de primære
internationale retsakter til bekæmpelse af smugling af migranter og
menneskehandel
 lancere oplysningskampagner rettet mod potentielle migranter om de risici, der
er forbundet med ulovlig migration
 intensivere indsatsen mod netværk af menneskesmuglere og menneskehandlere
gennem bedre informationsudvekslingssystemer, efterforskning og
retsforfølgning
Om andre migrationsrelaterede spørgsmål
 reducere transaktionsomkostningerne ved pengeoverførsler fra migranter til
under 3 %, fjerne kanaler for pengeoverførsel med omkostninger på over 5 %
og forbedre de lovgivningsmæssige rammer for øget inddragelse af ikke-
traditionelle aktører, herunder ved hjælp af nye teknologier
 tilskynde diasporasamfund til at engagere sig i oprindelseslande og fremme
lokal økonomisk udvikling
 sikre, at der er tilstrækkelig fokus på syd-syd-migration (mellem og inden for
de enkelte afrikanske lande) i nationale og regionale udviklingsdagsordener
 sikre det højest mulige niveau af beskyttelse af og bistand til fordrevne
personer, herunder flygtninge, asylansøgere og internt fordrevne, baseret på
princippet om ansvarsdeling og i fuld overensstemmelse med folkeretten.
Afsnit VI Klimaændringer og miljømæssig bæredygtighed
DA 24 DA
Det skal bekræftes i aftalen, at en ambitiøs indsats med hensyn til afhjælpning og tilpasning er
afgørende for at styre og mindske risiciene for klimaændringer, og mere generelt, at
beskyttelsen og forbedringen af miljøkvaliteten er en afgørende forudsætning for nuværende
og fremtidige generationers udvikling.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om klimaindsats
 fremskynde gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer gennem
nationalt bestemte bidrag (NDC) og nationale tilpasningsplaner
 sikre, at de eksisterende finansielle strømme fremmer lave
drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling, og undersøge mulighederne
for innovative finansieringsredskaber, der fremmer lave drivhusgasemissioner
og en klimarobust udvikling
 opbygge og/eller styrke den videnskabelige og den tekniske menneskelige og
institutionelle kapacitet inden for klima- og miljøforvaltning og -overvågning,
herunder gennem brug af jordobservationsteknologier og -
informationssystemer som Copernicus
 udvikle og/eller styrke grøn og bæredygtig blå vækst i økonomiske
nøglesektorer
Om biodiversitet og økosystemer
 fremme bevarelse, bæredygtig brug og genopretning af økosystemer, især i
Congobækkenet, med henblik på udvikling af lande, lokalbefolkningens
livsgrundlag og økosystemtjenester på lokalt og globalt plan
 beskytte vilde dyr og planter og øge offentlighedens bevidsthed om beskyttelse
af og handel med vilde dyr og planter på alle niveauer med særlig vægt på
konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og
planter (CITES) og andre relevante internationale rammer
 bevare kyst- og havområder og reducere havaffald, herunder gennem fremme
af affaldsforebyggelsespolitikker, og opskalere havoprydning
 øge lokalsamfundets inddragelse i bevarelsen af økosystemer med prioritering
af skabelse af beskæftigelse og andre økonomiske muligheder, herunder
gennem fremme af miljøvenlig og bæredygtig turisme
Om tørke, ørkendannelse og jordforringelse
 fremme integrerede strategier til at tackle tørke, jordforringelse og
ørkendannelse, herunder ved at sikre bæredygtige og retfærdige
jordbesiddelsesrettigheder og en bæredygtig forvaltning af jord-, vand- og
skovressourcer og ved at skabe bæredygtige økonomiske muligheder for
befolkningen i landdistrikterne
 gøre hurtigere fremskridt i gennemførelsen af de nationale handlingsplaner
vedtaget i henhold til FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse
(UNCCD) og andre relevante internationale og regionale initiativer, herunder
Great Green Wall-initiativet
DA 25 DA
 mobilisere yderligere midler til at bekæmpe ørkendannelse og jordforringelse
og øge inddragelsen af lokalsamfundet
Om skovbrug
 fremme retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på
skovbrugsområdet (FLEGT), herunder ved at indgå og/eller gennemføre
frivillige partnerskabsaftaler, og styrke sammenhængen og det positive samspil
på landeniveau mellem FLEGT og FN's program om reduktion af emissioner
fra skovrydning og skovforringelse (REDD +)
 bekæmpe ulovlig skovhugst, handel med ulovligt træ og træprodukter, øge
offentlighedens bevidsthed om skovrydning på alle niveauer og tilskynde til
forbrug af ressource- og energieffektive produkter fra bæredygtigt forvaltede
skove
 øge lokalsamfundets inddragelse i beskyttelsen af skovene med prioritering af
skabelse af beskæftigelse og andre økonomiske muligheder inden for bevarelse
af økosystemer
Om bæredygtig urbanisering
 skabe gunstige retlige og politiske rammer for en bæredygtig byudvikling i
overensstemmelse med FN's New Urban Agenda ved aktivt at inddrage lokale
myndigheder med særlig fokus på gennemsigtige og regulerede opkøb af jord
og ejendomsrettigheder
 styrke kapacitetsopbygning og lancere oplysningskampagner
 udvikle løsninger inden for bæredygtig energi og bymobilitet med tilstrækkelig
finansiering på nationalt og internationalt plan, herunder gennem offentlig-
private partnerskaber
 forbedre håndteringen af affald og alle farlige stoffer og bekæmpe alle former
for forurening
 fremme naturbaserede løsninger for at styrke modstandsdygtigheden i
byområder.
DA 26 DA
4. AFTALE MELLEM EU OG VESTINDIEN
Del 1 GRUNDLAG FOR SAMARBEJDE
Det skal fastslås i aftalen, at partnerskabet mellem EU og Vestindien er baseret på de
generelle mål, principper og tilsagn, der er fastlagt i den generelle del af denne aftale, og på
de specifikke mål og tilsagn, der er fastlagt i denne protokol.
Aftalen skal uddybe de eksisterende forbindelser mellem Den Europæiske Union og den
vestindiske region og skabe et gensidigt fordelagtigt partnerskab, der gør det muligt at opfylde
2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og de enkelte parters vigtige interesser.
Parterne vil mere specifikt bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
 bekæmpe klimaændringer og sikre effektiv adgang til og bæredygtig
forvaltning af naturressourcer med henblik på at skabe en bæredygtig social og
økonomisk udvikling
 styrke offentlige og private investeringer og skabe anstændigt arbejde til alle
 opbygge sikre og inklusive samfund, opnå ligestilling mellem mænd og
kvinder og tilvejebringe holdbare alternativer for unge underbygget af effektive
socialbeskyttelsespolitikker
 sikre overholdelse af globale standarder for korruption, organiseret kriminalitet
og skatteforvaltning.
Aftalen skal bygge på og erstatte den fælles partnerskabsstrategi for EU og Caribien.
Aftalen skal anerkende de tætte forbindelser mellem regionerne i EU's yderste periferi og de
oversøiske lande og territorier og de vestindiske lande og deres rolle i den regionale
integration.
Aftalen skal forpligte parterne til at gennemføre protokollen mellem EU og Vestindien ved
hjælp af en række handlingsplaner på nationalt og regionalt plan.
Med aftalen skal der indføres et system til overvågning af fremskridt gennem dialog på alle
niveauer baseret på klare indikatorer og målbare resultater, således at det sikres, at
gennemførelsen forløber planmæssigt.
Det skal fastslås i aftalen, at parterne kan gennemgå protokollen regelmæssigt, og når det er
hensigtsmæssigt, med henblik på at tilpasse den til skiftende omstændigheder.
Del 2 STRATEGISKE PRIORITETER
Afsnit I Klimaændringer og bæredygtig forvaltning af naturressourcer
Det skal bekræftes i aftalen, at en ambitiøs indsats med hensyn til afhjælpning og tilpasning er
afgørende for at styre og mindske risiciene for klimaændringer, og mere generelt, at
beskyttelsen og forbedringen af miljøkvaliteten er en afgørende forudsætning for nuværende
og fremtidige generationers udvikling.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
DA 27 DA
Om klimaindsats
 fremskynde gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer gennem
nationalt bestemte bidrag (NDC) og nationale tilpasningsplaner
 sikre, at de eksisterende finansielle strømme fremmer lave
drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling, og undersøge mulighederne
for innovative finansieringsredskaber, der fremmer lave drivhusgasemissioner
og en klimarobust udvikling
 opbygge og/eller styrke den videnskabelige og tekniske menneskelige og
institutionelle kapacitet inden for klima- og miljøforvaltning og -overvågning,
herunder gennem brug af jordobservationsteknologier og -
informationssystemer
 udvikle og/eller styrke grøn og bæredygtig blå vækst i økonomiske
nøglesektorer
Om miljømæssig bæredygtighed
 støtte bevarelse, bæredygtig forvaltning og genopretning af økosystemer med
henblik på udvikling af lande, lokalbefolkningens livsgrundlag og
økosystemtjenester på lokalt og globalt plan
 standse skovrydning og sikre en bæredygtig skovforvaltning
 fremme en bæredygtig vandforvaltning
 forbedre affaldshåndteringen – herunder gennem effektive
indsamlingssystemer og effektiv genanvendelse – og af alle farlige stoffer
Om havforvaltning
 bevare kystøkosystemer og marine økosystemer med prioritering af en
bæredygtig udvikling af fiskeriet og turistindustrien inden for rammerne af
strategier for blå vækst
 bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret (IUU) fiskeri og støtte
udviklingen af en bæredygtig forvaltning af fiskeriet
 reducere havaffald med fokus på de grundlæggende årsager til havaffald,
herunder gennem affaldsforebyggelsespolitikker, og opskalere havoprydningen
med særlig fokus på akkumuleringszoner i gyrer
 styrke den nationale og regionale kapacitet til en ansvarlig forvaltning af hav-
og kystressourcer
 fremme udnyttelsen af havets og kysternes naturlige kapital
Om katastroferisikostyring
 øge kapaciteten til overvågning, tidlig varsling og risikovurdering og således
styrke indsatsen inden for forebyggelse, afhjælpning, beredskab, reaktion og
genopretning på nationalt plan med henblik på at øge samfundets og
infrastrukturens modstandsdygtighed i overensstemmelse med prioriteterne i
Sendai-rammen
DA 28 DA
 styrke den regionale katastrofe- og beredskabskapacitet, herunder
civilbeskyttelsesmekanismer
 fremme samarbejdet ved brug af rumteknologi og -information
 sikre lokalt ejerskab ved at inddrage de berørte lokalsamfund, civilsamfundet
og de lokale myndigheder i udarbejdelsen og gennemførelsen af politiske tiltag
med særlig fokus på de mest sårbare husholdninger og marginaliserede
grupper.
Afsnit II: Inklusiv bæredygtig økonomisk udvikling
Aftalen skal styrke parternes økonomiske og handelsmæssige forbindelser, forbedre den
makroøkonomiske og finansielle stabilitet, fremme investerings- g forretningsmuligheder,
understøtte overgangen til fuld beskæftigelse af høj kvalitet og respektere og beskytte
grundlæggende arbejdstagerrettigheder og miljømæssig bæredygtighed. Den skal styrke
udviklingen af den private sektor i alle sektorer, herunder landbrug, industri og
servicesektoren.
Hovedvektorer for investeringer og udvikling af den private sektor
Aftalen skal indeholde bestemmelser til imødegåelse af alvorlige flaskehalsproblemer, der
kræver offentlig intervention – ud over strukturelle investeringer i infrastrukturer (f.eks.
energi, transport, digital konnektivitet) – og forskning og innovation, med henblik på at skabe
et erhvervsklima, der i højere grad bidrager til at fremme investeringsstrømme og udviklingen
af den private sektor.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. forpligte sig til at:
 skabe gunstige retlige rammer med særlig fokus på beskyttelse af
ejendomsretten til jord og fast ejendom, intellektuel ejendom og investeringer,
nedbringelse af bureaukratiet ved at reducere udgifterne til certifikater, licenser
og adgang til finansiering, forsvarlige konkurrencepolitikker, herunder
gennemsigtighed for så vidt angår offentlige tilskud, og indførelse af effektive
og forudsigelige skattesystemer
 give investorerne let tilgængelige og tilstrækkelige oplysninger om, hvordan de
ekspanderer deres forretning i Vestindien, og lette de administrative procedurer
for etablering af virksomhed
 sikre en mere strategisk anvendelse af offentlige finanser, herunder kombinere
instrumenter for at tiltrække yderligere offentlige og private investeringer
 øge den indenlandske adgang til finansiering, herunder gennem reformer af
finanssystemerne med henblik på udvikling af levedygtige banksystemer og
ikke-banksystemer og innovative finansieringsmekanismer og -ordninger
 udvikle og styrke digitale finansielle tjenester, herunder mobilbanksystemer,
bl.a. gennem øget samarbejde om gennemførelsen af internationale standarder
og ved at sikre åbne markeder, forbrugerbeskyttelse og øget adgang til mobile
tjenester
DA 29 DA
 styrke udviklingen af mere efterspørgselsstyrede tekniske og erhvervsfaglige
uddannelsessystemer, som er tilpasset de lokale og regionale arbejdsmarkeders
behov og muligheder.
Nøglesektorer for investeringer og udvikling af den private sektor
Parterne vil bl.a. fokusere på følgende strategiske sektorer, som kan forventes at have en høj
multiplikatoreffekt i forhold til at fremme en inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling og
jobskabelse, der sikrer, at økonomisk vækst går hånd i hånd med miljømæssig bæredygtighed.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om grøn økonomi
 fremme overgangen til en kulstoffattig, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi,
herunder gennem støtte til bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion og
foranstaltninger om affaldsforebyggelse og miljømæssigt forsvarlig
affaldshåndtering
 øge kendskabet og kapaciteten til at anvende politiske løsningsmodeller og
bedste praksis for at forbedre ressourceeffektiviteten i hele naturressourcernes
og produkternes livscyklus
Om bæredygtig blå vækst
 indgå og/eller forny partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri, der sikrer
fiskeressourcernes bæredygtighed, fremme af bedste praksis inden for
fiskeriforvaltning og øget kapacitet til forarbejdning af fiskevarer
 udvikle en bæredygtig akvakultur gennem forenkling af procedurerne for
udstedelse af tilladelser, en effektiv fysisk planlægning med henblik på
maksimal effektivitet og bæredygtighed og mere lige konkurrencevilkår for
investorer
 sikre alle økonomiske aktører en retfærdig, bæredygtig og uhindret adgang til
udvindingsindustrien, herunder havbundsminedrift, under hensyntagen til
bæredygtighedsaspekter og opnå større gennemsigtighed og ansvarlighed,
herunder gennem fremme af gennemsigtighedsinitiativet for
udvindingsindustrien og gennemførelsen af andre relevante initiativer
 sikre ubegrænset adgang til de internationale maritime markeder og handel
baseret på fair konkurrence på kommercielle vilkår
Om bæredygtig energi
 bidrage til alle økonomiske aktørers universelle adgang til energi og til en
pålidelig og prisoverkommelig bæredygtig energiforsyning, fremme
investeringer i produktion, transmission og distribution af vedvarende energi
og i energieffektivitet og afbøde skadelige markedsfordrejninger
 øge den offentlige og private finansiering af vedvarende energi og
energieffektivitet og af udviklingen og indførelsen af rene, forskelligartede og
bæredygtige energiteknologier, herunder teknologier for vedvarende energi og
kulstoffattig energi
Om turisme
DA 30 DA
 styrke investeringer i turistsektoren ved at fremme markedsførings- og
reklamestrategier, faglig uddannelse og udbredelsen af digitale teknologier
 styrke forbindelserne mellem turistsektoren og andre økonomiske sektorer,
navnlig landbrug og fiskeri, med særlig vægt på beskyttelse af miljøet samt
landbrugs- og havturisme
 integrere bæredygtig udnyttelse og bevarelse af biodiversitet i planlægningen
og udviklingen af politikker på turistområdet
 fremme en bæredygtig, ansvarlig turisme af høj kvalitet, der respekterer
lokalsamfundenes integritet og interesser
Om forbindelsen mellem mennesker og steder
 opbygge bæredygtige infrastruktursystemer af høj kvalitet for at lette
bevægeligheden for varer og personer og fremme god miljøpraksis i
overensstemmelse med fastlagte internationale konventioner og aftaler
 sikre alle økonomiske aktører adgang til markederne for informations- og
kommunikationsteknologi (f.eks. telekommunikation, internet), herunder
gennem skabelse af gunstige lovgivningsmæssige rammer og støtte til
målrettede investeringer, og sikre borgere og virksomheder prisoverkommelig
adgang til digitale teknologier
 fremme kulturelle udvekslinger og gennemføre fælles initiativer på forskellige
kulturelle områder, herunder fælles kulturarrangementer.
 styrke samarbejdet og integrationen med regionerne i EU's yderste periferi og
oversøiske lande og territorier.
 fremme og støtte regionale integrationsprocesser i Vestindien og Latinamerika.
Handelssamarbejde
Aftalen har til formål at fremme mulighederne for samhandel og investeringer mellem
parterne for at sikre en inklusiv og bæredygtig udvikling.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. forpligte sig til at:
 styrke mekanismer og procedurer og øge kapaciteten inden for rammerne af de
aftalte handelsordninger
 sikre indførelse af rammebetingelser og relevante nationale politikker til
fremme af samhandel, som bidrager til inklusiv vækst og bæredygtig udvikling,
jobskabelse, økonomisk diversificering og industrialisering, herunder gennem
en styrkelse af produktionskapaciteten og iværksætteri og øgede investeringer i
værdiskabende og arbejdskraftintensive sektorer og integrering i globale og
regionale værdikæder
 styrke mekanismer, procedurer og institutioner for at øge kapaciteten til at
fastlægge og gennemføre handelspolitikker og for at give den private sektor
mulighed for at drage fordel af sådanne politikker og de øgede muligheder
 bygge videre på, fremme og støtte regionale integrationsprocesser, herunder
handelslettelser og harmonisering af lovgivningen, for at hjælpe landene med
DA 31 DA
at drage større fordel af samhandel med nabolande og bidrage til at fremme
regional stabilitet, samhørighed og velstand.
Afsnit III: Sikkerhed for mennesker, menneskerettigheder og god regeringsførelse
Aftalen skal bekræfte, at modstandsdygtige samfund – samfund med ansvarlige,
demokratiske, effektive og gennemsigtige institutioner, hvor menneskerettighederne og de
grundlæggende frihedsrettigheder er beskyttet fuldt ud, og hvor borgere og grupper har
tilstrækkeligt råderum til at give udtryk for deres ønsker til udformningen af politikker – har
de bedste forudsætninger for at tilpasse sig, reagere på og håndtere ændringer på nationalt og
internationalt plan hensigtsmæssigt.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om kriminalitet og sikkerhed for mennesker
 bekæmpe produktion af, handel med og forbrug af ulovlige stoffer med særlig
fokus på efterspørgselssiden, forebyggelse og uddannelse
 forbedre forvaltningen af migrationsstrømme og tackle menneskehandel,
tvangsfordrivelser og smugling af migranter, håndvåben og lette våben og
andre konventionelle våben og den strategiske handelskontrol med produkter
med dobbelt anvendelse gennem en bedre forvaltning af grænsekontrollen,
grænseoverskridende efterretning, informationsdeling og udveksling af
eksperter og teknisk bistand
 sætte ind over for bandevold på grundlag af en samlet tilgang med fokus på
årsager og forebyggelse og tage fat på de faktorer, der kan skabe et miljø, som
fremmer radikalisering
 samarbejde om at forhindre brug af finanssystemer, institutioner og udpegede
ikkefinansielle virksomheder og erhverv til hvidvaskning af indtægter fra
kriminelle aktiviteter (herunder ulovlig handel og korruption) og til
finansiering af terrorisme i overensstemmelse med internationale standarder
Om menneskerettigheder og retfærdighed
 fuldt ud anvende princippet om ikkeforskelsbehandling på grundlag af etnisk
oprindelse, køn, alder, handicap, religion eller tro og seksuel orientering med
særlig fokus på ophævelse af diskriminerende lovgivning
 fremme dialog og samarbejde om afskaffelse af dødsstraf og bekæmpe tortur
og mishandling samt dårlig optræden fra sikkerhedsstyrkernes side
 sætte en stopper for vold i hjemmet, seksuel og arbejdsmæssig udnyttelse,
fremme børns rettigheder, afskaffe børnearbejde, børnemishandling og fysisk
afstraffelse og bekæmpe menneskehandel og alle former for udnyttelse i
profitøjemed i både lovlige og ulovlige økonomier
 styrke institutionerne og retsstaten, sikre fair adgang til domstolsprøvelse og
retsvæsenets uafhængighed og ansvarlighed, styrke kapacitetsopbygningen af
retsvæsenet, indhente sagsefterslæb og sætte en stopper for overdreven brug af
varetægtsfængsling
DA 32 DA
 forbedre fængselsforholdene, gennemføre sociale rehabiliteringsprogrammer
med henblik på social reintegration af indsatte og tackle de sociale og
sikkerhedsmæssige problemer, der er forbundet med udvisning af kriminelle
fra tredjelande
Om god regeringsførelse og skatteforhold
 fremme god regeringsførelse, herunder sund forvaltning af de offentlige
finanser, gennemsigtighed og ansvarlighed
 indføre nye ordninger og styrke eksisterende ordninger til bekæmpelse af
korruption, bestikkelse og økonomisk kriminalitet, herunder hvidvaskning af
penge;
 bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning med
særlig fokus på øget gennemsigtighed på skatteområdet, udveksling af
oplysninger og fair skattekonkurrence i overensstemmelse med relevante
internationale standarder og rammer.
 intensivere den politiske dialog med usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner
med henblik på at opfylde internationale standarder for skatteforvaltning.
Afsnit IV: Menneskelig udvikling og social samhørighed
Aftalen skal bekræfte parternes tilsagn om at afskaffe alle former for fattigdom inden 2030,
gribe effektivt ind over for ulighed og opnå ligestilling mellem kønnene og skabe
forudsætningerne for befolkningens faktiske deltagelse i det demokratiske liv og for et aktivt
bidrag til bæredygtig økonomisk vækst. Det skal ligeledes anerkendes, at social beskyttelse er
en grundlæggende investering i udryddelse af fattigdom og bekæmpelse af ulighed og et
vigtigt middel til at skabe en selvforstærkende proces til fremme af en inklusiv og bæredygtig
økonomisk udvikling ved at geninvestere økonomiske gevinster mere bredt i samfundet og i
mennesker.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om menneskelig udvikling
 sikre, at alle piger og drenge gennemfører gratis uddannelse på førskole-,
primær- og sekundærtrinnet af høj kvalitet, og at optaget på de videregående
uddannelser øges væsentligt
 opnå universel sundhedsdækning og lige adgang til sundhedsydelser, herunder
seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), gennem en styrkelse af
nationale sundhedssystemer på alle niveauer og af kapaciteten til tidlig
varsling, risikoreduktion og styring af nationale og globale sundhedsrisici og
træffe foranstaltninger til gennemførelse af globale sundhedstraktater
 sikre adgang til sikkert drikkevand i tilstrækkelige mængder til en
overkommelig pris for at opfylde grundlæggende behov, herunder for sanitet
og hygiejne, og beskytte sundhed og trivsel
 sikre, at alle kan få adgang til tilstrækkelige, økonomisk overkommelige, sikre
og nærende fødevarer
DA 33 DA
 forhindre en stigning i antallet af ikkeoverførbare sygdomme ved at fremme
sund kost og en sund livsstil
 tackle udfordringerne forbundet med miljøbetinget tvangsfordrivelse og dens
følger for migranter og deres lokalsamfund
 vedtage målrettede politikker og foretage tilstrækkelige investeringer for at
fremme unges rettigheder og lette deres deltagelse i samfundslivet,
civilsamfundet og økonomien
Om social beskyttelse
 vedtage politikker, der fremmer opnåelsen og opretholdelsen af en
indkomstvækst for de 40 % af befolkningen med de laveste indkomster, der
overstiger det nationale gennemsnit
 udvide den sociale sikringsdækning gennem grundlæggende
indkomstsikkerhed og passende og solide sociale sikringsordninger
 skabe mere inklusive og velfungerende arbejdsmarkeder og
beskæftigelsespolitikker til fremme af anstændigt arbejde til alle, herunder
forbedring af arbejdstagernes sundheds- og sikkerhedsforhold
 tage fat på problemstillinger forbundet med den uformelle økonomi, herunder
adgang til kredit og mikrofinansiering og styrkede sociale
beskyttelsesforanstaltninger, med henblik på at fremme en mere glidende
overgang til den formelle økonomi
Om ligestilling mellem kønnene
 sikre, at alle undertegner, ratificerer og fuldt ud gennemfører konventionen om
afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og
tillægsprotokollen hertil om kvinders rettigheder
 sikre pigers og kvinders fysiske og psykologiske integritet ved at udrydde alle
former for kønsbaseret vold, herunder menneskehandel, og bringe
børneægteskaber og tvangsægteskaber til ophør
 sikre, at pigers og kvinders sociale rettigheder respekteres og fremmes, navnlig
inden for sundhed og uddannelse
 styrke pigers og kvinders stemme og deltagelse i det politiske liv gennem
kvinders øgede deltagelse i valgprocesser, politiske processer,
ledelsesprocesser, fredsprocesser og mægling og ved at styrke organisationer,
der arbejder for pigers og kvinders rettigheder
 styrke kvinders økonomiske rettigheder ved at lette deres adgang til finansielle
tjenester, råderetten over og anvendelsen af jord og andre produktionsmidler og
støtte kvindelige iværksættere.
Støtte til Haiti
Aftalen skal anerkende den særlige situation i Haiti som det eneste mindst udviklede land i
regionen og forpligte parterne til et vedvarende samarbejde om at afhjælpe de strukturelle
svagheder i landet og støtte alle ovennævnte mål, herunder konsolidering af statsinstitutioner,
DA 34 DA
styrkelse af den overordnede regeringsførelse, retsstatsprincippet og menneskerettighederne,
bekæmpelse af korruption og aftalt spil og mindskelse af fattigdom og social ulighed.
DA 35 DA
5. AFTALE MELLEM EU OG STILLEHAVSOMRÅDET
Del 1 GRUNDLAG FOR SAMARBEJDE
Det skal fastslås i aftalen, at partnerskabet mellem EU og Stillehavsområdet er baseret på de
generelle mål, principper og tilsagn, der er fastlagt i den generelle del af denne aftale, og på
de specifikke mål og tilsagn, der er fastlagt i denne protokol.
Aftalen skal uddybe de eksisterende forbindelser mellem Den Europæiske Union og
Stillehavsområdet og skabe et gensidigt fordelagtigt partnerskab, der gør det muligt at opfylde
2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og de enkelte parters vigtige interesser.
Parterne vil mere specifikt bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
 sikre en bæredygtig adgang til og forvaltning af naturressourcer og øge
modstandsdygtigheden over for indvirkningen af klimaændringer og
naturkatastrofer på en bæredygtig økonomisk og social udvikling;
 styrke offentlige og private investeringer og skabe anstændigt arbejde til alle
 opbygge rummelige og sikre samfund ved at støtte forsoningsprocesser, opnå
ligestilling mellem mænd og kvinder og styrke politikker for menneskelig
udvikling og social beskyttelse
 sikre overholdelse af internationale standarder vedrørende korruption,
skatteforvaltning og organiseret kriminalitet.
Aftalen skal bygge på og erstatte EU's strategi for Stillehavsøerne.
Aftalen skal anerkende de tætte forbindelser mellem EU's oversøiske lande og territorier og
Stillehavslandene og deres rolle i den regionale integration.
Aftalen skal forpligte parterne til at gennemføre protokollen mellem EU og Stillehavsområdet
ved hjælp af en række handlingsplaner på nationalt og regionalt plan.
Med aftalen skal der indføres et system til overvågning af fremskridt gennem dialog på alle
niveauer baseret på klare indikatorer og målbare resultater, således at det sikres, at
gennemførelsen forløber planmæssigt.
Det skal fastslås i aftalen, at parterne kan gennemgå protokollen regelmæssigt, og når det er
hensigtsmæssigt, med henblik på at tilpasse den til skiftende omstændigheder.
Del 2 STRATEGISKE PRIORITETER
Afsnit I Klimaændringer og bæredygtig forvaltning af naturressourcer
Det skal bekræftes i aftalen, at en ambitiøs indsats med hensyn til afhjælpning og tilpasning er
afgørende for at styre og mindske risiciene for klimaændringer, og mere generelt, at
beskyttelsen og forbedringen af miljøkvaliteten er en afgørende forudsætning for nuværende
og fremtidige generationers udvikling.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
DA 36 DA
Om klimaindsats
 fremskynde gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer gennem
nationalt bestemte bidrag (NDC) og nationale tilpasningsplaner
 sikre, at de eksisterende finansielle strømme fremmer lave
drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling, og undersøge mulighederne
for innovative finansieringsredskaber, der fremmer lave drivhusgasemissioner
og en klimarobust udvikling
 opbygge og/eller styrke den videnskabelige og tekniske menneskelige og
institutionelle kapacitet inden for klima- og miljøforvaltning og -overvågning,
herunder gennem brug af jordobservationsteknologier og -
informationssystemer
 udvikle og/eller styrke grøn og blå vækst i økonomiske nøglesektorer
Om miljømæssig bæredygtighed
 støtte bevarelse, bæredygtig forvaltning og genopretning af økosystemer med
henblik på udvikling af lande, lokalbefolkningens livsgrundlag og
økosystemtjenester på lokalt og globalt plan
 standse skovrydning og sikre en bæredygtig skovforvaltning
 fremme en bæredygtig vandforvaltning
 forbedre affaldshåndteringen – herunder gennem effektive
indsamlingssystemer og effektiv genanvendelse – og af alle farlige stoffer
Om havforvaltning
 bevare kyst- og havområder og deres biodiversitet med prioritering af en
bæredygtig udvikling af fiskeriet og turistindustrien inden for rammerne af
strategier for blå vækst
 bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret (IUU) fiskeri og støtte
udviklingen af en bæredygtig forvaltning af fiskeriet
 reducere havaffald med fokus på de grundlæggende årsager til havaffald,
herunder gennem affaldsforebyggelsespolitikker, og opskalere havoprydningen
med særlig fokus på akkumuleringszoner i gyrer
Om katastroferisikostyring
 øge kapaciteten til overvågning, tidlig varsling og risikovurdering og således
styrke indsatsen inden for forebyggelse, afhjælpning, beredskab, reaktion og
genopretning på nationalt plan med henblik på at øge samfundets og
infrastrukturens modstandsdygtighed i overensstemmelse med prioriteterne i
Sendai-rammen
 styrke den regionale katastrofe- og beredskabskapacitet, herunder
civilbeskyttelsesmekanismer, med henblik på at styrke forskning og formidle
bedste praksis
 fremme samarbejdet ved brug af rumteknologi og -information
 sikre lokalt ejerskab ved at inddrage de berørte lokalsamfund, civilsamfundet
og de lokale myndigheder i udarbejdelsen og gennemførelsen af politiske tiltag
DA 37 DA
med særlig fokus på de mest sårbare husholdninger og marginaliserede
grupper.
Afsnit II: Inklusiv bæredygtig økonomisk udvikling
Aftalen skal styrke parternes økonomiske og handelsmæssige forbindelser, forbedre den
makroøkonomiske og finansielle stabilitet, fremme investerings- g forretningsmuligheder,
understøtte overgangen til fuld beskæftigelse af høj kvalitet og respektere og beskytte
grundlæggende arbejdstagerrettigheder og miljømæssig bæredygtighed. Den skal styrke
udviklingen af den private sektor i alle sektorer, herunder landbrug, industri og
servicesektoren.
Hovedvektorer for investeringer og udvikling af den private sektor
Aftalen skal indeholde bestemmelser til imødegåelse af alvorlige flaskehalsproblemer, der
kræver offentlig intervention – ud over strukturelle investeringer i infrastrukturer (f.eks.
energi, transport, digital konnektivitet) – og forskning og innovation, med henblik på at skabe
et erhvervsklima, der i højere grad bidrager til at fremme investeringsstrømme og udviklingen
af den private sektor.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. forpligte sig til at:
 skabe gunstige retlige rammer med særlig fokus på beskyttelse af
ejendomsretten til jord og fast ejendom, intellektuel ejendom og investeringer;
nedbringe bureaukratiet ved at reducere udgifterne til certifikater, licenser og
adgang til finansiering, forsvarlige konkurrencepolitikker, herunder
gennemsigtighed for så vidt angår offentlige tilskud, og indførelse af
investeringsvenlige skattesystemer
 give investorerne let tilgængelige og tilstrækkelige oplysninger om, hvordan de
ekspanderer deres forretning i Stillehavsområdet, og lette de administrative
procedurer for etablering af virksomhed
 sikre en mere strategisk anvendelse af offentlige finanser, herunder kombinere
instrumenter for at tiltrække yderligere offentlige og private investeringer
 øge den indenlandske adgang til finansiering, herunder gennem reformer af
finanssystemerne med henblik på udvikling af levedygtige banksystemer og
ikke-banksystemer og innovative finansieringsmekanismer og -ordninger
 udvikle og styrke digitale finansielle tjenester, herunder mobilbanksystemer,
bl.a. gennem øget samarbejde om gennemførelsen af internationale standarder
og ved at sikre åbne markeder, forbrugerbeskyttelse og øget adgang til mobile
tjenester
 styrke udviklingen af mere efterspørgselsstyrede tekniske og erhvervsfaglige
uddannelsessystemer, som er tilpasset de lokale og regionale arbejdsmarkeders
behov og muligheder.
Nøglesektorer for investeringer og udvikling af den private sektor
Parterne vil bl.a. fokusere på følgende strategiske sektorer, som kan forventes at have en høj
multiplikatoreffekt i forhold til at fremme en inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling og
jobskabelse, der sikrer, at økonomisk vækst går hånd i hånd med miljømæssig bæredygtighed.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
DA 38 DA
Om grøn økonomi
 fremme overgangen til en kulstoffattig, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi,
herunder gennem støtte til bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion og
foranstaltninger om affaldsforebyggelse og miljømæssigt forsvarlig
affaldshåndtering
 øge kendskabet og kapaciteten til at anvende politiske løsningsmodeller og
bedste praksis for at forbedre ressourceeffektiviteten i hele naturressourcernes
og produkternes livscyklus
Om bæredygtig blå vækst
 indgå og/eller forny partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri, der sikrer
fiskeressourcernes bæredygtighed, fremme af bedste praksis inden for
fiskeriforvaltning og øget kapacitet til forarbejdning af fiskevarer
 udvikle en bæredygtig akvakultur gennem forenkling af procedurerne for
udstedelse af tilladelser, en effektiv fysisk planlægning med henblik på
maksimal effektivitet og bæredygtighed og mere lige konkurrencevilkår for
investorer
 sikre alle økonomiske aktører en retfærdig, bæredygtig og uhindret adgang til
udvindingsindustrien, herunder havbundsminedrift, under hensyntagen til
bæredygtighedsaspekter og opnå større gennemsigtighed og ansvarlighed,
herunder gennem fremme af gennemsigtighedsinitiativet for
udvindingsindustrien og gennemførelsen af andre relevante initiativer
 sikre ubegrænset adgang til de internationale maritime markeder og handel
baseret på fair konkurrence på kommercielle vilkår
Om bæredygtig energi
 bidrage til alle økonomiske aktørers universelle adgang til energi og til en
pålidelig og prisoverkommelig bæredygtig energiforsyning, fremme
investeringer i produktion, transmission og distribution af vedvarende energi
og i energieffektivitet og afbøde skadelige markedsfordrejninger
 øge den offentlige og private finansiering af vedvarende energi og
energieffektivitet og af udviklingen og indførelsen af rene, forskelligartede og
bæredygtige energiteknologier, herunder teknologier for vedvarende energi og
kulstoffattig energi
Om turisme
 styrke investeringer i turistsektoren ved at fremme markedsførings- og
reklamestrategier, faglig uddannelse og udbredelsen af digitale teknologier
 styrke forbindelserne mellem turistsektoren og andre økonomiske sektorer,
navnlig landbrug og fiskeri, med særlig vægt på beskyttelse af miljøet samt
landbrugs- og havturisme
 integrere bæredygtig udnyttelse og bevarelse af biodiversitet i planlægningen
og udviklingen af politikker på turistområdet
 fremme en bæredygtig, ansvarlig turisme af høj kvalitet, der respekterer
lokalsamfundenes integritet og interesser
DA 39 DA
Om forbindelsen mellem mennesker og steder
 opbygge bæredygtige infrastruktursystemer af høj kvalitet for at lette
bevægeligheden for varer og personer og fremme god miljøpraksis i
overensstemmelse med fastlagte internationale konventioner og aftaler
 sikre alle økonomiske aktører adgang til markederne for informations- og
kommunikationsteknologi (f.eks. telekommunikation, internet), herunder
gennem skabelse af gunstige lovgivningsmæssige rammer og støtte til
målrettede investeringer, og sikre borgere og virksomheder prisoverkommelig
adgang til digitale teknologier
 fremme kulturelle udvekslinger og gennemføre fælles initiativer på forskellige
kulturelle områder
 styrke samarbejdet og integrationen med EU's oversøiske lande og territorier
Handelssamarbejde
Aftalen har til formål at fremme mulighederne for samhandel og investeringer mellem
parterne for at sikre en inklusiv og bæredygtig udvikling.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
 styrke mekanismer og procedurer og øge kapaciteten inden for rammerne af de
aftalte handelsordninger
 sikre indførelse af rammebetingelser ved at tage fat på begrænsninger for
erhvervslivet og gennemføre de nødvendige reformer, fremme samhandel og
eksport, som bidrager til inklusiv vækst og bæredygtig udvikling, jobskabelse,
økonomisk diversificering og industrialisering, herunder gennem en styrkelse
af produktionskapaciteten og iværksætteri og øgede investeringer i
værdiskabende og arbejdskraftintensive sektorer og integrering i globale og
regionale værdikæder
 bygge videre på, fremme og støtte regionale integrationsprocesser for at hjælpe
landene med at drage fordel af samhandel med nabolande og bidrage til at
fremme regional stabilitet, samhørighed og velstand
 øge handelssamarbejdet med EU's oversøiske lande og territorier
 styrke mekanismer, procedurer og institutioner for at øge kapaciteten til at
fastlægge og gennemføre handelspolitikker og for at give den private sektor
mulighed for at drage fordel af sådanne politikker og de øgede muligheder
 bygge videre på, fremme og støtte regionale integrationsprocesser, herunder
handelslettelser og harmonisering af lovgivningen, for at hjælpe landene med
at drage større fordel af samhandel med nabolande og bidrage til at fremme
regional stabilitet og velstand.
Afsnit III: Sikkerhed, menneskerettigheder og god regeringsførelse
Aftalen skal bekræfte, at modstandsdygtige samfund – samfund med ansvarlige,
demokratiske, effektive og gennemsigtige institutioner, hvor menneskerettighederne og de
grundlæggende frihedsrettigheder er beskyttet fuldt ud, og hvor borgere og grupper har
DA 40 DA
tilstrækkeligt råderum til at give udtryk for deres ønsker til udformningen af politikker – har
de bedste forudsætninger for at tilpasse sig, reagere på og håndtere ændringer på nationalt og
internationalt plan hensigtsmæssigt.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om fred og sikkerhed
 støtte forsoningsprocesser og konfliktforebyggelsesinitiativer, herunder dem,
der er baseret på etniske problemer og konflikter
 gribe løbende ind over for ulovlig handel med håndvåben og stoffer og sikre
integration af udviste kriminelle fra moderlande
 udvikle samarbejdet om overvågning på havet og i luftrummet og identificere
behov og midler til bekæmpelse af cyberkriminalitet
 styrke forvaltningssystemerne for at håndtere ulovlig migration,
menneskesmugling og menneskehandel og tilknyttede kriminelle netværk med
særlig fokus på beskyttelse af ofrene og udvikling af forebyggelsesstrategier
for udsatte personer
 samarbejde om at forhindre brug af finanssystemer, institutioner og udpegede
ikkefinansielle virksomheder og erhverv til hvidvaskning af indtægter fra
kriminelle aktiviteter (herunder ulovlig handel og korruption) og til
finansiering af terrorisme i overensstemmelse med internationale standarder
Om menneskerettigheder, retfærdighed og demokratiske principper
 fuldt ud anvende princippet om ikkeforskelsbehandling på grundlag af etnisk
oprindelse, køn, alder, handicap, religion eller tro og seksuel orientering med
særlig fokus på ophævelse af diskriminerende lovgivning
 fremme dialog og samarbejde om afskaffelse af dødsstraf og bekæmpe tortur
og mishandling
 fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, børns rettigheder og oprindelige
folks rettigheder
 fremme lige adgang til domstolsprøvelse og mekanismer til beskyttelse og
overvågning af menneskerettigheder
 respektere demokratiske principper og institutioner, fredelig magtoverdragelse
og grundlæggende værdier i overensstemmelse med Biketawa-erklæringen fra
2000 Forum Leaders og rammen for Stillehavsområdets regionalisme
("Framework of Pacific Regionalism") fra 2014
 sikre rådgivende strukturer og processer, hvor der tages højde for traditionel
viden og lokalsamfundets interesser
Om god regeringsførelse og skatteforhold
 fremme god regeringsførelse og indføre nye ordninger og styrke eksisterende
ordninger til bekæmpelse af korruption, bestikkelse og hvidvaskning af penge
 bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning med
særlig fokus på øget gennemsigtighed på skatteområdet, udveksling af
DA 41 DA
oplysninger og fair skattekonkurrence i overensstemmelse med relevante
internationale standarder og rammer.
 intensivere den politiske dialog med usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner
med henblik på at opfylde internationale standarder for skatteforvaltning.
Afsnit IV: Menneskelig udvikling og social samhørighed
Aftalen skal bekræfte parternes tilsagn om at afskaffe alle former for fattigdom inden 2030,
gribe effektivt ind over for ulighed og opnå ligestilling mellem kønnene og skabe
forudsætningerne for befolkningens faktiske deltagelse i det demokratiske liv og for et aktivt
bidrag til bæredygtig økonomisk vækst. Det skal ligeledes anerkendes, at social beskyttelse er
en grundlæggende investering i udryddelse af fattigdom og bekæmpelse af ulighed og et
vigtigt middel til at skabe en selvforstærkende proces til fremme af en inklusiv og bæredygtig
økonomisk udvikling ved at geninvestere økonomiske gevinster mere bredt i samfundet og i
mennesker.
Parterne vil i denne forbindelse bl.a. træffe konkrete foranstaltninger til at:
Om menneskelig udvikling
 sikre, at alle piger og drenge gennemfører gratis uddannelse på førskole-,
primær- og sekundærtrinnet af høj kvalitet, og at optaget på de videregående
uddannelser øges væsentligt, gennem en styrkelse af de nationale
uddannelsessystemer på alle niveauer
 opnå universel sundhedsdækning og lige adgang til sundhedsydelser, herunder
seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), gennem en styrkelse af
nationale sundhedssystemer på alle niveauer og af kapaciteten til tidlig
varsling, risikoreduktion og styring af nationale og globale sundhedsrisici og
træffe foranstaltninger til gennemførelse af globale sundhedstraktater
 sikre adgang til sikkert drikkevand i tilstrækkelige mængder til en
overkommelig pris for at opfylde grundlæggende behov, herunder for sanitet
og hygiejne, og beskytte sundhed og trivsel
 sikre, at alle kan få adgang til tilstrækkelige, økonomisk overkommelige, sikre
og nærende fødevarer
 forhindre en stigning i antallet af ikkeoverførbare sygdomme ved at fremme
sund kost og en sund livsstil
 tackle udfordringerne forbundet med miljøbetinget tvangsfordrivelse og dens
følger for migranter og deres lokalsamfund
 vedtage målrettede politikker og foretage tilstrækkelige investeringer for at
fremme unges rettigheder og lette deres deltagelse i samfundslivet,
civilsamfundet og økonomien
Om social beskyttelse
 vedtage politikker, der fremmer opnåelsen og opretholdelsen af en
indkomstvækst for de 40 % af befolkningen med de laveste indkomster, der
overstiger det nationale gennemsnit
DA 42 DA
 udvide den sociale sikringsdækning gennem grundlæggende
indkomstsikkerhed og passende og solide sociale sikringsordninger
 skabe mere inklusive og velfungerende arbejdsmarkeder og
beskæftigelsespolitikker til fremme af anstændigt arbejde til alle, herunder
forbedring af arbejdstagernes sundheds- og sikkerhedsforhold
 tage fat på problemstillinger forbundet med den uformelle økonomi, herunder
adgang til kredit og mikrofinansiering og styrkede sociale
beskyttelsesforanstaltninger, med henblik på at fremme en mere glidende
overgang til den formelle økonomi.
Om ligestilling mellem kønnene
 sikre, at alle undertegner, ratificerer og fuldt ud gennemfører konventionen om
afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og
tillægsprotokollen hertil om kvinders rettigheder
 sikre pigers og kvinders fysiske og psykologiske integritet ved at udrydde alle
former for kønsbaseret vold og bringe børneægteskaber og tvangsægteskaber
til ophør
 sikre, at pigers og kvinders sociale rettigheder respekteres og fremmes, navnlig
inden for sundhed og uddannelse
 styrke pigers og kvinders stemme og deltagelse i det politiske liv gennem
kvinders øgede deltagelse i valgprocesser, politiske processer,
ledelsesprocesser, fredsprocesser og mægling og ved at styrke organisationer,
der arbejder for pigers og kvinders rettigheder
 styrke kvinders økonomiske rettigheder ved at lette deres adgang til finansielle
tjenester, råderetten over og anvendelsen af jord og andre produktionsmidler og
støtte kvindelige iværksættere.
DA 43 DA
6. DIVERSIFICERET SAMARBEJDE
Det skal fastslås i aftalen, at parterne vil stille passende midler – både finansielle og
ikkefinansielle – til rådighed med henblik på at virkeliggøre de mål, der er fastsat i denne
aftale. Samarbejdet skal være diversificeret og inddrage en bred vifte af politikker og
instrumenter og være skræddersyet til specifikke behov, strategier, prioriteter og
ressourcer, således at det afspejler de stadig mere forskellige forhold i de enkelte lande og
regioner.
Finansiering af partnerskabet
Aftalen skal bekræfte EU's tilsagn om fortsat at støtte og samarbejde med AVS-landene
om at skabe gensidigt fordelagtige resultater. EU's finansielle tilsagn skal afspejle
parternes forskellige kapaciteter og behov.
EU skal bekræfte sit kollektive tilsagn om at yde 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI)
i officiel udviklingsbistand (ODA) og 0,2 % af BNI til de mindst udviklede lande inden
for 2030-dagsordenens tidsramme.
EU skal ligeledes bekræfte betydningen af en samlet og integreret tilgang til mobilisering
af finansiering og andre gennemførelsesmidler fra alle tilgængelige kilder
(offentlige/private, nationale/internationale) og alle aktører, herunder gennem innovative
finansieringskilder og -instrumenter, viden, ekspertise, kapacitetsopbygning, teknologi og
ikkefinansielle ressourcer.
EU skal bekræfte sit tilsagn om at målrette sin finansielle bistand til de områder, hvor
behovet er størst, og hvor den kan have den største virkning, særligt de mindst udviklede
lande, små udviklingsøstater og lande i skrøbelige situationer og i konflikt. Der skal
ligeledes være særlig fokus de udfordringer, der er forbundet med ulighed og social
udstødelse, og på udfordringerne i mellemindkomstlande.
Partnerne bør forpligte sig til at mobilisere nationale ressourcer i overensstemmelse med
Addis Abeba-handlingsplanen, herunder offentlige finanser, for at nå målene for
bæredygtig udvikling. De skal tilstræbe at reformere deres skattepolitik og -forvaltning,
forbedre skatteopkrævningen og tackle skatteunddragelse og skatteundgåelse og ulovlige
finansielle strømme, herunder i skattely. De bør ligeledes forpligte sig til at gennemføre de
internationale standarder for skatteforvaltning, der er fastsat af relevante internationale
organer.
Private kapitalstrømme er et afgørende supplement til de nationale
udviklingsbestræbelser. Partnerne vil udvikle politikker og i påkommende tilfælde styrke
de reguleringsmæssige rammer for i højere grad at tilpasse den private sektors
incitamenter med offentlige mål og fremme langsigtede investeringer af høj kvalitet.
Aftalen skal anerkende betydningen af pengeoverførsler som et afgørende redskab til
udviklingsfinansiering. Parterne vil forpligte sig til at fremme hurtigere, billigere og
sikrere overførsler i både kilde- og modtagerlandene og til at sikre, at den relevante
lovgivning ikke indeholder bestemmelser, der hindrer en effektiv brug af lovlige
pengeoverførselskanaler.
EU skal udvikle nye former for samarbejde med flere af de mest udviklede AVS-lande,
herunder mulighed for samfinansiering, for at fremme gennemførelsen af 2030-
DA 44 DA
dagsordenen, støtte mindre udviklede lande og imødegå specifikke regionale og globale
udfordringer i fællesskab.
Effektivt udviklingssamarbejde
Aftalen skal bekræfte betydningen og vigtigheden af dagsordenen om
udviklingseffektivitet som vedtaget i forskellige internationale fora og parternes tilsagn
om at anvende følgende principper på alle former for udviklingssamarbejde:
partnerlandenes ejerskab af udviklingsprioriteter, inkluderende udviklingspartnerskaber,
fokus på resultater, gennemsigtighed og gensidig ansvarlighed.
Det skal fastslås i aftalen, at der vil blive anvendt forskellige og komplementære
fremgangsmåder (f.eks. projektstøtte budgetstøtte, blandede instrumenter, trustfonde) og
metoder til gennemførelse af støtten (herunder handelsstøtte, twinning, teknisk bistand og
kapacitetsopbygning), afhængigt af det enkelte lands kapacitet, behov og resultater og
inden for rammerne af en dialog mellem AVS-staterne og EU. Budgetstøtten skal
anvendes til at levere bæredygtige resultater til støtte for målene for bæredygtig udvikling.
Det skal fastslås i aftalen, at EU varetager koordineringen med medlemsstaterne for at
styrke det finansielle samarbejde, herunder gennem en øget og mere effektiv koordinering,
under hensyntagen til deres respektive komparative fordele. Fælles programmering og
gennemførelse skal fremmes og styrkes for at sikre en mere sammenhængende, effektiv
og koordineret støtte til virkeliggørelsen af fælles mål.
DA 45 DA
7. INSTITUTIONEL RAMME
Aktører
Det skal bekræftes i aftalen, at regeringerne i AVS-landene spiller en central rolle i
partnerskabet gennem fastlæggelsen af prioriteter og strategier for deres lande. Aftalen
skal ligeledes anerkende de nationale parlamenters og lokale myndigheders bidrag til at
øge den demokratiske ansvarlighed og supplere statslige foranstaltninger.
Aftalen skal styrke de regionale og kontinentale organisationers rolle, især i forvaltningen
og gennemførelsen af de tre regionale partnerskaber, og sikre, at der tages behørigt hensyn
til tværnationale prioriteter, og at eksisterende rammer for samarbejde strømlines på en
effektiv måde.
Aftalen skal anerkende, støtte og styrke civilsamfundsorganisationernes og den private
sektors rolle som vigtige partnere i styrkelsen af forbindelserne mellem befolkningen og
regeringen i de enkelte partnerlande og i virkeliggørelsen af partnerskabets mål.
Institutionelle bestemmelser
Aftalen skal indeholde bestemmelser om en reformeret institutionel arkitektur til
forvaltning af partnerskabet, der er baseret på anvendelsen af principperne om nærhed og
komplementaritet og sikrer en større sammenhæng og strømlining mellem de forskellige
eksisterende strukturer på forskellige niveauer.
Med hensyn til de tre regionale aftaler skal der afholdes topmøder for at sikre den
nødvendige strategiske politiske styring til at forvalte de tre regionale partnerskaber. Med
hensyn til Afrika skal de nordafrikanske lande fortsat deltage i topmødet for at sikre en
sammenhængende "et Afrika"-tilgang.
Hver aftale (protokol) skal forvaltes af et regionalt råd, der får til opgave at føre den
politiske dialog, og om nødvendigt ændre og træffe de afgørelser, der er nødvendige for at
gennemføre bestemmelserne i aftalerne. Relevante regionale organisationer (f.eks. Den
Afrikanske Union) skal have en fremtrædende rolle i forvaltningen af aftalerne. Når det er
relevant, kan rådene beslutte at indbyde tredjemand som observatør i forbindelse med
specifikke spørgsmål.
For at sikre et sammenhængende partnerskab med Afrika bør den mest hensigtsmæssige
tilgang til de nordafrikanske landes associering til den nye aftale fastlægges gennem
konsultationer for at sikre deres fulde deltagelse i den politiske dialog og politikdialogen
inden for rammerne af aftalen mellem EU og Afrika. Dette vil ikke berøre de eksisterende
juridiske, finansielle og politiske rammer for samarbejdet med disse lande, navnlig
associeringsaftalerne inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik.
Aftalen skal ligeledes sikre, at de regionale økonomiske fællesskaber (REC) inddrages i
alle møder, navnlig i EU-Afrika Rådet, og således styrke sammenhængen med
eksisterende ordninger.
Aftalen skal indeholde en bestemmelse om, at hvert råd (dvs. EU-AVS, EU-Afrika, EU-
Vestindien og EU/Stillehavsområdet) kan nedsætte et operationelt udvalg, hvortil det kan
uddelegere visse af rådets opgavebeføjelser.
Aftalen skal indeholde en parlamentarisk dimension for de tre regionale aftaler i lighed
med eksisterende strukturer (f.eks. møder mellem Europa-Parlamentet og Det
Panafrikanske Parlament). Der bør afholdes parlamentariske møder forud for de
DA 46 DA
respektive rådsmøder. De regionale parlamentariske møder kan i påkommende tilfælde
samles i et enkelt møde.
Aftalen kan ligeledes omfatte bestemmelser i de regionale aftaler om afholdelse af møder
mellem civilsamfundet og repræsentanter for den private sektor. Disse møder bør finde
sted forud for de respektive rådsmøder. De regionale møder kan i påkommende tilfælde
samles i et enkelt møde.
Med hensyn til forvaltningen af den samlede partnerskabsaftale skal der afholdes
topmøder på ad hoc-basis for stats- og regeringscheferne på EU-AVS-plan for at sikre den
nødvendige strategiske politiske styring på områder, der vedrører alle parter.
Partnerskabet mellem EU og AVS skal forvaltes af et EU-AVS-råd, som samles på ad
hoc-basis for at drøfte spørgsmål af fælles interesse relateret til de generelle principper og
værdier som fastsat i den generelle del af aftalen og for at nå til enighed om fælles
holdninger til det internationale samarbejde. Der kan ligeledes afholdes møder på
ministerniveau om specifikke spørgsmål.
Aftalen skal gøre det muligt for parterne at identificere metoder til at udvikle mere
effektive arbejdsmetoder, der sikrer en dybere dialog og en hurtigere effektiv
beslutningstagning.
DA 47 DA
8. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Territorial anvendelse
Aftalen skal indeholde en standardbestemmelse om territorial anvendelse.
Ikrafttræden
Aftalen skal indeholde en bestemmelse om, at parterne ratificerer eller godkender aftalen i
overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler og retlige procedurer.
Aftalen skal indeholde en bestemmelse om aftalens ikrafttræden med angivelse af
kriterierne herfor.
Aftalen skal ligeledes indeholde en bestemmelse om, at aftalen helt eller delvis kan
anvendes på et foreløbigt grundlag, indtil den træder i kraft, og i overensstemmelse med
parternes nationale retlige procedurer og lovgivning.
Varighed, ophør og revision
Aftalen skal ikke indeholde en bestemmelse om tidsbegrænset gyldighed. Den skal
derimod indeholde en bestemmelse om, at aftalen kan opsiges efter anmodning fra en af
parterne, og de nærmere regler for en sådan opsigelse vil ligeledes blive fastlagt.
Aftalen skal indeholde en bestemmelse om, at den generelle del af aftalen kan ændres
efter de fastlagte procedurer for aftalens ratificering og ikrafttræden efter anmodning fra
en af de to parter.
Aftalen skal ligeledes indeholde en bestemmelse om, at protokollerne om partnerskaberne
mellem EU og Afrika, EU og Vestindien og EU og Stillehavsområdet kan ændres efter en
forenklet procedure efter anmodning fra en af de to parter og på grundlag af en afgørelse
vedtaget af de respektive råd.
Opfyldelse af forpligtelser
Aftalen skal give den ene part mulighed for at træffe relevante foranstaltninger, hvis den
anden part har undladt at opfylde en eller flere af sine forpligtelser i forhold til de
væsentlige og grundlæggende elementer. I sådanne tilfælde bør der træffes relevante
foranstaltninger efter forudgående konsultationer mellem parterne. Konsultationerne bør
tilrettelægges på det niveau og i den form, der anses for mest hensigtsmæssig for at nå
frem til en løsning, og inden for en fastlagt tidsramme.
For at forhindre, at der opstår situationer, hvor en part finder, at den anden part har
undladt at opfylde sine forpligtelser i forhold til de væsentlige og grundlæggende
elementer i aftalen, skal der afholdes strukturerede og systematiske konsultationer om de
påpegede problemer.
Konsultationerne er bilaterale, og parterne skal konsultere og koordinere med alle
relevante regionale og internationale aktører i forbindelse med forberedelsen af den
enkelte konsultation.
Aftalen skal ligeledes sikre, at en part har mulighed for at træffe relevante
foranstaltninger, hvis konsultationerne afvises eller ikke fører til gensidigt acceptable
DA 48 DA
resultater, og i særligt hastende tilfælde, uden at der er behov for forudgående
konsultationer. "Relevante foranstaltninger" og "særligt hastende tilfælde" bør defineres
som i Cotonouaftalens artikel 96, stk. 2, litra b) og c).
Tvistbilæggelse
Aftalen skal indeholde en bestemmelse om en passende tvistbilæggelsesmekanisme i
tilfælde af uoverensstemmelse i anvendelsen, fortolkningen og gennemførelsen af aftalen.
Tiltrædelse
Aftalen skal indeholde en bestemmelse, der fastsætter kriterierne og mekanismerne for en
uafhængig stats tiltrædelse af aftalen i overensstemmelse med bestemmelserne i
Cotonouaftalen. Regionale organisationer skal ligeledes have mulighed for at tiltræde
aftalen.
Udvidet observatørstatus
Aftalen skal indeholde en bestemmelse, der fastsætter kriterierne for observatørstatus og
udvidet observatørstatus for en uafhængig stat, regionale eller internationale
organisationer eller relevante organisationer med status som juridisk person.
Autentiske tekster
Aftalen skal indeholde en bestemmelse om, at aftalen er udfærdiget i to eksemplarer på
alle Den Europæiske Unions officielle sprog, idet hver af disse tekster har samme
gyldighed.