Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2017

Tilhører sager:

Aktører:


    AX20866

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l105/20171_l105_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2017
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven
    (Skattefritagelse for selvejende teatre og daginstitutioner m.v. og erklæringsordning for visse foreninger og fonde)
    [af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
    1. Ændringsforslag
    Skatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor-
    slaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2017 og var
    til 1. behandling den 28. november 2017. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 8. september
    2017 dette udkast til udvalget, jf. bilag 3. Den 15. november
    2017 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et
    notat herom til udvalget.
    Skriftlig henvendelse
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    en skriftlig henvendelse fra FSR – danske revisorer.
    Skatteministerens kommentar til henvendelsen forventes
    oversendt til udvalget inden 2. behandling.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 1 spørgsmål til skatteministeren til
    skriftlig besvarelse, som forventes besvaret inden 2. behand-
    ling.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
    stiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændrings-
    forslag.
    Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og Det
    Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker,
    at lovforslaget letter de administrative byrder for en række
    selvejende institutioner og foreninger og desuden bidrager
    til at give institutionerne mere fleksible muligheder for at
    kunne spare op til større investeringer. Regeringen og Dansk
    Folkeparti lægger vægt på, at lovforslaget er til gavn for det
    frivillige foreningsliv i Danmark.
    Der har været stor usikkerhed om, hvilke skatteregler der
    gælder for en række selvejende institutioner. Det rettes der
    nu op på med lovforslaget, der sikrer skattefriheden, herun-
    der bagud i tid, så de selvejende institutioner kan vide sig
    sikre på, at der ikke rejses nye sager.
    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har note-
    ret sig BUPL’s høringssvar og vil fortsat holde fokus på
    overførsler fra daginstitutioner til frie grundskoler.
    Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til for-
    kastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken
    for eller imod de stillede ændringsforslag.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget finder lovforslaget
    sympatisk. Enhedslisten er dog bekymret for, at lovforslaget
    gør det muligt for private (selvejende) institutioner, der er
    ejet af og drives i forbindelse med en privat skole, at overfø-
    re overskud til skolerne. I disse tilfælde mener Enhedslisten
    ikke, at lovforslaget lever op til sin egen ambition, som er at
    sikre, at pengene reinvesteres i daginstitutionerne i stedet for
    de facto at nedbringe omkostningerne til institutionerne, og
    at overskud overføres til skolerne.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Til lovforslag nr. L 105 Folketinget 2017-18
    AX020866
    4. Ændringsforslag med bemærkniger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
    tagelse af EL):
    Til § 1
    1) Nr. 1 affattes således:
    »1. I § 3, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., ændres »unge og offentligt
    godkendte« til: »unge, daginstitutioner, privatinstitutioner
    og private pasningsordninger, fritidshjem og -klubber, of-
    fentligt godkendte«.«
    [Teknisk justering]
    2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 5 d, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 3, stk. 1, nr.
    1-18«: »og 21«.«
    [Teatre m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 2, omfattes af særlige
    regler ved overgang fra skattefritagelse til skattepligt]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Der er tale om et teknisk ændringsforslag, der ikke med-
    fører indholdsmæssige ændringer.
    Til nr. 2
    Selskabsskattelovens § 5 D indeholder bestemmelse om
    den skattemæssige behandling ved overgang fra skattefrita-
    gelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1-18, til skat-
    tepligt efter selskabsskattelovens § 1.
    Det foreslås at ændre bestemmelsen, så den også omfatter
    teatre, der foreslås fritaget for beskatning efter den foreslåe-
    de bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 21, jf.
    lovforslagets § 1, nr. 2. Det følger af lovforslagets § 3, stk.
    1, at denne ændring har virkning fra lovens ikrafttræden den
    1. januar 2018.
    Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF)
    René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)
    Torsten Schack Pedersen (V) Mads Fuglede (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA)
    Anders Johansson (KF) Per Husted (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S)
    Peter Hummelgaard Thomsen (S) fmd. Claus Larsen-Jensen (S) Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT)
    René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 105
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Lovudkast sendt i høring
    4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    5 Ændringsforslag, fra skatteministeren
    6 1. udkast til betænkning
    7 Henvendelse af 11/12-17 fra FSR – danske revisorer
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 105
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/12-17 fra FSR – danske
    revisorer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    3