Fremsat den 13. december 2017 af udlændinge- og integrationsminister (Inger Støjberg)

Fremsat den 13. december 2017 af udlændinge- og integrationsminister (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige
andre love
(Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg)
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af
21. marts 2017, som ændret ved § 1, nr. 25, i lov nr. 1000 af
30. august 2015 og § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændringer:
§ 1
1. I § 22, stk. 2, nr. 1, ændres »11.888 kr. (2015-niveau)« til:
»11.845 kr. (2017-niveau)«, i nr. 2 ændres »8.319 kr. (2015-
niveau)« til: »8.290 kr. (2017-niveau)«, i nr. 3 ændres
»5.945 kr. (2015-niveau)« til: »5.923 kr. (2017-niveau)« og
i nr. 4 ændres »2.562 kr. (2015-niveau)« til: »2.552 kr.
(2017-niveau)«.
2. I § 22, stk. 4, 1. pkt., ændres »et tillæg« til: »en danskbo-
nus«.
3. I § 22, stk. 4, indsættes som 2.-4. pkt.:
»Danskbonus består af et månedligt tillæg til integrationsy-
delsen på 1.541 kr. (2017-niveau) inden for en 6 måneders
periode. Der kan opnås ret til danskbonus efter 1. pkt. én
gang. Personer, der tidligere har opnået ret til dansktillæg
efter denne lov eller danskbonus efter integrationslovens §
22, har ikke ret til danskbonus efter 1. pkt.«.
4. I § 22, stk. 5, ændres »Tillægget« til: »Danskbonus«.
5. I § 22, stk. 6, 1. pkt., ændres »tillæg« til: »danskbonus«.
6. I § 22, stk. 8, ændres »dansktillæg« til: »danskbonus«, og
»tillæg« ændres til: »danskbonus«.
7. I § 25 b, stk. 1 og 2, ændres »jf. stk. 5« til: »jf. stk. 6«.
8. I § 25 b, stk. 3, ændres »§§ 22-24, jf. dog stk. 10« til: »§§
23 og 24«, og »jf. stk. 5« ændres til: »jf. stk. 6«.
9. I § 25 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» For personer, der modtager hjælp efter § 22, jf. dog stk.
11, eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, og som
ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person,
jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb på
1) 11.801 kr. (2017-niveau) for gifte og samlevende perso-
ner, som har forsørgelsespligt over for et barn,
2) 11.638 kr. (2017-niveau) for gifte og samlevende perso-
ner, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,
3) 9.019 kr. (2017-niveau) for gifte og samlevende personer,
som ikke er forsørgere,
4) 14.033 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som har for-
sørgelsespligt over for et barn,
5) 14.396 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som har for-
sørgelsespligt over for to eller flere børn, og
6) 9.727 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som ikke er
forsørgere.«
Stk. 4-10 bliver herefter stk. 5-11.
10. I § 25 b, stk. 4, som bliver til stk. 5, ændres »jf. dog stk.
10« til: »jf. dog stk. 11«, og »jf. stk. 5« ændres til: »jf. stk.
6«, i nr. 1 ændres »9.087 kr. (2016-niveau)« til: »8.976 kr.
(2017-niveau)«, i nr. 2 ændres »9.154 kr. (2016-niveau)« til:
»9.044 kr. (2017-niveau)«, i nr. 3 ændres »6.118 kr. (2016-
niveau)« til: »6.033 kr. (2017-niveau)«, i nr. 4 ændres
»6.865 kr. (2016-niveau)« til: »7.231 kr. (2017-niveau)«, i
nr. 5 ændres »6.932 kr. (2016-niveau)« til: »7.299 kr. (2017-
niveau)«, og i nr. 6 ændres »5.077 kr. (2016-niveau)« til:
»5.341 kr. (2017-niveau)«.
11. I § 25 b, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, som bliver stk. 7, 1.
pkt., og stk. 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
12. I § 25 b, stk. 8, som bliver stk. 9, ændres »stk. 1-3« til:
»stk. 1-4«.
Lovforslag nr. L 120 Folketinget 2017-18
Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2017-9974
CS000247
13. I § 25 b, stk. 9, 1. pkt., som bliver stk. 10, 1. pkt., ændres
»stk. 8« til: »stk. 9«, og i 1.-3. pkt. ændres »stk. 1-3« til:
»stk. 1-4«.
14. I § 25 c, stk. 1, ændres »§ 25 b, stk. 5« til: »§ 25 b, stk.
6«, og »§ 25 b, stk. 1-4« ændres til: »§ 25 b, stk. 1-5«.
15. I § 25 c, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 25 b, stk. 5« til: »§ 25
b, stk. 6«.
16. I § 25 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 25 b, stk. 1-4« til: »§
25 b, stk. 1-5«, og i 2. pkt. ændres »§ 25 b, stk. 8« til: »§ 25
b, stk. 9«, og »§ 25 b, stk. 9« ændres til: »§ 25 b, stk. 10«.
17. I § 25 d, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »§ 25 b, stk. 1-4«
til: »§ 25 b, stk. 1-5«.
18. I § 25 d, stk. 3, ændres »§ 25 b, stk. 5-7« til: »§ 25 b, stk.
6-8«.
19. I § 26, stk. 2, ændres »dansktillæg« til: »danskbonus«,
og »tillægget« ændres til: »danskbonus«.
20. To steder i § 26, stk. 8, 1. pkt., ændres »eventuelt tillæg«
til: »eventuel danskbonus«.
21. I § 33, stk. 1, indsættes som nr. 10:
»10) En danskbonus efter integrationsloven udbetalt til an-
søgerens ægtefælle. Der ses bort fra danskbonus i 2 år efter
udbetalingstidspunktet.«
22. I § 34, stk. 7, indsættes efter »modtage«: »integrations-
ydelse eller«.
23. I § 42, stk. 1, § 43, stk. 1, og § 82 a, stk. 3, ændres »til-
læg« til: »danskbonus«.
24. I § 98, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 25 b, stk. 5 og 6« til: »§
25 b, stk. 6 og 7«.
25. I § 109, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 25 b, stk. 1-4« til: »§ 25
b, stk. 1-5«.
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11.
oktober 2017, foretages følgende ændringer:
§ 2
1. Efter § 21 indsættes før overskriften før § 23:
»§ 22. En udlænding omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, der ikke
modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik,
og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller FVU læs-
ning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller hø-
jere prøve i dansk, kan efter ansøgning modtage en danskbo-
nus, som udbetales som et skattefrit engangsbeløb på 6.000
kr. (2017-niveau).
Stk. 2. Der kan kun udbetales danskbonus efter stk. 1 én
gang. En udlænding, der tidligere har opnået ret til dansktil-
læg eller danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik, kan ik-
ke modtage danskbonus efter stk. 1.
Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
nærmere regler for, hvilke prøver i dansk, der er på tilsva-
rende niveau som, eller højere niveau end dem, der er nævnt
i stk. 1.«
2. I § 41 indsættes efter »af kapitel«: »4 og«.
3. I § 45 indsættes efter stk. 8 som nyt stk.:
»Stk. 9. Staten refunderer 100 pct. af kommunalbestyrelsens
udgifter til danskbonus jf. § 22.«
Stk. 9 bliver herefter stk. 10.
4. I § 48, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Det beløb, der er anført i § 22, stk. 1, er fastsat i 2017-ni-
veau og reguleres fra den 1. januar 2018 en gang årligt den
1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en sats-
reguleringsprocent.«
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1342 af 21. november 2016, som ændret ved § 1 i lov nr.
173 af 20. februar 2017 og § 9 i lov nr. 674 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændring:
§ 3
1. I § 75 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 23, stk. 2, nr. 9« til: »§
23, stk. 2, nr. 8«.
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.
september 2016, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1554 af
13. december 2016, § 1 i lov nr. 475 af 17. maj 2017, § 1 i
lov nr. 685 af 8. juni 2017 og senest ved § 12 i lov nr. 688 af
8. juni 2017, foretages følgende ændring:
§ 4
1. I § 7, nr. 9, indsættes efter »lovens § 34,«: »danskbonus
efter integrationslovens § 22,«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Personer, der den 1. juli 2018, har opnået ret til
dansktillæg efter de hidtil gældende regler i lov om aktiv so-
cialpolitik, og som har fået udbetalt dansktillæg i mindre
end 6 sammenhængende måneder forud for lovens ikrafttræ-
den, har ret til at få udbetalt danskbonus efter lov om aktiv
socialpolitik i en periode efter lovens ikrafttræden, således
at de sammenlagt får udbetalt 6 måneders dansktillæg og
danskbonus.
Stk. 3. § 2, nr. 1, finder anvendelse for udlændinge, der
har bestået en danskprøve efter den 1. januar 2018.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Nedsættelse af integrationsydelse med 3 procent
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Justering af kontanthjælpsloftet for modtagere af integrationsydelse
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Dansktillæg og danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Danskbonus efter integrationsloven
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 20. juni 2017 indgik regeringen og Dansk Folkeparti
”Aftale om flere år på arbejdsmarkedet”. Aftalen indeholder
14 konkrete initiativer, som dels har til formål at sikre, at det
bedre kan betale sig at blive på arbejdsmarkedet, dels har til
formål at sikre et mere robust pensionssystem.
Dette lovforslag udmønter det af initiativerne i ovennævnte
aftale, der omhandler nedsættelse af integrationsydelsen og
omlægning af dansktillæg til integrationsydelsesmodtagere
til en tidsbegrænset danskbonus samt indførelse af en dansk-
bonus i form at et engangsbeløb til selvforsørgende udlæn-
dinge omfattet af et integrationsprogram.
Ifølge aftalen reduceres integrationsydelsen med 3 pct. for
yderligere at tilskynde modtagere af ydelsen til at tage et ar-
bejde. Der foretages konsekvensændringer af de gældende
kontanthjælpslofter som følge af det nye niveau for integra-
tionsydelsen.
Det fremgår desuden af aftalen, at det nuværende dansktil-
læg omlægges til en tidsbegrænset danskbonus, der udbeta-
les i 6 rater á ca. 1.500 kr. pr. måned efter samme kriterier
og til samme målgruppe som i dag, herunder danske stats-
3
borgere på integrationsydelse. Det fremgår ligeledes af afta-
len, at der indføres en skattefri danskbonus på 6.000 kr. i in-
tegrationsloven til udlændinge, der er omfattet af integrati-
onsprogrammet, men ikke modtager integrationsydelse.
Danskbonus efter integrationsloven udbetales efter samme
kriterier som den tidsbegrænsede danskbonus, dvs. efter be-
stået Prøve i Dansk 2, eller en tilsvarende eller højere prøve.
Målgruppen for danskbonus vil dermed inkludere integrati-
onsydelsesmodtagere, herunder udlændinge og danske stats-
borgere, samt selvforsørgende udlændinge under integrati-
onsprogrammet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Nedsættelse af integrationsydelse med 3 procent.
2.1.1. Gældende ret
Det nugældende niveau for integrationsydelse blev indført
ved lov nr. 1000 af 30. august 2015, jf. § 22, stk. 2, i lov om
aktiv socialpolitik. Niveauet for integrationsydelsen svarer
til de dagældende grundsatser for uddannelseshjælp til hen-
holdsvis enlige forsørgere, gifte eller samlevende forsørgere,
udeboende og hjemmeboende, jf. § 23, stk. 2, nr. 1, 2, 6 og
7, i lov om aktiv socialpolitik.
Ifølge § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik modtager per-
soner, der ikke har haft lovligt ophold her i riget i sammen-
lagt 7 år inden for de seneste 8 år, integrationsydelse, så-
fremt de har været ude for en social begivenhed, der har be-
virket, at de ikke kan forsørge sig selv og deres familie og
ikke modtager andre ydelser, der kan dække forsørgelsesbe-
hovet.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Formålet med at indføre integrationsydelsen var dels at gøre
det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark, dels at give ny-
ankomne flygtninge og andre udlændinge et større incita-
ment til at arbejde og blive integreret i det danske samfund.
Baggrunden herfor var, at ikke-vestlige indvandrere, som
udgør størstedelen af målgruppen for integrationsydelse, har
en væsentlig lavere beskæftigelsesfrekvens end personer
med dansk oprindelse og er overrepræsenterede blandt mod-
tagere af kontanthjælp og førtidspension.
Ydelsesniveauet har efter regeringens opfattelse stor betyd-
ning for tilskyndelsen til at tage et arbejde. Samtidig er man-
glende tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed adgangen
til de fællesskaber, der er knyttet hertil, en væsentlig barrie-
re for integrationsprocessen.
På den baggrund foreslås det, at satserne for integrations-
ydelse i § 22, stk. 2, 1.-4. pkt., i lov om aktiv socialpolitik
reduceres med 3 procent for yderligere at tilskynde modta-
gere af ydelsen til at tage et arbejde, blive selvforsørgende
og dermed blive integreret i det danske samfund.
Der foretages desuden konsekvensændringer af det gælden-
de kontanthjælpsloft som følge af det nye niveau for integra-
tionsydelsen.
2.2. Justering af kontanthjælpsloftet for modtagere af inte-
grationsydelse
2.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler afhænger loftsstørrelsen for den en-
kelte modtager af integrationsydelse, uddannelseshjælp og
kontanthjælp af, hvilken ydelsessats personen modtager, og
af den familietype, personen tilhører (gift, samlevende, enlig
og forsørger eller ikke-forsørger, samt antallet af børn). Lof-
terne er fastsat ens for personer, der tilhører samme familie-
type, uanset den enkelte persons individuelle forhold.
Som følge af forskellen i ydelsessats mellem kontanthjælp
på voksensats og integrationsydelse er der særskilt fastsatte
lofter for modtagere af integrationsydelse, som også finder
anvendelse for uddannelseshjælpsmodtagere og kontant-
hjælpsmodtagere, der er gift eller samlevende med en inte-
grationsydelsesmodtager, og derfor får nedsat deres hjælp
efter beregningsreglen i lovens § 26, stk. 2. De særskilt fast-
satte loftstørrelser skal kompensere for, at loftet ikke tager
højde for, om de ydelser, der ligger over eller under loftet, er
skattepligtige eller ej. Således ville de samme loftsniveauer
for alle medføre, at personer med en lavere skattepligtig
ydelse – fx integrationsydelse – kunne have et højere rådig-
hedsbeløb end modtagere af kontanthjælp på voksensats,
idet der bliver plads under loftet til mere boligstøtte, som er
en skattefri ydelse.
Der er endvidere særskilt fastsatte loftstørrelser for gifte in-
tegrationsydelsesmodtagere samt uddannelseshjælpsmodta-
gere og kontanthjælpsmodtagere, der er gift med en integra-
tionsydelsesmodtager, og hvor ægteparret har fået nedsat
hjælpen som følge af manglende opfyldelse af kravet om
225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste
12 måneder. Baggrunden for disse loftstørrelser er, at disse
personer ellers ville kunne have et højere rådighedsbeløb
end ægtepar på kontanthjælp, der berøres af 225-timersreg-
len, idet ægtepar på integrationsydelse ellers ville have plads
til mere boligstøtte under loftet end det tilsvarende ægtepar
på kontanthjælp.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Loftsstørrelserne for integrationsydelsesmodtagere følger ef-
ter de gældende regler loftsstørrelserne for uddannelses-
hjælpsmodtagere. Reduktionen af integrationsydelsen med 3
pct. betyder, at integrationsydelsesmodtagere ville få plads
under de gældende loftsstørrelser til yderligere boligstøtte
eller særlig støtte, hvilket ville kunne give integrationsydel-
4
sesmodtagere et højere rådighedsbeløb end modtagere af ud-
dannelses- eller kontanthjælp.
Der foreslås derfor 6 særskilt fastsatte loftsstørrelser for
denne gruppe af ydelsesmodtagere, som følge af det nye ni-
veau for integrationsydelsen.
Loftsstørrelserne for ægtefæller i integrationsydelsesægte-
par, som ikke opfylder 225-timers reglen, vil ligeledes skul-
le ændres for at sikre, at reduktionen af integrationsydelsen
ikke neutraliseres af øget boligstøtte og særlig støtte.
2.3. Dansktillæg og danskbonus efter lov om aktiv socialpo-
litik
2.3.1. Gældende ret
Dansktillægget blev indført ved lov nr. 1000 af 30. august
2015, jf. § 22, stk. 4-8, i lov om aktiv socialpolitik med det
formål at give nyankomne udlændinge en positiv tilskyndel-
se til at integrere sig i det danske samfund bl.a. ved at lære
dansk så hurtigt som muligt for dermed at forbedre mulighe-
derne for tilknytning til arbejdsmarkedet.
Således kan personer, der modtager integrationsydelse efter
§ 22 i lov om aktiv socialpolitik eller supplerende hjælp til
brøkpension efter § 27 a, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik,
efter ansøgning modtage et tillæg for bestået danskprøve
mindst på niveau med Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller FVU
læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller
højere prøve, jf. § 22, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.
Tillægget udløses ved bestået Prøve i Dansk 2 eller FVU
læsning trin 2 eller tilsvarende eller højere niveau.
Ved bekendtgørelse nr. 1095 af 14. september 2015 om
dansktillæg til integrationsydelsesmodtagere er fastsat nær-
mere regler om, hvilke prøver der anses for at være på til-
svarende eller højere niveau. Ud over bestået Prøve i Dansk
2 eller FVU-læsning trin 2 bliver følgende prøver m.v. såle-
des anset for fornøden dokumentation for en ansøgers
danskkundskaber til at opnå tillægget:
- Bestået Prøve i Dansk 3 med et karaktergennemsnit på
mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) el-
ler Studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-
skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i hver af de fire di-
scipliner.
- Folkeskolens afsluttende prøver 9. eller 10. klasse bestået
med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen)
eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset
fra orden.
- Bevis for studentereksamen (stx), højere forberedelsesek-
samen (hf), højere handelseksamen (hhx) eller højere tek-
nisk eksamen (htx) samt for studiekompetencegivende eksa-
men i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).
- Bevis for almen forberedelseseksamen (avu).
- Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller dansk som
andetsprog med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter
13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) på et af niveauer-
ne G-A fra en af følgende uddannelser: stx, hf, hhx, htx,
eux, eud eller avu.
- Bestået FVU-læsning trin 3 eller 4.
- Bevis for International Baccalaureate (IB) med dansk på
A- eller B-niveau.
- Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i København.
- Bevis for videregående uddannelser på universiteter, pro-
fessionsskoler, handelshøjskoler, sygeplejeskoler, seminari-
er m.v., medmindre der er tale om et fremmedsproget ud-
dannelsesforløb.
Der henvises til § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om dansktillæg
til integrationsydelsesmodtagere.
Ansøgeren skal selv ansøge kommunen om dansktillægget
og fremlægge dokumentation for, at prøven er bestået.
Dansktillægget udgør et månedligt beløb på 1.541 kr. (2017-
niveau) dog højst et beløb, således at personens samlede
hjælp ikke overstiger, hvad personen ville være berettiget til
i uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23-25 i lov om ak-
tiv socialpolitik, jf. § 22, stk. 1 og 5, i lov om aktiv socialpo-
litik. Det indebærer fx, at dansktillægget til uddannelsespa-
rate eller jobparate integrationsydelsesmodtagere under 30
år, som har fået et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16 a i integrationsloven,
bliver beregnet til 0 kr., idet disse personer modtager en sats
svarende til uddannelseshjælpssatsen for uddannelsesparate.
Efter § 22, stk. 6 og 7, er der mulighed for dispensation fra
bestået prøve i dansk for opnåelse af tillæg, således at perso-
ner, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk,
psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og
som følge heraf ikke er i stand til – eller ikke har rimelig ud-
sigt til – at kunne bestå en prøve i dansk, vil kunne få tillæg,
såfremt ansøgeren har deltaget i danskundervisning og for-
søgt at bestå den afsluttende prøve, eller kan fremlægge do-
kumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk
eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel
den manglende deltagelse i danskundervisning som de man-
glende forsøg på at tage den afsluttende prøve. Dispensatio-
nen kræver en lægeerklæring vedrørende funktionsnedsæt-
telsens betydning for deltagelse og afsluttende prøver i
danskundervisning samt oplysninger fra ansøger på tro og
love om, at man har forsøgt at deltage i danskundervisnin-
gen og afsluttende prøver.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
5
Det fremgår af ”Aftale om flere år på arbejdsmarkedet” (ju-
ni 2017), at det nuværende dansktillæg skal omlægges til en
tidsbegrænset danskbonus, der udbetales i 6 rater á ca. 1.500
kr. pr. måned efter samme kriterier og til samme målgruppe
som i dag, herunder danske statsborgere på integrationsydel-
se. Det fremgår ligeledes af aftalen, at der skal indføres en
skattefri danskbonus på 6.000 kr. i integrationsloven til ud-
lændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet, men
ikke modtager integrationsydelse. Danskbonus efter integra-
tionsloven skal udbetales efter samme kriterier som den tids-
begrænsede danskbonus, dvs. efter bestået Prøve i Dansk 2,
eller tilsvarende eller højere prøve.
På den baggrund foreslås det, at det nuværende skattepligti-
ge dansktillæg efter § 22, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik
på 1.541 kr. pr. måned (2017 niveau) omlægges til en tids-
begrænset bonus (danskbonus), der udbetales i 6 rater á
1.541 kr. om måneden efter samme kriterier og til samme
målgruppe som i dag, herunder danske statsborgere på inte-
grationsydelse.
Det forhold, at danskbonus ydes efter de samme kriterier og
til den samme målgruppe, som i dag gælder for dansktillæg-
get, indebærer, at det fortsat vil være ansøgeren, der skal do-
kumentere at opfylde danskprøvekravet.
Det indebærer videre, at danskbonus efter lov om aktiv so-
cialpolitik, ligesom i dag er en del af integrationsydelsen og
dermed skattepligtig indkomst.
Det indebærer desuden, at begrænsningen af ydelsesniveau-
et i forhold til, hvad personen ville være berettiget til i ud-
dannelseshjælp og kontanthjælp (§§ 23-25), såfremt op-
holdskravet i § 11, stk. 3, var opfyldt, jf. § 22, stk. 5, i lov
om aktiv socialpolitik, videreføres.
Endelig indebærer det, at den nugældende dispensationsad-
gang for personer med funktionsnedsættelse, jf. § 22, stk. 6
og 7, i lov om aktiv socialpolitik, videreføres. Dermed vil
personer, der meddeles dispensation, i en periode på 6 må-
neder kunne modtage danskbonus.
Konkret foreslås det, at danskbonus består af et månedligt
tillæg til integrationsydelsen på 1.541 kr. (2017-niveau) in-
den for en 6 måneders periode, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 22, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget indebærer, at integrationsydelsesmodtagere i ste-
det for ret til dansktillæg i hele den periode, der modtages
integrationsydelse, fremover kun vil have ret til op til 6 må-
neders danskbonus.
Forslaget betyder, at en integrationsydelsesmodtager efter
ansøgning kan få ret til en danskbonus i op til 6 sammen-
hængende måneder. Den første udbetaling af dansktillæg el-
ler danskbonus åbner den 6 måneders periode, hvor ansøge-
ren er berettiget til at modtage dansktillæg eller danskbonus.
Retten til dansktillæg eller danskbonus udløber således 6
måneder efter den første udbetaling.
Den foreslåede danskbonus er en del af integrationsydelsen,
hvorfor det fortsat er en betingelse for at modtage bonus, at
ansøgeren har ret til hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv
socialpolitik i form af integrationsydelse. Det betyder for det
første, at perioden, hvori der er ret til danskbonus, løber,
selvom dansktillægget eller danskbonussen er beregnet til
f.eks. 0 kr. pr. måned efter beregningsreglen i lov om aktiv
socialpolitik § 22, stk. 5. Det afgørende er, hvorvidt der er
ansøgt og truffet afgørelse om, at ansøgeren har ret til
dansktillæg eller danskbonus. Det betyder for det andet, at
en person, der får udbetalt danskbonus og overgår til be-
skæftigelse inden for 6 måneders perioden og dermed ikke
længere modtager integrationsydelse, ikke kan få udbetalt
yderligere danskbonus.
Det foreslås, at en person kun kan modtage danskbonus én
gang, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 4, 3. pkt., i
lov om aktiv socialpolitik. En person anses for at have mod-
taget dansktillæg eller danskbonus efter lov om aktiv social-
politik, hvis ansøgeren har opnået ret til dansktillæg eller
danskbonus én gang, uanset med hvilket beløb dansktillæg-
get eller danskbonussen er udbetalt og uanset, hvor mange
måneder der er udbetalt dansktillæg eller danskbonus for. Se
dog nedenfor om overgangsordning.
Det foreslås, at personer, der tidligere har opnået ret til
dansktillæg efter lov om aktiv socialpolitik eller danskbonus
efter integrationslovens § 22, ikke har yderligere ret til
danskbonus, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 4, 4.
pkt.
Den forslåede omlægning af dansktillægget efter § 22, stk.
4, 2.-4. pkt., indebærer, at kommunen skal gennemgå alle
sager, hvor der udbetales dansktillæg forud for lovens ikraft-
træden den 1. juli 2018 med henblik på at vurdere, om per-
sonen i en periode på 6 måneder forud for den 1. juli 2018
har haft ret til dansktillæg. I de tilfælde, hvor en person har
haft ret til dansktillæg i mere end 6 måneder, skal retten til
dansktillæg stoppes pr. 1. juli 2018.
Kommunen skal orientere de berørte borgere direkte om, at
deres ret til dansktillæg ophører pr. 1. juli 2018. Kommunen
vil selv ligge inde med oplysninger om, hvilke ydelsesmod-
tagere, der er berettiget til at modtage dansktillæg, og der-
med hvem kommunen skal orientere om omlægningen af
dansktillægget.
Der foreslås en overgangsordning for personer, der har haft
ret til dansktillæg i mindre end 6 på hinanden følgende må-
neder forud for den 1. juli 2018 med henblik på at sikre, at
personer, der har opnået ret til dansktillæg i halvåret op til
lovens ikrafttræden, ikke stilles ringere end personer, der
opnår ret til danskbonus efter lovens ikrafttræden. Sådanne
personer vil i en 6 måneders periode efter den 1. juli 2018
kunne få udbetalt yderligere danskbonus, svarende til sam-
menlagt 6 måneders dansktillæg eller danskbonus.
2.4. Danskbonus efter integrationsloven
6
2.4.1. Gældende ret
Efter integrationslovens § 16 skal kommunalbestyrelsen til-
byde nyankomne flygtninge og familiesammenførte et inte-
grationsprogram. Det gælder både udlændinge, som modta-
ger integrationsydelse og udlændinge, der er selvforsørgen-
de. Integrationsprogrammet består bl.a. af tilbud om dansk-
uddannelse efter lov om danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge m.fl. Tilbud om danskuddannelse skal bidrage til, at
voksne udlændinge så hurtigt som muligt efter at have fået
opholdstilladelse i Danmark tilegner sig færdigheder i at for-
stå og anvende det danske sprog og opnår kendskab til det
danske arbejdsmarked, så de herved får mulighed for at
komme i beskæftigelse og bliver i stand til at forsørge sig
selv.
Integrationsloven indeholder ikke i dag en bonusordning for
at have bestået en prøve i dansk.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er behov for, at alle flygtninge og familiesammenførte
lærer det danske sprog, også selvom de pågældende er selv-
forsørgende enten via beskæftigelse eller ægtefælleforsør-
gelse.
Det foreslås at indføre en danskbonus i integrationsloven til
udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet, men
ikke modtager integrationsydelse. Herved skabes et direkte
økonomisk incitament til at lære dansk for selvforsørgende
flygtninge og familiesammenførte, der ikke har ret til dansk-
bonus efter lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås således, at en udlænding omfattet af § 2, stk. 2
eller 3, der ikke modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om ak-
tiv socialpolitik, og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9,
stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
eller FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenun-
dervisning og ordblindeundervisning for voksne, eller tilsva-
rende eller højere prøve i dansk, efter ansøgning kan modta-
ge en danskbonus, som udbetales som et skattefrit engangs-
beløb på 6.000 kr. (2017-niveau), jf. den foreslåede bestem-
melse i integrationslovens § 22, stk. 1.
Det foreslås, at målgruppen for danskbonus efter integrati-
onsloven skal være udlændinge, der er omfattet af reglerne
om et integrationsprogram, jf. integrationslovens § 2, stk. 2
eller 3, og som ikke modtager hjælp til løbende forsørgelse
efter §§ 22-25, i lov om aktiv socialpolitik. Dvs. målgruppen
er flygtninge og familiesammenførte, der har fået tilbudt et
integrationsprogram efter integrationslovens § 16 indehol-
dende tilbud om danskuddannelse og beskæftigelsesrettede
tilbud, men som ikke modtager ydelser efter §§ 22-25 i lov
om aktiv socialpolitik.
Danskbonus efter integrationsloven skal kunne udbetales ef-
ter samme kriterier som den tidsbegrænsede danskbonus i
lov om aktiv socialpolitik, dvs. efter bestået Prøve i Dansk
2, eller tilsvarende eller højere prøve. Herved stilles der det
samme danskprøvekrav for ret til danskbonus efter integrati-
onsloven, som der gælder for ret til den foreslåede danskbo-
nus efter lov om aktiv socialpolitik.
Bonussen udløses således ved bestået Prøve i Dansk 2, FVU
læsning trin 2 eller tilsvarende eller højere niveau. Der hen-
vises i øvrigt til oversigten over prøver i afsnit 2.3.1.
Det er udlændingens eget ansvar at ansøge om danskbonus
efter integrationsloven. Det er et krav for at få udbetalt
danskbonus, at ansøgeren kan dokumentere, at Prøve i dansk
2 eller tilsvarende eller højere prøve er bestået.
Kommunalbestyrelsen skal vejlede udlændingen om mulig-
heden for at ansøge om danskbonus. Det kan fx ske i forbin-
delse med opfølgning på integrationskontrakten efter inte-
grationslovens § 20.
Der er ikke krav om, at der skal ansøges om danskbonus in-
denfor en bestemt periode, efter prøven er bestået. Det er
dermed op til ansøgeren selv at vurdere, hvornår der skal an-
søges om danskbonus. Det bemærkes dog, at det kun er
danskprøver bestået efter den 1. januar 2018, der giver ret til
danskbonus efter integrationslovens § 22. Der henvises i den
forbindelse til den foreslåede overgangsbestemmelse i lov-
forslagets § 5, stk. 3.
Det foreslås, at der kun kan udbetales danskbonus efter inte-
grationslovens § 22, stk. 1, én gang, jf. den foreslåede be-
stemmelse i § 22, stk. 2, 1. pkt.
En udlænding, der tidligere har opnået ret til dansktillæg el-
ler danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik, har ikke ret
til danskbonus efter integrationsloven, jf. den foreslåede be-
stemmelse i § 22, stk. 2, 2. pkt.
En person anses for at have modtaget dansktillæg eller
danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik, hvis ansøgeren
har opnået ret til dansktillæg eller danskbonus én gang, uan-
set med hvilket beløb dansktillægget eller danskbonussen er
udbetalt og uanset, hvor mange måneder der er udbetalt
dansktillæg eller danskbonus for.
Ved ansøgning om danskbonus efter integrationsloven er
ansøgeren forpligtet til at oplyse, hvis den pågældende tidli-
gere har modtaget dansktillæg efter den hidtidige lovgiv-
ning, danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik eller
danskbonus efter integrationsloven.
Det foreslås, at udbetalingen af danskbonus efter integrati-
onsloven ikke skal medføre formue- eller indtægtsaftrapning
i sociale ydelser, heller ikke i forhold til en evt. ægtefællebe-
regning, idet det ellers ville udhule det økonomiske incita-
ment til at lære dansk. Danskbonus efter integrationsloven
foreslås således undtaget efter § 33 i lov om aktiv socialpoli-
tik. Det bemærkes dog, at den skattefri danskbonus medreg-
nes ved vurderingen af det økonomiske behov ved eventuel
ansøgning om hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov
om aktiv socialpolitik og kapitel 6 i integrationsloven.
7
Det foreslås endvidere, at kommunen får mulighed for at
kræve uberettiget udbetalt danskbonus tilbagebetalt efter
reglerne i § 41 i integrationsloven, som henviser til kapitel
12 i lov om aktiv socialpolitik.
Endelig foreslås det, at danskbonus efter integrationsloven
satsreguleres én gang årligt, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 48, stk. 1, 4. pkt.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Nedsættelsen af integrationsydelsen medfører udover min-
dreudgifter til integrationsydelse også afledte merudgifter til
boligsikring og økonomisk friplads samt økonomiske konse-
kvenser i form af ændret skat og tilbageløb fra ydelserne.
Skønnene over de økonomiske konsekvenser er bl.a. baseret
på prognosen for den fremadrettede tilgang af nye flygtnin-
ge og familiesammenførte til Danmark og er derfor forbun-
det med betydelig usikkerhed.
Skattefritagelsen af danskbonussen medfører ikke et egent-
ligt mindreprovenu, da beløbet er udmålt under forudsæt-
ning om, at det fritages for indkomstbeskatning.
Skattefritagelsen vil dog have karakter af en skatteudgift
svarende til det umiddelbare mindreprovenu ved skattefrita-
gelsen. Skatteudgiften skønnes dog at være begrænset.
Forslaget skønnes samlet at medføre direkte mindreudgifter
for det offentlige på i alt 38,5 mio. kr. i 2018, 60,2 mio. kr. i
2019, 55,3 mio. kr. i 2020, 52,2 mio. kr. i 2021, 49,9 mio.
kr. i 2022, 32,6 mio. kr. i 2023, 28,0 mio. kr. i 2024 og 25,8
mio. kr. i 2025, jf. tabel 1.
Forslaget skønnes at medføre offentlige mindreudgifter til
integrationsydelse på 46,4 mio. kr. i 2018, 73,1 mio. kr. i
2019, 67,8 mio. kr. i 2020, 64,4 mio. kr. i 2021, 62,0 mio.
kr. i 2022, 43,3 mio. kr. i 2023, 38,2 mio. kr. i 2024 og 35,9
mio. kr. i 2025.
Mindreudgifterne vedrører dels reduktionen af integrati-
onsydelsen med 3. pct. og dels omlægningen af dansktillæg-
get til integrationsydelsen.
Efter gældende regler refunderer staten 80 pct. af kommu-
nernes udgifter til ydelse de første 4 uger af hvert ydelses-
forløb, 40 pct. af kommunernes udgifter i uge 5-26, 30 pct.
af kommunernes udgifter i uge 27-52 og 20 pct. af kommu-
nernes udgifter herefter. Der budgetteres med en gennem-
snitlig refusionsprocent på 25,3 pct.
Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter til bo-
ligsikring på 2,7 mio. kr. i 2018, 3,2 mio. kr. i 2019, 3,0
mio. kr. i 2020, 2,8 mio. kr. i 2021, 2,8 mio. kr. i 2022, 2,0
mio. kr. i 2023, 1,6 mio. kr. i 2024 og 1,6 mio. kr. i 2025.
Kommunerne finansierer 50 pct. af udgifterne til boligsik-
ring. De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes
på finanslovens § 17.62.02. Boligsikring.
Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter til dag-
institutionsbetaling på 1,5 mio. kr. i 2018, 2,4 mio. kr. i
2019, 2,2 mio. kr. i 2020, 2,1 mio. kr. i 2021, 2,0 mio. kr. i
2022 , 1,4 mio. kr. i 2023, 1,3 mio. kr. i 2024 og 1,2 mio. kr.
i 2025. Merudgifterne beror på et øget fripladstilskud som
følge af reduktionen af integrationsydelse. Kommunerne fi-
nansierer 100 pct. af udgifterne til fripladstilskud.
Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter til den
nye danskbonusordning på 3,7 mio. kr. i 2018 og 7,3 mio.
kr. hvert år fra 2019 i årene frem til 2025. Staten finansierer
100 pct. af udgifterne.
Reduktionen af integrationsydelsen og indførelse af en
danskbonus vurderes ikke at medføre nævneværdige admi-
nistrative konsekvenser for kommunerne.
Lovforslaget har ingen konsekvenser for regionerne.
Tabel 1. Direkte økonomiske konsekvenser
Mio. kr. 2017-priser 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Stat -6,6 -9,5 -8,3 -7,6 -6,9 -2,7 -1,5 -1,0
Integrationsydelse* -11,7 -18,4 -17,1 -16,3 -15,6 -11,0 -9,6 -9,1
Boligsikring** 1,4 1,6 1,5 1,4 1,4 1,0 0,8 0,8
Nyt dansktillæg** 3,7 7,3 7,3 7,3 7,3 7,3 7,3 7,3
Kommuner -31,8 -50,7 -47,0 -44,6 -42,9 -30,0 -26,5 -24,8
Integrationsydelse* -34,7 -54,7 -50,7 -48,1 -46,3 -32,4 -28,6 -26,8
Boligsikring** 1,4 1,6 1,5 1,4 1,4 1,0 0,8 0,8
8
Økonomisk friplads** 1,5 2,4 2,2 2,1 2,0 1,4 1,3 1,2
Samlede direkte kon-
sekvenser
-38,5 -60,2 -55,3 -52,2 -49,9 -32,6 -28,0 -25,8
I alt efter skat og tilba-
geløb
-16,0 -24,9 -22,7 -21,5 -20,2 -12,4 -10,4 -9,4
Anm. Der kan være mindre afvigelser mellem summerne og de enkelte beløb grundet afrunding.
Note 1: Det antages i de økonomiske konsekvenser, at de nye regler for danskbonus, nedjustering af integrationsydelse
med 3 pct. og de tilhørende kontanthjælpslofter træder i kraft samtidig pr. 1/7 2018.
Note 2: *) beløbet udsættes for skat og tilbageløb
Note 3: **) beløbet udsættes for tilbageløb.
De udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne forhand-
les efter sædvanlig praksis og udmøntes forventeligt på
bloktilskudsaktstykket for 2017.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. oktober
2017 til den 13. november 2017 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer:
Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, Anke-
styrelsen, AOF-Danmark, Beskæftigelsesrådet, Beskæftigel-
sesrådets Ydelsesudvalg, Børne- og Kulturchefforeningen,
Dansk arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygt-
ningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Indu-
stri, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Advokater, Dan-
ske Regioner, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre (DDS), Det
Centrale Handicapråd, Dignity – Dansk Institut mod Tortur,
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimi-
nation, Dansk Selskab for Indvandrersundhed, Dansk Vejle-
derforening, Datatilsynet, FOA - Foreningen af Offentlige
Ansatte, FOF’s Landsorganisation, Folkehøjskolernes Fore-
ning i Danmark, Foreningen af kommunale social-, sund-
heds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen Nydansker, For-
eningen af Udlændingeretsadvokater, Frivilligrådet, Indvan-
drermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital, Ind-
vandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Job-
rådgivernes Brancheforening, KL, Liberalt Oplysningsfor-
bund, Lægeforeningen, Oplysningsforbundenes Fællesråd,
Praktiserende Lægers Organisation, Retssikkerhedsfonden,
Rigsrevisionen, Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Ud-
satte, Rådet for Etniske Minoriteter, Statsforvaltningen, Ud-
dannelsesforbundet, Udbetaling Danmark og UNHCR.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter (hvis ja, angiv om-
fang)
Negative konsekvenser/
merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget medfører isoleret set
mindreudgifter for staten på 11,7 mio.
kr. i 2018, 18,4 mio. kr. i 2019, 17,1
mio. kr. i 2020 og 16,3 mio. kr. i
2021.
Lovforslaget medfører isoleret set
merudgifter for staten på 5,1 mio. kr.
i 2018, 8,9 mio. kr. i 2019, 8,8 mio.
kr. i 2020 og 8,7 mio. kr. i 2021.
9
Lovforslaget medfører isoleret set
mindreudgifter for kommunerne på
34,7 mio. kr. i 2018, 54,7 mio. kr. i
2019, 50,7 mio. kr. i 2020 og 48,1
mio. kr. i 2021.
Mindreudgifterne vedrører statens og
kommunernes udgifter til integrati-
ons-ydelse, herunder omlægning af
dansktillæg til danskbonus.
Lovforslaget medfører isoleret set
merudgifter for kommunerne på 2,9
mio. kr. i 2018, 4,0 mio. kr. i 2019,
3,7 mio. kr. i 2020 og 3,5 mio. kr. i
2021.
Merudgifterne vedrører statens og
kommunernes merudgifter til bolig-
sikring, økonomisk friplads og til ny
danskbonus til selvforsørgende.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget vurderes ikke at medfø-
re administrative mindreudgifter for
kommunerne eller for staten.
Lovforslaget vurderes ikke at medfø-
re nævneværdige administrative kon-
sekvenser for kommuner, regioner og
staten.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt x)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den gældende § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik inde-
holder de gældende fire satser for integrationsydelse for
henholdsvis ikke-forsørgere, gifte og samlevende forsørge-
re, ikke-forsørgere fyldt 30 år, personer under 30 år, som ik-
ke bor hos en eller begge forældre, og for personer under 30
år, som bor hos en eller begge forældre.
Efter § 22, stk. 2, nr. 1, udgør integrationsydelse for perso-
ner, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret
til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og for-
skudsvis udbetaling af børnebidrag, 11.888 kr. i 2015-ni-
veau om måneden. Det svarer i 2017-niveau til 12.211 kr.
Med forslaget om at nedsætte ydelsen med 3 procent vil in-
tegrationsydelsen for disse personer fremover udgøre 11.845
kr. i 2017-niveau, jf. forslaget til ændring af § 22, stk. 2, nr.
1. Det svarer til en reduktion af ydelsen på 366 kr. om må-
neden før skat.
Efter § 22, stk. 2, nr. 2, udgør integrationsydelse for perso-
ner, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet
ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og for-
skudsvis udbetaling af børnebidrag, 8.319 kr. i 2015-niveau
om måneden. Det svarer i 2017-niveau til 8.546 kr.
Med forslaget om at nedsætte ydelsen med 3 procent vil in-
tegrationsydelsen for disse personer fremover udgøre 8.290
kr. i 2017-niveau, jf. forslaget til ændring af § 22, stk. 2, nr.
2. Det svarer til en reduktion af ydelsen på 256 kr. om må-
neden før skat.
Efter § 22, stk. 2, nr. 3, udgør integrationsydelse for perso-
ner, der er fyldt 30 år, og personer under 30 år, der ikke bor
hos en eller begge forældre, 5.945 kr. i 2015-niveau om må-
neden. Det svarer i 2017-niveau til 6.106 kr.
Med forslaget om at nedsætte ydelsen med 3 procent vil in-
tegrationsydelsen for disse personer fremover udgøre 5.923
10
kr. i 2017-niveau, jf. forslaget til ændring af § 22, stk. 2, nr.
3. Det svarer til en reduktion af ydelsen på 183 kr. om må-
neden før skat.
Efter § 22, stk. 2, nr. 4, udgør integrationsydelse for perso-
ner under 30 år, der bor hos en eller begge forældre 2.562
kr. i 2015-niveau om måneden. Det svarer i 2017-niveau til
2.631 kr.
Med forslaget om at nedsætte ydelsen med 3 procent vil in-
tegrationsydelsen for disse personer fremover udgøre 2.552
kr. i 2017-niveau, jf. forslaget til ændring af § 22, stk. 2, nr.
4. Det svarer til en reduktion af ydelsen på 79 kr. om måne-
den før skat.
De foreslåede satser er angivet i 2017-niveau og reguleres
en gang årligt den 1. januar efter bestemmerne i § 109, stk.
1, nr. 1, samt stk. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik. Det
indebærer, at de angivne satser første gang reguleres den 1.
januar 2018.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under
pkt. 2.1.2.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 22, stk. 4, 1. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik yder kommunen efter ansøgning et til-
læg til en person, der modtager integrationsydelse og som
har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskud-
dannelse til voksne udlændinge m.fl., eller tilsvarende eller
højere prøve i dansk.
Det foreslås i § 22, stk. 4, 1. pkt., at ændre begrebet ”tillæg”
til ”danskbonus”.
Forslaget indebærer, at den tidsbegrænsede danskbonus er
en del af integrationsydelsen, hvorfor det fortsat er en betin-
gelse for at modtage bonus, at ansøgeren har ret til hjælp til
forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik i form af integra-
tionsydelse. Det betyder for det første, at perioden, hvori der
er ret til danskbonus, løber, selvom dansktillægget eller
danskbonussen er beregnet til f.eks. 0 kr. pr. måned efter be-
regningsreglen i lov om aktiv socialpolitik § 22, stk. 5. Det
afgørende er, hvorvidt der er ansøgt og truffet afgørelse om,
at ansøgeren har ret til dansktillæg eller danskbonus. Det be-
tyder for det andet, at en person, der får udbetalt danskbonus
og overgår til beskæftigelse inden for 6 måneders perioden
og dermed ikke længere modtager integrationsydelse, ikke
kan få udbetalt yderligere danskbonus.
Forslaget er en konsekvens af, at dansktillæg foreslås om-
lagt til en danskbonus, jf. de foreslåede bestemmelser i § 22,
stk. 4, 2.-4. pkt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under
pkt. 2.3.2.
Til nr. 3
Dansktillæg udbetales efter gældende regler som et løbende
månedligt tillæg til integrationsydelsen på 1.500 kr. (2015-
niveau) til personer, der opfylder kravet om bestået dansk-
prøve efter § 22, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås at omlægge dansktillægget til en tidsbegrænset
danskbonus.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 4, 2. pkt., be-
står danskbonus således af et månedligt tillæg til integrati-
onsydelsen på 1.541 kr. (2017-niveau) inden for en 6-måne-
ders periode.
Forslaget indebærer, at en periode med selvforsørgelse efter
første udbetaling, men inden der er gået 6 måneder, også
tæller med ved opgørelsen af 6 måneders perioden. Det be-
tyder også, at når man først har åbnet retten til danskbonus,
så løber retten i 6 sammenhængende måneder derefter, hvor-
efter den ophører.
Udbetaling af danskbonus forudsætter, at ansøgeren opfyl-
der betingelserne for at modtage integrationsydelse efter lov
om aktiv socialpolitik, hvilket indebærer, at også danskbo-
nus vil bortfalde i tilfælde af, at ansøgeren overgår til selv-
forsørgelse, selv om personen ikke har modtaget danskbo-
nus i 6 kalendermåneder. Udbetaling af danskbonus i en pe-
riode på mindre end 6 måneder er dermed som udgangs-
punkt alene aktuel for personer, der ikke længere har ret til
integrationsydelse.
Eksempel: En person består Danskprøve 2 den 4. februar og
ansøger umiddelbart herefter kommunen om udbetaling af
danskbonus. Den første danskbonusrate kommer derved til
udbetaling den 31. marts dækkende perioden 1.-31. marts
(en kalendermåned). Personen påbegynder et fuldtidsarbejde
den 1. juli, hvorfor udbetaling af såvel integrationsydelsen
som danskbonus stopper pr. 30. juni. Der er dermed alene
udbetalt danskbonus i 4 måneder. Får ansøgeren atter ret til
integrationsydelse den 1. august kan der yderligere udbeta-
les danskbonus for en måned. Den 31. august bortfalder an-
søgerens ret til danskbonus, uanset om personen på det tids-
punkt har ret til integrationsydelse.
Det foreslås, at en person kun kan modtage danskbonus én
gang, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 4, 3. pkt., i
lov om aktiv socialpolitik.
En person anses for at have modtaget dansktillæg eller
danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik, hvis ansøgeren
har opnået ret til dansktillæg eller danskbonus én gang, uan-
set med hvilket beløb dansktillægget eller danskbonussen er
udbetalt og uanset, hvor mange måneder der er udbetalt
dansktillæg eller danskbonus for.
Det foreslås, at personer, der tidligere har opnået ret til
dansktillæg efter lov om aktiv socialpolitik eller danskbonus
efter integrationslovens § 22, ikke har yderligere ret til
danskbonus, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 4, 4.
pkt.
11
Med forslaget sikres det, at der ikke gives danskbonus til
personer, som allerede har modtaget enten dansktillæg efter
lov om aktiv socialpolitik eller danskbonus efter integrati-
onsloven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt.
2.3.2.
Til nr. 4
Efter § 22, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik udgør dansktil-
læg et månedligt beløb på 1.500 kr. (2015-niveau), dog såle-
des at den samlede hjælp ikke overstiger, hvad personen vil-
le være berettiget til efter §§ 23-25, såfremt opholdskravet i
§ 11, stk. 3, var opfyldt.
Det foreslås i § 22, stk. 5, at ændre begrebet ”tillæg” til
”danskbonus”.
Forslaget er en konsekvens af, at dansktillæg foreslås om-
lagt til en danskbonus, jf. de foreslåede bestemmelser i § 22,
stk. 4, 2.-4. pkt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under
pkt. 2.3.2.
Til nr. 5
Efter § 22, stk. 6, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik kan
kommunen, hvor ganske særlige forhold taler herfor, efter
ansøgning yde tillæg til en person, der er lægeligt diagnosti-
ceret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intel-
lektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i
stand til eller har rimelig udsigt til at kunne bestå en prøve i
dansk for at kunne opfylde betingelserne i stk. 4.
Det foreslås i § 22, stk. 6, 1. pkt., at ændre begrebet ”tillæg”
til ”danskbonus”.
Forslaget er en konsekvens af, at dansktillæg foreslås om-
lagt til en danskbonus, jf. de foreslåede bestemmelser i § 22,
stk. 4, 2.-4. pkt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under
pkt. 2.3.2.
Til nr. 6
Efter § 22, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik fastsætter ud-
lændinge- og integrationsministeren nærmere regler om be-
regning og udbetaling af dansktillæg efter stk. 4 og regler
for, hvilke prøver i dansk ud over de i stk. 4 nævnte som er
på tilsvarende niveau som eller højere niveau end de i stk. 4
nævnte, der giver ret til tillæg.
Det foreslås i § 22, stk. 8, at ændre begrebet ”tillæg” til
”danskbonus”.
Forslaget er en konsekvens af, at dansktillæg foreslås om-
lagt til en danskbonus, jf. de foreslåede bestemmelser i § 22,
stk. 4, 2.-4. pkt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under
pkt. 2.3.2.
Til nr. 7 og 8
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget
om at indsætte et nyt stk. 4 i § 25 b, jf. § 1, nr. 9, der inde-
bærer, at loftsstørrelserne for integrationsydelsesmodtagere
udskilles fra loftstørrelserne for uddannelseshjælpsmodtage-
re.
Med indsættelsen af et nyt stk. 4 i § 25 b, rykkes det gæl-
dende stk. 5 og bliver til stk. 6.
Tilsvarende rykkes det gældende § 25 b, stk. 10, med ind-
sættelsen af et nyt stk. 4 i § 25 b og bliver til § 25 b, stk. 11,
og da henvisningen til dette stk. udskilles sammen med
loftsstørrelserne for integrationsydelsesmodtagere, konse-
kvensændres § 25 b, stk. 3, samtidigt.
Efter de gældende regler indplacerer kommunen personer,
der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, under de øvre grænser for den samlede hjælp;
det vil sige de loftsstørrelser, der er anført i lovens § 25 b,
stk. 1-4. Det er personens samlede ydelsesbeløb efter §§
22-25, samt hvorvidt personen er enlig eller gift eller samle-
vende, og hvorvidt personen har forsørgelsespligt over for
børn og i givet fald også antallet af børn, der er afgørende
for loftsindplaceringen.
§ 25 b, stk. 3, i loven omfatter personer, der modtager hjælp
efter §§ 22-24, eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk.
2, og som ikke via diverse tillæg opnår et ydelsesniveau sva-
rende til kontanthjælpssatserne for personer fyldt 30 år, jf. §
25, stk. 2, i loven.
Loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 3, nr. 1-6, omfatter så-
ledes integrationsydelsesmodtagere samt uddannelses-
hjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er gift el-
ler samlevende med en integrationsydelsesmodtager, og der-
for får nedsat deres hjælp efter lovens § 26, stk. 2, og som
ikke er omfattet af loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4,
nr. 1-6. Loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 3, afhænger af,
om ydelsesmodtageren er forsørger, hvor mange børn perso-
nen har, og af om personen er enlig eller gift eller samleven-
de.
Det fremgår af den gældende § 25 b, stk. 3, jf. stk. 10, at
personer, der modtager integrationsydelse under revalide-
ring efter § 22, jf. § 47, stk. 4, ikke er omfattet af de øvre
grænser for den samlede hjælp. Det samme gælder personer,
der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. og ikke kan få social pension på
grund af betingelserne om optjening, og som modtager inte-
grationsydelse efter § 22.
Loftsstørrelserne for integrationsydelsesmodtagere følger ef-
ter de gældende regler således loftsstørrelserne for uddan-
nelseshjælpsmodtagere.
12
Det fremgår af den gældende § 25 b, stk. 5, hvilke ydelser
der indgår i beregningen af den samlede hjælp.
Reduktionen af integrationsydelsen med 3 pct. betyder, at
integrationsydelsesmodtagere vil få plads under de gælden-
de satser for kontanthjælpsloftet til yderligere boligstøtte el-
ler særlig støtte. For at sikre, at reduktionen af integrationsy-
delsen ikke neutraliseres af øget boligstøtte og særlig støtte,
er der behov for ændrede lofter for integrationsydelsesmod-
tagere. Med forslaget til et nyt stk. 4 i § 25 b, indsættes der
derfor seks nye loftsstørrelser. Der henvises til bemærknin-
gerne til § 1, nr. 9.
Til nr. 9
Efter de gældende regler indplacerer kommunen personer,
der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, under de øvre grænser for den samlede hjælp;
det vil sige de loftsstørrelser, der er anført i lovens § 25 b,
stk. 1-4. Det er personens samlede ydelsesbeløb efter §§
22-25, samt hvorvidt personen er enlig eller gift eller samle-
vende, og hvorvidt personen har forsørgelsespligt over for
børn og i givet fald også antallet af børn, der er afgørende
for loftsindplaceringen.
Uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere,
der modtager hjælp, der inklusiv eventuelt aktivitets-, bar-
sels- eller bidragstillæg bringer dem op på et samlet ydelses-
beløb svarende til kontanthjælpssatserne for personer, der er
fyldt 30 år, jf. § 25, stk. 2, i loven, indplaceres på de lofts-
størrelser, der fremgår af lovens § 25 b, stk. 1. Loftstørrel-
serne i § 25 b, stk. 1, nr. 1-5, afhænger af, om ydelsesmodta-
geren er forsørger, hvor mange børn personen har, og om
personen er enlig eller gift eller samlevende.
Kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som ikke via diverse
tillæg opnår et ydelsesniveau svarende til kontanthjælpssat-
serne for personer fyldt 30 år, jf. § 25, stk. 2, i loven, indpla-
ceres på de loftsstørrelser, der fremgår af § 25 b, stk. 2, i lo-
ven. Loftsstørrelserne i § 25 b, stk. 2, nr. 1-6, afhænger lige-
ledes af, om personen er forsørger, antallet af børn og om
personen er enlig eller gift/samlevende.
§ 25 b, stk. 3, i loven omfatter personer, der modtager hjælp
efter §§ 22-24, eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk.
2, og som ikke via diverse tillæg opnår et ydelsesniveau sva-
rende til kontanthjælpssatserne for personer fyldt 30 år, jf. §
25, stk. 2, i loven.
Loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 3, nr. 1-6, omfatter så-
ledes uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke via aktivitets-,
barsels- eller bidragstillæg opnår et ydelsesniveau svarende
til kontanthjælpssatserne for personer fyldt 30 år, integrati-
onsydelsesmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere og
kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samlevende med
en integrationsydelsesmodtager, og derfor får nedsat deres
hjælp efter lovens § 26, stk. 2, og som ikke er omfattet af
loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4, nr. 1-6. Loftsstørrel-
sen i lovens § 25 b, stk. 3, afhænger af, om ydelsesmodtage-
ren er forsørger, hvor mange børn personen har, og om per-
sonen er enlig eller gift eller samlevende.
Gifte integrationsydelsesmodtagere samt uddannelses-
hjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er gift
med en integrationsydelsesmodtager, og hvor ægteparret har
fået nedsat hjælpen efter lovens § 13 f, stk. 3 og 4, som føl-
ge af manglende opfyldelse af kravet om 225 timers ordi-
nært og ustøttet arbejde indenfor de seneste 12 kalendermå-
neder, er omfattet af loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4,
nr. 1-6, hvor indplaceringen er afhængig af, om personen er
den ægtefælle, der får nedsat hjælpen efter 225-timersreglen
eller ikke, samt har forsørgelsespligt over for et eller flere
børn.
Loftsstørrelserne for integrationsydelsesmodtagere følger ef-
ter de gældende regler således loftsstørrelserne for uddan-
nelseshjælpsmodtagere.
Der foreslås seks yderligere loftsstørrelser for integrationsy-
delsesmodtagere med forslaget til et nyt stk. 4 i § 25 b.
De seks nye loftsstørrelser er fastsat på baggrund de nye ni-
veauer for integrationsydelse.
De nye niveauer for integrationsydelse, hvor integrationsy-
delsen er reduceret med 3 pct., betyder, at integrationsydel-
sesmodtagere ville få plads under de gældende satser for
kontanthjælpsloftet til yderligere boligstøtte eller særlig støt-
te. For at sikre at reduktionen af integrationsydelsen således
ikke neutraliseres af øget boligstøtte og særlig støtte, er der
derfor behov for ændrede lofter for integrationsydelsesmod-
tagere.
Med de foreslåede loftsstørrelser vil integrationsydelses-
modtagere ikke kunne få et højere rådighedsbeløb end mod-
tagere af uddannelses- eller kontanthjælp.
Til nr. 10
Efter de gældende regler gælder der særlige loftsstørrelser
for ægtefæller på integrationsydelse, der er berørt af 225-ti-
mersreglen.
Gifte integrationsydelsesmodtagere samt uddannelses-
hjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er gift
med en integrationsydelsesmodtager, og hvor ægteparret har
fået nedsat hjælpen efter lovens § 13 f, stk. 3 og 4, som føl-
ge af manglende opfyldelse af kravet om 225 timers ordi-
nært og ustøttet arbejde indenfor de seneste 12 kalendermå-
neder, er således omfattet af loftsstørrelserne i lovens § 25 b,
stk. 4, nr. 1-6, hvor indplaceringen er afhængig af, om per-
sonen er den ægtefælle, der får nedsat hjælpen efter 225-ti-
mersreglen eller ikke, samt har forsørgelsespligt over for et
eller flere børn.
Som følge af de nye niveauer for integrationsydelse, hvor
integrationsydelsen er reduceret med 3 pct., foreslås det at
ændre loftstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4, som rykkes til
stk. 5, jf. § 1, nr. 9, for ægtefæller i integrationsydelsesægte-
13
par, som ikke opfylder 225-timersreglen. Ændringen fore-
slås for at sikre, at reduktionen af integrationsydelsen ikke
neutraliseres af øget boligstøtte og særlig støtte.
Der foreslås samtidig at konsekvensændre henvisningerne til
numrene på stykkerne i § 25 b som følge af forslaget til § 1,
nr. 9 om at indsætte et nyt stk. 4 i § 25 b, hvorefter § 25 b,
stk. 4-10 rykkes til stk. 5-11.
Til nr. 11-18
Der er tale om forslag til konsekvensændringer i §§ 25 b-25
d som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i § 25 b.
Der er tale om konsekvensændringer af henvisninger til
stykker i § 25 b, idet indsættelsen af et nyt stk. 4 i § 25 b,
indebærer, at de gældende stk. 4 -10 bliver til stk. 5 -11.
Efter de gældende regler indplacerer kommunen personer,
der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, under de øvre grænser for den samlede hjælp;
det vil sige de loftsstørrelser, der er anført i lovens § 25 b,
stk. 1-4. Det er personens samlede ydelsesbeløb efter §§
22-25, samt hvorvidt personen er enlig eller gift eller samle-
vende, og hvorvidt personen har forsørgelsespligt over for
børn og i givet fald også antallet af børn, der er afgørende
for loftsindplaceringen.
§ 25 b, stk. 3, i loven omfatter personer, der modtager hjælp
efter §§ 22-24, eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk.
2, og som ikke via diverse tillæg opnår et ydelsesniveau sva-
rende til kontanthjælpssatserne for personer fyldt 30 år, jf. §
25, stk. 2, i loven.
Loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 3, nr. 1-6, omfatter in-
tegrationsydelsesmodtagere samt uddannelseshjælpsmodta-
gere og kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samleven-
de med en integrationsydelsesmodtager, og derfor får nedsat
deres hjælp efter lovens § 26, stk. 2, og som ikke er omfattet
af loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4, nr. 1-6. Loftsstør-
relsen i lovens § 25 b, stk. 3, afhænger af, om ydelsesmodta-
geren er forsørger, hvor mange børn personen har, og af om
personen er enlig eller gift eller samlevende.
Loftsstørrelserne for integrationsydelsesmodtagere følger ef-
ter de gældende regler således loftsstørrelserne for uddan-
nelseshjælpsmodtagere.
Reduktionen af integrationsydelsen med 3 pct. betyder, at
integrationsydelsesmodtagere vil få plads under de gælden-
de satser for kontanthjælpsloftet til yderligere boligstøtte el-
ler særlig støtte. For at sikre, at reduktionen af integrationsy-
delsen ikke neutraliseres af øget boligstøtte og særlig støtte,
er der behov for ændrede lofter for integrationsydelsesmod-
tagere. Med forslaget til et nyt stk. 4 i § 25 b, indsættes der
derfor seks nye loftsstørrelser. Der henvises til bemærknin-
gerne til § 1, nr. 9.
Til nr. 19
Efter de gældende regler nedsættes hjælpen til en person,
der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og som
er gift eller samlevende med en person, der modtager inte-
grationsydelse, således at de to forsørgelsesydelser sammen-
lagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog
således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville
have modtaget i integrationsydelse og evt. dansktillæg.
Som følge af forslaget om ændring af dansktillæg til en
danskbonus foreslås det, at beregningsreglen konsekvensæn-
dres således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer
til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at
begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modta-
get i integrationsydelse og evt. danskbonus.
Der er tale om konsekvensændringer af § 26, stk. 2 og 8,
som følge af at det nugældende dansktillæg foreslås omlagt
til danskbonus.
Til nr. 20
Efter de gældende regler nedsættes hjælpen til et ægtepar,
hvor en eller begge ægtefæller modtager integrationsydelse,
og hvor en eller begge ægtefæller ikke opfylder betingelsen
om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de se-
neste 12 kalendermåneder, til sammenlagt 14.808 kr. pr. må-
ned (2017-niveau) eller 11.143 kr. pr. måned (2017-niveau)
afhængigt af, om personerne har forsørgelsespligt overfor
børn. Er der opnået ret til dansktillæg, udbetales det oveni
de nævnte beløb.
Som følge af forslaget om ændring af dansktillæg til en
danskbonus foreslås det, at beregningsreglen konsekvensæn-
dres således, at en evt. danskbonus udbetales oveni den ned-
satte hjælp.
Til nr. 21
Efter den gældende § 30 i lov om aktiv socialpolitik fratræk-
kes en persons og en eventuel ægtefælles indtægter i hjæl-
pen efter § 11 - integrationsydelse, uddannelseshjælp og
kontanthjælp. § 33 i loven opregner en række indtægter
m.v., som kommunen ikke skal foretage fradrag for, når in-
tegrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp skal ud-
måles.
Med lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at indsætte et nyt
nummer i § 33. Efter forslagets indhold vil udbetaling af
danskbonus efter integrationsloven ikke medføre fradrag i
integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp i to år
efter udbetalingen. Der skal heller ikke foretages fradrag i
hjælpen til en eventuel ægtefælle i to år efter udbetalingen.
Til nr. 22
Det fremgår af den gældende § 34, stk. 1, at personer, der
opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter
eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med ud-
betaling af hjælp efter §§ 22-25 kan få særlig støtte efter §
34 i loven. Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere
14
regler om beregningen af støtten, herunder regler om be-
grænsning af støtten og fradrag for indtægter.
Efter den gældende regel i § 34, stk. 7, kan personer, der
modtager ressourceforløbsydelse, alene få særlig støtte, hvis
de opfylder betingelserne for at modtage uddannelseshjælp
eller kontanthjælp. Baggrunden for dette er, at ressourcefor-
løbsydelsen udbetales uafhængig af ægtefælleindtægter og
formueforhold. Det indebærer, at modtagere af ressourcefor-
løbsydelse generelt ikke nødvendigvis vil have behov for
særlig støtte. Der er dog modtagere af ressourceforløbsydel-
se, typisk enlige, der er i en situation, hvor høje boligudgif-
ter eller stor forsørgerbyrde ville udløse særlig støtte, hvis
de i stedet var modtagere af uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp.
Der findes imidlertid også modtagere af ressourceforløbs-
ydelse, der – hvis de i stedet var modtagere af integrations-
ydelse – ville kunne få særlig støtte efter § 34 i loven. Den-
ne persongruppe skulle rettelig også have været omfattet af
reglen.
Det foreslås på den baggrund, at modtagere af ressourcefor-
løbsydelse, der ville have været berettiget til integrations-
ydelse, også kan modtage særlig støtte, svarende til det, der
gælder for modtagere af ressourceforløbsydelse, der ville
have været berettiget til uddannelseshjælp og kontanthjælp.
Til nr. 23
Efter den gældende regel i § 42 i loven gives der en sanktion
i form af nedsættelse af hjælpen ved uberettiget modtagelse
af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet. Efter
den gældende regel i § 43 gives der en sanktion i form af til-
bagebetaling ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig
med arbejde eller ophold i udlandet.
Om en person er omfattet af § 42 eller § 43 afhænger af
størrelsen af personens ydelse - integrationsydelse, uddan-
nelseshjælp eller kontanthjælp. Ved opgørelse af ydelsens
størrelse indgår evt. dansktillæg.
Efter den gældende § 82 a i loven ydes der et rettighedsba-
seret tilskud til betaling for tandpleje til blandt andet perso-
ner, der modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik
svarende til integrationsydelsesniveau. Efter bestemmelsens
stk. 3 ydes der tilskud til blandt andet personer mellem 25
og 29 år, som modtager integrationsydelse efter § 22, og
som ikke modtager dansktillæg (efter § 22, stk. 4-8 i loven),
til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til
tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.
Der er alene tale om konsekvensændringer af § 42, stk. 1, §
43, stk. 1 og § 82 a stk. 3, i loven som følge af, at det nugæl-
dende dansktillæg foreslås omlagt til danskbonus.
Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 24
Efter de gældende regler kan Udbetaling Danmarks afgørel-
ser efter lovens § 25 b, stk. 5 og 6, (kontanthjælpsloftet), om
udbetaling af særlig støtte efter lovens § 34 og boligstøtte
efter lov om individuel boligstøtte, indbringes for Ankesty-
relsens Beskæftigelsesudvalg.
Som følge af forslaget om indsættelse af et nyt stk. 4 i § 25
b, rykkes § 25 b, stk. 5 og 6, til stk. 6 og 7, jf. forslaget til §
1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
Bestemmelsen om ankeadgang for de afgørelser, der er om-
fattet af bestemmelserne, foreslås konsekvensrettet i over-
ensstemmelse hermed.
Til nr. 25
Efter de gældende regler reguleres loftsstørrelserne i lovens
§ 25 b, stk. 1-4, en gang årligt med satsreguleringsprocen-
ten.
Som følge af forslaget om indsættelse af en række yderlige-
re lofter i § 25 b, stk. 4, jf. forslaget til § 1, nr. 9, og be-
mærkningerne hertil, foreslås reguleringsbestemmelsen kon-
sekvensrettet i overensstemmelse hermed, således at de nye
lofter også reguleres en gang årligt med satsreguleringspro-
centen.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget
om at indsætte et nyt stk. 4 i § 25 b.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås i § 22, stk. 1, at en udlænding omfattet af § 2,
stk. 2 eller 3, der ikke modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov
om aktiv socialpolitik, og som har bestået Prøve i Dansk 2,
jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge m.fl. eller FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne
eller tilsvarende eller højere prøve i dansk, efter ansøgning
kan modtage en danskbonus, som udbetales som et skattefrit
engangsbeløb på 6.000 kr. (2017-niveau).
Det betyder, at en udlænding, der har opholdstilladelse som
flygtning eller familiesammenført og dermed er omfattet af
integrationslovens § 2, stk. 2 eller 3, og som ikke modtager
integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, efter
ansøgning har ret til at få udbetalt en skattefri engangsbonus
på 6000 kr. for bestået prøve i dansk mindst på niveau med
Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl. eller FVU læsning trin 2, jf. lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning
for voksne.
Med forslaget stilles der det samme danskprøvekrav for ret
til danskbonus efter integrationsloven, som der gælder for
ret til den foreslåede danskbonus efter lov om aktiv social
politik.
15
Udlændingen skal selv ansøge kommunen om danskbonus
og fremlægge dokumentation for, at danskprøven er bestået.
Det foreslås i § 22, stk. 2, 1. pkt., at en udlænding alene kan
modtage danskbonus én gang.
En person anses for at have modtaget dansktillæg eller
danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik, hvis ansøgeren
har opnået ret til dansktillæg eller danskbonus én gang, uan-
set med hvilket beløb dansktillægget eller danskbonussen er
udbetalt og uanset, hvor mange måneder der er udbetalt
dansktillæg eller danskbonus for.
Det betyder, at udlændinge, der har modtaget danskbonus
efter denne lov, er udelukket fra at modtage danskbonus ef-
ter lov om aktiv socialpolitik. Det betyder også, at en inte-
grationsydelsesmodtager, der er blevet berettiget til dansk-
bonus og overgår til beskæftigelse inden for kort tid, kan
undlade at søge danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik
og afvente, at personen overgår til beskæftigelse og derefter
søge om engangsbonussen efter integrationsloven.
Det foreslås i § 22, stk. 2, 2. pkt., at en udlænding, der tidli-
gere har opnået ret til dansktillæg eller danskbonus efter lov
om aktiv socialpolitik, ikke kan modtage danskbonus efter
stk. 1.
Ved ansøgning om danskbonus efter integrationsloven er
ansøgeren forpligtet til at oplyse, hvis den pågældende tidli-
gere har modtaget dansktillæg efter den hidtidige lovgiv-
ning, danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik eller
danskbonus efter integrationsloven.
Det foreslås i § 22, stk. 3, at udlændinge- og integrationsmi-
nisteren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for, hvil-
ke prøver i dansk ud over de i stk. 1 nævnte, der er på tilsva-
rende niveau som eller højere niveau, og dermed skal give
ret til danskbonus.
Der findes i dag en række prøver, som giver mulighed for at
dokumentere, at man har opnået et dansksprogligt niveau,
der svarer til eller er højere end Prøve i Dansk 2. Samtidig
sker der på uddannelsesområdet løbende en udvikling i for-
hold til prøvemuligheder. Med den foreslåede bemyndigel-
sesbestemmelse sikres det, at der er mulighed for i forhold
hertil at tilpasse, hvilke prøver der kan dokumentere ret til
danskbonus.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at de regler
herom, som udlændinge- og integrationsministeren fastsæt-
ter i medfør af § 22, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, fin-
der tilsvarende anvendelse. Hermed vil det være de samme
danskprøver, der giver ret til danskbonus efter lov om aktiv
socialpolitik og integrationsloven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 41 finder reglerne om tilbagebe-
taling i kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik tilsvarende an-
vendelse på ydelser udbetalt i medfør af integrationslovens
kapitel 6.
Det foreslås i § 41, at bestemmelsen også kommer til at om-
fatte ydelser udbetalt efter integrationslovens kapitel 4, her-
under danskbonus efter integrationslovens § 22, således at
hvis kommunen efterfølgende opdager, at der uberettiget er
udbetalt danskbonus efter integrationsloven, finder de al-
mindelige tilbagebetalingsregler i lov om aktiv socialpolitik
ligeledes anvendelse.
Hvis kommunen finder anledning til at undersøge, om ansø-
geren tidligere har fået udbetalt enten dansktillæg eller
danskbonus enten efter lov om aktiv socialpolitik eller efter
integrationsloven, finder de almindelige regler om indhen-
telse og videregivelse af oplysninger i kap. 10 i integrations-
loven anvendelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.
Til nr. 3
Det foreslås, at staten refunderer 100 pct. af kommunalbe-
styrelsens udgifter til den foreslåede danskbonus efter inte-
grationslovens § 22.
Forslaget indebærer således, at kommunerne fuldt ud får
dækket deres udgifter til den foreslåede danskbonus.
Til nr. 4
Den foreslåede danskbonus efter § 22, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik vil blive omfattet af lov om en satsregulerings-
procent.
Det foreslås, at danskbonus efter integrationslovens § 22 til-
svarende omfattes af lov om en satsreguleringsprocent, idet
de to bonusordninger i forhold hertil bør behandles ens.
Det foreslås således, at det i § 22, stk. 2, anførte beløb på
6.000 kr., der er fastsat i 2017-niveau, fra den 1. januar 2018
reguleres en gang årligt den 1. januar med satsregulerings-
procenten efter lov om en satsreguleringsprocent, jf. den
foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 48, stk. 1, 4.
pkt.
Til § 3
Til nr. 1
Der er tale om rettelse af en tidligere lovteknisk fejl.
Efter de gældende regler i § 75 c, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan særligt udsatte unge under 18 år
få virksomhedspraktik med en godtgørelse, som højst kan
udgøre det beløb, der er nævnt i § 23, stk. 2, nr. 9, i lov om
aktiv socialpolitik. Af bemærkningerne til bestemmelsen
(ændringslov nr. 721 af 25. juni 2014) fremgår, at der med
henvisningen sigtedes til satsen for udeboende unge under
25 år, der modtager uddannelseshjælp.
16
I forbindelse med en ændring af § 23, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik (ændringslov nr. 1522 af 27. december 2014)
blev satsen for udeboende unge under 25 år, der modtager
uddannelseshjælp, rykket til nr. 8.
Det foreslås, at konsekvensændre § 75 c, stk. 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, således at bestemmelsen igen
henviser til satsen for udeboende unge under 25 år, der mod-
tager uddannelseshjælp.
Til § 4
Til nr. 1
Danskbonussen, der foreslås indført med lovforslagets § 2,
vil som udgangspunkt være skattepligtig indkomst.
Det foreslås derfor, at der skabes en særlig hjemmel til skat-
tefritagelse af danskbonussen, da det fremgår af pensionsaf-
talen ”Aftale om flere år på arbejdsmarkedet”, som blev ind-
gået mellem regeringen Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti den 20. juni
2017, at danskbonussen skal være skattefri.
Med den foreslåede bestemmelse i § 4 skabes denne hjem-
mel til skattefritagelse ved at tilføje danskbonus, der udbeta-
les efter § 22 i integrationsloven, til den række af andre of-
fentlige ydelser, der er fritaget fra beskatning i ligningslo-
vens § 7, nr. 9.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Det foreslås i stk. 2, at personer, der den 1. juli 2018, har op-
nået ret til dansktillæg efter de hidtil gældende regler i § 22,
stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, og som har fået udbetalt
dansktillæg i mindre end 6 sammenhængende måneder for-
ud for lovens ikrafttræden, har ret til at få udbetalt danskbo-
nus i en periode efter lovens ikrafttræden, således at de sam-
menlagt får udbetalt 6 måneders dansktillæg og danskbonus.
Forslaget indebærer, at der vil være en overgangsordning,
hvor personer, der i perioden fra 1. februar 2018 til 1. juli
2018, har opnået ret til dansktillæg, men som på grund af
omlægningen af dansktillægget ikke har fået udbetalt 6 må-
neders dansktillæg, har ret til at få udbetalt danskbonus efter
lov om aktiv socialpolitik i en periode, således at de sam-
menlagt får udbetalt 6 måneders dansktillæg og danskbonus.
Det foreslås i stk. 3, at lovens § 2, nr. 1, finder anvendelse
for udlændinge, der har bestået en danskprøve efter den 1.
januar 2018.
Selvforsørgende flygtninge og familiesammenførte udlæn-
dinge, som ikke allerede har bestået en danskprøve, har
fremover mulighed for at ansøge om danskbonus efter inte-
grationsloven, hvorved incitamentet til at tilmelde sig og be-
stå en danskprøve styrkes for denne målgruppe. Det foreslås
dog, at også personer der har bestået den relevante dansk-
prøve inden lovens ikrafttræden, men efter den 1. januar
2018 skal kunne søge om danskbonus efter integrationslo-
ven. Formålet hermed er at undgå, at danskkursister, der er
klar til at gå til prøve ved prøveterminen i juni 2018 afhol-
der sig fra at tilmelde sig og gå op til prøve, til efter lovens
ikrafttræden den 1. juli 2018.
17
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af
21. marts 2017, som ændret ved § 1, nr. 25, i lov nr. 1000 af
30. august 2015 og § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 22
Stk. 2. Integrationsydelsen efter stk. 1 udgør et månedligt be-
løb på
1) 11.888 kr. (2015-niveau) for personer, der forsørger eget
barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud
efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-
nebidrag, jf. dog stk. 3,
2) 8.319 kr. (2015-niveau) for personer, der forsørger eget
barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetil-
skud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag,
3) 5.945 kr. (2015-niveau) for personer, der er fyldt 30 år,
og personer under 30 år, der ikke bor hos en eller begge for-
ældre, og
4) 2.562 kr. (2015-niveau) for personer under 30 år, der bor
hos en eller begge forældre.
Stk. 3 …
1. I § 22, stk. 2, nr. 1, ændres »11.888 kr. (2015-niveau)« til:
»11.845 kr. (2017-niveau)«, i nr. 2 ændres »8.319 kr. (2015-
niveau)« til: »8.290 kr. (2017-niveau)«, i nr. 3 ændres
»5.945 kr. (2015-niveau)« til: »5.923 kr. (2017-niveau)« og i
nr. 4 ændres »2.562 kr. (2015-niveau)« til: »2.552 kr. (2017-
niveau)«.
Stk. 4. Kommunen yder efter ansøgning et tillæg til en per-
son, der modtager hjælp efter stk. 2 eller § 27 a, 2. pkt., og
som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller FVU
læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller
højere prøve i dansk, jf. dog stk. 6.
2. I § 22, stk. 4, 1. pkt., ændres »et tillæg« til: »en danskbo-
nus«.
3. I § 22, stk. 4, indsættes som 2.-4. pkt.:
»Danskbonus består af et månedligt tillæg til integrationsy-
delsen på 1.541 kr. (2017-niveau) inden for en 6 måneders
periode. Der kan opnås ret til danskbonus efter 1. pkt. én
gang. Personer, der tidligere har opnået ret til dansktillæg ef-
ter denne lov eller danskbonus efter integrationslovens § 22,
har ikke ret til danskbonus efter 1. pkt.«.
Stk. 5. Tillægget udgør et månedligt beløb på 1.500 kr.
(2015-niveau), dog således at den samlede hjælp ikke over-
stiger, hvad personen ville være berettiget til efter §§ 23-25,
såfremt opholdskravet i § 11, stk. 3, var opfyldt.
4. I § 22, stk. 5, ændres »Tillægget« til: »Danskbonus«.
Stk. 6. Hvor ganske særlige forhold taler herfor, kan kom-
munen efter ansøgning yde tillæg til en person, der er læge-
ligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, senso-
5. I § 22, stk. 6, 1. pkt., ændres »tillæg« til: »danskbonus«.
18
risk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge her-
af ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til at kunne bestå
en prøve i dansk for at kunne opfylde betingelserne i stk. 4.
Ansøgeren skal afgive oplysning på tro og love om deltagel-
se i danskundervisning og forsøg på at tage prøve i dansk.
Hvis ansøgeren ikke har deltaget i danskundervisning og ik-
ke har forsøgt at tage prøve i dansk, skal ansøgeren frem-
lægge dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk,
sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen
til såvel den manglende deltagelse i danskundervisning som
det manglende forsøg på at tage prøve i dansk.
Stk. 7…
Stk. 8. Udlændinge-, integrations- og boligministeren fast-
sætter nærmere regler om beregning og udbetaling af dansk-
tillæg efter stk. 4 og regler for, hvilke prøver i dansk ud over
de i stk. 4 nævnte som er på tilsvarende niveau som eller hø-
jere niveau end de i stk. 4 nævnte, der giver ret til tillæg.
6. I § 22, stk. 8, ændres »dansktillæg« til: »danskbonus«, og
»tillæg« ændres til: »danskbonus
§ 25 b.
For personer, som modtager hjælp efter §§ 23-25 med et be-
løb svarende til satserne i § 25, stk. 2, kan den samlede
hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst udgøre et månedligt beløb
på
1) 14.575 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende perso-
ner, som har forsørgelsespligt over for børn,
2) 10.968 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende perso-
ner, som ikke er forsørgere,
3) 15.196 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har for-
sørgelsespligt over for et barn,
4) 15.554 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har for-
sørgelsespligt over for to eller flere børn, og
5) 13.265 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er
forsørgere.
Stk. 2. For personer under 30 år, som modtager hjælp efter §
25, stk. 3, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede
hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst udgøre et månedligt beløb
på
1) 12.444 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende perso-
ner, som har forsørgelsespligt over for et barn,
2) 12.321 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende perso-
ner, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,
3) 9.452 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer,
som ikke er forsørgere,
4) 14.896 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har for-
sørgelsespligt over for et barn,
7. I § 25 b, stk. 1 og 2, ændres »jf. stk. 5« til: »jf. stk. 6«.
19
5) 15.254 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har for-
sørgelsespligt over for to eller flere børn, og
6) 10.154 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er
forsørgere.
Stk. 3. For personer, der modtager hjælp efter §§ 22-24, jf.
dog stk. 10, eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, og
som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr.
person, jf. stk. 5, højst udgøre et månedligt beløb på
1) 11.867 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende perso-
ner, som har forsørgelsespligt over for et barn,
2) 11.707 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende perso-
ner, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,
3) 9.057 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer,
som ikke er forsørgere,
4) 14.172 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har for-
sørgelsespligt over for et barn,
5) 14.530 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har for-
sørgelsespligt over for to eller flere børn, og
6) 9.754 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er
forsørgere.
8. I § 25 b, stk. 3, ændres »§§ 22-24, jf. dog stk. 10« til: »§§
23 og 24«, og »jf. stk. 5« ændres til: »jf. stk. 6«.
9. I § 25 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. For personer, der modtager hjælp efter § 22, jf. dog
stk. 11, eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, og
som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr.
person, jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb på
1) 11.801 kr. (2017-niveau) for gifte og samlevende perso-
ner, som har forsørgelsespligt over for et barn,
2) 11.638 kr. (2017-niveau) for gifte og samlevende perso-
ner, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,
3) 9.019 kr. (2017-niveau) for gifte og samlevende personer,
som ikke er forsørgere,
4) 14.033 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som har for-
sørgelsespligt over for et barn,
5) 14.396 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som har for-
sørgelsespligt over for to eller flere børn, og
6) 9.727 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som ikke er
forsørgere.«
Stk. 4-10 bliver herefter stk. 5-11.
20
Stk. 4. For ægtefæller omfattet af § 13 f, stk. 3 og 4, jf. dog
stk. 10, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst ud-
gøre et månedligt beløb på
1) 9.087 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der ikke får
hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for et
barn,
2) 9.154 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der ikke får
hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for to eller
flere børn,
3) 6.118 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der ikke får
hjælpen nedsat, og som ikke er forsørger,
4) 6.865 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen
nedsat, og som har forsørgelsespligt over for et barn,
5) 6.932 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen
nedsat, og som har forsørgelsespligt over for to eller flere
børn,
6) 5.077 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen
nedsat, og som ikke er forsørger.
Stk. 5. I beregningen af den samlede hjælp indgår
1) integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp samt
tillæg efter §§ 22-25 bortset fra dansktillæg efter § 22, stk.
4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle eller samlever, jf. §
26, stk. 2, med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis
personen ikke havde været omfattet af § 13 g eller §§ 36-43
om fradrag i, nedsættelse og ophør af hjælpen,
2) særlig støtte efter § 34 bortset fra særlig støtte, hvor kom-
munen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig
på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og
der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i
lov om individuel boligstøtte, eller hvor en person i husstan-
den modtager boligstøtte efter § 23, stk. 1, 3. eller 4. pkt., el-
ler stk. 2 eller 3, i lov om individuel boligstøtte, og
3) boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte
bortset fra boligstøtte, hvor kommunen har visiteret en per-
son i husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller
psykisk funktionsevnenedsættelse og der er anvist en bolig-
form som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel
boligstøtte, eller boligstøtte, der ydes til personer, der er om-
fattet af § 23, stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 2 og 3, i lov om
individuel boligstøtte.
10. I § 25 b, stk. 4, som bliver til stk. 5, ændres »jf. dog stk.
10« til: »jf. dog stk. 11«, og »jf. stk. 5« ændres til: »jf. stk.
6«, i nr. 1 ændres »9.087 kr. (2016-niveau)« til: »8.976 kr.
(2017-niveau)«, i nr. 2 ændres »9.154 kr. (2016-niveau)« til:
»9.044 kr. (2017-niveau)«, i nr. 3 ændres »6.118 kr. (2016-
niveau)« til: »6.033 kr. (2017-niveau)«, i nr. 4 ændres
»6.865 kr. (2016-niveau)« til: »7.231 kr. (2017-niveau)«, i
nr. 5 ændres »6.932 kr. (2016-niveau)« til: »7.299 kr. (2017-
niveau)«, og i nr. 6 ændres »5.077 kr. (2016-niveau)« til:
»5.341 kr. (2017-niveau)«.
Stk. 6. Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgår
i den samlede hjælp efter stk. 5 med en forholdsmæssig an-
del af den samlede støtte, herunder tilskud og lån, i forhold
til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år. Hus-
standsmedlemmer under 18 år, der modtager hjælp efter §§
22-24, og husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager
11. I § 25 b, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, som bliver stk. 7, 1.
pkt., og stk. 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
21
boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, betragtes i
den forbindelse som husstandsmedlemmer, der er fyldt 18
år.
Stk. 7. Den samlede hjælp efter stk. 5 nedsættes med de be-
løb, der efter § 31 eller med hjemmel i § 110 ses bort fra ved
beregningen af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp.
Stk. 8. Kommunen træffer forud for indplacering under de
øvre grænser for den samlede hjælp i stk. 1-3 afgørelse om,
hvorvidt personer i relation til de øvre grænser for den sam-
lede hjælp kan anses for samlevende eller enlige, jf. lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
12. I § 25 b, stk. 8, som bliver stk. 9, ændres »stk. 1-3« til:
»stk. 1-4«.
Stk. 9. Uanset stk. 8 anses personer, der modtager ordinært
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbe-
taling af børnebidrag, for enlige ved indplacering under de
øvre grænser i stk. 1-3. Personer, der modtager hjælp efter §
22, stk. 2, nr. 2, § 23, stk. 2, nr. 2, eller § 25, stk. 3, nr. 2,
eller får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, anses for samle-
vende ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-3. En
ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin ægtefælle,
skal ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-3 ind-
placeres som gift.
13. I § 25 b, stk. 9, 1. pkt., som bliver stk. 10, 1. pkt., ændres
»stk. 8« til: »stk. 9«, og i 1.-3. pkt. ændres »stk. 1-3« til:
»stk. 1-4«.
§ 25 c. Overstiger den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 5,
de beløb, der er nævnt i § 25 b, stk. 1-4, nedsættes den sam-
lede hjælp med det overskydende beløb.
14. I § 25 c, stk. 1, ændres »§ 25 b, stk. 5« til: »§ 25 b, stk.
6«, og »§ 25 b, stk. 1-4« ændres til: »§ 25 b, stk. 1-5«.
Stk. 2. Nedsættelsen af hjælpen foretages først fuldt ud i den
særlige støtte efter § 34 og herefter i boligstøtten, således
som den indgår i beregningen efter § 25 b, stk. 5, jf. dog stk.
5, 3. pkt., og stk. 6, 2. pkt. Nedsættelsen i boligstøtten fore-
tages også, selv om boligstøtten ikke udbetales til den per-
son, der modtager hjælp efter §§ 22-25.
15. I § 25 c, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 25 b, stk. 5« til: »§ 25
b, stk. 6«.
§ 25 d. Kommunen indplacerer personer under de øvre
grænser for den samlede hjælp i § 25 b, stk. 1-4. Kommunen
træffer afgørelse efter § 25 b, stk. 8, og vurderer, om perso-
nen er omfattet af § 25 b, stk. 9, 1. eller 2. pkt.
16. I § 25 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 25 b, stk. 1-4« til: »§
25 b, stk. 1-5«, og i 2. pkt. ændres »§ 25 b, stk. 8« til: »§ 25
b, stk. 9«, og »§ 25 b, stk. 9« ændres til: »§ 25 b, stk. 10«.
Stk. 2. Kommunen vejleder en person, der modtager hjælp
efter §§ 22-25, om, at oplysningerne om personens hjælp ef-
ter §§ 22-25 og oplysninger, der har betydning for beregnin-
gen og for eventuel tildeling af særlig støtte efter § 34 og
personens konkrete indplacering under de øvre grænser i §
25 b, stk. 1-4, videregives til Udbetaling Danmark med hen-
blik på beregning og nedsættelse af den samlede hjælp efter
§ 25 c. Kommunen vejleder endvidere personen om, hvilken
betydning de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b,
stk. 1-4, har for udbetalingen af den særlige støtte efter § 34
og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.
17. I § 25 d, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »§ 25 b, stk. 1-4« til:
»§ 25 b, stk. 1-5«.
Stk. 3. Udbetaling Danmark varetager beregningen af ned-
sættelsen af den samlede hjælp og træffer afgørelser efter §
25 b, stk. 5-7, og § 25 c, hvorefter de nødvendige oplysnin-
ger videregives til kommunerne.
18. I § 25 d, stk. 3, ændres »§ 25 b, stk. 5-7« til: »§ 25 b, stk.
6-8«.
§ 26… 19. I § 26, stk. 2, ændres »dansktillæg« til: »danskbonus«,
og »tillægget« ændres til: »danskbonus«.
22
Stk. 2. Er en person, der modtager integrationsydelse, gift el-
ler samlevende med en person, der modtager uddannelses-
hjælp eller kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen el-
ler kontanthjælpen, således at de to forsørgelsesydelser sam-
menlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen,
dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver vil-
le have modtaget i integrationsydelse og dansktillæg, så-
fremt integrationsydelsesmodtageren er berettiget til tillæg-
get, jf. § 22, stk. 2 og 4.
Stk. 3-7…
Stk. 8. Resulterer beregningen efter stk. 1 og 2 af hjælpen til
et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller modtager integra-
tionsydelse, i en samlet hjælp til ægteparret eksklusive even-
tuelt tillæg efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en
ægtefælle, jf. stk. 2, der overstiger 14.575 kr. pr. måned
(2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), af-
hængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn
eller ikke, og opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen
om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de se-
neste 12 kalendermåneder, nedsættes hjælpen til ægtefæller-
ne således, at de tilsammen får beregnet hjælpen på bag-
grund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr.
pr. måned (2016-niveau) eksklusive eventuelt tillæg efter §
22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle, jf. stk. 2,
afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for
børn eller ikke. Nedsættelsen sker i hjælpen til den ægtefæl-
le, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøt-
tet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Opfyl-
der ingen af ægtefællerne kravet, nedsættes hjælpen hos den
ægtefælle, der har mindst tilknytning til arbejdsmarkedet.
20. To steder i § 26, stk. 8, 1. pkt., ændres »eventuelt tillæg«
til: »eventuel danskbonus«.
§ 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:
1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og ple-
jetillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v.
2) Godtgørelse efter §§ 82 og 83 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats og hjælp efter integrationslovens § 23 f.
3) Vederlag som tilforordnet ved valg.
4) Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens
§ 7, nr. 6, og ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser
m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. lig-
ningslovens § 7, nr. 22.
5) Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset
fra tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudslo-
ven.
6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller
lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har
varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag
svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.
21. I § 33, stk. 1, indsættes som nr. 10:
»10) En danskbonus efter integrationsloven udbetalt til an-
søgerens ægtefælle. Der ses bort fra danskbonus i 2 år efter
udbetalingstidspunktet.«
23
7) Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nød-
vendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og ulønnet,
frivilligt arbejde.
8) Efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige
offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom.
Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den
ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige ydel-
se for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter
udbetalingstidspunktet.
9) (Ophævet)
10) Lejeindtægter fra højst én logerende i ejer-, andels- eller
lejebolig i overensstemmelse med lejelovens regler, som
modtageren af hjælp samtidig selv er bosiddende i.
§ 34.
Stk. 1-6…
Stk. 7. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, kan
alene få særlig støtte, hvis de opfylder betingelserne for at
modtage uddannelses- eller kontanthjælp.
22. I § 34, stk. 7, indsættes efter »modtage«: »integrations-
ydelse eller«.
§ 42. En person, som modtager hjælp i form af integrations-
ydelse, integrationsydelse og tillæg, uddannelseshjælp, ud-
dannelseshjælp og aktivitetstillæg, uddannelseshjælp og bar-
selstillæg, kontanthjælp, kontanthjælp og aktivitetstillæg el-
ler kontanthjælp og barselstillæg på mindst 10.500 kr. pr.
måned efter §§ 22-25, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3
uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11,
stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det socia-
le område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
23. I § 42, stk. 1, § 43, stk. 1, og § 82 a, stk. 3, ændres »til-
læg« til: »danskbonus«.
§ 43. En person, som modtager integrationsydelse efter § 22,
stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, integrationsydelse og tillæg efter § 22,
stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, samt stk. 4, uddannelseshjælp efter §
23, stk. 2, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, uddannelseshjælp og aktivi-
tetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8, og § 24, stk. 3, nr. 5, eller §
23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller kontanthjælp efter
§ 25, stk. 3, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, eller § 25 a, skal tilbagebe-
tale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis den pågældende mod
bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11,
stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det socia-
le område eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
§ 82 a
24
Stk. 1-2…
Stk. 3. For personer, som er fra 25 år til og med 29 år, som
modtager integrationsydelse efter § 22, og som ikke modta-
ger tillæg efter § 22, stk. 4-8, eller som modtager uddannel-
seshjælp efter § 23, og som ikke modtager aktivitetstillæg
eller barselstillæg efter § 24, ydes tilskud efter stk. 1 til dæk-
ning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje,
som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.
§ 98. Kommunens afgørelser efter denne lov bortset fra af-
gørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebeta-
ling af disse ydelser, jf. § 95, kan indbringes for Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område. Tilsvarende gælder
for Udbetaling Danmarks afgørelser om hjælp efter § 25 b,
stk. 5 og 6, § 25 c, § 25 e og § 34, stk. 6, 2. pkt.
24. I § 98, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 25 b, stk. 5 og 6« til: »§
25 b, stk. 6 og 7«.
§ 109. En gang årligt den 1. januar reguleres med satsregule-
ringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og ef-
ter stk. 3 og 4 de beløb, der er nævnt i:
1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse.
2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og
ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid.
3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte perso-
ner, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
4) § 25 b, stk. 1-4, om de øvre grænser for den samlede
hjælp.
5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der
ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet ar-
bejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
6) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under
18 år.
7) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk.
3.
8) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
9) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp
samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.
10) § 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j, stk. 2 og
4, om ressourceforløbsydelse.
11) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejds-
indtægter i ressourceforløbsydelse.
12) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og §
69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen efter § 69 j.
25. I § 109, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 25 b, stk. 1-4« til: »§ 25
b, stk. 1-5«.
25
13) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.
14) (Ophævet)
15) (Ophævet)
16) (Ophævet)
17) § 85 a om efterlevelseshjælp.
18) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis
udbetalt børnebidrag.
§ 2
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11. ok-
tober 2017, foretages følgende ændringer:
§ 22. (Ophævet) 1. Efter § 21 indsættes før overskriften før § 23:
»§ 22. En udlænding omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, der ikke
modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik,
og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller FVU læs-
ning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller hø-
jere prøve i dansk, kan efter ansøgning modtage en danskbo-
nus, som udbetales som et skattefrit engangsbeløb på 6.000
kr. (2017-niveau).
Stk. 2. Der kan kun udbetales danskbonus efter stk. 1 én
gang. En udlænding, der tidligere har opnået ret til dansktil-
læg eller danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik, kan ik-
ke modtage danskbonus efter stk. 1.
Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
nærmere regler for, hvilke prøver i dansk der er på tilsvaren-
de niveau som eller højere niveau end dem, der er nævnt i
stk. 1.«
§ 41. Reglerne om tilbagebetaling i kapitel 12 i lov om aktiv
socialpolitik finder tilsvarende anvendelse på ydelser udbe-
talt i medfør af kapitel 6.
2. I § 41 indsættes efter »af kapitel«: »4 og«.
§ 45.
Stk. 1-8…
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele
udlændinge- og integrationsministeren de oplysninger, her-
under statistiske oplysninger, som denne måtte forlange om
kommunalbestyrelsens indsats.
3. I § 45 indsættes efter stk. 8 som nyt stk.:
»Stk. 9. Staten refunderer 100 pct. af kommunalbestyrelsens
udgifter til danskbonus jf. § 22.«
Stk. 9 bliver herefter stk. 10.
§ 48. Det beløb, der er anført i § 45, stk. 7, er fastsat i 2010-
niveau og reguleres fra og med 2011 en gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsre-
guleringsprocent. De beløb, der er anført i § 45, stk. 4 og 5,
er fastsat i 2014-niveau og reguleres fra 2015 en gang årligt
den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
4. I § 48, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Det beløb, der er anført i § 22, stk. 1, er fastsat i 2017-ni-
veau og reguleres fra den 1. januar 2018 en gang årligt den
1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en sats-
reguleringsprocent.«
26
satsreguleringsprocent. De beløb, der er anført i § 45, stk. 3
og 8, er fastsat i 2016-niveau og reguleres fra 2017 en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent.
§ 3
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1342 af 21. november 2016, som ændret ved § 1 i lov
nr. 173 af 20. februar 2017 og § 9 i lov nr. 674 af 8. juni
2017, foretages følgende ændring:
§ 75 c. Kommunen kan efter en konkret vurdering give sær-
ligt udsatte unge, der er omfattet af § 2, nr. 9, tilbud efter ka-
pitel 11 med en godtgørelse, jf. stk. 2, og tillægsydelser efter
kapitel 14 og 15 efter de regler, der gælder for personer om-
fattet af § 2, nr. 3, hvis tilbud efter lov om social service ik-
ke er tilstrækkelige. § 44 finder ikke anvendelse ved tilbud
efter 1. pkt.
Stk. 2. Godtgørelsen efter stk. 1 fastsættes i samarbejde med
de faglige organisationer og med udgangspunkt i den mind-
ste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættel-
sesområde. Godtgørelsen kan dog højst udgøre det beløb,
der er nævnt i § 23, stk. 2, nr. 9, i lov om aktiv socialpolitik.
1. I § 75 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 23, stk. 2, nr. 9« til: »§
23, stk. 2, nr. 8«.
§ 4
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. septem-
ber 2016, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1554 af 13. de-
cember 2016, § 1 i lov nr. 475 af 17. maj 2017, § 1 i lov nr.
685 af 8. juni 2017 og senest ved § 12 i lov nr. 688 af 8. juni
2017, foretages følgende ændring:
§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1-8) ---
9) Ydelser efter lov om social service, lov om dag-, fritids-
og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om aktiv socialpoli-
tik og lov om integration af udlændinge i Danmark (integra-
tionslov) til dækning af nærmere bestemte udgifter for mod-
tageren, ydelser efter § 45, stk. 5, § 97, stk. 7, og § 100 i lov
om social service, ydelser efter § 34 i lov om aktiv socialpo-
litik, andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i det om-
fang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter
lovens § 34, ydelser efter lov om specialpædagogisk støtte
ved videregående uddannelser, ydelser efter §§ 74, 76 og
100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser efter §
82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser fastsat i
medfør af § 10, stk. 8, i lov om integrationsgrunduddannelse
(igu), ydelse efter § 5 i lov om uddannelsesordning for le-
dige, som har opbrugt deres dagpengeret samt ydelser efter
lov om repatriering.
10-31) ---
1. I § 7, nr. 9, indsættes efter »lovens § 34,«: »danskbonus
efter integrationslovens § 22,«.
27
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Personer, der den 1. juli 2018, har opnået ret til
dansktillæg efter de hidtil gældende regler i lov om aktiv so-
cialpolitik, og som har fået udbetalt dansktillæg i mindre end
6 sammenhængende måneder forud for lovens ikrafttræden,
har ret til at få udbetalt danskbonus efter lov om aktiv so-
cialpolitik i en periode efter lovens ikrafttræden, således at
de sammenlagt får udbetalt 6 måneders dansktillæg og
danskbonus.
Stk. 3. § 2, nr. 1, finder anvendelse for udlændinge, der har
bestået en danskprøve efter den 1. januar 2018.
28