1. udkast til tillægsbetænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Tbet_L33

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L33/bilag/13/1834095.pdf

    Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 00. december 2017
    1. udkast
    til
    Tillægsbetænkning
    over
    Forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer
    [af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017 og var til
    1. behandling den 24. oktober 2017. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Udval-
    get afgav betænkning den 30. november 2017. Lovforslaget
    var til 2. behandling den 12. december 2017, hvorefter det
    blev henvist til fornyet behandling i Retsudvalget.
    Møder
    Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
    udvalgsbehandling, behandlet dette i [1] møde.
    Spørgsmål
    Udvalget har efter afgivelse af betænkning stillet 1
    spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som
    denne har besvaret.
    Udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar
    herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    [Et flertal i udvalget (S, V, LA, RV, ALT, SF og KF)
    indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori
    det foreligger efter 2. behandling.
    Socialdemokratiets medlemmer af udvalget ønsker at
    fremhæve ministerens svar på spørgsmål 7, hvori det præci-
    seres, at der i lovforslaget ikke skal skelnes mellem forskel-
    lige former for indkvartering, f.eks. mellem indkvartering på
    et hotel eller et feriecenter. Socialdemokratiet har derfor øn-
    sket svaret optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.
    Et mindretal i udvalget (DF og EL) indstiller lovforslaget
    til forkastelse.
    Et andet mindretal i udvalget (IA) vil stemme hverken
    for eller imod lovforslaget. ]
    Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for til-
    lægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med med-
    lemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at kom-
    me med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbe-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i tillægsbetænkningen.
    Peter Skaarup (DF) fmd. Peter Kofod Poulsen (DF) Susanne Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF)
    Dorthe Ullemose (DF) Lise Bech (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Mads Fuglede (V)
    Carl Holst (V) Michael Aastrup Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA) Naser Khader (KF)
    Simon Kollerup (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Mette Reissmann (S) Mogens Jensen (S) nfmd. Rasmus Prehn (S)
    Trine Bramsen (S) Kaare Dybvad (S) Rune Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Josephine Fock (ALT)
    Sofie Carsten Nielsen (RV) Zenia Stampe (RV) Karsten Hønge (SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
    Til lovforslag nr. L 33 Folketinget 2017-18
    Journalnummer
    DokumentId
    Retsudvalget 2017-18
    L 33 Bilag 13
    Offentligt
    Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 33 omdelt efter afgivelse af betænkning
    Bilagsnr. Titel
    12 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. november 2017
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 33 efter afgivelse af betænkning
    Spm.nr. Titel
    7 Spm. om ministeren kan, som ministeren har varslet, præcisere lovfor-
    slaget, således at ordet »hotelgæster« erstattes af »gæster på hotel, fe-
    riecenter og lignende faciliteter/indkvarteringssteder« i formuleringen
    af 3. afsnit under punkt 2.2.3.3.4. i lovforslagets almindelige bemærk-
    ninger (side 32-33 i lovforslaget), til justitsministeren, og ministerens
    svar herpå
    3
    Bilag 2
    Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå
    Spørgsmål 7 og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.
    Spørgsmål:
    Vil ministeren, som ministeren har varslet, præcisere lovforslaget, således at ordet »hotelgæster« erstattes
    af »gæster på hotel, feriecenter og lignende faciliteter/indkvarteringssteder« i formuleringen af 3. afsnit
    under punkt 2.2.3.3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger (side 32-33 i lovforslaget), således at 3.
    afsnit får følgende ordlyd: »For så vidt angår kriteriet om, at en turistydelse ikke må være en uløselig del
    af passagerbefordring, indkvartering eller udlejning af biler m.v., er det anført i præambelbetragtning 17,
    at måltider, drikkevarer og rengøring, der leveres som en del af indkvartering, og adgang til faciliteter på
    steder, f.eks. swimmingpool, sauna, spa eller motionsrum, som er inkluderet for gæster på hotel, feriecen-
    ter og lignende faciliteter/indkvarteringssteder, ikke bør betragtes som rejseydelser i sig selv.«?
    Svar:
    Nej, det er der ikke grund til. I lovforslaget skelnes der nemlig ikke mellem forskellige former for ind-
    kvartering, f.eks. mellem indkvartering på et hotel eller et feriecenter.
    Jeg forstår spørgsmålet sådan, at det drejer sig om, hvorvidt feriecentre, hoteller og andre indkvarterings-
    udbydere og –former er stillet på samme måde efter lovforslaget. Og det er de.
    I øvrigt vil jeg bemærke, at spørgsmålet således drejer sig om et emne, der er udførligt behandlet og kom-
    menteret i såvel den supplerende kommenterede høringsoversigt til lovforslaget, som blev sendt til Folke-
    tingets Retsudvalg den 13. oktober 2017 (omdelt som bilag 2 til lovforslaget), som i mine besvarelser af
    spørgsmål nr. 2-4 til lovforslaget. Jeg vil således henvise hertil.
    Jeg vil opfordre udvalget til at optrykke nærværende svar i udvalgets betænkning over lovforslaget.
    4