Fremsat den 6. december 2017 af Annette Lind (S), Mattias Tesfaye (S), Marlene Borst Hansen (RV) og Jacob Mark (SF) (omtryk)
Tilhører sager:
Aktører:
AX20752
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/beslutningsforslag/B48/20171_B48_som_fremsat.pdf
Fremsat den 6. december 2017 af Annette Lind (S), Mattias Tesfaye (S), Marlene Borst Hansen (RV) og Jacob Mark (SF) Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for elevfordeling på gymnasierne Folketinget pålægger regeringen at ændre reglerne for elevfordeling ved optagelse på gymnasiale uddannelser med henblik på at sikre, at andelen af elever med udenlandsk baggrund på det enkelte gymnasium ikke overstiger 30 pct. Regelændringerne skal kunne træde i kraft i forbindelse med optagelsen på gymnasier i skoleåret 2018/19. Beslutningsforslag nr. B 48 Folketinget 2017-18 OMTRYK (Yderligere forslagsstillere) OMTRYK AX020752 Bemærkninger til forslaget Danmark bygger på fællesskab og en stærk sammen- hængskraft i samfundet. Derfor ønsker Socialdemokratiet med dette beslutningsforslag at modvirke opsplitningen mel- lem befolkningsgrupper i uddannelsessystemet. Det skal ik- ke være sådan, at bestemte gymnasier næsten udelukkende består af elever med udenlandsk baggrund, mens andre gymnasier udelukkende tiltrækker elever med etnisk dansk baggrund. Det hæmmer integrationen og undergraver de gymnasiale uddannelsers rolle som alment dannende institu- tioner for hele befolkningen. Unge kan i dag frit vælge gymnasium, og de bliver opta- get, hvis der er plads. Hvis gymnasiet ikke har plads, afgør et fordelingsudvalg, hvilket gymnasium den unge skal gå på. Fra og med 2017 skal fordelingsudvalget lægge vægt på vej- afstanden mellem bopæl og gymnasium. Tidligere blev de unge fordelt efter transporttid til gymnasiet. De nye regler betyder, at de unge, der bor tættest på gymnasiet, bliver op- taget først (»Nye regler giver lokale unge fortrinsret til de populære gymnasier«, b.dk, den 1. marts 2016). Der har siden efteråret 2016 været meget debat om op- splitningen mellem elever med dansk og udenlandsk bag- grund på landets gymnasier. Debatten opstod som følge af fordelingen af elever i klasserne på Langkaer Gymnasium i Østjylland, hvor rektoren i 2016 valgte at dele eleverne i klasser efter etnicitet, hvilket i praksis betød, at der startede fire hele 1. g-klasser kun med elever med udenlandsk bag- grund og tre klasser, hvor eleverne blev blandet (»Gymna- sium inddeler elever efter etnicitet«, dr.dk, den 7. september 2016). Folketingets Undervisningsudvalg (det tidligere Børne- og Undervisningsudvalg) afholdt i forlængelse heraf samråd med daværende minister for børn, undervisning og ligestil- ling Ellen Trane Nørby (V) og daværende udlændinge-, in- tegrations- og boligminister Inger Støjberg (V) den 6. de- cember 2016 (folketingsåret 2016-17, Børne- og Undervis- ningsudvalget, alm. del – samrådsspørgsmål O). Her drøfte- de udvalget og ministrene bl.a., om det kan være nødvendigt at sikre en inddeling af elever i gymnasieklasser, der bedre understøtter integration. Problemets omfang er mere omfattende på bestemte gym- nasier som f.eks. Langkaer Gymnasium, hvor andelen af to- sprogede elever er steget fra 29 pct. til 74 pct. på 10 år (»Gymnasium inddeler elever efter etnicitet«, dr.dk, den 7. september 2016). Samme tendens ses også andre steder i landet, særlig i hovedstadsområdet, hvor flere gymnasier har oplevet en lignende udvikling (»Rektorer i opråb til politike- re: Sæt en stopper for »hvide og brune« gymnasier«, b.dk, den 27. april 2017). Socialdemokratiet mener ikke, at den nuværende geografi- baserede løsning er tilstrækkelig i forhold til at adressere de voksende integrationsudfordringer, der opstår, når gymnasi- er oplever en kraftig stigning i antallet af elever med uden- landsk baggrund. I tætbefolkede områder, hvor der er en blandet befolkningssammensætning og stor mobilitet blandt eleverne, oplever mange gymnasier en stadig stigende op- splitning mellem elever med dansk og udenlandsk baggrund, da eleverne søger mod gymnasier, hvor flertallet har samme baggrund som dem selv (»Københavnske gymnasier vil undgå Langkaer-udvikling«, Gymnasieskolen, den 23. janu- ar 2017). Socialdemokratiet mener derfor, der er behov for fremad- rettet at fastlægge nye fordelingsregler, der kan sikre en bed- re fordeling af elever, hvor der tages hensyn til integration og sammenhængskraft – særlig i områder med en stor andel af elever med udenlandsk baggrund og i byområder, hvor der er opstået tradition for, at etnisk danske unge søger nog- le gymnasier, og unge med udenlandsk baggrund søger an- dre gymnasier. Beslutningsforslaget skal netop modvirke opsplitningen mellem unge med dansk og unge med uden- landsk baggrund på landets gymnasier. Socialdemokratiet foreslår konkret, at det kan ske ved at give undervisningsministeren, efter indstilling fra regionen, mulighed for at pålægge gymnasiale fordelingsudvalg et princip om, at andelen af elever med udenlandsk baggrund på gymnasier ikke væsentligt må overstige 30 pct. Elever med udenlandsk baggrund defineres her som værende førs- te- og andengenerationsindvandrere. Reglen vil således ikke gælde for alle gymnasiale forde- lingsudvalg, men kunne tages i anvendelse i de områder, hvor opsplitningen mellem elever med dansk og elever med udenlandsk baggrund er blevet så stor, at det udgør et pro- blem i forhold til at sikre integrationen. Formålet med at indføre denne mulighed er at undgå en opsplitning mellem elever med dansk og elever med uden- landsk baggrund. Socialdemokratiet mener, at en mere lige- lig fordeling af elever med forskellig etnisk baggrund vil bi- drage positivt til integrationen på de danske gymnasier og sammenhængskraften i samfundet i det hele taget. OMTRYK 2 Skriftlig fremsættelse Annette Lind (S): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for elevfordeling på gymnasierne. (Beslutningsforslag nr. B 48) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. OMTRYK 3