L 16 - svar på spm. 18 om at bekræfte, at hvis aldersopsparing skal blive en succes og få den udbredelse, som er lagt til grund i pensionsaftalen, så kræver det, at pensionsselskaber på vegne af kunder med samspilsproblemer automatisk omlægger fradragsberettiget pensionsopsparing til aldersopsparing, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 18.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L16/spm/18/svar/1452267/1833765.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 16 - Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige
andre love. (Målretning af aldersopsparing og regulering af fejlagtige pensionsindbetalin-
ger).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 18 af 8. december 2017. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
13. december 2017
J.nr. 2017 - 3772
Skatteudvalget 2017-18
L 16 endeligt svar på spørgsmål 18
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren bekræfte, at hvis aldersopsparing skal blive en succes og få den udbredelse,
som er lagt til grund i pensionsaftalen ”Flere år på arbejdsmarkedet”, så kræver det, at
pensionsselskaber på vegne af kunder med samspilsproblemer automatisk omlægger fra-
dragsberettiget pensionsopsparing til aldersopsparing? Vil ministeren i forlængelse heraf
bekræfte, at hvis der ikke sker automatisk omlægning – dvs. at disse kunder aktivt skal
tage kontakt til deres pensionsselskab for at få aldersopsparing – så vil udbredelsen blive
markant lavere end forudsat?
Svar
Som det fremgår af høringsskemaet til lovforslaget, er det ikke forudsat, at aldersopspa-
ring indbygges som et obligatorisk element i arbejdsmarkedspensionerne.
Men den øgede gevinst ved fortsatte pensionsindbetalinger, som justeringen af aldersop-
sparingen bidrager til, vil kunne understøttes ved løsninger, hvor der indbetales til alders-
opsparing, medmindre kunden fravælger dette, eller ved tilvalgsløsninger, hvor kunden
vælger at indbetale til aldersopsparing i stedet for ratepension eller livrente – med ud-
gangspunkt i kundens situation.
Og da muligheden for store indbetalinger til aldersopsparing som udgangspunkt er et rig-
tigt godt tilbud til de pensionskunder, der har udsigt til at blive ramt af samspilsproblemet
på udbetalingstidspunktet, vil det - med behørig rådgivning fra pensionsudbyderen - være
vigtigt for den enkelte kunde at overveje dette tilbud nærmere.
Jeg har tillid til, at pensionsbranchen løfter denne opgave. Skatteministeriet indgår gerne i
dialog om mulige initiativer, der kan gøre det lettere for pensionsbranchen at opfylde sin
rådgivningsforpligtelse, jf. også svaret på spørgsmål 19.


Svar på spm. 19.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L16/spm/18/svar/1452267/1833766.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 16 - Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige
andre love. (Målretning af aldersopsparing og regulering af fejlagtige pensionsindbetalin-
ger).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 19 af 8. december 2017. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
13. december 2017
J.nr. 2017 - 3772
Skatteudvalget 2017-18
L 16 endeligt svar på spørgsmål 18
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Hvad vil ministeren gøre for, at pensionsselskaberne kan identificere kunder, der ikke kan
indbetale til aldersopsparing i deres obligatoriske pensionsordning uden at få nedgang i
eget eller familiens rådighedsbeløb? Vil ministeren i forlængelse heraf bekræfte, at hvis
udveksling af oplysninger mellem pensionsselskaberne og en offentlig myndighed er nød-
vendig for at identificere kunder, hvis offentlige ydelser vil blive beskåret ved omlægning
til aldersopsparing, så vil ministeren tilvejebringe det juridiske grundlag for en sådan in-
formationsudveksling?
Svar
Skatteministeriet er i dialog med Forsikring & Pension om løsninger, der indebærer, at
pensionsinstitutterne sættes i stand til at identificere de pensionskunder, som enten selv
modtager offentlige ydelser, som vil kunne blive påvirket af en omlægning fra fradragsbe-
rettiget pension til aldersopsparing, eller som er gift eller samlevende med en person, der
modtager indkomstafhængige offentlige ydelser.
I det omfang dialogen resulterer i en løsning, hvor der skal ske udveksling af oplysninger
mellem pensionsselskaber og en offentlig myndighed, vil regeringen naturligvis sikre, at
det fornødne juridiske grundlag er til stede.