2. udkast til betænkning.

Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 13. december 2017
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på
behandling i Folketinget.
[af Pia Kjærsgaard (DF), Henrik Dam Kristensen (S), Kristian Pihl Lorentzen (V),
Christian Juhl (EL) og Leif Mikkelsen (LA)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2017 og var
til 1. behandling den 23. november 2017. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for For-
retningsordenen.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring. De indkomne høringssvar og et notat herom
er omdelt til udvalget, jf. bilag 1.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget/et flertal i udvalget [partier] henviser til, at Fol-
ketinget den 2. juni 2016 vedtog følgende folketingsbeslut-
ning om mulighed for at få borgerdrevne beslutningsforslag
behandlet i Folketinget (jf. beslutningsforslag nr. B 169, fol-
ketingsåret 2015-16), som lovforslaget har til formål at ud-
mønte:
»Folketinget indfører en ordning, hvorefter borgere kan
få fremsat, behandlet og stemt om borgerdrevne forslag i
Folketinget. Ved borgerdrevne forslag forstås konkrete be-
slutningsforslag, hvor der er indsamlet underskrifter fra
mindst 50.000 borgere, som støtter forslaget, og som har
stemmeret til Folketinget.«
Udvalget/flertallet noterer sig, at det er forudsat i be-
mærkningerne til det lovforslaget, at udvalget forventes se-
nest under behandlingen af lovforslaget at fastlægge frem-
gangsmåden for fremsættelse af borgerforslag, som har op-
nået det krævede antal støtteerklæringer.
Som det også er beskrevet nærmere i lovforslagets be-
mærkninger, vil fremsættelsen og den videre behandling af
et borgerforslag, som har opnået det krævede antal støtteer-
klæringer inden for den fastsatte frist, som beslutningsfor-
slag i Folketinget forudsætte, at et eller flere af Folketingets
medlemmer påtager sig at fremsætte forslaget for Folketin-
get. Det skyldes, at grundloven ikke giver mulighed for, at
der tillægges et antal borgere en ret til at få fremsat et be-
slutningsforslag for Folketinget, således forstået, at denne
ret skulle indebære en pligt for Folketingets medlemmer til
at fremsætte det pågældende forslag. Endvidere giver grund-
loven ikke mulighed for, at andre end folketingsmedlemmer
og ministre gives adgang til at fremsætte forslag for Folke-
tinget.
Udvalget/flertallet noterer sig i samme forbindelse, at de
partier, der står bag borgerforslagsordningen (DF, EL, LA,
ALT, RV, SF og KF), allerede i forbindelse med behandlin-
gen af beslutningsforslag nr. B 169, folketingsåret 2015-16,
har tilkendegivet at være indforståede med at ville medvirke
til, at forslag, der opnår den påkrævede tilslutning fra bor-
gerne, bliver fremsat. Partierne påpegede i den forbindelse,
at det, at et eller flere medlemmer fremsætter et beslutnings-
forslag efter ordningen, ikke indebærer, at de pågældende
medlemmer nødvendigvis støtter det pågældende forslags
konkrete indhold. Partierne understregede samtidig, at de
dog ikke vil påtage sig at fremsætte beslutningsforslag, der
vil have et grundlovsstridigt sigte.
I tilknytning hertil konstaterer udvalget/flertallet, at det –
som også anført i lovforslagets bemærkninger – forventes, at
Til lovforslag nr. L 108 Folketinget 2017-18
Journalnummer
DokumentId
Udvalget for Forretningsordenen 2017-18
L 108 Bilag 4
Offentligt
der ved bekendtgørelse vil blive fastsat regler om forhånds-
afvisning af forslag, som ikke vil kunne gennemføres efter
deres indhold inden for den gældende grundlovs rammer, el-
ler forslag om at ændre grundloven allerede ved Folketin-
gets Administrations gennemgang af indkomne forslag, så-
ledes at sådanne forslag ikke gøres offentligt tilgængelige
for støtteerklæringer. Endvidere konstaterer udvalget/flertal-
let, at det er forudsat i lovforslagets bemærkninger, at der vil
kunne fastsættes nærmere regler om, at forhåndsafvisning
kun skal ske, hvis det med en vis klarhed og entydighed kan
fastslås i forbindelse med en overordnet gennemgang af for-
slaget, at det ikke lader sig gennemføre efter sit indhold in-
den for grundlovens rammer. Det vil således kunne fore-
komme, at en nærmere vurdering – som først iværksættes,
efter at et forslag har opnået det krævede antal støtteerklæ-
ringer – fører til den konklusion, at der består en modstrid
med grundlovens bestemmelser. Udvalget/flertallet forud-
sætter, at forslaget i et sådant tilfælde ikke fremsættes for
Folketinget.
Udvalget/flertallet finder, at følgende retningslinjer bør
følges for Folketingets behandling af borgerforslag, der op-
når det krævede antal støttetilkendegivelser inden for den
fastsatte frist:
Som hovedregel bør borgerforslag, der opnår det kræve-
de antal støttetilkendegivelser inden for fristen, fremsættes
for Folketinget som beslutningsforslag af de politiske ordfø-
rere for alle de partier i Folketinget, der støtter borgerfor-
slagsordningen, i forening. Herved sikres, at det fremstår
klart, at der ikke er noget parti eller medlem, som særskilt
har æren eller ansvaret for forslagets indhold, men at frem-
sættelsen alene er udtryk for, at partierne bag ordningen i
fællesskab påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse
for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i
overensstemmelse med intentionerne bag ordningen. Det
bør fremgå klart af fremsættelsestalen, at det er dette, der er
formålet med fremsættelsen, at der er tale om et borgerfor-
slag, og at fremsættelsen ikke kan tages som udtryk for, at
de fremsættende medlemmer nødvendigvis støtter forslagets
indhold. Endvidere bør det fremgå tydeligt af selve forsla-
get, f.eks. i tilknytning til dets titel, at der er tale om et bor-
gerforslag.
Når et borgerforslag er nået op på det krævede antal støt-
tetilkendegivelser inden for fristen, meddeler Folketingets
Administration folketingsgrupperne dette. Samtidig anmo-
des folketingsgrupperne for de partier, som står bag ordnin-
gen, om at bekræfte, at deres politiske ordførere er indfor-
ståede med at være med til at fremsætte forslaget.
Hvis Folketingets Administration ved den indledende
gennemgang af borgerforslaget har anset det for muligt, at
forslaget ikke lader sig endeligt gennemføre efter sit indhold
inden for grundlovens rammer, men dette ikke har fremstået
så klart, at forslaget er blevet forhåndsafvist, og administra-
tionen i stedet har forsynet det med en påtegning om forhol-
det, bør administrationen iværksætte en nærmere undersø-
gelse af forholdet til grundloven, snarest muligt efter at for-
slaget er nået op på det krævede antal støttetilkendegivelser.
Vurderer administrationen, at forslaget ikke lader sig
gennemføre inden for grundlovens rammer, bør administra-
tionen kort redegøre for dette over for folketingsgrupperne
og indstille, at forslaget ikke fremsættes.
Vurderer administrationen, at forslaget lader sig gennem-
føre inden for grundlovens rammer, bør folketingsgrupperne
oplyses om dette i forbindelse med anmodningen om at be-
kræfte, at de politiske ordførere er indforståede med at frem-
sætte forslaget.
Hvis de politiske ordførere for partierne, der støtter ord-
ningen, ikke ønsker at fremsætte forslaget i fællesskab –
herunder hvis nogle af de pågældende ikke ønsker at med-
virke til fremsættelsen i lyset af forslagets indhold og de øv-
rige ikke ønsker at påtage sig det alene – gives Folketingets
formand lejlighed til at fremsætte forslaget. Også i dette til-
fælde bør det fremgå tydeligt af fremsættelsestalen, at for-
manden ikke nødvendigvis støtter forslagets indhold, men
alene påtager sig at fremsætte forslaget for Folketinget, så
det kan blive behandlet i overensstemmelse med intentioner-
ne bag borgerforslagsordningen.
Borgerforslag vil kunne nå op på det krævede antal støt-
tetilkendegivelser på ethvert tidspunkt af året. Sker det i lø-
bet af Folketingets mødefri sommerperiode, forudsættes det,
at forslaget normalt først fremsættes som beslutningsforslag
i det nye folketingsår.
Viser det sig uhensigtsmæssigt at fremsætte et forslag i
det igangværende folketingsår, f.eks. fordi det krævede antal
støttetilkendegivelser er opnået kort før den mødefri som-
merperiode, vil det kunne besluttes at afvente det nye folke-
tingsår. Det vil dog også være en mulighed at lade forslaget
fremsætte og evt. komme til 1. behandling og blive henvist
til udvalg. Er det ikke muligt eller hensigtsmæssigt at fær-
digbehandle forslaget, inden det bortfalder som følge af fol-
ketingsårets afslutning, kan det genfremsættes i det nye fol-
ketingsår.
Udvalget/flertallet påpeger, at planlægningen af Folketin-
gets behandling af borgerforslag i alle tilfælde er Folketin-
gets eget anliggende, hvorfor hovedstillere, medstillere og
støttere af borgerforslag må være indstillede på, at der kan
gå en vis tid, inden et borgerforslag, som har opnået det
krævede antal støtteerklæringer, kommer til behandling i
Folketinget. Ligeledes må de pågældende borgere være ind-
stillede på, at selve folketingsbehandlingen af et forslag, ef-
ter det er fremsat, tager den tid, som er påkrævet. Det vil
endvidere være op til Folketinget selv at beslutte, om et be-
slutningsforslag, som udspringer af et borgerforslag, skal
sambehandles med andre forslag.
Det forudsættes, at der kun sker en let redigering af et
borgerforslags oprindelige indhold, herunder dets bemærk-
ninger, inden det fremsættes for Folketinget som beslut-
ningsforslag. Som hovedregel bør redigeringen begrænses
til almindelige korrekturrettelser og rent ordens- og opstil-
lingsmæssige justeringer. Folketingets Administration bistår
det eller de medlemmer, der fremsætter forslaget som be-
slutningsforslag, hermed.
Mere omfattende ændringer vil kunne ske ved ændrings-
forslag under udvalgsbehandlingen, jf. nedenfor.
Udvalget/flertallet forventer, at et beslutningsforslag,
som udspringer af et borgerforslag, gennemgår en 1. be-
handling, som i det væsentlige svarer til den, der finder sted
2
om et sædvanligt privat beslutningsforslag, herunder med
deltagelse af vedkommende minister. Det forventes dog, at
der ikke vil deltage noget medlem som ordfører for forslags-
stillerne.
Der vil naturligvis ikke kunne være tale om, at hovedstil-
lere og medstillere til det oprindelige borgerforslag eller an-
dre personer ud over Folketingets medlemmer og ministrene
kan deltage i forhandlingen af beslutningsforslaget.
Et beslutningsforslag, som udspringer af et borgerforslag,
bør efter 1. behandling henvises til udvalgsbehandling på
samme måde som andre private beslutningsforslag. Under
udvalgsbehandlingen bør vedkommende udvalg have
samme muligheder for at få belyst sagen som ved beslut-
ningsforslag i øvrigt, herunder afholdelse af eksperthøringer
eller samråd, skriftlige spørgsmål til ministre m.v. Udvalge-
ne bør være velvilligt indstillede over for ønsker om fore-
træde fra hovedstilleren og medstillerne til borgerforslaget.
Dog understreges, at tilrettelæggelsen af udvalgsarbejdet er
udvalgets eget anliggende, og at det ikke bør anses for no-
gen ret for stillerne af borgerforslaget at komme i foretræde.
Udvalget/flertallet forudsætter, at det vil være den klare
hovedregel, at der afgives betænkning over et beslutnings-
forslag, der udspringer af et borgerforslag, så det kan kom-
me til 2. behandling og afstemning om dets endelige vedta-
gelse eller forkastelse. Der kan stilles ændringsforslag i be-
tænkningen på samme måde som ved beslutningsforslag i
øvrigt. Ændringsforslag vil bl.a. kunne gå ud på at præcise-
re, hvem der er tale om at pålægge eller opfordre til at gøre
hvad. Folketingets Administration, især naturligvis udvalgs-
sekretærerne, bistår med udarbejdelse af ændringsforslag på
samme måde som ved beslutningsforslag i øvrigt.
Udvalgene bør bestræbe sig på at behandle beslutnings-
forslag, der udspringer af borgerforslag, i et rimeligt tempo,
uanset at der ikke er noget medlem, der i rollen som for-
slagsstiller driver behandlingen fremad og anmoder om afgi-
velse af betænkning. Udvalgene bør dog naturligvis tage sig
den tid, de finder er nødvendig for at give sagen en fyldest-
gørende behandling.
Hvis behandlingen af et forslag ligger tæt på den mødefri
sommerperiode, bør udvalgene have mulighed for at udlade
at afgive betænkning og lade forslaget bortfalde ved folke-
tingsårets afslutning med henblik på, at det kan genfremsæt-
tes i det nye folketingsår.
Det forudsættes, at et beslutningsforslag, som udspringer
af et borgerforslag, efter afgivelse af betænkning gennemgår
en 2. (sidste) behandling på samme måde som øvrige private
beslutningsforslag, hvorover der er afgivet betænkning.
Vedtages et beslutningsforslag, som udspringer af et bor-
gerforslag, forudsætter udvalget/flertallet, at folketingsbe-
slutningen tillægges samme virkning som andre ikke særligt
hjemlede folketingsbeslutninger, herunder at regeringen – i
det omfang beslutningen opfordrer regeringen til eller på-
lægger den at gøre noget – enten opfylder beslutningen efter
dens indhold eller over for Folketinget redegør for sin be-
slutning om at undlade dette.
Et mindretal i udvalget (S og V) bemærker, at begge par-
tier tager til efterretning, at der er et flertal i Folketinget for
at give mulighed for at få borgerdrevne beslutningsforslag
behandlet i Folketinget. Partierne har noteret sig, at der er
taget hånd om de elementer af beslutningsforslaget, som
kunne være grundlovsstridige.
Selv om partierne principielt er imod indholdet, fordi det
findes overflødigt i et stærkt repræsentativt demokrati som
det danske, støtter partierne således den praktiske udmønt-
ning, der opstiller retningslinjer for folketingsbeslutning af
2. juni 2016 om mulighed for at få borgerdrevne forslag be-
handlet i Folketinget.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Pia Kjærsgaard (DF) fmd. Henrik Dam Kristensen (S) Kristian Pihl Lorentzen (V) Christian Juhl (EL) Leif Mikkelsen (LA)
Peter Skaarup (DF) Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF) Søren Gade (V) Torsten Schack Pedersen (V)
Jakob Ellemann-Jensen (V) Laura Lindahl (LA) Mette Abildgaard (KF) Benny Engelbrecht (S) Christine Antorini (S)
Henrik Sass Larsen (S) Karen J. Klint (S) Jakob Sølvhøj (EL) René Gade (ALT) Morten Østergaard (RV) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
3
Radikale Venstre (RV) 8
4
Bilag
Oversigt over bilag vedrørende L 108
Bilagsnr. Titel
1 Om modtagne høringssvar og en kommenteret høringsoversigt i for-
bindelse med den offentlige høring over det forslag til lov om etable-
ring af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Fol-
ketinget, som er fremsat den 16. november 2017.
2 Udkast til bekendtgørelse om borgerforslag.
3
4
Udkast til betænkning.
2. udkast til betænkning.
5