Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 12. december 2017

Tilhører sager:

Aktører:


    AX20763

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/lovforslag/L5/20171_L5_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 12. december 2017
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om en rejsegarantifond1)
    (Sammensatte rejsearrangementer og ændring af finansierings- og bestyrelsesstruktur)
    § 1
    I lov om en rejsegarantifond, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1101 af 3. september 2015, foretages følgende ændringer:
    1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
    »1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
    af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    2015/2302/EU af 25. november 2015 om pakkerejser
    og sammensatte rejsearrangementer samt om ændring
    af forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamen-
    tets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse
    af Rådets direktiv 90/314/EØF, EU-Tidende 2015, nr.
    L 326, side 1.«
    2. Overalt i loven ændres »udenlandsk rejseudbyder« til:
    »udenlandsk rejsearrangør«, »udenlandske rejseudbydere«
    til: »udenlandske rejsearrangører«, og »den udenlandske rej-
    seudbyder« til: »den udenlandske rejsearrangør«.
    3. Overalt i loven ændres »kunde« til: »rejsende«, »kunder«
    til: »rejsende«, »kunden« til: »den rejsende«, »kunderne«
    til: »de rejsende«, og »kundens« til: »den rejsendes«.
    4. § 1, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
    »Fonden yder bistand i henhold til §§ 5 og 6, når en rej-
    sende har indgået aftale om en pakkerejse eller et sammen-
    sat rejsearrangement med en rejseudbyder eller formidler for
    en udenlandsk rejsearrangør, jf. § 20, der på tidspunktet for
    aftalens indgåelse er registreret i fonden.«
    5. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. Fonden yder bistand i henhold til §§ 5 a og 6, når
    en rejsende har indgået aftale om en rejseydelse, der udeluk-
    kende omfatter flytransport med en udbyder af flytransport.«
    Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
    6. I § 1, stk. 2, 1. og 3. pkt., der bliver stk. 3, 1. og 3. pkt.,
    ændres »lov om forbrugerklager« til: »forbrugerklagelo-
    ven«.
    7. Overskriften før § 2 affattes således:
    »Pakkerejser, sammensatte rejsearrangementer,
    rejseydelser m.v.«
    8. § 2 ophæves, og i stedet indsættes:
    »§ 2. Loven gælder for pakkerejser, der udbydes eller
    sælges til rejsende af erhvervsdrivende, for sammensatte rej-
    searrangementer, der formidles af erhvervsdrivende, og for
    aftaler om rejseydelser, der udelukkende omfatter
    flytransport.
    Stk. 2. Loven gælder ikke for pakkerejser og sammensatte
    rejsearrangementer, der
    1) er af en varighed på under 24 timer, medmindre de om-
    fatter overnatning,
    2) udbydes eller formidles lejlighedsvis og på nonprofit-
    basis til en begrænset gruppe rejsende eller
    3) købes på grundlag af en generel aftale mellem er-
    hvervsdrivende om køb af forretningsrejser.
    § 2 a. Ved en pakkerejse forstås i denne lov en kombina-
    tion af mindst to forskellige typer rejseydelser, jf. § 2 c, nr.
    1, med henblik på den samme rejse, hvis
    1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2302/EU af 25. november 2015 om pakkerejser
    og sammensatte rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om
    ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF, EU-Tidende 2015, nr. L 326, side 1.
    Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 2017-18
    Erhvervsmin., Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 17/04546
    AX020763
    1) ydelserne sammensættes af en enkelt erhvervsdrivende,
    inden der indgås en enkelt aftale om alle ydelserne, el-
    ler
    2) ydelserne, uanset om der indgås særskilte aftaler med
    forskellige leverandører af rejseydelser,
    a) er købt fra et enkelt salgssted og udvalgt, inden den
    rejsende accepterer at betale,
    b) udbydes, sælges eller faktureres til en samlet pris,
    c) annonceres til salg eller sælges under betegnelsen
    pakkerejse el.lign.,
    d) sammensættes efter indgåelsen af en aftale, hvori
    den erhvervsdrivende giver den rejsende ret til at
    vælge blandt et udvalg af forskellige typer rejse-
    ydelser, eller
    e) købes fra forskellige erhvervsdrivende gennem for-
    bundne onlinebestillingsprocedurer, når den rejsen-
    des navn, betalingsoplysninger og e-mailadresse er
    videregivet fra den erhvervsdrivende, med hvem
    den første aftale er indgået, til andre erhvervsdri-
    vende og der senest 24 timer efter bekræftelsen af
    bestillingen af den første rejseydelse er indgået en
    aftale med sidstnævnte erhvervsdrivende.
    Stk. 2. En kombination som nævnt i stk. 1, der består af én
    rejseydelse, jf. § 2 c, nr. 1, litra a-c, og en eller flere turist-
    ydelser, jf. § 2 c, nr. 1, litra d, er kun en pakkerejse, hvis tu-
    ristydelserne udgør en væsentlig andel af kombinationens
    værdi eller annonceres som eller på anden måde udgør en
    væsentlig bestanddel af kombinationen og er udvalgt og
    købt, inden leveringen af rejseydelsen er påbegyndt.
    § 2 b. Ved et sammensat rejsearrangement forstås i denne
    lov to eller flere forskellige typer rejseydelser, jf. § 2 c, nr.
    1, som skal indgå i den samme rejse, og som ikke udgør en
    pakkerejse, og om hvilke der indgås særskilte aftaler med
    hver leverandør, hvis en erhvervsdrivende
    1) formidler, at den rejsende særskilt udvælger og betaler
    for hver rejseydelse under en enkelt kontakt med den-
    nes salgssted, eller
    2) på målrettet vis formidler køb af mindst én yderligere
    rejseydelse fra en anden erhvervsdrivende, når aftalen
    med en sådan anden erhvervsdrivende indgås senest 24
    timer efter bekræftelsen af bestillingen af den første
    rejseydelse.
    Stk. 2. En kombination som nævnt i stk. 1, der består af én
    rejseydelse, jf. § 2 c, nr. 1, litra a-c, og en eller flere turist-
    ydelser, jf. § 2 c, nr. 1, litra d, er kun et sammensat rejsear-
    rangement, hvis turistydelserne udgør en væsentlig andel af
    kombinationens værdi eller annonceres som eller på anden
    måde udgør en væsentlig bestanddel af kombinationen.
    § 2 c. I denne lov forstås ved:
    1) Rejseydelse:
    a) Passagerbefordring,
    b) indkvartering,
    c) udlejning af biler, store motorcykler eller andre
    motorkøretøjer,
    d) enhver anden turistydelse, der ikke er en uløselig
    del af en rejseydelse som defineret i litra a-c, eller
    e) særskilt flytransport, der ikke indgår i en pakkerej-
    se eller et sammensat rejsearrangement.
    2) Aftale om en pakkerejse: En aftale om en samlet pak-
    kerejse eller, hvis pakkerejsen leveres i henhold til sær-
    skilte aftaler, alle de aftaler, der dækker de i pakkerej-
    sen inkluderede rejseydelser.
    3) Pakkerejsens begyndelse: Påbegyndelse af levering af
    de rejseydelser, der er inkluderet i pakkerejsen.
    4) Erhvervsdrivende: Enhver fysisk eller juridisk person,
    der handler som led i sit erhverv, sin virksomhed, sit
    håndværk eller sin profession i forbindelse med aftaler
    omfattet af denne lov.
    5) Salgssted: Ethvert fast eller mobilt detailforretnings-
    sted, et detailforretningswebsted eller en lignende on-
    linesalgsfacilitet, telefontjenester, og når flere detailfor-
    retningswebsteder eller lignende onlinesalgsfaciliteter
    og telefontjenester præsenteres for rejsende som en en-
    kelt facilitet.
    6) Omsætning: Det fakturerede salg af de i loven omfatte-
    de rejseydelser de seneste 4 kvartaler.«
    9. Overskriften før § 3 affattes således:
    »Rejsearrangører, erhvervsdrivende, der formidler
    sammensatte rejsearrangementer, formidlere, rejseudbydere
    og udbydere af flytransport«.
    10. § 3, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
    »Som rejsearrangør anses en erhvervsdrivende, der sam-
    mensætter og sælger pakkerejser eller udbyder dem til salg,
    eller en erhvervsdrivende, der videregiver den rejsendes op-
    lysninger til en anden erhvervsdrivende i henhold til § 2 a,
    stk. 1, nr. 2, litra e.
    Stk. 2. Som formidler anses en erhvervsdrivende, som ik-
    ke er rejsearrangøren, og som udbyder eller sælger pakkerej-
    ser sammensat af en indenlandsk rejsearrangør.
    Stk. 3. Som formidler for en udenlandsk rejsearrangør an-
    ses en erhvervsdrivende, som ikke er rejsearrangøren, og
    som udbyder eller sælger pakkerejser sammensat af en
    udenlandsk rejsearrangør.
    Stk. 4. Som rejseudbyder anses dels en rejsearrangør, jf.
    stk. 1, dels en erhvervsdrivende, der formidler sammensatte
    rejsearrangementer, jf. § 2 b.«
    Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
    11. Overskriften før § 4 affattes således:
    »Rejsende«.
    12. § 4 affattes således:
    »§ 4. Som rejsende anses enhver person, som søger at
    indgå en aftale inden for lovens anvendelsesområde, eller
    som har ret til at rejse på grundlag af en aftale omfattet af
    loven. Den, der køber en pakkerejse eller et sammensat rej-
    searrangement med henblik på erhvervsmæssigt videresalg,
    anses ikke som rejsende efter denne lov.«
    13. § 5, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
    2
    »Har en rejsende indgået en aftale om en pakkerejse, kan
    den rejsende få beløb, der er betalt for pakkerejsen, godt-
    gjort af Rejsegarantifonden, hvis rejsearrangørens økonomi-
    ske forhold har medført, at pakkerejsen ikke kan påbegyn-
    des. Afbrydes pakkerejsen, kan den rejsende kræve godtgø-
    relse fra fonden for den del af betalingen, som svarer til de
    ydelser, der ikke er opfyldt over for den rejsende, hvis af-
    brydelsen skyldes rejsearrangørens økonomiske forhold.
    Stk. 2. Har en rejsende indgået en aftale om et sammensat
    rejsearrangement, kan den rejsende få beløb, der er betalt til
    en rejseudbyder, godtgjort af fonden, hvis rejseudbyderens
    økonomiske forhold har medført, at en eller flere rejseydel-
    ser ikke kan leveres. Afbrydes en eller flere rejseydelser,
    kan den rejsende kræve godtgørelse fra fonden for den del af
    betalingen, som svarer til den del af ydelsen, der ikke er le-
    veret, hvis afbrydelsen skyldes rejseudbyderens økonomiske
    forhold.«
    Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
    14. § 5, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:
    »Stk. 6. Rejsende, der har indgået aftale om et sammensat
    rejsearrangement med en udbyder af flytransport, vil være
    tilsvarende dækket efter reglerne i stk. 2-5. Godtgørelsen til
    den rejsende sker fra flyrejsefondskassen, jf. § 9.«
    15. I § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 2, stk. 1, nr. 4« til: »§ 2
    c, nr. 1, litra e«.
    16. I § 5 a, stk. 1, 2. og 3. pkt., ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-3,«
    til: »§§ 2 a eller 2 b«.
    17. Overskriften før § 6 affattes således:
    »Behandling af og frist for fremsættelse af krav«.
    18. I § 6, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
    »Rejsegarantifonden behandler en anmodning om godt-
    gørelse uden ugrundet ophold.«
    19. § 7, stk. 2, ophæves.
    Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.
    20. I § 8, stk. 1, indsættes efter »udenlandske rejseudbyde-
    re«: », jf. § 20,«.
    21. § 8, stk. 4-6, ophæves, og i stedet indsættes:
    »Stk. 4. Garantiens størrelse fastsættes således, jf. dog §
    23, stk. 2:
    1) Er omsætningen ikke over 1 mio. kr., stilles der ikke
    garanti.
    2) Ved en omsætning på mere end 1 mio. kr., men ikke
    over 5 mio. kr., er garantien 150.000 kr.
    3) Ved en omsætning på mere end 5 mio. kr., men ikke
    over 10 mio. kr., er garantien 300.000 kr.
    4) Ved en omsætning på mere end 10 mio. kr., men ikke
    over 15 mio. kr., er garantien 600.000 kr.
    5) Ved en omsætning på mere end 15 mio. kr., men ikke
    over 50 mio. kr., er garantien 900.000 kr.
    6) Ved en omsætning på mere end 50 mio. kr., men ikke
    over 100 mio. kr., er garantien 1,35 mio. kr.
    7) Ved en omsætning på mere end 100 mio. kr., men ikke
    over 250 mio. kr., er garantien 1,8 mio. kr.
    8) Ved en omsætning på mere end 250 mio. kr. er garanti-
    en på 2,25 mio. kr. og yderligere 1 mio. kr. for hver
    100 mio. kr., omsætningen overstiger 250 mio. kr.
    Stk. 5. En erhvervsdrivende, der formidler sammensatte
    rejsearrangementer, men som først modtager betaling, efter
    at det sammensatte rejsearrangement er leveret, skal ikke
    stille garanti.«
    Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.
    22. I § 8, stk. 7, der bliver stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
    »En formidler for en udenlandsk rejsearrangør, der er
    etableret uden for EU/EØS-området, skal stille garanti, med-
    mindre formidleren kan dokumentere, at rejsearrangøren har
    stillet den behørige garanti, jf. § 20, stk. 2.«
    23. I § 9, 1. pkt., ændres »en pakkerejsefondskasse vedrø-
    rende de i § 2, stk. 1, nr. 1-3, nævnte rejseydelser« til: »en
    fondskasse for pakkerejser og sammensatte rejsearrange-
    menter, jf. §§ 2 a og 2 b,«, og »§ 2, stk. 1, nr. 4« ændres til:
    »§ 2 c, nr. 1, litra e«.
    24. § 9 a, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:
    »Rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsear-
    rangører, jf. § 20, skal betale et administrationsbidrag til
    fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrange-
    menter til finansiering af fondskassens og rejseankenævnets
    driftsudgifter. Administrationsbidraget består af et fast
    grundbidrag og et omsætningsafhængigt bidrag. Bidragets
    størrelse fastsættes af Rejsegarantifondens bestyrelse og
    godkendes af erhvervsministeren.
    Stk. 2. Ved registrering i fonden betales et registreringsbi-
    drag. Bidragets størrelse fastsættes af fondens bestyrelse og
    godkendes af erhvervsministeren.
    Stk. 3. Fondens bestyrelse kan fastsætte, at rejseudbydere
    og formidlere for udenlandske rejsearrangører skal betale et
    formueopbyggende bidrag. Bidragets størrelse fastsættes af
    fondens bestyrelse i forhold til rejseudbyderens eller formid-
    leren for en udenlandsk rejseudbyders omsætning. Fastsæt-
    telsen af bidragets størrelse godkendes af erhvervsministe-
    ren.«
    Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
    25. I § 9 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk.
    5«, og efter »udenlandsk« indsættes: »eller en indenlandsk«.
    26. § 10 affattes således:
    »§ 10. Rejsegarantifondens bestyrelse består af 1 formand
    og 7 medlemmer.
    Stk. 2. Bestyrelsen udnævnes af erhvervsministeren for 3
    år ad gangen med mulighed for genudnævnelse. Formanden
    skal være uafhængig af specifikke erhvervs- og organisa-
    tionsinteresser. 1 af bestyrelsens medlemmer skal være uaf-
    hængig af specifikke erhvervs- og organisationsinteresser og
    samtidig have økonomisk baggrund og regnskabsteknisk
    indsigt. Af de øvrige 6 medlemmer udnævnes 2 medlemmer
    efter indstilling af de rejseudbydere og formidlere for uden-
    3
    landske rejsearrangører, der er registreret i fonden, 1 med-
    lem efter indstilling af udbyderne af flytransport, og 3 med-
    lemmer efter indstilling af de rejsende.
    Stk. 3. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme
    afgørende.«
    27. Efter § 11 indsættes før overskriften før § 12:
    »Balanceret tilsynsvirksomhed
    § 11 a. Rejsegarantifondens bestyrelse skal påse, at fon-
    dens tilsynsvirksomhed har den rette balance mellem for-
    muestørrelsen, bidragenes størrelse, størrelsen på de ordinæ-
    re garantier og kravene til forhøjet garanti, så det sikres, at
    de økonomiske og administrative omkostninger minimeres
    for rejsebranchen som helhed, samtidig med at beskyttelsen
    af de rejsende fastholdes. Hvert fjerde år skal bestyrelsen
    indhente uafhængig, ekstern ekspertise til at påtegne, at be-
    styrelsen har fundet den rette balance.«
    28. Overskriften før § 12 a og § 12 a ophæves.
    29. I § 13 a udgår »§ 12 a og«.
    30. Efter § 14 indsættes i kapitel 4:
    »Centralt kontaktpunkt for samarbejdet inden for EU/EØS-
    området
    § 14 a. Rejsegarantifonden er centralt kontaktpunkt og
    medvirker til at lette det administrative samarbejde og tilsyn
    med rejsearrangører og erhvervsdrivende, som formidler
    sammensatte rejsearrangementer, og som opererer i de for-
    skellige medlemsstater inden for EU/EØS-området, med
    hensyn til de forpligtelser, der følger af loven eller regler
    udstedt i medfør af loven.
    Stk. 2. Fonden stiller alle nødvendige oplysninger om
    denne lovs krav om garantistillelse til rådighed for andre
    kontaktpunkter. Fonden besvarer sådanne henvendelser hur-
    tigst muligt.
    Stk. 3. Fonden offentliggør elektroniske lister over rejse-
    udbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører,
    som opfylder deres forpligtelser efter denne lov.«
    31. I § 15 ændres »§ 8, stk. 5« til: »§ 8, stk. 4«.
    32. I § 17, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 5« til: »§ 8, stk. 4«, »12
    a,« udgår, og »fondens bestyrelse« ændres til: »fonden«.
    33. I § 19, stk. 1, udgår i 1. pkt. »det efter en konkret analyse
    af dennes økonomiske forhold må antages, at«, og som 3.
    pkt. indsættes:
    »Fondens bestyrelse fastsætter retningslinjer for, hvornår
    en særlig risiko er til stede.«
    34. I § 20 indsættes som 2. pkt.:
    »Pligten til at lade sig registrere gælder ikke for udbydere
    af flytransport, der formidler sammensatte rejsearrangemen-
    ter, såfremt disse udbydere allerede bidrager til flyrejse-
    fondskassen.«
    35. I § 20 indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. Rejseudbydere, der er etableret uden for EU/
    EØS-området, som sælger eller udbyder pakkerejser eller
    sammensatte rejsearrangementer til salg her i landet, eller
    som retter deres virksomhed mod rejsende her i landet, er
    tilsvarende registreringspligtige og skal stille garanti i over-
    ensstemmelse med reglerne i denne lov. Rejsegarantifonden
    dækker krav, jf. § 5, som hidrører fra aftaler indgået med re-
    gistreringspligtige rejseudbydere, i det omfang rejseudbyde-
    ren har stillet garanti efter denne lov.«
    36. Overskriften før § 21 og § 21 ophæves.
    37. Overskriften før § 22 affattes således:
    »Gensidig anerkendelse og dokumentation for
    garantistillelse«.
    38. § 22 affattes således:
    »§ 22. Garanti, som en rejseudbyder har stillet i overens-
    stemmelse med reglerne i det land inden for EU/EØS-områ-
    det, hvor rejseudbyderen er etableret, træder i stedet for ga-
    ranti stillet efter reglerne i denne lov.
    Stk. 2. Rejseudbydere, som er etableret i et andet EU-/
    EØS-land, som sælger pakkerejser eller sammensatte rejse-
    arrangementer eller udbyder sådanne til salg her i landet, el-
    ler som på en hvilken som helst måde retter deres virksom-
    hed mod rejsende her i landet, underretter Rejsegarantifon-
    den om omfanget af denne salgsaktivitet og oplyser, i hvil-
    ket EU-/EØS-land garantien er stillet. Rejseudbyderen skal
    efter anmodning fremlægge dokumentation for, at den for-
    nødne garanti er stillet.
    Stk. 3. Stk. 2 gælder tilsvarende for rejseudbydere, der
    foruden at være etableret her i landet er etableret i et eller
    flere andre lande inden for EU/EØS-området, og som har
    valgt at anvende en anden garantiordning end Rejsegaranti-
    fonden.«
    39. I § 23, stk. 1, udgår »indberetning af nøgletal,«.
    40. I § 23, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 3-5« til: »§ 8, stk. 3 og
    4«.
    41. § 23, stk. 5, ophæves.
    Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
    42. I § 24 ændres »§§ 19-21« til: »§§ 19 og 20«, og »§ 22,
    stk. 1 og 2« ændres til: »§ 22, stk. 2 og 3«.
    43. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 12 a, § 13, § 22, stk. 3, og
    § 23, stk. 4« til: »§ 13 og § 23, stk. 4«.
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. § 9 a, stk. 1, i lov om en rejsegarantifond som af-
    fattet ved denne lovs § 1, nr. 24, træder i kraft den 1. januar
    2019.
    4
    Stk. 3. Rejseudbydere og formidlere for udenlandske rej-
    searrangører betaler administrationsbidrag efter de hidtil
    gældende regler frem til den 1. januar 2019.
    § 3
    Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
    dog stk. 2.
    Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis
    sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
    landske forhold tilsiger.
    5