L 114 - svar på spm. 4 om, hvordan staten vil finansiere den merudgift, som lovforslaget forventes at medføre, i og med at forslaget forventes at pålægge regionerne flere gebyrer, fral sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven). (Spørgsmål 4)
Aktører:
L 114 - svar på spm. 4
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L114/spm/4/svar/1451792/1832844.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. december 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 4 (L 114) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF). Spørgsmål nr. 4: ” Ministeren bedes redegøre nærmere for, hvordan staten vil finansiere den merudgift, som lovforslaget forventes at medføre, i og med at forslaget forventes at pålægge re- gionerne flere gebyrer.” Svar: Det fremgår af bemærkningerne til L 114, at gebyrstrukturen vedr. strålebeskyttelse i Danmark med hjemmel i forslaget til lovens § 24 vil blive omlagt til en ny samlet og omkostningsægte gebyrstruktur, hvor kildens kompleksitet og risiko vil være bestem- mende for gebyrets størrelse. Gebyrstrukturen vil indebære en opjustering af gebyrsatserne, så de vil svare til de nu- værende omkostninger ved Sundhedsstyrelsens strålebeskyttelsesarbejde tillagt de opgaver, der følger af implementeringen af EU-direktivet. Det indebærer en samlet ge- byrstigning på 6,4 mio. kr. årligt fra 2018 og frem. Det fremgår endvidere i afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger om økono- miske og administrative konsekvenser for det offentlige, at ca. en tredjedel af gebyr- stigningen på 6,4 mio. kr. årligt vil omfatte offentlige institutioner. Stigningen vil ho- vedsageligt finde sted i regionerne, som bl.a. bruger strålingsudstyr på landets syge- huse. En væsentlig mindre del af gebyrstigningen vil finde sted i kommunerne, bl.a. i forbindelse med de kommunale tandlægeklinikkers brug af røntgenudstyr. I den forbindelse forventes det, at regioner og kommuner vil rejse krav om kompensa- tion for nettovirkningen af udgiftsændringer ud fra Det udvidede totalbalanceprincip (DUT). Konsekvenserne heraf håndteres inden for Sundheds- og Ældreministeriets nu- værende ramme. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Emil N. Rasmussen Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: [Brevdato] Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPENR Sagsnr.: 1601484 Dok. nr.: 496854 Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 L 114 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt