L 31 - svar på spm. 8 om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at den foreslåede ophævelse af forældelsesfristen for erstatningskrav og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder, får tilbagevirkende kraft, og at der oprettes et uafhængigt domstolslignende nævn, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatnings-
ansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ophævelse
af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt
misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder for
svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tort godtgø-
relse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om
voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.) (L 31), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. december 2017. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 11. december 2017
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Mathias Mikkelsen
Sagsnr.: 2017-0037-0009
Dok.: 602151
Retsudvalget 2017-18
L 31 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 8 (L 31) fra Folketingets Retsudvalg:
” Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der in-
debærer, at den foreslåede ophævelse af forældelsesfristen for er-
statningskrav og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndighe-
der, får tilbagevirkende kraft, og at der oprettes et uafhængigt
domstolslignende nævn, der skal vurdere de erstatningskrav og
godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder, hvor kravene er
forældede efter forældelseslovens hidtil gældende regler før lov-
ændringens ikrafttrædelse, men som ved ændringsforslag foreslås
også at blive omfattet af lovændringens ophævelse af forældel-
sesfristen, idet der om nævnet skal gælde følgende:
– Nævnet kan træffe bindende afgørelse i de sager, der forelægges
nævnet, om hvorvidt der vurderes at være tilstrækkeligt og fyl-
destgørende grundlag for at rejse et erstatnings- og godtgørelses-
krav mod den pågældende forvaltningsmyndighed ved domsto-
lene.
– Træffer nævnet en beslutning om, at der ikke er grundlag for at
rejse et erstatnings- og godtgørelseskrav afskæres muligheden for
at føre sagen videre og rejse det civilretlige krav ved domstolene.
– Det uafhængige domstolslignende nævn skal således sikre, at
de erstatningskrav, der nu kan rejses ved at lovforslaget tillægges
tilbagevirkende kraft fsva. erstatnings- og godtgørelseskravene
mod forvaltningsmyndighederne, har en vis realistisk chance for
at blive belyst tilstrækkeligt og gennemført ved domstolene. Sam-
tidig skal nævnet sikre, at den skadelidte får en hurtig afklaring af
om der er grundlag for at anlægge en civilretlig sag imod den på-
gældende forvaltningsmyndighed.
– Nævnet kan f.eks. bestå af en dommer, en advokat med speciale
i erstatningsret og en repræsentant fra Børns Vilkår.”
Svar:
1. Justitsministeriet bemærker, at en ophævelse med tilbagevirkende kraft
af forældelsesfristen for krav på erstatning eller godtgørelse mod forvalt-
ningsmyndigheder som foreslået af spørgeren, vil indebære, at krav, der på
tidspunktet for lovens ikrafttræden var forældede, genopstår. Justitsministe-
riet henviser i den forbindelse til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål
nr. 2 og 7 til lovforslaget.
Den af spørgeren foreslåede ordning indebærer endvidere, at disse fordrin-
ger ikke skal kunne indbringes for domstolene, medmindre det foreslåede
nævn forinden har truffet afgørelse om, at der er en vis realistisk chance for,
at kravet kan blive belyst tilstrækkeligt og gennemført ved domstolene. Det
foreslåede nævn skal således ikke foretage en materiel prøvelse af sagen,
men alene vurdere, om en sag skal kunne indbringes for domstolene.
3
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 6,
stk. 1, 1. pkt., har enhver ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en
rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov,
når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder
og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse.
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (Domstolens)
praksis, at bestemmelsen skal fortolkes således, at den hjemler ret til at få et
retsforhold omfattet af artikel 6 indbragt for og endelig afgjort af en dom-
stol, der opfylder kravene i artikel 6, stk. 1. Bestemmelsen indebærer således
en ret til domstolsprøvelse (”access to court”). Konventionsstaterne kan un-
derkaste retten begrænsninger, forudsat at retten ikke begrænses eller udhu-
les på en sådan måde eller i et sådant omfang, at kernen i retten forringes,
og forudsat, at begrænsningen varetager et anerkendelsesværdigt formål, og
at der er proportionalitet mellem dette formål og det valgte middel. Hvis det
efter national ret ikke er muligt at indbringe en tvist vedrørende en borgerlig
rettighed eller forpligtelse for en domstol i EMRK’s forstand, vil der alle-
rede af den grund foreligge en krænkelse af artikel 6.
Den af spørgeren forudsatte ordning indebærer, at et erstatnings- eller godt-
gørelseskrav, der er genopstået som følge af den foreslåede ophævelse af
forældelsesfristen for sådanne krav, alene vil kunne indbringes for domsto-
lene, hvis et administrativt nævn har truffet afgørelse om, at der er tilstræk-
keligt og fyldestgørende grundlag for at rejse et sådant krav. En borger vil
således være afskåret fra at rejse et sådant krav, hvis nævnet måtte finde, at
der ikke er et sådant grundlag. Nævnet vil imidlertid ikke selv kunne tage
materiel stilling til erstatnings- eller godtgørelseskravet.
Uanset om nævnet måtte blive indrettet på en sådan måde, at det opfylder
kravene i EMRK artikel 6, stk. 1, til en uafhængig og upartisk domstol, vil
en ordning som foreslået af spørgeren således kunne indebære, at en borger
vil være afskåret fra at få en reel domstolsprøvelse af sit erstatnings- eller
godtgørelseskrav, idet det foreslåede nævn netop ikke skal kunne foretage
en materiel prøvelse af sagen. Dette gælder også, selvom borgeren måtte
anlægge en sag ved domstolene til prøvelse af nævnets afgørelse, idet næv-
nets afgørelse ikke vil angå borgerens materielle erstatnings- eller godtgø-
relseskrav, men alene det processuelle spørgsmål om, hvorvidt der findes at
være tilstrækkeligt og fyldestgørende grundlag for at rejse kravet ved dom-
stolene.
4
På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at en ordning som den
foreslåede ikke vil være forenelig med den ret til domstolsprøvelse, som
følger af EMRK artikel 6, stk. 1.
Det bemærkes i øvrigt, at en ordning som den foreslåede vil rejse princi-
pielle spørgsmål i forhold til grundlovens § 3, 3. pkt., hvorefter den døm-
mende magt er hos domstolene.
Justitsministeriet har på den anførte baggrund fundet ikke at burde udar-
bejde ændringsforslaget.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatnings-
ansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ophævelse
af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt
misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder for
svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgø-
relse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om
voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.) (L 31), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. november 2017. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL) og Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 30. november 2017
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Mathias Mikkelsen
Sagsnr.: 2017-0037-0009
Dok.: 588177
Retsudvalget 2017-18
L 31 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 2 (L 31) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændrings-
forslag, der indebærer, at den foreslåede ophævelse af forældel-
sesfristen for erstatningskrav og godtgørelseskrav mod forvalt-
ningsmyndigheder, får tilbagevirkende kraft, således at krav, der
er forældede efter forældelseslovens hidtil gældende regler før
lovens ikrafttræden, også omfattes af ophævelsen af forældel-
sesfristen, og vil ministeren redegøre for sin holdning til et så-
dant ændringsforslag?”
Svar:
1. Et ændringsforslag som indebærer, at ophævelsen af forældelsesfristerne
for erstatnings- og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder for svigt
i sager om overgreb mod børn får tilbagevirkende kraft, kan formuleres på
følgende måde:
Ӯ n d r i n g s f o r s l a g
til
Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om forældelse af for-
dringer, lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til
ofre for forbrydelser (Ophævelse af forældelsesfrister for gernings-
mandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn og for er-
statningskrav mod forvaltningsmyndigheder for svigt i sager om over-
greb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgørelse for seksuelle
krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om voldtægt, in-
cest og seksuelt misbrug af børn m.v.)
(L 31)
Af (...):
Til § 5
X) I stk. 3 ændres »stiftet« til: »forældet«, og », medmindre forældelse efter
de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden« udgår.
[Ophævelse af forældelsesfristen med tilbagevirkende kraft i sager om er-
statnings- og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder]
3
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. X
Det følger af lovforslagets § 5, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2018. Efter bestemmelsens stk. 3 finder ophævelsen af forældelsesfristen
for erstatning- og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder også an-
vendelse på fordringer, der er stiftet før lovens ikrafttræden, medmindre
disse er forældede efter de hidtil gældende regler.
Den foreslåede ændring indebærer, at ophævelsen af forældelsesfristen til-
lægges tilbagevirkende kraft. Det betyder, at ethvert krav på erstatning eller
godtgørelse mod en forvaltningsmyndighed kan indbringes for domstolene,
uanset hvornår kravet er opstået. Dette gælder også krav, der allerede er for-
ældede på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
2. Justitsministeriet kan ikke støtte ændringsforslaget.
Justitsministeriet bemærker, at en ophævelse af forældelsesfristerne med til-
bagevirkende kraft som foreslået af spørgerne vil betyde, at endog meget
gamle krav vil kunne indbringes for domstolene. Ofrene vil imidlertid fort-
sat skulle kunne dokumentere over for en dommer, at de har et krav. Dette
kan være særligt problematisk i ældre sager, hvor det kan være forbundet
med særlige vanskeligheder at fremskaffe bevismateriale. Det kan således
være vanskeligt at finde nulevende vidner, sagsmaterialet kan være begræn-
set eller ufuldstændigt, eller den offentlige myndighed kan være ophørt med
at eksistere.
I det fremsatte lovforslag understreges det derfor, at det er hensigtsmæssigt,
at sager om erstatning eller godtgørelse mod offentlige myndigheder indle-
des så tidligt som muligt, idet det bliver sværere at løfte bevisbyrden, som
tiden går. Af samme grund foreslås der med lovforslaget alene en ophævelse
af forældelsesfristerne for nye krav, og krav der ikke allerede er forældede
efter de gældende regler ved lovens ikrafttræden.
Når der med lovforslaget ikke foreslås en ophævelse med tilbagevirkende
kraft skyldes det endvidere, at regeringen ikke ønsker at stille ofrene noget
i udsigt, som ikke kan indfries. En problemstilling som bl.a. Børnerådet har
peget på i forbindelse med rådets høringssvar til lovforslaget:
4
”Generelt for forslag om ophævelse af forældelsesfrister kan
Børnerådet have den bekymring, som rådet også tidligere har gi-
vet udtryk for, at man herved skaber en forventning om oprejs-
ning for offeret for overgreb, men at bevisbyrden ikke kan løf-
tes i retten, fordi overgrebene er sket år tilbage. Virkningen af
fristophævelsen kan altså blive den modsatte af den ønskede,
nemlig at offeret efter en retssag føler sig yderligere underkendt
og nedgjort.” (REU 2017-18, L 31, bilag 1)
Justitsministeriet bemærker afslutningsvis, at dansk ret, herunder forældel-
sesloven skal fortolkes i overensstemmelse med Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention (EMRK).
Et eksempel herpå er Østre Landsrets dom af 14. juni 2017 i den såkaldte
Slagelsesag. I sagen fastslog landsretten, at kommunen havde tilsidesat sin
handlepligt efter konventionens artikel 3, og at de danske forældelsesregler
ikke skulle finde anvendelse i sagen, da dette ville indebære en krænkelse
af konventions artikel 13.
Dommen må ses som udtryk for en samlet vurdering af, at det i den kon-
krete sag ville være uproportionalt, hvis kravene på godtgørelse måtte anses
for forældede, hvorfor de danske forældelsesregler ikke fandt anvendelse i
sagen.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatnings-
ansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ophævelse
af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt
misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder for
svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgø-
relse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om
voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.) (L 31), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. december 2017.
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 7. december 2017
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Mathias Mikkelsen
Sagsnr.: 2017-0037-0009
Dok.: 599764
Retsudvalget 2017-18
L 31 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 7 (L 31) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. december
2017 fra KL, jf. L 31 - bilag 7”
Svar:
KL har som følge af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 2 til lov-
forslaget, hvori der bl.a. er ydet teknisk bistand til udarbejdelsen af et æn-
dringsforslag, der har til formål at ophæve forældelsesfristerne for krav på
erstatning og godtgørelse mod forvaltningsmyndigheder med tilbagevir-
kende kraft, rettet henvendelse om lovforslaget.
KL har bl.a. anført, at en ophævelse med tilbagevirkende kraft vil kunne in-
debære et øget antal retssager mod kommunerne. KL opfordrer derfor til, at
de juridiske, administrative og økonomiske konsekvenser af et sådant æn-
dringsforslag belyses nærmere, og at ændringsforslaget sendes i høring.
Som oplyst ved besvarelsen af spørgsmål nr. 2 til lovforslaget er der også
efter Justitsministeriets opfattelse en række forhold, der taler imod en op-
hævelse af disse forældelsesfrister med tilbagevirkende kraft. Ofrene vil
bl.a. fortsat skulle dokumentere over for en dommer, at de har et krav, og
denne bevisbyrde bliver sværere at løfte, som tiden går.
Som anført af KL må det derudover forventes, at en ophævelse af forældel-
sesfristerne med tilbagevirkende kraft vil indebære, at et antal gamle sager
vil blive indbragt for domstolene. Det er Justitsministeriets vurdering, at der
i vidt omfang vil være tale om retssager, der i sidste ende ikke vil føre til et
for offeret tilfredsstillende resultat. Det er forbundet med usikkerhed, hvor
mange yderligere sager der vil blive indbragt for domstolene.
Det bemærkes, at en sådan yderligere forøgelse af antallet af sager mod of-
fentlige myndigheder vil kunne indebære merudgifter for det offentlige ud
over den allerede afsatte ramme. Merudgifterne vil være en følge af de yder-
ligere sager, der vil skulle føres for domstolene, og knytter sig navnlig til
udgifter til advokatbistand mv., og til udbetaling af godtgørelse og erstat-
ning i de sager, hvor ofrene måtte få medhold. Udgifternes omfang afhæn-
ger af antallet af sager og vil skulle belyses nærmere.
Den nærmere fordeling af disse udgifter vil som nævnt af KL skulle afkla-
res i samarbejde med kommunerne.