L 31 - svar på spm. 8 om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at den foreslåede ophævelse af forældelsesfristen for erstatningskrav og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder, får tilbagevirkende kraft, og at der oprettes et uafhængigt domstolslignende nævn, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse REU 8 (L31).docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L31/spm/8/svar/1451789/1832836.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatnings- ansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ophævelse af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder for svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tort godtgø- relse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.) (L 31), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. december 2017. Spørgsmå- let er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S). Søren Pape Poulsen / Mette Johansen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 11. december 2017 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Mathias Mikkelsen Sagsnr.: 2017-0037-0009 Dok.: 602151 Retsudvalget 2017-18 L 31 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 8 (L 31) fra Folketingets Retsudvalg: ” Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der in- debærer, at den foreslåede ophævelse af forældelsesfristen for er- statningskrav og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndighe- der, får tilbagevirkende kraft, og at der oprettes et uafhængigt domstolslignende nævn, der skal vurdere de erstatningskrav og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder, hvor kravene er forældede efter forældelseslovens hidtil gældende regler før lov- ændringens ikrafttrædelse, men som ved ændringsforslag foreslås også at blive omfattet af lovændringens ophævelse af forældel- sesfristen, idet der om nævnet skal gælde følgende: – Nævnet kan træffe bindende afgørelse i de sager, der forelægges nævnet, om hvorvidt der vurderes at være tilstrækkeligt og fyl- destgørende grundlag for at rejse et erstatnings- og godtgørelses- krav mod den pågældende forvaltningsmyndighed ved domsto- lene. – Træffer nævnet en beslutning om, at der ikke er grundlag for at rejse et erstatnings- og godtgørelseskrav afskæres muligheden for at føre sagen videre og rejse det civilretlige krav ved domstolene. – Det uafhængige domstolslignende nævn skal således sikre, at de erstatningskrav, der nu kan rejses ved at lovforslaget tillægges tilbagevirkende kraft fsva. erstatnings- og godtgørelseskravene mod forvaltningsmyndighederne, har en vis realistisk chance for at blive belyst tilstrækkeligt og gennemført ved domstolene. Sam- tidig skal nævnet sikre, at den skadelidte får en hurtig afklaring af om der er grundlag for at anlægge en civilretlig sag imod den på- gældende forvaltningsmyndighed. – Nævnet kan f.eks. bestå af en dommer, en advokat med speciale i erstatningsret og en repræsentant fra Børns Vilkår.” Svar: 1. Justitsministeriet bemærker, at en ophævelse med tilbagevirkende kraft af forældelsesfristen for krav på erstatning eller godtgørelse mod forvalt- ningsmyndigheder som foreslået af spørgeren, vil indebære, at krav, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden var forældede, genopstår. Justitsministe- riet henviser i den forbindelse til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 2 og 7 til lovforslaget. Den af spørgeren foreslåede ordning indebærer endvidere, at disse fordrin- ger ikke skal kunne indbringes for domstolene, medmindre det foreslåede nævn forinden har truffet afgørelse om, at der er en vis realistisk chance for, at kravet kan blive belyst tilstrækkeligt og gennemført ved domstolene. Det foreslåede nævn skal således ikke foretage en materiel prøvelse af sagen, men alene vurdere, om en sag skal kunne indbringes for domstolene. 3 Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 6, stk. 1, 1. pkt., har enhver ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (Domstolens) praksis, at bestemmelsen skal fortolkes således, at den hjemler ret til at få et retsforhold omfattet af artikel 6 indbragt for og endelig afgjort af en dom- stol, der opfylder kravene i artikel 6, stk. 1. Bestemmelsen indebærer således en ret til domstolsprøvelse (”access to court”). Konventionsstaterne kan un- derkaste retten begrænsninger, forudsat at retten ikke begrænses eller udhu- les på en sådan måde eller i et sådant omfang, at kernen i retten forringes, og forudsat, at begrænsningen varetager et anerkendelsesværdigt formål, og at der er proportionalitet mellem dette formål og det valgte middel. Hvis det efter national ret ikke er muligt at indbringe en tvist vedrørende en borgerlig rettighed eller forpligtelse for en domstol i EMRK’s forstand, vil der alle- rede af den grund foreligge en krænkelse af artikel 6. Den af spørgeren forudsatte ordning indebærer, at et erstatnings- eller godt- gørelseskrav, der er genopstået som følge af den foreslåede ophævelse af forældelsesfristen for sådanne krav, alene vil kunne indbringes for domsto- lene, hvis et administrativt nævn har truffet afgørelse om, at der er tilstræk- keligt og fyldestgørende grundlag for at rejse et sådant krav. En borger vil således være afskåret fra at rejse et sådant krav, hvis nævnet måtte finde, at der ikke er et sådant grundlag. Nævnet vil imidlertid ikke selv kunne tage materiel stilling til erstatnings- eller godtgørelseskravet. Uanset om nævnet måtte blive indrettet på en sådan måde, at det opfylder kravene i EMRK artikel 6, stk. 1, til en uafhængig og upartisk domstol, vil en ordning som foreslået af spørgeren således kunne indebære, at en borger vil være afskåret fra at få en reel domstolsprøvelse af sit erstatnings- eller godtgørelseskrav, idet det foreslåede nævn netop ikke skal kunne foretage en materiel prøvelse af sagen. Dette gælder også, selvom borgeren måtte anlægge en sag ved domstolene til prøvelse af nævnets afgørelse, idet næv- nets afgørelse ikke vil angå borgerens materielle erstatnings- eller godtgø- relseskrav, men alene det processuelle spørgsmål om, hvorvidt der findes at være tilstrækkeligt og fyldestgørende grundlag for at rejse kravet ved dom- stolene. 4 På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at en ordning som den foreslåede ikke vil være forenelig med den ret til domstolsprøvelse, som følger af EMRK artikel 6, stk. 1. Det bemærkes i øvrigt, at en ordning som den foreslåede vil rejse princi- pielle spørgsmål i forhold til grundlovens § 3, 3. pkt., hvorefter den døm- mende magt er hos domstolene. Justitsministeriet har på den anførte baggrund fundet ikke at burde udar- bejde ændringsforslaget.
Besvarelse REU 2 (L 31).pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L31/spm/8/svar/1451789/1832837.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatnings- ansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ophævelse af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder for svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgø- relse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.) (L 31), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. november 2017. Spørgs- målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL) og Peter Kofod Poulsen (DF). Søren Pape Poulsen / Mette Johansen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 30. november 2017 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Mathias Mikkelsen Sagsnr.: 2017-0037-0009 Dok.: 588177 Retsudvalget 2017-18 L 31 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 2 (L 31) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændrings- forslag, der indebærer, at den foreslåede ophævelse af forældel- sesfristen for erstatningskrav og godtgørelseskrav mod forvalt- ningsmyndigheder, får tilbagevirkende kraft, således at krav, der er forældede efter forældelseslovens hidtil gældende regler før lovens ikrafttræden, også omfattes af ophævelsen af forældel- sesfristen, og vil ministeren redegøre for sin holdning til et så- dant ændringsforslag?” Svar: 1. Et ændringsforslag som indebærer, at ophævelsen af forældelsesfristerne for erstatnings- og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder for svigt i sager om overgreb mod børn får tilbagevirkende kraft, kan formuleres på følgende måde: ”Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om forældelse af for- dringer, lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ophævelse af forældelsesfrister for gernings- mandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn og for er- statningskrav mod forvaltningsmyndigheder for svigt i sager om over- greb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgørelse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om voldtægt, in- cest og seksuelt misbrug af børn m.v.) (L 31) Af (...): Til § 5 X) I stk. 3 ændres »stiftet« til: »forældet«, og », medmindre forældelse efter de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden« udgår. [Ophævelse af forældelsesfristen med tilbagevirkende kraft i sager om er- statnings- og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder] 3 B e m æ r k n i n g e r Til nr. X Det følger af lovforslagets § 5, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2018. Efter bestemmelsens stk. 3 finder ophævelsen af forældelsesfristen for erstatning- og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder også an- vendelse på fordringer, der er stiftet før lovens ikrafttræden, medmindre disse er forældede efter de hidtil gældende regler. Den foreslåede ændring indebærer, at ophævelsen af forældelsesfristen til- lægges tilbagevirkende kraft. Det betyder, at ethvert krav på erstatning eller godtgørelse mod en forvaltningsmyndighed kan indbringes for domstolene, uanset hvornår kravet er opstået. Dette gælder også krav, der allerede er for- ældede på tidspunktet for lovens ikrafttræden. 2. Justitsministeriet kan ikke støtte ændringsforslaget. Justitsministeriet bemærker, at en ophævelse af forældelsesfristerne med til- bagevirkende kraft som foreslået af spørgerne vil betyde, at endog meget gamle krav vil kunne indbringes for domstolene. Ofrene vil imidlertid fort- sat skulle kunne dokumentere over for en dommer, at de har et krav. Dette kan være særligt problematisk i ældre sager, hvor det kan være forbundet med særlige vanskeligheder at fremskaffe bevismateriale. Det kan således være vanskeligt at finde nulevende vidner, sagsmaterialet kan være begræn- set eller ufuldstændigt, eller den offentlige myndighed kan være ophørt med at eksistere. I det fremsatte lovforslag understreges det derfor, at det er hensigtsmæssigt, at sager om erstatning eller godtgørelse mod offentlige myndigheder indle- des så tidligt som muligt, idet det bliver sværere at løfte bevisbyrden, som tiden går. Af samme grund foreslås der med lovforslaget alene en ophævelse af forældelsesfristerne for nye krav, og krav der ikke allerede er forældede efter de gældende regler ved lovens ikrafttræden. Når der med lovforslaget ikke foreslås en ophævelse med tilbagevirkende kraft skyldes det endvidere, at regeringen ikke ønsker at stille ofrene noget i udsigt, som ikke kan indfries. En problemstilling som bl.a. Børnerådet har peget på i forbindelse med rådets høringssvar til lovforslaget: 4 ”Generelt for forslag om ophævelse af forældelsesfrister kan Børnerådet have den bekymring, som rådet også tidligere har gi- vet udtryk for, at man herved skaber en forventning om oprejs- ning for offeret for overgreb, men at bevisbyrden ikke kan løf- tes i retten, fordi overgrebene er sket år tilbage. Virkningen af fristophævelsen kan altså blive den modsatte af den ønskede, nemlig at offeret efter en retssag føler sig yderligere underkendt og nedgjort.” (REU 2017-18, L 31, bilag 1) Justitsministeriet bemærker afslutningsvis, at dansk ret, herunder forældel- sesloven skal fortolkes i overensstemmelse med Den Europæiske Menne- skerettighedskonvention (EMRK). Et eksempel herpå er Østre Landsrets dom af 14. juni 2017 i den såkaldte Slagelsesag. I sagen fastslog landsretten, at kommunen havde tilsidesat sin handlepligt efter konventionens artikel 3, og at de danske forældelsesregler ikke skulle finde anvendelse i sagen, da dette ville indebære en krænkelse af konventions artikel 13. Dommen må ses som udtryk for en samlet vurdering af, at det i den kon- krete sag ville være uproportionalt, hvis kravene på godtgørelse måtte anses for forældede, hvorfor de danske forældelsesregler ikke fandt anvendelse i sagen.
Besvarelse REU 7.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L31/spm/8/svar/1451789/1832838.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatnings- ansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ophævelse af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder for svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgø- relse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.) (L 31), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. december 2017. Søren Pape Poulsen / Mette Johansen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 7. december 2017 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Mathias Mikkelsen Sagsnr.: 2017-0037-0009 Dok.: 599764 Retsudvalget 2017-18 L 31 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 7 (L 31) fra Folketingets Retsudvalg: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. december 2017 fra KL, jf. L 31 - bilag 7” Svar: KL har som følge af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 2 til lov- forslaget, hvori der bl.a. er ydet teknisk bistand til udarbejdelsen af et æn- dringsforslag, der har til formål at ophæve forældelsesfristerne for krav på erstatning og godtgørelse mod forvaltningsmyndigheder med tilbagevir- kende kraft, rettet henvendelse om lovforslaget. KL har bl.a. anført, at en ophævelse med tilbagevirkende kraft vil kunne in- debære et øget antal retssager mod kommunerne. KL opfordrer derfor til, at de juridiske, administrative og økonomiske konsekvenser af et sådant æn- dringsforslag belyses nærmere, og at ændringsforslaget sendes i høring. Som oplyst ved besvarelsen af spørgsmål nr. 2 til lovforslaget er der også efter Justitsministeriets opfattelse en række forhold, der taler imod en op- hævelse af disse forældelsesfrister med tilbagevirkende kraft. Ofrene vil bl.a. fortsat skulle dokumentere over for en dommer, at de har et krav, og denne bevisbyrde bliver sværere at løfte, som tiden går. Som anført af KL må det derudover forventes, at en ophævelse af forældel- sesfristerne med tilbagevirkende kraft vil indebære, at et antal gamle sager vil blive indbragt for domstolene. Det er Justitsministeriets vurdering, at der i vidt omfang vil være tale om retssager, der i sidste ende ikke vil føre til et for offeret tilfredsstillende resultat. Det er forbundet med usikkerhed, hvor mange yderligere sager der vil blive indbragt for domstolene. Det bemærkes, at en sådan yderligere forøgelse af antallet af sager mod of- fentlige myndigheder vil kunne indebære merudgifter for det offentlige ud over den allerede afsatte ramme. Merudgifterne vil være en følge af de yder- ligere sager, der vil skulle føres for domstolene, og knytter sig navnlig til udgifter til advokatbistand mv., og til udbetaling af godtgørelse og erstat- ning i de sager, hvor ofrene måtte få medhold. Udgifternes omfang afhæn- ger af antallet af sager og vil skulle belyses nærmere. Den nærmere fordeling af disse udgifter vil som nævnt af KL skulle afkla- res i samarbejde med kommunerne.