L 97 - svar på spm. 4 om, hvor mange sager i årene 2012-17, der ville have været berørt af lovforslagets regler, hvis disse havde været gældende, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Johanne Schmidt-Nielsen
UUI L 97 - svar på spm. 4.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L97/spm/4/svar/1451536/1832324.pdf
Ministeren Side 1/2 11. december 2017 Integrationskontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 17393 Akt-id 331787 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. november 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 4 til L 97 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændin- ge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 4 til L 97: Det fremgår af lovbemærkningerne punkt 3.4.2., at forslaget om at ændre på reg- ler e o oligpla eri g af flygt i ge ”vil have begrænset praktisk betydning, da der ale e vil være tale o et fåtal af sager”. Vil i istere oplyse, hvor mange sager i årene 2012-17, der ville have været berørt af lovforslagets regler, hvis disse havde været gældende? Hvis en nøjagtig talangivelse forudsætter et for omfat- tende arbejde i ministeriet, ønskes et omtrentligt skøn. Svar: For mig er formålet med lovforslaget helt principielt. Det handler ikke om antallet af sager, men om, at man ikke skal kunne udnytte asylsystemet til at opnå en bed- re retsstilling i forhold til bolig. I forhold til antallet af personer, som skifter opholdsgrundlag fra familiesammen- ført til flygtning har Udlændinge- og Integrationsministeriet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, som har oplyst følgende: ”Styrelsen har i perioden 1. januar 2015 til og med 30. november 2017 meddelt førstegangsfamiliesammenføringstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-2, eller § 9 c, stk. 1, til 16.072 personer, hvor den herboende reference er flygt- ning eller har fået opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 1. Af disse 16.072 perso- ner har 1.043 efterfølgende søgt om asyl. 745 ud af de 1.043 personer, der har søgt asyl, har fået deres sag afgjort med en asyltilladelse, mens resten af sagerne fortsat er verserende eller er afsluttet uden afgørelse, fx fordi ansøgningen er frafaldet. Af de 745 personer, der blev meddelt familiesammenføring i perioden 1. januar 2015 til og med 30. november 2017, og som efterfølgende er meddelt asyl, har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om boligplacering for så vidt angår i alt 16 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18 L 97 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Side 2/2 personer. Heraf blev 5 personer boligplaceret på baggrund af sådanne særlige omstændigheder, som spørgsmålet henviser til, og som er beskrevet i lovforslag nr. L 97, afsnit 3.4., mens 11 personer blev boligplaceret, fordi de på tidspunktet for afgørelsen var uden anden bopæl og indkvarteret på asylcenter. Udlændingestyrelsen bemærker, at opgørelserne ovenfor alene omfatter familie- sammenførte udlændinge, hvor den herboende reference er flygtning eller har fået opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 1, og hvor de familiesammenførte ud- lændinge efterfølgende har indgivet ansøgning om asyl. Der kan også være tilfæl- de, hvor udlændinge med andre opholdsgrundlag end familiesammenføring med en flygtning efterfølgende indgiver ansøgning om asyl. Opgørelsen vedrørende familiesammenføringstilladelser i 2015 og 2016 er ende- lig, mens opgørelsen vedrørende familiesammenføringstilladelser i 2017 er fore- løbig, opgjort på baggrund af registreringer i udlændingemyndighedernes elektro- niske sagsbehandlingssystem pr. 3. december 2017. Opgørelsen vedrørende asyl- tilladelser er foreløbig, opgjort på baggrund af registreringer i udlændingemyn- dighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 6. december 2017. Opgørel- sen vedrørende afgørelser om boligplacering er foreløbig, opgjort på baggrund af registreringer i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 7. december 2017 og en efterfølgende manuel korrektion. Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da udlændingesystemerne er opbygget som journaliserings- og sagsstyringssystemer og ikke som egentlige statistiksystemer. Det har ikke været muligt inden for svarfristen at udarbejde en tilsvarende opgø- relse for årene 2012-2014.” Inger Støjberg / Lars von Spreckelsen-Syberg