L 97 - svar på spm. 3 om, ministeren kan henvise til andre typer af ”ganske særlige tilfælde”, hvor en kommune efter gældende lov vil være forpligtet til at skaffe en bolig til familiesammenførte til en flygtning, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/2
8. december 2017
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2017 - 17352
Akt-id 331787
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 til L 97 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
Det fremgår af lovbemærkningerne punkt 3.4.1., at de nuværende regler om
oligpla eri g i de ærer, at der ”i ga ske særlige tilfælde” ka oligpla eres
familiesammenførte efter integrationslovens regler, hvorefter kommunen er
forpligtet til at anvise bolig. Af dagspressen har det fremgået, at dette kan være
tilfældet, når familiesammenførte familiemedlemmer til en mindreårig flygtning
får flygt i gestatus der he vises til artikle ”Vil stoppe ’griske flygt i ge’”,
BT, 7. fe ruar 7 . Ka i istere he vise til a dre typer af ”ga ske
særlige tilfælde”, hvor e ko u e efter gælde de lov vil være forpligtet til at
skaffe en bolig til familiesammenførte til en flygtning?
Svar:
Som det fremgår af pkt. 3.4.1. i lovforslaget er udgangspunktet efter gældende
ret, at en familiesammenført udlænding, der efterfølgende får opholdstilladelse
som flygtning, ikke skal boligplaceres. Retstilstanden har dog været fortolket
således, at der i ganske særlige tilfælde kan ske boligplacering efter
integrationslovens regler. Det gælder fx i den situation, hvor en udlænding efter
ganske kort tid skifter opholdsgrundlag fra familiesammenført til flygtning og
Udlændingestyrelsen efter en konkret vurdering beslutter at boligplacere
(visitere) udlændingen efter integrationslovens kapitel 3. Der kan ikke
umiddelbart nævnes andre konkrete eksempler.
Retstilstanden indebærer, at der kan være udlændinge, der allerede har fået
opholdstilladelse i Danmark, der udnytter asylsystemet til at få en fordel i forhold
til at opnå en bolig i Danmark. Det er efter min opfattelse ikke hensigtsmæssigt,
og det er her vi nu ændrer reglerne, således at det tydeliggøres, at en udlænding,
der skifter opholdsgrundlag, ikke er omfattet af integrationslovens
boligplaceringsregler.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 97 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2/2
Der vil efter lovforslaget dog fortsat kunne ske boligplacering i de tilfælde, hvor
udlændinge med opholdstilladelse eller tidligere opholdstilladelse er indkvarteret
på et asylcenter og i den forbindelse får opholdstilladelse som flygtning. Det kan
eksempelvis være en familiesammenført udlænding, der mister sin
opholdstilladelse grundet skilsmisse, men efterfølgende får opholdstilladelse som
flygtning og i forbindelse med asylsagsbehandlingen har været indkvarteret på et
asylcenter.
Endelig kan det oplyses, at Udlændingestyrelsen efter integrationslovens § 2, stk.
6, 2. pkt., kan træffe afgørelse om at boligplacere en familiesammenført
udlænding, hvis særlige grunde taler derfor. Bestemmelsen har været anvendt i
forhold til udlændinge, der er indkvarteret på et asylcenter og efter afslag på asyl
meddeles opholdstilladelse som familiesammenførte. Der er tale om ganske få
sager.
Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune i øvrigt vil være forpligtet til at anvise en
bolig til familiesammenførte til flygtninge, afgøres efter de almindelige principper
og regler for løsning af kommunale boligsociale opgaver.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg