L 80 - svar på spm. 6 om ministeren vil reservere et beløb til 500 kvoteflygtninge på forslag til finansloven som fast praksis m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
UUI L 80 – svar på spm. 6.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L80/spm/6/svar/1451364/1832105.pdf
Ministeren Side 1/1 8. december 2017 Koncernøkonomi Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 17601 Akt-id 334155 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. november 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 6 til L 80 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 6 til L 80: Vil ministeren reservere et beløb til 500 kvoteflygtninge på forslag til finansloven som fast praksis, så der er reel mulighed for at træffe beslutning om at modtage kvoteflygtninge i løbet af året? Svar: Det fremgår af lovforlagets almindelige bemærkninger, at der siden 1989 har været afsat en økonomisk ramme på de årlige finanslove til modtagelse af ca. 500 kvoteflygtninge årligt. Det fremgår endvidere af forslagets almindelige bemærkninger, at der med den foreslåede ordning afsættes en økonomisk ramme på finansloven til modtagelse af kvoteflygtninge. På forslaget til finanslov for 2018 er der afsat en økonomisk ramme til modtagelse af 500 kvoteflygtninge i 2018. Inger Støjberg / Anette Görtz Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18 L 80 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt