L 114 - svar på spm. 2 om man ud fra et økonomisk incitament vil udsætte borgere for dosis, som kunne være undgået ved en dyrere løsning, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven). (Spørgsmål 2)
Aktører:
L 114 - svar på spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L114/spm/2/svar/1451148/1831686.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. december 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 2 (L 114) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF). Spørgsmål nr. 2: ”Ministeren bedes oplyse, om man ud fra et økonomisk incitament vil udsætte borgere for dosis, som kunne være undgået ved en dyrere løsning?” Svar: Til brug for besvarelsen har mit ministerium indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende: ”I ge perso er i befolk i ge å udsættes for stråli g, der ikke er berettiget og op- timeret, og man kan ikke, ud fra et økonomisk incitament, udsætte borgere for unødige doser, som kunne være undgået ved en dyrere løsning. Lovforslaget bygger på de overordnede strålebeskyttelsesmæssige principper om be- rettigelse og optimering, således at: a) brug af strålekilder og stråleudsættelse kun må finde sted, hvis de sundhedsmæs- sige, økonomiske, samfundsmæssige eller andre fordele ved brugen af stråling opvejer ulemperne, og b) brug af strålekilder og stråleudsættelse kun må finde sted, hvis sandsynligheden for og omfanget af stråleudsættelsen, herunder antallet af stråleudsatte perso- ner, holdes så lavt som med rimelighed opnåeligt, under hensyntagen til aktuel teknisk viden og økonomiske og samfundsmæssige faktorer. Omfanget af stråleudsættelse af personer i befolkningen skal altså holdes så lavt, som det med rimelighed er opnåeligt - bl.a. under hensyntagen til økonomiske faktorer. Det betyder, at udgifterne til yderligere strålebeskyttelse til en vis grad skal stå mål med den ekstra strålebeskyttelse, der kan opnås. Denne afvejning er eksempelvis relevant ved anvendelse af stråling fra sygehusenes strålekanoner og CT-skannere, der kan trænge gennem mure. Jo tykkere en mur er, desto mindre stråling trænger der igennem, men den gennemtrængende stråling kan – på grund af strålingens natur - aldrig fjernes helt. Så hvor tyk skal muren være, for at strålebeskyttelsen er god nok? Hvis muren allerede er så tyk at den ekstra strålebeskyttelse, der kan opnås, er meget lav – f.eks. i samme størrelsesorden som dosisbidraget fra den naturlige baggrundsstråling som personer i befolkningen hele tiden udsættes for – så vurderes det normalt ikke rimeligt at på- lægge et sygehus ekstra økonomiske byrder ved at kræve endnu tykkere mure for at reducere strålingen endnu mere. Sådanne penge vurderes normalt at kunne bidrage bedre a dre steder i su dhedssektore .” Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 08-12-2017 Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPENR Sagsnr.: 1601484 Dok. nr.: 496255 Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 L 114 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Side 2 Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Emil N. Rasmussen