REU alm. del - svar på spm. 823 om justitsministeren kan oversende en oversigt, der viser hvor mange politiuddannede årsværk politiet årligt bruger på følgende opgaver: · Sikkerhed i forbindelse med større events, herunder folkemødet, fodboldkampe, cykelløb og andre sportsbegivenheder samt koncerter m.v., fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 823 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. august 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christina Egelund (LA).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Styrings- og Ressourceafdelingen
Dato: 8. december 2017
Kontor: Økonomikontoret
Sagsbeh: Andreas Højmark Søn-
dergaard
Sagsnr.: 2017-0030-0123
Dok.: 496977
Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 823
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 823 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Justitsministeren bedes oversende en oversigt, der viser hvor
mange politiuddannede årsværk politiet årligt bruger på føl-
gende opgaver:
- Sikkerhed i forbindelse med større events, herunder folke-
mødet, fodboldkampe, cykelløb og andre sportsbegivenhe-
der samt koncerter
- Arrestanttransport
- Transport af afviste asylansøgere
- Transport af tyvekoster, våben og ammunition og narkotika
- Bevogtning af gerningssteder, ulykkessteder og retssale
- Bemanding af 114-servicecentre
- Grænsekontrol, herunder også det anslåede ressourcefor-
brug ved politikadetternes arbejde ved grænserne
- 1. linje paskontrol i lufthavne
- Behandling af ansøgninger om tilladelser vedrørende våben
og alkoholbevilling.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvist oplyse, at det ikke er muligt
at besvare spørgsmålene ved udtræk fra politiets tidsregistre-
ringssystemer eller lignende centrale datakilder. Derfor har det
været nødvendigt at anvende forskellige kilder til at svare på
spørgsmålets forskellige dele, som der redegøres for under de
enkelte nedenstående punkter.
Rigspolitiet har, hvis ikke andet er oplyst, valgt at tage ud-
gangspunkt i ressourceforbruget for 2016, da det vurderes at
være det mest retvisende. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at
ressourceforbruget har ændret sig siden 2016. Endvidere skal
det bemærkes, at Rigspolitiet løbende har fokus på muligheden
for at ansætte civile medarbejdere i stillinger, der lige nu vare-
tages af politiuddannede, for derved at frigøre politiårsværk
(”opgaveglidning”). Derfor kan fordelingen af forbruget af po-
litiårsværk og civile årsværk have ændret sig siden 2016.
1. Sikkerhed i forbindelse med større events, herunder fol-
kemødet, fodboldkampe, cykelløb og andre sportsbegiven-
heder samt koncerter.
Rigspolitiet kan oplyse, at det ikke umiddelbart er muligt at
opgøre det samlede ressourceforbrug på sikkerhed i forbindel-
se med større begivenheder i politiets tidsregistreringssyste-
mer. Dette vil kræve en større manuel gennemgang af tidsfor-
bruget i forbindelse med større begivenheder, da der ikke regi-
3
streres tid særskilt på sikkerhedsopgaven. Rigspolitiet bemær-
ker, at der ved større begivenheder ofte anvendes en række for-
skellige politifaglige ressourcer (beredskabspatruljer, herunder
hunde og motorcykelbetjente, samt efterforsknings- og logi-
stikkapacitet), som på forskellig vis bidrager til at sikre, at ar-
rangementet forløber som planlagt. Rigspolitiet vurderer dog,
at der på tværs af politiet anvendes væsentlige ressourcer på
sikkerhed ved større arrangementer. Rigspolitiet planlægger at
påbegynde en analyse i 2018 med henblik på nærmere at afkla-
re omfanget af ressourceforbruget på dette område.
2. Arrestanttransport.
Rigspolitiet kan oplyse, at der ifølge politiets arrestantsystem
var ca. 16.800 arrestanttransporter i 2016. Politiet varetog ca.
12.500 af disse transporter, mens kriminalforsorgen varetog de
resterende transporter, da kriminalforsorgen varetager en del af
arrestanttransporterne i københavnsområdet.
Det skønnes, at tidsforbruget pr. arrestanttransport (typisk to
politibetjente) for politiet er 10,6 timer. Det svarer til, at politi-
et anvendte ca. 105 politiuddannede årsværk på arrestanttrans-
porter i 2016. Hertil kommer særlige højrisikotransporter (”rø-
de” arrestanttransporter), som ikke registreres i arrestantsyste-
met. Der er få højrisikotransporter, men de nødvendiggør man-
ge politibetjente til den enkelte transport på grund af sikker-
hedshensyn. Det bemærkes, at det, når politiet varetager arre-
stanttransporter, alene er politibetjente, der varetager transpor-
ten.
Med flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi i 2018-
2021 overdrages størstedelen af politiets arrestanttransporter til
kriminalforsorgen. Overdragelsen af arrestanttransporter kan
ske gradvist til kriminalforsorgen fra efteråret 2018 med hen-
blik på fuld overdragelse fra januar 2019.
3. Transport af afviste asylansøgere.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen foretaget en høring af
Nordsjællands Politi, som har ansvaret for Udlændingecenter
Nordsjælland (UCN). UCN varetager blandt andet politiets op-
gaver i relation til udsendelse af udlændinge, der ikke længere
har lovligt ophold i Danmark.
Nordsjællands Politi har oplyst, at det ikke er muligt at foreta-
ge udtræk fra politiets systemer vedrørende anvendelsen af
personaleressourcer i forbindelse med transport af afviste asyl-
ansøgere. Nordsjællands Politi har oplyst, at man i 2016 gen-
nemførte 490 udsendelser af afviste asylansøgere. Én udsen-
delse kan indbefatte flere asylansøgere. De udsendte asylansø-
gere var forud for udsendelsen indkvarteret på et asylcenter el-
ler i et fængsel/arresthus.
4
I forhold til asylansøgere indkvarteret i asylcenter varetages
transportopgaven typisk af et taxaselskab, som afhenter udlæn-
dingen(-e) på asylcenteret og kører til lufthavnen. Politiperso-
nale vil således i disse tilfælde ikke forestå transportopgaven.
I de tilfælde, hvor politipersonale forestår transporten (typisk
af afviste asylansøgere, der er frihedsberøvet), vil flere politi-
betjente deltage heri. Det bemærkes i denne forbindelse, at to
politibetjente som minimum deltager i transporten af én ud-
lænding.
Det bemærkes endvidere, at det ved besvarelsen er lagt til
grund, at spørgsmålet alene vedrører transport af afviste asyl-
ansøgere i forbindelse med selve effektueringen af udsendel-
sen.
4. Transport af tyvekoster, våben og ammunition og narko-
tika.
Rigspolitiet kan oplyse, at opgaven med intern transportkørsel
(ITK), der blandt andet omfatter transport af tyvekoster, våben,
ammunition og narkotika, fra den 16. januar 2017 er overtaget
af en ekstern partner (p.t. servicevirksomheden COOR). Da
COOR har overtaget ansvaret for ITK-kørsel, bruges der som
udgangspunkt ikke længere politiårsværk på transport af oven-
nævnte karakter. Dog vil der stadig blive anvendt politires-
sourcer i særlige tilfælde ved hastende sager eller ved meget
store mængder af gods, hvor hensynet til forsendelsens sikker-
hed fordrer tilstedeværelse af uniformerede betjente.
5. Bevogtning af gerningssteder, ulykkessteder og retssale.
Rigspolitiet kan på baggrund af en høring i politikredsene op-
lyse, at det ikke kan opgøres, hvor mange årsværk politiet år-
ligt bruger på bevogtning af gerningssteder, ulykkessteder og
retssale. Politiets tidsregistreringskode dækker over bevogtning
samlet set, hvorfor det ikke er muligt at udskille tidsforbruget
på bevogtning specifikt af gerningssteder, ulykkessteder og
retssale.
Endvidere registreres visse typer af bevogtning typisk på kon-
toen for den opgave, som bevogtningen foretages i relation til.
Det indebærer eksempelvis, at eventuel bevogtning i anledning
af en ulykke som regel registreres på tidsregistreringskontoen
for ulykken (f.eks. et færdselsuheld).
6. Bemanding af 114-servicecentre.
Rigspolitiet kan indledningsvist oplyse, at opgørelsen af be-
mandingen af 114-centrene er forbundet med en vis usikker-
hed. Med forbehold herfor kan Rigspolitiet oplyse, at der i
2016 blev anvendt i omegnen af 380-400 årsværk på service-
centrene, hvoraf politiårsværk udgjorde ca. 60 årsværk. Det
skal bemærkes, at der i opgørelsen ikke differentieres mellem
5
kaldshåndtering (114-opkald) og servicecentrenes andre funk-
tioner. Det anslås imidlertid, at omtrent 60 pct. af det samlede
årsværksforbrug anvendes til kaldshåndtering.
Det skal bemærkes, at der i 2017 forventes at blive anvendt
færre politiårsværk i servicecentrene som følge af politiets fo-
kus på at frigøre politibetjente til operative opgaver (opgave-
glidning).
7. Grænsekontrol, herunder også det anslåede ressource-
forbrug ved politikadetternes arbejde ved grænserne.
Rigspolitiet kan oplyse, at der samlet set er anvendt omkring
380 politiårsværk fra 4. januar 2016, hvor den midlertidige
grænsekontrol blev indført, frem til og med 31. december 2016
i forbindelse med grænsekontrollen ved fastlandsgrænsen, fær-
geoverfarten Rødby-Puttgarden samt færgeoverfarten Gedser-
Rostock. Ressourceforbruget er inkl. transporttid til og fra de
assisterende kredse og er et udtryk for merindsatsen i grænse-
områderne som følge af indførelsen af grænsekontrollen. Her-
udover anvendte de to grænsekredse Syd- og Sønderjyllands
Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ca. 55 helårs-
værk til normalindsatsen i Danmarks grænseområder i 2016.
Herudover har politiet fået assistance fra Hjemmeværnet i
2016 svarende til ca. 68 årsværk.
Det skal understreges, at indsatsen i grænseområderne løbende
justeres i lyset af bl.a. efterretningsbilledet og den aktuelle si-
tuation ved grænsen, og at antallet af betjente, og dermed res-
sourceforbruget, ændrer sig løbende i både opad- og nedadgå-
ende retning.
I forhold til politikadetterne skal det bemærkes, at politikadet-
terne ikke bidrog ved grænsekontrollen i 2016, idet det første
hold politikadetter først blev færdiguddannet ved udgangen af
august 2017. Politikadetterne er uddannet til opgaver med
grænsekontrol, bevogtning samt transport- og udsendelsesop-
gaver. De 53 politikadetter, der blev færdige med uddannelsen
i august, vil primært skulle bidrage til opgaverne relateret til
grænsekontrollen.
Pr. 1. september 2017 har 53 politikadetter færdiggjort uddan-
nelsen. Heraf har 43 politikadetter ultimo oktober 2017 fær-
diggjort yderligere fire ugers introprogram i politikredsene og
indgår nu i politiets opgavevaretagelse. Yderligere fire politi-
kadetter har – som følge af skader – endnu ikke påbegyndt
introduktionsprogrammet, men det forventes, at de pågældende
begynder snarest muligt. Derudover er yderligere 52 politika-
detter under uddannelse.
6
8. 1. linje paskontrol i lufthavne.
Rigspolitiet kan oplyse, at paskontrollen i lufthavne helt over-
ordnet inddeles i førstelinjekontrol og andenlinjekontrol, hvor
førstelinjekontrollen omfatter personkontrol og kontrol af pas
eller andet rejsedokument. Andenlinjekontrollen omfatter yder-
ligere kontrol på baggrund af resultaterne af førstelinjekontrol-
len, herunder i forhold til dokumentfalsk og ulovlig indrejse.
Fra den 15. september 2017 (i Københavns Lufthavn dog først
fra den 7. oktober 2017) omfatter førstelinjekontrollen tillige
systematisk kontrol af alle rejsende i forskellige registre som
følge af nye Schengen-regler.
I Københavns Lufthavn varetages førstelinjekontrollen som
udgangspunkt af civile paskontrollører, mens andenlinjekon-
trollen varetages af politiuddannet personale. For de øvrige
lufthavne gælder, at paskontrollen varetages af politiuddannet
personale, idet kontrollen i første- og andenlinje er overlap-
pende og derfor ikke varetages af civile paskontrollører.
I Københavns Lufthavn er der i løbet af 2016 og starten af
2017 arbejdet på så vidt muligt at besætte førstelinjekontrollen
med civile medarbejdere. Fra marts 2017 til august 2017 har
der været ca. 86 årsværk beskæftiget med førstelinjekontrollen,
hvor ca. 77 udgøres af civile paskontrollører. De resterende
medarbejdere i førstelinjekontrollen udgøres af politiuddannet
personale, der ikke på nuværende tidspunkt vil blive erstattet af
civile medarbejdere.
Fra september 2017 er man påbegyndt opnormeringen af pas-
kontrollen i Københavns Lufthavn for at imødekomme det eks-
tra ressourcebehov, som de ændrede Schengen-regler medfø-
rer. Førstelinjekontrollen i Københavns Lufthavn er frem mod
7. oktober 2017 blevet tilført 50 årsværk. De 50 årsværk udgø-
res i første omgang af politiuddannet personale, men vil blive
erstattet af civile paskontrollører i videst muligt omfang. Pr.
medio november 2017 er 18 civile medarbejdere færdiguddan-
net til at varetage førstelinjekontrollen, og yderligere 18 civile
medarbejdere vil have færdiggjort uddannelsen i januar 2018.
I landets øvrige lufthavne var der i marts 2017 samlet set be-
skæftiget ca. 42 politiuddannede årsværk med kontrollen af de
ydre grænser, der både dækker den indledende dokumentkon-
trol og de efterfølgende undersøgelser. Det er ikke muligt at
opdele disse årsværk i første- og andenlinjekontrol, jf. ovenstå-
ende. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at erstatte politiud-
dannede med civile paskontrollører, idet civilt personale ikke
kan udføre andre politifaglige opgaver i perioder uden non-
Schengen flytrafik. Kontrollen i de øvrige lufthavne er ligele-
des opjusteret i forbindelse med implementeringen af de nye
Schengen-regler.
7
9. Behandling af ansøgninger om tilladelser vedrørende
våben og alkoholbevilling.
Rigspolitiet kan på baggrund af en høring af politikredsene op-
lyse, at politiet i 2016 anvendte ca. 20 årsværk på behandling
af ansøgninger om alkoholbevilling. Der var hovedsagligt tale
om civile årsværk. Det skal bemærkes, at dette er et skøn, hvor
det kan være vanskeligt at udskille behandling af tilladelser
vedrørende alkoholbevillinger fra andre bevillingssager.
Behandling af ansøgninger om våbentilladelser varetages af
Administrativt Center Vest og Administrativt Center Øst, der
hører under henholdsvis Midt- og Vestjyllands Politi og Kø-
benhavns Vestegns Politi. Rigspolitiet kan på baggrund af en
høring af de to kredse oplyse, at ressourceforbruget i 2016 på
behandling af ansøgninger om våbentilladelser skønsmæssigt
fordelte sig på følgende vis:
Årsværk anvendt på behandling af ansøgninger om våbentilladelser i
2016.
Kreds
Civile års-
værk
Politiårs-
værk I alt
Administrativt Center Vest 24 1 25
Administrativt Center Øst 13 2 15
Total 37 3 40