L 80 - svar på spm. 2 om, hvor stor en byrde modtagelsen af kvoteflygtninge er sammenlignet med spontane asylansøgere m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Martin Henriksen (udpeget af DF)
L 80 - svar på spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L80/spm/2/svar/1450844/1831385.pdf
Ministeren Side 1/2 8. december 2017 Asyl og Visum Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 17118 Akt-id 329791 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. november 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 2 til L 80 efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 2 til L 80: Hvor stor en byrde er modtagelsen af kvoteflygtninge sammenlignet med sponta- ne asylansøgere? Er ministeren enig i, at et stop for spontane ansøgere er et mere effektivt middel til at håndtere antallet af flygtninge, der ankommer til Danmark? Svar: 1. Udlændinge- og Integrationsministeriet har foretaget en analyse, der generelt viser, at de kvoteflygtninge, som Danmark hidtil har modtaget, har en lavere be- skæftigelsesgrad end øvrige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Der foreligger imidlertid ikke beregninger af de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser af den hidtidige modtagelse af kvoteflygtninge eller opgørelser over eventuelle byrdemæssige forskelle mellem modtagelsen af kvoteflygtninge og spontane asylansøgere. 2. Antallet af nytilkomne flygtninge i de senere år har stillet det danske samfund over for en række udfordringer. I en sådan situation er det vanskeligt at tage imod kvoteflygtninge, og det er samtidig afgørende at dæmme op for tilstrømningen af spontanasylansøgere, der kommer til Danmark. Regeringen har derfor fremsat lovforslaget om en ny kvoteordning, så der fremad- rettet er mulighed for mere fleksibelt – under hensyntagen til den sociale og øko- nomiske kapacitet i samfundet – at fastsætte, hvor mange kvoteflygtninge Dan- mark skal tage imod, f.eks. i en situation, hvor indrejsetallet er højt. Regeringen fører samtidig en stram, konsekvent og realistisk udlændingepolitik, der har gjort det klart mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18 L 80 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Side 2/2 Lykkes det at dæmme op for tilstrømningen af spontane asylansøgere til Europa og Danmark, vil Danmark have langt større mulighed for selv at styre tilstrømnin- gen til landet. Inger Støjberg / Lars Lichtenstein