Fremsat den 8. december 2017 af Af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)

Fremsat den 8. december 2017 af Af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om et loft over de årlige omkostninger i procent (ÅOP) ved kviklån på 15 pct.
over diskontoen
Folketinget pålægger regeringen senest den 1. april 2018
at fremsætte lovforslag, der sætter et loft over prisen på
kviklån på ÅOP svarende til Nationalbankens diskonto plus
15 pct.
Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2017-18
AX020792
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Siden 1975 har straffeloven indeholdt en ågerbestemmel-
se, hvorefter det er forbudt at tage ågerrenter. Straffelovens
§ 282 lyder:
»For åger straffes den, som udnytter en anden persons be-
tydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, man-
glende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsfor-
hold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der
står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ik-
ke skal ydes vederlag for«.
Ågerbestemmelsen har til formål at beskytte forbrugeren
mod skyhøje renter, men loven er nærmest ubrugelig – og
heller ikke særlig specifik – trods kviklån med ÅOP på op
til 3.000 pct. og trods den viden, vi har, om, hvem kunderne
er, og hvor mange der ender med at misligholde lånene.
Derfor foreslår SF nu et loft over, hvor høje omkostningerne
forbundet med at optage kviklån må være, svarende til ÅOP
på maksimalt 15 pct. over Nationalbankens diskonto.
Kviklånsmarkedet er et marked i kraftig vækst. I 2010
blev der oprettet 20.384 kviklån med et samlet udlånsbeløb
på 37 mio. kr. I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rap-
port »Markedet for kviklån«, 2015, er det vurderet, at der i
2014 samlet set blev oprettet omtrent 136.000 kviklån, og at
det samlede udlån udgjorde omtrent 436 mio. kr. Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen vurderer desuden, at forbruger-
ne i 2014 samlet set betalte omtrent 140 mio. kr. for at låne
disse 436 mio. kr.
I 2013 blev tilbagebetalingsfristen overskredet med
mindst 30 dage for over 25 pct. af de oprettede låns
vedkommende, og ca. 18 pct. af de oprettede lån endte med
at blive sendt til inkasso. Det vurderes i analysen, at udby-
derne samlet set omsatte for omtrent 30 mio. kr. på forlæn-
gelser og afdragsordninger i 2013. Det svarer til, at godt 30
pct. af udbydernes omsætning stammer fra, at låntagere har
vanskeligt ved at tilbagebetale deres lån rettidigt.
På baggrund af oplysningerne i Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsens rapport kan man konkludere, at der alene i pe-
rioden 2010-2014 var en kraftig vækst i antallet af udstedte
forbrugslån på 667 procent, og at en meget stor del af lå-
neudbydernes omsætning baserer sig på låntagernes proble-
mer med tilbagebetaling af lånet.
Alt for mange mennesker fristes til at optage dyre lån
f.eks. for at finansiere et forbrugsgode. Det er en illusion at
tro, at låntagere altid er klar over, hvor dyrt det er at optage
lån. Der er masser af dokumentation for, at mange menne-
sker handler impulsivt og kortsigtet – f.eks. viser rapporten
»Markedet for kviklån«, 2015, fra Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen, at mere end 40 pct. af de forbrugere, der har
prøvet at optage mindre forbrugslån på maks. 12.000 kr., ef-
terfølgende fortryder, at de optog lånet. Endvidere er mange
ikke i stand til at gennemregne konsekvenserne.
Der er således al mulig grund til at tro, at mange af netop
de mennesker, der optager lån med en meget høj rente eller
årlig omkostning i procent (ÅOP), handler irrationelt. Dyre
lån optaget uden overblik over konsekvenserne fører i man-
ge tilfælde til en stor gældsbyrde, som kan være ødelæggen-
de for økonomien især hos mennesker med små indkomster.
Det var denne erkendelse, der førte til et lovkrav om 48 ti-
mers betænkningstid for kviklån med kort løbetid. Men det
har ikke virket. Udbyderne har bare sat lånetiden op til lidt
over 3 måneder for at undgå at blive omfattet af loven.
Loft over ÅOP
En række kritikere af et loft over ÅOP, herunder erhvervs-
minister Brian Mikkelsen, kalder et renteloft for en uskik i
forhold til det frie marked. Det er efter SF’s opfattelse en
meget fundamentalistisk og naiv opfattelse af et frit marked,
baseret på en forkert og forældet antagelse om, at alle for-
brugere handler rationelt. Hertil kommer, at der allerede fin-
des en ågerbestemmelse. Der henvises til den eksisterende
ågerbestemmelse i straffelovens § 282.
Desværre bruges ågerbestemmelsen aldrig (eller i hvert
fald yderst sjældent), på trods af at mange lån opererer med
renter og omkostningerne, der klart burde falde ind under
bestemmelsen.
Et andet argument – fremført af branchen – er, at et loft
over ÅOP vil svække konkurrencen. Det er et argument,
som forslagsstillerne ikke er enig i. Der er stadig mulighed
for priskonkurrence, så længe ÅOP holder sig under loftet. I
øvrigt er konkurrencen absolut ikke noget at råbe hurra for i
dag, jf. rapporten »Markedet for kviklån«, 2015, fra Kon-
kurrence- og forbrugerstyrelsen, hvoraf følgende fremgår:
»Kviklånsmarkedet er et koncentreret marked. Der er i dag
seks udbydere på markedet, og de to største udbydere står
tilsammen for omtrent 80 pct. af det samlede udlån«.
Et tredje argument fra branchen lyder, at visse personer vil
blive udelukket fra at låne, når der ikke kan laves en indivi-
duel rente, der forholder sig til risikoen. Det er rigtigt, at
nogle personer vil blive udelukket fra at låne, men efter for-
slagsstillernes opfattelse er der i langt de fleste tilfælde tale
om personer, der skader sig selv ved at låne til en høj ÅOP.
Der vil endvidere stadig kunne lånes til en høj rente, når blot
den holder sig inden for en ÅOP på maks. 15 pct. over dis-
kontoen. Låneudbydere, forbrugere og samfundet har desu-
den en fælles interesse i, at kun personer, der kan betale til-
bage, får mulighed for at låne penge.
Det er vigtigt, at ÅOP ikke sættes for højt, idet der så kan
spekuleres i at hverve kunder, der ikke har mulighed for at
betale hele beløbet tilbage, da en tilstrækkelig høj ÅOP sta-
dig vil kunne få det til at løbe rundt for låneudbyderne.
Argumenterne for et loft over ÅOP er dermed langt stær-
kere end de tvivlsomme argumenter imod.
Storbritannien har et loft over ÅOP, der fungerer fint. Fin-
land har også indført et loft. Danmark halter således bagefter
en række lande, når det kommer til forbrugerbeskyttelse
over for dyre kviklån.
2
Endelig er prisregulering almindelig anvendt inden for an-
dre områder af finanssektoren, for at sikre et sundt marked,
f.eks. på interbankgebyrer.
3
Skriftlig fremsættelse
Af Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om et loft over de årlige
omkostninger i procent (ÅOP) ved kviklån på 15 pct. over
diskontoen.
(Beslutningsforslag nr. B 52)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4