Høringssvar, fra kulturministeren

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 1863343
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
9. september 2013
Til Kulturudvalgets orientering fremsendes hermed høringsnotat, høringssvar og en
oversigt over de indkomne høringssvar til udkast til forslag til lov om mediestøtte.
Marianne Jelved
Kulturudvalget 2013-14
L 20 Bilag 1
Offentligt


1
4dvokatrådei ADVOKATfl
SAMFUNDET
Kultursivrelsen KR\PR)NSFSSI-L\fl[ 2
H.C. Andersens Bouk’nrd 2 I3O( K()Rf \H-\V K
1553 Kohenhavn V F 33 96
1\\ 33 37
I ) 4 nu 2G 3
i (ra kultursivrelsen s (;s\ 2rI3 -
Ii) .\ik 235Sl
-hring - over forslag til lov om inedicstotte
Ved e-rnaii af 02-05-2013 har Kulturministeriet anmodet om Advokatrdcts
heITurkninger til uvennævnie udkast.
Adokatrdet har ikke bemærkninger til det fremsendte horingsmateriale.
Med venlii hilsen
/
Torb’ Jensen
noksifunktdk
www.advoksamfundctdk
Kulturudvalget 2013-14
L 20 Bilag 1
Offentligt
København, den 30. maj 2012
Kulturstyrelsen
Att.: Inger Frydendahi
ifr@kulturstyrelsen.dk
Aller Medias høringssvar til Forslag til lov om mediestøtte
Indledning
Aller Media glæder sig over, at den lange proces med overvejelser om en reform af mediestøtten nu har
materialiseret sig i et konkret lovforslag, som — alt andet lige — bevæger sig i retning af at afhænge mere af
indhold end at platform.
Det er imidlertid skuffende, at bevægelsen er meget begrænset, og at lovforslaget hverken adresserer den
nuværende konkurrenceforvridning blandt printmedierne eller for alvor tager konsekvensen af den forven
tede digitale udvikling af mediemarkedet. Dermed vil dagbladshusene også med dette lovforslag nu og
fremover nyde en række privilegier, som deres direkte konkurrenter ikke har — selv på stofområder som
livsstil, mode, mad, bolig og rejser, som ligger langt fra, hvad mediestøtten oprindeligt er tiltænkt.
To muligheder for at skabe lige konkurrencevilkår
Udover mediestøtten, som dette lovforslag vedrører, har dagbladene bl.a. fordel af momsfritagelse. Det er
udtryk for en urimelig konkurrenceforvridning, som ikke giver den fri og lige konkurrence mellem aktører
på samme marked, som vi ellers anser for at være et naturligt udgangspunkt i Danmark.
Aller Medias principielle holdning er,
at der skal være lige konkurrencevil
kår på mediemarkedet. Det kan opnås
på to måder — enten ved at alle udgi
vere får samme adgang til støtte som
dagbladene, eller ved at støtten til
dagbladene målrettes, så den ikke
længere er konkurrenceforvridende.
Da der allerede er politisk enighed om
den Økonomiske ramme for lovforsla
get, beskriver vi i dette høringssvar et
forslag til, hvordan der skabes mere
lige konkurrencevilkår gennem en
mere målrettet mediestøtte. Princi
pielt er det dog ikke afgørende for os,
hvordan konkurrencevilkårene ud-
Det vil mediestØtten også gå til med det nye lovforslag
• Jyllands-Postens VIVA, der beskrives som “iPs livsstilsmagasin —
mestfor kvinder”
• Ekstra-Bladet flash!, der dækker kendisstof på print og digitalt
• Livsstilsmagasiriet Pleasure i Børsen, der trykkes på magasinpa
pir, redigeres af en tidligere chefredaktør fra en magasinudgi
ver, og udelukkende indeholder mode, bolig, fritid, rejser mv.
• Artikler på BT5 hjemmeside, derjf. titlen indeholder meget an
det end politik og samfund: “BTnyheder kendte, sport, krimi,
kongelige og politik”
• Mode- og livsstilstillæg til Berlingske
• Nyhedsmediers indkøb af livsstilsartikler fra eksempelvis Aller
Media, som i præcis samme udformning i eksempelvis Femina
ikke er berettiget til mediestøtte
• Artikler om rejser på Berlingskes site rejseliv.dk, der i titlen be
skrives som: “Find billige rejse(, charter rejser, afbudsrejser, fly-
bille tter og hoteller - Rejsetips og rejsenyheder”
jævnes — kun at det sker. Derfor er vi også medunderskriver på et høringssvar på vegne af Danske Medier -
Dansk Magasinpresses Udgiverforening,
Lovforslaget bør målrettes
Aller Media er enig i, at det er en vigtig demokratisk opgave at dække politiske og samfundsrelevante for
hold, og at det kan være nødvendigt at yde en direkte økonomisk støtte til den. Lovforslaget rækker dog
langt ud over denne ambition og yder reelt skatteyderfinansieret støtte til en lang række aktiviteter i dag
bladene og dagbladshusene, som ikke vedrører hverken politik eller samfundsforhold.
Det betyder, at lovforslaget for det første yder støtte til aktiviteter, som ikke er ambitionen med mediestøt
te og for det andet skævvrider markedet uden for dækningen af politiske og samfundsrelaterede emner.
Begge dele er kritisable og bør give anledning til at ændre lovforslaget.
Problemet er gældende både på print og digitalt, som det fremgår af nedenstående og af boksen ovenfor.
Ulige konkurrencevilkår på print
På print har udviklingen længe bevæget sig i retning af, at dagbladene udgiver stadigt flere deciderede ma
gasiner og dækker mange andre stof- og forretningsområder, end de har gjort traditionelt. Det blev også
beskrevet i rapporten “Demokratistøtte — Fremtiden offentlige mediestøtte”, hvori det hedder:
“. . . dagbladene bringer meget stoL herunder magasinlignende tillæg, om fritid, boligindretning, mad, biler,
både og andre emner, som er centrale for mange magasinudgivere. Magasinpressen mçzder derfor på
sine typiske stofområder konkurrence fra dagblade (og også tv-stationer), som, i kraft af at de med deres
øvrige stofområder opfylder kravene til mediestøtte, modtager distributionstilskud mv. Dagbladene har,
modsat magasinerne, tillige O-mom5.”
Lovforslaget giver ikke lige konkurrencevilkår, fordi dagbladene fortsat vil modtage støtte til præcis de stof-
områder, som magasinerne allerede tilbyder produkter indenfor på almindelige markedsvilkår.
Ulige konkurrencevilkår digitalt
Problemet bliver kun forværret af, at dagbiadenes digitale aktiviteter behandles på samme måde. Enten er
hele mediet støtteberettiget eller også er det ikke. Det betyder, at medier i samme familie (f.eks. under
Jyllands-Posten brandet) kan opnå mediestøtte — selv til sites, der omhandler specifikke emneområder som
eksempelvis bolig, have, mode, biler, rejser eller lignende.
Det er skadeligt for den frie konkurrence, og det harmonerer ikke med brugernes adfærd på nettet. En me
get stor andel af brugerne finder således direkte frem til f.eks. rejsebeskrivelser på undersites via en søg
ning på Google eller andre søgemaskiner. Her får dagbladsudgiverne en fordel, fordi de med mediestøtten i
ryggen kan drive et nichesite med højere redaktionel aktivitet, fordi en 100 pct. enslydende rejsebeskrivelse
vil være støtteberettiget på et dagblads site, mens det ikke er tilfældet, hvis det publiceres under et maga
sin brand.
co 3
I c.;i) gle
Londo., .1k London r...gwld. ond loll.ge London ,o
godnn,o
sowln.o.. on ono.onrg lInd London Oonnnonn&
GlIlde Ill London Turen G*, Til London O.ude og Ig., ii one oq
-fIw.SJlsi. O,..k.m.o.t.,t ...,lon600
S’0 i ‘I -
Sm red. fl(o.oOIo. London r0000, norOlIo London llIan..n,nl.l L000o.
Kondi. Blind BL,dol
M.. tondle
*n,4fl... ‘IS3%*., V.0,n. -
,It’k’...,v
9
.”llarew%PUI.n -
Ek.l,a Bladol - Kondi.
.!alOk,I.ki .ksn.dW
Løsningsforslag: Målret mediestøtten politik og samfundsforhold
Aller Media foreslår to ændringer til lovforslaget, som begge har til formål at målrette mediestØtten til det
formål, den er tiltænkt oprindeligt samt til at sikre en mere ligelig konkurrence i mediemarkedet. De to
forslag er:
1. Fokus på politiske og samfundsrelevante temaer — ikke kultur
2. Udmål støtten baseret på de redaktionelle omkostninger til at dække politiske og samfundsrelevan
te temaer
Forslagene skyldes, at lovforslaget i sin nuværende formulering, som beskrevet ovenfor, reelt åbner mulig
hed for, at nyhedsmedierne får stØtte til redaktionelle medarbejdere, som dækker helt andre områder end
de temaer, som det ellers er målet med den politiske stemmeaftale at støtte dækningen af.
Det skyldes, at så snart et nyhedsmedie er vurderet til at være støtteberettiget, modtager det støtte på
baggrund af de samlede redaktionelle omkostninger — altså inklusive de medarbejdere, som dækker ek
sempelvis sport, livsstil, mode, bolig, fritid, kendisstof, rejser mm..
Det strider mod den overordnede hensigt med mediestøtten — nemlig at støtte den demokratisk vigtige
opgave i at dække politiske og samfundsrelaterede temaer. Samtidig subsidierer det produktion af artikler
inden for områder, hvor der ellers eksisterer en lang række tilbud på almindelige markedsvilkår — både på
print og digitalt.
Forslag 1: Fokus på politiske og samfundsrelevante temaer — ikke kultur
I den politiske stemmeaftale om mediestøtten hedder det, at ‘mindst halvdelen af det redaktionelle stof
[desuden] skal behandle politiske og samfundsrelevante emner”. I lovforslaget er kulturelle temaer dog
tilføjet.
i
Foronio- Kendt. gnna.p - Nyrorder og lioddo- nr. mio k.ndt.
<km K.n,oI a 11.041 Mor, SIÇlihy Oq.o kan. 0.04mw. 09Wfl
KENDTE- St cmg l1l)R
I t.on 0 ‘14mddo.K.nfll.L(Wo.
BT Kondi. Hdlney Spion. Fod. Hillon Lindony Lohon Hollywood.
.åd.komdl.
I, I.,,. I-..... 1A.nn,1- ‘.,, .10--.
di ià.
R.j..goid. London,- oOtoeio.n.db
i
London Bain - Domonremlw tondol. London e.à..gold.
lnHog,.
Conlnmie.do
--‘i. - .-.
Det forklares ikke, hvorfor de kulturelle temaer er tilføjet, men de beskrives i bemærkningerne som artikler
om sport, musik, litteratur, teater, biblioteker og arkitektur, ligesom det bemærkes, at temaerne skal for
tolkes “bredt”.
Det er Aller Medias holdning, at lovforslagets formulering er for vidtgående i forhold til det demokratiske
formål med mediestøtten. Bestemmelsen åbner således for, at mediestøtten gives til en lang række medier,
som reelt ikke leverer den nyhedsdækning, der efterspørges med støtten.
Aller Media foreslår derfor, at lovforslaget i stedet fokuserer indholdskravet til at vedrØre politiske og sam
fundsrelevante emner. Det er da også nærmere formuleringen i den politiske stemmeaftale, som ikke næv
ner dækning af kulturelle temaer som et krav.
Helt konkret betyder det, at §5, stk. 2, nr. 7 skal lyde “i det redaktionelle stof primært behandler politiske og
samfundsrelaterede temaer”.
Forslag 2: Udmål støtten efter redaktionelle omkostninger til politiske og samfundsrelevante temaer
De støtteberettigede medier vil sikkert ikke alene indeholde redaktionelt stof inden for politiske og sam
fundsrelaterede emner. Det er dog præcis den dækning, man ønsker at støtte, og det skal udmålingen af
støtten afspejle. Ellers sker der det, at to nyhedsmedier med lige store redaktionelle omkostninger, men
hvor det ene udelukkende dækker politiske og samfundsrelaterede emner, og det andet har 1/3 kendisstof,
får præcis den samme mediestøtte.
Derfor foreslår Aller Media, at det i § 5, stk. 3 præciseres, at der ydes tilskud i forhold til et nyhedsmedies
redaktionelle omkostninger til at dække politiske og samfundsrelaterede emner. Loftet på 35 pct. bevares.
Samme logik skal desuden være gældende i forhold til udmålingen af støtte via supplementsordningen,
som beskrives i § 6.
Behov for flere ændringer
Som beskrevet ovenfor er mediemarkedet præget af meget ulige konkurrencevilkår, hvilket i sidste ende
går ud over forbrugerne. Samtidig spildes en stor mængde skattekroner på at støtte dækning af temaer,
som der allerede eksisterer mange tilbud indenfor på normale markedsvilkår.
Aller Media har beskrevet, hvordan to konkrete skævheder i lovforslaget kan rettes op, men de lige konkur
rencevilkår er ikke sikret alene med dette. Aller Media opfordrer derfor til, at der udarbejdes forslag til en
generel udjævning af konkurrencevilkårene, herunder i forhold til momsfritagelsen at dagbladene.
Aller Media står naturligvis til disposition med yderligere information.
Med venlig hilsen
Pål Thore Krosby Per Ingdal
Adm. direktør Udgiverdirektør
Kulturstyrelsen
att. Inger Frydendahi
ifr©kulturstyrelser .dk
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
(m a + post)
København, 29. maj 2013
Høringssvar vedr, udkast til lov om fremtidens mediestptte
Tak for muligheden for at afgive høringssvar vedr, det længe ventede lovforslag for
omlægning af den statslige mediestøtte til delvis platformsneutralitet.
Vi hilser forslaget velkomment. Det udtrykker vilje til at støtte original kvalitetsjournalistik
— uanset publicistens tekniske platform og størrelse.
Vi har beregnet det til en delvis statsstøtte-ligestiling mellem os og vores trykte
konkurrenter p omkring 50-60% (noget mindre i forhold til Kristeligt Dagblad og
Information mv), og vil i øvrigt gerne tilføje nedenstående, først i stikord, s uddybende
forklaret:
Å Altinget. dk skal ses om ét, bredt, demokratioplysende medium.
A Supplementspuljen til fritstående netmedier skal årligt udvides i takt med, at
omfattede medier vokser og/eller nye medier omfattes.
) Kun redaktion elle omkostninger til samfund, politik og kultur bør støttes, ikke
kommercielt underholdningsstof som rejse, bolig, mad, sport mv.
A Omfattede medier skal udgives på et officielt EU-sprog.
Å Hvis EU-notif/kation trækker ud, skal fritstående netmedier omfattes af en
overgangsordning fra 1. januar 2014.
På sigt skal værdien af nu/moms konverteres til produktionsstøtte.
Rock & online
Det siges, at rockmusikken først opnåede betaling for sin ophavsret, da genren var blevet
musikverdenens mest udbredte. Vi oplever mediestøtten lidt i samme rille. Den bliver først
omlagt, nu hvor avisernes oplag virkelig er faldet, og de fritstående netmedier har
overtaget en vigtig del af de private mediers bidrag til demokratioplysningen.
Altinget.dk blev oprettet i januar 2000 som en uvildig, journalistisk netavis om dansk
politik og Danmark i EU, rettet bredt mod de samfundsinteresserede borgere og alle med
professionel interesse i dansk demokrati og politik. Vi beskæftiger i dag 15 journalister
samt researchere m.fl., hvorved vi er den største redaktion p Christiansborg efter
statslige DR.
/2
I alt udgives henved 20 portaler, hvoraf nogle er tværgående, gratis og meget brede, og
Altinget.dk skal derfor ses som ét, samlet demokratioplysende medium.
Vi yder med glæde et økonomisk bidrag til det danske samfund i form af nettomoms og
person- og selskabsskat p årligt omkring 6-7 mio. kr. (tal i vækst).
Vi har aldrig modtaget statslig mediestøtte i de 14 vi vil have eksisteret, nr den nye
mediestøtteordning 1. januar 2014 endelig ventes iværksat. I denne periode har vores
privatudgivne konkurrenter til gengæld modtaget løseligt anslået godt 20 milliarder kroner
i, hvad man kan opfatte som konkurrenceforvridende statsstøtte. Hvis de statslige
licensmedier medtages, taler vi i alt omkring 70 mia. over grene.
Hvad har vi udover millionerne i moms og skat til statskassen ydet i de forgangne r uden
erhvervsstøtte: En række varige arbejdspladser hvoraf de journalistiske er
overenskomstdækket i tredje aftaleperiode med Dansk Journalistforbund. Vi har publiceret
omfattende, uvildig demokratioplysning p rent privat, public service grundlag. En stor del
af den er udgivet til almindelige danskere, der i et femcifret oplag modtager vores daglige,
gratis nyhedsbrev med vores originale indhold samt link til udvalgt stof andetsteds.
[“lodtagergruppen er i kraftig vækst.
Hvis der slet ikke havde eksisteret erhvervsstøtte til medier, ville vores virksomhed derfor
selvsagt have vokset hurtigere og indtaget en større del af markedet med bedre indtjening
ifølge. Derfor har vi som bekendt længe ønsket, at erhvervsstøtten til vores marked enten
skulle bortfalde eller fordeles retfærdigt/ligeligt.
Beslægtede virksomheder som analyseinstitutter og kommunikationsbureauer, der virker i
brancher uden statsstøtte, er i perioden blev oprettet, drevet og nogle gange solgt til
benefice langt ud over, hvad der ses i med iebranchen.
Lovforslaget og dets enkeltheder
Vi hilser altså p den baggrund lovforslaget velkomment. Det er rigtigt at lade støtten til
papir og avisbude (distributionsstøtte) erstatte af en produktionsstøtte, og hvor de særligt
demokratioplysende, fritstående netmedier ydes en kompensation for aviskonkurrenternes
nulmoms i form af en supplementspulje.
Supplementspuljen bør ses i en helhed, s visse, mindre dagblade og fritstående
netmedier behandles ens og inden for rammen af en fælles supplementspulje. Ifølge
forslaget skal disse, omfattede dagblade have uændret mediestøtte uanset eventuelt
oplagsfald og kunne refunderes op til 100
% af deres journalist-lønninger, mens der
lægges op til et puljeloft p 6 mio. kr. til et ukendt antal fritstående netmedier.
Senest har LO sikret sig støtte til — det i øvrigt vægtige - magasinet A4 ved at ændre
ejerskabskonstruktionen (sælge ejerandel til den private virksomhed Freeway). Alene med
Altinget.dks vækst kan vi forudse, at de 6 millioner kroner i puljen til fritstående
netmedier snart vil være for lille, nr ønsket om at ligestille os i forhold til nulmomsmedier
skal opfyldes. Derfor opfordres kulturministeren og Folketingets partier til fra 2014 ved de
årlige finanslovsforhandlinger at vurdere p og om nødvendigt at øge supplementspuljen
til fritstående netmedier i takt med, at vi bliver større — og måske også flere.
Det fremgår af udkastet til lovforslag § 5, at støtte-omfattende medier nu også skal
publicere kulturelt stof. Altinget.dk forstår godt bevæggrundene herfor og vil endnu i
2013, som kulturministeren blev orienteret om, før udkastet til lovforslag blev
offentliggjort, styrke vores kulturpolitiske dækning.
/3
Mediestøtte bør efter vores opfattelse kun gives til den del af de redaktionelle
omkostninger; der gr til at behandle politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer,
mens kommercielt indhold som f.eks. sport, bolig-, rejse- og madstof vel ikke bør
statsstøttes, men overlades til den ædle, frie konkurrence mellem dagblade og
magasin pressen?
Mediestøtte bør kun gives til medier, der udgives p dansk eller et andet officielt EU-sprog.
EU-notifikation og fritstående netmedier
Det anføres, at lovens ønskede og forventede ikrafttrædelse 1. januar 2014 afhænger af
notifikation i EU-Kommissionen, og som regeringen i øvrigt allerede er i færd med at opnå.
Såfremt regeringen — mod forventning - fr problemer hermed, og ikrafttrædelses
tidspunktet hænger i en tynd tråd. m der drages omsorg for; at i hvert fald de fritstående
netmedier fr andel i mediestøtten fra 1. januar 2014 p det niveau, der fremgår af
bilaget til stemmeaftalen fra januar 2013 med anslået ny støtte fordelt p medier.
En udsættelse af omfordelingen vil jo ikke ændre det store for langt de fleste medier; men
vil i værste fald betyde en fortsat konkurrenceforvridende forskelsbehandling mellem
medieformer. En sådan ad hoc løsning for de nye medier; der skal omfattes af den
moderniserede mediestøtte-ordning, vil uden tvivl kunne godkendes i EU, ligesom
provenuet i “venteret” vil være overkommeligt og kunne hentes fra eksisterende, kendte
puljer; der i forvejen er tiltænkt at hjælpe med overgangsordn ingen. Vi er overbeviste om,
at den øvrige mediebranche vil se med forståelse herpå.
Fremtiden: Nulmoms konverteres til produktionsstøtte
Til sidst et par ord om, hvordan vi ser p fremtiden. Det er evident, at papiret som
distributionsform for demokratioplysning er under udfasning. Den tilbageskuende,
innovations- og teknologifjendske såkaldte “nulmoms” for dagblade udfases hvert r,
hvorved den faktiske mediestøtte til de private medier sænkes med omkring 80-90 mio.
kr. - hvert r.
Det er derfor kun et spørgsmål om tid, før de danske dagblade, maske i regi af den nye
organisation Danske Medier, selv beder kulturministeren konvertere nulmomsen til aktiv
produktionsstøtte, der ydes til journalistisk beskæftigelse med henblik p
demokratioplysning - uanset platform.
Det burde ske i forbindelse med den mulige lovrevision om tre som også de statslige
medier bør omfattes af, s privat/offentlig ses i sammenhæng - men med den sædvanlige
træghed i beslutningsprocessen sker det vel først om måske fire-seks r. Til den tid m et
politisk flertal tilbagekalde Danmarks nulmoms-dispensation i EU og konvertere resterne
af dagbladsstøtten til produktionsstøtteordningen.
I øvrigt henvises til høringssvaret fra Interessenetværket Specialmedierne og
Interessenetværket Danske Interaktive Medier.
Vi ser frem til en smidig og hurtig Tovbehandling og star naturligvis til rådighed.
Og s ... tilbage til arbejdet!
Med venlig hilsen,
Rasmus Nielsen
Ansvh. chefredaktør; adm, direktør
O Arbejderen
Fhn SSVdt til lOV
Offl fCd1(StØtt(
Sidc i f 3
Til I(ulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
l553KøbenhavnV
att: Inger Frydendahl, ifr@kulturstyrelsen.dk
30.maj2Ol3
HoringssvarfraArbejderen vedr,udkasttillovom mediestotte
Arbejderen hilser velkommen, at der nu er blevet fremlagt et forslagtil lov om mediestøtte, ogtakker
for invitationen til at deltage i høringen om det fremlagt forslag.
Vi er enig betragtningerne om, at det eraf almindeligsamfundsmæssig interesse, at der i Danmark
opretholdes et alsidigt og mangfoldigt mediemarked, der kan understøtte mediernes demokratiske,
kritiske og uafhængige funktion under hensyntagen til ytrings og informationsfriheden, Ogat medie
støtten primærtskal understøtte informationsspredning og debatskabelse.
I den forbindelse vil vi gerne udtrykke vores tilfredshed med, at forslaget om, at partiejede nyheds
medier ikke skal kunne modtage støtte, er frafaldet. Vi tilslutter os overvejelserne om, at det eren
fordel for pluralismen og mangfoldigheden, at politisk ejede medier kan eksistere side om side med
andre typeraf nyhedsmedier.
Et særligt spørgsmål afstor interesse forArbejderen erden såkaldte supplementsordning.
I forhold til supplementsordningen, som den ersammenfattet i lovforslagets §6, ervi tilfredse med,
at ordningen omfatter små trykte landsdækkende nyhedsmedier med et samlet oplag under40.000.
Også når det gælder kravene til trejournalistiske årsværk og en chefredaktør, kravene til det redaktio
nelle stof og omfanget afdette, er vi tilfredse med lovforslaget.
Tilsvarende er vi tilfredse med, at forslaget i §6 stk. 3 understreger, at tilskuddet til de små dagblade
udgør differencen mellem det beløb, man kan modtage igennem hovedordningen, og det beløb, der
blev udbetalt i distributionsstøtte i 2012. Dog vil vi anbefale, at den efterfølgende regulering af point-
værdien, som skete ii. kvartal 2013, indarbejdes i beregningsgrundlaget for den fremtidige støtte.
0 Arbejderen
F lV) 11 SVI til h)V
OfTi ITTCQKSOftC’
Side2af3
I bemærkningerne til lovforslaget understreges det, at:
‘Ændringerne afden nuværendestøtte tildagbladeog dagblodslignendepublikotioner
skerforat tilpassestøtten tiludviklingenpå mediemarkedet, herunder tilforbrugeradfærd
og teknologien, forpåden måde atunderstøtteden nødvendigefornyelseogrationali
seringibranchen og tage højde forden øgede konvergens mellemforskellige
medieplatforme..(..) ansvaretforpå hvilkenplatform indholdet bedstnårud tilborgerne,
overlades tilmedierneselv På den måde blivermediestøtten i videst
mulig omfang uafhængig afden teknologiske udvikling.”
Vi er meget enige i disse bemærkninger.
For dagblade, som kan modtage støtte eftersærordningen, foreslås det i bemærkningerne til lovfor
slaget, at loftet for udbetalingen bliver de samlede redaktionelle udgifter. På grund af Arbejderens
lave lønudgifter vil det betyde at vi vil kunne modtage langt mindre, end vi idag modtageri distributi
onsstøtte.
Derfor foreslår vi, at derudarbejdes et simpelt og nemt administrerbart regelsæt, som kort oggodt
“dækker differencen mellem disse landsdækkende dagblades nuværende støtteniveau og deres
fremtidige produktionsstøtte”, som det formuleres i afsnit 6 i bemærkningerne til lovforslaget.
En støtteordning, som defineres omkring bladkredse, skabersærlige problemer for et lille dagblad
som Arbejderen. Det blev allerede drøftet i forbindelse med udarbejdelsen at den nuværende
lovgivning, uden at der blev fundet en dybtgående løsning. Nu er problemet blevet større i kraft af
netmediernes hastige vækst.
Vi påpeger dette, fordi det at Bemærkningertil lovforslagets enkelte bestemmelser, fremgår, at man
påtænker atvidereføre en del af bestemmelserne bag den nuværende distributionsstøtte:
Vedlandsdækkendeforstås, atnyhedsmedietimindst6af11bladkredse, ..(..) haren
dækningsgrad - dvs. oplag iforhold tilantalhusstande - på mindst0,1pct.
En sådan ordning fastholder eftervores opfattelse fokus mod distribution og ikke mod den journali
stiske produktion, sådan som det er hensigten med lovforslagets øvrige bestemmelser.
Som det mindste dagblad i Danmark vil et sådant krav ramme Arbejderen hårdt.
Arbejderens webavis fik i 2012 guld i Danske Mediers designkonkurrence efter en relancering at både
avisen og hjemmesiden 1. september 2012. Som andre dagblade arbejdervi også med at skabe et
kommercieltfundamentfor Arbejderenswebavis.
O Arbejderen
irigssvu lov
011 IllëdiOstøttC
S1de33f 3
Imidlertid må vi konstatere, at hvis de nuværende kriterier i distributionsstøtten om dækningsgrad
i bladkredse videreføres til den kommende lovgivning, vil det reelt forhindre, at Arbejderen kan
udnytte de kommercielle mulighederfor en netavis.
Netabonnementervil uundgåeligt svække abonnementsgrundlagetfor papiravisen i visse bladkred
se, hvor det allerede i dag er en stor udfordring forArbejderen at leve op til lovgivningens bestem
melser.
Det vil stille Arbejderen konkurrencemæssigt dårligere end andre dagblade.
Arbejderen vil reelt ikke kunne vælge frit mellem brugen afforskellige medieplatforme. Arbejderen
vil ikke kunne benytte den tekniske udvikling til at udvikle dagbladet i etjournalistiskog økonomisk
samspil mellem flere platforme. Det menervi er i modstrid med lovens erklærede formål.
På den baggrund foreslårArbejderen derfor, at “landsdækkende dagblad” defineres anderledes
for dagblade med under3.000 abonnenter. Konkret foreslårvi, at et sådant dagblad betegnes som
landsdækkende, hvis bladet harabonnenter i alle 11 bladkredse og ingen bladkreds udgør mere end
60% afdet samlede abonnementstal.
Med venlig hilsen
Birthe Sørensen, Jørgen Petersen,
ansvarshavende redaktør driftsleder
København, den 29. maj, 2013
Chefkonsulent
Inge Frydendal
Kulturstyrelsen
Horing vedrørende forslag til lov om mediestøtte
På vegne af Avisen.dk ApS takker jeg for invitationen til at deltage i den skriftlige høring om
forslaget til lov om mediestøtte.
Avisen.dk ApS er ligeligt ejet af internetkoncernen Freeway og A-pressen og driver de to
selvstændige medier, Ugebrevet A4 og Avisen.dk. Der er tale om to fritstående netmedier, der
dagligt er med til at sætte dagsordenen for sarnfundsdebatten med væsentlige nyheder om især
arbejdsmarked og politik. I overensstemmelse med udviklingen i danskernes medieforbrug
udkommer både Ugebrevet A4 og Avisen.dk kun på nettet og har derfor i stigende grad oplevet en
mediestøtte, der er både utidssvarende og konkurrenceforvridende.
Derfor er vi overordnet tilfredse med, at der med lovforslaget langt om længe lægges et nyt snit på
den del afmediestøtten, der i dag udgøres af primært distributionsstotten. Det er et væsentligt skridt
i retning af atjustere mediestøtten til en medievirkelighed, der for længst har overhalet den
nuværende støtte.
Fokus flyttes fra distribution til indhold, og der tages vigtige skridt i retning af en ligestilling af
medier uanset, hvilken plartform de udkommer på. Dog er det vores opfattelse, at der i forhold til
både en række bestemmelser i lovteksten samt formuleringer i bemærkningerne ikke tages
tilstrækkeligt højde for, at original kvalitetsjournalistik i stigende grad leveres afnichemedier, og at
der dermed ikke sker en tilstrækkelig ligestilling mellem nichemedier og omnibusmedier.
Det er blandt andet med dette udgangspunkt, at Avisen.dk ApS har fig. bemærkninger til
lovforslaget:
§5, stk 2, pkt. 3: Bred kreds af brugere
Her fremgår det, at et medie skal henvende sig til en bred kreds af brugere for at f adgang til
mediestøtten. Fonnuleringen lægger sig op af en formulering i den nuværende distributionsordning
og risikerer at arbejde imod en af lovforslagets overordnede intentioner om et alsidigt og
mangfoldigt mediemarked. Det er derfor vigtigt, at dette krav ikke afskærer nichemedier med færre
læsere fra støtte, samt at der i vurderingen tages højde for, om et medies nyheder når ud til en bred
kreds af danskere, fordi nyhederne videreformidles i andre medier.
§5, stk 2, pkt. 4: Ejerskabskriterium
Ejerskabskriteriet betyder, at der ikke kan gives støtte til medier, hvor en arbejdstager-,
arbejdsgiver- eller brancheorganisation ejer to tredjedele eller mere. Også denne bestemmelse
strider mod ønsket om et alsidigt og mangfoldigt mediernarked.
Det er indholdet, der er afgørende for medierries demokratiske funktion, og som derfor også bør
afgøre, om et medie er berettiget til mediestøtte. Hverken forretningsmodel eller ejerskab synes
relevant for en vurdering af, om et medie udgiver støtteberettiget indhold. I stedet kan
ejerskabskriteriet føre til ulige konkurrence, idet kommercielle medier udgivet af en branche- eller
faglig organisation ikke kan få støtte, mens tilsvarende medier med en anden udgiver får adgang til
støtte.
Da der samtidig åbnes for støtte til medier, der er ejede af politiske partier, savner lovforslaget
sammenhæng og konsekvens på dette punkt.
§5, stk 2, pkt. 7: Politik, samfund og kultur
Det er en forudsætning for at få mediestøtte, at et nyhedsmedie behandler politiske,
samflindsrelaterede og kulturelle temaer. Dermed tages ikke tilstrækkeligt højde for, at publicistisk
kvalitet med høj demokratisk værdi i stigende grad leveres af nichernedier.
Bestemmelsen strider mod de oprindelige intentioner, blandt andet i betænkningen fra
Mediestøtteudvalget, om at et medie skal behandle et eller flere emner ud fra en politisk og
samfundsrelateret vinkel for at få adgang til støtte.
Omend det er positivt, at der anlægges en bred fortolkning af kulturelt stof er det ikke
hensigtsmæssigt i forhold til at få mest mulig publicistisk kvalitet ud afmediestotten at stille krav
om, at et medie skal have en løbende dækning af kultur.
Hvis kravet fastholdes, kan det føre til ændrede koncepter og uhensigtsmæssige prioriteringer, der
vil udvande et medies profil og medføre, at flere ressourcer går til journalistik, der ikke giver
merværdi i samfundsdebatten, på bekostning af den journalistisk, som et medie har specialiseret sig
i, og som derfor som udgangspunkt har en højere kvalitet.
Dermed er bestemmelsen hverken med til at skabe indhold af høj kvalitet eller til at understøtte og
fremme mangfoldigheden afpublikationer og alsidigheden i deres indhold.
§5, stk. 2, pkt. 8: Egenproduceret indhold
Det er positivt, at mediestøtten målrettes medier, der investerer ressourcer i egenproduceret
journalistik. I den forbindelse er det dog afgørende, at der tages hensyn til, at mange nyhedssites har
en form for ‘nyhedsrulle’ fra et nyhedsbureau, som løbende opdateres. Som beskrevet i
Mediestøtteudvalgets rapport (side 42) er dette er med til at skabe dynamik og trafik på sitet — og
giver dermed også flere læsere til mediets egenproducercde nyheder. Men det betyder også, at
nyhedsrullen kommer til at udgøre en stor andel af det redaktionelle stof hvilket betyder, at det
enkelte nyhedssite i en snæver forstand kan have svært ved at opfylde kravet til egenproduceret
indhold.
Det vil være uhcnsigtsmæssigt — og i strid med mediestøttens formål — hvis dette krav tvinger
medier til at bruger kræfter på at omskrive nyhedstelegrammer frem for at prioritere egne, originale
nyheder, som tilfører demokratisk værdi.
Som det også fremgår af bemærkningerne, er der ligeledes en udfordring i at måle. hvor meget
plads på et nyhedssite, der optages af annoncer. Det gælder særligt de såkaldte pop-up reklamer,
hvis areal typisk er tilpasset den mængde browscrarcal, der er til rådighed for brugeren — i
modsætning til det redaktionelle indhold, der typisk har et mere fast areal. Samtidig er det vigtigt at
have øje for, at disse annoncer typisk er frekvensstyrede og dermed ikke altid er en del afbrugerens
oplevelse på sitet.
§6, stk. 2: Supplenientspulje til internetbaserede nyhedsmedier
Det bemærkes, at der i modsætning til supplernentspuljen til trykte, små landsdækkende
nyhedsmedier er sat et konkret loft på supplernentspuljen til skrevne, internetbaserede
nyhedsmedier. Som beskrevet i bemærkningerne skal denne ekstra støtte blandt andet ses som en
form for kompensation for, at konkurrerende netmedier fra mediehuse, der udgiver printmedier,
nyder godt afnulmonsen. Da det i takt med medieudviklingen må forventes, at et stigende antal
medier fremover vil være berettiget til at søge om støtte fia supplementspuljen, anbefales det derfor
at give mulighed for at øge loftet.
I forhold til de udvidede krav til egenproduktion for fritstående netmedier, som søger støtte fra
supplementspuljen. henvises til bemærkningerne til §5. stk.2, pkt. 8.
Jeg står naturligvis gerne til rådighed med uddybende bemærkninger.
Med venlig hilsen
Rasmus Emborg
Adm. direktør, Avisen.dk ApS
Valby, i8. maj 2013.
Forslag til fly lovgivning om mediestøtte med virkning fra i. januar 2014.
Indlæg i 1iøringsdebat fra Batavia Media ApS.
Forslaget til lovgivning på området er tænkt som en støtte til journalistiske medier bl.a. på
internet. Som der står i omtalen på ministeriets pressemeddelelse:
“Mediestøtten skal medvirke til at styrke den demokratiske debat i Danmark ved at
fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud afnyhedsmedier. Med lovforslaget lægges
blandt andet op til at understøtte rzyeformerforjournalistik og nye medieplatforme.”
(vores fremhævelser i kursiv).
Der lægges med andre ord op til, at nu skal der nytænkes og nu skal skabes rum for både et
“alsidigt og mangfoldigt udbud” og med “nye former for journalistik og nye
medieplatforme”.
Men der sker præcis det modsatte: Ved påforhånd at udelukke internetmedier
baseretpå levende billeder,faste billeder, lyd m.v. har man valgt at gå en
forkert vej.
Det er ikke mediefagligt logisk kun at villefremme én bestemt type internet
medier. Det er ikke en mediestøtte — det er en erhvervspolitisk støtte til den
betrængte dagbladsbranehe.
Hvis man vil lave en mediestøtte lovgivning, så udelukker man ikke på forhånd nogle af
mediets kommunikationsformer.
Det var heller ikke intentionen i den stemmeaftale, som regeringen og Enhedslisten indgik
i januar 2013. Der blev på ingen måde lagt begrænsninger for typen af internet baseret
kommunikationsform.
Hvis det er meningen, at alle typer af internetmedier skal have samme vilkår så stiller det
spørgsmålet: hvordan har man tænkt sig, at de andre typer af internet medier skal støttes?
Man må gå ud fra, at det er et politisk mål for regeringen, at alle medier har de samme
grundlæggende udfoldelsesmuligheder på internettet. Uanset om de er baseret på tekst,
levende billeder, lyd eller faste billeder.
På vegne af Batavia Media ApS
Hans Biilow
Cand.mag., filmproducent.
Batavla Media ApS. GI. Køge Landevej 55, 5., 2500 Valby. Danmark
Tlf. 59 16 16 59 . batavia@batavia.dk www.batavia.dk
fiTUUlfliEDlfI
...skaber liv på nettet
BERLiNGSKE
IVI . 01 ?\
Den 27. maj 2013
Kulturstyrelsen
HO. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Att. Chefkonsulent Inger Frydendahl
ifr@kulturstyrelsen.dk
Haringssvar - Lov om mediestotte
1. Indledning
Berlingske Media AIS takker for at have fået mulighed for at kommentere udkastet til for
slag til lov om mediestøtte. Vores bemærkninger fremgår i det følgende.
2. Kommentarer
2.1 Uklare bestemmelser
Det skal indledningsvist bemærkes at enkelte bestemmelser i lovforslaget forekommer
uklare, vage i formuleringen, og savner præcisering. Det fremgår således, at det er op til
Kulturministeren at fastsætte de nærmere regler for bestemmelserne 7,9, 10, 11, l2og 21.
Vi anser det overordnet for at være af afgørende betydning tor branchens aktører, at der er
fuld klarhed omkring reguleringen og vilkårene for efterlevelse at lovforslagets bestemmel
ser. På den baggrund opfordrer vi til en præcisering og uddybning at reglerne på disse om
råder, både for at hindre utilsigtet brug samt sikre at branchens aktører kan handle i tryg
hed til reglerne.
Indførelsen al et Medienævn på syv medlemmer, som får magt til at foretage en række in
appellable skøn i forhold til administrationen at loven rummer i sig selv en risiko for uhen
sigtsmæssigt smagsdommeri. Så meget desto mere er det vigtigt, at loven og den tilhøren
de bekendtgørelse i størst muligt omfang får meget klare og entydige regler.
2.2 § 3 og 13 - Udbetaling af tilskud
Ifølge lovforslagets § 13 og bemærkningerne hertil nedsætter Kulturministeren et Medie
nævn som på baggrund at en ansøgning yder tilskud til nyhedsmedier. De nærmere vilkår
for udbetalingen af tilskud, herunder tidspunktet herfor, fremgår imidlertid ikke klart at lov
forslaget. Af § 3, stk. 4, fremgår at:
“Tilskud kan udbetales forskudsvist”.
Tildelingen af tilskud er af økonomisk betydning for branchens aktører og vilkårene herfor
væsentligt afgørende for den likviditetsmæssige påvirkning. På baggrund heraf finder vi, at
27-05-2013
BERLiNGSkE
nu r i. )t/\
der savnes klarhed omkring vilkårene for udbetaling at tHskud og ser gerne en præcisering
heraf i lovteksten.
2.3 § 5 - Tilskud
2.3.1 Nyhedsmedie og brugere
Det følger at § 5, stk. 2, nr.1 og 3, at det er en forudsætning for opnåelse at tilskud, at ny
hedsmediet er et ‘e1vstændigt medie” og “henvender sig til en bred kreds af brugere”.
Vi savner imidlertid en klar præcisering al begrebet “selvstændigt nyhedsmedie”. Af be
mærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår, at Medienævnet vurderer,
om de enkelte ansøgere kan betragtes som selvstændige nyhedsmedier, og at vurderingen
er et skøn baseret på en samlet afvejning af en nærmere række parametre.
I forlængelse heraf bemærkes, at lovforslaget som fremsat, må læses således, at der ek
sempelvis ikke opstilles specifikke krav til, at et nyhecismedie skal have abonnenter for at
kunne komme i betragtning til mediestøtte. Efter vores vurdering vil dette umiddelbart åbne
mulighed for, at allerede etablerede medier kan etablere nye mediestøtteberettigede medi
er med få læsere, ingen abonnenter, lille annonceandel, men med relativt store redaktionel
le omkostninger, eksempelvis som et nyt internetbaseret nyhedsmedie indenfor et givent
tema.
Med henblik på at skabe klarhed omkring vilkårene for mediestøtte, anbefaler vi, at der ind
ledningsvist i den endelig Jov tilføjes en klar definition at begrebet ‘selvstændigt nyheds
medie”.
2.3.2 Redaktionelle omkostninger
Ifølge lovforslaget anvendes de redaktionelle omkostninger som udmålingsgrundlag for til-
deling at mediestøtte, og det fremgår at lovforslagets § 5, stk. 3 at:
“Derydes tilskud i forhold til et nyhedsmedies redaktioneile omkostninger...”
og videre at de almindelige bemærkninger, punkt 6 at:
‘Det er hensigten, at der vil blive fastsat nærmere regler om opgørelsen af de redaktioneile
omkostninger...
Med anvendelse at der redaktionelle omkostninger som det centrale udmålingsgrundlag, er
det afgørende for branchens aktører, at der fuld klarhed over, hvad der indgår ved opgørel
sen heraf. Det er vores vurdering, at lovforslaget mangler præcisering at “redaktionelle om
kostninger”, herunder hvad der må anses for henholdsvis almindelige personaleomkostnin
ger og redaktionelle omkostninger. Selv om sådanne oplysninger måske tænkes indarbej
det i en efterfølgende bekendtgørelse opfordrer vi til, at disse definitioner findes direkte i lo
vens bemærkninger.
27-05-2013
BERLiNGSKE
l\/l ;;)L?\
I forlængelse af ovenstående bemærkes, at bestemmelserne omkring muligheden for med-
regning at ulønnede medarbejdere i opgørelsen at redaktionelle årsværk synes uklare.
Det følger at lovforslagets §5, stk. 2, nr. 2, at det er en forudsætning for opnåelse af tilskud,
at et nyhedsmedie:
“har en ansvarshavende redaktør, og at de lønnede redaktionelle medarbejdere på redak
tionen udgør minimum tre årsværk inklusive den ansvarshavende redaktør
t
’.
At lovforslagets § 5, stk. 5 fremgår endvidere, at:
“Ved opgørelsen at antallet at redaktionelle årsværlç, jf. stk. 2 nr. 2, kan der, hvis særlige
hensyn taler for det, gives dispensation til at medregne ulønnede medarbejdere, som ud
gør en del af den faste redaktion, i årsværksopgørelsen.”
Bestemmelserne må forstås således, at det reelt vil være muligt, at opnå tilskud såfremt et
nyhedsmedie har én redaktør samt et ukendt antal ulønnede, der samlet svarer til minimum
tre årsværk. Dette vil efter vores vurdering udgøre et tyndt grundlag for støtte. På den bag
grund finder vi det rimeligt, at der opstilles et specifikt minimumskrav til antallet al lønnede
medarbejdere, ligesom vi finder det rimeligt at udelade dispensation til medregning at uløn
net medarbejdere i den endelige Iovtekst.
Såfremt dispensation til medregning at ulønnet medarbejdere videreføres i den endelige
ovtekst, vil vi opfordre til, at de specifikke betingelser for dispensation direkte indføjes i lov-
teksten.
2.4 § 6 - Suppiementsordning
At lovforslaget fremgår, at den redaktionelle produktionsstøtte ydes i form at tilskud fra en
hovedordning og en supplementsordning. Vi skal i den forbindelse bemærke, at indretnin
gen af de to ordninger synes uhensigtsmæssig, og at betingelserne for at opnå tilskud her
fra virker konkurrenceforvridende og tilgodeser visse medier frem for andre.
Det er vores vurdering at den permanente suppiementsorcfning bør udfases over en 3-årig
periode, og at midlerne fra puljen herefter indgår i hovedordningen.
2.5 § 7 - Nærmere regler
Det er vores vurdering at bestemmelsen i lovforslagets § 7 i særligt omfang skaber uklar-
hed om reglerne for tildeling af redaktionel produktionsstøtte og tilskud. Af bestemmelsen i
§ 7 fremgår at:
“Kulturministeren fastsælter nærmere regler om, hvornår et nyhedsmedie betragtes som
selvstændigt beregn!ngsgrundlaget for de redaktionelle omkostninger og udformning af de
tilskudsordninger, der er nævnt i 4-6 ansøgningers indhold og tidsfrister, udbetaling af
tilskud, regnskabsaflæggelse samt revision m. v. “.
27-05-2013
BERUNGSKE
Vi finder at bestemmelsen levner væsentlige usikkerhed om centrale dele at elementerne i
lovforslaget og skal opfordre til, at der skabes klarhed om de enkelte elementer inden en
evt, vedtagelse.
2.6 § 21 - Overgangsordn ing
Vi finder det positivt, at der foreslås etableret en overgangsordning i relation til den redakti
onelle produktionsstøtte, men finder ikke at vilkårene for overgangsordningen er tilstrække
ligt beskrevet. Af lovforslagets § 21, stk. 2 fremgår:
“Der etableres I relation til den redaktionelle produktionsstøtte, jf. 4-7, en tre-årig over
gangsordning”
En sådan overgangsordning vil være af væsentlig betydning for branchens aktører. I den
forbindelse vurderes det uhensigtsmæssigt, at de nærmere fordelingskriterier for over
gangspuljen udelukkende er beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestem
melser, ligesom bemærkningernes formulering om “at det er hensigten at etablere en pul
“uklarhed om den reelle indførelse af ordningen. Vi ser derfor gerne, at over
gangsordningen og de nærmere vilkår herfor præciseres i den endelige lovtekst.
Berlingske Media henviser i øvrigt for yderligere bemærkninger til haringssvar fra Netværket Dag
bladene.
Vi står naturligvis til rådighed, hvis der er behov for uddybning at vores synspunkter, og ser frem til
snarlig afklaring vedrørende den endelige udformning af en fremtidsorienteret mediestøtte.
Lisbeth Knudsen
Koncernchef /Chefredaktør
BERLINGSKE MEDIE/BERLINGSKE
27-05-2013
Kulturstyrelsen
H. C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
København, den 31. maj 2013
Høring — udkast til forslag til lov om mediestøtte
Boxer TV AIS takker hermed for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende
høring over udkast tilforslag til lov om mediestøtte.
Boxer har ingen egentlige knmrnentarer eller ændringsrorslag til det fremlagte udkast,
men ønsker blot at fremsætte en bemærkning i tilknytning til selve formålet med
ændringen afmediestøtten.
Det har i arbejdet med at omstrukturere og modernisere mediestøtten været fremført
som et væsentligt argument, at de hidtidige ordninger ikke tager højde for den
accelererende mediekonvergens, teknologiudviklingen og ændringerne i
brugeradfærden.
Det foreliggende forslag bygger imidlertid på en fortsat opdeling af forskellige
kategorier afmedier, således at dette forslag sigter imod at støtte trykte nyhedsmedier
og skrevne internetbaserede nyhedsmedier, hvorimod lovforslaget ikke vedrører
medievirksomheder, der er omfattet afradio- og ernsyns1oven.
Ø BOXER TV A/S . LANGEBROGADE GE 1.. POSTBOX 11 8 1004 KØBENHAVN K
72 IB 1812 NFO’EBOXERTV.DK VRNWBOXERTV.DN CVR.NR.20930470
BOXER
Det er Boxers opfattelse, at udviklingen nu går så stærkt, at denne opdeling måske
allerede er forældet i dag og derfor er godt på vej til at blive meningsløs.
Sammensmeitningen er total, stærkt foranlediget af teknologiske apparater (fx,
tablets), hvis eksistens ingen havde nogen forestilling om, da arbejdet med ændringer
afmediestøtten blev iværksat.Det er en udvikling, som blot vil forstærkes, og hvor
den foreslåede opdeling af medietyper risikerer at bremse fremfor muliggøre nye
medieindholdsmodeller, som vi i dag ikke kan forudse.
Derfor opfordrer Boxer til, at man nøje følger udviklingen mcd henblik på hurtigt at
kunne gennemføre nødvendige ændringer og tilpasninger af lovgivningen såvel som
mediestøttestrukturer i alle dets nuværende former, så mediestøtten fremover frigøres
fra en begrænsende platfonnstankegarig.
Med venlig hilsen
Steen Ulf Jensen
Adm. direktør
Boxer TV A/S
0 BOXER TV iVS ‘LANGEBROGADE 6E 1.- POSTBOX 118- 1004 KØBENHAVN K
72 16 i B 12
Ø INFOc.BOXERTV.DK WWW,BOXERTV.DK CVR.NR. 29939470
‘ BOXER
BØRSEN.
Til kontorchef Susanne Mahier
Kulturstyrelsen
H. C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
København, den 15 maj 2013
HØringssvar fra dagbladet Børsen til lov om mediestøtte.
I et demokratisk samfund har medierne en særlig rolle. Derfor er undertegnede tilfreds med, at
det politiske flertal bag den nye medielov indleder bemærkningerne til lovforslaget med at slå den
overordnede rolle fast: “Mediernes rolle er gennem uafhængig produktion og formidling af
nyheder og anden information at bidrage til det danske demokrati og samfund ved at understøtte
borgernes mulighed for at søge oplysning og deftage aktivt i samfundet samt være et forum for
offentlig debat.” Hvortil der tilføjes: “Det er således af samfundsmæssig interesse, at der i
Danmark opretholdes et alsidigt og mangfoldigt mediemarked, der kan understøtte mediernes
demokratiske, kritiske og uafhængige funktion under hensyntagen til ytrings- og
informationsfriheden.”
Derfor må rammen for lovforslaget være, at det politiske flertal ønsker at bidrage til den udvikling.
Alligevel er der enkelte elementer, som potentielt kan indskrænke både friheden og
mangfoldigheden i mediebilledet, hvilket er beklageligt.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at “halvdelen af indholdet skal bestå af
redaktionelt stof, og at mindst halvdelen af det redaktionelle stof skal behandle politiske,
samfundsrelaterede og kulturelle temaer.” Det kan undre, at hverken økonomi eller erhverv, som
er af afgørende betydning for samfundet, nævnes. Det må derfor antages at være dækket af
begrebet samfundsrelateret
Umiddelbart bliver den eksisterende distributionsstøtte uddelt efter samme kriterier, som den
fremtidige, men en ændret ordlyd i teksten kan skabe tvivl om, hvorvidt der forudsættes en
ændring fra 1. januar 2014. Tvivlen om, hvorvidt der forventes en ændring af kriterierne
understøttes af, at Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, den 3. maj 2013 til
Mediawatch citeres for følgende:
“Der vil formentlig være medier, der skal have noget mere kufturstof ind i deres udgivelser, hvis de
skal kunne få støtte, siger Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen. Det kan gælde
titler som Ugebrevet A4, Børsen eller Jern og Maskinindustrien, siger han”.
Bemærkningerne til lovforslaget er ikke tilstrækkeligt præcise til at vurdere, hvordan vi som
medievirksomhed skal agere fremover. Der står følgende i lovforslaget: “Indhold med kufturelle
temaer betragtes som eksempelvis artikler om sport, musik, litteratur, teater, biblioteker og
arkitektur. • Dagbladet Børsen AIS
Anders Krab Johansen
Ansv, chefredaktør og
adm. direktør
Møntergade 19
1140 København K
+4533320102
krab@borsen.dk
BØRSEN.
Disse temaer fortolkes bredt, således at også anmeldelser af faglitteratur, omtale af lokale
kulturelle begivenheder m.v. vurderes som kulturelt stof. Artikler om kulturelle temaer beskrevet
ud fra det pågældende medies særlige profil, f.eks. en økonomisk eller teknisk vinkel, vurderes
også at opfylde kravet.”
Indenfor denne beskrivelse mener undertegnede, at dagbladet Børsens kulturelle dækning, som
den produceres til både avisen, diverse sektioner, magasiner og digitalt, har et rigeligt omfang.
Men i bemærkningerne til lovforslaget påpeges det, at Medienævnet vil foretage en konkret
vurdering af, om det pågældende medie indeholder en tilstrækkelig mængde indhold, der
behandler kulturelle temaer. Senere påpeges det, at “dokumentationsansvaret for overholdelse af
vilkår for tilskud skal påhvile ansogeren.”
På den baggrund ønsker dagbladet Børsen, at det fremgår entydigt af loven efter bemærkninger,
at der ingen ændring er i kriterierne. Hvis det modsatte er tilfældet, må det ledsages af en
beskrivelse af de mængdekrav på print og digitalt, som forudsættes, og hvilken form
dokumentationen skal antage.
I det tilfælde, at der er en ændring af kriterierne eller fortolkningen af disse, bør punkt 13 i
bemærkningerne ændres. For det vil potentielt ha’.e økonomiske konsekvenser for visse
medievirksomheder, og det vil utvivlsomt være forbundet med øgede administrative byrder, hvis
dokumentationskravet ændres eller udvides.
Med venlig hilsen
—. i
Anders Krab1nhancn
• Dagbladet Børsen AIS
Anders Krab-Johansen
Ansv, chefredaktør og
adm. direktør
Møntergade 19
1140 Kebenhavnk
+4533320102
krab@borsen.dk
PRESSENS HUS
Kulturstyrelsen
Att.: Chefkonsulent Inger Frydendahi
H C Aidrsens Boultard 2
v
•elur 3.3 4rjCD
1553 København V. 3314 2325
29. maj 2013
Hringssvar til udkast til forslag til lov om mediestøtte
Netværket Dagbladene har med tak modtaget invitationen til at kommentere
Kulturrninisteriets udkast til forslag til lov om mediestøtte.
Dagbladene er — ligesom i udvalgsarbe det om Dexnokratistoterapporten — positivt indstillet
over for indførelsen af en reform af den direkte mediestøtte, så støtten gives til det
redaktionelle indhold uanset platform.
Formål
Dagbladene er enig i lovens formål, herunder at formålet med mediestotten er at fremme
nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter, hvilket også blev anført i
Demokratistøtterapporten. Dagbladene vil dog opfordre til, at det til formålsbestemmelsen i
§ 2 afslutuingsvist tilføjes “... under hensyntagen til ytrings- og i;Jrinationsfriheden”.
Herved understreges, at disse to essentielle fi’ihedsrettigheder indgår som en del af lovens
formål og grundlag.
Det anføres i § i, at mediestøtten bl.a. ydes til ‘skrevne internetbaserede nyhedsmedier’
Dagbiacienes forudsætter, at nævnte medier også omfatter nyheder, der distribueres gennem
applikationer og via mobiltelefoner.
Redaktionel produktionsstotte
Kriterierne for at opnå produktionsstøttc fremgår af § 5. Dagbladene forudsætter, at
Medienævnet, ved vurderingen af om mediet skal modtage produktionsstøtte, også tager
hensyn til om mediet opfylder lovens formål og forarbejder.
Dagbladene er fortsat af den opfattelse, at det bør være en betingelse, at redaktionerne har
mindst fem redaktionelle medarbejdere/årsværk. For at et medie med nogenlunde sikkerhed
kan have gennernslagskraft og dermed demokratisk effekt, skal der være ressourcer nok til på
løbende basis at give stoffet tyngde. Selv for meget nicheprægede medier kræves redaktioner
af en vis størrelse for at behandle et område ordentligt, ikke mindst at kunne behandle stoffet
i politisk og samfundsrelateret sammenhæng. Det kan tre redaktionelle medarbejdere ikke
klare året rundt. Det er da også kendetegnende, at de fagblade og specialrnedier, som i
øjeblikket får distributionsstotte og efter Anker Brink Lunds undersøgelser indgår med
betydning i den redaktionelle fodekæde, alle så vidt vides er bemandet med mere end fem
redaktionelle medarbejdere.
Hvis mindstekravet fastsættes til tre årsværk, vil der være en betydelig risiko for, at
ordningen undergraves, fordi et stort antal medier med for lille redaktionel kraft vil kunne
reducere ordningen for de, der klart besidder stvrken til at indfri de overordnede formål med
deinokratistotten, Resultatet vil være, al: en del af produktionsstøtten gives til medier, der
selv på kort sigt ikke er økonomisk bæredygtige.
Lovudkastet ibner i § 5, stk. 5, mulighed for, at medier kan få dispensation til at medregne
ulonnede medarbejdere i årsværksopgørelsen, hvis der er særlige hensyn. Dagbladene vil
kraftigt advare mod denne bestemmelse, som ikke alene er konkurrenceforvridende, men
også vil være med til at udtynde produktionsstotten for de medier, der producerer nyheder
med betalt arbejdskraft.
Dagbladene er enig i, at n hedsrnediet skal henvende sig til en bred kreds af brugere, jf. § 5,
stk. 2, nr. 3. Hensigten med mediestøtten bør ikke være at støtte partsinteresser, hvilket
ligeledes anføres i forarbejderne. Dagbladene skal derfor også opfordre til, at arbejdsgiver-,
arbejdstager eller brancheorganisationernes grænse for ejerskahet af mediet fjernes, så støtte
ikke kan gives til medier, der har tilknytning til disse organisationer, uanset størrelsen af
ejerskabet. Dagbladene finder ikke, at det vil være rimeligt, at Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Industri, LO og de store fagforeninger får støtte til deres udgivelser, der kan være af
høj kvalitet, men har som en væsentlig del af deres eksistensberettigelse at markedsføre
foreriingernes partsinteresse over for medlemmerne og næppe ville eksistere, hvis det ikke
var for dette formål. Ydermere får disse medier allerede et indirekte tilskud gennem
fradragsretten for medlemskab, hvad enten der er tale om en brancheorganisation eller en
fagforening.
Det anføres i § 5, stk. 2, nr. 5, at mediet skal leveres eller stilles til rådighed i hele landet på
ens vilkår for brugerne og er tilgængelige for alle, evt. mod betaling. Post Danmark har
imidlertid indført differentierede priser på distributionen i forhold til by og land, hvilket kan
medføre, at det kan blive uforholdsmæssigt dyrt at distribuere enkelte trykte udgaver i få
eksemplarer til visse dele af landet. Medierne bør derfor have mulighed for at henvise
sådanne brugere til en elektronisk udgave af mediet, uden at mediet dermed mister
muligheden for mediestøtte.
Som anført ovenfor er Dagbladene enig i, at det redaktionelle stof primært skal behandle
politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer for at kunne få produktionsstotte (nr. 7).
Lovudkastet foreslår, at mediet minimum skal udkomme 10 gange for at være støtteberettiget
(nr. 9). I forarbejderne præciseres det, at en nyversion afnyhedsmediet, som i al væsentlig-
hed skal være forskellig fra tidligere versioner, skal stilles til rådighed for brugerne 10 gange
årligt, men at nyhedsmediet i sine artikler kan linke til sit arkiv. Dagbladene skal venligst
påpege, at arkivstof ikke bør kunne medregnes til egenproduktion mere end én gang.
Evaluering
Dagbladene er enig i, at ordningen skal evalueres efter tre år, idet Dagbladene frygter, at både
de økonomiske og administrative forhold i ordningen vil komme under pres, når ordningen
iværksættes.
Mediestøttenævnet
Det fremgår af lovforslaget og bemærkningerne hertil, at der overlades mange skøn til
Medienævnet. Vi vil opfordre til, at Iovtekst og bemærkninger præciseres, så nævnet skal
foretage færrest mulige subjektive vurderinger. Vi vil endvidere opfordre til, at medier ud fra
lovtekst og bemærkninger kan se, hvordan de skal opfylde betingelserne for at få støtte.
Dagbladene finder, at det er vigtigt, at nævnet kommer til at rumme ekspertise om de
forskellige dele af medieverdenen. Vi vil derfor anbefale, at Medienævnet sammensættes efter
de principper, som er anført i Mediestøtteudvalgets rapport, så der er tre
Side 2 af 3
medierepræsentanter med ekspertise henholdsvis for dagblade, specialmedier og
internetmedier.
Overgangsbestemmelse
Dagbladene finder det hensigtsmæssigt, at der findes midler til at mildne overgangen for de
medier, der vil få mindre mediestøtte efter den rive produktionsstøtte, så disse medier kan
oinstille sig til de rive vilkår. Dagbladene ser derfor frem til yderligere drøftelser af indholdet
af overgangsordningen.
Dagbladene vil herunder foreslå, at der fremskaffes midler, således at medier, der modtager
mindre beløb med den kommende produktionsstøtte i forhold til den nuværende
distributionsstøtte, får tilpasset støtten ‘liniært over en treårig periode med henholdsvis 75
pct., 50 pct. og 25 pct. af forskellen mellem de to støtteordninger. Dagbladene er enig i, at
overgangsordningen “lukkes” for adgang efter første ansøgningsrunde, således at alene
medier, der berøres negativt af omlægningen i det første år med produktionsstøtte, kan få del
i overgangsordningen.
Formålet med overgangsordningen er at yde støtte til de medier, der får mindre mediestøtte
efter den nye produktionsstøtte i forhold til distributionsstøtten. Overgangsordningen bør
derfor alene omfatte medier, der modtager clistributionsstotte med udgangen af 2013.
Mcd venlig hilsen
Nefværket Dagbladene
Ole Dall Thomas nnow
Side 3af3
ljtursrve1sen
H,C, .\ndersens Boulevard 2
1553 Kobenhavn \/
29.5.2013
Bemærkninger til udkast til lov om mediestotte
Dagbladsnævnet har modtaget Kuiwrstrclsens horingsbrev af 2. ds. med lovud
kast til en nv medtcstottelov.
Lovudkastet er blevet droftet blandt Dagbladsnævnets 5 medlemmer, der er enige
om at afgive folgende bemærkninger til lovudkastet:
Nævnet opfatter udformningen af en ny lov om mediestotte som et politisk anlig
gende og vil derfor indskrænke sig til nogle bemærkningct-, som er baseret pä erfa
ringerne med det hidtidige lovgrundlag for Dagbladsnævnct. For en generel omta
le heraf henvises til Nævnets trcarigc cvalueringsrapport for 2009-12, der er til
gængelig via www.kulturstvrclscn.dk.
I modsætning til det eksisterende lovgrundlag for Dagbladsnævnet skal den nye
mediestottelov ikke være begrænset til trykte medier (dagblade), men ogsà omfatte
“skrevne intcrnctbaserede nyhedsmedier” (lovudkastets S 1). Den foreshiede ud
videlse af den stotteberettigede kreds af medier vil imodekomme et behov, som
Nævnet har erfaret i sin praksis. Nævnet har afvist at yde stottc til en række intet
nctrelatcrede projekter alene med den begrundelse, at der ikke har været adgang til
at støtte sådanne projekter efter det gældende iovgrundlag. Begrænsningerne i
stottcmulighc’Jcnie har været relevante i. forhold til såvel eiaberuig aC rive mier
netliaserede medier som omstilling af rrv<re dagblade. som har anset det for nød
vendtgt at tdbgge de nternetre[aterede aktiviteter som led i en styrkelse af dag.
bladets markedsposition.
Det er foreslået at indsætte en udtrykkelig hfcmincl til at give tilskud til forunder
sogeiser af en mulig etablering af nye medier (lovudkastets 9, stk. 2). Nævnets
erfaring er, at det i en række tilfælde kan være hensigtsmæssigt i første omgang at
begrænse en etahieringsstotte til en foriindersoge.ise. Der ir typisk tale om et be
grænset itcbclob, som kan gi e dagbladet et bedre grundag for udforriilngen
af en efterfolQendc ansøgning om støtte til selve etableringen og Nævnet et bedre:
grundiat for at vurdere ansornIngcn. I Nævnets 2raks:s har støtte ti forunderso
geiser ikke været begrænset iii an tmlngcr om eran:cnngsslutte. men bar ogsa Vie—
ret anvendt ved at sogninger cm omsilkngssrotte I lovudkaste er stote til for—
undersøgelser unidlurtid ikke omtalt i tO om ud ildIngsstote eJer bemærkmn—
gerne hertil. ii om cgenflnansier!ng omtaler ligeledes un forundersogeiser i
forhold til etabcring af nye rricclier. Det fremgir ikke af lovudkastet. om der her
med er tilsigtet en ændring i den eksisterende praksis, saledes at der fremover ikke
skal være adgang til at yde støtte til forundersogelser som ic-cl i udvikhngsprojekter.
ovudkastct er det foreslaet, at der skal være faste mindstekrav til egcnfrnansic
ring af bade ctablerings- og udviklingsprojekter (lovudkasters Ii). Nævnet har i
sin praksis som altocrvejende regel stiflet krav om egenfinansiermg ved bade
etabkrings- og omstiffingsprojekter som udtryk for ansogerens egen risikovillig
hed og tillid til p.roektcrs bæreevne. i Nævnets praksis har egenfinansiermgskravct
ogsii afspejlct de vanskeligheder, der ofte har været forbundet mcd at vurdere, om
et konkret projekt vil kunne gøre et dagblad okonomsk selvbærende (som er et
krav ved bade- etablerings- og omstilhingsstotte i den eksisterende lov).
Sa vtdt Nævnet forsriir lovudkastet, skal der fremover i alle tilfælde af udviklings
støtte være en egerifinansiering pa mindst 60 t
lu af projektudgifterrie. Det gælder
ugsa i de tilfælde, hvor dagbladet matic være i økonomiske vanskeligheder (som
ikke længcrc skal være et krav for at modtage omstillings- og udvikiingsstotte).
Nævnet har i en række tilfælde ikke fundet det muligt at stille krav om en egcnfl
nansiermg pà over halvdelen af de samlede projektudgifter. Med lovudkastct skal
der imidlertid fremover i alle tilfælde stilles et krav om mindst 60 i egenfinan
siering — ogsa nàr dagbladet er i økonomiske vanskeligheder. Det vil efter Næv
nets vurdering kunne begrænse stuttemulighederne til medier — og maske især de
fritstäende medier — der matte være i økonomiske vanskeligheder pa ansognings
tidspunktet.
I Nævnets praksis har det ofte givet anledning til diskussion, om det skal tillægges
særlig vægt, at et drgblad har været en del af en større koncern med mulighed for
at opna finansiering via et konccrnmæssigt tilhørsforhold. Nævnet har senest re
degjort for denne problematik i den treàrigc evalucringsrapport for 2009-12. s. 12
(afsnit 5d). Hverken lovtckstcn ( II) eller bemærkningerne hertil forholder sig til
problematikken.
Den forcslàedc bestemmelse om udviklingsstotte overLader et noget større skov til
det nye Medi.cnævn, end det. L)agbadsnævnct har forbindelse med oinstiiiings
Støtte (lovudkastets 10). Ifohe bestemmelsen kan der des tiiskud til ‘*croielcrer
om gennemføreLse af omstilling eller udvikling af et eksisterende, scl stæ:idigt tiv
hedsmcdie” med henblik pa “at fastholde, forbedre eiler’dvikle produktion og
formidling at’ det redaktionelle indhold eller at gennemføre en omsriihng til nr
teknoiogi eller tofrastmuktur”. I)c ledsagende bemærkninger til bestemmelsen giver
ikke megen vejledning om indholdet al de skonsprægcdc kriterier i den foreslaede
lovbestetrunese. Det er f.eks. kkc betnærknimer om, hvad de :gger i en støtte til
“udvikling mcd hcnhik pa at fastholde .. pmduktion og ortmdiing af det e
d.kttonelie indhn,d’
Zovudkastc bemvndiger -— i mndsærning til det eksistcrcnde ovgrundhg —
tumilmsteren til at fastsætte de næmicrc regler om tilskud til ctab[cnngsstørc (. 9,
stk. 6), tilskud til udvkhngsstotte ( (0, stk. 3), kravene til cgenflnanscring ( ii,
stk. 4) samt tilskud til saneringsstorte ( 12, stk. 4). Generelle rctningsiiner for
stottctildelingcn kan gore det nemmere fur ansogere at vurdere, hvilke krav de
skal opfylde, lige som det vil kunne give Nævnet et mere sikkert grundlag at træffe
afgørelser ud fra. Lovudkastct forholder sig imidlertid ikke til, om armslængde
prYnclppet i forhold til den frie presse kunne tale for at fastsætte nogle af retntngs
linjcrne i lovgrundilagct. Hensvnet til beskyttelsen af den frie l)ressc kommer navn
lig til udtryk i lovudkastets 16 om afskaret klageadgang og 17 om sekretariars
betjening. ifølge bemærkningerne til . 16 taler hens net til pressens beskyttelse
for. “at nævnets afgorcise ikke bor kunne indbringes for en tnxmsccr”. I bemærk
nirimerne til \ 17 er det tilsvarende hetonet, at Kuiturstvreisen i stn sckrctariats
funktion “alene ‘skal) være underlagt nævnet”.
Med venlig hilsen
; .-C ‘-‘
Jens Kristiansen
Formand for Dagbladsnævnct
29 maj 13
Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard
1553 København V
Att.: Inger Frydendal
Høringssvar vedr, forslag til lov om mediestøtte
Dansk Journalistforbund kan overordnet anbefale, at de nuværende til
skudsordninger til de trykte medier ændres til den nye mediestøtte eller
demokratistøtte, som den blev omtalt i Mediestøtteudvalget under Kultur
ministeriet. Den nye ordning er i større udstrækning langtidsholdbar, fordi
den ikke i samme grad er bundet op på enkelte medieplatforme, men netop
skal understøtte indholdet og dermed også mangfoldigheden i indholdet i
medierne. Dette er et væsentligt grundlag for den demokratiske udvikling.
Den nye mediestøtte er dermed i langt højere grad netop en demokratistøt
te end en erhvervsstøtte.
Dog bemærkes det overordnet, at på trods af ændringen vil også denne me
diestøtteordning på sigt skulle revideres i takt med, at radio og ty udvikles
på nettet som en integreret del af det øvrige online medieudbud, ligesom
det må forventes, at medieplatformene i øvrigt bliver udviklet.
Til de enkelte paragraffer har Dansk Journalistforbund (DJ) følgende be
mærkninger:
§1: DJ anerkender, at forudsætningen i den såkaldte delvis platformneutra
le model forudsætter en adskillelse af støtte til skriftbaserede medier med
æterbåren radio og ty. DJ vil imidlertid opfordre til eventuelt allerede nu,
alternativt i forbindelse med en evaluering at overveje væsentligheden af
den kendsgerning, at netbasercde publicistiske medier i stadig højere grad
integrerer lyd og levende billeder. Dette bør der især være opmærksomhed
omkring i forhold til innovationspuljen. Det bør også klart fremgå eventuelt
af bemærkningerne, at stillbilleder/fotos er en del af de skriftbaserede me
dier, der er støtteberettigede, og at arbejde med dette, skal betragtes som
støtteberettiget redaktionelt indhold.
§5: Stk. 2, nr. i vedr, mindst tre redaktioncile årsværk som forudsætning for
tilskud er med til at sikre, at det enkelte medie har et minimum af redaktio
nel kapacitet til at kunne være en del af et mangfoldigt mediebillede. Af
samme grund anbefaler DJ, at der ikke skal være mulighed for, heller ikke i
særlige situationer, at lade ulønnet arbejdskraft omfatte af denne bestem
melse.
Nr. 4 virker modsat hensigten om mangfoldighed, da bestemmelsen om, at
medier udgivet af arbejdsgiverorganisationer, faglige organisationer eller
brancheorganisationer ikke må have en ejerandel på 2/3 eller derover af
Ddnsk Journalistforbund
medier 5 komm-jnkation
The Danrh Union of Journaht.
Gumrr Strand 40
1202 København K
Danmark
+45 3343 8000
d@journaIistforbundet .dk
journalist forbundet.dk
den enkelt organisation vil udelukke adskillige samfundsrelevante medier
fra støtte. Dette vil ramme dagsordensættende medier inden for en lang
række af samfundsrelevante områder som sundhed, arbejdsforhold og mil
jø.
Det bør i den forbindelse bemærkes, at det også i bemærkningerne til lov
forslaget nævnes, at der tidligere har været en særlig portostøtte til disse
medier.
Nr. 8 anbefales ændret således, at det er en tredjedel af det redaktionelle
stof, der skal være egenproduceret, da det vil være den enkleste måde at
foretage opmålingen og bedømmelsen på. Det vil også være i tråd med både
tidligere bestemmelser og mediestøtteudvalgets anbefalinger. Dermed und
går man også at skulle foretage den type opmålinger i forhold til eksempel
vis annoncer på online medier, hvor annoncering på nettet eksempelvis har
en anden karakter end i de trykte medier.
Stk. 3 vedr. redaktionelle omkostninger. Her anbefaler DJ, at der i beskri
velsen lægges vægt på betydningen af, at det er redaktionelt arbejde direkte
for det enkelte medie. Det bør således sikres, at der ikke tildeles støtte til
det samme stof mere end en gang, såfremt stoffet er produceret uden for
mediet.
Stk. 4 omhandler et støtteloft for det enkelte medie, hvorimod lovforslaget
ikke indeholder et koncernstøtteloft, som det var foreslået af Mediestøtte
udvalget. DJ anbefaler, at lovforslaget indeholder et sådant koncernstøtte
loft, da det er med til at sikre en spredning af støtten på flere ejere og der
med understøtte pluralismen. Det er her vigtigt at bemærke, at et sådant
loft ikke i sig selv hverken kan eller skal forhindre en større mediekoncen
tration, men at den netop ikke økonomisk bidrager til en koncentration.
§6: DJ anbefaler suppiementsordningen, da den er med til at understøtte
medier, som ikke har de stærke kommercielle muligheder for at sikre en
stærk annoncemedfinansiering af de enkelte medier. Det er derfor også af
gørende, at denne ordning ikke blot omfatter de få landsdækkende aviser,
som allerede nu er omfattet af en suppiementsordning til distributionsstøt
tell, men at også netmedierne bliver omfattet af en suppiementsordning,
sådan som det er tænkt med den særlige 6 millioner kroners pulje.
Stk. 3 bør understøttes, da den i en overgangsperiode holder aviser støtte
mæssigt skadesløse, hvis de økonomisk rammes utilsigtet afstøtteomlæg
ningdn.
§8: Innovationspuljen er en af de afgørende nyskabelser under mediestøt
tell, fordi den i modsætning til ordningen under Dagbladsnævnet er udfor
met, så den reelt kan understøtte en egentlig udvikling af det danske medie
landskab. Det er her DJ’s grundholdning, at der skal være større mulighed
for, at nye medievirksomheder skal kunne etablere sig på det danske mar
ked.
Mens Dagbladsnævnets bestemmelser ud over etableringsstøtte således
alene giver adgang til enten saneringsstøtte eller omlægningsstøtte til dag
blade i økonomiske vanskeligheder, bliver der her tale om egentlig udvik
lingsstøtte, som kan ydes på et tidspunkt, som er langt mere gunstigt, end
når det enkelte medie først er kommet i økonomiske vanskeligheder.
Den anden del af forandringer handler om frigørelsen fra, at det primært
skal være støtte til printbaserede udviklingsprojekter til, at det nu også om
fatter en online udvikling. Det er også i den her fase, at indsnævringen i §1
2/3
kan få betydning. DJ anbefaler derfor, at det i forhold til §8 bliver muligt i
et mindre omfang eksempelvis at inddrage projekter med lyd og levende
billeder på nettet. Der bør med det nye lovforslag ikke begås samme fejl
som med Dagbladsnævnet, nemlig at støttemulighederne bliver for ind
snævrede i forhold til medieudviklingen.
§19: DJ bifalder, at der efter tre år skal finde en evaluering sted.
I bemærkningerne til lovforslaget omtales det økonomiske grundlag, som
samlet set svarer til den direkte støtte, der hidtil er givet i form af støtte til
distribution af dagblade og dagbiadslignende publikationer, Dagbladsnæv
nets projektstøtte og stofte til distribution af ideelle foreningsblade.
Dette er i fuld overensstemmelse med anbefalingerne fra Mediestøtteudval
get. Det bør dog i den forbindelse understreges, at forudsætningen for ud
valgets anbefaling var en i øvrigt uændret samlet støtte til medierne, altså
også medregnet værdien af avisernes momsfritagelse. I mellemtiden har
regeringen øget lønsumsafgiften for de momsfritagede medier, hvilket har
formindsket deres økonomiske grundlag med 40 millioner kroner. DJ anbe
faler derfor på det kraftigste, at det økonomiske grundlag for den nye me
diestøtte øges med 40 millioner kroner.
Venlig hilsen
Mogens Blicher Bjerregård,
formand for Dansk Journalisiforbund
3/3
Chefkonsulent
Inger Frydendahl
Kulturstyrelsen
30. maj 2013
Høring vedr, forslag til lov om med iestøtte:
Dansk Magasinpresses Udgiverforening (DMU) er netop fusioneret ind i brancheforeningen Danske Medier,
men omkring mediestøtten har Danske Medier besluttet, at det er de enkelte mediegrupper, der hver især
sender høringssvar.
DMU bestod af ugeblade og magasiner udgivet af Aller Media, Egmont Magasiner og Bonniers Publications.
Vi skal på vegne af magasinudgiverne afgive høringssvar.
Magasinhusene finder det væsentligt, at der med virkning fra 1. januar 2014 gennemføres en reform at
mediestøtten.
Konkurrencen:
Det er for magasinerne afgørende, at en ny støtteordning udformes, så konkurrenceforvridningen i den
danske mediestøtte fiernes, og at støtten fremover bliver platformsneutral. Vi Ønsker en fair og lige
konkurrence.
Vi har noteret os, at konkurrenceforvridningen på momsområdet ikke er berørt i den politiske aftale om
mediestøtten, hvilket vi beklager, da momsforskellen stiller magasinerne dårligere i konkurrencen med de
magasinlignende udgivelser, som er en del af især de landsdækkende dagblade. Vi skal i denne forbindelse
henvise til, at bl.a. Sverige, Tyskland, Holland, Finland og Storbritannien har et fælles mediemoms, der er
ens for både for dagblade og magasiner.
Generelt er det også afgørende for magasinerne, at den nye støtteordning ikke fører til
konkurrenceforvridning på mediemarkedet. Det er for eksempel væsentligt, at en portal fra et af
magasinhusene får samme støttevilkår, som en portal, der er en del at et stort omnibusmedie. Derfor skal
et nichemedie kunne få støtte på lige fod med omnibusmediernes enkelte portaler — da de konkurrerer om
de samme brugere og kriterierne skal dermed være objektive.
Det er også en forudsætning for lige konkurrence, at de støttemæssige vilkår er det samme for et magasin
om for eksempel sundhed og et tillæg i et dagblad om samme emne. I dag gives der ikke støtte til
magasinet, mens dagbladstillægget får distributionsstøtte og del i momsfritagelsen.
Denne lighed mellem de forskellige medier foreslår vi sikret ved, at støtten alene beregnes ud fra de
redaktionelle omkostninger til at dække politiske og samfundsrelaterede temaer, således at der for
eksempel ikke gives støtte til de redaktionelle udgifter til de dele af et dagblad, der behandler andre temaer
herunder de tillæg, som har magasinlignende karakter med mindre de handler om politiske og
samfundsrelaterede temaer. Det er i denne forbindelse vigtigt at fastholde støtteloftet på 35 pct. af de
støtteberettigede redaktionelle udgifter.
Hvis der ikke kommer disse begrænsninger i, hvordan støtten beregnes, vil f.eks. dagblade og andre
omnibusmedier udover momsfordelen have et yderligere incitament til at øge deres aktiviteter på områder,
der traditionelt og med høj kvalitet er udført af magasiner og ugeblade.
Ugeblade og magasiner når en bred kreds af modtagere
Et af formålene med den nye mediestøtte er at sikre, at stØtten går til medier, der når ud til en bred kreds
af brugere. Ugeblade og magasiner lever i høj grad op til dette formål, da de når en meget bred kreds af
danskere, og for mange er det eneste trykte medie. Familleugeblade som Familieiournal og Ude og
Hjemme har et højere læsertal end feks. Berlingske og Politiken — og udviklingen de seneste år viser, at
nedgangen i læsertal er betydeligt større for de fleste dagblade end for ugebladene.
lndholdskriterier
Vi vil opfordre til, at det kommer til tydeligt at fremgå, at indholdskriterierne defineres så bredt som muligt,
og at forståelsen af, hvad der er “politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer”, bliver tolket meget
bredt og ikke ud fra, hvordan traditionelle medier dækker disse temaer. Vi vil advare imod, at politisk og
samfundsmæssigt alene forstås, som verden set fra Christiansborg. Ellers kan konsekvensen blive en ny
konkurrenceforvridning, hvor traditionelle dagblade favoriseres, mens magasiner og ugeblade, der belyser
et samfundsrelateret tema ud fra borgernes synsvinkel diskrimineres.
I den sammenhæng vil vi anbefale, at mediestøtteudvalgets formulering om, “at det redaktionelle stof skal
primært behandle politiske og samfundsrelaterede emner”, indgår i lovforslaget. Ideen med den
formulering var, at det afgørende er, at et medie for at få støtte skal behandle et eller flere emner primært
ud fra en politisk og samfundsrelateret vinkel og ikke behandle det på en fagnørdet måde. Vi har svært ved
at se, at netop den kulturelle vinkel skal indgå i et krav til alle støtteberettigede medier.
Det er netop ugeblade og magasiners evne til at anskueliggøre et tema ud fra den enkelte borgers
synspunkt og med historier om “almindelige mennesker”, der gør, at de kan nå en bredere læserkreds end
de traditionelle omnibusmedier.
Netportaler
Magasinerne supplerer i stadig højere grad de trykte medier med målrettede portaler på nettet. Vi finder,
at der i lovteksten og nogle af bemærkningerne fortsat tænkes i en medieverden, hvor omnibusmedier er
dominerende — og ikke i en tid, hvor den enkelte mediebruger selv sammensætter sit medieforbrug ved at
få informationer gennem mange kilder — typisk emnecentrerede portaler og nichemedier i trykt og digital
form — frem for fra omnibusaviser. Det er vores vurdering, at en stor del af originaljournalistikken fremover
vil komme fra nichemedier — og derfor er det afgørende, at der sker en ligestilling af omnibusmedier og
nichemedier.
I formålet med lovforslaget er anført, at målgruppen er trykte nyhedsmedier samt skrevne
internetbaserede nyhedsmedier. I lyset af det generelle Ønske om platformsneutralitet bør ordet skrevne
tages ud, da de internetbaserede medier åbner for anderledes brug af medieindhold fremover (nye
kombinationer af skrevne ord, levende billeder, still billeder mm.)
Medienævnet:
Det fremgår af lovforslaget og bemærkningerne hertil, at der overlades mange skøn til Medienævnet. Vi vil
opfordre til, at lovtekst og bemærkninger præciseres, så nævnet skal foretage færrest mulige subjektive
vurderinger, og medier ud fra Iovtekst og bemærkninger kan se, hvordan de skal opfylde betingelserne for
at få støtte.
Vi finder derfor, at det er vigtigt, at nævnet kommer til at rumme ekspertise om de forskellige dele af
medieverdenen — og at der derfor bliver repræsentanter for de forskellige medieformer.
Vi har valgt i dette høringssvar at lægge vægt på de punkter, som vi finder mest væsentlige i lovforslaget. Vi
står gerne til rådighed med ucibyggende bemærkninger. I så fald kan adm. direktør Pål Thore Krosby, Aller
Media, mail: krosby@aller.dk, adm. direktør Torsten Bjerre Rasmussen, Egmont Magasiner, mail:
tbr@egmontmagasiner.dk eller adm. direktør Michael Cordsen, Bonnier Publications, mail:
michael.cordsen@bonnier.dk kontaktes.
Med venlig hilsen
Pål Thore Krosby Torsten Bjerre Rasmussen Michael Cordsen
Aller Media Egmont Magasiner Bonnier Publications
Kulturstyrelsen
Att.: Chefkonsulent Inger Frydendahl
31. maj 2013
Høring vedr, forslag til lov om mediestøtte
Som udgiver for Danske Fagmedier er det stor tilfredshed, at jeg erfarer, at der 1. januar 2014 gennemføres
en reform at mediesttten, så den tager højde for den nye medievirkelighed og bliver en støtte til
redaktionelt indhold.
Det ser dog ud til, at der i lovteksten og nogle at bemærkningerne fortsat tænkes i en medieverden, hvor
omnibusmedier er dominerende — og ikke i en tid, hvor den enkelte mediebruger selv sammensætter sit
medieforbrug ved at få informationer gennem mange kilder — typisk emnecentrerede portaler og fagmedier
i trykt og digital form — frem for fra omnibusaviser.
Den ændrede mediebrug nødvendiggør endvidere, at man samtidig ændrer i indholds og
målgruppekriterier — ellers vil potentialet for omlægningens kulturelle effekt ikke blive indløst. Tværtimod
vil støttemidlernes positive bidrag til demokrati og samfundsudvikling blive udvandet. Jeg vil følgende
forsøge at redegøre nærmere derfor.
Nyheds- og vidensproduktion
Internationale erfaringer viser, at en stor del af originaljournafistikken fremover komme fra nichemedier.
Derfor mener jeg, er det afgørende, at der sker en højere grad af ligestilling af omnibusmedier og
fagmedier.
Omlægningen fra tryk til Internet har konsekvenser, som bør tænkes ind i loven
Når nyheder og oplysning tilegnes via netmedier medfører det, at mediebrugerne søger og navigerer mere
målrettet. Eksempelvis kulturelt stof, som tidligere blev sat i halen af nyheder mv. vil under de kår ikke
komme til sin samme ret. Derfor bliver det i højere grad nødvendigt, at det demokratiske stof tænkes
stærkere ind i selve den primære formidling. Eksempelvis i fagstof. Såfremt der ikke ændres i indholds og
målgruppekriterier vil omlægningen til Internet derfor medføre et lavere samfundsmæssigt udbytte for de
tildelte støttemidler.
Samfundsrelevant formidling
De faglige medier som gennem deres informationer til erhvervslivet om bLa. nye love, regler og cirkulærer,
praktikpladsordninger, udbud samt om beskæftigelsesfremmende tiltag i erhvervslivet bør imødekommes
med mediestøtte på lige fod med andre medier. Det er således ofte i fagmedierne, at politikerne har
mulighed for at komme til orde overfor arbejdsmarkedet, da målrettet og faglig indsigt har større vægt i
fagmedierne end sensationsjournalistik.
Politik, kultur og samfund bør ses i en bred sammenhæng
Det glæder os, at den nye lov vægter demokrati, politik og samfundsforhold højt. Der er i den forbindelse
ingen tvivl om, at de politiske og samfundsrelevante forhold har størst betydning for brugerne, når de
sættes ind i en sammenhæng, hvor de har betydning for brugernes hverdag. Det oplever vii høj grad, som
journalister ved Danske Fagmediers medier. Vi vil derfor opfordre til, at man betragter det politiske,
samfundsrelevante og kulturelle stof på en sådan måde, at et medie ikke afskæres for mediestøtte, fordi
det bringer politik, kultur og samfund ind i en for mediebrugeren relevant kontekst. Det vil derfor være
vores opfordring, at man bemærkningerne i relation til § 5 formulerer sig således, at det redaktionelle stof
skal behandle politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer i en bred sammenhæng. Og det ville
faktisk i forhold til konkurrenceevne og jobskabelse være relevant specifikt at nævne erhvervsstof som en
del af det politiske og samfundsrelevante stof.
Målgruppeorientering — smalle medier giver set i en sammenhæng netop den bredde dækning
Danske Fagmedier udgiver en stribe medier, som hver for sig synes målrettet bestemte branche. Der er dog
ingen tvivl om, at vi når en meget bred målgruppe af læsere, som ikke nødvendigvis har noget med de
pågældende brancher at gøre, men som alene på grund af vores journalistiske behandling af et stof får
politisk, kulturel og samfundsmæssige indsigt i stof— som gør dem til demokratiske medborgere. Samtidig
betyder vores portefølje, at vi dækker bredt, men netop rammer de enkelte bedre — også med det
tværgående generelle stof, som de ellers ikke ville læse.
Det er således vores opfordring, at man betragter § 5 stk.2. 3 på en sådan måde, at det ikke er mediets
navn og primære målgruppe, som afgør, om det kan få mediestøtte, men mediets samfundsmæssige
betydning.
Fagmediernes omstilling til lnternet er afhængig af offentlig støtte
Hos Danske Fagmedier udgiver vi Byggeriets Dagblad — Licitationen, MesterTidende, Motor-magasinet,
Transport Magasinet og Jern og Maskindustrien samt Nyhedsinformation. Alle medier, som bidrager til
såvel politisk, samfundsmæssig, kulturel og faglig indsigt. Såfremt vi skal kunne fortsætte vores virksomhed
vil vi dog som de øvrige medier være nødsaget til at foretage en omlægning fra trykte medier til net. Dette
skyldes både et Ønske om at følge den nye medievirkelighed og et ønske om mere miljørigtige medier.
Denne proces er dog omkostningsfuld, og annoncefinansieringen siver. Det vil derfor være afgørende, at
mediestøtten hjælper os til omstillingen.
Uafhængige fagmedier har behov for ligestilling med øvrige medier
Fagbladene har traditionelt set været støttet af faglige organisationer, og det har vinklen på indholdet i høj
grad båret præg af. Hos Danske Fagmedier udgiver vi uafhængige fagblade, vi er hverken knyttet til
fagbevægelsen eller private organisationer, ydermere holder vi vandtætte skodder mellem vores
annoncører og det redaktionelle indhold. Uafhængigheden er et must for os, for at kunne levere
troværdige historier til vores godt 140.000 læsere. I vores medier er det den gode historie, der kan oplyse
og berige læseren, som er i centrum, og denne redaktionelle prioritering er medvirkende til, at vore medier
dagligt citeres i den øvrige presse. Uden hverken støtte fra organisationer eller de annoncører, som ikke går
med over på Internettet, vil det desværre ikke være muligt for os at fortsætte vores udgivelser.
Vi håber meget, at ovenstående forhold vil blive taget i betragtning i forhold til lovens endelige udformning.
Med venlig hilsen
Nils Sjøberg
Udgiver for Danske Fagmedier
Danske Universiteter
• SIH(’S L]
Kulturstyrelsen
Att. Inger Frydendahi
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om mediestøtte
Danske Universiteter takker for ovennævnte, som er modtaget i høring fra Kultursty
relsen den 2. maj 2013.
Udkastet har været sendt i høring til Københavns Universitet, Aarhus Universitet,
Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske
Universitet, Copenhagen Business School og IT-Universitetet i KØbenhavn.
Danske Universiteter har ingen bemærkninger til udkastet.
Med venlig hilsen
Fiolstræde 44, 1, th.
1171 København K
Tlf. 33 36 98 05
Fax 33 3698 26
www. d kun. dk
28. maj 2013
J.nr. 2008-5230-02
NB
Dir. tlf 33 369809
nb@dkuni.dk
Susanne Bjerregaard
Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 30/5 2013
Kommentar til Forslag til lov om mediestøtte
Vi takker for muligheden for at kommentere loven ud fra vores baggrund — at sprede viden af kvalitet.
Generelt støtter vi lovens generelle hensigt om at sikre udgivelser af kvalitet, men synes dog, at én enkelt
erhvervsgruppe —journalister — er blevet fremhævet som støtteværdige, uden at andre aktører får samme
vilkår. Især tænker vi på de mange forskere, som flittigt skriver — vel at mærke uden at blive honoreret -
hvor loven mange steder angiver aflønning som et kriterium for støtte.
Vi ser især med stor bekymring på, at støtten til folkelige udgivelser, Bladpuljen, bliver nedgraderet med
henblik på en afvikling.
Specielt er det helt uforståeligt, at man ønsker at sætte en grænse på støtte ved 5.000 kr. Herved mister
følgende tidsskrifter støtte — som for flere kan betyde en dødsdom:
• Tenen, Dansk Tekstilhistorisk Forening
• Meddelelser om Konservering, Nordisk Konservatorforbund
• Mathilde, Dansk Matematisk Forening
• Birkerød Lokalhistorie, Birkerød Lokalhistoriske Forening
• Egebækken, Historisk Forening for Espergærde
• Busbladet, Bushistorisk Selskab
• Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, De Nordiske Kriminalistforeninger
• Hjejlen, Dansk Ornitologisk Forening
• Arbejderhistorie, Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie
• Sprog & Samfund, Modersmål-Selskabet
• Posthistorisk Tidsskrift, Posthistorisk Selska b
• Krigshistorisk Tidsskrift, Det Militære Læseselskab
• Flyvehistorisk Tidsskrift, Dansk Flyvehistorisk Forening
• Bavnen, Værløseegnens Historiske Forening
• Tidsskrift for Arbejdsliv, Center for Studier i Arbejdsliv
• Færgefarten, Dansk Færgehistorisk Selskab
• Bionyt, Foreningen af Yngre Biologer
Vi fatter ganske enkelt ikke, at til eksempel Inges Kattehjem kan modtage støtte, mens ovenstående
tidsskrifter —af langt højere kvalitet — ikke mere skal have støtte.
Vi vil samtidig gøre opmærksom på en formulering i loven, som allerede ved den gældende lov forhindrer
nogle at Danmarks højst kvalificerede tidsskrifter i at få støtte. Det er formuleringen “professionelle forlag”,
som udelukker foreninger, som — efter støtteudvalgets mening — er professionelle forlag. Det kan til
eksempel udelukke tidsskriftet Unge Pædagoger, som drives af en forening, hvor foreningen har
almindelige foreningsaktivitet med faglige møder m.v. og som drives af frivillige — der er således ingen
fuldtids medarbejder til at stå for tidsskriftet. Derimod mener udvalget ikke, at Dansk Golf udgives at et
professionelt forlag, selvom tidsskriftet har mange heltidsansatte journalister, grafikere og sælgere, og hvor
foreningen Dansk Golf Union selv har et meget stort sekretariat med fuldtids ansatte.
Endelig vil vi gøre opmærksom på, at lovens kriterium for støtte “Redaktionelle omkostninger” er en
uheldig bestemmelse for at måle en redaktionel indsats, da den lige præcis kan forhindre landets største
specialister i at publicere og få støtte. Det er ganske givet en skjult støtte til journalisterhvervet. Der gives
ganske vist en dispensationsmulighed ved bidragsydere “i jævnligt i kontakt” med udgiveren, men med
denne formulering forhindres udgivelse af publikationer af suverænt højeste kvalitet, når man ikke kan
basere udgivelse på de højeste autoriteter på området, men skal benytte sig af personer, som ikke kan
være specialister, når de således jævnligt skal bidrage. Altså — med det foreslåede vil landets bedste
forskere ikke kunne bidrage med stof om deres ekspertområde; kun all-round forfattere (= journalister) vil
kunne få støtte.
Med venlig hilsen
For Foreningen af Danske VidenskabsredaktØrer
Jørgen Burchardt
Nyborgvej 13, 5750 Ringe
62 62 36 17 jorgen.burchardt (at) mail.dk
www.videnssamfu ndet.d k
Kulturstyrelsen
H. C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Sendt til: ifrku1turstyrel sen.dk
DATATI LSYN ET
23. maj 2013 Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om niediestotte
Datatisynet
Borgergade 28, 5.
1300 KøbenhavnK
CVR-nr. 11-88-37-29
Teleton 3319 3200
Fax 3319 3218
E-maU
dt@datafflsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2013-112-0202
Sagsbehandler
Hanne Hølmark
Direkte 3319 3215
Ved e-mail af 13. maj 2013 har Kulturstyrelsen anmodet om Datatilsynets
bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Datatilsynet forudsætter imidlertid, at persondatalovens bestemmelser vil bli
ve iagttaget i forbindelse med en eventuel behandling afpersonoplysninger.
For god ordens skyld skal Datatilsynet bemærke, at eventuelle bestemmelser
om behandling af personoplysninger i bekendtgørelser, cirkulærer eller lig
nende generelle retsforskrifter ikke må fravige persondataloven. Fravigelse af
persondataloven kan således kun ske ved lov, og det skal i den forbindelse
fremgå af lovforslaget, at der tilsigtes en fravigelse afpersondataloven.
Datatilsynet skal endvidere bemærke, at det følger afpersondatalovens § 57,
at der ved udarbejdelse afbekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle
retsforskrifter, der har betydning for beskyttelsen afprivatlivet i forbindelse
med behandling af oplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets lovafdeling.
Med venlig hilsen
Hanne Høimark
ITEK
28.maj2ol3
Kulturstyrelsen Danish I CT and Electronics Federation
e—m ail: ifr@kulturstyrelsen.dk
Horing over lov om Mediestotte
Kulturstyrelsen har den 2. maj 2013 iværksat en høring over forslag til lov om mc
diestøtte.
DI ITEK takker for invitationen til at afgive høringssvar.
DI ITEK finder det vigtigt og konstruktivt, at regeringen vil sikre en tidssvarende
offentlig mediestøtte. DI ITEK hilser derfor den platformsneutrale model for of
fentlig mediestøtte velkommen. Det er vigtigt, at mediestøtten er fleksibel og frem
synet. Derfor skal den også kunne tilpasses i takt med, at danskernes forbrugsmøn
stre fortsat ændrer sig og nye informations- og kommunikationsplatforme opstår.
Det er desuden vigtigt, at en ny støtteordning udformes, så konkurrenceforvridnin
gen i den danske mediestøtte fjernes.
I den forbindelse er det beklageligt, at konkurrenceforvridningen på momsområdet
ikke er berørt i den politiske aftale om mediestøtten. Momsforskellen stiller maga
sinerne dårligere i konkurrencen med de magasinlignende udgivelser, som er en del
af især de landsdækkende dagblade.
I den forbindelse bør der blandt andet findes inspiration i Sverige, Tyskland, Hol
land, Finland og Storbritannien der alle har fælles mediemoms, der er ens for både
dagblade og magasiner.
Så meget desto mere afgørende er det, at den nye støtteordning ikke fører til øget
konkurrenceforvridning på mediemarkedet. Det er for eksempel væsentligt, at en
portal fra et af magasinhusene får samme støttevilkår, som en portal, der er en del
af et stort omnibusmedie. Derfor skal et nichemedie kunne få støtte på lige fod med
omnibusmediernes enkelte portaler — da de konkurrerer om de samme brugere og
kriterierne skal dermed være objektive.
Et af formålene med den nye mediestøtte er at sikre, at støtten går til medier, der
når ud til en bred kreds af brugere. Ugeblade og magasiner lever i høj grad op til
dette formål, da de når en meget bred kreds af danskere, og for mange er det eneste
trykte medie. Det er derfor vigtigt, at det kommer til tydeligt at fremgå, at ind
holdskriterierne defineres så bredt som muligt, og at forståelsen af, hvad der er
“politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer”, bliver tolket meget bredt og
ikke ud fra, hvordan traditionelle medier dækker disse temaer. Ellers kan konse
kvensen blive en ny konkurrenceforvridning.
Postadresse/Postal address Besagsadresser/Visiting addresses
1187 i<ebenhavn V (45) 3377 3377 tekdi.dk H.C. Andersens Boulevard 18 Sundkrogskaj 20
Danmark itek.di.dk Kebenhavn V Kebonhavn ø CvR: 16077693
Magasinerne supplerer i stadig højere grad de trykte medier med målrettede porta
ler pä nettet. Det er derfor beklageligt, at lovteksten og nogle af bemærkningerne
ikke i tilstrækkelig grad afspejler en tid, hvor den enkelte mediebruger selv sam
mensætter sit medieforbrug — typisk emnecentrerede portaler og nichernedier i
trykt og digital form frem for fra omnibusaviser. Derfor er det vigtigt, at der sker en
ligestilling af omnibusmedier og nichernedier.
I formålet med lovforslaget er anført, at målgruppen er trykte nyhedsmedier samt
skrevne internetbaserede nyhedsmedier. I lyset af det generelle ønske om plat
formsneutralitet bør ordet “skrevne” tages ud, da de internetbaserede medier åbner
for anderledes brug af medieindhold fremover (nye kombinationer af skrevne ord,
levende billeder, still billeder mm.)
DI ITEK står naturligvis til rådighed vedr. uddybning af ovennævnte.
Med venlig hilsen
Tom Togsverd
Direktør
DI ITEK
København d, 06-05-2013
Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Alle 2
Att. Lene Gelting
e-mail: ifr@kulturstyrelsen.dk
Bemærkning til udkast til forslag til lov om mediestøtte
Kulturstyrelsen har ved mail af 02.05.13 bedt om bl.a. DILEMs input vedr. Udkast til forslag til lov
om mediestøtte.
DILEM har haft Styrelsens brev mm. til høring i vor bestyrelse. Vi mener desværre ikke at vort
bagland og vore medlemmer berøres af denne nye lov.
Generelt input:
DILEM mener nemlig at netop vore medlemmer og de medier vore medlemmer
repræsenterer, burde kunne modtage flere af disse midler. Vi mener at netop vore
medlemmer står for oplysning af borgerne om rettigheder og pligter, at netop vore
medlemmer er garant for seriøs public access og public service.
Specifikt input vedr, dette brev.
1. DILEM glæder sig over at regler for dagblade og lignende, nu udvides til også at
omfatte internettet og vi tror at vore medlemmer, hvis de fik samme muligheder, ville
kunne spille en endnu større område end i dag på medieområdet.
Med disse input stiller DILEM sig gerne til rådighed for at fremme samarbejdet mellem puljen og
vore medlemmer.
Med venlig hilsen
i v.
Daglig leder
2291 2574
Formand: Alex Heick. Tonemestervej 9, 2400 Kbh. NV - alexheick@dadlnet.dk
Sekretariatschef: Mogens Videbæk — mv@kulturcenter.dk
Sekretariat:
Drejervej 17.3. 2400 København NV, tlf. 22 91 25 74
København d. 06-05-2013
Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Alle 2
e-mail: fr@kulturstyrelsen.dk
DILEMs kommentar til udkast til forslag til lov om mediestøtte
Kulturstyrelsen har ved mail af 02.05.13 bedt om bl.a. DILEMs input vedrørende det
fremlagte udkast til forslag til lov om mediestøtte.
DILEM har haft Styrelsens brev m.m. til høring i vor bestyrelse.
Vi finder grundlæggende ikke, at vort bagland og vore medlemmer berøres af denne nye
lov.
DILEM glæder sig dog over, at regler for dagblade og lignende nu udvides til også at
omfatte i nternettet.
I den forbindelse mener vi, at også vore medlemmer, - de lokale radio- og TV stationer-,
burde kunne komme i betragtning til at modtage sådanne midler.
Netop vore medlemmer opfylder nemlig alle kriterier om oplysning af borgerne, public
service og tilbud om public access.
Skulle det ønskes, stiller DILEM sig gerne til rådighed for at fremme samarbejdet mellem
puljen og vore medlemmer.
Med venlig hilsen
/ / /
Daglig leder
2291 2574
Formand: Alex Heick. Tonemestervej 9, 2400 Kbh. NV - alexheick@dadlnet.dk
Sekretariatschef: Mogens Videbæk — mv@kulturcenter.dk
Sekretariat:
Drejervej 17.3. 2400 København NV, tlf. 22912574
Page i of I
Gitte Østergaard
Fra: Inger Frydendahi
Sendt: 30. maj 2013 10:48
Til: Gitte Østergaard
Emne: Fwd: Høringssvar fra dknyt.dk
Vedhæftede filer: horingssvar2.docx; ATT41 71 675.htm
Sendt fra min iPad
Start på videresendt besked:
Fra: Claus Theilgaard <cl ausdknyt . dk>
Dato: 30. maj 2013 09.21.29 CEST
Til: ifrkulturstyrelsen.dk
Emne: Horingssvar fra iytçik
Til Ingen Frydendahi
Vedlagt et lille høringssvar til Lov om rnediestøttc.
Vi kan tilsutte os høringssvaret fra Specialinedierne, men er blevet opmærksom på en
skrivefeji i omsætningen af stemmeafiale til lovforslag, som vi håber vil blive rettet.
30-05-2013
TilChefkonsulent
IngerFrydendahl
Kulturstyrelsen
Svaneke den 27/5-2013
Fejl itekstom Forslagtil lovom mediestøtte
Tak for muligheden for at afgivehøringssvaromfremtidensmediestøtte.
Pådknytnoterervios med tilfredshed, at mediestøttenomlæggesfrastøttetil distribution
tilredaktionelstøtte. Omvendt finder videtbeklageligt, at fritståendenetmedier, somdknyt,
ikkeligestilles med dagbladenemomsmæssigt.
I 2001 fikdknyt, der varverdensførstenetavis med betaitjournalistiskindhold,
afSkatunderkendt en tidligeretildeltmomsfritagelse.
De flestevarogerenigeom, at nulmomssenerstærktkonkurrenceforvridende. Deter da
ogsåbegrundelsen forden
kommendesuplementsordningentilinternetbaseredenyhedsmedier.
I stemmeaftalenomfremtidensmed estøtteaf den 18/1 201 3erdetspecificeret, at
ordningenaleneskalkunnesøgesafnetmedier, der IKKE erejetaf en momsfritagetavis.
Se:
http://kum.d k/Documents/Kulturpolitik/medjer/Medieaftalen/Mediestøtte%20201 3/Stemmea
ftale%20-%2oFremtidig%2omodel%2ofor%2ofordeling%2Oaf%2omediestøtte. pdf
Præciseringenkomefter en henvendelsefrad knyt. I forslagtillovommediestøtte
stårimidlertid, at puljen kun kansøgesafnetmedier, der ikkehartilknytningtil en tryktavis.
Ændringenbetyder, at dknytikkekansøgepuljenogdermedopnåkompensationfor
momsuligheden.
Baggrundener, at
dknytharovertagetavisenKommunenogdermedbliverdiskvalificeretsomansøgerfrapuljen —
ifølge den nyetekst I Lovomfremtidfensmediestøtteaf den I maj 2013, der
altsåikkefølgerstemmeaftalenommed iestøtte.
Vi gårselvfølgeligudfra, at der er tale om en fejlogopfordrertil, at tekstenrettes,
sådknytfåradgangtilpuljen. Dettekanskeved at ænd reteksten, så den præciserer, at
puljenikkekansøgesafnetmedier, der ejetafde subsidieredemediehuse — I lighed med
stemmeaftalen.
Hvis dknyt afskæres fra adgang til suplementsordningen, vil dknyt sandsynligvis komme
under et alvorligt pres fra subsidierede konkurrenter — hvilket formentligt vil være i strid
med EU’s konkurrenceregler.
Jeg vil derfor foreslâ følgende ændring af teksten:
§ 6. stk 2.
“Skrevne internetbaserede nyhedsmedier, som ikke har samme ejer eller udgiver som et
andet nyhedsmedie, der direkte eller indirekte
Ændres til:
“Skrevne internetbaserede nyhedsmedier, som ikke er ejet af et andet nyhedsmedie, der
direkte eller indirekte
Med venlig hilsen
Claus G. Theilgaard
Udgiver
dknyt
Page i of3
Gitte Østergaard
Fra: Inger Frydendahi
Sendt: 30. maj 2013 10:46
Til: Gitte Østergaard
Emne: Fwd: VS: Høring af udkast til forslag til lov om mediestøtte
Sendt fra min iPad
Start på videresendt besked:
Fra: “Bo Wiberg DR Jura, Politik og Strategi” <j3QWI(Jdr.ç1lç>
Dato: 30. maj 2013 10.41 .27 CEST
Til: “ifr@ku1turstyrelsen.dk” <irkultuustyrelsen.dk>
Cc: Journalen [FÆLLESPOSTKASSE] <Journalen@adr.dk>, “Caroline Reiler DR
Jura, Politik og Strategi” <cAREi4r.dk>
Emne: VS: Høring af udkast til forslag til lov om mediestøtte
Kære Inger Frydendahi
DR har modtaget udkast til forslag til lov om mediestøtte. DR har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Bo Wiberg
Bo Wiberg
Chefkonsulent, DR Jura, Politik og Strategi
DR
DR Byen
Emil Holms Kanal 20, opg. 3-4
DK-0999 København C
T ±45 3520 3040
D +45 3520 8030
M ±45 2854 8030
bowi@dr.dk
www.dr.dk
Fra: Søren F. Jensen [maiito:sfj@kuiturstyrelsen.dkj
Sendt: 2. maj 2013 13:56
Til: hd@sblk; bb viitQfk; hbibybdçtk; çtgçdsseideisjiçprn;
smftndjççm,ç1k; agenda@da.dk; Info - Akademiraadet; atvmail@atv.dk; çaçk;
infç@aDer,dk; mne mnestyçik; rJtinget,iç;
a ayJsnk; d© La t:Qmmnft.çIk; mlp_QiritLQm;
j@sepdntmeda,cçm; JncberJinskernediaik; b©bf.dk; rpgensyroskildebib.dk;
bkf©bkf,dk; Aviser og Blade, Kulturstyrelsen; bQnnierpubliçatigns©b.Qnnier.dk;
bfu@fu,dk;
mdaktionjdigitset1ngenk; btebte.dk;
ncrn; rnbrndk; wçana.LdigitLdiç; çbknatikr,dk;
riçwçliç; çQp n@çqpydarIç; dsnk;
inhiitiQneJ1çik; Aviser og Blade, Kulturstyrelsen; Aviser og Blade, Kulturstyrelsen;
dm@dagnsrriedidn.dk; dbf@dbl.dk; dbdb.dk; bbidbbdk; df@sttsbibliotejçet,çIk;
dif@dif.dk; lokaimedia@ammulti.dk; kQntakt©danrnarykstraad.dk; w©annoncoerdk;
30-05-2013
i
Erik Nordahi Svendsen
Kochsvej 11 st ty. DK 1812 Frederiksberg C .Tlf 33 24 85 68. Mobil 30 46 10 90
27. maj 2013
Til Kulturstyrelsen
Att. Inger Frydendahi
HØringssvar vedr, lovforslag om med iestøtte
Jeg takker for det tilsendte lovforslag med bemærkninger. Det giver mig anledning til at kommentere tre
forhold, der for mig at se er af principiel interesse.
1) Ikke støtte til radio ellertv på nettet
Der gives kun støtte til “skrevne internetmedier”, hvorved forstås “internetbaserede nyhedsmedier, der
primært består af tekstindhold, mens billeder og lyd, evt, i form af videoindslag, alene understØtter
tekstindholdet. Billeder og lyd kan ikke i sig selv udgøre det indhold, der er en af forudsætningerne for at
opnå tilskud i henhold til denne lov” (Bem. til § i, stk. 1)
Forslaget giver ikke noget argument for denne begrænsning af støtte til internetmedier med
nyhedskarakter, hvis nyhederne formidles audiovisuelt — som de gøres af DR. Begrænsningen er i sig selv
stik imod princippet om platformsneutralitet, som både er vigtigt i udredningen af mediestøtten og i DR’s
public service kontrakt. Begrænsningen indfører en asymmetri mellem de private medier (dagblade,
fritstående radioer etc.) og DR. DR må gerne/skal lave ren tekst på internettet, men de andre må ikke få
støtte til at lave ren lyd eller billede på nettet. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovens
formål, at “Lovforslaget vedrører ikke medievirksomheder, der er omfattet af radio- og fjernsynsloven.”
Denne afgrænsning vedrører imidlertid ikke radio-programmer, som er rene net-medier, idet disse netop
ikke omfattes af radio- og fjernsynsloven. TV-tjenester på nettet kan efter omstændighederne være
omfattet, men denne forskelsbehandling mellem radio- og tv-tjenester virker ikke begrundet.
Begrænsningen må iøvrigt antages at føre til administrative afgørelser på grænsen til det vilkårlige: Hvornår
understøtter et videoindslag kun tekstindholdet, og hvornår udgør det selv et støtteværdigt indhold? Selve
opstillingen af denne afgrænsning viser for mig, at den ikke er saglig begrundet eller relevant.
2) Journalistisk egenproduktion behøver ikke være politik, samfund eller kultur
1/6 selvstændigt journalistisk arbejde ( 5, stk. 2, nr. 8). Det kan være fornuftigt at fastsætte et absolut
minimumskrav for egenproduktionen, således at en relativ udvidelse af det redaktionelle stof— fx. på grund
af faldende annoncer — ikke i sig selv vil kræve mere egenproduktion. Men som det fremstår, er alle artikler
lige gode som egenproduktion. Hvis egenproduktionen skal bidrage til mangfoldigheden, jf. formålet i § 2, i
de stoftyper, der kræves for at få støtte, nemlig politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer ( 5, stk.
2
2 nr. 7), bør egenproduktionen ligge indenfor disse temaer. Den foreslåede formulering inviterer til, at et
lokalt blad selv skriver 1/6 eller meget mere af bladet med fødselsdage, nye forretninger, sommervejret
osv, som egenproduktion og modtager bureaustof vedr. national eller global politik, samfund og kultur.
Dette øger ikke mangfo(digheden i den lokale debat om politik, samfund eller kultur!
3) Forslaget udbreder kravet om alsidighed til dagbladene m.v.
Forslagets § 2: “Formålet med loven er at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder etc...”
Begrebet om alsidighed har hidtil kun været kendt som et public service krav i Radio- og fjernsynsloven og
har dermed en historisk betydning, som indebærer, at alle relevante parter i en sag skal gives lejlighed til at
medvirke eller blive behandlet. Det er naturligvis tæt på et almindeligt begreb om journalistisk balance,
men som lovkrav bør det ikke udbredes til at gælde for f.eks. dagbladene, der har ret til at være lige så
ensidige, de vil, hvis de ønsker det. Derfor antager jeg, at betydningen af”alsidigt” i denne lov om
mediestøtte kun skal forstås som en henvisning til kravet i § 5, stk. 2 nr. 7 om, at mediet emnemæssigt skal
indeholde både politiske, samfundsrelaterede og kulturelle emner. Hvis det er betydningen, bør det fremgå
klart af bemærkningerne.
Det er mindre problematisk at nævne mangfoldigheden i formålsparagraffen, idet der herved antageligt
netop forstås, at de enkelte medier repræsenterer forskellige holdninger, vinkler osv.
Med venlig hilsen
Erik Nordahl Svendsen
Konsulent, cand.scient.pol.
Kulturstyrelsen
Chefkonsulent
Att.
Inge Frydendahi
Svar vedr. høring om forslag til lov om mediestøtte
Lovforslaget om mediestøtte skal sikre støttekroner til en ganske lang Dato:
række at trykte og internetbaserede medier. Medier, der helt eller for- 3OO5.2O13
trinsvist ejes af arbejdsmarkedets parter, forbigs dog — uden nogen
rimelig årsag.
FOAs og Fagbladet FOAs kommentar til lovforslaget knytter sig derfor
til § 5 stk.3, Ejerskabskriteriet, der betyder, at medier, hvor 2/3 el
ler mere ejes af en arbejdstager-, arbejdsgiver- eller brancheorganisa
tion, udelukkes fra støtte.
Vi mener, at ejerskabskriteriet bør bortfalde. Kriteriet sikrer ikke, at
mediestøtten efter hensigten gives til uafhængig og kritisk journalistik,
som ruster danskerne til at deltage i samfundsdebatten. Kriteriet sikrer
ikke et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder.
Ejerskabskriteriet rammer for tilfældigt og er direkte diskriminerende
over for visse medier og deres læsere. Et fagblad som Fagbladet FOA
kan ikke stemples som arbejdstagerorganisationen FOAs talerør. Bladet
redigeres ud fra journalistiske kriterier og har en journalistisk ansvars
havende chefredaktør. Der er tale om et troværdigt fagblad, der giver
læserne vigtig viden om væsentlige samfundsemner inden for fx vel
færd, arbejdsmarked, social og sundhed, politik og lovgivning.
Ejerskabskriteriets udelukkelse af en række fagmedier fra støtte er der
for et reelt svigt af visse dele af befolkningen. For et stort antal kortud
dannede og lavtlønnede danskere er fagbladene p print og web lødige
kilder til viden om bredere samfundsforhold. En del danskere læser ik
ke længere om disse emner i dagbladene, men holder sig orienteret via
en kombination af elektroniske medier og fagblade.
En lang række fagblade publicerer historier, som citeres at og sætter
dagsorden i den øvrige presse. Mange af disse historier udmærker sig
ved, at de er blevet til, fordi redaktionen kombinerer fagkendskab og
ekspertviden med god journalistik. Hvorfor man ønsker at gøre livet FOA
sværere for disse nødvendige historier, som ellers ville blive overset af 5gs P’ads 1-3
o KobenhanV
de øvrige medier, forbliver en gade.
Ejerskabskriteriet skaber desuden et usundt og skævt konkurrencefor-
hold mellem støttede og ikke-støttede medier, der udgives til de sam
me mlgrupper, og som ønsker at tiltrække de samme medarbejdere Kontor. 5301-0476807
og annoncører.
Der har fra politisk hold været argumenteret med, at ejerskabskriteriet aafaa.dk
primært bibeholdes p grund at de begrænsede støttemidler. Medie
-2-
støttens Øvrige kriterier kan dog udmærket sikre en udelukkelse af me
dier, der udgives til en for snæver kreds af brugere, eller som ikke
formår at behandle samfundsrelaterede, politiske og kulturelle emner.
Et bortfald af ejerskabskriteriet ville derfor næppe lægge beslag p en
meget stor andel af den samlede mediestøtte.
Med venlig hilsen
Dennis Kristensen
Forbundsformand
FOA
Page i of 3
Inger Frydendahi
Fra: Anna Maria Gunilla Svendsen (KFST) [amgs©kfst.dk} på vegne af 1 - KFST
Forbrugerombudsmanden (KFST) [FORBRUGEROMBUDSMANDEN@kfst.dk]
Sendt: 16. maj 2013 11:28
Til: Inger Frydendahi
Emne: SV: Høring af udkast til forslag til lov om mediestøtte
i.nr 13/05878
Til Kulturstyrelsen
Idet vi henviser til deres e-mail af 03-05-2013 skal vi herved meddele, at udkast til forslag til lov om
mediestØtte ikke giver Forbrugerombudsmanden anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
P Forbrugerombucfmndens vegne
Gunilla Svendsen
Sekretær
Direkte tlf.: 41 71 5095
E—mail: ni•:i:t.d
Carl .u l)h n Vej 35
2500 Vilbv
‘lIf. -45 4171 5151
Fra: Søren F. Jensen [mailto:sfj©kulturstyrelsen.dk]
Sendt: 3. maj 2013 13:48
Til: i - KEST Forbrugerombudsmanden (KFST)
Emne: VS: Høring af udkast til forslag til lov om mediestøtte
Beklageligvis har jeres mail været behæftet med en fejl.
Derfor fremsendes vedhæftede på ny
Med venlig hilsen
STYRELSEN
Søren F. Jensen
Juridisk konsulent
Center for BbFiotek og Medier
Kulturstyrelsen
Danish Agency [or Culture
I-I. C. crran Boulevard 2
1553 Kobe:ha. V
T. +45 3373 3373 / +45 3373 3327
M. +45 3373 3327
ftyreJserik
wwttrienAis
16-05-2013


FORBRUGERRÅDET
Kulturstyrel sen
Att. chefkonsulenl Inge Frydenclahi
i fr(aku Iturstyrelscn.dk
22. maj 2013
Høringssvar vedrørende forslag til lov om mediestotte
Dok. 135003/cid
Kulturstyrelsen har ved e-mail af 3. maj 2013 sendt udkast til forslag til lov om
mediestotte i høring.
ForbrugelTiidets magasiner Tænk og Tænk Penge er en del af interessenetværket
Specialmedierne under Danske Medier, og vi er meget enige i høringssvaret fra
Specialrnedicrne.
Men Tænk og Tænk Penge har også en række ganske særlige forhold, som gør, at
vi finder anledning til at lave et selvstændigt høringssvar også.
Tænks hovedformål er at formidle test samt uafhængig og kritisk forbrugeijourna
listik til medlemmer og samfundet generelt. Tænk læses hver måned af over
400.000 danskere og udkommer i ca. 70.000 eksemplarer.
Hvis Forbrugerrådet mister sin mediestøtte, vil det underminere muligheden for, at
vi også i fremtiden i Danmark kan have et blad, der publicerer uafhængige test
ledsaget af kritisk, uafhængig og undersøgende forbrugerjournalistik med stor sam
fundsbetydning. Det vil betyde markant ringere forbrugerjournalistik i Danmark.
Vi har da også forstået, at Tænk blev direkte nævnt under forhandlingerne om me
diestøtten som et eksempel på et blad, som fortsat skulle kunne støttes.
Forbrugerrådet er derfor stærkt betænkelige ved særligt to forhold i den nye lov om
mediestøtte, der — så vidt vi kan tolke det — kan betyde, at der kan stilles spørgs
målstegn ved Forbrugerrådets muligheder for at få produktionsstotte til produktio
nen af Tænk:
1. Mediet skal have en ansvarshavende redaktør og minimum tre lønnede re
daktionelle medarbejdere
Ad 1. Grundet medlemstilbagegang var Forbrugerrådet nødsaget til at outsource
produktionen af Tænk og Tænk Penge i oktober 2012 Til Forlaget Benjamin AIS.
Bladets eksistens har således i forvejen været truet, og et bortfald af mediestøtte (i
fonu af produktionsstøtte) vil derfor kunne blive fatal.
Fiolstræde 17
Forbrugerrådet har i dag internt en chefredaktør, en testchef samt syv testmedar-
bejdere og et par studenter ansat, som alle fuldtids arbejder med Tænk og Tænk DK-iO.7 Kbri,avn
Penge. Vores researchere og testmedarbejdere er afgørende for at sikre en helt unik Tlf. (-45] 7741 7741
kvalitet af vores indhold i medierne. Derudover har Forlaget Benjamin AIS, som F3x (-45] 7741 7742
Malt br fhr.dK
Web www.fbr.dk
Udqbi&r Gf TIZNK 1/2
Kulturudvalget 2013-14
L 20 Bilag 1
Offentligt
producerer magasinerne, to redaktionschefer og to art dircctors (layoutcrc) ansat
fuldtids med produktion af vores to magasiner som eneste arbejdsopgave. Ifølge
vor opfattelse bør alle disse regnes som fuldtids redaktionelle medarbejdere.
Forbrugerrådet skal derfor opfordre til, at det præciseres, enten i selve lovteksten
eller i lovbemærkningerne, at kravene til redaktionel bernanding skal forstås såle
des, at. også den nævnte situation er omfattet. Det kan ske enten ved at tydeliggøre,
at også researchrnedarbejdere, der er beskæftiget på fuld tid med at levere stof til
udgivelsen, skal medregnes. Eller ved at det fremgår, at alle medarbejdere medreg
nes, der er fuldticis ansat med den eneste opgave til at levere stof til bladet, også
selvom deres ansættelsesforhold er outsourcet.
2. 5 stk. 5. 7: Det redaktionelle stofskal primært behandle politiske, sam
fundsrelaterede og kulturelle temaer.
Ad. 2. Tænk og Tænk Penge behandler i høj grad politiske og samfundsrelaterede
enmer, men ingen af vores magasiner behandler i sagens natur kulturelle emner —
udover i den brede betydning af dette ord, der også omfatter dagligliv, herunder
vores forbrug og forbrugsmønster.
Vi har svært ved at se, hvorfor den kulturelle vinkel skal indgå i et krav til, om
Tænk og Tænk Penge vil være støtteberettiget. Rigidt fortolket vil det kunne med
føre, at vi — til trods for, at vi beriger den danske debat med både politiske og sam
fundsmæssige vinkler på forbrugerstoffet — afskæres fra at få støtte. Det er uhen
sigtsmæssigt, at støtteordningen på denne måde kan få indflydelse på stofvalget i et
publicistisk medie.
Vi skal derfor opfordre til, at det enten kommer til at fremgå af lovbemærkninger
ne, at ordet kultur skal Ibrstås i sin brede betydning, eller — mere nærliggende — at
der tilføjes et “eller” til lovteksten, således, at bestemmelsen kommer til at lyde:
“Det redaktionelle stof skal primært behandle politiske, samfundsrelaterede
og/eller kulturelle temaer”
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe Claus Dithmer
Kst. direktør Kornmunikationschef
Chefredaktør Tænk og Tænk Penge
2/2
29. maj 2013
Til Kulturstyrelsen
Att. Inger Frydendahl
Ivlail: ifrkulturstyrelsen.dk
Horingssvar vedrørende Forslag til Lov om mediestøtte
Jeg takker for det tilsendte lovforslag med bemærkninger. Det giver mig anledning til at
kommentere to forhold af principiel betydning.
Medienævnets skonsbefojelse i forhold til projekter
I bemærkningen til § 2 nævnes først, at det er “produktion af indholdet i et nyhedsmedie,
der er afgørende for, om mediet kan opnå tilskud i medfør af denne lov”. Ifølge § 13 stk.
i er det Medienævnet, som på baggrund af en ansøgning beslutte at yde støtte. Formålet
med loven er ifølge § 2 “at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af
samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati
og den demokratiske debat i Danmark”.
Medienævnet skal vurdere de indkomne ansøgninger om projektstøtte i forhold til
ibrmålet. I bemærkningerne til § 2 står der, at Medienævnet “bla. [skal] lægge vægt på
relevante parametre som antallet af nyhedsmedier på markedet og forskellene mellem
nyhedsmedierne eksempelvis i relation til holdninger, emnemæssigt fokus og
freinstillingsfonn” [jeg fremhæver].
Hvis antallet af nyhedsmedier på markedet skal indgå, må det medføre, at visse projekter
om at oprette nye, selvstændige nyhedsmedier kan udelukkes, fordi der allerede findes et
medie med tilsvarende holdninger på markedet. En sådan indskrænkning synes ikke at
kunne forenes med, at formålet også er at fremme et mangfoldigt udbud af nyheder. Her
er to vanskeligheder, som gør Medienævnets afgørelse vilkårlig. Hvad skal forstås med
“et alsidigt udbud”? Og hvad skal forstås ved “et mangfoldigt udbud”?
Vilkårligheden i Medienævnets afgørelser øges, når det heller ikke er præciseret hvad
“bl.a.” dækker over, dvs, hvilke andre parametre, der kan indgå. Det samme gælder ordet
“eksempelvis”, der heller ikke har et klart indhold. Endvidere savnes kriterier for,
hvordan et mediets holdning skal fastlægges.
Helt principielt må jeg anholde, at mediets holdninger i det hele taget kan indgå i
bedømmelsen af, om et medieprojekt i denne sammenhæng kan få statsstøtte. Statsstøtte
til de trykte medier (og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier) gives for at f en
mangfoldighed af selvstændige medier, ildce for at få medier med et bestemt indhold.
Statens støtte til medier med et bestemt indhold gives til public service-medier, der har en
forpligtelse til at levere et alsidigt indhold af kvalitet. De trykte medier må være så
ensidige, de vil, og det bør ikke spille nogen rolle hvor mange medier evt. med samme
holdninger, der er på et givet marked, når mulighed for statsstøtten skal vurderes.
Hvis Medienævnet skal træffe afgørelser ud fra skøn, bør skønskriterierne gøres tydelige
for at undgå vilkårligheder og for, at det bliver muligt for tredjemand at vurdere
lødigheden. Bestemmelsen om antallet af medier på et givet marked bør fjernes, og
vurdering af hvilken holdning, et medie udtrykker, bør ligeledes udgå.
Mindst 50% redaktionelt indhold
§ 5, stk. 2, litra 6 kræver, at mindst halvdelen af indholdet skal være redaktionelt stof. Det
gentages i bemærkningerne.
I forhold til lovforslagets formål — “at fremme et alsidigt og rnangfoldigt udbud af
nyheder [...]“ — forekommer dette ikke rimeligt, og det er unodigt diskriminerende. Målet
er at skabe et større udbud af nyheder, og støtten gives til produktion af redaktionelt
indhold. Hvorvidt det pågældende medie er mere eller mindre i stand til at sælge
annoncer, angår ikke opfyldelse af forslagets formål. Bestemmelsen bør tages ud af
lovforslaget.
Med venlig hilsen
Professor
Frands Mortensen,
Institut for æstetik og kommunikation - Medievidenskab,
Aarhus Universitet,
Helsingforsgade 14,
8200 Aarhus N.
Telefon 8716 1963
Mobil28992558
E-mail: finorten@imv.au.dk
HE:1gavEj 26
Dato: 30.5.2013 5230 Odcr1sE
Tei 63 12 70
Fax 63 12 70
Kulturstyrelsen
CVR 1510 853:
Att.: Inger Frydendahl
E-nai1 ya3a
iftäkuIturstyrelsen.dk
www. ga. dk
Grafisk Arbejdsgiverforenings høringsvar til forslag til lov om mediestøtte
Grafisk Arbejdsgiverforening repræsenterer grafiske produktionsvirksomheder.
GA takker for fremsendte lovforslag, idet foreningen har følgende anbefalinger:
GA finder det skuffende, at konkurrenceforvridningen i den danske mediestøtte
ikke er berørt i den politiske aftale.
Mediemarkedet er præget af meget ulige konkurrencevilkår, hvilket i sidste ende
går ud over forbrugerne. Samtidig spildes skatteborgernes penge på at producere
eksempelvis avistillæg om mode, golf, bolig, rejser, livsstil mv.
Især stiller momsforskellen magasiner dårligere i konkurrencen med de magasin-
lignende udgivelser, som er en del at de landsdækkende dagblade.
I den forbindelse bør der blandt andet findes inspiration i Sverige, Tyskland, Hol
land, Finland og Storbritannien, der alle har fælles mediemoms, der er ens for bå
de dagblade og magasiner.
Den nye støtteordning bør ikke føre til øget konkurrenceforvridning.
I de trykte medier giver lovforslaget ikke lige konkurrencevilkår, fordi dagbladene
fortsat vil modtage støtte til at producere artikler og tillæg på stofområder, som al
lerede dækkes af forskellige magasiner på almindelige markedsvilkår.
Samme problem gør sig gældende digitalt, hvor dagbladenes sites om eksempel
vis bolig, have, mode, biler, rejser mv. kan opnå mediestøtte, mens sites med
samme indhold men en anden ejer ikke er støtteberettiget.
Konsekvensen er, at lovforslaget ikke løser problemet med ulige konkurrencevil
kår mellem dagblade og magasiner — ikke engang udenfor de områder, som det
er politisk valgt, at mediestøtten skal fokusere på. Det, mener vi, er kritisabelt.
Et af formålene med den nye mediestøtte er at sikre, at støtten går til medier, der
når ud til en bred kreds af brugere. Ugeblade og magasiner lever i høj grad op til
dette formål, da de når en meget bred kreds af danskere, og for mange er det
eneste trykte medie.
GA anbefaler konkrete løsningsforslag fremsat af blandt andre Aller Media AIS,
dels at lovforslaget ændres ved at màlrette mediestøtten til politik og samfunds
forhold — ikke kultur. Dels at mediestøtten udmåles på basis af de redaktionelle
omkostninger til at dække politiske og samfundsrelevante temaer.
GA opfordrer desuden til, at der udarbejdes forslag til en generel udjævning at
konkurrencevilkårene i branchen, herunder i forhold til momsfritagelsen.
hilsen
Lars ram
Grafisk Arbejdsgiverforening
www.ga .dk
Incninrfirenngen. uHA
K;o: Br’qqe 31-33
DK-’ 780 København V
+4533 18 48 .18
ai d dk
èdadk
ifr©kulturstyrelsen.dk
aD: Chefkonsulent Inger Frydendahi
Høringssvar på udkast til forslag til lov om mediestøtte
Tak for muligheden for at komme med kommentarer til forslag til lov om mediestøtte. Inge- 29. maj 0i3
niørforeningen har følgende bemærkninger.
Overordnet er Ingeniørforeningen positiv overfor forslaget, der generelt indeholder gode og
tidssvarende ændringer. Set fra Ingeniørforeningens vinduer har vi stor forståelse for, at
digitale medier spiller en stadig stigende rolle. Med godt 7000 IT-ingeniører som medlem
mer, er der naturligvis stort fokus på mulighederne i digitalisering her i huset, både når det
gælder at fremme digitalisering af den offentlige sektor eller finde en holdbar løsning på brug
af kulturelle medier som film- og musikdownload.
Imidlertid er vi stærkt kritiske overfor § 5, stk. 4, der betyder, at Ingeniøren vil miste over 4
millioner kroner i støtte. Dette vil have voldsomme konsekvenser for mediets fremtidige evne
til at skabe egenproduceret, dybdeborende og unikt redaktionelt stof. Det høje kvalitetsni
veau vil ikke kunne opretholdes. Alternativt vil vi være nødt til at sælge en del af Ingeniøren,
hvilket vil være en helt grundlæggende og stærkt forstyrrende indgriben i bladets ejerforhold
med risiko for at medføre ændringer i Ingeniørens profil, identitet og ikke mindst faglige
indhold. Dette skal ses i sammenhæng med at, et salg ikke giver nogen som helst mening i
forhold til at sikre et fremtidigt medielandskab, der bidrager til den demokratiske debat.
Formålet med loven er netop, jf. § 2 “at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder
af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati
og den demokratiske debat i Danmark.”
De almindelige bemærkninger til forslaget indledes med “Mediernes rolle er gennem uaf
hængig produktion og formidling af nyheder og anden information at bidrage til det danske
demokrati og samfund ved at understøtte borgernes mulighed for at søge oplysning og del
tage aktivt i samfundet, samt at være et forum for offentlig debat.”
Ingeniøren har 65.000 faste abonnenter og 144.000 læsere. Da Ingeniørforeningen har
88.000 medlemmer, betyder det selvsagt, at bladet rækker langt længere ud i den danske
befolkning end til en afgrænset faggruppe. 44.000 af bladets læsere er eksempelvis er
hvervsaktive teknologiinteresserede, herunder folkeskolelærere og sygeplejersker. En un
dersøgelse af Ingeniørens læserskare viser, at Ingeniørens læsere er kendetegnet ved at
være en samfundsengageret, videbegærlig og oplyst befolkningsgruppe - både inden for det
teknologiske felt, men så sandelig også på et generelt samfundsplan. Ingeniørens læsere er
således markant mere interesserede i politik og samfundsøkonomi end erhvervsaktive bor
gere i gennemsnit.
Dette skyldes formodentlig, at læserne er bevidste om at teknologi og naturvidenskab spiller
en rolle alle steder i samfundet og er vigtige faktorer for hvordan vi fremadrettet vil indrette
vores samfund bl.a. i forhold til miljø, energi og velfærdsspørgsmål. Ingeniørens dækning og
prioritering klæder dem på til netop dette.
I)A
Horingssvar pi udkast til forslag til lov om mediestotte
Side 2
Ingeniøren er anerkendt og bliver ofte citeret for at sætte en kritisk, troværdig dagsorden på
sit felt og er suverænt førende at sikre folkelig diskussion af den teknologiske udvikling på
et konkret, videnskabeligt grundlag. Udover selve nyhedsmediet suppleres diskussionerne
med offentlige debatarrangementer som eksempelvis den nylige debat om det kontroversiel
le skifergas.
Ingeniøren kompletterer de traditionelle mediers perspektiv, der ser verden fra en politisk og
samfundsmæssig synsvinkel, med en teknologisk, som har afgørende betydning for verdens
udvikling og på tilsvarende niveau krav om at blive afdækket, lagt frem og diskuteret i offent
ligheden. Samme verden — forskellige perspektiver. Det betyder, at Ingeniøren også skriver
om kultur— bare på en anden måde. Ingeniøren skriver også om politik — men om dens
konkrete indhold i forhold til eksempelvis infrastruktur inden miljø, energi og transport — ikke
om politikerne og taktikken bag. Med sit skarpe fokus på at finde løsninger, giver mediet en
stor gruppe af den danske befolkning mulighed for at finde faktuel information, aktuel debat
og argumentation og ny viden om emner, der enten slet ikke eller kun ganske overfladisk
berøres i andre medier.
Således opfylder Ingeniøren gennem sin publicistiske tradition en vigtig demokratisk funktion
og udfylder rollen som et uafhængigt forum hvor teknologi og naturvidenskab behandles og
diskuteres. Et medie der kan oplyse og udfordre på teknologiinteresse og et forum, hvor
andre samfundsaktører kan henvende sig til den teknologiske elite.
Ingeniøren har indtil nu fået støtte og lever fuldt ud op til kravene for tilskud fra hovedordnin
gen, jf. § 5. Eneste undtagelse er kravet i stk. 4) om at mediet “ikke er ejet med to tredjedele
eller mere af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer.” De øvrige krav lever
Ingeniøren til fulde op.
Ingeniøren udgives af Mediehuset Ingeniøren A/S, som ejes 100% aflngeniørforeningen
IDA. Mediehuset er organiseret med en redaktion, som er uafhængig af økonomiske, for
eningsmæssige og politiske interesser. Ingeniøren er derfor IKKE et traditionelt medlems
medie, der tegner moderorganisationens holdning og prioriteringer overfor medlemmerne.
Tværtimod hviler Ingeniørens udgivelser på 100 % redaktionel frihed, der blev udstukket i
1961. Det er således redaktionen på Ingeniøren, der ubetinget og alene beslutter indholdet i
mediet. Kommercielt er mediehuset etableret som et datterselskab med professionel besty
relse. Ingeniøren har 56 fastansatte, men rummer alt i alt 80 lønnede medarbejdere. Annon
cedækningen er — som den skal være hvis man skal have mediestøtte —under 50 %.
På denne baggrund ser vi det som dybt uhensigtsmæssigt og ganske enkelt ærgerligt, at et
forventet frafald af et afgørende tilskud ikke sker på baggrund af mediets kvalitet eller sam
fundsmæssige rolle, men udelukkende efter ejerskabsforhold, på trods af, at uafhængighe
den er sikret gennem det redaktionelle frihedsbrev.
Med venlig hilsen
Ingeniørforeningen, IDA
f(
r”’(
(
(. ;‘ -
Carl Aage Dahl
Adm. direktør
Søren F. Jensen
Fra: Inger Frydendahi
Sendt: 30. maj 2013 18:07
Til: Susanne Mahier; Gitte Østergaard; Søren F. Jensen; Marie-Louise Helvang
Emne: VS: Mediestøtte - høring
Fra: Specialmediernes Sekretariat [mailto: specialmedierne@specialmedierne.dk]
Sendt: 30. maj 2013 15:07
Til: Inger Frydendahl
Emne: Mediestøtte - høring
Kære Inger Frydendahl
Interessenetværket Specialmedierne er, efter at vores høringssvar er afsendt, blevet kontaktet at et vores
medlemmer Claus Theilgaard, DKnyt.dk. Han har henledt vores opmærksomhed på, at lovteksten omkring
supplementspuljen for fritstående netmedier afviger fra aftaleteksten fra 18. januar 2013.
Interessenetværket kan fuldt ud tilslutte sig bemærkningerne i høringssvaret fra DKnyt.dk, og vi ser frem til, at
lovteksten bliver korrigeret, så lovteksten er i overensstemmelse med den politiske aftale.
Med venlig hilsen
Kristian Lund
Formand for
Interessenetværket
Specialmedierne
kl@dagensmedicin.dk
Denne mail er blevet scannet at htbx//www.comendo.com og indeholder ikke virus!
KORRESPONDENTERNE
Høringssvar vedr, lovforslaget om en ny mediestøtteordning.
Om korrespondenterne.dk
Korrespondenterne.dk er et onlinebaseret medie, som drives af danske freelance-journalister
bosiddende i udlandet. Vi har eksisteret som netværk og platform igennem mere end to år, hvor
alt arbejde med projektet har været frivilligt. Vi har lagt en strategi og forretningspian for en
relancering afsitet som betalt netmagasin, der vil blive gennemført i slutningen af 2013 eller i
løbet af 2014.
Vi anser os selv som et projekt, der i høj grad lever op til ønsket om at skabe innovation i
mediebranchen og sikre et fremtidigt bæredygtigt grundlag for de former for journalistik, som er
afgørende for kvaliteten af den offentlige debat og den demokratiske udvikling.
Udlandsjournalistikken er en af de typer af journalistik, som lider allerhårdest under de
økonomiske vanskeligheder i mediebranchen, da den oftest er krævende og omkostningsfuld. Vi
anser det derfor som helt afgørende, at der blive gjort nye forsøg på at skabe en fremtid for
kvalificeret udlandsjournalistik, der produceres af danske journalister, som er bosiddende i de
regioner og lande, som de dækker.
Omlægningen af mediestøtten ville potentielt kunne give korrespondenterne.dk et kærkommen
rygstød, der vil gøre det nemmere at løfte vores høje ambitioner. Men som lovteksten omkring
den nye mediestøtte er formuleret virker det imidlertid ikke sandsynligt, at korrespondenterne.dk i
nærmeste fremtid kan blive berettiget til støtte. Der er en række forhold, som forhindrer os i at
komme i betragtning, og vi anmoder om, at der i den endelige lovtekst bliver taget hensyn til
disse problematikker.
Et ‘nyt’ medie
Det fremgår af lovteksten, at etableringsstøtten skal gå til nye, selvstændige nyhedsmedier, og i
beskrivelsen af støtten lægges der vægt på selve den fysiske etablering og opstartsfasen. Dette
gør det uklart for os, om et medie som korrespondenterne.dk, der er allerede er midt i en
etableringsfase, kan blive berettiget til etableringsstøtte. Vi er næppe det eneste eksisterende
netmedie, der efter at have lagt mange ulønnede arbejdstimer i vores projekt, befinder os midt en
proces, hvor vi forsøger at tage skridtet videre til at blive et bæredygtigt, selvfinansierende
netmedie. Det ville virke i strid med lovens hensigt, hvis medier som vores ikke kan blive
støtteberettigede, fordi vi falder ned i mellem to stole - etableringsstøtten og produktionsstøtten.
Vi har i korrespondenterne.dk allerede udarbejdet et koncept og en forretningsplan for de
kommende år og kommer til at relancere mediet, inden vi kan søge mediestøtte. Det betyder, at
når vii 2014 gerne vil søge støtte, vil det formentlig blive til en videreudvikling at vores koncept og
især til en udvidelse af vores journalistiske produktion, sådan at vi kan sikre, at vores produkt har
en høj nok kvalitet og bredde til at kunne blive en bæredygtig forretning. Støtteordningen til
udvikling af projekter virker ikke møntet på et medie som vores, og støtten kan desuden ikke gå til
drift. Vi håber derfor fortsat at kunne søge om etableringsstøtte, men som lovteksten er
formuleret virker det for os uklart, om nyligt etablerede medier er berettiget til at ansøge, og om
det er muligt under ordningen hovedsageligt at ansøge om støtte til produktion.
Det nævnes i lovteksten at etableringsstøtten kan gives til “den indledende produktion” og kan
tildeles over en periode på tre år. Vi håber, at dette betyder, at et allerede etableret netmedie godt
kan modtage støtte til lønudgifter i en begrænset periode, inden det er i stand til at ansøge om
produktionsstøtte. Og vi opfordrer derfor til, at det i lovteksten gøres mere klart, hvordan
medienævnet skal forholde sig til netmedier, der allerede befinder sig midt i etableringsfasen.
Risikovillighed
Generelt er det vores opfattelse, at det fremlagte forslag til lov for etableringsstøtte bygger på et
meget traditionelt syn på medier og forretningsmodeller. Det fremgår af de særlige
bemærkninger til lovforslaget, at støtten gives til “markedsundersøgelser, materialer, lokaler,
fremstillingsanlæg/platforme, samt til lønudgifter”. Ordvalget her lægger sig tæt op af, hvordan
man hidtil har defineret etableringsstøtten til printmedier under Dagbladsnævnet og synes slet
ikke at skelne til, at der kan være markante forskelle på, hvordan man bygger en forretning op
omkring et print- og et netmedie.
I den nye medievirkelighed på internettet er det ikke længere den fysiske etablering, som skaber
basis for et nyt medie. Det er nemt at opstarte et nyt medie på nettet, og der er få omkostninger
forbundet med det. Korrespondenterne.dk behøver ikke som udgangspunkt et kontor for at drive
vores medie, og vi skal stort set ikke bruge andre maskiner end vores personlige computere for
at kunne udgive vores indhold. Dette er præcis årsagen til, at små netmedier har så gode
muligheder for at skabe fornyelse i mediebranchen, idet vi ikke er nødsaget til at foretage dyre
investeringer fra starten.
Det som skaber basis for et bæredygtigt onlinemedie er, at det formår at producere noget
indhold, som har værdi for mediebrugere, der har adgang til uanede mængder af informationer,
og samtidig lykkedes med at skabe et community omkring dette indhold, sådan at brugerne
forbliver loyale til mediet. Potentialerne for den slags communities er vanskelige at måle sig frem
til gennem markedsundersøgelser. Netbrugernes vaner er under konstant forandring i takt med,
at onlineverdenen udvikler sig, og i takt med at nye medier præsenterer nyt indhold og nye former
for kontrakter mellem brugere og udgivere. Vi ved fra undersøgelser, at der er brugergrupper,
som efterspørger kvalitetsjournalistik på nettet, og som også er villige til at betale. Men dette er
samtidig meget kritiske læsergrupper, som til dagligt manøvrerer i en onlineverden med et
enormt udbud af indhold. Hvis det var målbart, hvad der skal til for, at disse brugergrupper er
beredte til at betale for indhold, ville det være enkelt at skabe nye succesfulde netmedier. Men
det er det ikke. Når nye netmedier lykkedes med at opbygge solide læserskarer, skyldes det ikke,
at de har haft gode markedsundersøgelser til hjælp. Det skyldes derimod, at de er lykkedes med
at udvikle stærke communities, som ikke allerede eksisterede.
Det afgørende for nye netmedier er derfor at have et visionært koncept og modet til at afprøve det
på virkeligheden. Hvis den danske stat gennem etableringsstøtten vil være med til at kickstarte
udviklingen af nye onlinebaserede medier, er den nødt til at være villig til også at satse på vores
koncepter. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at puljen til etableringsstøtte skal
være “risikovillig”. Men det er ikke risikovillighed kun at ville støtte netmedier, hvis de kan
præsentere resultater af forundersøgelser, som demonstrerer et fremtidigt forretningsgrundlag.
Risikovillighed er set fra vores synspunkt, at være beredt på fra starten hovedsageligt at give
støtte til produktion af journalistik. Udover udgifter til webdesign, udvikling af ‘apps’ og til revisor
har vi få omkostninger forbundet med vores etablering, I stedet har vi brug for at kunne investere
os selv i at producere nyskabende, journalistisk indhold og opbygge stærke communities
omkring vores sites. Dette tager tid og kræfter og vil have nemmest ved at lykkedes, hvis vi i
starten er mindre afhængige af at skulle indfri hele vores kommercielle potentiale.
Freelance
Det fremgår af de særlige bemærkninger, at freelancearbejde ikke kan tælles med i et årsværk,
undtagen under supplementsordningen. Dette udelukker reelt et medie som
korrespondenterne.dk — samt formentlig mange andre nystartede netmedier — i at opnå støtte.
Vores forretningsplan bygger på, at alt indhold skal produceres af freelancere. Dette vil sikre os
en bredde i indholdet, fordi vi vil kunne have et højt antal af skribenter tilknyttet og dermed kunne
dække mange egne af verden. Samtidig gør det også vores forretningsmodel fleksibel, fordi vi
kan afstemme vores produktion af indhold med, hvor godt forretningen udvikler sig. Dette er
enormt fordelagtigt for et nyt netmedie, som skal forsøge at tilpasse sig stadigt forandrende
brugervaner.
Det er positivt, at nye netmedier kun skal have ét årsværk sammenlagt for at komme i
betragtning til støtte. Men de færreste nye medier er en-mands- eller to-kvindes-hær, I stedet har
vi en hel række skribenter tilknyttet, som det giver bedst mening at aflønne på freelance-basis. At
disse freelancere ikke kan tælles med i et årsværk virker ikke logisk, cia slet ikke når frivilligt
arbejde i visse tilfælde godt kan.
Selvstændig journalistik
Supplementsordningen i lovforslaget lader medier med særlig høj produktion af redaktionelt stof
og selvstændig journalistik få op imod 50 procent af dets omkostninger dækket af tilskuddet. Her
vil vi bemærke, at et koncept som det, korrespondenterne.dk vil følge, bygger på, at alt indhold
(100 pct.) skal være egenproduceret og originalt. Vi tror ikke på, at vi kan få brugerne til at betale
for andet end originalt stof, som tilføjer værdi til den allerede eksisterende nyhedsjournalistik.
Derfor kunne man måske overveje om ikke, at etableringsstøtten også kunne have et forhøjet loft
for medier med en særlig høj andel af selvstændig journalistik.
Medienævnet
At kunne se potentialerne i nye netmedier kræver, at man følger tæt med i udviklingerne rundt om
i verden og er bekendt med, hvilke nye modeller der har succes. Dette er der kun ganske få i
Danmark, som gør. Vi så derfor meget gerne, at der i medienævnet sad en repræsentant, der
har netmediernes udvikling som speciale, da vi ikke mener det er hensigtsmæssigt, at det kun er
repræsentanter fra den etablerede branche, der skal bedømme nye koncepter og ideer. Denne
repræsentant kunne eksempelvis være en person fra DONA eller en professor fra en af
journalistuddannelserne, som underviser i netjournalistik eller journalistisk ‘entrepreneurship’.
Kulturstyrelsen
att. Inger Frydendahi
ifr@kulturstyrelsen.dk
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
(mail)
København, 30. maj 2013
Hpringssvar vedr, udkast til lov om fremtidens mediestøtte
Tak for muligheden for at afgive høringssvar vedr, lovforslag for omlægning af den
statslige mediestøtte.
Som udgangspunkt støtter vi stærkt op om intensionerne i lovudkastet, der vil
begrænse konkurrence forvridningen i den danske medieverden. Desuden henholder
vi os overordnet til synspunkter i høringssvar fra Specialmedierne.
Men det udsendte lovudkast indeholder i forhold til vores virksomhed række
uklarheder, som det vil være hensigtsmæssigt at f præciseret i den endelig
lovgivning. Vores opfattelse baseret p det lovforberedende arbejde har været, at det
var hensigten at anse i hvert fald økonomisk Ugebrev som støtteberettiget. Efter
vores vurdering bør vores tre udgivelser ses som en enhed, da der reelt, men ikke
formelt, er tale om én udgivelse rettet mod forskellige separate mlgrupper med
forskellige prioriteringer af det redaktionelle stof indenfor erhverv, samfund, politik,
privatøkonomi, ledelse, samfundsøkonomi og investering.
Langer Business Media udgiver i dag de 100 % ejede medier, økonomisk Ugebrev,
Nyhedsbrev for Bestyrelser og Aktieugebrevet. Kendetegnet ved udgivelserne er. at de
er placeret i hver deres juridiske enhed, med økonomisk Ugebrev som holdingselskab
for de to øvrige selskaber. Vi vil finde det hensigtsmæssigt at de tre enheder bliver
opfattet som en enhed i relation til tildeling af støtte, ligesom det antageligt vil være
gældende for Altinget med forskellige porta ler.
Vores tre nyhedsbreve har én fælles chefredaktør, en fælles redaktion med
journalister. der lever stof til alle tre nyhedsbreve.
økonomisk Ugebrev, Nyhedsbrev for Bestyrelser og Aktieugebrevet er bredt citeret i
de øvrige erhvervsmedier, i radio og TV. Vi er med til at sætte vigtige
samfundsmæssige dagsordener omkring samfundsøkonomi, erhvervspolitik, ledelse
og omkring den finansielle sektor. Samlet set har de tre nyhedsbreve en meget bred
dækning, idet nyhedsbrevene henvender sig til alle dele af erhvervslivet, fra
bestyrelser og ledelser til økonomi- og finansfunktioner, samt private danskere
omkring privatøkonomi og investering og pension. Ud over de tre
abonnementsbaserede nyhedsbreve udgiver vi gratis publikationerne Selskabsledelse
SMV med 10.000 modtagere blandt SMV-virksomheder og gratispublikationen
AktieUgebrevet Privatinvestor om investering, pension og makroøkonomi til 35.000
modtagere blandt private.
Inden for vores fagområder møder vi massiv konkurrence fra de store erhvervsmedier,
som i årevis har fet betydelig offentlig støtte. Vi ser som vores styrke at været helt
uafhængige og kunne skære gennem gængse opfattelser, de fælIes” mediehistorier,
hvor alle løber samme vej, og skabe T
ny forståelse” ved at udfordre gennem grundig
analyse og research. 100 % af det redaktionelle stof i nyhedsbrevene er
egenproduceret og unikt, hvilket gør det til en relativ omkostningstung produktion.
Ikke desto mindre ser vi vores fleksible forretningsmodel med en høj andel af
freelance journalister med mangerig specialisterfaring, som en af fremtidens
forretningsmodeller i medieverdenen. Altså høj kvalitet, høj integritet til relativt lave
omkostninger.
I det videre lovforberedende arbejde kan det være afgørende for medier som vores at
der tages hensyn til ovenstende forhold.
Vedhæftet seneste udgaver af økonomisk Ugebrev og Nyhedsbrev for Bestyrelser.
Med venlig hilsen I Best regards
Morten W. Langer
CEO I adm. direktør I Editor-in-Chief/ Chefredaktør
Nyhedsbrev for Bestyrelser - www.bestyrelsendk
økonomisk Ugebrev - www.ugebrev.dk
AktieUgebrevet - www.aktieugebrevet.dk
økonomisk Ugebrev Partner Publications
Selskabeledelse SMV
Telefon:
Mobil + 45 26 70 39 56 I Direkte + 45 69 60 82 01 I Reception + 4S 70 23 40 10 I Privat + 45 39 68 39 56
Mai To:
mwl@bestyrelsen.dk I mwl@ugebrev.dk
Postadresse:
økonomisk Ugebrev I Slagtehusgade 4-6 I DK-1715 København V.
Kulturstyrelsen
I-IC. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Att.: Inger Frydcndahl 30. maj 2013
Horingssvar fra Licitationen Byggeriets Dagblad
Vi har på Licitationen Byggeriets Dagblad med interesse fulgt den debat, der udspiller sig omkring
den nye Mediestøtteordning. Tiden er nu inde til at komme med en respons i henhold til det
foreslåede.
Licitationen Byggeriets Dagblad er et 105-årigt gammelt dagblad, som beskæftiger sig med alt, der
har relevans til byggeriet, anlæg og i forbindelse hermed, det politiske system og det omgivende
samfund, herunder også kulturen.
Med afsæt i bygge- og anlægsbranchen breder vi vores historier langt ud over det, der kan kaldes
for en snæver kreds. Det er klart, at vi har afsæt i byggeriet, men byggeriet er så integreret en del af
vort samfund, at det ikke har kontekst, hvis vi ikke stort set dagligt perspektiverer vores stof i
forhold til det omgivende samfund. Dette er således også grunden til, at vi er et af de mest citerede
skrevne medier i bl.a. DR’s P3, DR Nyhederne og TV2 og generelt i såvel det skrevne som det
elektroniske rnedieunivers. Det skyldes selvsagt, at vore historier har en bred og almen interesse. At
der også kan anlægges en erhvervsfaglig vinkel, ser vi som et klart plus og som et kvalitetsstempel,
fordi stoffet således i praksis anvendes som beslutningsgrundlag i virksomheder, organisationer og
ikke mindst også i det politiske system.
Vi mener dog, at forslagets element med krav om en bred kulturel dækning er at gå for vidt. Denne
del af forslaget er malet med en så bred pensel, at der nødvendigvis må ske en tolkning at’, hvad der
er kultur og hvad der ikke er. Her er en efter vor mening ret stor risiko for, at det bliver
smagsdornmeri, der kommer til at ligge til grund for en eventuel tildeling af støtte. Denne del af
lovforslaget bærer præg at’ en lidt altmodisch holdning til Omnibus-princippet om bred almen appel.
Vi beskæftiger os således på Licitationen med kultur i mange henseender. Det gælder naturligvis
bygninger til kulturen, men det gælder også vores kultur generelt. Kultur er mange ting. Det er også
hvordan vi indretter os og hvordan vi er sammen. Kulturen er også en stor del afden måde vort
samfund er skruet sammen på, vores infrastruktur og vores adfærdskultur. Over to dage havde vi for
ganske nylig en dækning af et dansk designet kulturhus, Harpa i Reykjavik, som den danske
arkitekt Henning Larsens Tegnestue har ffiet den prestigefyldte Mies Van Der Rohe Pris for. Vi har
skrevet om unges kunstudfoldelser i forbindelse med Metrobyggeriet, og landet over er en række
kulturhuse under opførelse, eksisterende sportshaller og forsamlingshuse er under omdannelse til
kulturelle formål. Alt sammen noget vi løbende dækker.
Når vi taler om den samfundsmæssige relevans, som Lieitationen har, så gælder det blandt andet det
faktum, at omkring 40 procent af alt energiforbrug går til opvarmning/køling og drift af bygninger,
hvortil skal regnes al den energi, der går til fremstilling af materialer og transport m.v., som har
direkte relation til byggeri og bygninger; for ikke at nævne den væsentlige del af den samlede
beskæftigelse, som bygge- og anlægssektoren og de dertil relaterede erhverv oppebærer.
Alt iberegnet, tegner Licitationens ±hgligt funderede bagland sig for en ikke uvæsentlig del af det
samlede samfundsøkonomiske og -økologiske potentiale.
Det interessante er, at bygge- og anlægssektoren af den nuværende regering tildeles en god del af
ansvaret for at skabe den vækst, der skal findes i de kommende år. qua Vækstplan.dk. Et ansvar
som økonomi- og Erhvervsminister, Margrethe Vestager forleden i sin økonomiske redegørelse,
tildelte byggeriet. For at det kan ske, skal der bruges værktøjer, og her er Licitationen et nødvendigt
værktøj.
Licitationen er således at betragte som en faglig platform, hvor der formidles og udveksles viden
mellem professionelle aktører, men så sandelig også en formidling videre ud i samfundet af de
sarnfundsrelevante bredt appcllerendc nyheder, bygge- og anlægspolitiske strømninger og eksakt
viden.
Licitationen vil gerne kunne bidrage endnu mere til denne formidling og vidensudveksling, og med
en mediestøtte i ryggen vil vi som et ansvarligt dagblad kunne påtage os en del af det ansvar, som
regeringen med sin vækstplan lægger på byggeriet, nemlig at formidle og udveksle viden, der kan
skabe vækst og arbejdspladser i det danske samfund.
Med venlig hilsen
Torben Sigh
Ansv. Chefredaktør
Licitationen Byggeriets Dagblad
Bemærkninger til lovforslag om mediestotte
Med udgangspunkt i lovforslag om mediestøtte af 1. maj 2013 ønsker Magasinet ATLAS at give sit
synspunkt til kende.
Adgangen til innovationspuljen bør begrænses til medier, der rent faktisk er repræsenterer
nytænkning i det danske inediebillede. Derfor henstilles der til, at medier der har adgang til den
almindelige produktionsstøtte ikke på samme tid kan få adgang til innovationspuljen. Det anses for
en seriøs og reel bekymring, at mere etablerede spillere vil anskue innovationspuljen som en slags
suppieringspulje. Hvis ikke adgangen til innovationspuljen begrænses, vil det blive umådeligt
vanskeligt at leve op til lovens formål som udtryk i paragraf 2, om at “fremme et alsidigt og
mangfoldigt udbud..”
Vi mener ikke det er et udtryk for innovativ tænkning at begrænse støtten til skrevne medier.
Fremtidens medier vil med overvejende sandsynlighed være præget affiermedialitet.
Der bør i tildelingen af midler indenfor innovationspuljen lægges vægt på et initiativs
kvalitetsmæssige ambitioner således, at man så vidt muligt lever op til lovens hensigt om at tjene
demokratiet.
Det er af stor vigtighed, at det kommende medienævn vil blive sammensat således, at de
uafhængige nyere netinitiativer også tilgodeses. Der henstilles derfor til, at der i nævnet vil være
mindst én person med erfaring inden for innovation på medieområdet og tilsvarende kompetencer
indenfor bedømmelse af den indholdsmæssige kvalitet i andre fortælleformer end de traditionelle
dagbladsformater.
Vi anbefaler at den procentvise egenfinansiering på 60% for projektstøtte sættes ned til 40%. Da
innovationspulj ens primære fokus må være at sikre indhoidsmæssig innovation snarere end
forretningsmæssig, anbefales det, at risikovilligheden nævnt i bemærkningerne til etableringsstøtte
ligeledes bør gælde ved projektstøtten.
Det er vores klare opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at tilgodese projekter, der på den ene
eller anden vis har vist bæredygtighed. Medieinitiativer der indtil lovens ikrafttræden har virket på
frivillighed og pionerånd bør tilgodeses, da vedholdenhed må anses som altafgørende ved opstart af
nye medier.
Størrelsen af stotteportionerne til de enkelte projekter under innovationspuljen må være af et
substantielt omfang for at sikre reel og blivende mulighed for at opnå den tilsigtede bæredygtighed
efter de nævnte 3 år. Den altovervejende risiko ved at tildele mindre stotteportioner er, at støtten vil
få karakter af symbolsk støtte snarere end understøtte den innovation og nytænkning som
lovforslaget tilsigter.
Med venlig hilsen,
Magasinet ATLAS
kg(iatlasmag.dk
tlf 26 81 85 88
25.05.2013
Til Kulturstyrelsen,
Att: chefkonsulent Inger Frydendahl
ifr@kulturstyrelsen.dk
Ang: Udkast til forslag til lov om mediestøtte
Høringssvar fra netavisen Modkraft.dk
Som civilsamfundsmedie ser Modkraft.dk positivt på de grundlæggende træk i udkastet.
Imidlertid bør nedenstående kommentarer og forslag indgå i de fortsatte overvejelser for at
sikre, at ordningen i praksis kommer til at fungere efter hensigten.
§S,stk.4
»Et nyhedsmedie kan maksimalt opnå redaktionel produktionsstøtte fra hovedordningen på
17,5 mio. kr. årligt.«
Bemærkning:
Der er brug for et koncernioft - og ikke et titelloft - for at opnå målet om spredning af
ytringsfrihed og demokratistøtte. Et titelloft kan medføre, at en større mediekoncern vil
kunne tømme en stor del af kassen ved at opdele sig i et større antal titler, der passer til
støtteordningen.
§6 »Der ydes fra supplementsordningen tilskud fra to puljer til:«
stk. 2 »Skrevne internetbaserede nyhedsmedier, som ikke har samme ejer eller udgiver som
et andet nyhedsmedie...r<
Bemærkning:
Afgrænsningen er alt for bred til at opnå hensigten om en målrettet demokratistøtte. Det bør i
stedet tydeliggøres, at formålet med supplementsordningen — foruden at støtte trykte, små
landsdækkende nyhedsmedier — er at støtte ikke-kommercielle internetbaserede
civilsamfundsmedier, hvis nyhedsformidling har særlig betydning for den politiske og
demokratiske debat.
I øvrigt er det afsatte beløb efter vores mening for småt til at opfylde hensigterne med puljen.
Der kan med fordel overføres midler fra hovedordningen til supplementsordningen.
§6, stk 5
»Til skrevne internetbaserede nyhedsmedier, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, ydes tilskud i
forhold til nyhedsmediets redaktionelle omkostninger (...)<‘
Bemærkning:
Denne bestemmelse er umiddelbart udformet, så flere ikke-kommercielle
civilsamfundsmedier med særlig betydning for den politiske og demokratiske debat i praksis
ikke har mulighed for at få gavn af ordningen — på trods af de gode intentioner. Det gælder for
redaktioner, hvor frivillige tilsammen udgør over 3 årsværk — men som bliver drevet
udelukkende con amore uden betalt arbejdskraft. I så fald vil de samlede redaktionelle
omkostninger ligge tæt på 0 kroner. Dermed vil et tilskud udregnet som 35% [eller 50%) af
disse ikke-eksisterende redaktionelle omkostninger være på omkring 0 kroner. Men formålet
med den del af ordningen, der handler om civilsamfundsmedier må være at styrke
redaktionen, typisk ved at der takket være støtte bliver muligt at ansætte en
redaktionssekretær.
En nærliggende løsning er at indregne værdien af frivillig-årsværk i de redaktionelle
omkostninger i henhold til den gennemsnitlige journalistløn i området, udregnet efter Dansk
Journalistforbunds statistikker.
§8-11
Projektstøtte - Innovationspuljen:
Bemærkning:
Denne pulje fremstår som en rodekasse. Der bør indføres vandtætte skodder mellem de beløb,
der afsættes til de forskellige formål. I modsat fald vil en omlægning i et større mediehus
kunne tømme kassen for midler, der egentlig burde hentes gennem selvfinansiering. Mere
hensigtsmæssigt ville være at øremærke fx 1/3 til innovationsbehov hos eksisterende medier
med mindst tre lønnede medarbejdere, 1/3 til etablering af nye medier og 1/3 til omlægning
og innovationsproj ekter i ikke-kommercielle civilsamfundsmedier.
I øvrigt er det afsatte beløb efter vores mening for småt til at opfylde hensigterne med puljen.
Der kan med fordel overføres midler fra hovedordningen til innovationspuljen.
Page I of2
Gitte Østergaard
Fra: Inger Frydendahi
Sendt: 30. maj 2013 10:47
Til: Gitte Østergaard
Emne: Fwd: høringssvar mediestøtte
Sendt fra min iPad
Start på videresendt besked:
Fra: Michael Nørfelt <MN nskeFagMçiiçLdiç>
Dato: 30. maj 2013 10.18.22 CEST
Til: <i fr@kulturstyrelsen.dk>
Emne: høringssvar mediestotte
Chefkonsulent
Inge Frydendal
Kulturstyrelsen
31. maj 2013
føring vedr, forslag til lov om mediestotte:
Som chefredaktør for Motor-magasinet glæder det mig, at der nu fra 1. januar 2014
gennemføres en reform af mediestøtten.
Det ser dog ud til, at der i lovteksten og nogle af bemærkningerne fortsat tænkes i en
medieverden, hvor omnibusmedier er dominerende.
Jeg vil i den forbindelse gerne påpege følgende centrale elementer i lovforslaget og
bemærkningerne:
Politik, kultur og samfund bor ses i en bred sammenhæng:
Det glæder mig, at den nye lov vægter demokrati, politik og samfundsforhold højt. Der
er i den forbindelse ingen tvivl om, at de politiske og sarnfundsrelevante forhold har
størst betydning for brugerne, når de sættes ind i en sammenhæng, hvor de har
betydning for brugernes hverdag. Det oplever vii høj grad, som journalister på Motor-
magasinet. Vi vil derfor opfordre til, at man betragter det politiske, samfundsrelevante
og kulturelle stof på en sådan måde, at et medie ikke afskæres for mediestøtte, fordi det
bringer politik, kultur og samfund ind i en for mediebrugeren relevant kontekst. Det vil
derfor være min opfordring, at man betragter § 5 stk. 5. 7: “Det redaktionelle stof skal
primært behandle politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer” i en bred
sammenhæng.
Opfattelsen af mågruppen bor ses ud fra mediets samfundsmæssige betydning:
Undersøgelser viser, at den enkelte mediebruger anno 201 3 sammensætter sit
medieforbrug ved at få informationer gennem mange kilder — typisk enmecentrerede
portaler og nichemedier. Motor-magasinets navn, brand og behandling af stof kan derfor
synes specialiseret og målrettet en bestemt branche. Der er dog ingen tvivl om, at vi når
en meget bred rnålgruppe aflæsere, som ikke nødvendigvis har noget med branchen at
gøre, men som alene på grund afvoresjournalistiske behandling af et stof fr politisk,
kulturel og samfundsmæssige indsigt i stof— som gør dem til demokratiske medborgere.
30-05-2013
Page 2 of 2
Det vil derfor være min opfordring, at man betragter § 5 stk.2. 3 på en sådan måde, at
det ikke er mediets navn og primære rnålgruppe, som afgør, om det kan få mediestøtte,
men medicts samfundsmæssige betydning.
Jeg håber, at man vil have forståelse for dette i det videre politiske arbejde — så Motor-
magasinet også fremover kan styrke den demokratiske proces.
Med venlig hilsen
Michael F. Nørfelt
Ansv, chefredaktør
Motor-magasinet
mnmotormagasinet.dk
www.rnotormagasinet.dk
tlf. +45 70 11 51 00
mob. +4521 280415
fax +4544851013
30-05-2013
Kulturstyrelsen
ifr@kulturstyrelsen.dk
30. maj 2013
Høringssvar - lov om mediestøtte
Producentf’oreningen har læst forslaget til lov om mediestøtte og har følgende
bemærkninger:
Formålet med lov om mediestøtte er, ifølge paragraf 2, “at fremme et alsidigt og
mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på
styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat i Danmark”. I den
sammenhæng er det indlysende vigtigt, at den nye mediestøtte også kan støtte
internetbaserede nyhedsmedier og ikke blot trykte medier, og lovforslaget baner derfor
også vejen for at støtte medier, som publicerer indholdet på nettet, uafhængigt af et trykt
medie.
Producentforeningen finder det uforståeligt, at tilskudsordningerne specifikt udelukker
internetbaserede medier, som formidler nyhederne via levende billeder. I
bemærkningerne til lovforslagets paragraf 1, stk. 1, er det anført, at billeder og lyd og
videoindslag ikke alene kan udgøre det indhold, der er en forudsætning for at få tilskud.
Producentforeningen må på det kraftigste protestere mod denne utidssvarende klausul.
Levende billeder betragtes i alle øvrige sammenhænge som en ligeværdig
kommunikationsform i forhold til det skrevne ord, og netop i en
formidlingssammenhæng, hvor styrkelse af demokratiet og den demokratiske debat er
overskriften, har de levende billeder en vigtig funktion, idet store og væsentlige
målgrupper i samfundet lettere kan relatere til nyhedsformidling og debat, der anvender
videoindslag. Etableringen af fritstående internetbaserede medier med udgangspunkt i
audiovisuelt indhold er desuden et potentielt forretningsområde for
Producentforeningens medlemmer.
Forarbejdet til det foreliggende lovforslag er blandt andet mediestøtterapporten
“Demokratistøtte — Fremtidens offentlige mediestøtte” fra september 2011, som har haft
Producentforenngen — Bernhard Bangs Aié 25 — 2000 Frederiksberg
3386 2880 — info@pro-fdk - www.pro-f.dk
I’kLF
til formål at undersøge mediestøttens funktion og effekt samt at bane vejen for en
gennemgribende reform af den støtte, der i dag er baseret på trykte medier og som derfor
ikke er i samkiang med dagens mediebillede. Mediestøtterapporten opererer med
forskellige scenarier og støtteformer, der i varierende omfang åbner for at støtte medier
på tværs af de eksisterende platforme. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at
mediestøtterapporten ikke som udgangspunkt skelner mellem tekst og levende billeder. I
rapporten omtales alene redaktionelt indhold. Forarbejdet til lovforslaget har været
omfattende og tidskrævende, og det er nedslående at konstatere, at resultatet af den
grundige diskussion og undersøgelse allerede i første paragraf begrænser den
udtryksform, som kan støttes, til det ski-evne ord.
Producentforeningen vil derfor kraftigt opfordre til, at fritstående internetbaserede
medier, der anvender levende billeder til nyheds- og kulturformidlingen, omfattes af
loven på linje med ski-evne internetbaserede nyhedsmedier. Foreningen foreslår derfor,
at paragi-af 1, stk. i ændres, således at støtten ikke begrænses til skrevne medier.
Ligeledes skal paragrafferne 5, 6 og 8 ændres, således at også ikke-skrevne
internetbaserede nyhedsmedier, der i øvrigt opfylder kriterierne i paragraffen, kan opnå
støtte fra henholdsvis hovedordningen, suppiementsordningen og innovationspuljen.
Kulturministeren har i sit sval- til kulturudvalget den 18. april 2013 om, hvorvidt
medieprojekter med helt eller delvist audiovisuelt indhold kan modtage støtte fra
innovationspuljen, henvist til stemmeaftalen mellem regeringen og Enhedslisten. Denne
stemmeaftale indeholder dog ikke en skelnen mellem skrevne medier og audiovisuelle
medier. Producentforeningen vil gerne have en forklaring på, at der i perioden fra
stemmeaftalen fra januar 2013 til kulturministerens svar til kulturudvalget i april 2013 er
indført en klausul om, at mediestøtten kun kan gives til skrevne medier.
Med venlig hilsen
Klaus Hansen, direktør, Producentforeningen
Producentforeningen — Bernhard Bangs Allé 25 — 2000 Frederiksberg
3386 2880 — info@pro-F.dk - www.pro-F.dk
RJGSREVISIONEN
Kulturstyrelsen
St. Kongensgade 45
1264 København K
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V Tlf. 33 92 84 00
Fax 33110415
rr@rigsrevisionen.dk
w.rigsrevisionen.dk
Høring vedr, udkast til forslag til lov om med iestøtte 29. maj 2013
Kontor: 2. Kontor
Ved e-mail af 2. maj 2013 har Kulturstyrelsen fremsendt udkast til forslag til J.nr.: 2012-5601-12
lov om med iestøtte til høring i Rigsrevisionen.
Rigsrevisionen har foretaget en gennemgang af det fremsendte lovforslag
med henblik på at efterse, om udkastet indeholder bestemmelser, som Rigs
revisionen skal udtale sig om i henhold til rigsrevisorlovens § 7 eller 10.
Rigsrevisionen har konstateret, at det fremgår af § 7, § 9 stk. 6, § 10 stk. 3
samt § 12 stk. 4, at Kulturministeren fastsætter nærmere regler for tilskudde
ne herunder ansøgningernes indhold, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæg
gelse samt revision mv. Rigsrevisionen forudsætter, at vi får forelagt disse til
udtalelse inden ikrafttræden.
Rigsrevisionen forudsætter desuden, at Kulturstyrelsen etablerer de fornødne
interne kontrofler til sikring af, at der kun udbetales tilskud til tilskudsmodtage
re, der er berettiget hertil, og at der kan aflægges et rigtigt regnskab for ord
ningen.
Gennemgangen har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jenny Kingbo
Souschef, fuldmægtig
1/1
Til Kulturstyrlesen
I—løringssvar fra Samsø Posten vedr. mediestøttelov
Bemærkninger:
L ad Processen og Tidsplanen for overgangen fra distributionsstotte til mediestotte iflg. den
indgåede rnedieaftale
Samsø Posten har forsøgt at kommentere den indgåede mediestotteaftale flere gange ved
henvendelser til partiernes medieordførere, saint en henvendelse til kulturministeren. Hensigten har
været at gøre opmærksom på den dramatiske ændring i dagbladet Samsø Postens vilkår. Avisen går
fra i ,3 millioner kroner i distributionsstøtte til udmeldte 0 kroner i mediestøtte. Samsø Posten er en
kommerciel virksomhed og ejerne har brug for en afklaring i god tid inden årsskiftet, hvis dagbladet
skal kunne fortsætte som hidtil. Kulturministeren har henvist til nedsættelsen af et medienævn og
Samsø Posten må således konstatere, at ejerne ikice kan forvente at få besked i god tid inden
årsskiftet, hvilket er uacceptabelt. Samsø Posten kan blive tvunget til at indstille den daglige
nyhedsformidling på Samsø til stor skade for det lokale demokrati i en af landets 98 selvstændige
kommuner.
2. ad § 5. stk 2.2
Samsø Posten opfylder samtlige § 5.2 kriterier, undtagen kravet om en redaktionel stab svarende til
tre fastansatte journalister. Samsø Posten finder dette kriterium vilkårligt og uden relevans for
avisens redaktionelle virke.
- Avisens ejere og medarbejdere er dybt engagerede i det samske samfund. Gennem familiære bånd
og foreningslivet lever og ånder hele organisationen (8-10 medarbejdere) for nyhedsformidlingen
på øen. Avisens 1,8 redaktionelle årsværk kommer dybt ind i lokalsamfundets maskinrum og
dækker alle mulige og umulige aspekter af ø-livet sommer som vinter, både politisk og kulturelt,
blandt andet takket være konkrete forslag og tips fra resten af medarbejderne. Redaktionen mangler
ikke “et redaktionelt og fagligt fællesskab, der kan medvirke til at sikre efierlevelse af formålet med
den redaktionelle produktionsstøtte.”
- Avisen finder grænsen på tre redaktionelle årsværk vilkårligt og ubegrundet. For vores eget
vedkommende kan dette uddybes:
- Der har i avisens 104 års historie aldrig været tre journalistiske medarbejdere
- Givet avisens høje dækningsgrad i alle årene, opfylder avisen klart behovet for lokalt
produceret journalistisk indhold om øens forhold. Der er flere abonnenter end husstande, fordi
mange med tilknytning til øen også får avisen sendt på fastlandet. Samtlige ‘konkurrenter’ på
medieområdct har trukket sig (Århus Stiftstidende og Kalundborg Folketidende har lukket deres
lokale redaktioner og den Radio- og TV Samsø har indstillet sit virke).
- Udgiften til det redaktionelle arbejde med avisens produktion udgør ca. en tredjedel
af abonnementsindtægterne. Den joumalistiske andel af udgifterne er givetvis væsentligt lavere hos
aviser med større oplag. Den hidtidige distributionsstøtte har gjort det muligt at udkomme som
dagblad. Uden mediestøtte vil dette være udelukket. Kombinationen overgangsordning og et
udviklingsprojekt støttet af den nye Innovationspulje kan lette overgangen til en ugeavis suppleret
med daglig nyhedsformidling på nettet.
- Befolkningsgrundlaget og annoncemarkedet giver ikke økonomisk basis for en større
redaktionel indsats. En fordobling af abonnementsprisen vil ikke kunne gennemføres uden et stort
frafald af abonnenter.
3. ad § 5 stk 2.2 Dispensationsmuligheden at henvise til frivillige skribenter
Samsø Posten efterlyser en dispensationsmulighed som ikke kræver at vi skal bede fire lokale
skribenter forpligte sig hver for sig til at yde en tredjedels ärsværk årligt for at sikre avisen den
nødvendige dispensation. Dette kommer ikke til at ske. Avisen beder om en dispensationsmulighed
som skeler til de særlige vilkår der er på landets mellemstore øer, Læsø, Ærø og Samsø. Der er for
sent at komme med nye dispensationsmuligheder i forbindelse med en revision af loven efter tre år
(jfr. Transportministeriets forslag om at give ø-kommuner mulighed for at trække sig ud af det
1ovbefalede samarbejde med trafikselskaberne). En relevant dispensationsmulighed skal indarbejdes
i medieloven nu, hvis Samsø Posten skal overleve. Avisen opstår ikke igen af asken som en Fugl
Føniks, hvis først nyhedsformidlingen bliver indstillet.
4. ad Produktionsstotte og suppiementsordning
Begge ordninger forudsætter opfyldelse af kriterierne i §5.stk 2. Hvis Samsø Posten opnår en
dispensation udgør produktionsstøtte maksimum 35% af de redaktionelle omkostninger. Dette vil
for Samsø Postens vedkommende ikke være nok til at opretholde udgivelse som dagblad. Under
supplementsordmng er der særlige vilkår for dagblade med et oplag under 40.000 med en
dækningsprocent på mindst 0,1% i seks af 11 bladdistrikter. Samsø Posten opfylder ikke dette krav
grundet vores lille oplag, skønt en tredjedel af oplaget bliver distribueret i hele landet. Særlige
gunstigt stilles de medier som bedømmes “særligt meriterede og samfundsønskelige”. Begge
ordninger forudsætter opfyldelse af §5.stk 2.2 og er således ikke som udgangspunkt møntet på
Samsø Posten. Opnår Samsø Posten en dispensation vil avisen overveje at begrænse
annonceomfanget til maksimurn 25% af indholdet, hvis avisen derved kan komme i betragtning for
yderligere produktionsstøtte som ‘særligt meriterede og sumfundsonskeligt’, hvilket i hvert fald er
tilfælde, set fra Samsø!
5. ad Overgangsordning
Ved indgåelse afmedieaftalen var det uafklaret, om Samsø Posten ville blive omfattet af
overgangsordning. Dette er siden blevet afklaret og er meddelt avisen mundtligt og skriftligt ved
chefkonsulent Inger Frydendahl. Selve beløbet kan ikke meldes ud før tidligst i december, men
udmeldingen at avisen kan regne med en gradvis nedtrapning afrncdiestøtten giver avisen den
nødvendige tid til at forberede en fortsættelse afnyhedsformidlingen ad andre kanaler, hvis
nærværende høringssvar ikke imødekommes i tilstrækkeligt grad til at sikre avisens fortsættelse
som dagblad.
6. ad Udviklingsstotte
Målsætningen at udvikle en økonomisk bæredygtigt mediedækning uden mediestøtte kan vise sig at
være uholdbar i små ø-samfund under afvikling. Derfor er nærværende argumentation for en
relevant dispensationsmulighed for det vilkårlige kriterium §5.stk 2.2 en vigtig brik i oprettelsen af
eksisterende og eventuel etableringen af nye ø-medier til fordel for dernokratiudviklingen i landets
3 mellemstore ø-kommuner.
Villensbæk Torvevel 9 2b20 Albertslund tlf.: 39 47 00 00 fdb4fdb.dk www.fdb.dk
Kulturstyrelsen
ifrlkulturstyrelsen dk
Albertslund, den 28. maj 2013
Til chefkonsulent
Inger Frydendahi
Kulturstyrelsen
HØrincjssvar vedr. forslaci til lov om mediestøtte.
Gennem vores medlemskab af Danske Medier, herunder nteressentnetværket
Specialmedierne, er vi bekendt med at der er fremsat forslag til lov om mediestøtte. Vi kan
tilslutte os det fremsendte høringssvar herfra, og ønsker med dette supplerende høringssvar at
uddybe nogle specifikke forhold omkring Mnedsmagasinet Samvirke.
Samvirke er udgivet af Coop (tidl. FDB) som et mnedsmagasin i 450.000 eksemplarer, heraf
omkring 34.000 i abonnement, resten gennem distribution i Coops butikker. Samvirke har
været udgivet siden 1928 og har med skiftende fokus søgt at bibringe en bred læserskare
journalistik af høj kvalitet. Samvirke er principielt til salg for en løssalgspris for kr. 39,- og
scannes i kassen i butikken, dog således at de 1,3 mio. Coop-medlemmer krediteres det fulde
beløb, nr de viser deres medlemskort.
Samlet giver oplaget p de omkring 450.000 ex et læsertal p 1.039.000 (iflg. TNS Gallup 2.
halv& 2012). Hertil kommer en betydelig forøget indholdsproduktion til nettet, hvor
samvirke.dk har omkring 125.000 nyhedsbrevsabonneneter, 340.000 besøgende og 2.450.000
sidevisninger om måneden (iflg. Google Analytics, marts 2013).
Samvirke har en selvstændig redaktion p i alt 11 in house fuldtidsansatte (journalister,
grafikere og chefredaktør). Hertil kommer indkøb af freelance skribenter, fotografer og
illustartorer. Redaktionen disponerer og redigerer magasinet uafhængigt af sin ejer p
grundlag af en klar vision og målsætning. Heri hedder det bLa.:
“Samvirke har noget på hjerte. Magasinet skriver om sundhed, miljø/klima og etisk handel gennem
stofomrderne mad, sundhed og forbrug.
Samvirke er:
• Nødvendig for sin læser, fordi magasinet samtaler med mennesker, der interesserer og
facinerer læseren. Og fordi magasinet perspektiverer og handlingsanviser.
• Inspirerende for sin læser, fordi magasinet giver læseren plads til at nyde, drømme, smile,
blive rørt og blive overrasket.
Samvirke skriver til en bred læserskare med børnefamiliemødre i centrum. Samvirke er i dialog med
medlemmerne om den butik, de er medejere af
Noget på hjerte
• Samvirke har værdier og baserer sig p dokumenteret viden indenfor vores stofomrder.
• Samvirke har noget til begge hjernehalvdele hos sin læser
• Samvirkes giver udsyn og perspektiv. Læseren kan se ud i verden, tilbage i historien og opdage
sammenhænge.”
I lovforslaget hedder det i 5 stk. 5. 7: Det redaktionelle stof skal primært behandle politiske,
samfundsrelaterede og kulturelle temaer.
VaIIcnsbak Torveve) 9 2(20 AIb(rtInd tlf.: 39 47 00 00 fdbtfdb.dk . wv,w.fclb,dk
Endvidere hedder det bemærkningerne: Ved samfundsrelaterede temaer forstås temaer, der
tilsigter at give indblik i samfundets struktur og funktioner. Artiklerne skal have en
perspektiverende karakter.
Samvirke har en klar målsætning om at have “noget p hjerte”. Det handler om at Samvirke
har til formål at give en troværdig, alsidig journalistisk behandling af de mærkesager, der er
sat p dasgordenen i Coop som følge af, at man er en medlemsejet dagligvareforretning.
Udgivelsen af Samvirke sker i forlængelse af virksomhedens fokus p fire væsentlige
samfundsmæssige spørgsmål: Sundhed, miljø, klima og etisk handel.
Samvirke behandler kulturelle spørgsml dels gennem et bærende interview, der ofte er med
en kendt kulturperson — sanger, skuespiller el. lign.
I forhold til hvorledes politiske og samfundsrelaterede temaer skal fortolkes, ønsker vi at
advare mod en alt for snæver “Christiansborgsk” fortolkning, der er umulig, nr man tager den
meget brede læserskare i betragtning. I Samvirkes udgivelsesgrundlag star der bl.a.:
“Samvirke sætter Coops mærkesager p dagsordenen i den brede danske offentlighed. Vi oplyser og
engagerer Coops medlemmer og danske forbrugere i spørgsmål om miljø, klima, sundhed og etisk
handel.
Vi tager udgangspunkt i danskernes hverdag og livsstil. Vi er optagede af den gode, enkle og
underholdende made at kommunikere p. Vi gør svære og sammensatte temaer forståelige for et bredt
publikum.
Vores grundholdning er ansvarlighed. Derfor skriver vi om sagernes fortid og deres fremtid og sætter
dem i samfundsmæssigt og globalt perspektiv.
Vi er journalistisk ambitiøse. Vi opretholder en meget høj troværdighed. Vi søger historier med en original
vinkel. Vi rejser debat, fordi vores historier i indhold og form har både tyngde og vovemod.
Dermed lever vi op til målet om at være danskernes foretrukne kilde til viden om det kloge forbrug.”
I sin journalistiske formidling søger Samvirke at beskæftige sig med disse politiske og
samfundsmæssige temaer p en måde og i en form, der er p læsernes præmisser og i
øjenhøjde med den meget brede læserskare. Derfor tager Samvirke udgangspunkt i nogle
meget hverdagsprægede og ligetil emner og historier. Et miljø-tema i Samvirke vil fx ikke
være Kyoto-topmødet, men handle om vinduer eller tøjvask. Et sundhedstema vil typisk være
“Hvordan fr man ungerne til at spise mere grønt” eller “Kartoflen er p tilbagetog p de
danske middagsborde” — mere end referat af en Folketingsdebat eller en samfundsøkonomisk
analyse. Det er væsentligt for Samvirke, at temaerne behandles gennem “levet liv” med rigtige
mennesker i centrum.
Udfra disse konkrete, nærværende temaer sættes sagen s i perspektiv overfor læseren. Det
sker gennem holdnings- og adfærds-analyser iværksat af os selv og udført af vores eget Coop
Analyse. Og gennem internationale og historiske sammenligninger.
Vi finder det væsentligt, at lovforslagets formulering om “politiske og samfundsrelevante
temaer” ikke tolkes snævert som “Christiansborgsk” politisk. Fortolkningen bør tilgodese, at
det for Samvirke og andre medier med en meget bred læserskare er helt afgørende for
læserne, at de politiske og samfundsrelevante teamer gøres relevante og nærværende for
læserne.
Med venlig hilsen
Karsten Kolding
Chefredaktør
Samvirke
FDIM — interessenetværk Interessenetværket Specialmedierne
for interaktive medier
Che&onsulent
Inger Frydendahi
Kulturstyrelsen
24. maj 2013
Høring vedr, forslag til lov om mediestøtte:
I forbindelse med at en række brancheforeninger herunder Danske Specialmedier er fusioneret til
Danske Medier, er der oprettet et interessenetværk for specialmedier — Interessenetværket
Specialmedierne — som varetager specialmediers interesser på områder, hvor Danske Medier ikke
udtaler sig.
Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) er ligeledes en del af Danske Medier fra 22. maj
2013 og har løbende varetaget de interaktive mediers synspunkter, også i Mediestøtteudvalget og
agerer på tilsvarende vis som interessenetværk for de interaktive medier.
Mediestøtten er et sådant område, og derfor er det henholdsvis Interessenetværkene
Specialmedierne og Interessenetværket omkring de interaktive medier, der på vegne af
specialmedier, fagmedier, fritstående netmedier, interaktive medier m.fl. afgiver høringssvar.
Begge parter finder det væsentligt, at der med virkning fra i. januar 2014 gennemføres en reform af
mediestøtten, så den tager højde for den nye medievirkelighed og bliver en støtte til redaktionelt
indhold uanset plafform og ikke til distribution — og at der dermed tages et skridt frem mod en
ligestilling støttemæssigt mellem medier udgivet på forskellige platforme.
Vi synes dog, der i lovteksten og nogle af bemærkningerne fortsat tænkes i en medieverden, hvor
omnibusmedier er dominerende — og ikke i en tid, hvor den enkelte mediebruger selv
sammensætter sit nledieforbrug ved at få informationer gennem mange kilder — typisk
emnecentrerede portaler og nichemedier i trykt og digital form — frem for fra omnibusaviser. Det
er vores vurdering, at en stor del af originaljournalistikken fremover vil komme fra nichemedier —
og derfor er det afgørende, at der sker en ligestilling af omnibusmedier og nichemedier.
I formålet med lovforslaget er anført, at målgruppen er trykte nyhedsmedier samt skrevne
internetbaserede nyhedsmedier. I lyset af det generelle ønske om platformsneutralitet bør ordet
skrevne tages ud, da de internetbaserede medier åbner for anderledes brug af medieindhold
fremover (nye kombinationer af skrevne ord, levende billeder, still billeder mm.)
Det er med dette udgangspunkt, at parterne har bemærkninger til flere af bestemmelserne i
lovforslaget:
§ stk.. : Her fremgår det, at et medie skal henvende sig til en bred kreds af
brugere. Teksten i lovforslaget er taget fra den eksisterende distributionsordning. Det er vigtigt, at
der i vurderingen af, om et medie når en breds kreds af brugere, anlægges en fortoikning, der
betyder, at et nichemedie — trykt eller web-baseret — opfattes som at henvende sig til en breds
kreds af brugere, hvis det rammer en stor del af sin målgruppe. I vurderingen af — om et medie når
en bred kreds af brugere bør også indgå, om nichemediets indhold i større udstrækning bliver
videreformidlet i andre mere omnibusprægede medier.
§ stk. 5. : Det redaktionelle stof skal primært behandle politiske,
samfundsrelaterede og kulturelle temaer. Vi stiller os uforstående overfor, hvorfor
mediestøtteudvalgets formulering om, “at det redaktionelle stof skal primært behandle politiske og
samfundsrelaterede emner”, ikke indgår i lovforslaget. Ideen med den formulering var, at det
afgørende er, at et medie for at få støtte skal behandle et eller flere emner primært ud fra en
politisk og samfundsrelateret vinkel og ikke behandle det på en fagnørdet måde. Vi har svært ved at
se, at netop den kulturelle vinkel skal indgå i et krav til alle stotteberettigede medier. Det vil for
eksempel medføre, at et medie, som beskæftiger sig med arbejdsmarkedsstof ud fra en både
politisk og samfundsmæssig vinkel afskæres fra at få støtte — medmindre de alene for at opnå
støtten ændrer deres koncept og bringer faglige anmeldelser. Det er uhensigtsmæssigt, at
stotteordningen på denne måde får indflydelse på stofvalget i et publicistisk medie.
Vi foreslår derfor enten at erstatte ordet “og” med ordet “eller” for bedre at afspejle
mediestøtteudvalgets formulering eller at bruge Mediestøtteudvalgets formulering i sin helhed.
§ stk.: Ejerskabskriteriet, der betyder at medier, hvor totredjedele eller mere ejes
af arbejdsgiver,- arbejdstager- eller brancheorganisation ikke kan få støtte, finder
parterne diskriminerende og skaber et uheldigt konkurrenceforhold og direkte er imod
mediestøtteordningens formål om at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder.
Det er, som det fremgår af bemærkningerne i mange tilfælde medier, der publicerer et meriteret
indhold om faglige emner, der er af relevans for en bredere offentlighed. Og det er medier, som ofte
opererer kommercielt i konkurrence med medier med andre udgivere. Medier som Ingeniøren,
Dansk Handelsbiad og Landbrugsavisen er medier med en høj grad af meriteret indhold, som
udgives på et kommercielt grundlag og ikke for at tjene partsinteresser. Medier, der alene er udtryk
for interessevaretagelse, vil normalt ikke kunne opfylde flere af de øvrige indhoidsmæssige kriterier
for at få støtte.
Der argumenteres med henvisning til den begrænsede mediestøtte, men dette argument burde vel
snarere bruges til at undgå, at medier, der ikke er professionelle publicistiske medier, kan få støtte.
Her tænker vi især på, at medier, som ikke kan opfylde det beskedne krav om tre redaktionelle
medarbejdere med lønnede redaktionelle medarbejdere, efter forslaget kan få dispensation fra
dette krav.
Konkurrence: Generelt er det afgørende for Specialmedierne og de interaktive medier, at den
nye støtteordning ikke fører til ny konkurrenceforvridning på mediemarkedet. Det er for eksempel
væsentligt, at et lille fritstående netmedie får samme støttevilkår, som en portal, der er en del af et
stort mediehus. Derfor skal et nichernedie kunne få støtte på lige fod med omnibusmediernes
enkelte portaler — da de konkurrerer om de samme brugere.
Det er den samme skæve konkurrence, der vil opstå, hvis der indføres et ejerskabskriterium, der
betyder, at kommercielle medier udgivet af en faglig eller brancheorganisation ikke kan få støtte —
mens tilsvarende medier med en anden udgiver bliver støtteberettigede.
Medienævnet:
Det fremgår af lovforslaget og bemærkningerne hertil, at der overlades mange skøn til
Medienævnet. Vi vil opfordre til, at lovtekst og bemærkninger præciseres, så nævnet skal foretage
færrest mulige subjektive vurderinger, og medier ud fra lovtekst og bemærkninger kan se, hvordan
de skal opfylde betingelserne for at få støtte.
Parterne finder derfor, at det er vigtigt, at nævnet kommer til at rumme ekspertise om de
forskellige dele af medieverdenen. Vi vil derfor anbefale, at Medienævnet sammensættes efter de
principper, som er anført i Mediestøtteudvalgets rapport, så der bliver tre medierepræsentanter
med ekspertise henholdsvis for dagblade, specialmedier og internetmedier.
Overgangsbestemmelser:
Specialmedierne finder det hensigtsmæssigt, at der findes midler til at mildne overgangen for de
medier, der vil få mindre eller ingen mediestøtte efter den nye produktionsstøtte, så disse kan
omstille sig til de nye vilkår. Det er ikke mindst vigtigt, at medier, som helt ryger ud af
støtteordningen, får nedtrappet støtten over en årrække.
Vi har valgt i dette høringssvar at lægge vægt på de punkter, som vi finder mest væsentlige i
lovforslaget. Vi står gerne til rådighed med udbyggende bemærkninger. I så fald kan
interessenetværkenes formænd kontaktes. Chefredaktør Kristian Lund kontaktes på
k1dagensmedicin.dk og adm. direktør Christian Peytz på cpuevtz.dlc.
Med venlig hilsen
Kristian Lund Christian Peytz
Specialmedierne Interaktive medier
Sjæ LLandske Medier
X-4U( PcJt,
leIelc.n 3? 6 ?S 00
eIefax J (. , I?
43 I
Til Kulturstyrelsen
vi ifrckulturstyrelsen.dk
Ringsted, 22. maj 2013
Vedr. høring om udkast til forslag til lov om mediestøtte
Tak for opfordringen til at kommentere.
Sjællandske, der udkommer i Syd- og Vestsjælland, og Frederiksborg Amts Avis rammes mærk-
bart af den omfordeling, der sker ved skiftet fra distributionsstøtte til produktionsstøtte mellem de
betalte dagblade. Det skyldes, at de forholdsvis fà morgenaviser, der udkommer seks dage om
ugen, bliver taberne. Det forberedende udvalg (Dyremose-udvalget) ønskede at tage højde herfor
ved at foreslå en supplementsordning, der også omfatter lokalt forankrede dagblade. Vi konstate
rer med beklagelse, at Dyremose-udvalgets forslag (endnu) ikke indgår i lovforslaget.
Af lovforslaget fremgår, at der etableres en tre-årig overgangsordning.
At et notat, Kulturstyrelsen har udarbejdet, fremgår, at “de medier, der får reduceret støtte, vil blive
kompenseret med omkring HALVDELEN af tabet i 2014”.
Dette er et barsk skift.
En tre-årig overgangsordning medfører normalt, at man mister højst en tredjedel — og således ikke
omkring halvdelen — i år et.
Der er tillige tale om så betydende beløb for de enkelte dagbladstitler, at det er særdeles vigtigt, at
dagblade, som står til at tabe, ved, hvad man kan disponere efter, i god tid før lovens ikrafttræden.
Sjællandske Medier A/S udgiver foruden Sjællandske i Syd- og Vestsjælland og Frederiksborg
Amts Avis tillige DAGBLADET (Roskilde, Køge, Ringsted) og Nordvestnyt (Holbæk, Kalundborg og
Odsherred).
‘\ Méd venlig hilsen
Torben Dalby Larti_.
o DAGBLADET j Frederiksborg Amts Avis j
RinqsI 0skjIde Ke HiIIerd
www ndk w,w n.dk
nordvesInyI%
HoIbk Kaunoborg
ww.rordvenyIdk
o Sjættandske
ælvd 5gelie
SAMAR8EJDSFORIIM
FOR VANSK
tYT7’R- 00 SRORGAN1S4TIOMER
---—.--—---- .------——
—- —-—
Ballerup 21.rnaj 2013
Horings svar vedr, udkast om mediestotte
Sarnarbejdsforum for danske lytter og seerorganisationer (SLS)har ingen kommentarer til
lovforslaget
SLS takker for muligheden for at blive hørt.
På SLS vegne
Lea Rosfort
Formand
SLS Præstevænget 12 postboks 8
2750 Ballerup
33791230
info@arf.dk
SØNDAGSAVISEN
Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Att.: Inger Frydendahl
Søborg d. 28/5 2013
Høringssvar fra Søndagsavisen A/S vedr, forslag til lov om mediestøtte
Søndagsavisen forholder sig i dette høringssvar alene til den forskelsbehandling af betalte
aviser og gratisaviser, som lovforslaget lægger op til.
Kravet om 50 % redaktionel belægning i § 5, stk. 6 samt kravet om levering til hele landet p
ens vilkår i § 5 stk. 5, er en de facto udelukkelse af gratisaviser.
økonomien i en gratisavis er skruet sådan sammen, at der skal være mellem 55 % og 65 %
annoncer for at annonceindtægterne med de aktuelle annoncepriser kan betale for journalistisk
indhold, tryk og distribution. Det bemærkes, at de danske annoncepriser i international
målestok er meget lave, og derfor skal belægningsprocenten være højere end i f.eks. Schweiz
eller Norge.
Grundlæggende kan læserne f en avis gratis, fordi distributionen er effektiviseret, fordi man
bruger enten trafiksystemerne eller husstandsomdeling. En konsekvens af dette er naturligvis,
at det er uforholdsmæssigt dyrt for en gratisavis at sende avisen til områder uden for
distributionssystemet. Kravet om levering til hele landet vil derfor ofte være en de facto
udelukkelse af gratisaviser. Dette gælder i særlig grad for udgivere af gratisaviser, som ikke
selv ejer distributionsleddet.
Denne forskelsbehandling mellem betalte og gratis aviser betyder, at de cirka 1,23 mio.
danskere over 12 r, som kun læser gratisaviser, holdes uden for lovens formI. Dette er
ekstra uhensigtsmæssigt, idet gratisavisernes solo-læsere er kendetegnet ved at være
lavindkomstfamilier. Der er således 685.000 danskere med en husstandsindkomst p max kr.
299.999 om året, som kun læser gratisaviser.
Netop disse lavindkomstgrupper er ydermere underpræsenteret blandt brugerne af de største
nyhedssites. Ifølge Gallup Index Danmark tilhører kun 18% af brugerne af de store nyhedssites
således lavindkomstgruppen, hvilket svarer til en underpræsentation p 22% i forhold til
gruppens andel i befolkningen generelt. Det understreger, at disse læseres primære aviskilder
er gratisaviserne.
Den foreslåede lov, vil med andre ord allokere størstedelen af mediestøtten til en
informationsmæssig elite, som er læsere af nationale dagblade og ældre læsere af lokale
dagblade p bekostning af gruppen af yngre læsere, der netop ikke kan karakteriseres ved at
tilhøre en informationsmæssig elite.
Staten yder således en støtte på cirka 25 mio. kr. til at udgive cirka 20.000 eksemplarer af
Dagbladet Information, mens Søndagsavisen med et oplag på 1.200.000 eksemplarer afskæres
fra at opnå cirka 3 mio. kr. i støtte om året.
Søndagsavisen a-s . Gladsaxe Møllevej 28 • 2860 Søborg
Telefon: 39 57 75 16 • mobil: 21 63 22 27 • www.son.dk • CvR-NR DK 32 88 36 99
SØNDAGSAVISEN
Den manglende støtte til gratisaviser kan meget nemt f den konsekvens, at vi som udgivere
af gratisaviser m frasortere lavindkomstomrder, idet annoncørerne vil betale relativt mindre
for at n disse områder. Konkret kan det oplyses, at Søndagsavisen har set sig nødsaget til at
overveje at stoppe udgivelsen af avisen i en række sociale boligomrder med lav gennemsnitlig
husstandsindkomst. Søndagsavisen er med sine artikler om børneopdragelse, familieforhold,
sundhed, privatøkonomi, jobliv og politik en vigtig kilde for f.eks. indvandrerkvinder til det
danske samfund. Problemet er blot, at det ikke er en interesse, som annoncørerne vil betale for
at pleje.
Ud over at de facto udelukkelsen af gratisavis vil være særdeles uheldigt ud fra et demokratisk
synspunkt, s er der også meget stærke argumenter for, at denne forskelsbehandling
ikke er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Søndagsavisen skal derfor allerede nu
varsle, at vi agter at klage til EU-Kommissionen som led i notifikationen såfremt
forskelsbehandlingen opretholdes.
De primære argumenter, for at loven ikke opfylder EU’s krav til statsstøtte, er:
- Selve formalet med mediestøtten er at fremme borgernes viden og muligheder for at
deltage i demokratiet. Aviser med mere end 50 % annoncer har en helt særlig rolle i
forhold til informationssvage borgere, fordi den højere annoncebelægning typisk
betyder, at aviserne er gratis for læserne. I Danmark har de betalte dagblade 2,8 mio.
læsere, mens gratisaviserne (inkl, de lokale ugeaviser) har 3,5 mio. læsere. Og en stor
andel af befolkningen læser kun gratisaviser: Der er således samlet set 1.2 mio.
borgere, som udelukkende læser gratisaviser og ikke de betalte dagblade.
- 55 % af de danskere, der kun læser gratisaviser, har en indkomst p max kr. 299.999
om året, malt p bruttoindkomst
50 % kravet er altså i direkte modstrid med selve lovens formål, og dermed “sigter
støtten ikke til at forfølge et ml af fælles interesse for borgerne”.
- Kravet om en bestemt annoncebelægning p minimum 50 % har ingen sammenhæng
med ønsket om at fremme mængden af redaktionelt indhold. Der er tværtimod den
modsatte sammenhæng, at des flere annoncer en avis har, des flere ressourcer og plads
er der til redaktionelt indhold.
- Der er, s vidt vides, ingen analyser som viser en sammenhæng mellem
annoncebelægning og læsernes interesse for de redaktionelle artikler, tværtimod har
gratisaviser med mange annoncer et højere læsertal end gratisaviser med lav
annoncebelægning.
Kravet om maksimalt 50 % annoncebelægning er altså, efter min opfattelse, i modstrid med
mediestøtteordningens hovedformål.
- §5 stk. 5 og 6 betyder i realiteten, at støtten er forbeholdt betalte dagblade. Det
betyder, at støtten er forbeholdt de gamle spillere p markedet, hvilket skaber en
konkurrenceforvridning i forhold til de nye avistitler p markedet. Forenklet sagt er der
meget f af de støtteberettigede aviser, som er yngre end 50-70 r. De nyere titler p
avismarkedet er gratisaviser og dermed udelukket fra mediestøtte. Dette understreges
af, at forslaget er udarbejdet efter oplæg fra et udvalg, som p avissiden alene var
repræsenteret i de betalte dagblade, mens Danmarks to største aviser, Søndagsavisen
og MetroXpress, ikke var repræsenteret.
- Omkring halvdelen af det samlede oplag af gratisaviser i Danmark udgives af betalte
dagblade, og produktionen af indholdet sker i mere eller mindre totalintegrerede
avishuse. Derfor er det i praksis ikke muligt at udskilJe den del afjournalisternes og
Søndagsavisen a-s . Gladsaxe Møllevej 28 • 2860 Søborg
Telefon: 39 57 75 16 • mobil: 21 63 22 27 • www.son.dk • cvR-NR DK 32 88 36 99
SØNDAGSAVISEN
redaktørernes arbejdstid, som gr til hhv. støtteberettigede og ikke støtteberettigede
medier. Dette vil stille nye aktører p markedet, som kun har gratisaviser, dårligere end
de gamle avishuse. Jeg bemærker i den sammenhæng, at udvalgets formand, Henning
Dyremose, ved præsentationen af udvalgets arbejde medgav, at det kunne være
vanskeligt at adskille udgifterne til et betalt dagblad og en gratis ugeavis i et integreret
mediehus. De gamle avishuse opnår herved en urimelig konkurrencefordel p
bekostning af de aktører, som kun udgiver gratisaviser.
Såfremt Folketinget opretholder udelukkelsen af gratisaviser skal det tilsikres, at alle
dagblade juridisk udskiller deres gratisaviser i selvstændige selskaber, som kan sikre en
ensartet behandling af alle udgivere af gratisaviser.
De efter forslaget støtteberettigede dagblade og gratisaviser konkurrerer i vid
udstrækning om de samme annoncører, og derfor vil § 5 stk. 5 og 6 udgøre en alvorlig
konkurrenceforvridning mellem de to avistyper. Søndagsavisen vil fremlægge detaljeret
dokumentation for konkurrencesituationen i en eventuel klagesag.
Det er p denne baggrund min vurdering, at § 5 stk. 5 og 6 i lovforslaget ikke er i
overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.
Jeg skal derfor opfordre Folketinget til at ændre disse to bestemmelser i lovforslaget, s betalte
aviser og gratisaviser stilles lige i relation til at opnå mediestøtte, og således at lov om
mediestøtte ikke forvrider konkurrencen i strid med EU’s statsstøtteregler.
Med venlig hilsen
Arne Ullum
Ansv. Chefredaktør, Mediedirektør, Søndagsavisen/North Media
Søndagsavisen a-s . Gladsaxe Møllevej 28 • 2860 Søborg
Telefon: 39 57 75 16 • mobil: 21 63 22 27 • www.sondk • cvR-NR DK 32 88 36 99
l-Iøringssvar til forslag til lov om mediestøtte fra Third Ear
Third Ear er et internetbaseret digitalt magasin, hvor vi fortæller grundigt
gennemarbejdede journalistiske historier fra den danske virkelighed
hovedsageligt i lyd.
Det digitale magasin Third Ear har to store bekymringer i forhold til forslaget til
loven om mediestøtten. Begge bekymringer drejer sig om den planlagte
innovationspulje.
1. “Skrevne internetbaserede nyhedsmedier”
I lovforslagets § 8 står at projektstøtte/innovationsstøtte kun kan gives til trykte
nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier. Og i
bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser” under § 1, er dette uddybet
med formuleringen: “Med skrevne internetbaserede nyhedsmedierforstås
internetbaserede nyhedsmedier, der primært består aftekstindhold, mens billeder
og lyd, eventuelt iform afvideoindslag, alene understøtter tekstindholdet. Billeder
og lyd kan ikke i sig selv udgøre det indhold, der er en afforudsætningernefor at
opnå tilskud i henhold til denne lov.”
Vi mener at disse formuleringer vil modarbejde selve ideen med en
innovationspulje og er modstridende med et lovforslag der ‘forventes udmøntet
således, at det er robust overfor relevant teknologisk udvikling”, som det er
formuleret i “bemærkninger til lovforslaget” § 1.
Det er for os umuligt at forestille sig reel innovation på et internetbaseret
journalistisk medie uden at kunne gøre fuld brug af alle de virkemidler dette
medie giver mulighed for. Det internethaserede medie er netop kendetegnet ved
at man læser/ser/hører/oplever det på en maskine med en skærm, en højttaler
og et interaktivt aspekt (computere, tablets, smart-phones). Med en formulering
om at billeder/lyd/video kun må understøtte tekstindholdet, er det ikke muligt
at tage det internetbaserede medies potentiale seriøst og målsætningen om at
fremme en fremtidssikret innovation i det danske medielandskab vil være
unødvendigt besværliggjort.
Når vi ser på vores egen erfaring og på innovative medietiltage i verden omkring
os er kendetegnet for de mest vellykkede internethaserede medier netop deres
evne til at blande medietyperne — at formidler deres indhold med de virkemidler,
der passer bedst til historien — at kunne veksle mellem tekst, billeder, lyd, video
og interaktive elementer. For os er der ingen tvivl om, at det er disse muligheder,
der vil innovere vores medieverden.
Vi mener at ideen om en innovationspulje er interessant og fremsynet, men at
den burde formuleres på en måde, der sidestiller tekst, billede, lyd, video og
interaktive elementer. Vi ser ingen grund til at tekst skulle komme før de andre
medietyper i en innovationspulje.
2. Et innovationsudvalg
I lovforslagets § 13 og 14 beskrives det medienævn, der vil blive nedsat af
Kulturministeren til at uddele mediestøtten. Vi går ud fra, at medlemmerne i
dette nævn vil blive udvalgt hovedsageligt til at administrere mediestøttelovens
hovedtilskudsordning. Det er altså på ingen måde selvsagt, at nævnets
medlemmer vil have nogen særlig ekspertise indenfor innovation i de
journalistiske medier og vi tvivler derfor på, om de er de bedste til at uddele
innovationspuljen. Vi vil derfor gerne foreslå, at Kulturministeren ved siden af
det planlagte medienævn nedsætter et mindre innovationsudvalg, der står for
tildelingen af innovationsstøtten. Medlemmerne i dette udvalg vil kunne
udvælges på baggrund i deres ekspertise indenfor innovative tiltag i
journalistikken. Vi ved at Kulturarvsstyrelsen har opereret med et underudvalg,
der var nedsat til at uddele støtte til innovative formidlingsprojekter i
museumsverdenen. Dette udvalg var befolket af folk fra film-, digital-kunst- og
medie-verdenen, der havde en viden og erfaring indenfor innovativ formidling.
Man kunne forestille sig noget lignende i dette tilfælde.
Fra Third Ear håber vi, at i vil tage disse to bekymringer i betragtning i jeres
endelige formulering af medielovens innovationspulje, så et dansk publikum kan
blive præsenteret for nogle af de fantastiske muligheder for innovativ
journalistisk formidling, der er i de nye internetbaserede medier.
Tak for ordet.
Krister Moltzen, på vegne afThird Far.
Mai!: krister@thirdear.dk
Som et par eksempler på internetbaserede journalistiske projekter, der er
innovative i deres blanding af medier kan nævnes: Den britiske avis The
Guardians nye interaktive tiltag “Firestorm”:
http://www.guardian.co.uk/world/interactive/2O13/may/26/firestorm
bushfire-dunalley-h olmes-family
App-udgaven af det amerikanske Wired Magasine (kan købes til i-pad i app
store).
Det britisk/amerikanske i-pad-magasin The Atavist (kan også fås til i-pad og i
phones/sinart-phones i app-store/android-store)
Third Far kan høres/ses på thirdear.dk og kan også hentes som podcast over
vores hjemmeside eller igennem i-tunes-music-store.
DANMARK
Kulturstyie sen
H C. Andersens Boulevwd 2
1553 København V
Att.: Inger I- rydendal
[ rernsendt pr e rnail til ifrkuIturstyrelsen dk
Odense. den 28. maj 2013
SAG-201300313
Vedr.: Høring vedrørende udkast til forslag til lov om mediestotte
Kulturstyrelsen hi ved e mail at 2 maj 2013 givet IV 2jL)ANMARK A/S lejlighed til
at fremkomme med ben iærkninger til udkast t forslag til lov om mediestøtte
TV 2IDANMARK AIS skal på den baggrund fremkomme med følgende bernærknin
ger.
[)et fremgr af lovforslagets § 3. stk 3 at der ikke efter loven kan ydes tilskud til “ny
hedsmediet, der ejes helt elle, delvist af offentlige :nstitutioner, eller af offentligt fi
nansierede selskaber elle, lignende”.
TV 2{DANMARK A/S finder det problematisk, t de formelle ejeiforhold alene er afgø
rende for, om et medie kan opnå støtte efter loven, idet del afgørende må være,
hvorledes et medie, der i øvrigt opfylder kriterierne for modtagelse af støtte. er (man
smem’et
Uesteniiielsen indebærer således. at TV 2IDANMARK AIS som statsejet. men rent
kornmen;ielI fmnansieret rmrvirksomhed, ikke kan opnå for eksempel mnnovations
støtte til sine ;ytieJak[iv e’ på mnternettet. som er i direkte konktrrnncn med f.eks.
LMRK
CDNSE l08ENHAVN (V’ Nf. l 4. 3.; ‘.4
R.l.,’.1ds%e .e T.gIhL’Je hI
‘)f
(‘,, p e ( ,nrn 2O -,, ,,
e1. -
‘-
bSQ q ‘r. . +. 9 — i
Fe’*45(’-’l 397Si’i
cidenes h;emrneide, det er berettiget til støtte, samt DR’s hjemmeside der er
ce ti sl i nansleret
Det forekommer konkurrenceforvridende og strider mod riicdi rH; ideelle tormàl.
Med venlig hilseti
Merete Eldiup
Adrriinistrerende direktør
T/ AIS
Side 2
zctland
Høringssvar vedr, forslag til lov om mediestøtte, maj 2013
Idet vi på Zetlancl i udgangspunktet varmt støtter de grundlæggende tanker bag
omlægningen af den nuværende mediestøtteordning, ønsker vi hermed at give
følgende kritiske synspunkter til kende.
Hvem vi er
Zetland er et lille entreprenørmedie, der udgiver grundige, perspektivrige og
velfortalte journalistiske fortællinger, der kan købes og læses på enhver
srnartpone, tablet eller computer. Zetlands første historie udkom i marts 2012,
og el’ derefter blevet fulgt op af— cirka — en udgivelse om måneden. Motivationen
for at stifte og drive Zetland er tredelt. Vi ønsker, 1) at bidrage til overlevelsen og
udviklingen af de lange, skrevne dokumentariske genrer i dansk journalistik, 2)
at bidrage til udviklingen af kvalitetsjournalistik på tidssvarende platforme, og 3)
at afprøve en ny forretningsmodel for journalistik i Danmark, der benytter den
nyeste teknologi i bestræbelserne på at gøre det rentabelt at udgive journalistik
karakteriseret ved dybde og kvalitet.
Her står vi nu
Zetland vandt sidste år Saxo.coms innovationspris, vores historie ‘Kuppet’ blev
nomineret til en Cavling og vi modtog risikovillig kapital. Bliver det foreliggende
lovforslag til en ny mediestøtte vedtaget, vil vi ganske givet søge om at få del i de
foreslåede innovationsmidler, der netop vil kunne hjælpe en virksomhed som
vores i bestræbelserne på at løfte sig fra det forretningsmæssige teenage-stadie
til en fuldt funktionsdygtig virksomhed. Det er set i lyset af denne åbenbare
interesse, at følgende kritiske bemærkninger skal ses:
Vi mener:
At innovationspuUen udelukkende bør gives som etablerings- og projektstøtte til
nye, selvstændige medievirksomheder, der ikke iforvejen modtager
produktionsstøtte.
I lovforslaget lægges der op til, at projektstøtten kan tildeles nye
medievirksomheder, såvel som projekter, der sigter på at gennemføre en
“omstilling eller udvikling af et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie”. Vi
anerkender, at eksisterende nyhedsmedier kan have mange og gode grunde til at
omstille og udvikle deres nyhedsproduktion, men finder det urimeligt — puljens
forholdsvis beskedne størrelse taget i betragtning — at projektstøtten kan tildeles
medier, der allerede modtager produktionsstøtte. Derfor mener vi, at
projektstøtten/innovationsmidlerne udelukkende bør tildeles støtteegnede
medier, der ikke i forvejen modtager produktionsstøtte.
At der nedsættes et særligt innovationsudvalg under medienævnet
I lovforslaget lægges op til etableringen af et medienævn, der skal fordele de
samlede støttemidler. Vi anbefaler varmt, at det ikke bliver samme nævn — men
1
zetland
eksempelvis et underudvalg — der skal fordele midlerne i innovationspuljen,
eftersom den til alle tider eksisterende medieverden selvsagt vil være
overrepræsenteret i nævnet.
I særdeleshed hvis det — imod vores anbefaling — fastholdes, at
innovationsmidlerne kan tilfalde medier, allerede modtager mediestøtte, bør
dette underudvalg nedsættes. For at undgå, at “den gamle” mediebranche skal
fordele innovationsstøtten mellem sine egne innovationsprojekter og helt nye
initiativer vil et sådant udvalg utvivlsomt være en fordel at nedsætte for at sikre,
at støtten udelukkende gives med øje på graden af nytænkning, uprøvede
innovationsmuligheder og fremtidsorienterede løsninger.
At defin itionen afnyhedsjo u rnalistik også omfatter gen rer, der ikke nødvendigvis
følger traditionelle krav til en “nyhed”
Vi er fuldkommen enige i, at mediestøtten bør tilfalde medier, der producerer
redaktionelt indhold “til et dansk publikum og som består af beskrivelser af
danske samfundsforhold og/eller et dansk perspektiv på udenlandske nyheder”.
Dog advarer vi imod at definere “nyhedsmedie” så snævert, at kun medier, der
producerer nyheder efter den traditionelle “nyhedstrekant”, kan tildeles støtte.
Lovens definition af et nyhedsmedie bør også levne plads til medier, der ikke
nødvendigvis bringer historier i korte, hurtige formater, men som derimod
bidrager til det samlede nyhedsbillede med længere, enkeitstående og
“langsomme” feature- og baggrundsformater. På et mediemarked, der bliver
stadig mere tempofyldt og fragmenteret, er der i høj grad grund til at sikre, at
også denne slags medier falder ind under definitionen afnyhedsmedier.
Venlig hilsen — på vegne af hele Zetland,
Lea Korsgaard
Maj 2013
Zetland
Vesterbrogade 24 b 1, ty.
1620 København V
lea@zetland.dk
2


Høring om mediestøtten
Bemærkninger
Aller Media
Altinget
Arbejderen
Avisen.dk
Batavia Media ApS
Berlingske Media A/S
Boxer A/S
Børsen
Dagbladene
Dagbladsnævnet
Danske Fagmedier
Danske Videnskabs Redaktører
Dansk Journalistforbund
Dansk Magasinpresses Udgiverforening
Datatilsynet
DILEM
DI ITEK
Dknyt
DR
Erik Nordahl Svendsen (medieforsker)
FDIM og Specialmedierne
FOA
Frands Mortensen (professor)
Grafisk Arbejdsgiverforening
Ingeniørforeningen
Interessentnetværket
Korrespondenterne
Langer Business Media
Licitationen Byggeriets Dagblad
Magasinet ATLAS
Modkraft
Motor-Magasinet
Producentforeningen
Rigsrevisionen
Samsø Posten
Samvirke
Sjællandske Medier
Søndagsavisen A/S
Third Ear
TV/2 DANMARK A/S
Tænk/Tænk Penge
Zetland
Ingen bemærkninger
Advokatrådet
Danske Universiteter
Kulturudvalget 2013-14
L 20 Bilag 1
Offentligt
Forbrugerombudsmanden
SLS