L 80 - svar på spm. 8 om ministeren som teknisk bistand vil udarbejde et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der sikrer, at Folketinget beslutter antallet at kvoteflygtninge baseret på en indstilling fra ministeren m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


UUI L 80 - svar på spm. 8.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L80/spm/8/svar/1450466/1830760.pdf

Ministeren
Side 1/2
7. december 2017
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2017 - 17427
Akt-id 332284
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 til L 80 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 8 til L 80:
Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde et ændringsforslag med tilhørende
bemærkninger, der sikrer, at Folketinget beslutter antallet at kvoteflygtninge ba-
seret på en indstilling fra ministeren og tilkendegive sin holdning til et sådant for-
slag.
Svar:
1. Jeg har forstået spørgsmålet sådan, at der anmodes om teknisk bistand til et
ændringsforslag, hvorefter Folketinget efter indstilling fra udlændinge- og integra-
tionsministeren beslutter antallet af kvoteflygtninge, der årligt skal genbosættes i
Danmark.
Det er på den baggrund lagt til grund, at udlændingelovens § 8, stk. 6, om, at ud-
lændinge- og integrationsministeren bestemmer den overordnede fordeling af de
udlændinge, der gives opholdstilladelse efter § 8, stk. 1-3, fastholdes i sin nuvæ-
rende form.
2. Et ændringsforslag som ønsket kan udformes således:
”Til § 1
x) Nr. 1 udgår, og i stedet indsættes:
»1. I § 8 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Folketinget beslutter efter indstilling fra udlændinge- og integrationsmini-
steren antallet af udlændinge, der skal gives opholdstilladelse efter stk. 1-3.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 80 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Side 2/2
Bemærkninger
Det foreslås, at der i udlændingeloven § 8 indsættes et nyt stk. 6, hvorefter Folke-
tinget efter indstilling fra udlændinge- og integrationsministeren beslutter antallet
af udlændinge, der skal gives opholdstilladelse efter stk. 1-3.
Ændringsforslaget betyder, at det fremadrettet er Folketinget, der efter indstilling
fra udlændinge- og integrationsministeren bestemmer antallet af kvoteflygtninge,
der årligt genbosættes i Danmark.”
3. Det er efter min opfattelse afgørende, at antallet af flygtninge, der årligt genbo-
sættes i Danmark, kan fastsættes med den størst mulige fleksibilitet under hen-
syntagen til den sociale og økonomiske kapacitet hertil i samfundet. Det vil give
mulighed for, at Danmark i en situation med f.eks. høje indrejsetal kan vælge ikke
at modtage kvoteflygtninge eller alene modtage et begrænset antal kvoteflygt-
ninge i det omfang, der vurderes at være kapacitet hertil.
Det er på den baggrund min opfattelse, at den fremtidige kvote for genbosætning
af flygtninge i Danmark skal kunne fastsættes fleksibelt af udlændinge- og integra-
tionsministeren, således at der tages hensyn til den sociale og økonomiske kapaci-
tet i samfundet, herunder bl.a., hvor mange spontanasylansøgere mv. der kom-
mer til Danmark, og hvordan de udlændinge, der allerede befinder sig i Danmark,
er integrerede.
Hvis den årlige kvote for modtagelse af kvoteflygtninge fastsættes af Folketinget,
vil man efter min opfattelse ikke nødvendigvis kunne opnå den fornødne fleksibili-
tet.
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen