L 32 - svar på spm. 1 om ministeren vil udarbejde en nærmere definition eller afgrænsning af den personkreds, lovforslaget omfatter, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse 1 til L 32.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L32/spm/1/svar/1450423/1830719.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven (Begrænsning af pligten til at erstatte sagsomkost-
ninger i straffesager (L 32), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 4. december 2017.
Søren Pape Poulsen
/
Ketilbjørn Hertz
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 7. december 2017
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Christian Nikolaj Søberg
Sagsnr.: 2017-0037-0011
Dok.: 598679
Retsudvalget 2017-18
L 32 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af pligten til at erstatte
sagsomkostninger i straffesager (L 32):
”Vil ministeren udarbejde en nærmere definition eller afgræns-
ning af den personkreds, lovforslaget omfatter?”
Svar:
Formålet med lovforslaget er at give domstolene et større skøn til at vurdere,
om det i en konkret straffesag er rimeligt, at en person, der som følge af sin
psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for almindelig
straf, skal betale sagens omkostninger.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, omfatter
forslaget personer, der er omfattet af straffelovens § 16 eller § 69 og idøm-
mes foranstaltninger efter straffelovens § 68 eller § 70. Dette gælder, både
når den pågældende frifindes for straf i medfør af straffelovens § 16 om
utilregnelighed, men idømmes foranstaltninger efter § 68 eller § 70, og når
den pågældende idømmes foranstaltninger i medfør af § 69 om mangelfuld
udvikling eller forstyrrelse af de psykiske funktioner i øvrigt, jf. § 68. Det
gælder endvidere, når den pågældende idømmes foranstaltninger i medfør
af § 73 om efterfølgende utilregnelighed eller forstyrrelse af de psykiske
funktioner i øvrigt, jf. § 68 eller jf. § 69, jf. § 68 (uanset om retten i medfør
af § 73 samtidig har idømt straf eller har bestemt, at straffen skal bortfalde).
Forslaget omfatter derimod ikke personer, der idømmes forvaring efter
straffelovens § 70 uden at være omfattet af straffelovens § 16 eller § 69.
Forslaget omfatter heller ikke personer, idømmes en foranstaltning efter
straffelovens § 74 a (ungdomssanktion).