Fremsat den 7. december 2017 af udenrigsministeren (Anders Samuelsen)

Fremsat den 7. december 2017 af udenrigsministeren (Anders Samuelsen)
Forslag til folketingsbeslutning
om danske militære bidrag til NATOs maritime Operation Sea Guardian i
Middelhavet
Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære
bidrag stilles til rådighed for NATOs Operation Sea Guar-
dian, der har som mandat at fremme den maritime sikkerhed
i Middelhavet.
Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2017-18
Udenrigsmin.
AS001738
Bemærkninger til forslaget
I. På NATO-topmødet i Warszawa i juli 2016 besluttede
stats- og regeringslederne at etablere en ny maritim opera-
tion i Middelhavet - Operation Sea Guardian - med henblik
på mere fleksibelt at kunne udføre et bredt spektrum af ma-
ritime sikkerhedsopgaver. Operation Sea Guardian erstatte-
de i oktober 2016 NATOs hidtidige anti-terroroperation i
Middelhavet, Active Endeavour, hvis mandat var baseret på
Washington-traktatens artikel 5 i kølvandet på terrorangre-
bet mod USA den 11. september 2001. Danmark har ved
flere lejligheder bidraget militært til Operation Active En-
deavour, jf. bl.a. Folketingets samtykke til dansk deltagelse
den 23. oktober 2001 og den 28. maj 2002.
Operation Sea Guardian vil åbne mulighed for at adressere
et mere dynamisk og bredspektret sikkerhedsbillede i Mid-
delhavet med henblik på at imødegå sikkerhedsudfordringer
for Alliancen.
Operation Sea Guardian udfører foreløbigt de samme op-
gaver i Middelhavet, som gjorde sig gældende for Operation
Active Endeavour:
1) Opbygning og vedligeholdelse af NATOs maritime situa-
tions- og trusselsbillede i Middelhavet.
2) Bekæmpelse af maritim terror i Middelhavet, bl.a. gen-
nem overvågning og bording af skibe.
3) Regional kapacitetsopbygning, bl.a. i form af træning af
maritime specialoperationsstyrker i regionen.
Som et nyt element rummer Operation Sea Guardian
fremadrettet mulighed for, efter bemyndigelse af det Nordat-
lantiske Råd, at aktivere en række supplerende maritime sik-
kerhedsopgaver:
● Sikring af den frie sejlads i Middelhavet, f.eks. ved at
eskortere civile skibe i et risikoområde.
● Håndhævelse af forbud mod transport af specifikke perso-
ner eller materialer, f.eks. våben.
● Bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben.
● Beskyttelse af kritisk infrastruktur, som f.eks. havne.
De maritime sikkerhedsopgaver kan eksempelvis gennem-
føres ved hjælp af øget patruljering, eskortering, overvåg-
ning eller bording af skibe.
Alliancen vil i varetagelsen af mandatet for Operation Sea
Guardian videreføre og styrke samarbejdet med eksterne
partnere, herunder den Europæiske Union. Danmarks delta-
gelse i operationen vil ske inden for rammerne af EU-for-
svarsforbeholdet.
II. Operationsområdet for Operation Sea Guardian omfat-
ter internationalt farvand i Middelhavet. Eventuelle operati-
oner inden for kyststaters territorialfarvand kan ske efter
godkendelse i det Nordatlantiske Råd og efter aftale med
den pågældende stat. Operationsområdet for Operation Sea
Guardian vil tillige kunne udvides efter godkendelse af det
Nordatlantiske Råd.
Operation Sea Guardian opererer under et robust mandat
for magtanvendelse, der, ud over en adgang til at anvende
magt i selvforsvar, også omfatter muligheden for at anvende
magt til at gennemføre de pålagte opgaver.
III. Der anmodes om Folketingets samtykke til, at danske
militære bidrag stilles til rådighed for NATOs Operation Sea
Guardian.
Indledningsvis vil det danske bidrag til Operation Sea
Guardian bestå af skibsbidraget, der er tilmeldt som kom-
mandoskib til NATOs Stående Flådestyrkes Fregatgruppe 1
(SNMG 1) i 2018, såfremt SNMG 1 efter konkret anmod-
ning fra NATO indsættes i Operation Sea Guardian. Bidra-
get omfatter, foruden en skibsplatform, en kommandostab,
en helikopter samt en maritim indsatsenhed (militærpoliti og
maritime specialoperationsstyrker) på op til ca. 180 perso-
ner.
Danmark vil derudover i 2018 og fremadrettet, efter behø-
rig inddragelse af Folketinget jf. afsnit VII, kunne tilbyde
NATO følgende typer af bidrag:
Et skibsbidrag i form af enten et fleksibelt støtteskib af
Absalon-klassen eller en fregat af Iver Huitfeldt-klassen in-
klusiv helikopter og maritim indsatsenhed (militærpoliti og
maritime specialoperationsstyrker) på op til ca. 180 perso-
ner.
Flybidrag i form af overvågningsfly til gennemførelse af
overvågningsflyvninger i operationsområdet på op til ca. 25
personer omfattende besætning og støttepersonel.
Specialoperationsstyrkebidrag på op til ca. 40 personer,
herunder til gennemførelse af kapacitetsopbygning af mariti-
me specialoperationsstyrker fra lande i Middelhavsregionen
samt bordingoperationer. Specialoperationsstyrkebidrag vil
kunne bidrage til opgaveløsningen fra danske skibe samt
skibe fra andre NATO-lande eller øvrige operationspartnere.
Minerydningsbidrag i form af et fleksibelt modulært mi-
nerydningskomponent på op til ca. 35 personer.
Stabsofficersbidrag på op til ca. 20 personer til relevante
stabe i NATO samt til søs eller i havn ombord på danske
skibe samt skibe fra andre NATO-allierede eller øvrige ope-
rationspartnere. Stabsofficersbidrag vil ligeledes kunne om-
fatte, at Søværnets Taktiske Stab varetager opgaven som
styrkechef for Operation Sea Guardian.
Cyberkapaciteter vil endvidere kunne indgå i danske bi-
drag.
En eventuel aktivering af tillægsopgaver eller udvidelse af
operationsområdet, jf. afsnit I og II, med konsekvens for
danske bidrag, vil ske efter behørig inddragelse af Folketin-
get, jf. afsnit VII.
Danske bidrag vil i forbindelse med udsendelse have mu-
lighed for at anvende magt til at gennemføre de pålagte op-
gaver. Herudover vil danske bidrag være tillagt beføjelser i
henhold til adgangen til udvidet selvforsvar af egne og alli-
erede styrker samt andre operationspartnere.
Danske bidrag til Operation Sea Guardian vil være under
NATOs operative kontrol. Den danske forsvarschef bevarer
fuld kommando.
2
IV. Det folkeretlige grundlag for danske militære bidrag
til Operation Sea Guardian er folkeretten, herunder FN’s
havretskonvention og konventionen til bekæmpelse af ulov-
lige handlinger mod søfartens sikkerhed af 1988 samt sam-
tykke fra de relevante kyst- og flagstater.
Det danske bidrags deltagelse i bekæmpelsen af maritim
terrorisme er betinget af, at Danmark har tiltrådt FN’s til-
lægsprotokol om søfartssikkerhed af 2005 til konventionen
til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartens sikker-
hed af 1988. Danmark undertegnede tillægsprotokollen den
9. februar 2007 og har iværksat processen for tiltrædelse af
protokollen.
V. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at terrortrus-
len mod et dansk flådefartøj i territorialfarvandene langs den
nordafrikanske kystlinje fra Gibraltar til Ægypten samt
langs kystlinjen i det østlige Middelhav fra Gaza til Tyrkiet
er MIDDEL.
Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at terrortruslen
mod et dansk flådefartøj i internationalt farvand i Middelha-
vet er LAV.
Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at det generelle
trusselsniveau for cyberspionage mod danske enheder eller
interesser i Middelhavet er MEGET HØJ. Truslen fra andre
former for spionage er MIDDEL. Truslen fra cyberkrimina-
litet er MEGET HØJ. Truslen fra destruktive cyberangreb,
cyberterror og cyberaktivisme rettet mod danske flådefartø-
jer er LAV.
VI. Det danske militære bidrag vil indgå i en indsats, hvor
det ikke kan udelukkes, at der bliver tale om anvendelse af
militære magtmidler. På den baggrund forelægges sagen for
Folketinget med henvisning til Grundlovens § 19, stk. 2,
med anmodning om, at Folketinget meddeler sit samtykke
som beskrevet i afsnit I og III.
VII. Regeringen vil løbende vurdere de danske bidrags
sammensætning med henblik på at sikre en effektiv opgave-
løsning. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at juste-
re bidraget væsentligt, tilmelde nye bidrag til Operation Sea
Guardian, eller såfremt der skulle ske en væsentlig ændring i
forhold til de beskrevne opgaver, vil regeringen rådføre sig
med Det Udenrigspolitiske Nævn herom eller om nødven-
digt på ny forelægge sagen for Folketinget.
VIII. Eventuelle meromkostninger forbundet med militære
bidrag til Operation Sea Guardian afholdes inden for For-
svarets samlede økonomiske ramme.
3