Fremsat den 6. december 2017 af Annette Lind (S) og Mattias Tesfaye (S)

Fremsat den 6. december 2017 af Annette Lind (S), Mattias Tesfaye (S), Marlene Borst Hansen (RV) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af reglerne for elevfordeling på gymnasierne
Folketinget pålægger regeringen at ændre reglerne for
elevfordeling ved optagelse på gymnasiale uddannelser med
henblik på at sikre, at andelen af elever med udenlandsk
baggrund på det enkelte gymnasium ikke overstiger 30 pct.
Regelændringerne skal kunne træde i kraft i forbindelse med
optagelsen på gymnasier i skoleåret 2018/19.
Beslutningsforslag nr. B 48 Folketinget 2017-18 OMTRYK
(Yderligere forslagsstillere)
OMTRYK
AX020752
Bemærkninger til forslaget
Danmark bygger på fællesskab og en stærk sammen-
hængskraft i samfundet. Derfor ønsker Socialdemokratiet
med dette beslutningsforslag at modvirke opsplitningen mel-
lem befolkningsgrupper i uddannelsessystemet. Det skal ik-
ke være sådan, at bestemte gymnasier næsten udelukkende
består af elever med udenlandsk baggrund, mens andre
gymnasier udelukkende tiltrækker elever med etnisk dansk
baggrund. Det hæmmer integrationen og undergraver de
gymnasiale uddannelsers rolle som alment dannende institu-
tioner for hele befolkningen.
Unge kan i dag frit vælge gymnasium, og de bliver opta-
get, hvis der er plads. Hvis gymnasiet ikke har plads, afgør
et fordelingsudvalg, hvilket gymnasium den unge skal gå på.
Fra og med 2017 skal fordelingsudvalget lægge vægt på vej-
afstanden mellem bopæl og gymnasium. Tidligere blev de
unge fordelt efter transporttid til gymnasiet. De nye regler
betyder, at de unge, der bor tættest på gymnasiet, bliver op-
taget først (»Nye regler giver lokale unge fortrinsret til de
populære gymnasier«, b.dk, den 1. marts 2016).
Der har siden efteråret 2016 været meget debat om op-
splitningen mellem elever med dansk og udenlandsk bag-
grund på landets gymnasier. Debatten opstod som følge af
fordelingen af elever i klasserne på Langkaer Gymnasium i
Østjylland, hvor rektoren i 2016 valgte at dele eleverne i
klasser efter etnicitet, hvilket i praksis betød, at der startede
fire hele 1. g-klasser kun med elever med udenlandsk bag-
grund og tre klasser, hvor eleverne blev blandet (»Gymna-
sium inddeler elever efter etnicitet«, dr.dk, den 7. september
2016).
Folketingets Undervisningsudvalg (det tidligere Børne- og
Undervisningsudvalg) afholdt i forlængelse heraf samråd
med daværende minister for børn, undervisning og ligestil-
ling Ellen Trane Nørby (V) og daværende udlændinge-, in-
tegrations- og boligminister Inger Støjberg (V) den 6. de-
cember 2016 (folketingsåret 2016-17, Børne- og Undervis-
ningsudvalget, alm. del – samrådsspørgsmål O). Her drøfte-
de udvalget og ministrene bl.a., om det kan være nødvendigt
at sikre en inddeling af elever i gymnasieklasser, der bedre
understøtter integration.
Problemets omfang er mere omfattende på bestemte gym-
nasier som f.eks. Langkaer Gymnasium, hvor andelen af to-
sprogede elever er steget fra 29 pct. til 74 pct. på 10 år
(»Gymnasium inddeler elever efter etnicitet«, dr.dk, den 7.
september 2016). Samme tendens ses også andre steder i
landet, særlig i hovedstadsområdet, hvor flere gymnasier har
oplevet en lignende udvikling (»Rektorer i opråb til politike-
re: Sæt en stopper for »hvide og brune« gymnasier«, b.dk,
den 27. april 2017).
Socialdemokratiet mener ikke, at den nuværende geografi-
baserede løsning er tilstrækkelig i forhold til at adressere de
voksende integrationsudfordringer, der opstår, når gymnasi-
er oplever en kraftig stigning i antallet af elever med uden-
landsk baggrund. I tætbefolkede områder, hvor der er en
blandet befolkningssammensætning og stor mobilitet blandt
eleverne, oplever mange gymnasier en stadig stigende op-
splitning mellem elever med dansk og udenlandsk baggrund,
da eleverne søger mod gymnasier, hvor flertallet har samme
baggrund som dem selv (»Københavnske gymnasier vil
undgå Langkaer-udvikling«, Gymnasieskolen, den 23. janu-
ar 2017).
Socialdemokratiet mener derfor, der er behov for fremad-
rettet at fastlægge nye fordelingsregler, der kan sikre en bed-
re fordeling af elever, hvor der tages hensyn til integration
og sammenhængskraft – særlig i områder med en stor andel
af elever med udenlandsk baggrund og i byområder, hvor
der er opstået tradition for, at etnisk danske unge søger nog-
le gymnasier, og unge med udenlandsk baggrund søger an-
dre gymnasier. Beslutningsforslaget skal netop modvirke
opsplitningen mellem unge med dansk og unge med uden-
landsk baggrund på landets gymnasier.
Socialdemokratiet foreslår konkret, at det kan ske ved at
give undervisningsministeren, efter indstilling fra regionen,
mulighed for at pålægge gymnasiale fordelingsudvalg et
princip om, at andelen af elever med udenlandsk baggrund
på gymnasier ikke væsentligt må overstige 30 pct. Elever
med udenlandsk baggrund defineres her som værende førs-
te- og andengenerationsindvandrere.
Reglen vil således ikke gælde for alle gymnasiale forde-
lingsudvalg, men kunne tages i anvendelse i de områder,
hvor opsplitningen mellem elever med dansk og elever med
udenlandsk baggrund er blevet så stor, at det udgør et pro-
blem i forhold til at sikre integrationen.
Formålet med at indføre denne mulighed er at undgå en
opsplitning mellem elever med dansk og elever med uden-
landsk baggrund. Socialdemokratiet mener, at en mere lige-
lig fordeling af elever med forskellig etnisk baggrund vil bi-
drage positivt til integrationen på de danske gymnasier og
sammenhængskraften i samfundet i det hele taget.
OMTRYK
2
Skriftlig fremsættelse
Annette Lind (S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne
for elevfordeling på gymnasierne.
(Beslutningsforslag nr. B 48)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
OMTRYK
3