Fremsat den 6. december 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Fremsat den 6. december 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Skærpelse af straffen for blufærdighedskrænkelse og digitale sexkrænkelser)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august
2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 232 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt
på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertræ-
delsen.«
2. I § 264 d indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Foreligger der under hensyn til oplysningernes el-
ler videregivelsens karakter og omfang eller antallet af be-
rørte personer særligt skærpende omstændigheder, kan straf-
fen stige til fængsel indtil 2 år.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2018.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 115 Folketinget 2017-18
Justitsmin., j.nr. 2017-731-0019
AA010417
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Skærpelse af bødestraffen for blufærdigheds-
krænkelse
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslagets udformning
2.2. Skærpelse af straffen for videregivelse af oplysnin-
ger om private forhold mv.
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Straffelovrådets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Blufærdighedskrænkelse i form af blotteri kan være en
stærkt krænkende oplevelse for den forurettede, navnlig hvis
der er tale om et barn.
Justitsministeriet finder, at det nuværende bødeniveau i sag-
er om blotteri er for lavt og dermed ikke i tilstrækkelig grad
afspejler den krænkelse af offeret, der finder sted. Efter Ju-
stitsministeriets opfattelse er der derfor behov for at skærpe
bødeniveauet for blotteri.
Lovforslaget har på den baggrund til formål at skærpe bøde-
straffen for blotteri. Det forudsættes i den forbindelse, at der
generelt sker en fordobling af bødeniveauet for blotteri i for-
hold til i dag, således at bødestraffen i højere grad afspejler
den krænkelse af offeret, der er forbundet med blotteri. For
at sikre sammenhæng på området forudsættes det endvidere,
at der også i de tilfælde, hvor gerningsmanden idømmes bø-
destraf for andre former for blufærdighedskrænkelse end
blotteri, generelt sker en fordobling af bødestraffen i forhold
til i dag.
Digitale sexkrænkelser i form af deling af billeder eller vi-
deoer med et seksuelt eller pornografisk indhold uden sam-
tykke fra den afbildede udgør en alvorlig krænkelse af pri-
vatlivets fred, som kan efterlade offeret med varige ar på
sjælen.
Regeringen ser med stor alvor på den udvikling, der er set i
relation til denne kriminalitetstype. Regeringen præsentere-
de derfor i begyndelsen af 2017 udspillet ”Skærpet indsats
mod digitale sexkrænkelser”, der sætter ind med en bred vif-
te af initiativer i kampen mod digitale sexkrænkelser.
Lovforslaget har på den baggrund endvidere til formål at
skærpe straffen for overtrædelse af straffelovens § 264 d,
herunder for digitale sexkrænkelser, når overtrædelsen er
begået under særligt skærpende omstændigheder. Forslaget
indgår i det nævnte udspil mod digitale sexkrænkelser.
Denne del af lovforslaget bygger på Straffelovrådets be-
tænkning nr. 1563/2017 om freds- og ærekrænkelser (heref-
ter ”betænkningen”).
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Skærpelse af bødestraffen for blufærdighedskræn-
kelse
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Efter straffelovens § 232 straffes den, som ved uan-
stændigt forhold krænker blufærdigheden, med bøde eller
fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået over for et
barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år.
Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 633 af
12. juni 2013, hvor straffelovens § 232 blev forenklet og
sprogligt moderniseret.
Udtrykket ”uanstændigt forhold” sigter mod handlinger,
som har relation til seksuelle forhold og er af en vis grov-
hed.
Bestemmelsen fungerer som en generalklausul, der kan brin-
ges i anvendelse på enhver seksuel handling af en vis grove-
re karakter, som ikke er omfattet af de øvrige bestemmelser
i straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser, men som
dog af domstolene findes at burde kunne mødes med straf.
Ved lov nr. 633 af 12. juni 2013 blev den tidligere straffe-
ramme på bøde eller fængsel indtil 4 år opdelt i en normal-
strafferamme på bøde eller fængsel indtil 2 år og en skærpet
strafferamme, som omfatter forhold begået over for et barn
under 15 år, på bøde eller fængsel indtil 4 år. Med ændrin-
gen af strafferammen blev der ikke tilsigtet nogen ændring i
strafudmålingen.
2
2.1.1.2. De oftest forekommende former for blufærdigheds-
krænkelse er beføling og blotteri. Befølinger straffes typisk
med fængsel, mens blotteri som udgangspunkt straffes med
bødestraf i førstegangstilfælde, jf. nærmere nedenfor.
Rigsadvokaten har i foråret 2017 undersøgt strafniveauet i
sager om blotteri.
Rigsadvokatens gennemgang viste, at blufærdighedskræn-
kelse i form af blotteri i førstegangstilfælde som udgangs-
punkt straffes med en bøde, som normalt ligger i niveauet
2.000-3.000 kr. Hvis der foreligger skærpende omstændig-
heder, kan der fastsættes en højere bøde. Dette kan f.eks.
være tilfældet, hvis den forurettede er et barn, eller hvis der
er flere forurettede eller flere forhold til samtidig pådøm-
melse. Hvis gerningsmanden f.eks. tidligere er straffet for
blotteri, vil der ofte blive nedlagt påstand om frihedsstraf.
Rigsadvokaten har på baggrund af gennemgangen af strafni-
veauet udarbejdet retningslinjer for anklagemyndighedens
strafpåstand i sager om blotteri. Det fremgår af disse ret-
ningslinjer, at der i sager om blotteri i førstegangstilfælde
som udgangspunkt skal nedlægges påstand om en bøde på
2.000-3.000 kr., og hvis der foreligger skærpende omstæn-
digheder, f.eks. hvis den forurettede er et barn, skal der ned-
lægges påstand om en skærpet bøde på 3.000-4.000 kr.
2.1.2. Lovforslagets udformning
Blufærdighedskrænkelse i form af blotteri kan være en
stærkt krænkende oplevelse for den forurettede, navnlig hvis
denne er et barn.
Justitsministeriet finder, at det nuværende bødeniveau i sag-
er om blotteri er for lavt og dermed ikke i tilstrækkelig grad
afspejler den krænkelse af offeret, der finder sted. Efter Ju-
stitsministeriets opfattelse er der derfor behov for at skærpe
bødeniveauet for blotteri.
Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i
straffelovens § 232, hvor det præciseres, at der ved fastsæt-
telse af straffen skal lægges vægt på den særlige krænkelse,
der er forbundet med lovovertrædelsen.
Med lovforslaget forudsættes det, at der generelt sker en for-
dobling af bødeniveauet for blotteri i forhold til i dag, såle-
des at bødestraffen i højere grad afspejler den krænkelse af
offeret, der er forbundet med overtrædelsen. Det betyder ek-
sempelvis, at udgangspunktet for strafudmålingen i et første-
gangstilfælde af blotteri, hvor der ikke foreligger skærpende
omstændigheder, vil være en bøde på omkring 5.000 kr. Det
betyder også, at udgangspunktet for strafudmålingen i et
førstegangstilfælde af blotteri, hvor der foreligger skærpen-
de omstændigheder – f.eks. hvor krænkelsen er sket over for
et barn – men hvor der ikke er grundlag for frihedsstraf, vil
være en bøde på omkring 7.500 kr.
Som nævnt under pkt. 2.1.1.2 ovenfor, straffes blotteri som
udgangspunkt med bøde i førstegangstilfælde. Der kan være
tilfælde, hvor andre former for blufærdighedskrænkelse end
blotteri også straffes med bødestraf. For at sikre sammen-
hæng på området forudsættes det, at der også i de tilfælde,
hvor gerningsmanden idømmes bødestraf for andre former
for blufærdighedskrænkelse end blotteri, generelt sker en
fordobling af bødestraffen i forhold til i dag.
Det bemærkes, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafni-
veau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning,
hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller for-
mildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler
om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i straf-
udmålingsniveauet ved anvendelse af frihedsstraf, eller i de
forhold, der i almindelighed anses som skærpende eller for-
mildende omstændigheder. Der er med lovforslaget endvi-
dere ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendel-
sesområde.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslaget til straffe-
lovens § 232, stk. 2), og bemærkningerne hertil.
2.2. Skærpelse af straffen for videregivelse af oplysnin-
ger om private forhold mv.
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Straffelovens § 264 d kriminaliserer den, der uberet-
tiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en
andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågæl-
dende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges
unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anven-
delse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød per-
son.
Beskyttelsen efter 1. led angår ”private forhold”. Herunder
hører bl.a. interne familieforhold, seksualforbindelser, syg-
dom, stof- eller spiritusmisbrug, selvmord og selvmordsfor-
søg. Oplysninger om uddannelse, erhverv og arbejde vil der-
imod normalt ikke angå private forhold. Oplysninger om, at
en person har begået et strafbart forhold, falder antagelig
uden for beskyttelsen, hvorimod oplysninger om, at den på-
gældende har været offer for en forbrydelse, afhængig af det
strafbare forholds karakter, kan falde inden for beskyttelsen.
3
Beskyttelsen gælder i forhold til både rigtige og urigtige op-
lysninger om de pågældende private forhold.
Det er som udgangspunkt karakteren af meddelelsen eller
billedet, der er afgørende for, om offentliggørelse er beretti-
get, men stedet og omstændighederne omkring en fotografe-
ring kan også have betydning.
Beskyttelsen efter 2. led angår billeder af den pågældende
under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddra-
get offentligheden. Dette led skal efter forarbejderne og rets-
praksis fortolkes snævert og omfatter i almindelighed ikke
billeder af personer, der færdes nøgne på et frit tilgængeligt
sted (uanset om stedet er øde, og fotograferingen er sket på
lang afstand). Omfattet er derimod eksempelvis billeder af
ofre for ulykker.
Beskyttelsen angår identificerbare enkeltpersoner. Afdøde
beskyttes også uden nogen bestemt tidsgrænse, idet det be-
ror på en konkret afvejning, hvor langt beskyttelsen stræk-
kes i tidsmæssig henseende.
Beskyttelsen antages også at omfatte foreningers private for-
hold.
Bestemmelsen kriminaliserer videregivelse, hvilket omfatter
videregivelse i enhver form og både privat og offentlig vide-
regivelse. Den blotte forevisning af billeder er ikke omfattet,
medmindre forevisningen indebærer, at der videregives en
meddelelse vedrørende en andens private forhold.
Efter bestemmelsen skal videregivelsen være uberettiget.
Heri ligger, at ikke enhver handling, der er omfattet af ger-
ningsindholdet, vil være strafbar.
Der kan generelt gives samtykke til de handlinger, der er
omfattet af § 264 d, hvorefter handlingen ikke er uberettiget.
Det er som udgangspunkt den, der har rådigheden over det
pågældende forhold, der i givet fald kan give samtykke.
Overtrædelse af § 264 d er undergivet privat påtale eller be-
tinget offentlig påtale, jf. straffelovens § 275.
2.2.1.2. ”Digitale sexkrænkelser” eller ”hævnporno” er ikke
nærmere defineret i hverken straffeloven eller retspraksis.
Begreberne sigter imidlertid normalt til situationer, hvor der
sker deling eller offentliggørelse – ofte via internettet eller
mms – af nøgenbilleder, herunder billeder eller videoer med
et seksuelt/pornografisk indhold, uden samtykke fra den af-
bildede person.
Der kan være tale om billeder eller videoer, der er optaget af
den pågældende selv eller med dennes samtykke, men hvor
der ikke foreligger samtykke til videregivelse eller i hvert
fald ikke til videregivelse til den kreds, som det er sket. Der
kan imidlertid også være tale om billeder eller videoer, der
er optaget uden samtykke og eventuelt skjult. Endelig kan
der også være tale om billeder eller videoer, der er billedma-
nipuleret, så de er blevet pornografiske, men hvor det oprin-
delige billede eller den oprindelig video, som den afbildede
eller filmede person eventuelt har givet samtykke til videre-
givelse af, ikke var det, jf. i den forbindelse TfK 2013.627
Ø. Videregivelse af sådanne billeder eller videoer kan i nog-
le tilfælde udgøre et alvorligt brud på den intimsfære, der er
baggrund for, at den anden person er i besiddelse af billedet.
Videregivelse af nøgenbilleder, herunder billeder eller vi-
deoer med et seksuelt/pornografisk indhold, af identificerba-
re personer over 18 år uden samtykke udgør i almindelighed
en overtrædelse af straffelovens § 264 d om uberettiget vi-
deregivelse af meddelelser og billeder vedrørende en andens
private forhold. Der vil også efter omstændighederne være
tale om en overtrædelse af straffelovens § 232 om blufær-
dighedskrænkelse i forhold til den afbildede, jf. herved pkt.
6.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 141
om seksualforbrydelser fremsat den 6. februar 2013.
For så vidt angår pornografiske billeder og videoer af perso-
ner under 18 år, herunder fiktive pornografiske afbildninger,
der fremstår tilnærmelsesvis som billeder og videoer af per-
soner under 18 år, gælder, at videregivelse straffes efter
straffelovens § 235, stk. 1, om udbredelse af børnepornogra-
fi.
Der henvises i øvrigt til betænkningen side 97-103.
2.2.1.3. Strafferammen i straffelovens § 264 d er bøde eller
fængsel indtil 6 måneder.
Straffen for overtrædelse af straffelovens § 264 d fastsættes
af domstolene på baggrund af en konkret vurdering af samt-
lige omstændigheder i den enkelte sag. Som følge af de for-
skelligartede forhold, der omfattes af bestemmelsen, varierer
de konkret udmålte straffe for overtrædelse af bestemmel-
sen.
Det fremgår af betænkningens side 103, at der i 2011 til
2015 blev afgjort 106 straffesager, hvor straffelovens § 264
d var hovedforholdet. Der blev i lidt under halvdelen af sag-
erne straffet med fængsel, heraf blev otte sager afgjort med
ubetinget fængsel.
Det bemærkes, at det fremgår af Rigsadvokatens Meddelelse
af 5. maj 2017 om digitale sexkrænkelser, at udgangspunktet
for strafpåstanden er fængsel, men at den konkrete strafpå-
stand skal afhænge af sagens nærmere omstændigheder. Det
fremgår endvidere, at der – når der er tale om, at et eller
4
nogle få nøgenbilleder deles f.eks. via internettet – skal tag-
es udgangspunkt i en strafpåstand på fængsel i 30-40 dage.
Er der tale om mange billeder, er karakteren af billederne
grovere, eller er videregivelsen sket i et større omfang, skal
der nedlægges påstand om en skærpet straf, ligesom der
undtagelsesvist kan nedlægges påstand om en lavere straf,
f.eks. hvis tiltalte er under 18 år, og der er tale om videregi-
velse af et enkelt billede, som ikke har en grov karakter, til
en eller få personer.
2.2.2. Straffelovrådets overvejelser
2.2.2.1. Straffelovrådet har overvejet, om der er behov for
ændringer af gerningsindholdet i § 264 d med henblik på en
bedre beskyttelse imod digitale sexkrænkelser.
Det er imidlertid Straffelovrådets vurdering, at straffelovens
§§ 232 og 264 d på en hensigtsmæssig måde kriminaliserer
sådanne forhold, herunder både som en seksuel krænkelse
og en krænkelse af privatlivets fred. Rådet fandt endvidere
ikke behov for at indsætte en særskilt bestemmelse i straffe-
loven herom.
2.2.2.2. Straffelovrådet har endvidere overvejet, om der er
behov for at forhøje strafmaksimum i straffelovens § 264 d
for at kunne udmåle passende straffe, hvor videregivelse af
oplysninger eller billeder vedrørende private forhold sker til
en stor kreds, eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende
omstændigheder.
Straffelovrådet finder således, at videregivelse af oplysnin-
ger om andres private forhold på internettet generelt kan in-
debære privatlivskrænkelser af en alvor, som ikke tidligere
er set. Oplysninger på internettet kan spredes meget vidt og
meget hurtigt og kan i praksis være vanskelige og i visse til-
fælde næsten umulige at få slettet igen. Der er dermed en
større risiko for store skadevirkninger og mere vedvarende
krænkelser, end der f.eks. er ved krænkelser gennem trykte
aviser, tidsskrifter, bøger, tv eller radio, og den samlede ef-
fekt af dette kan være foruroligende stor.
Straffelovrådet finder på denne baggrund, at der bør være
mulighed for i tilfælde af særligt skærpende omstændighe-
der af videregivelse af oplysninger om andres private for-
hold at idømme en højere straf end fængsel i 6 måneder. Rå-
det finder således, at straffen for særligt grove overtrædelser
af § 264 d bør kunne stige til fængsel i 2 år. Rådet lægger
herved bl.a. vægt på, at strafferammen for blufærdigheds-
krænkelse efter § 232 (af personer over 15 år) er bøde eller
fængsel indtil 2 år.
Straffelovrådet foreslår på denne baggrund en ny skærpet si-
destrafferamme for overtrædelser af § 264 d, når der under
hensyn til oplysningernes eller videregivelsens karakter og
omfang eller antallet af berørte personer er tale om særligt
skærpende omstændigheder. Den skærpede sidestrafferam-
me vil f.eks. kunne finde anvendelse på udbredelse i en stør-
re kreds via internettet, herunder på sociale medier.
2.2.2.3. Straffelovrådets overvejelser om en skærpet side-
strafferamme har bl.a. baggrund i den seneste tids udvikling
i relation til digitale sexkrænkelser, herunder navnlig når
billederne eller videoerne videregives på internettet. Sådan-
ne krænkelser bør give anledning til overvejelser om straf-
skærpelse for på den måde at understrege alvoren af hand-
lingerne. Selv om der kan ligge mange forskellige motiver
bag en digital sexkrænkelse – lige fra videregivelse ud fra et
hævnmotiv til blot ubetænksomhed – vil det i alle tilfælde
kunne være særdeles ydmygende for de forurettede, ligesom
det i mange tilfælde vil have vidtrækkende psykologiske
konsekvenser for disse. Det er således også Straffelovrådets
hensigt, at den skærpede sidestrafferamme vil finde anven-
delse på mere alvorlige tilfælde af denne type kriminalitet,
herunder hvor gerningsmanden har videregivet billeder eller
videoer af særlig krænkende karakter, i et stort omfang, på
internettet eller af et stort antal forurettede.
Digitale sexkrænkelser er typisk også omfattet af § 232 om
blufærdighedskrænkelse, der har et strafmaksimum på 2 års
fængsel. Idet § 232 omfatter en bred vifte af krænkelser af
en vis grovere karakter, herunder visse berøringer af seksuel
karakter, er det imidlertid Straffelovrådets vurdering, at
straffen for digitale sexkrænkelser efter gældende retsprak-
sis som udgangspunkt må forventes at blive udmålt som en
frihedsstraf i den lavere ende af strafferammen i § 232.
Det er på baggrund af den meget betydelige krænkelse, som
digitale sexkrænkelser kan indebære, Straffelovrådets opfat-
telse, at det kan give anledning til tvivl om, hvorvidt de
straffe, der efter gældende praksis udmåles i sager om digi-
tale sexkrænkelser efter §§ 232 og 264 d, i de groveste til-
fælde i tilstrækkeligt omfang afspejler forbrydelsens grov-
hed, når de sammenlignes med strafniveauet for andre kræn-
kelser. Straffelovrådet er i øvrigt opmærksom på, at sager
om digitale sexkrænkelser er et anklagerfagligt fokusområde
i retspraksis i 2017, herunder at der er fokus på korrekt tilta-
lerejsning, og at Rigsadvokaten på den baggrund forventer,
at anklagemyndighedens strafpåstand og domstolenes straf-
fastsættelse vil afspejle forbrydelsens karakter og grovhed,
herunder at der både er tale om en krænkelse af seksuel ka-
rakter og om videregivelse af private billeder eller videoer.
For de fleste mennesker udgør nøgenbilleder, herunder bille-
der og videoer af den pågældende i seksuelle situationer, no-
get meget privat og intimt. Udbredelse af fotografisk materi-
ale i form af nøgenbilleder og lignende mod den afbildedes
vilje må således antages som udgangspunkt at blive opfattet
som særdeles indgribende og krænkende af den afbildede.
Det gælder særligt, hvis materialet er udbredt i en bred kreds
eksempelvis via internettet, hvor den krænkedes mulighed
5
for at fjerne materialet er stærkt begrænset, og hvor der der-
for er tale om en vedvarende krænkelse. Efter Straffelovrå-
dets opfattelse bør grove digitale sexkrænkelser således an-
ses som meget alvorlige privatlivskrænkelser, der omfattes
af den foreslåede § 264 d, stk. 2, og af § 232. Straffelovrådet
forudsætter således også, at der for sådanne grove krænkel-
ser vil være grundlag for at udmåle straffe, som ligger noget
højere end den straf, der må forventes at blive udmålt efter
de gældende bestemmelser i §§ 232 og 264 d. Hensigten
med rådets forslag er således, at der skal udmåles straffe på
et niveau, som afspejler forbrydelsens karakter og grovhed,
herunder at der både er tale om en krænkelse af seksuel ka-
rakter og af privatlivets fred, og som er egnede til at virke
afskrækkende på potentielle gerningsmænd.
Der henvises i øvrigt til betænkningens side 104-109.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser og
forslag om en skærpet sidestrafferamme i straffelovens §
264 d. Det foreslås på den baggrund at indsætte et stk. 2 i §
264 d med et strafmaksimum på fængsel indtil 2 år, som
skal omfatte overtrædelser af bestemmelsen begået under
særligt skærpende omstændigheder, herunder grovere sager
om digitale sexkrænkelser.
Dette indebærer bl.a., at sager, hvor gerningsmanden har vi-
deregivet nøgenbilleder eller -videoer, og dette materiale en-
ten har haft en særlig krænkende karakter, er udbredt i et
stort omfang, herunder på internettet, er udbredt i et stort an-
tal eller består af et stort antal forurettede, omfattes af den
foreslåede sidestrafferamme i stk. 2.
Derimod vil videregivelse af nogle få billeder i en mindre
kreds – uanset at videregivelsen sker via internettet – ikke
blive omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, og så-
danne tilfælde vil således fortsat skulle bedømmes efter den
gældende bestemmelse i § 264 d med et strafmaksimum på
fængsel indtil 6 måneder. Det gælder dog ikke, hvis der er
tale om et særligt krænkende billede, f.eks. fordi det er af
seksuel eller pornografisk karakter.
Der lægges i forlængelse heraf op til, at der sker en forhøjel-
se af straffen for de overtrædelser af § 264 d, der efter for-
slaget omfattes af den foreslåede stk. 2. Det forudsættes i
den forbindelse, at der skal ske en gennemgående forhøjelse
af straffen med en tredjedel i forhold til den straf, der i dag
ville blive fastsat af domstolene. På baggrund af den varia-
tion, som de forskelligartede sager om overtrædelse af straf-
felovens § 264 d, herunder digitale sexkrænkelser, har, er
det ikke muligt at angive et bestemt strafniveau. Som ek-
sempel kan dog nævnes, at der med forslaget lægges op til,
at en sag om en digital sexkrænkelse i form af udbredelse af
et eller få nøgenbilleder på internettet i en større kreds af
personer vil skulle straffes med mindst 60 dages fængsel.
Den konkrete fastsættelse af straffen vil fortsat bero på dom-
stolenes vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstæn-
digheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straf-
fens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i an-
vendelsesområdet for straffelovens § 264 d.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslaget til straffe-
lovens § 264 d, stk. 2), og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for regioner og kommuner af betydning.
Lovforslaget vurderes at have begrænsede økonomiske kon-
sekvenser for staten.
Det skønnes, at den del af lovforslaget, der vedrører straffe-
lovens § 264 d, medfører meromkostninger for det offentli-
ge på ca. 2 mio. kr. årligt. I regeringens forslag til finanslov
for 2018 er der afsat en pulje på 65 mio. kr. årligt til straf-
skærpelser, der bl.a. vil skulle anvendes til at dække udgif-
terne til gennemførelse af denne del af lovforslaget.
Det vurderes, at den del af lovforslaget, der vedrører fordob-
ling af bødestraffen for blotteri, ikke medfører merudgifter
eller merindtægter for det offentlige af betydning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
6
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag vedrørende skærpelse af straffen for
blufærdighedskrænkelse har i perioden fra den 2. oktober
2017 til den 30. oktober 2017 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Amnesty International, Børne- og Ungdoms-
psykiatrisk Selskab, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, Copenhagen Business School, Juridisk Insti-
tut, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den
Danske Dommerforening, Det Etiske Råd, Det Kriminal-
præventive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Gadejuristen,
Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Sø-
strene, Justitia, KL, Københavns Universitet, Det Juridiske
Fakultet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-
eningen KRIM, Landsorganisationen mod seksuelle over-
greb, Offerrådgivningerne i Danmark, Politiforbundet, Red
Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
samtlige byretter, Seksualpolitisk Forum, Syddansk Univer-
sitet, Juridisk Institut, Sø- og Handelsretten , Vestre Lands-
ret, Østre Landsret, Aalborg Universitet, Juridisk Institut og
Aarhus Universitet, Juridisk Institut.
Straffelovrådets betænkning nr. 1563/2017 om freds- og
ærekrænkelser, som lovforslaget bygger på, har i perioden 1.
maj 2017 til 26. juni 2017 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Amnesty International, Børnerådet, Børnesa-
gens Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks Medie- og Journa-
listhøjskole, Danske Advokater, Dansk Anti-Stalking Fore-
ning, Danske Medier, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Dansk Journalistforbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk
PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Da-
tatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Hel-
sinki-Komité for Menneskerettigheder, Det Kriminalpræ-
ventive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-
relsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Institut for
Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Justitia, KL, Kvinderå-
det, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisa-
tionen af Kvindekrisecentre (LOKK), Offerrådgivningerne i
Danmark, Politiforbundet, Red Barnet, Retspolitisk Fore-
ning, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Samtlige byretter, Seksu-
alpolitisk Forum, Trykkefrihedsselskabet, Vestre Landsret
og Østre Landsret.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen af betydning Lovforslaget skønnes at medføre merud-
gifter for det offentlige på i alt ca. 2 mio.
kr. årligt fra 2018 og frem.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
7
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter straffelovens § 232 straffes den, som ved uanstændigt
forhold krænker blufærdigheden, med bøde eller fængsel
indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået over for et barn
under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år.
Det foreslås med den nye bestemmelse i straffelovens § 232,
stk. 2, præciseret, at der ved fastsættelse af straffen skal læg-
ges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med
lovovertrædelsen.
Det forudsættes, at der med den foreslåede ændring generelt
sker en fordobling af bødeniveauet for blotteri i forhold til i
dag, således at bødestraffen i højere grad afspejler den kræn-
kelse af offeret, der er forbundet med overtrædelsen. Det be-
tyder, at udgangspunktet for strafudmålingen i et første-
gangstilfælde af blotteri, hvor der ikke foreligger skærpende
omstændigheder, vil være en bøde på omkring 5.000 kr., og
at udgangspunktet for strafudmålingen i et førstegangstilfæl-
de af blotteri, hvor der foreligger skærpende omstændighe-
der – f.eks. hvor krænkelsen er sket over for et barn – men
hvor der ikke er grundlag for frihedsstraf, vil være en bøde
på omkring 7.500 kr.
Det forudsættes samtidig, at der også i de tilfælde, hvor ger-
ningsmanden idømmes bødestraf for andre former for blu-
færdighedskrænkelse end blotteri, sker en fordobling af bø-
destraffen i forhold til i dag.
Det bemærkes, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafni-
veau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning,
hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller for-
mildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler
om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i straf-
udmålingsniveauet ved anvendelse af frihedsstraf eller i de
forhold, der i almindelighed anses som skærpende eller for-
mildende omstændigheder. Der er med lovforslaget endvi-
dere ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendel-
sesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Efter straffelovens § 264 d straffes den, der uberettiget vide-
regiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens pri-
vate forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under
omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget of-
fentligheden, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Be-
stemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller
billedet vedrører en afdød person.
Forslaget til § 264 d, stk. 2, indebærer en skærpet sidestraf-
feramme, hvorefter det bliver muligt at straffe overtrædelser
af § 264 d med fængsel i indtil 2 år, når der under hensyn til
oplysningernes eller videregivelsens karakter og omfang el-
ler antallet af berørte personer foreligger særligt skærpende
omstændigheder.
Uberettiget udbredelse af oplysninger om en andens private
forhold til en større kreds på internettet vil ikke nødvendig-
vis i sig selv betyde, at et sådant forhold skal henføres under
den foreslåede sidestrafferamme i stk. 2. I almindelighed vil
en sådan henførelse afhænge af karakteren af de oplysninger
eller billeder, som videregives. Henførelse til det foreslåede
stk. 2 vil f.eks. kunne ske, hvis forholdet vedrører oplysnin-
ger om eller billeder af seksuel karakter, eller hvis videregi-
velsen er sket med økonomisk vinding for øje eller med sær-
ligt skademotiv eller lignende. Det kan dog ikke udelukkes,
at videregivelse af oplysninger, der ikke har en sådan karak-
ter, alene på grund af en meget omfattende udbredelse ek-
sempelvis på internettet vil kunne være så krænkende, at der
alene af den grund foreligger sådanne særligt skærpende
omstændigheder, at forholdet bør henføres under den fore-
slåede skærpede sidestrafferamme i stk. 2.
Forslaget vil ofte være relevant i forhold til digitale sex-
krænkelser, herunder i forhold til grovere tilfælde af denne
type kriminalitet, navnlig hvor gerningsmanden har videre-
givet et eller flere billeder eller videoer af særlig krænkende
karakter, hvor det er udbredt i et stort omfang, herunder på
internettet, hvor der er udbredt et stort antal billeder eller vi-
deoer, eller hvor sagen vedrører et stort antal forurettede.
Der vil f.eks. være tale om billeder eller videoer af særlig
krænkende karakter, der skal henføres til det foreslåede stk.
2, hvis det har pornografisk karakter, herunder hvis der fore-
går en seksuel aktivitet, uanset om en eller flere personer er
afbildet. Omvendt vil billeder af en person, der poserer nø-
gen, fortsat i almindelighed skulle henføres til § 264, stk. 1.
Forslaget til stk. 2 vil endvidere i almindelighed omfatte til-
fælde, hvor et enkelt nøgenbillede gøres offentligt tilgænge-
lig på internettet. Gøres billedet ikke offentligt tilgængeligt
på internettet, men er delingen målrettet den afbildedes nær-
meste eller daglige omgangskreds, herunder kolleger, skole-
eller uddannelseskammerater eller familie, vil denne målret-
tede deling i sig selv kunne føre til, at der foreligger særligt
8
skærpende omstændigheder. Omvendt vil deling af billedet i
en mere snæver kreds skulle henføres til § 264 d, stk. 1.
Der vil også kunne tænkes tilfælde, hvor oplysningerne ikke
har seksuel karakter, men vedrører andre forhold af privat
karakter, f.eks. sygdom, politiske og økonomiske forhold,
herunder insolvens, hvis uberettigede videregivelse – even-
tuelt med økonomisk vinding for øje eller andet skademotiv
– vil kunne have betydelige skadevirkninger for den foruret-
tede. Også i sådanne tilfælde vil der kunne foreligge sådan
særligt skærpende omstændigheder, at straffastsættelsen bør
ske efter den skærpede strafferamme i forslaget til § 264 d,
stk. 2.
Det er med forslaget forudsat, at der skal ske en forhøjelse
af straffen med en tredjedel i forhold til den straf for over-
trædelse af straffelovens § 264 d, der ellers ville blive fastsat
af domstolene. Dette indebærer eksempelvis, at en sag om
en digital sexkrænkelse i form af udbredelse af et eller få
nøgenbilleder på internettet i en større kreds af personer vil
skulle straffes med mindst 60 dages fængsel.
Forslaget vil også gælde, selv om sager om digitale sex-
krænkelser i forvejen kan straffes med indtil 2 års fængsel,
jf. straffelovens § 232.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Den skærpede strafferamme forudsættes anvendt ved særligt
grove overtrædelser af straffelovens § 264 d, uanset om den
konkret forskyldte straf fastsættes til mindre end fængsel i 6
måneder. Ændringen er dog kun tilsigtet at skulle finde an-
vendelse på visse overtrædelser, der også i dag ville føre til
udmåling af en fængselsstraf.
Ved efterforskning af forhold, der kan henføres til den fore-
slåede § 264 d, stk. 2, vil der – når betingelserne i øvrigt er
opfyldt – kunne anvendes de straffeprocessuelle tvangsind-
greb, som kræver et strafmaksimum på mindst 1 år og 6 må-
neders fængsel, eksempelvis varetægtsfængsling efter rets-
plejelovens § 762, stk. 1, medmindre lovovertrædelsen kan
ventes at ville medføre straf af bøde eller fængsel i højst 30
dage, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2018.
Loven finder anvendelse på forhold, der er begået efter lo-
vens ikrafttræden, jf. straffelovens § 3, stk. 1.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl-
dighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskom-
petencen på det strafferetlige område. For Grønland gælder
en særlig kriminallov. Der er derfor ikke foreslået hjemmel
til at sætte lovforslaget i kraft for Færøerne og Grønland.
9
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august
2017, foretages følgende ændringer:
§ 232. … 1. I § 232 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på
den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædel-
sen.«
§ 264 d. … 2. I § 264 d indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Foreligger der under hensyn til oplysningernes eller
videregivelsens karakter og omfang eller antallet af berørte
personer særligt skærpende omstændigheder, kan straffen
stige til fængsel indtil 2 år.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2018.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
10