L 104 - svar på spm. 4 om en udvidelse af de gældende skatteregler kan medføre, at en ejer via et selskab kan få skattefradrag for udgifter i forbindelse med ejerens ønsker om at overtage en aktivitet eller virksomhed, hvor det er ejerens egne interesser og ikke selskabets interesser, der bruges penge på at undersøge, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 104 Svar på spm 4
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L104/spm/4/svar/1449621/1829267.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 104 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven. (Udvidelse af fradrags- retten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 28. november 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Karsten Lauritzen / Lise Bo Nielsen 5. december 2017 J.nr. 2017 - 3321 Skatteudvalget 2017-18 L 104 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Er ministeren enig i, at en udvidelse af de gældende skatteregler kan medføre, at en ejer via et selskab kan få skattefradrag for udgifter i forbindelse med ejerens ønsker om at overtage en aktivitet eller virksomhed, hvor det er ejerens egne interesser og ikke selska- bets interesser, der bruges penge på at undersøge. Svar Hvis et selskab afholder udgifter, herunder lønudgifter, der ikke er i selskabets, men i eje- rens interesse, er udgifterne ikke fradragsberettigede. Det gælder i dag, og det vil også gælde, hvis lovforslaget bliver vedtaget. Den foreslåede udvidelse af fradragsretten omfatter således kun egentlige erhvervsmæs- sige lønudgifter m.v., som er afholdt i virksomhedens interesse. Udgifterne skal have til formål at understøtte driften af virksomheden på såvel kort som langt sigt. Ellers er der ikke fradragsret. I bemærkningerne til lovforslaget er som eksempel anført, at et selskab ikke har fradrag for lønudgiften til en gartner, hvis eneste opgave er at passe hovedaktionærens have. Hvis lønudgiften dækker over både privat og erhvervsmæssigt udført arbejde, har selskabet kun fradrag for den erhvervsmæssige andel. Jeg er således ikke enig i, at den foreslåede udvidelse af fradragsretten vil føre til, at selska- bet vil kunne opnå fradragsret for udgifter, der er afholdt i ejerens egen interesse.