Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 5. december 2017

Tilhører sager:

Aktører:


    AX20765

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l50/20171_l50_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 5. december 2017
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om
    folkehøjskoler
    (Lempelse af tilskudsbetingelser for bygninger og arealer, varetagelse af opgaver ud over skole- og undervisningsvirksomhed
    m.v.)
    [af undervisningsministeren (Merete Riisager)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Udvalget
    har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2, og Socialdemokratiets,
    Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Sociali-
    stisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-
    dringsforslag nr. 3 og 4.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2017 og var til
    1. behandling den 13. oktober 2017. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Undervisningsudval-
    get.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 12.
    juni 2017 dette udkast til udvalget, jf. UNU alm. del – bilag
    123 (folketingsåret 2016-17). Den 5. oktober 2017 sendte
    undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et no-
    tat herom til udvalget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    skriftlige henvendelser fra Sammenslutningen af Danske
    Småøer og Magleby Fri- og Efterskole.
    Undervisningsministeren har over for udvalget kommen-
    teret de skriftlige henvendelser til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 2 spørgsmål til undervisningsministe-
    ren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    3. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
    slaget til vedtagelse med de af udvalget stillede ændringsfor-
    slag. Flertallet vil stemme imod de under nr. 3 og 4 stillede
    ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstil-
    ler lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsfor-
    slag.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Til § 1
    Af udvalget:
    1) I det under nr. 3 foreslåede § 6, stk. 1, nr. 5, indsættes
    efter »dog stk. 3«: »og § 6 d«.
    [Konsekvensændring]
    2) Efter den under nr. 6 foreslåede § 6 c indsættes:
    »§ 6 d. Undervisningsministeren kan uanset § 6, stk. 1,
    nr. 5, godkende, at en efterskole kan anvende bygninger og
    arealer, som ligger på en småø, jf. stk. 2, og i samme kom-
    mune som efterskolen.
    Til lovforslag nr. L 50 Folketinget 2017-18
    AX020765
    Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter følgende småøer:
    Agersø, Anholt, Askø inklusive Lilleø, Avernakø, Barsø,
    Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø,
    Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø,
    Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø.
    Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
    om betingelser for godkendelser efter stk. 1.«
    [Efterskoler kan oprette afdelinger på småøer]
    Af et mindretal (S, EL, ALT, RV og SF):
    3) Nr. 7 affattes således:
    »7. § 23 a, stk. 1, affattes således:
    »Staten yder til efterskoler et særligt tilskud ud fra antal-
    let af årselever, hvor der i årselevberegningen kun medgår
    elever, som er indvandrere fra ikkevestlige lande og Alba-
    nien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien
    og Makedonien samt efterkommere af indvandrere fra disse
    lande, herunder flygtninge omfattet af lov om integration af
    udlændinge i Danmark og disse flygtninges børn. Der kan
    højst ydes tilskud efter denne bestemmelse til 10 pct. af sko-
    lens årselevtal.««
    [Tillægstakst på 10 pct. til en gruppe af elever, som er ind-
    vandrere fra visse lande, og ophævelse af krav om kurser på
    mindst 12 uger]
    4) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 23 a, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
    »Tilskuddet ydes til elever, som har varig eller midlerti-
    dig opholdstilladelse i Danmark.««
    [Tillægstakst til danskundervisning også for tosprogede ele-
    ver med midlertidig opholdstilladelse].
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring som
    følge af indsættelsen af den foreslående § 6 d, jf. ændrings-
    forslag nr. 2.
    Til nr. 2
    I det fremsatte lovforslag foreslås det i § 6, stk. 1, at en
    skoles bygninger og arealer fremover hovedsagelig skal lig-
    ge i geografisk nærhed af hinanden. Med dette ændringsfor-
    slag foreslår udvalget, at der i lovgivningen indskrives en
    undtagelse/dispensationsmulighed for øerne under Sammen-
    slutningen af Danske Småøer, som der også er gennemført
    på friskoleområdet ved L 63, folketingsåret 2015-16, forslag
    til lov om ændring af lov om friskoler og private grundsko-
    ler m.v. (Bedre rammer for skoletilbud på 27 småøer).
    Ændringsforslaget giver undervisningsministeren mulig-
    hed for at godkende, at en efterskole beliggende på fastlan-
    det eller en større ø kan oprette en afdeling af efterskolen på
    en småø. En afdeling skal ligesom efterskolens hovedskole
    råde over egnede og tilstrækkelige elevværelser, lærerboli-
    ger, kostforplejnings- og opholdsarealer, undervisningsloka-
    ler og udstyr, således at der også på afdelingen er et kostsko-
    lemiljø, der kan danne ramme om efterskoleaktiviteter. Un-
    dervisningen på en afdeling skal leve op til de almindelige
    krav i loven, herunder bl.a. med hensyn til kursusbetingel-
    serne i lovens § 15, til undervisningens tilrettelæggelse og til
    § 16 med hensyn til varighed og antal deltagere på et kursus.
    Efterskolen vil stadig være en skole med en bestyrelse og en
    forstander og som sådan alene modtage et grundtilskud efter
    lovens § 19. Denne mulighed vil styrke efterskolernes mu-
    lighed for at udbyde aktiviteter og undervisning tæt på natu-
    ren og havet og at tilbyde undervisning inden for f.eks. turis-
    me, kystkultur, sport, udeliv og maritimt friluftsliv. Et ek-
    sempel på dette samspil mellem en efterskole og et naturom-
    råde ses i det forslag, som Magleby Fri- og Efterskole har
    udarbejdet om et tæt og lærerigt samarbejde med Øhavets
    Smakke- & Naturcenter på Strynø, jf. lovforslagets bilag 3.
    Udvalget vurderer, at dette kan gennemføres, hvis dette æn-
    dringsforslag vedtages.
    Muligheden for at oprette afdelinger af en efterskole på
    en småø vil derudover have stor betydning for at fastholde
    og styrke bosætning, beskæftigelse og udviklingsmuligheder
    på småøer, præcis som det også bliver fremhævet i begrun-
    delsen for, at frie grundskoler i 2016 fik mulighed for at få
    godkendt oprettelse af et skoletilbud på en af de 27 danske
    småøer som en afdeling af en fri grundskole på fastlandet, jf.
    bl.a. svar på lovforslagets spm. 1 og spm. 2.
    Endelig vil dette ændringsforslag give skolerne endnu en
    grad af både øget fleksibilitet og friere rammer for deres
    virke, hvilket er et af hovedformålene med regeringens lov-
    forslag.
    Ændringsforslaget giver i den foreslåede § 6 d, stk. 3, un-
    dervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte de nær-
    mere betingelser for godkendelse af, at en efterskole kan op-
    rette og drive en afdeling på en småø i samme kommune
    som efterskolen. Det forudsættes derfor, at undervisningsmi-
    nisteren fastsætter regler, der bl.a. sikrer skolernes uafhæn-
    gighed og undgår koncerndannelse samt sikrer et kostskole-
    miljø med mulighed for undervisning og samvær af tilstræk-
    kelig kvalitet på såvel hovedskolen som afdelingen.
    Til nr. 3
    Forslaget om, at der kan ydes tillægstakst til 10 pct. af
    skolens årselevtal for gruppen af elever, som er indvandrere
    fra visse lande, og lovforslaget om, at der skal sikres tillægs-
    takst for skoleophold på under 12 uger for flygtninge og ind-
    vandrere, var en del af det lovudkast, der blev sendt i høring
    i foråret 2017, jf. UNU alm. del – bilag 123 (folketingsåret
    2016-17). Forslagene indgår imidlertid ikke i det fremsatte
    lovforslag.
    Med dette ændringsforslag foreslås disse bestemmelser
    indsat i lovforslaget.
    Ændringsforslaget indebærer, at den procentvise andel af
    en efterskoles årselevtal, for hvilke der kan ydes det særlige
    tilskud efter § 23 a, stk. 1, hæves fra 8 pct. til 10 pct. af en
    efterskoles årselevtal. Forslaget tilsigter at sikre en jævn for-
    deling mellem efterskolerne af unge indvandrere og efter-
    kommere af disse fra visse lande, herunder flygtninge om-
    fattet af lov om integration af udlændinge i Danmark og dis-
    se flygtninges børn.
    2
    Ændringsforslaget indebærer også, at kravet om, at ele-
    ven skal have gennemført mindst 12 uger af et kursus for at
    kunne medregnes i det særlige tilskud, udgår.
    Til nr. 4
    Af lovens § 23, stk. 6, fremgår det i dag, at »Staten yder
    til efterskoler et særligt tilskud til danskundervisning for to-
    sprogede elever for at forbedre mulighederne for disse ele-
    ver for uddannelse og integration i det danske samfund«.
    Det fremgår af § 23, stk. 7, at ministeren fastsætter de nær-
    mere regler om betingelser for og beregning af tilskud m.v.
    Ministeren har brugt denne bemyndigelse til at fastsætte
    krav om, at tillægstakst (i henhold til lovens § 23 a, stk. 6)
    til danskundervisning for tosprogede elever ydes for efter-
    skoleelever, der har et andet modersmål end dansk, og som
    er danske statsborgere eller har varig opholdstilladelse i
    Danmark.
    Med dette ændringsforslag ønsker forslagsstillerne at sik-
    re, at tillægstakst til danskundervisning også kan ydes til to-
    sprogede elever, der har en midlertidig opholdstilladelse og
    mulighed for senere at få varig opholdstilladelse. Den mid-
    lertidige opholdstilladelse kan vare i adskillige år, og det er
    netop i disse år, at behovet for undervisning i dansk som an-
    detsprog er størst.
    Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) nfmd. Alex Ahrendtsen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF)
    Marie Krarup (DF) Tilde Bork (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V)
    Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA)
    Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Annette Lind (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Jan Johansen (S) Julie Skovsby (S)
    Mattias Tesfaye (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Eva Flyvholm (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Schnoor (ALT)
    Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Marlene Borst Hansen (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    3
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 50
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren
    2 Henvendelse af 11/10-17 fra Sammenslutningen af Danske Småøer
    3 Henvendelse af 14/10-17 fra Magleby Fri- og Efterskole
    4 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    5 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    6 Udkast til betænkning
    7 2. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 50
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 11/10-17 fra Sam-
    menslutningen af Danske Småøer, til undervisningsministeren, og mi-
    nisterens svar herpå
    2 Spm. om kommentar til henvendelse af 14/10-17 fra Magleby Fri- og
    Efterskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
    4