Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 5. december 2017

Tilhører sager:

Aktører:


    AX20741

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/lovforslag/L19/20171_L19_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 5. december 2017
    Forslag
    til
    Lov om trossamfund uden for folkekirken
    Kapitel 1
    Definition af trossamfund
    § 1. Ved trossamfund forstås i denne lov et fællesskab,
    hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over
    mennesker og naturlove, efter udformede læresætninger og
    ritualer.
    Kapitel 2
    Trossamfunds grundlæggende frihed og rettigheder
    § 2. Trossamfund kan frit dannes med ethvert lovligt for-
    mål.
    § 3. Et trossamfund har ret til at udøve sin religion, herun-
    der ved overholdelse af religiøse ritualer og skikke samt re-
    ligiøs undervisning, såfremt der ikke herved opfordres til el-
    ler foretages noget, der strider mod bestemmelser fastsat ved
    lov eller i medfør af lov.
    § 4. Et trossamfund har ret til at udpege personer til at va-
    retage et forkynderembede, rituel ledelse eller tilsvarende.
    § 5. Et trossamfund har ret til at opføre religiøse bygnin-
    ger. Dette forudsætter, at betingelserne i den øvrige lovgiv-
    ning om bygningsmæssige krav m.v. er opfyldt.
    § 6. Et trossamfund kan efter ansøgning til kirkeministe-
    ren få tilladelse til at anlægge og drive egne begravelses-
    pladser.
    Stk. 2. En ansøgning i henhold til stk. 1 skal ledsages af
    en vedtægt om bestyrelse, tilsyn og benyttelse m.v. af begra-
    velsespladsen, herunder oplysninger om de særlige forhold,
    der gør sig gældende i henseende til gravstedernes udform-
    ning og beståen. Vedtægten skal godkendes af kirkeministe-
    ren. En tilladelse til anlæg af begravelsesplads forudsætter
    endvidere, at det pågældende areal er erklæret egnet til an-
    læg af begravelsesplads af Styrelsen for Patientsikkerhed.
    Stk. 3. Kirkeministerens tilladelse efter stk. 1 kan bl.a. be-
    tinges af, at der stilles sikkerhed for begravelsespladsens
    vedligeholdelse. Sikkerhedens art og størrelse fastsættes af
    kirkeministeren.
    Stk. 4. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om op-
    rettelse af begravelsespladser for trossamfund.
    Kapitel 3
    Anerkendelse
    § 7. Et trossamfund kan registreres som anerkendt tros-
    samfund, såfremt det
    1) har mindst 50 myndige medlemmer, der enten har fast
    bopæl i Danmark eller dansk indfødsret, og
    2) ikke opfordrer til eller foretager noget, der strider mod
    bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør
    af lov.
    Stk. 2. Anmodning om anerkendelse skal indeholde føl-
    gende oplysninger:
    1) Navn og hjemsted for trossamfundet.
    2) Antal myndige medlemmer af trossamfundet.
    3) Trossamfundets vedtægter.
    4) Navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig
    i forhold til Trossamfundsregistret.
    5) En tekst, som udtrykker, beskriver eller henviser til tros-
    grundlaget eller læretraditionen i trossamfundets religi-
    on.
    6) Dokumentation for eller beskrivelse af trossamfundets
    centrale ritualer.
    7) Det seneste årsregnskab, som skal være revideret og gi-
    ve et retvisende billede af trossamfundets økonomiske
    forhold.
    Stk. 3. Kirkeministeriet kan ved besøg hos trossamfundet
    anmode om at få forelagt en fortegnelse over trossamfundets
    myndige medlemmer, såfremt der skønnes at være et behov
    herfor.
    Stk. 4. Anerkendelsen indføres i Trossamfundsregistret,
    der henhører under Kirkeministeriet.
    § 8. Et trossamfund, der omfatter flere menigheder, for-
    samlinger eller kredse m.v., kan ved anmodning om aner-
    Til lovforslag nr. L 19 Folketinget 2017-18
    Kirkemin., j.nr. 116318/17
    AX020741
    kendelse indgive en fortegnelse over disse med angivelse af
    betegnelse, hjemsted, organisationsforhold og økonomiske
    forhold.
    Stk. 2. De menigheder, forsamlinger eller kredse m.v., der
    er nævnt i stk. 1, anses for anerkendte som en del af tros-
    samfundets anerkendelse, såfremt de opfylder den betingel-
    se, der er anført i § 7, stk. 1, nr. 2.
    Stk. 3. Menigheder, forsamlinger og kredse m.v., der an-
    giver at være en del af et anerkendt trossamfund, kan ikke
    opnå selvstændig anerkendelse.
    § 9. Et anerkendt trossamfunds rettigheder og forpligtel-
    ser i henhold til bestemmelserne i kapitel 5 indtræder fra det
    tidspunkt, hvor anerkendelsen er indført i Trossamfundsre-
    gistret, jf. § 7, stk. 4.
    § 10. Anerkendelsen af et trossamfund ophører, hvis tros-
    samfundet anmoder herom, eller hvis anerkendelsen tilbage-
    kaldes, jf. § 22.
    § 11. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om kra-
    vene til anmodning om anerkendelse, herunder om anven-
    delse af den digitale løsning, som Kirkeministeriet stiller til
    rådighed (digital selvbetjening), samt om indretning og fø-
    relse af Trossamfundsregistret og om meddelelse af oplys-
    ninger fra registeret.
    Kapitel 4
    Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund
    § 12. Kirkeministeren nedsætter et rådgivende udvalg
    vedrørende trossamfund. Udvalget består af 4 medlemmer,
    der besidder sagkundskab inden for henholdsvis religionshi-
    storie, religionssociologi, teologi og retsvidenskab.
    Stk. 2. Udvalgets medlemmer udpeges for 4 år ad gangen.
    Stk. 3. Udvalget vælger selv sin formand.
    § 13. Kirkeministeren anmoder Det Rådgivende Udvalg
    vedrørende Trossamfund om at afgive indstilling i sager
    vedrørende anerkendelse af trossamfund. Kirkeministeren er
    ikke bundet af udvalgets indstillinger.
    Stk. 2. Kirkeministeren kan anmode Det Rådgivende Ud-
    valg vedrørende Trossamfund om at afgive udtalelse i andre
    spørgsmål, hvor kirkeministeren skønner, at en sagkyndig
    udtalelse kan have væsentlig betydning.
    § 14. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for Det
    Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfunds virksomhed.
    Kapitel 5
    Vielsesbemyndigelse m.v.
    § 15. Kirkeministeren kan efter ansøgning fra et aner-
    kendt trossamfund bemyndige en myndig person i trossam-
    fundet til at forrette vielser, jf. § 17, stk. 2, i lov om ægte-
    skabs indgåelse og opløsning.
    Stk. 2. Vielsesbemyndigelse, jf. stk. 1, kan enten gives til
    at foretage en enkelt vielse eller som en stående bemyndi-
    gelse til at foretage vielser.
    Stk. 3. I forbindelse med ansøgningen skal trossamfundet
    meddele de relevante oplysninger om den person, der øn-
    skes bemyndiget, jf. § 16.
    Stk. 4. Ved ansøgning efter stk. 1 vedlægges trossamfun-
    dets vielsesritual. Af ritualet skal det fremgå, at de to perso-
    ner, der indgår ægteskab, ved samtidigt møde på spørgsmål
    fra vielsesforretteren skal erklære at ville ægte hinanden og
    derpå af vielsesforretteren forkyndes at være ægtefolk. Det
    skal endvidere fremgå eller bekræftes, at vielsen sker i over-
    værelse af mindst to vidner.
    Stk. 5. Vielsesritualet må ikke indeholde særlige betingel-
    ser for ægteskabet, som strider mod dansk rets regler om
    myndige personers selvbestemmelsesret, eller som indehol-
    der forskelsbehandling på grund af køn.
    Stk. 6. Nærmere regler om fremgangsmåden ved vielse i
    de anerkendte trossamfund fastsættes af kirkeministeren.
    § 16. Som udøver af offentlig myndighed skal en vielses-
    forretter
    1) have arbejdstilladelse eller være fritaget fra krav om ar-
    bejdstilladelse,
    2) besidde de kvalifikationer, herunder tilstrækkelig be-
    herskelse af dansk sprog, som er nødvendige for at
    kunne varetage de myndighedsfunktioner, der er for-
    bundet med at forrette vielser, og
    3) udvise en adfærd, der ikke gør den pågældende uegnet
    eller uværdig til at udøve offentlig myndighed.
    Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om
    sprogkrav til vielsesforretteren.
    § 17. Tildeling af vielsesbemyndigelse skal betinges af, at
    vielsesforretteren inden 6 måneder efter tildelingen af be-
    myndigelsen gennemfører et kursus i dansk familieret, fri-
    hed og folkestyre. Fristen på 6 måneder kan efter ansøgning
    forlænges ved lovligt forfald. Kirkeministeriet kan fritage
    vielsesforretteren fra at deltage i kurset, hvis vielsesforrette-
    ren har et tilsvarende dokumenteret kendskab til dansk fami-
    lieret, frihed og folkestyre.
    Stk. 2. Kurset finansieres gennem brugerbetaling.
    Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter efter aftale med udlæn-
    dinge- og integrationsministeren nærmere regler om kurset,
    herunder regler om ansøgningsprocedure, betingelser og vil-
    kår for lovligt forfald, regnskab og opkrævning af gebyr, ud-
    stedelse af kursusbevis og betingelser for fritagelse fra kur-
    set.
    § 18. Forinden en person bemyndiges til at forrette viel-
    ser, skal den pågældende afgive en erklæring om samvittig-
    hedsfuldt at ville overholde dansk lovgivning, herunder de
    gældende regler for vielse efter lov om ægteskabs indgåelse
    og opløsning.
    § 19. En stående vielsesbemyndigelse bortfalder, hvis
    1) trossamfundet anmoder herom,
    2) vielsesforretteren fratræder sin stilling i trossamfundet
    eller
    3) vielsesforretteren ikke længere har ret til at arbejde i
    Danmark, jf. § 16, stk. 1, nr. 1.
    Stk. 2. Kirkeministeren kan tilbagekalde en vielsesbemyn-
    digelse, hvis den bemyndigede ikke længere opfylder de be-
    2
    tingelser, der er anført i § 16, stk. 1, nr. 2 og 3, eller kravet i
    § 17 om gennemførelse af kursus i dansk familieret, frihed
    og folkestyre.
    Stk. 3. Kirkeministeren kan endvidere tilbagekalde en vi-
    elsesbemyndigelse, såfremt den bemyndigede ikke i udøvel-
    sen af sin funktion overholder dansk lovgivning, herunder
    de regler, der gælder for vielser efter lov om ægteskabs ind-
    gåelse og opløsning.
    Kapitel 6
    Tilsyn og tilbagekaldelse af anerkendelse
    § 20. Et anerkendt trossamfund skal meddele oplysninger
    til Trossamfundsregistret om ændringer i de forhold, der er
    anført i § 7, stk. 2, nr. 1-4, og om væsentlige ændringer i de
    forhold, der er anført i § 7, stk. 2, nr. 5 og 6.
    Stk. 2. Hvert tredje år indkalder Kirkeministeriet oplys-
    ninger fra alle anerkendte trossamfund om, hvorvidt der er
    sket ændringer i de forhold, der er anført i § 7, stk. 2, nr.
    1-6.
    Stk. 3. Skønnes det nødvendigt, kan Kirkeministeriet end-
    videre ved besøg hos trossamfund anmode om at få forelagt
    en fortegnelse over et trossamfunds myndige medlemmer.
    § 21. Et anerkendt trossamfund skal hvert år udarbejde og
    indsende det seneste årsregnskab til Kirkeministeriet med
    henblik på offentliggørelse på Trossamfundsregistrets hjem-
    meside.
    Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om
    regnskabets udformning, revision, indsendelse, offentliggø-
    relse m.v., herunder om anvendelse af den digitale løsning,
    som Kirkeministeriet stiller til rådighed (digital selvbetje-
    ning), samt frister herfor.
    § 22. Opfylder et anerkendt trossamfund ikke længere be-
    tingelserne for anerkendelse, eller overholder trossamfundet
    ikke de forpligtelser, der er fastsat i denne lov, kan kirkemi-
    nisteren tilbagekalde anerkendelsen.
    Stk. 2. Har trossamfundet i forbindelse med den manglen-
    de opfyldelse af de fastsatte forpligtelser udvist svig, tilba-
    gekalder kirkeministeren anerkendelsen af trossamfundet.
    Stk. 3. I andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk. 2, skal
    trossamfundet have en frist på højst 6 måneder til at afhjæl-
    pe den manglende opfyldelse af trossamfundets forpligtel-
    ser, såfremt sådan afhjælpning er mulig.
    Kapitel 7
    Ministerialbogsføring
    § 23. Ministerialbogsføring i forbindelse med navngiv-
    ning, navneændring, vielse og udstedelse af navne-, dåbs-
    og vielsesattest i de trossamfund, der er anerkendt ved kon-
    gelig resolution før den 1. januar 1970, ophører.
    Kapitel 8
    Ikrafttræden m.v.
    § 24. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk.
    2 og 6.
    Stk. 2. Lovens §§ 23 og 27 træder i kraft den 1. januar
    2023. Indtil §§ 23 og 27 træder i kraft, er det kun de tros-
    samfund, der er anerkendt ved kongelig resolution før den 1.
    januar 1970, der kan føre ministerialbøger og udstede nav-
    ne-, dåbs- og vielsesattester, ligesom bestemmelsen om an-
    erkendte trossamfund i § 18 i navneloven, jf. lovbekendtgø-
    relse nr. 1816 af 23. december 2015, kun finder anvendelse
    for disse trossamfund.
    Stk. 3. De ved denne lovs ikrafttræden anerkendte eller
    godkendte trossamfund anses for anerkendte trossamfund,
    såfremt de opfylder de betingelser, der er nævnt i § 7, stk. 1.
    Stk. 4. De ved denne lovs ikrafttræden meddelte vielses-
    bemyndigelser til præster i de anerkendte og godkendte tros-
    samfund er fortsat gældende.
    Stk. 5. Funktionsperioden for Det Rådgivende Udvalg
    vedrørende Trossamfund begynder den 1. januar 2019.
    Stk. 6. § 26 træder i kraft den 1. januar 2019.
    Stk. 7. Regler udstedt i medfør af § 16, stk. 1, nr. 3, § 17,
    stk. 2, og § 20, stk. 3, 3. pkt., i lov om ægteskabs indgåelse
    og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1818 af 23. decem-
    ber 2015, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
    regler udstedt i medfør af denne lov.
    § 25. Kirkeministeren fremsætter forslag om revision af
    loven i folketingsåret 2021-22.
    Kapitel 9
    Ændringer af anden lovgivning
    § 26. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.
    september 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1553 af
    13. december 2016 og senest ved § 12 i lov nr. 688 af 8. juni
    2017, foretages følgende ændringer:
    1. I § 8 A, stk. 2, indsættes som 4.-6. pkt.:
    »For trossamfund, som søger om godkendelse, jf. stk. 3,
    på baggrund af det religiøse virke, er det endvidere en betin-
    gelse, at de er registreret som anerkendt trossamfund efter
    lov om trossamfund uden for folkekirken eller tilsvarende
    regler i et andet EU- eller EØS-land. For menigheder, for-
    samlinger og kredse m.v., som søger om godkendelse, jf.
    stk. 3, på baggrund af det religiøse virke, er det en betingel-
    se, at de er anerkendt som en del af et trossamfunds aner-
    kendelse efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller
    tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. 5. pkt. gæl-
    der dog ikke for valgmenigheder, som er anerkendt efter lov
    om valgmenigheder.«
    2. I § 12, stk. 3, indsættes som 5.-7. pkt.:
    »For trossamfund, som søger om godkendelse, jf. stk. 4,
    på baggrund af det religiøse virke, er det endvidere en betin-
    gelse, at de er registreret som anerkendt trossamfund efter
    lov om trossamfund uden for folkekirken eller tilsvarende
    regler i et andet EU- eller EØS-land. For menigheder, for-
    samlinger og kredse m.v., som søger om godkendelse, jf.
    stk. 4, på baggrund af det religiøse virke, er det en betingel-
    se, at de er anerkendt som en del af et trossamfunds aner-
    kendelse efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller
    tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. 6. pkt. gæl-
    3
    der dog ikke for valgmenigheder, som er anerkendt efter lov
    om valgmenigheder.«
    § 27. I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1816 af 23.
    december 2015, foretages følgende ændring:
    1. I § 18 udgår »eller i et anerkendt trossamfund«.
    § 28. I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lov-
    bekendtgørelse nr. 1818 af 23. december 2015, som ændret
    ved lov nr. 1729 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 81 af
    24. januar 2017 og § 1 i lov nr. 550 af 30. maj 2017, foreta-
    ges følgende ændringer:
    1. I § 16, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »denne,«: »og«.
    2. I § 16, stk. 1, nr. 2, ændres »vedkommende trossamfund,«
    til: »vedkommende trossamfund.«
    3. § 16, stk. 1, nr. 3, ophæves.
    4. § 16, stk. 3-8, og § 20, stk. 3, 2. og 3. pkt., ophæves.
    5. I § 17, stk. 2, ændres »særligt bemyndiget dertil« til: »be-
    myndiget hertil efter kapitel 5 i lov om trossamfund uden for
    folkekirken«.
    § 29. I lov om begravelse og ligbrænding, jf. lovbekendt-
    gørelse nr. 906 af 25. juni 2013, foretages følgende ændrin-
    ger:
    1. § 16, stk. 2, ophæves.
    Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
    2. I § 16, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«.
    3. I § 16, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår »og 3«.
    4. I § 16, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-3« til: »stk.
    1 og 2«.
    Kapitel 10
    Territorialt gyldighedsområde
    § 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
    kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft
    for Grønland med de ændringer, som de grønlandske for-
    hold tilsiger.
    4