B 15 - svar på spm. 6 om, hvordan det sikres, at kravet om retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsområder i planloven efterleves, og at der rent faktisk sker skovrejsning i kommunerne, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
MOF B 15 - svar på spm. 6.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B15/spm/6/svar/1449248/1828545.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 1. december 2017 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til B 15 forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af en 10-årig skovplan, der skal få Danmark tilbage på sporet med hensyn til en fordobling af skovarealet. stillet den 9. oktober 2017 af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl. Spørgsmål nr. 6 til B 15 ”Ministeren fremførte under 1. behandlingen, at der allerede i dag er krav om, at kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsområder i planloven. Vil ministeren uddybe, hvordan det sikres, at dette krav efterleves, og at der rent faktisk sker skovrejsning i kommunerne?” Svar Planloven hører under erhvervsministerens ressort. Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Erhvervsministeriet. Erhvervsministeriet oplyser følgende: ”Det fremgår af planlovens § 11 a, nr. 12, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Loven indeholder dog generelt ikke kvantitative mål for omfanget af skovrejsningsområder. Det fremgår endvidere af den tidligere Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen fra 2015, at statslige myndigheder har kunnet gøre indsigelse mod forslag til kommuneplanlægning, når disse har været i strid med den statslige interesse i skovrejsning samt det statslige mål for omfanget af skovlandskaber. På baggrund af moderniseringen af planloven vil der blive udarbejdet en ny Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen. Oversigten udarbejdes i samarbejde med alle relevante sektormyndigheder og vil blive drøftet i aftalekredsen bag planloven.” Esben Lunde Larsen / Charlotte Brøndum Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 B 15 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt