SUU alm. del - svar på spm. 1230 om, hvilken effekt det vil have på unges rygevaner, hvis man a) fordobler tobaksafgiften eller b) hæver prisen på en pakke cigaretter med 50 pct., fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. september stillet følgende
spørgsmål nr. 1230 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 1230:
”Ministeren bedes oplyse, hvilken effekt det vil have på unges rygevaner, hvis man a)
fordobler tobaksafgiften eller b) hæver prisen på en pakke cigaretter med 50 pct. Mi-
nisteren bedes samtidig oplyse, hvilke besparelser til sundhedsudgifter der må for-
ventes i de to beskrevne scenarier.”
Svar:
Til brug for min besvarelse af første del af spørgsmålet, har Sundheds- og Ældremini-
steriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Generelle forbehold
For at estimere fremtidige effekter af enkeltstående interventioner på befolkningens
rygevaner er det nødvendigt at gøre en række antagelser vedr. fx den demografiske
udvikling, relative risici for sygdom blandt rygere, ændringer i efterspørgsel ved pris-
ændring og antagelser om udviklingen i befolkningens generelle, ikke ryge-relaterede
sygelighed. Estimater vil desuden være påvirket af, om der sker andre strukturelle æn-
dringer, som vil påvirke danskernes rygevaner. Det betyder, at estimater vil være be-
hæftet med usikkerhed.
Vedr. effekt af fordobling af tobaksafgiften
Sammenhængen mellem rygeadfærd og prisniveau er stærkest blandt unge under 18
år. Prisniveauet har særlig betydning for de unges rygestart og rygestop. Vidensråd for
forebyggelse1
har estimeret, har estimeret, at selvom aldersgruppen af 16-24 årige ud-
gør omkring 16 procent af det samlede antal rygere, vil de tegne sig for ca. en tredjedel
af faldet i cigaretforbrug ved en afgiftsstigning. Forebyggelseskommissionen2
estime-
rede i sin rapport, at en stigning i tobaksafgifter på 100 procent3
vil betyde, at levetiden
for en 0-årig vil stige mellem 0,27 og 0,92 år afhængig af den faktiske prisfølsomhed.
Vedr. effekt af at hæve prisen på en pakke cigaretter med 50 pct.
State s I stitut for Folkesu dhed pu li erede i rapporte ”Su dheds æssige
ko sekve ser ved æ dri ger i to aksprise ”, der l.a. viser, hvorda e højere pris vil
1 http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/vidensraad_tobaksafgift_2015.pdf
2
”Vi ka leve læ gere og su dere – Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende
i dsats” 9.
3
En fordobling af tobaksgiften vil betyde, at tobaksafgiften vil gå fra 118,25 øre pr. styk + 1,00 pct. af detail-
prisen inkl. tobaksafgift og moms (Kilde: http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=2084870) til 236,50 øre pr. styk
+ 2,00 pct. af detailprisen inkl. tobaksafgift og moms.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 04-12-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSIOL
Sagsnr.: 1707044
Dok. nr.: 464112
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1230
Offentligt
Side 2
påvirke antallet af unge, der begynder eller stopper med at ryge, og hvilken effekt det
vil have på rygerelaterede sygdomstilfælde. Det fremgår af rapporten, at der med en
prisstigning på 50 procent vil være ca. 80.000 færre rygere efter tre år, svarende til en
reduktion i antallet af rygere på 10 procent, og af disse vil ca. 11.000 være unge under
år, der ikke vil starte ed at ryge.”
Sundheds- og Ældreministeriet har ikke umiddelbart kendskab til, at der foreligger un-
dersøgelser, som belyser de økonomiske konsekvenser af de to konkrete scenarier,
som nævnes i spørgsmålet. Der foreligger forskellige forskningsmæssige undersøgelser
og estimater vedrørende offentlige udgifter som følge af rygning, herunder besparel-
sespotentialer som følge af prisændringer på cigaretter.
KORA4
har foretaget en undersøgelse af offentlige merudgifter til rygere sammenlignet
med hhv. aldrig rygere og tidligere rygere5
. Dagligrygere koster i gennemsnit i sund-
hedsvæse et elle a. . kr. og . kr. ere pr. perso pr. år e d ”aldrig ry-
gere”. Aldrig rygere omfatter personer, som aldrig har røget. Intervallet dækker over
en stigning i merudgiften i takt med alderen, samt forskelle mellem kvinder og mænd.
På tilsvarende vis viser KORA’s a alyse, at dagligrygere i gennemsnit koster sundheds-
væsenet mere end tidligere rygere med godt helbred. Tidligere rygere har generelt set
lavere udgifter i sundhedsvæsenet sammenlignet med dagligrygere.
Herudover foreligger der, jf. svar på SUU alm.del spm. 1231 en rapport fra 2011 fra
Dansk Sundhedsinstitut6
, som har beregnet de forventede besparelser i totale livstids-
udgifter (direkte sundhedsudgifter og produktionsgevinst) ved en prisstigning på tobak
på henholdsvis 20, 25, 45 og 65 procent.
Forskningen indikerer dermed, at færre rygere med stor sandsynlighed vil give et fald
i sundhedsudgifterne.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Rikke Skaarup Schjødt
4 Jakobsen, Kolodziejczyk & Rasmussen (2017) Offentlige merudgifter ved rygning: En registeranalyse af
offentlige merudgifter til rygere sammenlignet med aldrig rygere og tidligere rygere. KORA
5 I undersøgelsen ses på offentlige udgifter til sundhedsvæsenet, kommunale serviceopgaver såsom hjem-
mehjælp og overførselsindkomster.
6 Nørregård (2011) Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift. DSI.


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. september stillet følgende
spørgsmål nr. 1231 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 1231:
”Ministeren bedes oplyse, om ministeren mener, at konklusionerne om sundhedsef-
fekten fra Dansk Sundhedsinstituts analyse fra 2011 om økonomiske konsekvenser af
forhøjet tobaksafgift er realistiske.”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som jeg henholder mig til:
”Sundhedsstyrelsen har ikke umiddelbart mulighed for at give en konkret vurdering
af analysen af konklusionerne i notatet fra 2011 ”Økonomiske konsekvenser af forhø-
jet tobaksafgift”. Det ville kræve en ny analyse eller et såkaldt peer review. Et peer
review er en integreret del af en publikationsprocedure, der benyttes for at sikre vi-
denskabelig kvalitet i forskningspublikationer i videnskabelige tidsskrifter og består af
en ekspertvurdering forud for publikationens optagelse i et videnskabeligt tidsskrift
eller lignende. Peer reviews kan være anonyme eller kan foretages af f.eks. en redak-
tionskomite.
For at kunne bidrage til besvarelse af spørgsmålet har Sundhedsstyrelsen undersøgt,
om Dansk Sundhedsinstituts notat ”Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksaf-
gift” fra 2011 blev peer reviewet forud for publiceringen. Jes Søgaard, som på udgi-
velsestidspunktet var direktør for Dansk Sundhedsinstitut, har i den forbindelse op-
lyst, at Dansk Sundhedsinstituts notat ”Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaks-
afgift” ikke har gennemgået et peer review.
Sundhedsstyrelsen har dog generelt ikke grundlag for at betvivle Dansk Sundhedsin-
stituts metode, analyse eller konklusioner om sundhedseffekten af forhøjet tobaksaf-
gift, som notatet angiver.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Rikke Skaarup Schjødt
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 04-12-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPRSC
Sagsnr.: 1707043
Dok. nr.: 463967
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1230
Offentligt