L 93 - svar på spm. 1 om garanti for, at de administrative omkostninger for erhvervslivet ikke vil overskride det estimerede beløb, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Adressat: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Stiller: Karin Gaardsted
Besvarelse af EFK L 93 spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L93/spm/1/svar/1448701/1827730.pdf
Side 1/1 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 27. november 2017 stillet mig følgende spørgsmål 1, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Gaardsted (S). Spørgsmål 1 Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at de forventede administrative om- kostninger for erhvervslivet estimeres til mellem 42,2-183,8 mio. kr. Kan mi- nisteren garantere, at omkostningerne ikke vil overskride dette beløb? Svar Lovforslagets administrative engangsomkostninger er estimeret til at udgøre mellem 42,2 – 183,8 mio. kr., for de 270 fjernvarmevirksomheder, der forven- tes at blive omfattet af lovforslaget. Omkostningsestimatet er behæftet med usikkerhed, da omkostningerne vil afhænge af de konkrete datakrav, som Energitilsynet kommer til at stille til selskaberne. Dette skal først fastlægges i det videre arbejde. Derudover afhænger de samlede omkostninger af, hvorvidt virksomhederne selv kan udføre omstillingsopgaverne eller må tilkøbe ekstern hjælp i form af eks. revisorer eller rådgivende ingeniører. Det estimerede omkostningsinterval afspejler derfor, at opgaverne kan løses med eller uden ekstern hjælp. Det oplyste omkostningsinterval er dermed behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerheden beror på, at det ikke kan for- udsiges, i hvilken udstrækning værkerne vil tilkøbe ekstern hjælp. Derudover må det formodes, at prisen for ekstern konsulenthjælp vil variere, ligesom tidsforbruget i forbindelse med omstillingsopgaverne vil variere på tværs af værkerne. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt Ministeren Dato 4. december 2017 J nr. 2017-585 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 L 93 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt