Betænkning afgivet den 30. november 2017

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 30. november 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre
love
(Målretning af aldersopsparing og regulering af fejlagtige pensionsindbetalinger)
[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017 og var til
1. behandling den 10. oktober 2017. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
To udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og skatteministeren sendte den 26. juni og
den 25. august 2017 disse udkast til udvalget, jf. SAU alm.
del – bilag 226 og 259 (folketingsåret 2016-17). Den 4. ok-
tober 2017 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar
og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
2 skriftlige henvendelser fra Forsikring & Pension, LO og
DA og P. O.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 11 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets
spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som
bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (DF, V, LA, RV og KF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker,
at lovforslaget medvirker til at gøre det mere attraktivt for
seniorer at blive på arbejdsmarkedet og til at styrke incita-
mentet til at spare op til pension.
Med ændringerne i reglerne for aldersopsparing målrettes
ordningen i højere grad den pensionsopsparing, der foreta-
ges sidst i arbejdslivet. Dermed sikres tilskyndelsen til pen-
sionsopsparing i den del af arbejdslivet, hvor samspilspro-
blemet for fradragsberettigede pensionsordninger er størst,
og hvor manglende tilskyndelse til pensionsopsparing kan
bidrage til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. En se-
nere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet understøttes
desuden af forslaget om at forhøje pensionsudbetalingsalde-
ren.
Forslaget om at forhøje den maksimale udbetalingsperio-
de for ratepension, således at ratepensionen kan udtrækkes
over ekstra 5 år af alderdommen, er en hensigtsmæssig til-
pasning af reglerne, som skal ses i sammenhæng med den
stigende levetid.
DF, V, LA og KF finder, at lovforslaget – med den finan-
siering, som lovforslaget i øvrigt tilvejebringer til en reduk-
tion af beskatningen af pensionsindbetalinger – samlet set
sikrer, at det bedre kan betale sig at blive på arbejdsmar-
kedet, og at det gode pensionssystem, som vi har i Danmark,
bliver endnu bedre.
Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til for-
kastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
Til lovforslag nr. L 16 Folketinget 2017-18
AX020729
Skatteudvalget 2017-18
L 16 Bilag 11
Offentligt
vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsfor-
slag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget anerkender, at der
eksisterer et samspilsproblem, men mener ikke, at lovfor-
slaget løser problemet på en ordentlig og socialt balanceret
måde. Enhedslisten er således ikke enig i, at en løsning af
samspilsproblematikken skal bruges som yderligere et red-
skab til at øge tilbagetrækningsalderen. Lovforslaget vil så-
ledes betyde, at man først kan få udbetalt midler fra sin pen-
sionsordning 3 år før pensionering mod de nugældende 5 år.
Det betyder, at nedslidte mennesker får lukket endnu en mu-
lighed for at gå på pension. Enhedslisten mener heller ikke,
at denne løsning tilgodeser folk som flest. Det siger sig selv,
at man skal have en ganske høj indkomst, hvis man skal
kunne spare op til 50.000 kr. op om året i de sidste år inden
pension. Tal fra Finansministeriet har vist, at hos de 10 pct.,
der har de laveste indkomster, vil 76 pct. slet ikke kunne
bruge ordningen. I gennemsnit vil gruppen kun spare 3.200
kr. om året pr. husstand, hvorimod 81 pct. af gruppen med
de 10 pct. højest lønnede vil benytte sig af ordningen, og her
vil hver husstand i gennemsnit spare 27.400 kr. op om året.
Så fordelingsmæssigt mener Enhedslisten at det er en utrolig
skæv måde at løse samspilsproblemet på, som primært tilgo-
deser velhavende personer, der nærmer sig pension. Enheds-
listen ville langt hellere se en løsning på samspilsproblemet,
hvor man håndterede den voldsomme modregning, der ram-
mer mange personer, som får udbetalt midler fra pensions-
ordninger. Det ville være langt mere effektivt, hjælpe mange
flere mennesker og være klart mest socialt afbalanceret. En-
hedslisten kan således ikke støtte lovforslaget.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær-
ker, at ændringerne vedrørende aldersopsparing godt nok er
et forsøg på at løse et reelt problem, nemlig samspilsproble-
met, men at det også er en løsning, der koster 0,8 mia. kr. i
varig udgift med en betydelig belastning af de offentlige fi-
nanser i »hængekøjeårene«. Løsningen er udformet, så den
er til størst gavn for personer med forholdsvis høje indkom-
ster, mens personer med små indkomster ikke har glæde af
den, fordi de i forvejen har svært ved at udnytte den gælden-
de grænse for indbetalinger til alderspension på 30.200 kr.
pr. år. Desuden har personer, der af helbredsmæssige grunde
må trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet, typisk ikke glæde
af ordningen i de år, hvor de er på førtidspension el.lign.
Samspilsproblemerne burde være løst på en anden og
mere solidarisk måde. SF er også imod at hæve pensionsud-
betalingsalderen med 2 år. Grundlæggende lægger det et
tvangselement ned over personer, der ikke har en fri formue
at trække på, idet de tvinges til at blive 2 år mere på arbejds-
markedet. Det er et mærkeligt forslag fra en regering, der el-
lers påstår at være liberal og værne om den personlige fri-
hed. De øvrige elementer i lovforslaget ser SF ingen proble-
mer med.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, RV
og KF):
Til § 1
1) I det under nr. 16 foreslåede § 25 A, stk. 7, indsættes
som nr. 13:
»13) Ved automatiske udbetalinger til en modtagende æg-
tefælle, der sker fra en udloddet del af en pensionsord-
ning, jf. § 30, stk. 2, i det omfang udbetalingen beror
på indtræden af ejerægtefællens pensionsbegiven-
hed.«
[Undtagelse til afgift af indbetalinger til aldersopsparing ef-
ter påbegyndelse af udbetaling af ratepension og livrente
m.v.]
Til § 4
2) I det under nr. 1 foreslåede § 2, stk. 8, indsættes som 6.
pkt.:
»Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om ind-
beretning m.v. omfattet af 1.-5. pkt.«
[Indsættelse af bemyndigelsesbestemmelse]
3) Nr. 2 udgår.
[Udeladelse af fejlagtig konsekvensrettelse]
Til § 7
4) Stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»For tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2018,
finder de hidtil gældende regler for tidspunktet for tidligste
udbetaling af pensionen anvendelse.«
[Sikring af, at ingen nuværende tjenestemand bliver omfattet
af et senere udbetalingstidspunkt end efter gældende ret]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
I lovforslagets § 1, nr. 16, er det foreslået, at hvis en per-
son påbegynder udbetalinger fra ratepensioner eller livrenter
m.v., betales der af indbetalinger til aldersopsparing i efter-
følgende indkomstår en afgift på 40 pct. af det indbetalte be-
løb. Det gælder både indkomstskattepligtige udbetalinger,
der sker i overensstemmelse med vilkårene for den pågæl-
dende pensionsordning, dvs. efter opnåelsen af pensionsud-
betalingsalderen, og udbetalinger og øvrige dispositioner,
dvs. først og fremmest førtidige udbetalinger af ratepension
og livrente.
Efter lovforslaget er det alene pensionsudbetalinger og
afgiftspligtige dispositioner, der sker fra og med det tiende
indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når
2
folkepensionsalderen, der fører til, at efterfølgende indbeta-
linger til aldersopsparing pålægges afgift på 40 pct.
I en række nærmere angivne tilfælde – hvor udbetalingen
af pensionsordningen beror på omstændigheder, som ikke
kan anses som et aktivt valg om at reducere pensionsudbeta-
lingerne i de år, hvor der er indkomstaftrapning af offentlige
pensioner – skal der ikke beregnes afgift på 40 pct. af efter-
følgende indbetalinger til aldersopsparing. Det drejer sig
bl.a. om udbetaling af invalidepension og udbetaling af pen-
sion til efterladte.
Der skal heller ikke beregnes afgift på 40 pct. af efterføl-
gende indbetalinger til aldersopsparing i situationer, hvor
udbetaling sker, uden at pensionsopspareren har indflydelse
på det, f.eks. ved udbetaling af ATP og ved udbetaling af
tjenestemandspension i en række nærmere angivne tilfælde.
Det foreslås at tilføje en yderligere undtagelse i visse til-
fælde, hvor der sker udbetaling fra en pensionsordning, der
på et tidligere tidspunkt er blevet delt i forbindelse med
skilsmisse m.v. Denne udbetaling kan i visse tilfælde bety-
de, at der automatisk også sker udbetaling af den anden æg-
tefælles del af pensionsordningen, uden at den anden ægte-
fælle efter pensionsaftalen har mulighed for at udsætte udbe-
talingen.
Der kan eksempelvis være tale om, at der påbegyndes ud-
betaling af den udloddede del af en ratepension, i forbindel-
se med at ejerægtefællen, dvs. den ægtefælle, der oprindelig
har oprettet ratepensionen, på grund af pensionsbeskatnings-
lovens aldersgrænser skal påbegynde udbetaling af sin del af
ratepensionen. Har den modtagende ægtefælle ikke efter
pensionsaftalen mulighed for at udsætte udbetalingen af den
udloddede del af ratepensionen, idet den iværksættes auto-
matisk i anledning af ejerægtefællens rateudbetaling, bereg-
nes der efter ændringsforslaget ikke afgift på 40 pct. af den
modtagende ægtefælles efterfølgende indbetalinger til al-
dersopsparing.
Det bemærkes, at undtagelsen vedrører en særlig situa-
tion, hvor ejerægtefællens udbetaling medfører, at den mod-
tagende ægtefælle også modtager udbetaling. Udlodning af
en pensionsordning i forbindelse med skilsmisse m.v. med-
fører i øvrigt, at hver ægtefælle bliver selvstændigt skatte-
og afgiftspligtig af sin udloddede del, hvorfor den ene ægte-
fælles dispositioner ikke vil kunne påvirke den anden ægte-
fælles muligheder for indbetaling til aldersopsparing.
Når ægtefællerne er selvstændigt skatte- og afgiftspligti-
ge af hver deres udloddede del, vil udbetalinger til den en-
kelte ægtefælle mindre end 10 år før folkepensionsalderen
således kun for den pågældende ægtefælle betyde, at efter-
følgende indbetalinger til aldersopsparing pålægges afgift på
40 pct., medmindre udbetalingen m.v. er omfattet af en an-
den undtagelse som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 25
A, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.
Til nr. 2
I lovforslagets § 3, nr. 4, er det foreslået, at det enkelte
pensionsinstitut, der udbyder arbejdsgiveradministreret al-
dersopsparing, kan vælge at indeholde en foreløbig skat af
arbejdsgiverindbetalinger til aldersopsparing.
Det er i den forbindelse foreslået, at pensionsinstituttet i
givet fald skal indbetale de forventede foreløbige skatter for
kalenderåret af indbetalinger til aldersopsparing til SKAT
den 1. september. Senest den 20. januar året efter udløbet af
kalenderåret skal instituttet indbetale de foreløbige skatter
for kalenderåret, dog med modregning af de forventede
foreløbige skatter, der er indbetalt den 1. september. Det føl-
ger af lovforslagets § 4, nr. 1, hvorefter der indsættes et nyt
stk. 8 i opkrævningslovens § 2.
Indeholdelsesordningen, herunder opkrævningsreglerne i
det i lovforslaget foreslåede § 2, stk. 8, i opkrævningsloven,
svarer i vidt omfang til pligten for pensionsinstitutterne til at
opgøre og indbetale arbejdsmarkedsbidrag til SKAT af pen-
sionsbidrag, som indbetales til arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger. Efter opkrævningslovens § 2, stk. 7, ind-
betaler pensionsudbyderne således de forventede arbejds-
markedsbidrag for kalenderåret af pensionsindbetalinger den
1. september og foretager endelig indbetaling året efter. Ef-
ter opkrævningslovens § 2, stk. 7, 5. pkt., kan skatteministe-
ren fastsætte nærmere regler om indberetning m.v. Denne
bemyndigelse er udnyttet i § 2 i bekendtgørelse nr. 731 af
21. juni 2013, hvorefter pensionsudbyderne inden udløbet af
betalingsfristerne i opkrævningsloven skal indgive angivelse
om pensionsindbetalinger som nævnt i kildeskattelovens §
49 A, stk. 3, nr. 1 og 2.
Det foreslås at indsætte en tilsvarende bemyndigelsesbe-
stemmelse i forslaget til opkrævningslovens § 2, stk. 8, jf.
lovforslagets § 4, nr. 1. Det er tanken at udnytte bemyndi-
gelsesbestemmelsen til at fastsætte en anvisningspligt, der
svarer til anvisningspligten i ovennævnte bekendtgørelses §
2, for de pensionsudbydere, der vælger at indeholde en fore-
løbig skat af arbejdsgiverindbetalinger til aldersopsparing.
Til nr. 3
Efter lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det at lave en kon-
sekvensændring som følge af lovforslagets § 4, nr. 1, hvor-
efter der indsættes et nyt stk. 8 i opkrævningslovens § 2.
Konsekvensændringen går ud på – som følge af det nye stk.
8 – at ændre en henvisning til opkrævningslovens § 2, stk.
1-6, således at der i stedet henvises til opkrævningslovens §
2, stk. 1-7.
Det giver imidlertid ikke mening, hvorfor det foreslås, at
lovforslagets § 4, nr. 2, udgår.
Til nr. 4
I lovforslagets § 1, nr. 1, er det foreslået, at pensionsud-
betalingsalderen forhøjes med 2 år. Forhøjelsen af pensions-
udbetalingsalderen har også betydning for tidspunktet for al-
dersbetinget udbetaling af tjenestemandspensioner. Det føl-
ger således af tjenestemandspensionslovens § 3, at en tjenes-
temand er berettiget til afsked på grund af alder fra udgan-
gen af den måned, hvori den pågældende når pensionsudbe-
talingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, eller den
lavere alder, som efter anden lov måtte være fastsat for den-
ne ret. En tjenestemand er således berettiget til afsked på
grund af alder fra udgangen af den måned, hvori den pågæl-
dende når pensionsudbetalingsalderen, som denne er angivet
i pensionsbeskatningslovens § 1 a. Dermed får forhøjelsen
3
af pensionsudbetalingsalderen også betydning for tidspunk-
tet for aldersbetinget udbetaling af tjenestemandspensioner.
Efter lovforslagets § 7, stk. 4, 1. pkt., er det dog foreslået,
at de før 1. juli 2009 gældende regler finder anvendelse for
tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2018. Hen-
sigten med dette forslag er at sikre, at tjenestemænd ansat
før den 1. januar 2007 opretholder en pensionsudbetalingsal-
der på 60 år, mens tjenestemænd ansat den 1. januar 2007
eller senere, men inden den 1. januar 2018, opretholder den
hidtidige pensionsudbetalingsalder, således at ingen nuvæ-
rende tjenestemand vil blive omfattet af et senere udbeta-
lingstidspunkt end efter de gældende regler.
Affattelsen af lovforslagets § 7, stk. 4, 1. pkt., sikrer
imidlertid ikke denne tilsigtede retstilstand. Henvisningen i
lovforslagets § 7, stk. 4, til de før den 1. juli 2009 gældende
regler sikrer således ikke, at de i perioden 1. januar 2007-31.
december 2017 ansatte tjenestemænd bevarer det tidspunkt
for tidligste udbetaling af pensionen, der følger af § 5, stk. 4,
i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love.
Det foreslås på denne baggrund at ændre lovforslagets §
7, stk. 4, 1. pkt., således at de hidtil gældende regler for tids-
punktet for tidligste udbetaling af pensionen finder anven-
delse for tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar
2018. Dermed sikres det, at alle tjenestemænd ansat før 1.
januar 2018 bevarer det hidtil gældende tidspunkt for tidlig-
ste udbetaling af pensionen, der følger af § 19, stk. 4, 2. pkt.,
i lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
og af § 5, stk. 4, i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om æn-
dring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre
love.
Det betyder, at tjenestemænd ansat før den 1. januar 2007
opretholder en pensionsudbetalingsalder på 60 år, jf. § 19,
stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 1587 af 20. december 2006 om æn-
dring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og for-
skellige andre love. Tjenestemænd ansat den 1. januar 2007
eller senere, men inden den 1. januar 2018, opretholder den
hidtidige pensionsudbetalingsalder, jf. § 5, stk. 4, i lov nr.
1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. og flere andre love.
Med ændringsforslaget sikres det, at ingen nuværende
tjenestemand vil blive omfattet af et senere udbetalingstids-
punkt end efter de gældende regler.
Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF)
René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Preben Bang Henriksen (V) Jacob Jensen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Mads Fuglede (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA)
Anders Johansson (KF) Per Husted (S) Malte Larsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S)
Peter Hummelgaard Thomsen (S) fmd. Claus Larsen-Jensen (S) Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT)
René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 16
Bilagsnr. Titel
1 Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2 Henvendelse af 6/10-17 fra Forsikring & Pension, LO og DA
3 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4 Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5 Ændringsforslag, fra skatteministeren
6 1. udkast til betænkning
7 2. udkast til betænkning
8 Henvendelse af 21/11-17 fra P. O.
9 3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 16
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 6/10-17 fra Forsikring &
Pension, LO og DA, og ministerens svar herpå
2 Spm. om, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på
samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedta-
ges, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3 Spm. om, hvor meget folkepensionisten mister i pensionstillæg om
året på, at den beskæftigede partner indbetaler f.eks. 35.000 kr. før
skat til aldersopsparing, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4 Spm. om at bekræfte, at for op imod 20 pct. af de beskæftigede, som
har mindre end 5 år til folkepensionen, kan indskud på aldersopspa-
ring ikke betale sig, fordi indskuddet modregnes i partnerens folke-
pension, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5 Spm. om, hvad det betyder for kvinders arbejdsudbud og pensions-
dækning, at indbetalinger til aldersopsparing fører til et fald i fami-
liens rådighedsbeløb (i form af lavere pensionstillæg), når partneren
allerede er blevet folkepensionist, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
6 Spm. om, hvad det betyder for lavtlønnede enlige forsørgeres rådig-
hedsbeløb, at indskud på aldersopsparing modregnes i de offentlige
ydelser, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7 Spm. om at bekræfte, at aldersopsparing er ufordelagtig for stort set
alle familier med en førtidspensionist, til skatteministeren, og ministe-
rens svar herpå
8 Spm. om, hvor stor en andel af de beskæftigede dette er tilfældet for,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9 Spm., om det er tilsigtet fra regeringens side, at et ægtepar bestående
af en beskæftiget med forholdsvis lav løn og en kontanthjælpsmodta-
ger kan miste op til 2.000 kr. pr. måned i rådighedsbeløb, hvis den be-
skæftigede indbetaler til aldersopsparing, til skatteministeren, og mini-
sterens svar herpå
5
10 Spm. om, hvordan tilbagetrækningsudspillet harmonerer med, at netop
rigtig mange lavtlønnede i praksis er afskåret fra at benytte aldersop-
sparing, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
11 Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/11-17 fra P. O., til skatte-
ministeren, og ministerens svar herpå
6
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V, LA og KF.
Spørgsmål 1
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. oktober 2017 fra Forsikring & Pension, LO og DA, jf.
L 16 - bilag 2.
Svar på spørgsmål 1
Forsikring & Pension (F&P), LO og DA har skrevet til Folketingets Skatteudvalg om et centralt element
i forslag L 16, som udmønter aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om flere år på arbejdsmar-
kedet.
Henvendelsen fra F&P, LO og DA vedrører den foreslåede betingelse om, at pensionsopspareren ikke
må have modtaget udbetalinger fra en fradragsberettiget pensionsordning i perioden 10 år før folkepensi-
onsalderen, hvis muligheden for at indbetale det høje beløb til aldersopsparing på ca. 50.000 kr. i de sidste
5 år inden folkepensionsalderen skal kunne udnyttes. Betingelsen omfatter også udbetalinger i forbindelse
med delpension – dvs. udbetalinger til en lønmodtager, der har valgt at blive deltids på arbejdsmarkedet
og få pension udbetalt som supplement.
Det betyder ifølge F&P, LO og DA, at de pensionsopsparere, som muligheden for store indbetalinger til
aldersopsparing ellers er tiltænkt, ikke automatisk kan få aldersopsparing indbygget i deres arbejdsmar-
kedspension. Ifølge F&P, LO og DA er det således meget vanskeligt at få medlemmer i obligatoriske pen-
sionsordninger til at træffe aktive valg om pension, hvorfor det er en præmis for ordningens succes, at
aldersopsparing er standardvalget fra 5 år før folkepensionsalderen.
F&P, LO og DA opfordrer på denne baggrund til, at værnsreglen udgår af lovforslaget, og at der afsø-
ges andre muligheder for styring og målretning af aldersopsparing.
Hertil bemærkes, at lovforslaget bevidst er målrettet de ældste årgange, der ikke har påbegyndt udbeta-
linger fra en indkomstskattepligtig pensionsordning. Det er en del af aftalen om flere år på arbejdsmarke-
det. Målretningen vil bidrage til at øge gevinsten ved fortsatte pensionsindbetalinger og derved styrke ar-
bejdsudbuddet. Lønmodtagere, der modtager pensionsudbetalinger fx i forbindelse med en delpension, vil
på den baggrund ikke få fordele ved justeringen af aldersopsparingen.
Den omtalte betingelse er velbegrundet. Det er ikke hensigtsmæssigt frit at lade eksisterende pensions-
opsparing flytte til aldersopsparing.
Hvis det er muligt at påbegynde udbetaling af en ratepension eller livrente mv. - uden konsekvenser for
mulighederne for indskud på aldersopsparing - vil det være muligt at nedbringe eksisterende pensionsop-
sparing, som til sin tid kan føre til aftrapning af offentlige ydelser – og lade udbetalingerne finansiere ind-
skuddene på aldersopsparing, der ikke medfører aftrapning. Reelt ville der altså ikke være tale om nye og
ekstra pensionsindbetalinger, men en omlægning af eksisterende opsparing med henblik på optimering af
offentlige ydelser ved pensionering. Dermed svækkes målretningen af bl.a. pensionstillæg mod de pensio-
nister, som har mindst.
Den foreslåede målretning af aldersopsparingen bidrager til finansieringen af den pulje på 2,4 mia. kr.
(2017-niveau), der som led i aftalen er afsat til øge fradraget for pensionsindbetalinger. En afskaffelse af
værnsreglen skønnes potentielt at kunne medføre et mindreprovenu efter tilbageløb på over 1 mia. kr. i
7
varig virkning, og vil således – medmindre der tilvejebringes anden finansiering – reelt forhindre en ef-
fektiv håndtering af samspilsproblemet.
Jeg vil gerne understrege, at forslaget ikke hindrer, at man går på delpension. Man kan bare ikke få for-
delen ved at indskyde på aldersopsparing samtidig. Det kan bemærkes, at personer, der igangsætter udbe-
talinger fra fradragsberettigede pensionsordninger før folkepensionsalderen, nedbringer grundlaget for
indkomstaftrapning af deres pensionsudbetalinger i forhold til andre beskæftigede. Behovet for nedbring-
else af aftrapningsgrundlaget via indbetalinger til aldersopsparing aftager dermed også.
Samtidig er der med lovforslaget taget højde for de situationer, hvor udbetalingen af ratepension eller
livrente mv. beror på omstændigheder, som givet ikke kan tilskrives et ønske om at reducere pensionsud-
betalingerne i de år, hvor der er indkomstaftrapning af offentlige pensioner. Det gælder fx udbetaling i
forbindelse med invaliditet. Der er også taget højde for de situationer, hvor udbetaling sker uden, at pensi-
onsopspareren har indflydelse på det, fx ved udbetaling af ATP, og ved udbetaling af tjenestemandspensi-
on i en række nærmere angivne tilfælde. Til forskel herfra beror udbetaling af delpension på pensionsop-
sparerens egen beslutning.
Da allerede foretagne pensionsudbetalinger, herunder igangsættelse af delpension, i sagens natur ikke
kan tilskrives et ønske om at konvertere eksisterende opsparing til aldersopsparing efter de foreslåede reg-
ler, er det i overgangsreglerne til lovforslaget fastsat, at sådanne udbetalinger ikke aktiverer værnsreglen.
Det gælder også de fortsatte udbetalinger af delpension, der vil ske efter lovforslagets vedtagelse.
Der er således ingen, der rammes af værnsreglen, uden at det principielt beror på en aktiv stillingtagen
fra pensionskundens side. I lovforslaget er det tilmed foreslået, at en pensionskunde, der rammes af vær-
nsreglen, efter aftale med pensionsinstituttet kan overføre det indbetalte beløb til en ratepension eller en
livrente mv., hvorved afgiften nedsættes til 4 pct., samtidig med, at det indbetalte beløb vil være fradrags-
berettiget.
Efter min opfattelse bør den øgede gevinst ved fortsatte pensionsindbetalinger, som justeringen af al-
dersopsparingen bidrager til, kunne understøttes af løsninger, hvor der indbetales til aldersopsparing,
medmindre kunden fravælger dette, eller ved tilvalgsløsninger, hvor kunden vælger at indbetale til alders-
opsparing i stedet for ratepension eller livrente – med udgangspunkt i kundens situation.
Muligheden for store indbetalinger til aldersopsparing er i mine øjne et rigtigt godt tilbud til de pensi-
onskunder, der har udsigt til at blive ramt af samspilsproblemet; et tilbud, som det med behørig bistand
fra pensionsudbyderen vil have stor værdi for den enkelte kunde at overveje nærmere.
Og som det også fremgår af høringsskemaet til lovforslaget, vil Skatteministeriet og SKAT være be-
hjælpelig med i samarbejde med branchen at tilvejebringe de mest hensigtsmæssige fremgangsmåder
knyttet til den omhandlede værnsregel – herunder forbedre adgangen for pensionsudbyderne til informa-
tion om, hvorvidt en pensionsopsparer har haft »diskvalificerende« udbetalinger fra ratepension eller liv-
rente mv. Såfremt det viser sig, at værnsreglen medfører utilsigtede konsekvenser, som ikke er beskrevet i
lovforslaget, vil jeg som skatteminister se konstruktivt på at løse disse.
Jeg vil i den forbindelse gerne kvittere for tilsagnet fra F&P, LO og DA om at indgå i en dialog om
mulighederne for effektivt at begrænse konvertering af eksisterende pensionsopsparing til aldersopsparing
samtidig med, at samspilsproblemet løses for lav- og mellemindkomster i årene før folkepensionsalderen.
Jeg er altid parat til at lytte til gode idéer.
8