Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 29. november 2017

Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 29. november 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om trossamfund uden for folkekirken
[af kirkeministeren (Mette Bock)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. Kirke-
ministeren har stillet ændringsforslag nr. 5 og 11, og En-
hedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-
slag nr. 1-4 og 6-10.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017 og var til
1. behandling den 12. oktober 2017. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Kirkeudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og kirkeministeren sendte den 8. september
2017 dette udkast til udvalget, jf. KIU alm. del – bilag 52
(folketingsåret 2016-17). Den 4. oktober 2017 sendte kirke-
ministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
2 skriftlige henvendelser fra Humanistisk Samfund og 1 in-
tern skriftlig henvendelse.
Kirkeministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Humanistisk Samfund mundtligt over for
udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 20 spørgsmål til kirkeministeren til
skriftlig besvarelse, hvoraf spørgsmål 1-19 er besvaret. Ud-
valget forventer, at spørgsmål 20 besvares inden 2. behand-
ling.
Samråd
Udvalget har stillet 3 samrådsspørgsmål til kirkeministe-
ren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et
åbent samråd den 25. oktober 2017.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, LA, RV, KF og SF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede æn-
dringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af Enhedslisten
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (DF) vil ved 2. behandling af lov-
forslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stille-
de ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-
get til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Såfremt de af
mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil min-
dretallet stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3.
behandling.
4. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiets, Radikale Venstres og Socialistisk
Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke tilslutte sig En-
hedslistens ændringsforslag, men partierne deltager gerne i
en videre drøftelse af, om vi i Danmark skal have en formel
definition af, hvad vi her i landet forstår ved et »livssyns-
samfund«, herunder om eventuelt godkendte livssynssam-
fund skal kunne opnå rettigheder eller privilegier, som kan
sammenlignes med godkendte trossamfunds forhold. S, RV
og SF finder dog, at det i givet fald så bør ske gennem en
særskilt lovgivning for livssynssamfund.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er i overvejen-
de grad glade for lovforslaget, da hovedparten af delelemen-
terne i forslaget er til det bedre. Lovforslaget er et forsøg på
en mere præcis udmøntning af grundlovens § 69 angående
de trossamfund, der befinder sig uden for folkekirken, jf. §
Til lovforslag nr. L 19 Folketinget 2017-18
AX020730
Kirkeudvalget 2017-18
L 19 Bilag 12
Offentligt
69, hvoraf det fremgår at: »De fra folkekirken afvigende
trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov«. Grundlo-
vens § 69 skal forstås i sammenhæng med § 67, der handler
om den grundlæggende religionsfrihed, jf. ordlyden i para-
graffens første del: »Borgerne har ret til at forene sig i sam-
fund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer overens
med deres overbevisning«, mens paragraffens anden del
sætter begrænsninger for tros- og religionsfriheden »dog at
intet læres eller foretages, som strider imod sædeligheden
eller den offentlige orden.«.
Lovforslaget har klart levet op til intentionen, når det dre-
jer sig om at definere nogle regler og rettigheder, men ifølge
DF er det straks mere uafklaret, når det drejer sig om at be-
grænse religionsfriheden, i forhold til at der intet må læres,
der strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Set
i en dansk kontekst strider islamistiske bevægelsers virke,
ifølge DF, mod den offentlige orden, hvorfor det også burde
føre til, at man trak godkendelsen af disse bevægelser som
trossamfund tilbage. Kirkeministeren og Kirkeministeriet
har ikke været særlig tydelige, i forhold til hvordan man stil-
ler sig til dette spørgsmål om at trække en godkendelse til-
bage.
Lovforslaget lægger op til, at trossamfundene, der gerne
vil godkendes, opfylder de standarder, der gælder for or-
dentlig regnskabspraksis. DF støtter dette element.
Med lovforslaget indføres den såkaldte personattest, der
er en religionsneutral attest, som skal supplere de gældende
attester, ligesom der også indføres religionsneutrale embeds-
stempler som supplement til de gældende. DF er umiddel-
bart imod denne foranstaltning, da Danmark er et gammelt
kristent land, men på den anden side anerkendes det, at det
har været betingelsen for, at Det Mosaiske Trossamfund vil-
le afgive deres civilregistrering, og at folkekirken overtog
hele civilregistreringen. DF kan altså se både fordele og
ulemper ved forslaget og vil som sagt redegøre for sin stil-
lingtagen til lovforslaget ved 2. behandling.
Alternativets medlemmer i udvalget bemærker, at det
fremsatte lovforslag rummer en række gode tiltag, der giver
vide rammer for trossamfundene, og sikrer mere gennemsig-
tighed. Alternativet mener, at Enhedslisten har rejst nogle
interessante og vigtige pointer om religiøse livssyn og andre
former for livssyn, og Alternativet vil lige som Socialdemo-
kratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti gerne
deltage i en videre drøftelse af, hvordan livssynssamfund
skal kunne opnå rettigheder eller privilegier, som kan sam-
menlignes med godkendte trossamfunds forhold.
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at En-
hedslisten er et sekulært parti. EL mener, at religionsfrihe-
den skal forsvares til enhver tid. Alle mennesker skal have
lov til at have og udøve deres tro og religion. Det er statens
opgave at sikre dette. Men i et ægte sekulært samfund bør
der ske en klar adskillelse af kirke og stat. Det er derfor, at
Enhedslisten ønsker, at folkekirken adskilles fra staten –
økonomisk, juridisk og forvaltningsmæssigt – sådan som det
også er tilfældet i f.eks. Sverige. Enhedslistens sekulære
grundsyn betyder også, at EL faktisk grundlæggende slet ik-
ke mener, at det er statens opgave at godkende trossamfund.
Trossamfund bør behandles præcis som andre foreninger.
De kan frit oprettes – uden statslig godkendelse. Og det føl-
ger selvfølgelig også deraf, at de skal ligestilles med andre
foreninger. Trossamfund skal ikke have de særlige økono-
miske vilkår, som de har i dag, f.eks. i form af en række fra-
drag, som samlet set koster mange hundrede millioner kro-
ner om året. Og trossamfund skal heller ikke have overdra-
get myndighedsopgaver, som hører til i det offentlige. Det
gælder ikke mindst den juridiske vielse, der jo har mange ci-
vilretlige, herunder arveretlige, konsekvenser. En sådan
myndighed bør ligge i vores offentlige forvaltning. Det for-
hindrer ikke, at trossamfund eller folkekirken kan have ri-
tualer ved vielse, dåb m.m. Men den retlige del bør i et ægte
sekulært samfund ligge hos offentlige myndigheder
En sådan sekulær samfundsvision står vi i Enhedslisten
desværre stadig ret alene med. Og derfor forholder EL sig
selvfølgelig også pragmatisk til, hvordan de nuværende ram-
mer kan forbedres i forhold til det konkrete lovforslag.
Det er godt, at der nu kommer en samlet lovgivning om
trossamfundene uden for folkekirken, sådan som grundloven
faktisk også fastslår, at der skal være. Det er også godt, at
man med loven får stillet nogle skarpere krav om trossam-
fundenes økonomi og vil føre tilsyn med dette, selv om En-
hedslisten mener, at man godt kunne været gået længere.
Enhedslisten er også, som nævnt før, tilhængere af, at tros-
samfundene skal leve op til nogle grundlæggende krav, og at
anerkendelsen kan tilbagetrækkes.
Men i forhold til krav til trossamfundene er det beklage-
ligt, at regeringen vil slække på de nuværende krav om, at
trossamfund skal være »organiseret i overensstemmelse med
principper om medlemsdemokrati og ligebehandling«. En-
hedslisten har derfor stillet et ændringsforslag, som opret-
holder disse krav.
Så længe vi fastholder ideen om en statsanerkendelse af
trossamfund, er det for Enhedslisten vigtigt, at kriterierne
for anerkendelsen følger med tiden. Det er derfor positivt, at
lovforslaget i en vis grad er fulgt med denne udvikling, når
man nu ikke længere skal indsende trosbekendelser eller til-
svarende kanoniserede tekster, men kan nøjes med at ind-
sende en beskrivelse af læretraditionen. På den måde får
man inkluderet trossamfund, der ikke har sådanne beskrivel-
ser.
Men det er et alvorligt problem, at man ikke åbner op for
ligestilling mellem trossamfund og livssynssamfund, altså
livssynsamfund, hvor man ikke tror på guder eller andre
transcendentale magter, men har andre livssyn byggende på
f.eks. humanismens og oplysningens ideer – i Danmark
f.eks. repræsenteret af Humanistisk Samfund, et livssyns-
samfund, som har flere medlemmer end mange anerkendte
trossamfund.
FN’s daværende Special Rapporteur on freedom of religi-
on or belief, Heiner Bielefelt, besøgte i 2016 Danmark.
Under besøget understregede han, at »Ved at basere aner-
kendelse af religiøse fællesskaber på tro på en transcendent
magt afviger dansk lov fra bade europæisk og international
menneskerettigheder«, jf. Preliminary findings of Country
Visit to Denmark by Heiner Bielefeldt Special Rapporteur
on freedom of religion or belief, kap. IV, afsnit 5.
2
I Norge har man for længe siden ligestillet livssynssam-
fund med trossamfund, og f.eks. givet dem ret til at foretage
vielser – i 2016 var der mere end 700 humanistiske vielser i
Norge. Det samme er tilfældet på Island. Derfor har Enheds-
listen stillet ændringsforslag, der skal sikre livssynssamfund
samme rettigheder og pligter som religiøse trossamfund.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT):
Til titlen
1) Efter »folkekirken« indsættes: »og om livssynssam-
fund«.
[Ændring af lovens titel]
Til § 7
2) I stk. 1 indsættes som nr. 3:
»3) er organiseret i overensstemmelse med principper om
medlemsdemokrati og ligebehandling, herunder lige-
stilling mellem kønnene.«
[Skærpelse af kravene til anerkendelse som tros- eller livs-
synssamfund med hensyn til medlemsdemokrati]
Til § 8
3) I stk. 2 ændres »den betingelse« til: »de betingelser«,
og efter »nr. 2« indsættes: »og 3«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Nyt kapitel
4) Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 01
Livssynssamfund
§ 01. Ved livssynssamfund forstås i denne lov et fælles-
skab baseret på værdier, som er sekulært filosofisk eller
etisk funderet.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 5-22 finder tilsvarende an-
vendelse for livssynssamfund.«
[Nyt kapitel med definition af livssynssamfund og ændring
af lovens anvendelsesområde]
Til § 24
Af kirkeministeren, tiltrådt af et flertal (Udvalget med und-
tagelse af DF):
5) I stk. 1 indsættes efter »stk. 2«: »og 6«.
[Præcisering af henvisning til undtagelsesbestemmelser til
lovens ikrafttræden]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT):
6) I stk. 3 indsættes som 2. pkt.:
»Allerede anerkendte eller godkendte trossamfund, som
ikke opfylder betingelsen i § 7, stk. 1, nr. 3, skal indsende en
ændret vedtægt til Kirkeministeriet til godkendelse, sådan at
den ændrede vedtægt er godkendt senest 3 år efter lovens
ikrafttræden.«
[Overgangsperiode]
Til § 26
7) De under nr. 1 foreslåede § 8 A, stk. 2, 4.-6. pkt., affat-
tes således:
»For trossamfund og livssynssamfund, som søger om
godkendelse, jf. stk. 3, på baggrund af virket som trossam-
fund eller livssynssamfund, er det endvidere en betingelse,
at de er registreret som anerkendt trossamfund eller livs-
synssamfund efter lov om trossamfund uden for folkekirken
og om livssynssamfund eller tilsvarende regler i et andet
EU- eller EØS-land. For menigheder, forsamlinger og kred-
se m.v., som søger om godkendelse, jf. stk. 3, på baggrund
af virket som trossamfund eller livssynssamfund, er det en
betingelse, at de er anerkendt som en del af et trossamfund
eller livssynssamfunds anerkendelse efter lov om trossam-
fund uden for folkekirken og om livssynssamfund eller til-
svarende regler i et andet EU- eller EØS-land. 5. pkt. gælder
dog ikke for valgmenigheder, som er anerkendt efter lov om
valgmenigheder.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
8) De under nr. 2 foreslåede § 12, stk. 3, 5.-7. pkt., affattes
således:
»For trossamfund og livssynssamfund, som søger om
godkendelse, jf. stk. 4, på baggrund af virket som trossam-
fund eller livssynssamfund, er det endvidere en betingelse,
at de er registreret som anerkendt trossamfund eller livs-
synssamfund efter lov om trossamfund uden for folkekirken
og om livssynssamfund eller tilsvarende regler i et andet
EU- eller EØS-land. For menigheder, forsamlinger og kred-
se m.v., som søger om godkendelse, jf. stk. 4, på baggrund
af virket som trossamfund eller livssynssamfund, er det en
betingelse, at de er anerkendt som en del af et trossamfunds
eller livssynssamfunds anerkendelse efter lov om trossam-
fund uden for folkekirken og om livssynssamfund eller til-
svarende regler i et andet EU- eller EØS-land. 6. pkt. gælder
dog ikke for valgmenigheder, som er anerkendt efter lov om
valgmenigheder.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
Til § 28
9) I den under nr. 5 foreslåede ændring af § 17, stk. 2,
ændres »lov om trossamfund uden for folkekirken« til: »lov
3
om trossamfund uden for folkekirken og om livssynssam-
fund«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
10) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter § 17 indsættes:
Ȥ 17 a. Vielse i livssynssamfund foretages af de ritualle-
dere, der af er bemyndiget hertil efter kapitel 5 i lov om
trossamfund uden for folkekirken og om livssynssamfund.
Vielse kan foretages, når en af parterne hører til
vedkommende livsynssamfund.««
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1 og 4]
Af kirkeministeren, tiltrådt af et flertal (Udvalget med und-
tagelse af DF):
Til § 29
11) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I § 16, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«.
02. I § 16, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår »og 3«.
03. I § 16, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-3« til: »stk.
1 og 2«.«
[Konsekvensændringer]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslaget præciseres titlen, så forslaget om
at omfatte livssynssamfund af lovforslaget fremgår af lov-
forslagets titel.
Til nr. 2 og 3
Med ændringsforslag nr. 2 foreslås det, at der indsættes
en bestemmelse om, at der kræves medlemsdemokrati i tros-
og livssynssamfund for at opnå anerkendelse ifølge loven.
Ændringsforslag nr. 3 er konsekvensrettelser af ændrings-
forslag nr. 2.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget foreslås det at indføre et nyt kapi-
tel i lovforslaget, der medfører, at livssynssamfund omfattes
af lovforslaget på lige fod med trossamfund med de rettighe-
der og pligter, der følger heraf.
Til nr. 5
Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter lovens ikrafttrædelses-
tidspunkt til den 1. januar 2018. Der er dog to undtagelser til
dette tidspunkt, nemlig undtagelsen nævnt i stk. 2 og undta-
gelsen nævnt i stk. 6. I det fremsatte lovforslag er der ved en
fejl alene blevet henvist til stk. 2.
Med ændringsforslaget præciseres bestemmelsen i stk. 1,
således at der også henvises til stk. 6. Hermed tydeliggøres
det, at de forslag til ændringer i ligningsloven, der indgår i
lovforslagets § 26, først træder i kraft den 1. januar 2019.
Til nr. 6
Ændringsforslaget indfører en overgangsperiode for tros-
samfund, der ikke overholder den foreslåede betingelse i
ændringsforslag nr. 2 om medlemsdemokrati, til at sende en
revideret vedtægt til Kirkeministeriet med henblik på aner-
kendelse af trossamfundet.
Til nr. 7 og 8
Ændringsforslagene er konsekvensrettelser af ændrings-
forslag nr. 4 og tydeliggør, at livssynssamfund foreslås om-
fattet af lovforslaget med hensyn til ansøgning om godken-
delse af tros- og livssynssamfund. Herudover er henvisnin-
ger til lovens titel ændret, så den stemmer overens med æn-
dringsforslag nr. 1.
Til nr. 9
Ændringsforslaget er en konsekvensændring af ændrings-
forslag nr. 1 om ny titel på lovforslaget.
Til nr. 10
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag
nr. 1 og 4, hvorefter livssynssamfund foreslås omfattet af
lovforslaget, og at livssynssamfund dermed vil opnå rettig-
heder til at forestå vielser.
Til nr. 11
Med forslaget til § 29, nr. 1, ophæves § 16, stk. 2, i lov
om begravelse og ligbrænding.
Dette betyder, at de nugældende stk. 3-5 i begravelseslo-
vens § 16 bliver stk. 2-4.
Med ændringsforslaget foretages konsekvensændringer
af henvisningerne i § 16, stk. 3-5, der bliver § 16, stk. 2-4, i
begravelsesloven. Konsekvensændringerne er en følge af, at
bestemmelsen i lovens § 16, stk. 2, ophæves.
Christian Langballe (DF) nfmd. Morten Marinus (DF) Lise Bech (DF) Ib Poulsen (DF) Dorthe Ullemose (DF)
Alex Ahrendtsen (DF) Louise Schack Elholm (V) Erling Bonnesen (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V)
Anni Matthiesen (V) Bertel Haarder (V) Leif Mikkelsen (LA) Henrik Dahl (LA) Naser Khader (KF)
Flemming Møller Mortensen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Per Husted (S) Karen J. Klint (S) fmd.
Lennart Damsbo-Andersen (S) Rasmus Prehn (S) Pelle Dragsted (EL) Stine Brix (EL) Pernille Schnoor (ALT)
Anders Stjernholm (ALT) Carolina Magdalene Maier (ALT) Marianne Jelved (RV) Trine Torp (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)
4
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
5
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 19
Bilagsnr. Titel
1 Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2 Henvendelse af 11/10-17 fra Humanistisk Samfund
3 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4 Borgerhenvendelse omdelt internt
5 Henvendelse af 16/10-17 fra Humanistisk Samfund
6 Orientering om lovforslaget, fra Kirkeministeriet
7 Kopi af KIU alm. del – spm. 4-7 om trossamfund
8 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
9 Kopi af KIU alm. del – svar på spm. 3 om, hvor mange religiøse byg-
ninger i Danmark der er ejet af anerkendte/godkendte trossamfund
m.v.
10 Ændringsforslag, fra kirkeministeren
11 Udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 19
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentarer til henvendelse af 11/10-17 fra Humanistisk
Samfund, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
2 Spm. om, hvordan Norge definerer eller afgrænser såkaldte livssyns-
samfund, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
3 Spm. om kommentar til den internt omdelte borgerhenvendelse af
12/10-17, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
4 Spm., om lovforslaget kan være eller er i strid med FN’s anbefalinger,
eller at lovforslaget afviger fra både europæiske og internationale
menneskerettigheder, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
5 Spm. om, hvorvidt det vil være i strid med grundloven at ligestille
livssynssamfund med religiøse samfund i lovforslaget, til kirkemini-
steren, og ministerens svar herpå
6 Spm., om det vil være i strid med grundloven at ændre definitionen af
trossamfund som en tro på magter, som står over mennesker og natur-
love, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
7 Spm. om, hvilke trossamfund der ikke overholder den nuværende lovs
krav om, at trossamfundene skal være organiseret i overensstemmelse
med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling, til kirkemi-
nisteren, og ministerens svar herpå
8 Spm. om, hvilke trossamfund der med lovforslaget vil kunne anerken-
des, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
9 Spm. om, hvilke fordele og ulemper der kan være ved at slække på
principperne om medlemsdemokrati og ligebehandling, til kirkemini-
steren, og ministerens svar herpå
6
10 Spm. om kommentar til henvendelse af 16/10-17 fra Humanistisk
Samfund, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
11 Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der lader livssynssam-
fund omfatte af den foreslåede lov om trossamfund, til kirkeministe-
ren, og ministerens svar herpå
12 Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der fastholder kravet i
den nugældende lovgivning om, at trossamfund skal være organiseret i
overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebe-
handling, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
13 Spm. om, hvornår og på hvilken baggrund det nugældende krav om, at
trossamfund skal være organiseret i overensstemmelse med principper
om medlemsdemokrati og ligebehandling, blev indført, til kirkemini-
steren, og ministerens svar herpå
14 Spm., om der i de kommende tilsyn med trossamfund vil indgå en vur-
dering af, om trossamfundet i lighed med det øvrige samfund respek-
terer menneskerettighederne, til kirkeministeren, og ministerens svar
herpå
15 Spm., om der inden for de sidste 5 år er sket tilbagekaldelse af en god-
kendelse af et trossamfund eller en fratagelse af vielsesbemyndigelsen
hos en præst/forkynder, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
16 Spm. om, hvilke kompetencer og privilegier det indebærer at være
omfattet af lov om trossamfund uden for folkekirken, som f.eks. livs-
synssamfund ikke har adgang til, til kirkeministeren, og ministerens
svar herpå
17 Spm., om et trossamfund vil miste godkendelsen, hvis en imam inden
for et islamisk trossamfund opfordrer til stening, til kirkeministeren,
og ministerens svar herpå
18 Spm., om et trossamfund vil miste sin godkendelse, hvis en imam in-
den for et islamisk trossamfund opfordrer til terror, til kirkeministeren,
og ministerens svar herpå
19 Spm., om et trossamfund vil miste sin godkendelse, hvis en imam in-
den for et islamisk trossamfund opfordrer personer til at drage i hellig
krig for eksempelvis ISIS, til kirkeministeren, og ministerens svar her-
på
20 Spm., om der med sikkerhed vil foregå en sagsbehandling i forhold til
at trække anerkendelsen af et trossamfund tilbage, hvis det viser sig, at
en imam overtræder straffeloven, til kirkeministeren
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 19
Samråds-
spm.nr.
Titel
A Samrådsspm. om, hvilke initiativer der er planlagt som følge af L 19,
som ministeren ikke har orienteret Kirkeudvalget om, f. eks. indførel-
se af religionsneutrale personattester, til kirkeministeren
B Samrådsspm. om at redegøre for initiativer, som ministeren allerede
har iværksat som følge af L 19, til kirkeministeren
7
C Samrådsspm., om trossamfund efter en eventuel vedtagelse af L 19
fortsat kan anvende attester med religiøst stempel eller logo til egne
medlemmer, til kirkeministeren
8