L 109 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 17/11-17 fra Peder Kjærsgaard Roulund, Silkeborg, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 109 - Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskel-
lige forbrugsafgifter, kildeskatteloven, spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og for-
skellige andre love.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 20. november 2017.
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
1. december 2017
J.nr. 2017 - 7264
Skatteudvalget 2017-18
L 109 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. november 2017 fra Peder Kjærsgaard
Roulund, jf. L 109 - bilag 2.
Svar
Peder Kjærsgaard Roulund har skrevet til Skatteudvalget, da han er kritisk over for den
aftalte afskaffelse af tillægsafgifterne på alkoholsodavand, som han beder Skatteudvalget
trække tilbage. Peder Kjærsgaard Roulund mener, at forslaget vil være sundhedsskadeligt
for unge, som tiltrækkes af smagen af alkoholsodavand, og at det vil kunne medføre en
tidligere alkoholdebut og dermed flere problemer med alkoholisme.
Peder Kjærsgaard Roulund mener, at argumentet om hjemvendt grænsehandel og flere
afledte afgiftsindtægter ved et øget indenlandsk salg er ligegyldigt, når det holdes op imod
de ovennævnte sundhedsomkostninger for unge.
Såfremt forslaget ikke trækkes tilbage, opfordrer Peder Kjærsgaard Roulund til øget støtte
til behandling af alkoholisme og oplysningskampagner til unge vedrørende alkohol.
Hertil bemærkes:
Skatteministeriet offentliggjorde i oktober 2017 rapporten Sanering af punktafgifter. Heri
indgik en analyse af tillægsafgifterne på alkoholsodavand.1 I analysen fremgår det bl.a., at
der umiddelbart ikke findes belæg for at konkludere, at særafgifter på alkoholsodavand
generelt er effektive i forhold til at reducere unges samlede alkoholforbrug. Tværtimod
viser en gennemgang af diverse studier på området, at særafgifter på alkoholsodavand kun
har en effekt på det samlede alkoholforbrug for de unge, der udelukkende drikker alko-
holsodavand, men som ikke drikker andre former for alkohol, svarende til 3-8 pct. af de
unge.2 Det skyldes bl.a., at der er mange nære substitutter til alkoholsodavand. Der kan
umiddelbart heller ikke påvises en sammenhæng mellem fx en tidlig alkoholdebut og al-
koholsodavand.
Stigningen i det samlede alkoholforbrug ved en afskaffelse af tillægsafgiften skønnes at
være særdeles begrænset set i forhold til danskernes samlede alkoholforbrug, idet afskaf-
felsen kun skønnes at øge det samlede alkoholforbrug med ca. 0,1 pct.
Tillægsafgifterne på alkoholsodavand medfører betydelige forvridninger i form af grænse-
handel og illegal handel, som samlet skønnes at udgøre over halvdelen af det danske for-
brug. Det er væsentligt højere end for andre grænsehandelsfølsomme varer. Mindreprove-
nuet efter tilbageløb og adfærd ved en afskaffelse af afgifterne skønnes derfor også at
være relativt begrænset på ca. 10 mio. kr. årligt, idet afskaffelsen forventes at medføre
hjemvendt grænsehandel og deraf afledte moms- og afgiftsindtægter fra et øget salg i
Danmark.
1 Jævnfør Sanering af punktafgifter, bilag 2 - Delanalyser, delanalyse 2.5. http://www.skm.dk/media/1530967/bilagskapi-
tel-2-delanalyser_.pdf
2 Metzner, C. and Kraus, L. (2017) The impact of alcopops on adolescent drinking: A litterature review.
Side 3 af 3
Behandling af alkoholisme og oplysningskampagner vedrørende alkohol mv. hører under
Sundheds- og Ældreministeriet, som bl.a. hvert år udmønter midler fra en pulje til sund-
hedsfremme og sygdomsforebyggelse herunder bl.a. alkoholforebyggelse. Puljen udgør 33
mio. kr. i 2018. Den konkrete udmøntning af midlerne er endnu ikke fastlagt, men det
forventes, at der samlet udmøntes ca. 7 mio. kr. til alkoholforebyggelse.
Regeringen har således allerede fokus på forebyggelse mv. vedrørende alkohol.