Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
01.12.2017
J.nr. 2017-4698
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i hørings som følge
af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde – L 77
Hermed oversendes bekendtgørelser og vejledninger som følge af aftale om fradrag
i forbindelse med frivilligt arbejde, der relaterer sig til det fremsatte lovforslag nr.
L 77 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse
(Nye regler om fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde for dagpengemodtagere m.v.).
Det drejer sig om følgende:
1. Uddrag af bekendtgørelse og vejledning om udbetaling af dagpenge fsva. regler
om frivilligt, ulønnet arbejde.
2. Bekendtgørelse og vejledning om fradrag i efterløn
3. Bekendtgørelse om seniorjob
4. Bekendtgørelse og vejledning om fleksydelse
5. Uddrag af bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelse samt
varsling af ferie med ledighedsydelse og vejledning om ledighedsydelse.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 77 Bilag 6
Offentligt


Uddrag af vejledning om ledighedsydelse
Indtægter, der ikke medfører fradrag i ledighedsydelsen
Frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde medfører som udgangspunkt ikke fradrag
Der sondres mellem frivillige aktiviteter, som ikke kan udbydes som lønarbejde og frivilligt, ulønnet arbejde.
Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås arbejde i frivillige mindre organisationer, mindre foreninger eller lignende. Arbejdet
udføres, uden at personen er omfattet af almindelige arbejdsretlige pligter. Frivilligt, ulønnet arbejde kan kun udføres i
Danmark.
En modtager af ledighedsydelse kan udføre aktiviteter, som ikke kanudbydes som almindeligt lønarbejde, uden at der sker
fradrag i ledighedsydelsen. Personen kan endvidere udføre frivilligt ulønnet arbejde, selv om arbejdet kan udbydes som
almindeligt lønmodtagerarbejde, uden at det medfører fradrag i ledighedsydelsen. Arbejde, der vedrører primær drift eller
vedligeholdelse, medfører som udgangspunkt fradrag fra første time.
Fritidsaktiviteter medfører ikke fradrag. Det er uden betydning, om aktiviteten sker inden for eller uden for normal arbejdstid.
Fritidsaktiviteter kan ikke udbydes som arbejde og indeholder ikke noget erhvervsmæssigt eller økonomisk element.
Fritidsaktiviteter karakteriseres ved at være ulønnede aktiviteter, som ofte har et tilfældigt præg, og som udelukkende er
interessebestemt for den enkelte person.
Dækning af udokumenterede udgifter
Aktiviteten eller arbejdet anses for ulønnet, selvom personen modtager beløb til dækning af udokumenterede udgifter, der er
forbundet med aktiviteten eller arbejdet. Disse beløb medfører ikke fradrag. Dette gælder uanset, om beløbenes størrelse
medfører, at de efter ligningslovens regler er skattepligtige eller ikke-skattepligtige.
Udbydes som lønnet arbejde
Ved vurderingen af, om en aktivitet eller et arbejde efter sin art kan udbydes som lønarbejde, har det betydning, om aktiviteten
eller arbejdet i den pågældende organisation udføres af lønnede medarbejdere, eller om det normalt er lønnede medarbejdere,
der udfører aktiviteten eller arbejdet i lignende organisationer, foreninger m.v. Det vil sige organisationer, foreninger m.v., der
har tilsvarende formål, omfang og organisering.
Det kan også have betydning, om der er tale om en aktivitet eller et arbejde, der normalt ikke ville blive udført, hvis ikke den
frivillige arbejdskraft varetog opgaven.
Hvis aktiviteten eller arbejdet er planlagt til på længere sigt at udvikle sig til lønnet arbejde for den ledige eller andre, der
varetager den ulønnede opgave, kan dette tale for, at aktiviteten eller arbejdet kan udbydes som almindeligt lønarbejde.
Det kan også have betydning for vurderingen, at udførelsen af aktiviteten eller arbejdet forudsætter en særlig uddannelse. Hvis
opgaven kan udføres af andre med en anden faglig baggrund eller uden faglig baggrund, har det dog ingen betydning, at
personen har en faglig uddannelse, der er relevant for udførelsen af opgaven.
Frivillige organisationer, foreninger m.v.
En frivillig organisation, forening eller lignende på ledighedsydelsesområdet skal opfylde følgende betingelser:
1) Den er frivilligt grundlagt, dvs. at den ikke må være fastlagt i lovgivningen, og organisationen skal kunne beslutte at
nedlægge sig selv.
2) Dens primære formål er ikke at skabe overskud (organisationen skal være ”non-profit”), og et evt. overskud må ikke
udloddes til ”ejerne” som f.eks. foreningens medlemmer eller andre, men skal investeres i opfyldelse af
organisationens mål.
Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 77 Bilag 6
Offentligt
3) Det frivillige arbejde er en betydningsfuld del af organisationens grundlag. Mindstekravet er, at bestyrelsen yder en
ulønnet, frivillig indsats.
4) Der er frivilligt medlemskab. Heri ligger naturligt, at medlemmerne eller deltagerne ikke ved lov eller aftale er pålagt
eller er forpligtet til at være medlem/deltager i organisationen, mv.
Der kan fx være tale om organisationer med et socialt eller humanitært sigte inden for det sociale og sundhedsmæssige
område, hvor aktiviteten eller det frivillige, ulønnede arbejde tager sigte på at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd
og omsorg eller tager sigte på at løse velfærdsproblemer. Øget velfærd kan være af helbreds-, forsørgelses- eller
omsorgsmæssig karakter, der tilvejebringes gennem vejledning, medmenneskelig kontakt eller ved at viderebringe egne
oplevelser og erfaringer.
Frivillige aktiviteter eller frivilligt, ulønnet arbejde kan også udføres inden for kirkelige foreninger, kollektive eller kulturelle
foreninger, sportsforeninger, beboerforeninger og miljøorganisationer.
Det er uden betydning, om organisationen, foreningen m.v. helt eller delvist er finansieret af offentlige midler, og om den
frivillige aktivitet eller det frivillige ulønnede arbejde udføres uden for en organisation. Frivillige aktiviteter eller frivilligt, ulønnet
arbejde i dette regi kan fx udføres af tidligere misbrugere, pårørende m.v.
Primær drift og vedligeholdelse
Ved primær drift forstås i denne sammenhæng arbejde eller funktioner, der er med til at sikre organisationens overordnede,
administrative drift. Her tænkes særlig på centrale organisatoriske og ledelsesmæssige funktioner som fx
personaleadministration.
Ved primær drift forstås også arbejde og andre opgaver, som en offentlig myndighed er forpligtet til at udføre. Det kan fx være
udbringning af mad til ældre.
Ved vedligeholdelse forstås i denne sammenhæng funktioner, der er med til at sikre, at de fysiske rammer er i orden. Her
tænkes særligt på arbejde, der er med til at sikre tilførsel af vand, varme eller elektricitet, og dermed arbejde, der forudsætter,
at den enkelte er i besiddelse af en autorisation.
Ved vedligeholdelse forstås også varetagelse af den daglige rengøring, malerarbejde og lignende.
Arbejde, der vedrører primær drift eller vedligeholdelse, medfører som udgangspunkt fradrag fra første time.
Det gælder dog ikke, hvis det frivillige, ulønnede arbejde, der vedrører primær drift i mindre foreninger, altid har været udført
af ulønnet arbejdskraft, og arbejdet i lignende organisationer m.v. udføres af ulønnet arbejdskraft. Det kan fx være mindre
administrative arbejdsopgaver, mindre koordineringsopgaver samt arbejde som bogholder eller revisor i mindre foreninger,
klubber m.v.
Det medfører endvidere ikke fradrag i ledighedsydelsen, hvis der udføres opgaver vedrørende vedligeholdelse i mindre
foreninger, hvis arbejdet kan sidestilles med almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig, arbejdet udføres
lejlighedsvist, arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft i organisationer m.v., arbejdet udføres af ulønnet
arbejdskraft i sammenlignelige organisationer m.v., og arbejdet kan udføres uden, at det kræver autorisation. Det kan fx være
lejlighedsvis rengøring eller den årlige hovedrengøring af klubhuset.
Underretning af kommunen
Personen skal skriftligt underrette kommunen om det frivillige, ulønnede arbejde. Underretningen skal indeholde oplysninger om
arbejdets art, varigheden samt hvilken organisation m.v. arbejdet udføres for. Kommunen bør oplyse personen om denne
oplysningspligt.
Bestemmelsen indebærer ingen ændringer i en persons pligt til at stå til rådighed for et rimeligt fleksjob.


Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling
af ferie med ledighedsydelse
I medfør af § 74 d, stk. 5, og § 74 e, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som
ændret ved lov nr. 674 af 8. juni 2017, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Begreber m.v.
§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Lønindtægt:
a) Løn, som er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag til en
pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold, herunder ferietillæg.
b) Løn, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, som er optjent ombord på skibe
registeret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).
2) Det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold: Den ansattes eget og arbejdsgiverens
bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold og fastsat på baggrund af en overenskomst, herunder
lokaloverenskomst eller en aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren.
3) Arbejde: Aktiviteter, som enten medfører indtægt, eller som efter sin art normalt medfører indtægt. Dette gælder også
arbejde uden for normal arbejdstid og på helligdage.
4) Aktiviteter: Aktiviteter, som en person udfører frivilligt og ulønnet for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og
som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde. Frivillige Aaktiviteter: Aktiviteter, som ikke medfører indtægt, og som
ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde, medfører ikke fradrag.
5) Frivilligt ulønnet, ulønnet arbejde:.: Arbejde, som en person udfører for frivillige organisationer, foreninger eller lignende,
og som kan udbydes som almindeligt lønarbejde. AVed frivilligt, ulønnet arbejde forstås arbejde, som udføres ulønnet for
frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som kan udbydes som almindeligt lønarbejde.
Stk. 2. Løn efter stk. 1, nr. 1, litra b, skal omregnes til bruttoløn efter reglerne i bekendtgørelse om beregning af
dagpengesatsen for lønmodtagere.
§ 2. Ledighedsydelsen efter § 74 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik er fastsat til 89 pct. af arbejdsløshedspengenes højeste
beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., pr. kalendermåned, jf. dog § 17. Den beregnede ledighedsydelse efter §§
14-16 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Kapitel 2
Lønindtægter m.v., der medfører fradrag i ledighedsydelse
Løn
§ 3. Lønindtægt fra arbejde af kortere varighed medfører fradrag i ledighedsydelsen.
Selvstændig bibeskæftigelse
§ 4. Udøvelse af selvstændig bibeskæftigelse medfører fradrag i ledighedsydelsen.
Løn, rådighedsløn, honorarer m.v.
§ 5. Indtægterne, jf. § 3, og andre arbejdsindtægter medfører fradrag i ledighedsydelsen, selv om der ikke udføres arbejde i
den periode, som indtægterne dækker.
Stk. 2. Indtægter, der træder i stedet for de indtægter, der er nævnt i stk. 1, medfører fradrag i ledighedsydelsen, herunder
1) erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,
2) beløb fra Lønmodtagernes Garantifond og
3) fratrædelsesgodtgørelse, jf. stk. 3 og 4.
Stk. 3. Fratrædelsesgodtgørelse medfører fradrag i ledighedsydelsen i det omfang, beløbet helt eller delvist svarer til, hvad
arbejdsgiveren skulle have betalt modtageren af ledighedsydelse i løn i en opsigelsesperiode, hvis personen var blevet
afskediget. Hvis fratrædelsesgodtgørelsen ikke træder i stedet for løn i en opsigelsesperiode, medfører den ikke fradrag i
ledighedsydelsen.
Stk. 4. Hvis det tidligere ansættelsesforhold efter lov, overenskomst, regulativ, cirkulære eller ansættelseskontrakt giver
mulighed for rådighedsløn eller lignende i forbindelse med en afskedigelse medfører fratrædelsesgodtgørelsen fradrag i
ledighedsydelsen.
Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 77 Bilag 6
Offentligt
Stk. 5. Stk. 1-4 finder anvendelse på både engangsbeløb og løbende indtægter.
Ombud og hverv
§ 6. Indtægter, som modtages for at udføre borgerlige ombud og offentlige og private hverv, medfører fradrag i
ledighedsydelsen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Indtægter, som modtages for hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand, medfører fradrag i
ledighedsydelsen.
Stk. 3. Indtægter, som et medlem af en kommunalbestyrelse og et regionsråd modtager for hverv efter de kommunale
styrelseslove og lov om regioner, medfører ikke fradrag i ledighedsydelsen.
Stk. 4. Indtægter, som modtages for hverv som vidne, nævning, domsmand, lægdommer eller tilforordnet ved valg,
medfører ikke fradrag i ledighedsydelsen.
Kapitel 3
Indtægter, der medfører fradrag i ledighedsydelsen
Ophavsrettigheder m.v.
§ 7. Indtægter fra førsteudsendelse og indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af
bøger, fotografier, teaterstykker, film m.v., medfører fradrag i ledighedsydelsen, hvis indtægten stammer fra arbejde inden for
den pågældendes sædvanlige arbejdsområde, hvor genanvendelser m.v. er normale, jf. stk. 2.
Stk. 2. Licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter, royalties og lignende rettigheder medfører ikke fradrag.
Legater
§ 8. Legater medfører fradrag i ledighedsydelsen, hvis der er knyttet en arbejdspligt til legaterne.
Frivillige Aaktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde
§ 9. Frivillige Aaktiviteter, jf. § 1, nr. 4, medfører ikke fradrag i ledighedsydelsen.
Stk. 2. Frivilligt, ulønnet arbejde, jf. § 1, nr. 5, der kan udbydes som almindeligt lønarbejde, kan udføres i en frivillig forening
eller lignende, jf. stk. 3, uden fradrag i ledighedsydelsen, jf. dog stk. 5.. op til 4 timer om ugen, jf. dog stk. 4. De 4 timer regnes
som et gennemsnit over en udbetalingsperiode. Arbejde herudover medfører fradrag.
Stk. 3. En frivillig organisation, forening eller lignende efter stk. 2, skal opfylde følgende betingelser:
1) Den er frivilligt grundlagt, dvs. at den ikke må være fastlagt i lovgivningen, og organisationen skal kunne beslutte at
nedlægge sig selv.
2) Dens primære formål er ikke at skabe overskud, og et evt. overskud må ikke udloddes til som f.eks. ejerne eller
foreningens medlemmer, men skal investeres i opfyldelse af organisationens mål.
3) Det frivillige arbejde er en betydningsfuld del af organisationens grundlag. Mindstekravet er, at bestyrelsen yder en
ulønnet, frivillig indsats.
Der er frivilligt medlemskab.
1)4)
Stk. 43. Frivillige Aaktiviteter eller frivilligt ulønnet arbejde skal for at være omfattet af denne bekendtgørelse foregå i
Danmark. Aktiviteten eller arbejdet, jf. § 1, nr. 4 og 5, skal udføres, uden at modtageren af ledighedsydelse er underlagt
sædvanlige ansættelsesretlige pligter.
Stk. 54. Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører primær drift og vedligeholdelse, medfører fradrag, jf. dog stk. 65 og 76.
Stk. 65. Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører primær drift i mindre foreninger, medfører ikke fradrag, hvis arbejdet altid
har været udført af ulønnet arbejdskraft, og arbejdet i lignende organisationer m.v. udføres af ulønnet arbejdskraft.
Stk. 76. Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører vedligeholdelse i mindre foreninger, medfører ikke fradrag, hvis
1) arbejdet kan sidestilles med almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig, jf. § 10, stk. 3,
2) arbejdet udføres lejlighedsvist,
3) arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft i organisationen m.v.,
4) arbejdet i lignende organisationer m.v. udføres af ulønnet arbejdskraft, og
5) arbejdet kan udføres, uden at der kræves autorisation.
Stk. 8. Ved mindre foreninger efter stk. 6 og 7 forstås organisationer, foreninger eller lignende omfattet af stk.2, som har
højest tre lønnede årsværk.
Stk. 987. En modtager af ledighedsydelse, der udfører frivilligt, ulønnet arbejde, jf. stk. 2 og 54, skal skriftligt oplyse
kommunen om arbejdets art og varighed, samt hvilken organisation, forening eller lignende arbejdet udføres for.
Selvbygger og medbygger
Formateret: Skrifttype: Kursiv
Formateret: Skrifttype: Kursiv
§ 10. Der kan ikke udbetales ledighedsydelse til en person, der som selvbygger eller medbygger deltager i at opføre eller
ombygge egen bolig m.v., jf. dog stk. 2. Der kan igen udbetales ledighedsydelse, når den personlige medvirken i byggeriet er
ophørt.
Stk. 2. Ved mindre byggearbejder i egen bolig, kan den pågældende fortsat modtage ledighedsydelse, men arbejdet
medfører fradrag.
Stk. 3. Almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig medfører ikke fradrag.
Pensioner m.v.
§ 11. Løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og er af en sådan
karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører fradrag i ledighedsydelsen, jf. dog § 12.
Stk. 2. Løbende udbetaling af pension, som har forbindelse med en arbejdsperiode i udlandet, medfører fradrag i
ledighedsydelsen.
Stk. 3. Løbende udbetaling af en pension og pensionslignende ydelser til en person, der tidligere har været borgmester,
udvalgsformand, rådmand, regionsformand, medlem af Folketinget eller Europaparlamentet m.v., medfører fradrag i
ledighedsydelsen.
Stk. 4. Løbende udbetaling fra en tidligere arbejdsgiver af beløb, som kan sidestilles med pension, medfører fradrag i
ledighedsydelsen.
Indtægter, der ikke medfører fradrag i ledighedsydelse
§ 12. Der sker ikke fradrag for arbejdsfrie indtægter, herunder:
1) Kapitalpensioner og kapitalforsikringer.
2) Indtægter fra opsparings- og forsikringsordninger, herunder livrente, der er uden forbindelse med et arbejdsforhold.
3) Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (herunder SP) og udbetalinger efter lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond.
4) Pension efter ægtefælle eller samlever samt børnepension.
5) Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring.
6) Krigsskadeerstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver.
7) Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte.
8) Invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
9) Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter kapitel 6 i lov om tjenestemandspension, godtgørelse for usaglig
afskedigelse efter hovedaftalens § 4, stk. 3, og funktionærlovens § 2 b m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter
funktionærlovens § 2 a og godtgørelse efter ligebehandlingsloven.
10) Indtægter ved salg af erhvervsvirksomhed og fast ejendom.
11) Forpagtningsafgift og indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig.
12) Renter, aktieudbytte og lignende, arv, gaver og gevinster.
13) Underholdsbidrag.
14) Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold.
15) Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension).
16) Vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler.
17) Feriepenge og betaling for feriefridage, der udbetales uden at afholde ferie eller feriefridage efter ferieloven m.v., hvis
der har været en feriehindring efter ferielovens regler.
§ 13. Tantieme, gratiale, bonus, opsparet søgnehelligdagsbetaling og lignende udbetalinger, som vedrører et
arbejdsforhold, medfører ikke fradrag i ledighedsydelsen, jf. dog § 16.
Kapitel 4
Beregning af fradraget i ledighedsydelsen m.v.
§ 14. Fradrag efter §§ 3, 5, 6, stk. 1 og 2, og §§ 7, 8 og 11 i ledighedsydelsen sker med 30 pct. af lønnen og anden
indkomst, der træder i stedet for lønindkomst, indtil bruttoindkomsten inkl. arbejdsgiverens og den fleksjobvisiteredes eget
pensionsbidrag udgør 14.116 kr. (2017-niveau) og med 55 pct. af indtægten derover.
§ 15. Fradrag for udøvelse af selvstændig bibeskæftigelse, jf. § 4, frivilligt ulønnet arbejde, jf. § 9 og for mindre
byggearbejder i egen bolig, jf. § 10, sker på baggrund af det timetal, der er anvendt, ganget med den gældende
omregningssats efter lov om arbejdsløshedsforsikring. Omregningssatsen er i 2017-niveau fastsat til 230,08 kr. Når der skal ske
fradrag i ledighedsydelsen for den beregnede indtægt efter 1. pkt., finder § 14 tilsvarende anvendelse.
§ 16. Efterregulering af for meget udbetalt fleksløntilskud, jf. § 3, stk. 43, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i
fleksløntilskud, kan i det omfang, efterregulering ikke er sket i fleksløntilskuddet ske i ledighedsydelsen. Efterreguleringen sker
efter beregning af ledighedsydelsen, jf. § 14, er foretaget. Hvis det er muligt, sker efterreguleringen af fleksløntilskuddet fuldt
ud i den første måneds ledighedsydelse. Er dette ikke muligt, sker fradraget i de følgende måneders ledighedsydelse.
§ 17. Når en person er omfattet af § 10 f i lov om aktiv socialpolitik, kan personen alene modtage ledighedsydelse med et
niveau, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Kapitel 5
Indhentelse af oplysninger om løn m.v.
§ 18. Kommunen skal ved beregningen af ledighedsydelsen anvende oplysninger om løn, feriegodtgørelse, løn under
sygdom, sygedagpenge m.v., som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Stk. 2. Kommunen skal indhente oplysninger om lønindtægter, indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse m.v., som ikke
fremgår af indkomstregisteret, fra den ansatte i fleksjobbet eller den ledige efter reglerne i § 11, stk. 1, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
Stk. 3. Kommunen kan endvidere indhente oplysninger om ferie og feriegodtgørelse, som er registreret i Feriekonto via den
elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed.
Stk. 4. Det beløb, der skal anvendes ved beregning af den supplerende ledighedsydelse under ferie efter § 74 e, stk. 6, i lov
om aktiv socialpolitik beregnes som en forholdsmæssig del af det samlede bruttobeløb, der er oplyst i indkomstregistret, i
forhold til det antal feriedage, der afholdes.
§ 19. Ledighedsydelsen udbetales månedsvis bagud. Fradraget i ledighedsydelsen sker bagud i den følgende måned på
baggrund af beregning af og fradrag i tilskuddet efter §§ 14 og 15.
Stk. 2. Den første måned beregnes ledighedsydelsen på baggrund af den forventede lønindtægt. Der skal efterfølgende ske
regulering af ledighedsydelsen på baggrund af den faktisk udbetalte lønindtægt.
Stk. 3. Der skal ske efterregulering af ledighedsydelsen, hvis lønindtægten m.v. efterfølgende ændres. Efterregulering kan
foretages for en periode på op til 12 måneder.
Kapitel 6
Varsling af ferie med ledighedsydelse
§ 20. En person, der er ansat i et fleksjob, og som ønsker at holde ferie med ledighedsydelse efter § 74 e i lov om aktiv
socialpolitik, skal før feriens afholdelse med ledighedsydelse give kommunen besked herom.
Stk. 2. En person, der er ledig og modtager ledighedsydelse, har ret til at holde ferie med ledighedsydelse efter § 74 e, i lov
om aktiv socialpolitik, hvis jobcenteret modtager meddelelse herom senest 14 dage før, ferien skal afholdes, og der ikke
allerede i ferieperioden er fastsat møder, givet tilbud om fleksjob eller afgivet tilbud m.v., som personen har pligt til at deltage i.
Stk. 3. Er der mindre end 14 dage til at ferien ønskes afholdt, kan jobcenteret godkende det, såfremt afholdelsen ikke
modvirker beskæftigelsesindsatsen for personen.
Stk. 4. Der kan afholdes ferie med ledighedsydelse på enkelte dage, når jobcenteret modtager meddelelse herom, og der de
pågældende dage ikke er fastsat møder, afgivet tilbud om fleksjob eller afgivet tilbud m.v., som personen har pligt til at deltage
i.
Stk. 5. Der kan udbetales ledighedsydelse under ferie fra og med den dag, hvor kommunen har fået besked om ferien, og
der ikke i ferieperioden er fastsat møder, givet tilbud om fleksjob eller afgivet tilbud m.v., som personen har pligt til at deltage i.
Kapitel 7
Ikrafttrædelse
§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den x1. xjuli 2017x.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 81292 af 297. juni 20174 om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt
varsling af ferie med ledighedsydelse.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 29. junixx 2017xx
Morten Binder
/ Bent Nielsen


Bekendtgørelse om fleksydelse
I medfør af § 2, stk. 3, § 2 a, stk. 8, § 3, § 3 a, stk. 6, § 6, § 10, § 15, stk. 3, § 17, stk. 13, § 19, § 21, stk. 1
og 3, § 26, § 30 og § 33 i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 1121 af 2517. august september
20152014, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Tilmelding og udmeldelse af fleksydelsesordningen
Tilmelding
§ 1. Når Udbetaling Danmark får meddelelse om, at en kommune har visiteret en person til fleksjob, jf.
kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal Udbetaling Danmark orientere personen om, at denne
bliver tilmeldt fleksydelsesordningen med virkning fra den 1. i måneden efter visitationen.
§ 2. Udbetaling Danmarks orientering efter § 1 skal som minimum indeholde oplysning om følgende
forhold:
1) Vilkårene for fortsat tilmelding.
2) Betingelserne for at modtage fleksydelse.
3) Bidragsopkrævning, jf. kapitel 2.
4) Betingelserne for at melde sig ud af ordningen, jf. § 7.
5) Borgerens oplysningspligt efter lov om Udbetaling Danmark.
Anciennitet
§ 3. På grundlag af anciennitet optjent ved indbetaling af fleksydelsesbidrag, medlemskab af
arbejdsløshedskasse og indbetalt efterlønsbidrag mv., jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, som overføres til
fleksydelsesordningen, sender Udbetaling Danmark en opgørelse til personen over den optjente anciennitet.
Udbetaling Danmark oplyser også, om der er mulighed for at opnå ret til fleksydelse inden
folkepensionsalderen.
§ 4. Lovens § 2, stk. 1, nr. 4, kan fraviges efter reglerne i stk. 2 og 3.
Stk. 2. En person kan få beregnet anciennitet efter reglerne i stk. 4, hvis personen
1) er født før den 1. juli 1966,
2) på grund af en varig nedsat arbejdsevne ikke har kunnet opnå eller fastholde job på normale vilkår, og
3) har haft en vis tilknytning til arbejdsmarkedet via lønnet beskæftigelse, deltagelse i revalideringstilbud
mv.
Stk. 3. Det er en forudsætning for at være omfattet af stk. 2, at personen på grund af nedsat arbejdsevne
ikke har mulighed for at opfylde betingelserne om anciennitet i lovens § 2 a. Der skal være betalt uafbrudt
bidrag til fleksydelsesordningen fra den 1. juli 2001 eller fra den 1. i måneden efter den første visitation til et
fleksjob.
Stk. 4. En person, der er omfattet af stk. 2, kan opfylde kravet til optjeningstid efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4,
ved uafbrudt indbetaling af fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til mindst fleksydelsesalderen. Den uafbrudte
optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst være 5 år.
Fortrydelsesordningen
§ 5. En person, der har været medlem af en a-kasse indtil tilmeldingen til fleksydelsesordningen, jf. lovens
§ 4, stk. 1, og som tidligere har valgt efterlønsordningen fra, kan opnå ret til fleksydelse efter lovens § 3 a.
Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 77 Bilag 6
Offentligt
Udmeldelse
§ 6. Hvis en person ikke kan opnå ret til fleksydelse, jf. § 3, træffer Udbetaling Danmark afgørelse om
udmeldelse af fleksydelsesordningen. Udmeldelsen får virkning fra tilmeldingsdatoen, jf. § 1.
Stk. 2. Får Udbetaling Danmark oplysninger til brug for ret til fleksydelse, som viser, at personen kan
optjene ret til fleksydelse, kan udmeldelsen efter stk. 1 ophæves.
§ 7. En person kan altid melde sig ud af fleksydelsesordningen. Udmeldelsen har virkning fra den 1. i
måneden efter, at Udbetaling Danmark har modtaget skriftlig besked om, at personen melder sig ud af
ordningen, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Udbetaling Danmark skal skriftligt bekræfte modtagelsen af udmeldelsen. Udbetaling Danmark
orienterer samtidig om betingelserne for tilbagebetaling af indbetalte fleksydelsesbidrag, jf. kapitel 7.
Stk. 3. For en person, der er blevet tilmeldt fleksydelsesordningen automatisk, jf. § 1, men som ikke ønsker
at være tilmeldt ordningen, har udmeldelsen virkning fra tilmeldingsdatoen, jf. § 1.
Kapitel 2
Indbetaling af fleksydelsesbidrag
§ 8. En person, der er tilmeldt fleksydelsesordningen, skal indbetale fleksydelsesbidrag til Udbetaling
Danmark fra den dato, hvor tilmeldingen får virkning, jf. § 1 og lovens § 4.
Stk. 2. Fleksydelsesbidrag betales kvartalsvis forud og udgør ¼ af det årlige beløb, jf. lovens § 8, afrundet
til nærmeste hele kronebeløb. Udbetaling Danmark kan fravige 1. pkt. ved opkrævning af den første
bidragsperiode efter tilmelding.
Stk. 3. Udbetaling Danmark oplyser bidragsperiode og betalingsfrist ved opkrævning af fleksydelsesbidrag.
Stk. 4. En person, der modtager fleksydelse, kan aftale med Udbetaling Danmark, at bidraget betales ved,
at det fratrækkes fleksydelsen for den måned, hvor der er frist for betaling af bidraget. Stk. 3 finder
tilsvarende anvendelse.
Bidragsfri perioder
§ 9. En person kan, jf. lovens § 2 a, stk. 4, få en bidragsfri periode, hvis personen
1) er født senest den 31. december 1975 og inden den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag eller
fleksydelsesbidrag før det fyldte 35. år, der ikke er betalt tilbage, eller
2) er født den 2. juli 1960 eller senere og efter det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag eller
fleksydelsesbidrag i perioden fra den 1. januar 2007 til og med den 31. december 2007, der ikke er
betalt tilbage.
Stk. 2. Perioden med indbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag skal dog udgøre mindst 25 år, jf.
lovens § 2 a, stk. 3, 2. pkt. Bidragsfri perioder kan ikke medregnes som perioder med indbetalt
fleksydelsesbidrag.
Stk. 3. Personen skal skriftligt bede Udbetaling Danmark om at få en bidragsfri periode. Personen får den
bidragsfri periode fra den første i måneden efter, at Udbetaling Danmark modtager anmodningen.
Stk. 4. Den bidragsfri periode svarer til den periode, som personen har indbetalt efterlønsbidrag eller
fleksydelsesbidrag i, der ikke er betalt tilbage. Perioden med indbetalt efterlønsbidrag rundes op til nærmeste
hele måned. Den bidragsfri periode ophører, når perioden er udløbet.
Stk. 5. Den bidragsfri periode, jf. stk. 3, kan deles op i flere perioder. Hver enkelt periode, som mindst er
på en måned, skal udløbe den sidste dag i en måned. Personen skal give Udbetaling Danmark skriftlig
besked, hvis personen ønsker at afbryde den bidragsfri periode. Afbrydelsen har virkning fra den første i
måneden efter, at Udbetaling Danmark modtager anmodningen.
Regler for restance
§ 10. Betaler en person ikke fleksydelsesbidraget til tiden, skal Udbetaling Danmark sende en rykker.
Stk. 2. Det skal klart fremgå af rykkeren, at personen bliver meldt ud af fleksydelsesordningen, hvis det
opkrævede bidrag ikke bliver betalt senest 3 uger efter, at rykkeren er sendt. Det skal også fremgå af
rykkeren, at personen kan miste sin ret til fleksydelse.
Stk. 3. Udbetaling Danmark kan opkræve et restancegebyr på 100 kr. Opkræver Udbetaling Danmark et
gebyr, skal dette pålægges alle tilmeldte, der ikke har betalt, inden rykkeren sendes.
Udmeldelse ved manglende indbetaling af fleksydelsesbidrag
§ 11. Betaler en person ikke fleksydelsesbidraget inden udløbet af betalingsfristen på 3 uger, jf. § 10, stk.
2, skal Udbetaling Danmark straks skriftligt underrette personen om, at personen er blevet meldt ud af
fleksydelsesordningen. Personen bliver udmeldt fra den dato, hvortil personen har betalt.
Stk. 2. Det skal fremgå af den skriftlige underretning, at udmeldelsen bliver ophævet, hvis personen senest
4 uger efter at den skriftlige underretning er sendt, betaler det opkrævede bidrag samt de bidrag, der senere
skulle have været betalt.
Modregning i fleksydelse ved manglende indbetaling af fleksydelsesbidrag
§ 12. Hvis en person modtager fleksydelse, modregner Udbetaling Danmark skyldigt fleksydelsesbidrag og
restancegebyr, jf. § 10, stk. 3, i den først kommende udbetaling af fleksydelse.
Efterbetaling til fleksydelsesordningen
§ 13. Efterbetaling til fleksydelsesordningen sker ved indbetaling af et engangsbeløb.
Stk. 2. Personen kan anmode Udbetaling Danmark om en afdragsordning. Personen skal hvert kvartal
afdrage med et beløb, der mindst svarer til 3 måneders optjening af anciennitet. Beregningen af beløbet sker
på grundlag af størrelsen af efterløns- eller fleksydelsesbidraget for den optjeningsperiode, som
efterbetalingen knytter sig til. Efterbetalingen skal senest være afsluttet ved overgangen til fleksydelse.
Stk. 3. Afdragsordning efter stk. 2 skal ske ved skriftlig aftale mellem Udbetaling Danmark og personen.
Stk. 4. Ved opkrævning af bidrag, jf. § 8, stk. 1, skal efterbetaling af bidrag opgøres særskilt med en
angivelse af bidragsperioden, som indbetalingen dækker, og grundlaget herfor. Hvis der er aftalt en
afdragsordning, skal den resterende afdragsperiode fremgå af opkrævningen.
Stk. 5. Reglerne i §§ 10-11 gælder også ved efterbetaling.
Kapitel 3
Overgang til fleksydelse
§ 14. En person, der opfylder betingelserne i lovens § 2, kan overgå til fleksydelse efter lovens § 15.
Stk. 2. Senest 3 måneder før personen når fleksydelsesalderen, orienterer Udbetaling Danmark personen
om muligheden for at overgå til fleksydelse.
Stk. 3. Personen skal skriftligt ansøge Udbetaling Danmark om fleksydelse.
§ 15. Fleksydelse ydes tidligst med virkning fra måneden efter, at Udbetaling Danmark har modtaget
skriftlig ansøgning om fleksydelse.
§ 16. En person, som modtager tilskud efter §§ 70 g eller 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
som ønsker at overgå til fleksydelse, skal ophøre med den selvstændige virksomhed. Ophøret skal opfylde
betingelserne i bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed.
Kapitel 4
Beregning af fleksydelse
Beregningsgrundlaget for lønmodtagere
§ 17. Ved indberetningsperiode forstås den periode, indberetningen efter lov om et indkomstregister
vedrører, jf. § 4 i lov om et indkomstregister.
Stk. 2. Beregningsperioden er den periode, der danner grundlag for beregning af fleksydelsens størrelse, jf.
§ 18.
Stk. 3. Beregningsgrundlaget er indtægten for de indberetningsperioder, som danner grundlag for
beregningsperioden, jf. §§ 19 og 20.
§ 18. Beregningsperioden omfatter de seneste hele indberetningsperioder, jf. lov om et indkomstregister,
der dækker et sammenhængende år, jf. dog stk. 2. Beregningsperioden regnes bagud fra den 1. i måneden
inden overgangen til fleksydelse.
Stk. 2. Hvis visitationen til fleksjob er sket mindre end et år før den 1. i måneden inden overgangen til
fleksydelse, omfatter beregningsgrundlaget de indberetningsperioder, som ligger efter visitationen til
fleksjob og indtil den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse. Indtægten i beregningsperioden efter 1.
pkt. ganges op til et årligt beløb.
§ 19. Beregning sker på baggrund af indtægt, der er indberettet for en indberetningsperiode i henhold til §
3 i lov om et indkomstregister, jf. dog § 20, stk. 3.
Stk. 2. Kun indtægt efter visitationen til fleksjob kan indgå i beregningsgrundlaget.
Stk. 3. Beregning sker før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven.
§ 20. Ved beregning medtages alle skattepligtige indtægter, der efter § 3 i lov om et indkomstregister er
indberettet for de indberetningsperioder, som danner grundlag for beregningsperioden.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 tages personens bidrag til pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I
i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., og bidrag til ATP med ved beregning. Det gælder også
beløb, som et pensionsselskab eller pensionsinstitut løbende har indbetalt til et medlems
gruppelivsforsikring.
Stk. 3. Udbetalinger fra pensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven medregnes ikke i
beregningsgrundlaget.
Beregningsgrundlaget for selvstændige
§ 21. For en person, der overgår til fleksydelse efter ophør med selvstændig virksomhed efter § 16, opgøres
beregningsgrundlaget efter reglerne i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige
erhvervsdrivende. Tilskuddet efter § 70 g eller 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indgår i indtægten.
Kun indtægt fra regnskabsår, der er sluttet i en periode, hvor personen har været visiteret til fleksjob, kan
indgå i beregningen.
Fradrag for pensioner mv.
Oplysninger om pensioner mv.
§ 22. For en person, der søger om fleksydelse, skal Udbetaling Danmark foretage en endelig opgørelse af
alle pensioner mv., der skal medføre fradrag efter lovens § 18. Opgørelsen skal ske på baggrund af de
elektronisk indberettede oplysninger om pensioner mv. samt personens egne erklæringer herom. Personen
skal skriftligt bekræfte indholdet af Udbetaling Danmarks opgørelse.
Stk. 2. Personen skal selv afgive oplysninger om egne pensioner mv., der ikke er indberettet elektronisk.
Det gælder også pensioner mv. fra udenlandske pensionsinstitutter mv.
Stk. 3. Oplysning om en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A eller § 29 A, som
personen skal give i henhold til § 23, stk. 5, nr. 3, skal være med den bruttoficerede værdi. Det sker ved, at
depotværdien divideres med 0,627 efter bestemmelsen i lovens § 18, stk. 3.
Stk. 4. Oplysning om pensioner mv. efter stk. 2 skal afgives med værdien ved fleksydelsesalderen.
Stk. 5. Udbetaling Danmark skal vejlede personen om, hvilken betydning de indberettede pensioner mv.
kan have for personens fleksydelse.
§ 23. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv., samt offentlige myndigheder, der
forvalter pensionsordninger, jf. lovens § 18, stk. 1, indberetter ½ år før fleksydelsesalderen i elektronisk form
oplysninger om værdien af pensioner mv. ved fleksydelsesalderen. Indberetning sker efter Skatteministeriets
bekendtgørelse om indberetning af pensioner m.v. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn, delpension og
fleksydelse
Stk. 2. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv., samt offentlige myndigheder, der
forvalter pensionsordninger, jf. lovens § 18, stk. 1, indberetter ½ år før fleksydelsesalderen eventuelle
udbetalinger fra pensionsordninger udbetalt efter personens 60. år i overensstemmelse med aldersvilkårene i
pensionsordningen.
Stk. 3. En person, som overgår til fleksydelse, skal skriftligt oplyse over for Udbetaling Danmark, om der i
perioden fra indberetningen til fleksydelsesalderen er sket ekstraordinære indbetalinger til pension mv.
Stk. 4. Som en ekstraordinær indbetaling anses følgende:
1) Indbetaling ud over det aftalte til livsvarig alderspension (livrente eller lignende).
2) Indbetaling ud over det aftalte i henhold til ikke-livsvarig pension, hvor ordningen er indberettet med
størrelsen af depotet på indberetningstidspunktet, tillagt forrentning og aftalte bidrag frem til
fleksydelsesalderen.
3) Indbetaling til ikke-livsvarig pension, hvor ordningen er opgjort og indberettet med størrelsen af
depotet ½ år før fleksydelsesalderen.
4) Indbetaling til nyoprettet pension efter tidspunktet for indberetning af pensioner.
Stk. 5. Hvis der sker ekstraordinær indbetaling til pension m.v., der tilsammen overstiger en
mindstegrænse, som svarer til det til enhver tid fastsatte grundbeløb efter § 18, stk. 5, i lov om beskatning af
pensionsordninger, skal Udbetaling Danmark opgøre den eller de pågældende pensioner som følger:
1) Det årlige livsvarige pensionsbeløb efter stk. 4, nr. 1, opgøres med den faktiske årlige ydelse på datoen
for fleksydelsesalderen.
2) Depotværdien af pensionsbeløb efter stk. 4. nr. 2 og 3, tillægges det eller de ekstraordinært indbetalte
beløb. Renter, kursudvikling m.v. i perioden fra indberetningen af pension til fleksydelsesalderen
tilskrives ikke eller trækkes ikke fra ved opgørelsen af ny reguleret depotværdi af pensionen.
3) Værdien af den nyoprettede pension efter stk. 4, nr. 4, opgøres ved fleksydelsesalderen.
Stk. 6. Ved beregning af, om de ekstraordinære indbetalinger overstiger mindstegrænsen i stk. 5
bruttoficeres indbetalinger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A. § 12 A eller § 29 A. Det
sker ved, at depotværdien divideres med 0,627 efter bestemmelsen i lovens § 18, stk. 3.
Stk. 7. Hvis en person i perioden efter den elektroniske indberetning har ophævet en pension, eller en
pension helt eller delvist er ophørt i forhold til personen med virkning forud for datoen for
fleksydelsesalderen, udgår pensionen af den samlede opgørelse, hvis den ikke er udbetalt i overensstemmelse
med aldersvilkårene i pensionsordningen. Personen skal dokumentere over for Udbetaling Danmark, at en
pension er ophævet eller ophørt.
Stk. 8. En pensionsordning, der er konverteret til en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A,
§ 12 A eller § 29 A, eller til en LD-aldersopsparing efter § 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond anses
ikke som ophævet eller helt eller delvist ophørt.
Stk. 9. Udbetaling Danmarks nye opgørelse af pensioner mv. skal ske på baggrund af, at personen selv
indhenter oplysninger herom til Udbetaling Danmark.
§ 24. Ved indbetaling efter fleksydelsesalderen til pensionsordninger, jf. pensionsbeskatningslovens § 15
A, indberettes værdien af pensionen i overensstemmelse med Skatteministeriets regler herom. Værdien af
indbetalingen lægges til den pensionsopgørelse, som personen fik foretaget ved overgangen til fleksydelse.
Foretager en person flere indbetalinger, skal der for hver indbetaling foretages en ny opgørelse.
Stk. 2. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberetter pengeinstitutter,
livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv., samt offentlige myndigheder, der forvalter
pensionsordninger, jf. lovens § 18, stk. 1, den beregnede livsvarige årlige ydelse. Ved indbetaling på en
eksisterende ordning skal alene det tillæg, som skal lægges til den eksisterende ordnings beregnede
livsvarige årlige ydelse, indberettes. Indbetaling på alle andre typer pensionsordninger indberettes med
værdien af indbetalingen.
Stk. 3. Oplysninger om enhver indbetaling til en pension efter lovens § 18, stk. 7, indtil folkepensions-
alderen, jf. lovens § 18, stk. 8, indberettes i elektronisk form.
Stk. 4. Udbetaling Danmark sender den nye opgørelse til personen. Personen har pligt til at underrette
Udbetaling Danmark om eventuelle fejl eller mangler i Udbetaling Danmarks oplysninger.
Stk. 5. Opgørelsen skal have virkning fra førstkommende mandag efter tidspunktet for indbetaling til
pensionen.
§ 25. En klage fra en person over oplysning fra pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser
mv., samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, jf. lovens § 18, stk. 1, om værdien af
pensioner mv. indgives til den enhed, der har givet oplysningen.
Beregning af fradrag for pensioner mv.
Personer, der er født den 1. januar 1956 eller senere
§ 26. Alle pensioner, der medfører fradrag i fleksydelsen efter lovens § 18, stk. 5, opgøres på årsbasis.
Stk. 2. Pensionsudbetalinger, jf. lovens § 18, stk. 9, fra en pensionsordning indgår i beregningen af
fradraget. Udbetalinger omfattet af lovens § 18, stk. 5, 1. pkt. og stk. 6, divideres med det maksimale antal år
i fleksydelsesperioden. Udbetalinger omfattet af lovens § 18, stk. 5, 2. pkt. indgår i beregningen med det
udbetalte beløb før skat og afgifter.
Stk. 3. Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), jf. lovens § 18, stk. 6, som er led i et
ansættelsesforhold, medfører fradrag i fleksydelsen. Det samme gælder løbende udbetaling fra en tilsvarende
pension, som er etableret i forbindelse med en arbejdsperiode i udlandet.
Stk. 4. Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre,
udvalgsformænd, rådmænd, regionsformænd m.fl. samt medlemmer af Folketinget eller Europaparlamentet
medfører fradrag.
Stk. 5. Løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, som kan sidestilles med pension,
medfører fradrag. Dette gælder uanset, om beløbet udbetales ved arbejdsophør eller som supplement til
fleksydelse.
Stk. 6. Der skal ske fradrag i fleksydelsen med 80 pct. af det beregnede beløb efter stk. 1, og 64 pct. af den
løbende udbetalte pension før skat efter stk. 3, jf. dog § 27, stk. 1 og 6.
Stk. 7. Ved overgangen til fleksydelse skal personen oplyse Udbetaling Danmark om alle pensioner, der
skal medføre fradrag efter denne bestemmelse. Er der sket ændringer i pensionsudbetalingerne efter stk. 3-5,
siden opgørelsen, jf. § 22, skal denne ændres. Det samme gælder, hvis pensionsudbetalinger efter stk. 3-5
først kommer til udbetaling i løbet af perioden.
Personer, der er født før den 1. januar 1956
§ 27. For personer, der er født før den 1. januar 1956, opgøres alle pensioner, der medfører fradrag i
fleksydelsen efter lovens § 18, stk. 5, på årsbasis. Beregningsgrundlaget nedsættes med bundfradraget på
tidspunktet for overgangen til fleksydelse, jf. lovens § 18, stk. 11.
Stk. 2. Pensionsudbetalinger, jf. lovens § 18, stk. 9, fra en pensionsordning indgår i beregningen af
fradraget. Udbetalinger omfattet af lovens § 18, stk. 5, 1. pkt. og stk. 6, divideres med det maksimale antal år
i fleksydelsesperioden. Udbetalinger omfattet af lovens § 18, stk. 5, 2. pkt. indgår i beregningen med det
udbetalte beløb før skat og afgifter.
Stk. 3. Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg) jf. lovens § 18, stk. 12, som er led i et
ansættelsesforhold, medfører fradrag i fleksydelsen. Det samme gælder løbende udbetaling fra en tilsvarende
pension, som er etableret i forbindelse med en arbejdsperiode i udlandet.
Stk. 4. Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre,
udvalgsformænd, rådmænd, regionsformænd m.fl. samt medlemmer af Folketinget eller Europaparlamentet
medfører fradrag.
Stk. 5. Løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, som kan sidestilles med pension,
medfører fradrag. Dette gælder uanset, om beløbet udbetales ved arbejdsophør eller som supplement til
fleksydelse.
Stk. 6. Der skal ske fradrag i fleksydelsen med 60. pct. af det beregnede beløb efter stk. 1, og 50 pct. af den
løbende udbetalte pension før skat efter stk. 3.
Stk. 7. Ved overgangen til fleksydelse skal personen oplyse Udbetaling Danmark om alle pensioner, der
skal medføre fradrag efter denne bestemmelse. Er der sket ændringer i pensionsudbetalingerne efter stk. 3-5,
siden opgørelsen, jf. § 22, skal denne ændres. Det samme gælder, hvis pensionsudbetalinger efter stk. 3-5
først kommer til udbetaling i løbet af perioden.
Fælles bestemmelser om fradrag for pensioner
§ 28. Hvis der sker ændring i pensionen efter § 26 eller § 27, skal personen straks oplyse om ændringen til
Udbetaling Danmark. Hvis der er udbetalt for meget i fleksydelse, skal Udbetaling Danmark foretage fradrag
ved den først kommende udbetaling af fleksydelse.
§ 29. Der skal ske fradrag for pensioner efter § 26 og § 27 før fradrag for øvrige indtægter og arbejde efter
denne bekendtgørelse.
§ 30. Ydelser fra en udenlandsk social pension, herunder alderspension, der ikke direkte kan sidestilles
med ydelser efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension mv., medfører fradrag krone for krone i fleksydelsen. Det samme gælder, hvis den
udenlandske pension er mindre end dansk folkepensions grundbeløb.
Fradrag for arbejde
§ 31. Lønarbejde eller arbejde som selvbygger eller medbygger medfører fradrag efter reglerne i
bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mvudbetaling af dagpenge.
Stk. 2. Støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn medfører fradrag i fleksydelsen. Fradraget
sker med det antal timer, personen får støtte for.
Stk. 3. Hvis der skal ske beregning af fradrag for arbejde på grund af en omregning af udenlandsk indtægt,
skal der omregnes med den officielle valutakurs den første hverdag i perioden for udbetalingen af
fleksydelse.
Lempet fradrag for kontrollabelt arbejde
§ 32. For arbejde med kontrollabel arbejdstid foretages fradraget i fleksydelsen for de første 3638.331 329
kroners arbejdsindtægt (20152018-niveau) i et kalenderår i fleksydelsesperioden således:
1) Hvis timelønnen er større end den gældende omregningssats, jf. bekendtgørelse om fastsættelse og
regulering af omregningssats, foretages fradraget efter § 31.
2) Hvis timelønnen er mindre end omregningssatsen, men større end højeste sygedagpengesats på
timebasis, foretages fradraget ved at dividere indtægten med den til enhver tid gældende
omregningssats. Det timetal, der fremkommer herved, fradrages i fleksydelsen.
3) Hvis timelønnen er mindre end højeste sygedagpengesats på timebasis, ansættes den til højeste
sygedagpenge på timebasis.
Stk. 2. Timelønnen er før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag og inklusiv de tillæg, som fremgår af lønsedlen.
Timelønnen fastlægges som den gennemsnitlige timeløn for en hel lønperiode.
Stk. 3. For personer, der har en fast timeløn i en hel måned med udbetaling af fleksydelse, foretages
fradraget ved udbetalingsmånedens udløb efter stk. 1.
Stk. 4. Der foretages et foreløbigt fradrag efter § 31, hvis
1) der ikke er en fast timeløn i hele udbetalingsmåneden,
2) timelønnen ikke er kendt ved udbetalingsmånedens udløb, eller
3) der er tvivl om, hvornår beløbet efter stk. 1, 1. pkt., nås.
Stk. 5. Udbetaling Danmark regulerer udbetalingen af fleksydelse, jf. stk. 4, når der er indberettet
tilstrækkelige oplysninger til indkomstregistret eller Udbetaling Danmark har modtaget personens lønseddel
eller anden dokumentation. Er oplysningerne fra indkomstregistret ikke tilstrækkelige til at Udbetaling
Danmark kan regulere fradrag, skal personen indsende dokumentationen senest 3 måneder efter
ydelsesperiodens udløb. Dette gælder dog ikke, hvis personen har haft fyldestgørende grund til ikke at have
indleveret dokumentation.
Stk. 6. Der udbetales ikke fleksydelse, hvis den faktiske arbejdstid overstiger 128 timer i en
kalendermåned.
Stk. 7. For hvert hele kvartal i et kalenderår, hvor personen enten ikke har været overgået til fleksydelse,
eller hvor retten til fleksydelse er ophørt, fordi personen har nået folkepensionsalderen, nedsættes
beløbsgrænsen i stk. 1, 1. pkt., med en fjerdedel.
Stk. 8. Ved opgørelsen af beløbet efter stk. 1, 1. pkt., indgår alle lønindtægter, herunder lønindtægter, hvor
timelønnen er højere end omregningssatsen, løn for arbejde med ukontrollabel arbejdstid, udbetalt akkord
eller bonus, der ikke er indgået i fradraget efter stk. 3, og løn fra perioder, hvor personen ikke har fået
udbetalt fleksydelse på grund af et for højt timetal i perioden, jf. stk. 5. Indtægt fra arbejde, hvor timelønnen
er fastsat efter stk. 1, nr. 3, beregnes som timetallet gange højeste sygedagpenge på timebasis.
§ 33. For arbejdsindtægter ud over de første 36.33138.329 kr. (20152018-niveau) i et kalenderår eller det
nedsatte beløb i overgangsåret eller året, hvor personen når folkepensionsalderen, foretages fradraget i
fleksydelsen efter § 31.
Stk. 2. I den måned, hvor indtægtsgrænsen nås, foretages fradraget for den del af indtægten, der
overskrider indtægtsgrænsen, efter § 31.
§ 34. For lønmodtagere, hvis arbejdstid er ukontrollabel, foretages fradraget i fleksydelsen efter reglerne
om ukontrollabelt arbejde i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.
§ 35. En person, der modtager fleksydelse, har ret til uden begrænsning at udføre frivillige aktiviteter og
frivilligt ulønnet arbejde her i riget, i et andet EØS-land eller Schweiz efter principperne i reglerne i
bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mvudbetaling af dagpenge.
§ 36. Ved udbetaling af dagpenge efter lov om sygedagpenge eller tilsvarende ydelser fra et andet EØS-
land, Schweiz, Grønland eller Færøerne skal der ske fradrag med gennemsnittet af arbejdstimerne i de sidste
4 uger inden sygdommens indtræden. Hvis en person, der modtager fleksydelse, har været beskæftiget hos
arbejdsgiveren i mindre end 4 uger, sker fradraget med den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den tid,
personen var beskæftiget hos arbejdsgiveren.
Fradrag for andre indtægter mv.
§ 37. Indtægter for at varetage borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde,
medfører fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mvudbetaling af
dagpenge.
§ 38. En person, der modtager fleksydelse, skal oplyse om, hvornår den pågældende holder ferie med løn
eller feriegodtgørelse.
Stk. 2. Ferie med løn medfører fradrag i fleksydelsen. Fradraget sker på det tidspunkt, hvor personen holder
ferien eller ved den først kommende udbetaling. Fradraget sker med antallet af løntimer i ferieperioden.
Stk. 3. Ferie med feriegodtgørelse medfører fradrag i fleksydelsen. Fradraget sker på det tidspunkt, hvor
personen holder ferien eller ved den først kommende udbetaling. Fradraget sker i forhold til det antal
feriedage, der holdes. Hver hel feriedag, personen holder, medfører fradrag med 7,4 timer. Der afrundes til
hele eller halve feriedage. Feriedage, der er optjent i en 6 dages uge, skal ganges med 5/6.
Stk. 4. Udgør feriegodtgørelsens bruttobeløb pr. dag et mindre beløb end fleksydelsen pr. dag, kan
personen få udbetalt differencen som fleksydelse.
Stk. 5. En person, som holder ferie i et ansættelsesforhold, kan få omregnet feriegodtgørelsen pr. dag til
timer. Dette sker ved at dele feriegodtgørelsens bruttobeløb med personens timeløn i ansættelsesforholdet.
Hvis det timetal, der fremkommer, er færre timer end fuld tid, kan personen få fleksydelse med fradrag for de
beregnede timer.
§ 39. Feriepenge optjent efter ferieloven, efter andre feriebestemmelser eller efter tilsvarende bestemmelser
i udenlandsk lovgivning, der udbetales i perioden med fleksydelse eller inden for 3 måneder før overgangen
til fleksydelse, uden at ferien holdes, medfører fradrag i fleksydelsen.
Stk. 2. Fradraget efter stk. 1 skal ske fra og med den måned, personen får udbetalt feriepengene. Hvis
fradraget ikke kan ske i udbetalingsmåneden, skal det ske i den førstkommende udbetaling af fleksydelse
inden for 12 måneder fra tidspunktet for udbetalingen af feriepengene.
Stk. 3. Feriepengene medfører fradrag for det antal feriedage, der udbetales. Feriedage, der er optjent i en
6-dages-uge, ganges med 5/6. Hver feriedag medfører fradrag med 7,4 timer. Der belægges med timer fra
feriepengene op til 37 timer pr. uge.
Stk. 4. Hvis feriepengenes bruttobeløb pr. time er mindre end fleksydelsen pr. time, kan personen få
udbetalt differencen som fleksydelse.
Stk. 5. En person, som i det optjeningsår forud for overgangen til fleksydelse, der danner grundlag for de
udbetalte ferie penge, har været ansat i et deltidsfleksjob, kan få omregnet feriepengene pr. dag for det
pågældende optjeningsår til timer. Omregningen sker ved at dele feriepengenes bruttobeløb pr. dag med den
seneste timeløn, personen havde før overgang til fleksydelse. Det beregnede timetal skal fradrages i
fleksydelsen.
§ 40. Følgende andre indtægter medfører fradrag i fleksydelsen efter reglerne i bekendtgørelse om fradrag i
arbejdsløshedsdagpenge mv.udbetaling af dagpenge:
1) Løn, rådighedsløn mv. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller ydelser, der træder i stedet.
2) Indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier,
teaterstykker eller film.
3) Legater.
Stk. 2. Udbetalt dagpengegodtgørelse for 1., . og 2. og 3. ledighedsdag medfører fradrag i fleksydelsen time
for time.
§ 41. Når en person, der modtager fleksydelse, er omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. § 61, stk. 2,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal der ske fradrag med gennemsnittet af arbejdstimerne i de sidste
4 uger inden konfliktens begyndelse.
§ 42. Ved beregning af fradrag for indtægter, omfattet af reglerne i dette kapitel, skal den udenlandske
udbetaling omregnes med den officielle valutakurs den første hverdag i perioden for udbetalingen af
fleksydelse.
Indtægter, der ikke medfører fradrag
§ 43. Der skal ikke ske fradrag for følgende indtægter:
1) Licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende.
2) Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP).
3) Efterlevelseshjælp i henhold til kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik.
4) Erstatninger, herunder erstatning efter lov om arbejdsskadesikring.
5) Krigsskadeserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver.
6) Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte.
7) Efterløn efter Funktionærlovens § 8, efterindtægt efter Tjenestemandspensionslovens kap. 6,
godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, Funktionærlovens § 2 b, mv.,
fratrædelsesgodtgørelse efter Funktionærlovens § 2 a, sømandslovens § 42 eller godtgørelse efter
ligebehandlingslovene.
8) Indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom.
9) Forpagtningsafgift.
10) Indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig.
11) Renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster.
12) Underholdsbidrag.
13) Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs- eller arbejdsevne.
14) Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade
(tilskadekomstpension).
15) Vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler.
16) Betaling for feriefridage, som ikke holdes.
Selvstændig virksomhed samtidig med fleksydelse
§ 44. En person kan modtage fleksydelse samtidig med drift af selvstændig virksomhed, hvis den samlede
arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, og virksomhedens indtægt ikke overstiger
74.92979.048 kr. pr. år (20152018-niveau). Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Stk. 2. Ved indtægt forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket
vareforbrug.
Stk. 3. For interessentskaber må personens personlige arbejdstid i virksomheden højst udgøre 400 timer pr.
kalenderår, jf. stk. 1. Indtægten, jf. stk. 1, ved interessentskabet opgøres i forhold til personens ideelle andel
af interessentskabet. Personens virksomhed udgør alene personens ideelle andel af det samlede
interessentskab.
§ 45. I det kalenderår, hvor personen går på fleksydelse, nedsættes det antal timer, der må arbejdes i
virksomheden, forholdsmæssigt for resten af året. Går personen på fleksydelse i 2. kvartal, må arbejdet i
virksomheden højst udgøre 300 timer. Går personen på fleksydelse i 3. kvartal, må arbejdet i virksomheden
højst udgøre 200 timer. Går personen på fleksydelse i 4. kvartal, må arbejdet i virksomheden højst udgøre
100 timer.
Stk. 2. Har en virksomhed indtil overgang til fleksydelse haft en større indtægt pr. regnskabsår end nævnt i
§ 44, stk. 1, kan personen vælge, at indtægten i § 44, stk. 1, forhøjes i det regnskabsår, hvor personen overgår
til fleksydelse. Den tilladte indtægt fremkommer ved, at indtægten forud for og efter overgangen til
fleksydelse i overgangsåret lægges sammen, jf. stk. 3 og 4. Vælger personen ikke at forhøje indtægten,
gælder indtægtsgrænsen i § 44, stk. 1, efter overgang til fleksydelse.
Stk. 3. Indtægt forud for overgang til fleksydelse opgøres ved, at virksomhedens gennemsnitlige indtægt pr.
regnskabsår forud for overgangen deles i forhold til antallet af måneder, hvor personen ikke er på fleksydelse
i overgangsåret. Virksomhedens gennemsnitlige indtægt pr. regnskabsår forud for overgangen beregnes på
baggrund af virksomhedens gennemsnitlige indtægt inden for de 3 seneste, hele regnskabsår. Har personen
drevet virksomheden i mindre end 3 hele regnskabsår, opgøres den gennemsnitlige indtægt inden for det eller
de 2 hele regnskabsår, hvor virksomheden har været drevet.
Stk. 4. Indtægt efter overgang til fleksydelse opgøres ved, at indtægtsbeløbet i § 44, stk. 1, deles i forhold
til antallet af måneder, som personen er på fleksydelse i overgangsåret.
Stk. 5. Oplysningen om virksomhedens indtægt, jf. stk. 2, skal være attesteret af en registreret revisor eller
en statsautoriseret revisor. Der skal fremlægges en attesteret specifikation af den attesterede indtægt, hvis
Udbetaling Danmark beder om det.
§ 46. Hvis den selvstændige virksomhed er af større omfang end nævnt i §§ 44 og 45, kan personen ikke få
udbetalt fleksydelse.
§ 47. En person, som udøver selvstændig virksomhed, jf. § 44, får foretaget fradrag i fleksydelsen for den
periode, hvor den selvstændige virksomhed udføres.
Stk. 2. Arbejdet i den selvstændige virksomhed medfører fradrag i fleksydelsen time for time. Der skal ske
fradrag for den faktiske tid, personen har brugt på alle arbejdsfunktioner i virksomheden, herunder
administration og transport.
§ 48. Personen skal senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om virksomhedens indtægt
mv.
Stk. 2. Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 74.92979.048 kr. pr. år (20152018-
niveau), skal personen blot oplyse om omsætningens størrelse.
Stk. 3. Oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, skal være attesteret af en registreret revisor eller en statsautoriseret
revisor.
Stk. 4. Har personen ikke inden fristens udløb overholdt sin oplysningspligt efter stk. 1, skal Udbetaling
Danmark indstille udbetalingen af fleksydelse. Udbetalingen kan først genoptages, når personen har givet de
ønskede oplysninger.
§ 49. Overstiger tidsforbruget i virksomheden 400 timer, skal Udbetaling Danmark indstille udbetalingen
af fleksydelse. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt
fleksydelse fra det tidspunkt, hvor tidsforbruget overstiger 400 timer.
Stk. 2. Udbetalingen kan først genoptages fra den 1. januar i det følgende år. Det er en betingelse, at
personen sandsynliggør over for Udbetaling Danmark, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det
tilladte timetal. Ophører personen varigt med den selvstændige virksomhed, kan udbetalingen dog
genoptages fra dette tidspunkt.
§ 50. Konstaterer Udbetaling Danmark, jf. § 48, stk. 1, at indtægten i virksomheden i et regnskabsår har
oversteget beløbsgrænsen, jf. § 44, stk. 1, skal Udbetaling Danmark indstille udbetalingen af fleksydelse.
Stk. 2. Det er en betingelse for genoptagelse af udbetalingen, at personen har tilbagebetalt fleksydelse
svarende til overskridelsen. Udbetalingen kan også genoptages, hvis personen har indgået frivilligt forlig om
tilbagebetaling af fleksydelse svarende til overskridelsen. Det frivillige forlig kan indeholde en aftale om, at
tilbagebetaling sker ved modregning.
Kapitel 5
Udbetaling af fleksydelse
§ 51. Fleksydelse kan udbetales fra fleksydelsesalderen efter skriftlig ansøgning, jf. kapitel 3, om overgang
til fleksydelse.
Stk. 2. Udbetaling af fleksydelse forudsætter oplysninger om følgende forhold:
1) Indtægter i beregningsperioden efter § 17, stk. 5 og 6.
2) Pensioner, jf. lovens § 18.
3) Erhvervsarbejde, jf. lovens § 20.
4) Selvstændig virksomhed mv., jf. lovens § 21.
Stk. 3. Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde udbetale fleksydelse i en periode på op til 6 måneder,
selvom ikke alle pensioner mv. efter kapitel 4 er opgjort og indberettet.
Stk. 4. Det er en betingelse for at få udbetalt fleksydelse efter stk. 3, at personen skriftligt erklærer sig villig
til at betale den fleksydelse tilbage, som er udbetalt for meget på grund af den manglende opgørelse af
pension mv.
§ 52. Hvis en person ikke opfylder sin oplysningspligt, jf. § 4 i lov om Udbetaling Danmark, standses
udbetalingen af fleksydelse. Udbetalingen kan først genoptages, når personen har opfyldt sin oplysningspligt.
Genoptagelse af udbetalingen kan ske med virkning fra standsningen, hvis personen i øvrigt opfylder
betingelserne for fleksydelsen.
§ 53. Fleksydelse bliver udbetalt månedsvis bagud, så den er til disposition for personen senest den sidste
bankdag i måneden.
Stk. 2. En person med bopæl i udlandet modtager fleksydelse ved overførsel til en konto i et dansk eller
udenlandsk pengeinstitut. Ved valg af dansk pengeinstitut overføres fleksydelsen til disposition senest den
sidste bankdag i måneden. Ved valg af udenlandsk pengeinstitut overføres fleksydelsen, så den bør være til
disposition den sidste bankdag i måneden.
§ 54. Udbetaling af fleksydelse bliver standset ved ophold uden for EØS-området, Schweiz, Grønland og
Færøerne i mere end 3 måneder, jf. § 60, ved frihedsberøvelse efter domstols- eller administrativ afgørelse,
jf. lovens § 22, stk. 3, eller i andre situationer, hvor Udbetaling Danmark bliver bekendt med, at fleksydelse
bliver udbetalt med urette. Udbetalingen bliver standset fra den dag, hvor betingelsen for udbetaling af
fleksydelse ikke længere er opfyldt.
Stk. 2. Genoptagelse af udbetaling af fleksydelse efter forhold omfattet af stk. 1 sker med virkning fra den
dag, hvor lovens betingelser for udbetaling af fleksydelse er opfyldt. Ved udbetaling af fleksydelse for en del
af en måned sker beregningen ud fra antallet af kalenderdage. En hel måned regnes for 30 dage.
§ 55. Udbetaling af tilgodehavende fleksydelse sker på tidspunktet for den først kommende udbetaling, jf.
§ 54.
Stk. 2. Udbetaling Danmark kan i særlige situationer fremskynde udbetaling af tilgodehavende fleksydelse
i henhold til stk. 1, hvis der er et særligt behov herfor.
§ 56. Fleksydelse bliver udbetalt sidste gang for den måned, hvori personen når folkepensionsalderen.
Stk. 2. Udbetaling Danmark meddeler datoen for fleksydelsens ophør senest 3 måneder før
folkepensionsalderen.
§ 57. Retten til fleksydelse ophører, hvis modtageren afgår ved døden. Retten ophører fra dagen for
dødsfaldets indtræden.
§ 58. I tilfælde af dødsfald, hvor fleksydelsen er udbetalt eller bogført på modtagerens konto i et
pengeinstitut for perioden efter dødsfaldet, kræves beløbet tilbagebetalt efter reglerne i stk. 2-4.
Stk. 2. Udbetaling Danmark tilbagefører fleksydelsen for perioden efter dødsfaldet, når følgende
forudsætninger er opfyldt:
1) Fleksydelsen er bogført på modtagerens konto i et pengeinstitut.
2) Dødsfaldet indtræder inden dispositionsdagen.
3) Både tilbagekaldelsen og den faktiske disposition kan ske inden dispositionsdatoen.
Stk. 3. For en person i udlandet kan tilbageførsel ske efter dispositionsdatoen.
Stk. 4. Udbetaling Danmark kan kræve det for meget udbetalte beløb tilbage fra dødsboet eller afdødes
ægtefælle, hvis fleksydelsen ikke kan tilbageføres efter stk. 2.
Stk. 5. Udbetaling Danmark kan opgive krav på tilbagebetaling efter stk. 3, hvis beløbet må anses for
uerholdeligt, eller de økonomiske og administrative omkostninger ved afkrævningen står i misforhold til
tilbagebetalingskravet.
§ 59. Reglerne om tilbageførsel, jf. § 58, gælder også ved andre midlertidige eller permanente afbrydelser
af udbetaling, fx ved bopæl i udlandet, fængselsophold, udmeldelse mv.
Ophold og arbejde i lande uden for EØS-området, Schweiz, Grønland og Færøerne
§ 60. En person kan få udbetalt fleksydelse under midlertidigt ophold i lande uden for EØS-området,
Schweiz, Grønland og Færøerne i op til sammenlagt 3 måneder inden for hvert kalenderår.
Stk. 2. Overstiger opholdet sammenlagt 3 måneder, eller tager personen fast ophold uden for EØS-området,
Schweiz, Grønland eller Færøerne skal Udbetaling Danmark standse udbetalingen af fleksydelse, indtil
personen igen tager fast ophold her i riget, i et andet EØS-land eller Schweiz.
Stk. 3. Hvis en person har bevaret retten til fleksydelse under ophold i et land uden for EØS-området,
Schweiz, Grønland og Færøerne lige op til et årsskifte, kan personen dog bevare retten til fleksydelse i en ny
3 måneders periode uden forinden at tage ophold her i riget, et andet EØS-land eller Schweiz.
§ 61. En person, der modtager fleksydelse, og som tager ophold i et land uden for EØS-området, Schweiz,
Grønland og Færøerne, skal give Udbetaling Danmark oplysning om opholdets begyndelses- og
sluttidspunkt.
Stk. 2. Udbetaling Danmark registrerer perioder, hvor en person opholder sig i lande uden for EØS-
området, Schweiz, Grønland og Færøerne og standser udbetaling af fleksydelse i overensstemmelse med
reglerne i §§ 54 og 60.
§ 62. En person, der arbejder i et land uden for EØS-området, Schweiz, Grønland og Færøerne, kan ikke få
udbetalt fleksydelse, medmindre arbejdet udføres som led i udsendelse for en dansk arbejdsgiver. Perioden,
hvor personen kan få udbetalt fleksydelse, kan højst udgøre 3 måneder.
Stk. 2. Hvis en person efter stk. 1 fortsat har bopæl i riget, et andet EØS-land eller i Schweiz, har personen
ret til fleksydelse uden tidsmæssig begrænsning.
§ 63. Når en person tager fast ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz efter ophold i andre
lande i længere tid end nævnt i § 60, kan Udbetaling Danmark genoptage udbetaling af fleksydelse efter
anmodning fra personen, hvis betingelserne for ret til fleksydelse fortsat er opfyldt.
Stk. 2. Udbetaling af fleksydelse bliver også genoptaget efter ophør med arbejde uden for EØS-området,
Schweiz, Grønland og Færøerne, jf. § 62.
Stk. 3. Genoptagelse af udbetaling af fleksydelse efter forhold omfattet af stk. 1 sker med virkning fra den
dag, hvor lovens betingelser for udbetaling af fleksydelse er opfyldt. Ved udbetaling af fleksydelse for en del
af en måned sker beregningen ud fra antallet af kalenderdage. En hel måned regnes for 30 dage.
Kapitel 6
Tilbagebetaling af fleksydelse
§ 64. Hvis en person har tilsidesat sin oplysningspligt, jf. § 4 i lov om Udbetaling Danmark, eller i øvrigt
mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksydelse, skal personen eller dennes dødsbo tilbagebetale det
beløb, der er modtaget med urette.
§ 65. Når Udbetaling Danmark har truffet afgørelse om tilbagebetaling, skal der straks ske påkrav om
betaling.
Stk. 2. Udbetaling Danmark skal skriftligt underrette personen eller dennes dødsbo om
tilbagebetalingsbeløbet, og at restancen ved fortsat manglende indbetaling overgives til
restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse.
Stk. 3. Udbetaling Danmark fastsætter en frist for indbetaling af tilbagebetalingsbeløbet. Der gives kun
henstand, hvis særlige omstændigheder taler for det.
§ 66. Hvis det skyldige beløb, fx under hensyn til beløbets størrelse og de nærmere omstændigheder ved
gældens opståen, ikke bør kræves betalt med det samme, skal Udbetaling Danmark oplyse personen om
muligheden for at indgå en afdragsaftale om det skyldige beløb. Det skal fremgå af aftalen, at misligholdelse
kan medføre, at den pågældende mister retten til fleksydelse.
§ 67. Hvis personen ikke har betalt det skyldige beløb efter påkrav, og Udbetaling Danmark ikke kan opnå
en aftale om en afdragsordning, skal Udbetaling Danmark anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at
inddrive kravet, jf. dog § 68.
Modregning i fleksydelse
§ 68. Hvis personen ikke har betalt efter påkrav, kan Udbetaling Danmark foretage modregning i den
månedlige udbetaling af fleksydelse, jf. dog § 28.
Stk. 2. Hvis der er indgået aftale om en afdragsordning mellem Udbetaling Danmark og personen, kan
gælden afdrages ved modregning. Modregning skal altid ske således, at der levnes tilstrækkelige midler til
personens underhold.
Kapitel 7
Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag
§ 69. Udbetaling Danmark betaler fleksydelsesbidraget, herunder efterbetalt bidrag, jf. § 13, tilbage efter
reglerne i lovens § 31, stk. 1 og 2, hvis personen skriftligt anmoder om det. Det er
tilbagebetalingstidspunktet, der afgør, om personen er omfattet af lovens § 31, stk. 1, eller lovens § 31, stk. 2.
Stk. 2. En person, der ønsker at få fleksydelsesbidraget overført til en dansk pensionsordning, skal over for
Udbetaling Danmark dokumentere, at pensionsordningen er omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1.
Bidraget kan ikke overføres til en pensionsordning, hvis personen skal have det kontant tilbage, jf. lovens §
31, stk. 2-4.
Stk. 3. Det er en betingelse for at få fleksydelsesbidraget kontant tilbage ved emigration, jf. lovens § 31,
stk. 2, nr. 3, at personen dokumenterer over for Udbetaling Danmark , at personen er emigreret eller skal
emigrere.
§ 70. Udbetaling Danmark betaler af egen drift fleksydelsesbidraget tilbage efter reglerne i lovens § 31,
stk. 3-4.
§ 71. Hvis personen er overgået til fleksydelse, foretager Udbetaling Danmark fradrag i
tilbagebetalingsbeløbet efter reglerne i lovens § 32, stk. 2. Fradrag for en del af en måned sker ved at gange
antallet af kalenderdage, hvor personen har modtaget fleksydelse, med 2/3.
§ 72. Tilbagebetaling skal ske senest ved udgangen af den måned, hvor udmeldelsen har virkning fra, jf. §
7, dog tidligst når betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, jf. §§ 69-70 og lovens § 31.
Kapitel 8
Ikrafttræden m.v.
§ 73. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj januar 20152018.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 559 af 29. april 2015 om fleksydelse ophævesSamtidig ophæves bekendtgørelse
nr. 944 af 10. juli 2013 om fleksydelse.


Vejledning til bekendtgørelse om fleksydelse
Indledning
I bekendtgørelse nr. 559 xx af 29xx. april 2015 2017 om fleksydelse er der fastsat regler om fleksydelse.
I denne vejledning, som afløser vejledning nr. 9368 af 10. juli 2013, beskrives bekendtgørelsens regler.
Fleksydelsesalder
Fleksydelsesalderen er 60 år for personer, der er født før den 1. januar 1954.
For personer, der er født den 1. januar 1954 eller senere, stiger fleksydelsesalderen gradvist.
Fleksydelsesalderen er herefter:
 60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1954,
 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til og med den 31. december 1954,
 61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til og med den 30. juni 1955,
 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1955,
 62½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956,
 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958,
 63½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, og
 64 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1959 til og med den 31. december 1962.
 En person, der er født den 1. januar 1954, vil således tidligst kunne gå på fleksydelse den 1. juli 2014.
Samtidig med, at fleksydelsesalderen stiger, ændres folkepensionsalderen gradvist og i samme takt som
ændring i fleksydelsesalderen fra 65 år til 67 år. Den samtidige stigning i folkepensionsalderen betyder, at
fleksydelsesperioden fortsat er fem år for personer, der er født før den 1. januar 1956. For personer, der er
født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 1. juli 1959, forkortes fleksydelsesperioden gradvist,
fordi folkepensionsalderen for disse personer er 67 år og ikke stiger, mens fleksydelsesalderen fortsætter med
at stige.
For personer, der er født efter den 30. juni 1959, er fleksydelsesalderen 3 år før folkepensionsalderen. I
2015 og herefter hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalderen skal stige som følge af en stigning i den
gennemsnitlige levetid. Det gælder for personer, der er født efter den 31. december 1962. Hvis
folkepensionsalderen skal stige, vil følgen være, at fleksydelsesalderen stiger tilsvarende. Den eventuelle
stigning i folkepensionsalderen betyder, at fleksydelsesalderen stiger med virkning pr. den 1. januar i
kalenderåret 12 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres, fordi fleksydelsesperioden er 3 år.
Til kapitel 1
Tilmelding og udmeldelse af fleksydelsesordningen
Til §§ 1-2
Automatisk tilmelding ved visitation til fleksjob
Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 77 Bilag 6
Offentligt
Den kommune, som visiterer en person til fleksjob, skal underrette Udbetaling Danmark om visitationen,
herunder hvornår visitationen er sket. Underretningen fungerer dermed som en automatisk tilmelding af
personen til fleksydelsesordningen. Tilmeldingen får virkning fra den første i måneden efter den dato, hvor
kommunen har truffet afgørelse om visitation til fleksjob.
Begrundelsen for den automatiske tilmelding er, at følgerne for den enkelte kan være betydelige, hvis
tilmelding undlades eller forsinkes.
På grundlag af kommunens underretning skal Udbetaling Danmark registrere personen som tilmeldt til
fleksydelsesordningen og sørge for, at personen er bekendt med de generelle betingelser for at deltage i
ordningen og muligheden for at melde sig ud. For at den pågældende person kan tage stilling til, om han eller
hun ønsker at være med i fleksydelsesordningen, er det vigtigt, at den generelle information gives hurtigt.
Derved får Udbetaling Danmark bedre mulighed for at få en hurtig afklaring af, om personen har anciennitet
fra efterlønsordningen, der skal medregnes ved Udbetaling Danmarks opgørelse af anciennitet efter § 3.
Personer, der ikke ønsker at være tilmeldt, bliver udmeldt fra tilmeldingsdatoen, se vejledningens
bemærkninger til § 6. Udmeldelsen skal være skriftlig.
Anke af visitationsafgørelsen
En anke af kommunens afgørelse om visitation har ikke opsættende virkning for tilmeldingen til
fleksydelsesordningen.
Tilfælde, hvor personen selv skal tilmelde sig
Hvis personen er blevet udmeldt af ordningen, men igen ønsker at være tilmeldt, skal personen selv
tilmelde sig. Hvis fx en person har meldt sig ud af ordningen for at holde en pause med bidragsbetalingen,
skal personen selv tilmelde sig, når denne igen ønsker at indbetale fleksydelsesbidrag.
Tilmeldingen skal være skriftlig. Tilmeldingen kan også ske elektronisk.
Tilmeldingen får virkning fra den første i måneden efter den dato, Udbetaling Danmark har modtaget
tilmeldingen.
Til § 3
Anciennitet
Udbetaling Danmark skal kunne opgøre ancienniteten for de personer, der gerne vil være med i
fleksydelsesordningen.
Den a-kasse, som den pågældende senest har været medlem af, ligger inde med de nødvendige oplysninger
om perioder med a-kassemedlemskab og perioder med indbetaling af efterlønsbidrag.
Udbetaling Danmark skal sende anciennitetsopgørelsen til personen og oplyse, om den pågældende har
mulighed for at opnå ret til fleksydelse. Der er ikke i øvrigt fastsat særlige regler for sagsbehandlingen. Her
gælder de almindelige regler i forvaltningsloven og i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Hovedreglen i lovens § 2, stk. 1, nr. 4
Der kræves en sammenlagt optjeningstid på mindst 30 år.
Ved opgørelsen af anciennitet indgår:
 Perioder med indbetalt fleksydelsesbidrag.
 Perioder med indbetalt efterlønsbidrag.
Medregning af anciennitet fra efterlønsordningen forudsætter, at indbetalte efterlønsbidrag ikke er
tilbagebetalt.
Efter lovens § 2, stk. 2, kan perioder efter ophør med indbetaling af bidrag til efterlønsordningen regnes
med i ancienniteten, hvis perioden uden betaling af efterlønsbidrag ligger umiddelbart før den første
tilmelding til fleksydelsesordningen. Der kan højst medregnes 12 måneder sammenlagt.
En person, der kan opfylde kravet om indbetaling af bidrag efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4, kan vælge at
holde pause i sine indbetalinger af fleksydelsesbidrag.
Personer, der er omfattet af lovens § 2 a, stk. 1-3, kan ikke holde pause i indbetalingen af
fleksydelsesbidrag uden at miste retten til fleksydelse. Personer, der er omfattet af lovens § 2 a, stk. 3, kan
dog under visse betingelser holde bidragsfri perioder, jf. vejledningen til § 9.
Overgangsbestemmelser for krav om optjeningstid for personer født før den 1. januar 1978, jf. lovens § 2
a.
Lovens § 2 a, stk. 1:
En person, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet til optjeningstid, hvis personen:
– indtil tilmeldingen til fleksydelsesordningen har været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den 31. marts
1992 og har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. april 1999, og
– har betalt fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen til mindst det tidspunkt,
hvor personen har nået fleksydelsesalderen, der er 60 år for denne aldersgruppe.
Den uafbrudte optjeningstid skal mindst udgøre 10 år inden for de seneste 15 år.
Lovens § 2 a, stk. 2:
En person, der er født før den 1. januar 1959, kan opfylde kravet til optjeningstiden, hvis personen:
– har været medlem af en a-kasse,
– har indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 til tilmeldingen til fleksydelsesordningen, og
– har betalt bidrag til fleksydelsesordningen uafbrudt fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen til mindst
det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen.
Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.
Eksempel:
M er født den 3. september 1956. M har været medlem af en a-kasse fra den 1. oktober 1991 til den 30.
september 1992 og uafbrudt fra den 1. maj 1997. M har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999
og frem til tilmeldingen til fleksydelsesordningen den 1. februar 2007. Hvis M betaler fleksydelsesbidrag
uafbrudt fra den 1. februar 2007, vil M opfylde kravet om 20 års anciennitet indenfor de sidste 25 år, og vil
kunne overgå til fleksydelse, når han når fleksydelsesalderen, som er 63 år.
Ancienniteten består af følgende perioder:
A-kassemedlemskab 011091-300992 1 år
A-kassemedlemskab 010597-310399 1 år 11 måneder
A-kassemedlemskab med indbetaling af efterlønsbidrag 010499-310107 7 år 10 måneder
Anciennitet ved tilmeldingen til fleksydelsesordningen 10 år 9 måneder
Fleksydelsesbidrag 010207-300919 12 år 8 måneder
Anciennitet ved fleksydelsesalderen 23 år 5 måneder
En person, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 31. december 1975, kan opfylde
kravet til optjeningstid ved uafbrudt medlemskab af en a-kasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller
fleksydelsesbidrag fra den 1. januar 2008, og mindst til det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen.
Optjeningstiden skal mindst udgøre 25 år. For personer født før den 1. juli 1964 er det dog tilstrækkeligt, at
perioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.
Lovens § 2 a, stk. 7
Bestemmelsen er en undtagelse fra reglen om uafbrudte optjeningsperioder.
Det forudsættes, at der foreligger særligt undskyldelige omstændigheder i sagen, og at afbrydelsen har
været af kortere varighed.
Til § 4
Dispensation fra kravet om optjeningstid i lovens § 2, stk. 1, nr. 4
Hvis en person ikke kan opnå ret til fleksydelse ved fleksydelsesalderen, skal det overvejes, om der er
grundlag for dispensation. Personen skal være født før den 1. juli 1966, og der kan kun dispenseres, hvis
personen på grund af nedsat arbejdsevne ikke har mulighed for at opfylde det aldersafhængige
anciennitetskrav, der følger af lovens § 2 a ved fleksydelsesalderen.
Målgruppen er personer, der på grund af en varigt nedsat arbejdsevne ikke har haft muligheden for at stå
fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, og dermed heller ikke har haft mulighed for at opnå medlemskab af en
arbejdsløshedskasse. Samtidig er det en forudsætning, at personen har haft en form for tilknytning til det
ordinære arbejdsmarked.
Til brug for vurderingen af, om personen kan opnå dispensation, skal der være dokumentation (fra fx a-
kasse, kommune mv.) for:
1) perioder med tilknytning til det ordinære arbejdsmarked, hvor personen kunne have været/var medlem
af en a-kasse,
2) perioder med tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor personen på grund af nedsat arbejdsevne ikke har
haft eller har kunnet få et ordinært job, og dermed heller ikke har kunnet opnå medlemskab af en a-
kasse,
3) andre perioder, herunder perioder helt uden for arbejdsmarkedet.
Dispensationsmuligheden sigter alene på at kompensere for perioderne under b). Perioder med
førtidspension kan tælles med efter en konkret vurdering.
Perioder, hvor en person har været hjemmearbejdende, tjenestemand el.lign. og af denne grund ikke har
været medlem af en a-kasse, kan der ikke dispenseres for.
Når en person opfylder betingelserne for at få dispensation fra optjeningskravet, er det yderligere et krav
for at overgå til fleksydelse, at personen har betalt fleksydelsesbidrag uafbrudt i mindst 5 år fra tilmeldingen.
Til § 5
Fortrydelsesordningen i lovens § 3 a
Efter lovens § 3 a kan en person ved tilmeldingen til fleksydelsesordningen under visse betingelser fortryde
et tidligere fravalg af efterlønsordningen. Det er altså en forudsætning, at personen tidligere har haft
mulighed for at opnå ret til efterløn ved at indtræde i eller blive i efterlønsordningen.
En person, der i perioden fra den 2. april til og med den 1. oktober 2012 har fravalgt efterlønsordningen og
fået sine efterlønsbidrag kontant og skattefrit udbetalt, kan ikke fortryde fravalget og kan ikke blive tilmeldt
fleksydelsesordningen, heller ikke via fortrydelsesordningen.
Fleksydelse efter fortrydelsesordningen er sekundær i forhold til ordinær fleksydelse. Det betyder, at man
kun kan benytte fortrydelsesordningen, hvis man ikke kan opfylde kravet om betaling af bidrag i den
ordinære fleksydelsesordning inden folkepensionsalderen.
Der vil være nogen, som har tilmeldt sig via fortrydelsesordningen, fordi de ikke kunne opnå ret til
fleksydelse efter de ordinære regler, men som på grund af fremrykningen af forhøjelsen af
fleksydelsesalderen alligevel kan nå at betale bidrag, så de opfylder betingelserne for ret til ordinær
fleksydelse. Disse personer hører under fortrydelsesordningen, fordi de er tilmeldt via denne og på
tidspunktet for tilmelding ikke havde andre muligheder.
For at opnå ret til fleksydelse efter fortrydelsesordningen skal en person, der er født den 1. januar 1973
eller senere, have været uafbrudt medlem af en a-kasse fra det 24. år. En person, der er født før den 1. januar
1973, skal have været uafbrudt medlem af en a-kasse senest fra den 1. januar 1997.
Retten til fleksydelse efter fortrydelsesordningen er derudover betinget af, at personen bliver tilmeldt
fleksydelsesordningen senest 15 år før, personen når fleksydelsesalderen, og at der indbetales
fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmeldingen indtil fleksydelsesalderen. Personen skal altså betale
fleksydelsesbidrag i mindst 15 år.
Hvis en person ved tilmeldingen til fleksydelsesordningen indbetaler efterlønsbidrag efter
fortrydelsesordningen i arbejdsløshedsforsikringsloven, kan personen efter lovens § 3 a, stk. 3, medregne
efterlønsbidrag, der ikke senere er tilbagebetalt, til opfyldelsen af kravene om indbetaling af
fleksydelsesbidrag. Det betyder, at personer kan blive omfattet af fortrydelsesordningen i
fleksydelsesordningen, selv om tilmeldingen sker senere end 15 år før fleksydelsesalderen, når blot personen
har benyttet sig af fortrydelsesordningen i arbejdsløshedsforsikringsloven senest 15 år før
fleksydelsesalderen.
Personer, som opnår ret til fleksydelse via fortrydelsesordningen, får fleksydelse efter de almindelige
regler, dog således, at fleksydelsen nedsættes i forhold til det antal år, personen ved fleksydelsesalderen, jf.
lovens § 1 a, ikke har indbetalt bidrag efter anciennitetsreglerne.
Personens fleksydelsessats beregnes efter de almindelige regler. Den beregnede sats, før fradrag for
pensioner eller andet, nedsættes herefter med 2 pct. af højeste sygedagpengesats for hvert hele år, som
personen mangler at betale bidrag for. For perioder under et år sker nedsættelsen i forhold til manglende
antal hele måneder.
De manglende bidrag kan ikke efterbetales, så personen får beregnet en højere fleksydelse.
Eksempel:
En person, der er født den 15. juni 1962, har uafbrudt været medlem af en arbejdsløshedskasse siden 1. juli
1996 og har fra den 1. juli 1999 betalt efterlønsbidrag i 2 år, hvorefter efterlønsordningen blev fravalgt.
Personen tilmeldes fleksydelsesordningen pr. den 1. juli 2009 og benytter sig af fortrydelsesordningen.
Personen betaler herefter uafbrudt fleksydelsesbidrag indtil overgangen til fleksydelse den 1. juli 2026.
Efter de almindelige regler skulle personen have indbetalt efterlønsbidrag/fleksydelsesbidrag i mindst 25
år, jf. lovens § 2 a, stk. 3. Der er imidlertid kun betalt i 19 år, og personen mangler således at have betalt
bidrag i 6 år i forhold til de almindelige anciennitetsregler. Personens beregnede fleksydelsessats før fradrag
for pension mv. nedsættes derfor med 2 pct. x 6 = 12 pct. af højeste sygedagpengesats.
Til § 6
Udmeldelse
Tvungen udmeldelse
Viser anciennitetsopgørelsen, som Udbetaling Danmark foretager efter § 3, at personen ikke har mulighed
for at optjene ret til fleksydelse inden overgang til folkepension, skal Udbetaling Danmark træffe afgørelse
om, at personen er udmeldt af ordningen. Udmeldelsen får virkning fra tilmeldingsdatoen.
Udmeldelsen bliver ophævet, hvis Udbetaling Danmark efterfølgende får oplysninger, som viser, at
personen alligevel har mulighed for at optjene ret til fleksydelse. Det kan fx være tilfældet, hvis en person
først dokumenterer anciennitet fra efterlønsordningen, efter at Udbetaling Danmark har foretaget
anciennitetsopgørelsen. Efterfølgende dispensation for anciennitetskravet, jf. § 4, vil også indebære, at
udmeldelsen bliver ophævet.
Når udmeldelsen bliver ophævet, er personen igen tilmeldt med virkning fra tilmeldingsdatoen, jf. § 1 og
lovens § 4, og skal betale bidrag fra den dato.
Andre situationer med tvungen udmeldelse
Udbetaling Danmark træffer afgørelse om udmeldelse:
 Ved manglende bidragsbetaling, jf. § 11, stk. 1. Udmeldelse ved manglende indbetaling af
fleksydelsesbidrag får virkning fra den dato, hvortil personen har betalt. Se § 11, stk. 2, for så vidt
angår muligheden for at ophæve udmeldelsen.
 Ved dødsfald. Ved dødsfald får udmeldelsen virkning fra dagen for dødsfaldet.
 Når personen ikke længere er visiteret til fleksjob, herunder
 hvis personen får ordinær beskæftigelse. Ved overgang til ordinær beskæftigelse får udmeldelsen
virkning fra den første i måneden efter datoen for overgangen til ordinær beskæftigelse. Hvis personen
i forbindelse med overgang til ordinær beskæftigelse melder sig ind i en a-kasse og tilmelder sig til
efterlønsordningen, kan perioder med fleksydelsesbidrag medregnes i efterlønsancienniteten, jf.
bekendtgørelse om fleksibel efterløn.
 hvis personen får tilkendt ydelser efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension mv. Ved tilkendelse af ydelser efter pensionslovene eller
tilsvarende udenlandsk pension, får udmeldelsen virkning fra den dag, pensionen tilkendes.
En person, der tager ophold i udlandet og som følge heraf ikke længere kan anses for visiteret til fleksjob,
skal også udmeldes af fleksydelsesordningen.
Sammen med afgørelsen om udmeldelse orienterer Udbetaling Danmark om muligheden for
tilbagebetaling af bidrag.
En person, der ikke længere er visiteret til fleksjob fordi personen ophører med en selvstændig virksomhed,
som personen har fået tilskud til at fortsætte med nedsat arbejdsevne efter reglerne i § 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan dog fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen i op til 3 år efter
ophøret. Der henvises til § 4 a i lov om fleksydelse.
På samme måde kan en person, som ikke længere er visiteret til fleksjob, fordi personen visiteres til
ressourceforløb fra ledighedsydelse, fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen. Der er ikke nogen
specifik tidsbegrænsning i forhold til, hvor længe personen kan fortsætte med at være tilmeldt
fleksydelsesordningen under ressourceforløbet. Personen vil således kunne fortsætte med at være tilmeldt
fleksydelsesordningen under hele ressourceforløbet. Der henvises til § 4 b i lov om fleksydelse.
En person, der opholder uden for riget, EØS-området og Schweiz i mere end 3 måneder, og derfor får
standset udbetalingen af fleksydelse, skal ikke udmeldes af ordningen. Personen skal heller ikke udmeldes,
selv om personen tager fast ophold uden for riget, EØS-området og Schweiz og i den forbindelse får standset
udbetalingen af fleksydelse.
Til § 7
Frivillig udmeldelse
Personen kan til enhver tid melde sig ud af ordningen. Udmeldelsen skal være skriftlig og får virkning fra
den 1. i måneden efter modtagelsen af udmeldelsen.
Udbetaling Danmark skal bekræfte modtagelsen af udmeldelsen og orientere om betingelserne for
tilbagebetaling af indbetalte bidrag. Udbetaling Danmark orienterer ligeledes personen om, at udmeldelse og
eventuel tilbagebetaling af bidrag kan have betydning for retten til fleksydelse ved en senere gentilmelding
til ordningen.
Fremsætter en person krav om tilbagebetaling af bidrag, anses det for en anmodning om udmeldelse.
Bortset fra skriftlighedskravet er der ikke særlige formkrav til frivillige udmeldelser.
Til kapitel 2
Indbetaling af fleksydelsesbidrag
Til § 8
Efter lovens § 7 skal der opkræves bidrag af alle personer, der er tilmeldt fleksydelsesordningen. Hvis
personen ikke bliver udmeldt tidligere, fortsætter bidragspligten således frem til overgangen til folkepension.
Udbetaling Danmark skal opkræve bidrag fra den dato, hvor tilmeldingen til fleksydelsesordningen får
virkning. Tilmeldingen sker altid med virkning fra den 1. i en måned. Se vejledningens bemærkninger til § 1.
Fleksydelsesbidraget skal betales kvartalsvis forud med ¼ af det årlige beløb, der følger af lovens § 8. I
2015 er det kvartalsvise bidrag 1.447 kr.
Bidraget er fradragsberettiget ved opgørelsen af personens skattemæssige indkomst, jf.
pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 1.
Udbetaling Danmark bør sende opkrævningen ud senest 8 bankdage før, bidraget skal indbetales. Det skal
fremgå af opkrævningen, hvilken periode fleksydelsesbidraget dækker, og hvornår der er sidste
betalingsfrist.
Den første bidragsopkrævning
Udbetaling Danmark må efter lovens § 7 først begynde at opkræve bidrag, når det er konstateret, at
personen har mulighed for at optjene ret til fleksydelse. Der skal altså foreligge en anciennitetsopgørelse
efter § 3 eller en afgørelse om dispensation for anciennitetskravet, jf. § 4, før Udbetaling Danmark begynder
at opkræve bidrag.
Den første bidragsbetaling skal ske for tilmeldingsperioden, som er den 1. i måneden efter visitationen til
fleksjob.
Eksempel 1:
En person, der visiteres til fleksjob den 1. marts, skal tilmeldes fleksydelsesordningen per 1. april og
opkræves bidrag fra 1. april.
Den første bidragsbetaling kan i nogle tilfælde både omfatte en forudbetalt og en bagudbetalt periode.
Eksempel 2:
En kommune visiterer P til fleksjob den 29. juni, og P bliver derfor tilmeldt fra den 1. juli. P bekræfter
overfor Udbetaling Danmark, at P ønsker at være tilmeldt fleksydelsesordningen og indsender
dokumentation for, at P har betalt til efterlønsordningen. Men da Udbetaling Danmark har udsendt øvrige
bidragsopkrævninger for juli kvartal før den 29. juni, kan Udbetaling Danmark opkræve P´s bidrag for juli
kvartal sammen med bidraget for oktober kvartal.
Betaling via tredjemand
Hvis personen overlader betalingen af bidrag til tredjemand, fx en ægtefælle, samlevende, pårørende eller
andre, har personen selv ansvaret for, at betalingen sker til tiden. Det samme gælder, hvis man overlader
betalingen til kommunen, sin revisor eller til banken.
Betaling via et pengeinstitut mv.
Man kan altid betale bidrag gennem et pengeinstitut eller gennem postvæsenet. Man har selv ansvaret for,
at betalingen sker til tiden. Vælger man at betale via netbank, er det således ens eget ansvar, at
betalingsordren gennemføres. Det afhænger af betalingsmåden, hvornår betaling anses for at være sket:
Betalingsmåde:
1) Betaling via netbank, indbetalingskort eller Nets Betalingsservice.
2) Betaling på posthus eller i et pengeinstitut.
Betaling anses for sket:
1) Når beløbet er debiteret ens konto.
2) Den dato, der fremgår af datostemplingen på kvitteringen.
Betaling via træk i fleksydelse
En fleksydelsesmodtager kan aftale med Udbetaling Danmark, at betaling af fleksydelsesbidraget sker ved,
at Udbetaling Danmark trækker det skyldige bidrag i fleksydelsen.
Bidraget trækkes i den fleksydelsesudbetaling, der finder sted umiddelbart før betalingsfristen for bidraget.
Det vil fx sige, at bidraget for 2. kvartal, som udsendes i marts til betaling den 1. april, fratrækkes i
fleksydelsen for marts måned, som udbetales den sidste bankdag i marts.
Udbetaling Danmark oplyser ved betalingen af bidraget, hvilken periode, som bidraget vedrører.
Til § 9
Bidragsfri perioder jf. lovens § 2 a, stk. 4
Man kan få bidragsfri periode, hvis man pr. den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag eller
fleksydelsesbidrag før det fyldte 35. år, som man ikke har fået betalt tilbage.
Man kan også få bidragsfri periode, hvis man
 er født den 2. juli 1960 eller senere,
 og efter det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden den 1. januar til og med den 31.
december 2007, der ikke er betalt tilbage.
Det er dog et krav, at den samlede periode, som man faktisk har betalt efterlønsbidrag eller
fleksydelsesbidrag i, i alt er på mindst 25 år ved fleksydelsesalderen. En bidragsfri periode kan være på
mindre end et år, og kan deles i mindre perioder, som dog hver skal være på mindst en måneds varighed.
En bidragsfri periode løber altid fra den 1. i en måned til den sidste dag i en måned.
Den bidragsfri periode afbryder ikke perioden med indbetaling af fleksydelsesbidrag i lovens § 2 a, stk. 3,
1. og 2. pkt., efter den 1. januar 2008.
Den bidragsfri periode svarer til den periode, som personen har indbetalt efterlønsbidrag eller
fleksydelsesbidrag før det fyldte 35. år, som ikke er betalt tilbage.
Hvis en person har haft en bidragsfri periode, kan personen ikke efterbetale efterlønsbidraget eller
fleksydelsesbidraget for den bidragsfri periode og »flytte« den bidragsfri periode til et andet tidspunkt.
Til § 10
Regler for restance
Udbetaling Danmark skal sende en skriftlig rykkermeddelse til de personer, der ikke har betalt bidrag til
tiden.
Det skal fremgå af rykkermeddelelsen, at personen bliver udmeldt af fleksydelsesordningen, hvis bidraget
ikke bliver betalt senest 3 uger efter, at rykkermeddelelsen er sendt. Det skal også fremgå, at en udmeldelse
vil kunne betyde, at personen mister sin ret til fleksydelse.
Hvis personen modtager fleksydelse, og der ikke er indgået aftale med Udbetaling Danmark om betaling af
fleksydelsesbidrag via træk i fleksydelsen, skal det oplyses i rykkermeddelelsen, at det forfaldne bidrag vil
blive modregnet i den førstkommende udbetaling af fleksydelse, hvis bidraget ikke betales senest 3 uger efter
rykkermeddelelsen er sendt. Se vejledningens bemærkninger til § 12.
Betaling af et mindre beløb end det, bidragsopkrævningen lyder på
Hvis personen ikke indbetaler det fulde beløb, skal Udbetaling Danmark igangsætte rykkerprocedure.
Dokumentation for afsendelse af rykkermeddelelse
Dokumentation for afsendelse af rykkermeddelelsen anses for at være opfyldt, hvis Udbetaling Danmark
sender udmeldelsen via Digital Post og udmeldelsen anses for at være kommet frem, jf. lov om Offentlig
Digital Post. Kravet om dokumentation anses tillige for at være opfyldt, når Udbetaling Danmark kan
dokumentere på sagen, at et brev er afsendt på papir.
Opkrævning af restancegebyr
Hvis Udbetaling Danmark opkræver restancegebyr, skal det tydeligt fremgå af rykkermeddelelsen, hvilken
andel af det forfaldne beløb, der er restancegebyr.
Restancegebyret er ikke en del af bidraget. Undlader personen at betale gebyret, kan personen ikke
udmeldes af fleksydelsesordningen. Det betyder, at Udbetaling Danmark må inddrive restancegebyr efter de
samme regler, som gælder ved inddrivelse af almindelige fordringer.
Til § 11
Udmeldelse ved manglende indbetaling af fleksydelsesbidrag
Udbetaling Danmark skal umiddelbart efter, at betalingsfristen på rykkermeddelelsen er overskredet,
skriftligt meddele personen, at der er foretaget udmeldelse. Udmeldelsen har virkning fra udløbet af den
seneste periode med indbetalt bidrag. Datoen for udmeldelse skal fremgå af meddelelsen.
Det skal også fremgå af meddelelsen, at udmeldelsen bliver ophævet, hvis de bidrag, der er forfaldne på
det tidspunkt, hvor meddelelsen sendes, betales inden for en frist på 4 uger efter, at Udbetaling Danmark har
sendt udmeldelsen. Det skal tydeligt fremgå, at det kan have konsekvenser for den senere ret til fleksydelse,
hvis personen bliver udmeldt.
Dokumentation for afsendelsen af udmeldelsesbrev
Når Udbetaling Danmark har sendt en meddelelse om udmeldelse, skal Udbetaling Danmark kunne
dokumentere afsendelsen af udmeldelsen.
Dokumentationskravet anses for at være opfyldt, hvis Udbetaling Danmark sender udmeldelsen via Digital
Post og udmeldelsen anses for at være kommet frem, jf. lov om Offentlig Digital Post. Kravet om
dokumentation anses tillige for at være opfyldt, når Udbetaling Danmark kan dokumentere på sagen, at et
brev er afsendt på papir.
Udsendelse af brev om ophævelse af udmeldelse
Der skal altid sendes meddelelse om genoprettelse af tilmelding, hvis personen betaler hele det skyldige
bidrag inden for 4-ugers fristen. Betaler personen det opkrævede beløb samme dag, som Udbetaling
Danmark sender udmeldelsesbrevet (indbetalingen og udmeldelsen krydser hinanden), eller bliver det
opkrævede beløb betalt efter udmeldelsens modtagelse, men inden for 4-ugers fristen, skal Udbetaling
Danmark sende en genoprettelsesmeddelelse.
Genoprettelse af tilmelding sker fra det tidspunkt, hvor personen har betalt hele det skyldige bidrag.
Virkningen af genoprettelse af tilmeldingen er, at optjeningsperioden ikke anses for afbrudt.
I de tilfælde, hvor personen indbetaler det forfaldne bidrag efter 4-ugers fristens udløb, anses indbetalingen
som en ny tilmelding til fleksydelsesordningen. Virkningen er, at optjeningsperioden for personen anses for
afbrudt, og Udbetaling Danmark skal derfor vurdere, om afbrydelsen har konsekvenser i forhold til
personens mulighed for at optjene ret til fleksydelse.
Hvis afbrydelsen i optjeningstiden medfører, at personen ikke vil kunne opnå ret til fleksydelse, skal
Udbetaling Danmark træffe afgørelse om udmeldelse, jf. § 6.
Til § 12
Modregning i fleksydelse ved manglende indbetaling af fleksydelsesbidrag
Hvis rykkermeddelelsens betalingsfrist på 3 uger overskrides, skal Udbetaling Danmark modregne for det
forfaldne bidrag og restancegebyr i den først kommende udbetaling af fleksydelse.
Udbetaling Danmark skal senest samtidig med, at modregningen foretages, give personen en skriftlig
meddelelse om modregningen i fleksydelsen. Det kan fx ske på den opgørelse, som sendes til personen i
forbindelse med fleksydelsens udbetaling. Det skal fremgå, hvilken bidragsperiode bidraget dækker.
Til § 13
Betingelser for en afdragsordning
Hovedbetingelsen for en afdragsordning er, at personen hvert kvartal som minimum skal afdrage med et
beløb, der svarer til 3 måneders bidragsopkrævning i henholdsvis efterlønsordningen eller
fleksydelsesordningen. Beregningen af beløbet sker på grundlag af størrelsen af efterløns- eller
fleksydelsesbidraget for den optjeningsperiode, som efterbetalingen knytter sig til.
Endvidere skal afdragsordningen tilrettelægges, så efterbetalingen sker hurtigst muligt og senest er afsluttet
ved overgangen til fleksydelse.
En afdragsordning skal aftales skriftligt. Aftalen skal indeholde en indbetalingsoversigt over
bidragsperioden. Det skal fremgå klart, at aftalen kan opsiges ved manglende betaling.
Udbetaling Danmark kan efter skriftlig anmodning fra personen ændre den indgåede skriftlige aftale om en
afdragsordning under hensyn til de ovennævnte betingelser.
I forbindelse med en afdragsordning af beløb til efterbetaling skal der ikke betales renter.
Opkrævning af afdrag
Afdraget betales sammen med det ordinære bidrag. På opkrævningen skal afdraget angives særskilt med
angivelse af, hvilken bidragsperiode efterbetalingen dækker.
Ved misligholdelse af afdragsordningen kan Udbetaling Danmark opsige aftalen og kræve det resterende
efterbetalingsbeløb indbetalt. Opkrævningen vil følge de ordinære betingelser for indbetaling af bidrag.
Til kapitel 3
Overgang til fleksydelse
Til § 14
Det følger af lovens § 15, at man tidligst kan overgå til fleksydelse 3 måneder efter visitationen til fleksjob,
og at der skal være indgivet skriftlig ansøgning.
Udbetaling Danmark orienterer skriftligt senest 3 måneder før fleksydelsesalderen om muligheden for at
overgå til fleksydelse.
Man skal indsende ansøgningen til Udbetaling Danmark, der undersøger, om betingelserne for overgang til
fleksydelse er opfyldt.
Ansøgningen anses for indgivet den dato, Udbetaling Danmark modtager ansøgningen. Denne dato har
betydning for, fra hvilket tidspunkt overgangen til fleksydelse regnes, og hvornår der tidligst kan udbetales
fleksydelse.
Overgangen til fleksydelse kan tidligst ske fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark har modtaget
ansøgningen og betingelserne for fleksydelse er opfyldt. Overgang til fleksydelse kan kun ske fra den 1. i en
måned.
Eksempel:
En person, der når fleksydelsesalderen den 11. november, ønsker at overgå til fleksydelse fra 1. december
samme år. Personen skal indsende ansøgningen, så Udbetaling Danmark har modtaget den senest den sidste
hverdag i november måned.
Arbejdsmarkedets Tillægspension
I forbindelse med ansøgningen om fleksydelse skal det oplyses, om ansøgeren ønsker at indbetale bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Indbetaling sker med virkning fra den første måned, der udbetales
fleksydelse.
En fleksydelsesmodtager, der har valgt at betale ATP-bidrag af fleksydelsen, betaler selv hele ATP-
bidraget.
Hvis fleksydelsesmodtageren ikke længere ønsker at betale ATP-bidrag af fleksydelsen, skal personen give
Udbetaling Danmark skriftlig meddelelse om dette. Ophør med indbetaling sker med virkning fra den 1. i
måneden efter, at der er forløbet 6 måneder fra Udbetaling Danmark modtog meddelelsen.
Der kan i øvrigt henvises til bekendtgørelse om betaling og indberetning af ATP-bidrag for modtagere af
fleksydelse.
Social pension
Hvis en person modtager førtidspension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension mv. eller efter tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan personen ikke
samtidig modtage fleksydelse.
Personen kan derimod modtage invaliditetsydelse samtidig med fleksydelsen. Invaliditetsydelsen medfører
ikke fradrag i fleksydelsen.
Til § 16
Det er efter §§ 70 g og 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats muligt at få tilskud efter reglerne om
fleksjob til at fortsætte med driften af en selvstændig virksomhed, der er personens hovedbeskæftigelse.
§ 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrører personer, der 1. januar 2013 eller senere får tilbud
om tilskud til at fortsætte med driften af selvstændig erhvervsvirksomhed. Tilskuddet efter § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats udgør et grundbeløb på 131.225 kr. (2015 niveau) pr. år. Grundbeløbet nedsættes
med 30 procent dels af en beregnet årsindtægt i virksomheden, dels af anden arbejdsindkomst i
beregningsperioden. Årsindtægten i virksomheden beregnes en gang årligt som gennemsnittet af indtægten i
de to bedste hele regnskabsår, der er afsluttet før 1. november det pågældende år og inden for de seneste tre
år.
§ 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrører personer, der før 1. januar 2013 har fået tilbud om
tilskud til at fortsætte med driften af selvstændig erhvervsvirksomhed. Tilskuddet efter § 75 ydes med enten
halvdelen eller to tredjedele af lønnen på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige
kvalifikationer.
En person, der får tilskud efter disse bestemmelser, vil anses for fortsat at drive virksomheden som
hovedbeskæftigelse. Hvis personen ønsker at ophøre med virksomheden for at overgå til fleksydelse, skal
ophøret ske efter reglerne i bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed.
Dette indebærer som hovedregel, at virksomheden skal være solgt eller lukket. Ophøret kan dog også ske
efter reglerne om bortforpagtning og udlejning, efter reglerne om udtræden af en virksomhed, der videreføres
af ægtefællen eller medejere eller efter reglerne om udtræden af en mindre virksomhed, der videreføres af
ægtefællen.
For en person, der ønsker at fortsætte den selvstændige virksomhed under 400-timers-ordningen, henvises
til bekendtgørelsens §§ 44-50 og vejledningens bemærkninger hertil.
Til kapitel 4
Beregning af fleksydelse
Beregningsgrundlaget for lønmodtagere
Til lovens § 17 - bekendtgørelsens §§ 17-20
Udbetaling Danmark beregner på baggrund af de indhentede oplysninger den fleksydelse, som ansøgeren
har ret til at få udbetalt.
Fleksydelsens størrelse opgøres i et årligt beløb. Beløbet svarer til sygedagpengenes højeste beløb beregnet
på årsbasis. Det årlige beløb udgør 215.020 kr. (2015-niveau).
Fleksydelsen svarer til 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb for personer, der er født før den 1. januar
1956. For disse personer udgør det årlige fleksydelsesbeløb 195.672 kr. (2015-niveau).
For personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, svarer fleksydelsen
som udgangspunkt til 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb. Disse personer kan dog få fleksydelse
udbetalt med sygedagpengenes højeste beløb ved at udskyde overgangen til fleksydelse til højst 3 år før
folkepensionsalderen.
Personen kan ikke få udbetalt fleksydelse, der er højere end den indtægt, som personen har haft i
beregningsperioden. Beløbet opgøres på grundlag af skattepligtig indtægt, der er indberettet til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Udbetalinger fra pensionsordninger medregnes ikke i
beregningsgrundlaget.
For personer, der overgår til fleksydelse den 1. januar 2013 eller senere, beregnes fleksydelsen på grundlag
af indtægter, der er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.
Beregningsperioden
Efter reglerne i lov om et indkomstregister skal indberetning af lønoplysninger m.v. ske senest den 10. i
måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. For større virksomheder er fristen den
sidste hverdag (bankdag) i den måned, oplysningerne vedrører. For arbejdsgivere, der er omfattet af reglerne
om fremrykket afregning af kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag (ministerier, regioner, kommuner og anden
offentlig virksomhed mv.), skal der for bagudlønnede ske indberetning senest den sidste hverdag (bankdag) i
den måned, hvor indkomsten udbetales.
Fleksydelsen beregnes på grundlag af de seneste hele indberetningsperioder, der er indberettet til
indkomstregistret, der dækker et sammenhængende år.
Beregningsperioden opgøres bagud fra den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse for at sikre, at
alle indtægtsoplysninger foreligger, når Udbetaling Danmark skal beregne størrelsen af fleksydelsen.
Det betyder, at indtægten for den eller de indberetningsperioder, der ligger i måneden op til overgangen til
fleksydelse, og som ofte først vil være indberettet efter overgangen til fleksydelse, ikke medregnes i
beregningsgrundlaget. Ved at regne beregningsperioden et år bagud før den 1. i måneden inden overgangen
til fleksydelse er beregningsperioden den samme for alle, uanset hvornår arbejdsgiveren efter reglerne skal
indberette til indkomstregistret. Derudover sikres, at oplysningerne afspejler det aktuelle lønniveau, uden at
beregningsgrundlaget påvirkes af særlige lønudbetalinger, der kan være forbundet med et arbejdsophør, fx.
fratrædelsesgodtgørelse, udbetaling af særlige feriedage m.v.
Eksempel 1:
P blev visiteret til fleksjob i august 2012. P, som er månedslønnet, ansøger om overgang til fleksydelse
med virkning fra 1. juli 2015. Da den 1. i måneden inden P's overgang til fleksydelse er den 1. juni 2015
omfatter beregningsgrundlaget de hele indberetningsperioder, der dækker et år bagud fra og med den 31. maj
2015.
I P's tilfælde er den seneste hele indberetningsperiode den, der vedrører maj måned 2015. Det vil sige, at
beregningsperioden for P's fleksydelse er fra og med den 1. juni 2014 til og med den 31. maj 2015.
Eksempel 2:
P blev visiteret til fleksjob i marts 2012. P, som er ugelønnet, ansøger om overgang til fleksydelse med
virkning fra 1. oktober 2015. Da den 1. i måneden inden P's overgang til fleksydelse er den 1. september
2015 omfatter beregningsgrundlaget for P's fleksydelse de hele indberetningsperioder, der dækker et år
regnet bagud fra og med den 31. august 2015.
I P's tilfælde er den seneste hele indberetningsperiode den, der vedrører perioden 24.-28. august 2015. Det
vil sige, at beregningsperioden for P's fleksydelse er fra den 1. september 2014 til og med den 28. august
2015.
Hvis personen visiteres til fleksjob mindre end et år før overgangen til fleksydelse, og der således ikke er
indberetningsperioder med indtægtsoplysninger, som dækker et år, omfatter beregningsgrundlaget de hele
indberetningsperioder, som ligger efter visitationen til fleksjob og indtil den 1. i måneden inden overgangen
til fleksydelse. Indtægten i beregningsperioden ganges op til et årligt beløb.
Eksempel
Person P er født den 15. juli 1954. P, som er månedslønnet, visiteres til fleksjob den 1. februar 2015. P
ansøger om overgang til fleksydelse med virkning fra 1. august 2015. Da den 1. i måneden inden P's
overgang til fleksydelse er den 1. juli 2015 omfatter beregningsgrundlaget de hele indberetningsperioder, der
ligger fra og med visitationen den 1. februar 2015 til og med den 30. juni 2015.
Indtægten i denne periode ganges op til et årligt beløb ved, at indtægten i indberetningsperioden divideres
med 4 måneder og ganges med 12 måneder. I det omfang den beregnede årlige indtægt er mindre end 91 pct.
af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, udgør fleksydelsen et beløb, der svarer til den
beregnede årlige indtægt.
Beregningsgrundlaget
Fleksydelsen beregnes på grundlag af alle skattepligtige indtægter, der indberettes til indkomstregistret,
herunder også personens eget bidrag til en pensionsopsparing, der er oprettet som led i ansættelsesforholdet.
Det er ikke en betingelse for at indgå i beregningsgrundlaget, at indtægten har tilknytning til visitationen til
fleksjob. Hvis personen i beregningsperioden fx har indtægt fra kortvarig ordinær beskæftigelse ved siden af
fleksjobbet, indgår indtægten fra denne også i beregningsgrundlaget.
Udbetalinger fra pensionsordninger kan dog ikke medregnes i beregningsgrundlaget. Det vil fx være
udbetaling af invalidepension fra en pensionsordning, svagelighedspension, alderspensioner m.v.
Hvis en person overgår til fleksydelse efter fortrydelsesordningen, skal fleksydelsessatsen reduceres med 2
pct. for hvert hele år, personen ikke har betalt bidrag. Perioder under et år medregnes med antallet af hele
måneder. Reduktionen sker før fradrag for pension.
Når fleksydelsens størrelse er beregnet efter lovens § 17, stk. 2, foretages der fradrag for pension og
derefter for arbejde.
Beregningsgrundlaget for selvstændige
Til § 21
En person, der overgår til fleksydelse efter ophør af selvstændig virksomhed, skal have beregnet størrelsen
af fleksydelsen. Beregningen skal ske på grundlag af den periode, personen har været visiteret til fleksjob.
Beregningen skal ske efter reglerne i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige
erhvervsdrivende. Der kan kun bruges regnskabsår, der er afsluttet i en periode, hvor personen har været
visiteret til fleksjob.
Det tilskud, personen modtager efter §§ 70 g eller 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, indgår i
beregningsgrundlaget.
Hvis personen har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 sammenhængende
hele regnskabsår umiddelbart før overgangen til fleksydelse, beregnes årsindtægten som gennemsnittet af
indtægten i de 2 bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste 5 år. For de regnskabsår, som
benyttes til beregningen, er det en forudsætning, at personen har været visiteret til fleksjob ved afslutningen
af regnskabsåret.
Der er ikke hjemmel til at udbetale fleksydelse med en mindstesats.
Til §§ 22-25
Fradrag for pensioner mv.
Oplysninger om pensioner mv.
Indledning
§§ 22-25 giver regler om Udbetaling Danmarks opgørelse af en persons pensioner mv. Selve beregningen
af fradrag i fleksydelsen for pensioner mv. står i §§ 26-30.
Efter lovens § 18 skal en person, der søger om fleksydelse, have indberettet og opgjort værdien af
pensioner mv. Opgørelsen skal foretages af Udbetaling Danmark ved overgangen til fleksydelse.
Skatteministeriet, SKAT og beskæftigelsesministeriet har fastsat regler for, hvilke pensionsinstitutter mv.,
der har pligt til at afgive pensionsoplysninger, samt hvilke pensioner mv. det drejer sig om. Der er også
fastsat regler for, hvordan pensioner mv. skal opgøres og i hvilken form, oplysningerne skal afgives.
Elektronisk afgivelse af oplysninger om pension mv. skal ske til SKAT, der i elektronisk form stiller dem til
rådighed for Udbetaling Danmark.
Der henvises derfor også til det nærmere indhold af følgende regler og vejledninger:
1) Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1205 af 13. december 2012 om indberetning af værdien af
pensionsordninger mv. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn, delpension og fleksydelse.
Bekendtgørelsen fastsætter, hvem der har pligt til at foretage edb-indberetning af pensioner, hvilke
pensionsordninger, samt i hvilken form, tidspunktet og med hvilken værdi pensionsordningen skal
afleveres.
2) SKATs vejledning om indberetning af pensionsrettigheder (PERE). Seneste vejledning gælder fra 11.
marts 2015. Vejledningen behandler regler om indberetningspligt og retter sig til de oplysningspligtige
og indeholder blandt andet en beskrivelse af de otte særlige metoder for at opgøre pensioner.
Hvilke pensionsinstitutter mv. skal afgive oplysninger
Alle danske pensionsinstitutter mv. skal efter lovens § 18 afgive oplysninger om pensioner mv.
Eksempler på pensionsinstitutter mv., der elektronisk indberetter oplysninger til brug for
beskæftigelsesministeriet:
1) Livsforsikringsselskaber, der driver virksomhed i Danmark.
2) Tværgående pensionskasser under dansk tilsyn.
3) Statstjenestemænd (Statens Administration).
4) Kommunale tjenestemandspensioner i Danmark.
5) Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
6) Pengeinstitutter og godkendte institutter vedrørende rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed i
Danmark.
7) Firmapensionskasser under dansk tilsyn.
Eksempler på ordninger, hvor personen selv skal oplyse om pensioner mv.:
1) Ordninger i udenlandske livsforsikringsselskaber.
2) Pension fra udenlandske arbejdsgivere.
3) EU-pensioner, FN-pensioner og lign.
4) Uafdækkede pensioner til direktører.
5) Særskilte lovregulerede pensionsordninger, fx for lodser.
6) Folketings-, minister- og borgmesterpensioner.
Alle indberettede oplysninger skal altid suppleres af personens egne oplysninger om ordninger, fx i
udlandet, der ikke kan indberettes automatisk, samt om eventuelle ændringer i det indberettede.
Hvilke ordninger er omfattet af opgørelsespligten
Der skal ske opgørelse af alle pensioner, der er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven. Dvs., at
man som udgangspunkt skal opgøre alle pensionsordninger mv., hvor bidrag eller præmier enten er
fradragsberettigede eller er omfattet af ret til at se bort fra indkomsten.
Efter lovens § 18, stk. 1, er visse pensioner undtaget. Det drejer sig fx om Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP), invalidepension og visse pensioner til efterlevende ægtefælle, samlever eller børn.
Alle pensionsordninger skal indgå i opgørelsen, uanset om det er aftalt, at ordningen skal komme til
udbetaling i perioden med fleksydelse eller ej. Det gælder, uanset om pensionerne kan hæves i perioden med
fleksydelse eller ej. Der skal således også ske opgørelse af pensioner, der er led i et ansættelsesforhold, selv
om disse ikke kommer til udbetaling i perioden med fleksydelse. I opgørelsen indgår også udbetalinger fra
pensionsordninger i overensstemmelse med aldersvilkårene i ordningen mellem det 60. år og
fleksydelsesalderen.
Følgende pensionsordninger (privattegnede såvel som ordninger i ansættelsesforhold), vil herefter skulle
indgå i opgørelsen:
1) Alderspensionsordninger med løbende udbetalinger.
2) Rateforsikringer i pensionsøjemed.
3) Kapitalforsikringer i pensionsøjemed.
4) Rateopsparing i pensionsøjemed.
5) Opsparing i pensionsøjemed.
6) Indeksordninger og indekskontrakter.
7) Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder LD-opsparing.
8) Aldersforsikring.
9) Aldersopsparing.
10) Supplerende engangssum.
11) Tilsvarende udenlandske pensionsordninger.
Til § 22
Udbetaling Danmarks samlede opgørelse af pensioner
Udbetaling Danmark skal foretage en samlet opgørelse af pensioner mv. til brug for at beregne fradrag i
fleksydelsen, når personen skal overgå til fleksydelse.
Personen skal skriftligt bekræfte Udbetaling Danmarks samlede endelige opgørelse af pensioner mv., inden
Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse om overgang til fleksydelse. Det gælder, uanset om der er tale om
edb-indberettede oplysninger eller oplysninger, som er indhentet eller afgivet af personen.
Der vil normalt være en periode på ca. 3 måneder fra, at en person modtager den foreløbige opgørelse over
de edb-indberettede pensioner fra Udbetaling Danmark, indtil personen når fleksydelsesalderen. I den
periode kan personen evt. i samarbejde med Udbetaling Danmark skaffe nærmere oplysninger om de øvrige
pensioner, som ikke er indberettet elektronisk, eller som skal justeres i opgørelsen.
Når det drejer sig om pensioner, som enten er oplyst elektronisk eller manuelt via personen, skal
Udbetaling Danmark ikke vurdere, om pensionen er livsvarig eller ikke. Udbetaling Danmark skal heller
ikke vurdere, hvordan de enkelte pensioner, der skal medføre fradrag, nærmere skal opgøres i forbindelse
med pensionsindberetningen. Den opgave varetages af pensionsselskaberne mv. Oplysningerne vil være af
en sådan karakter, at Udbetaling Danmark umiddelbart kan lægge dem til grund.
Generelt om at oplyse alle pensioner, som ikke indberettes elektronisk
En person skal altid afgive oplysning om eventuelle udenlandske pensionsforhold eller andre pensioner,
som ikke er indberettet via edb til Udbetaling Danmark. Pensionen skal oplyses med værdien ved
fleksydelsesalderen.
En persons oplysninger om pensioner, der ikke indberettes elektronisk, skal suppleres med alle nødvendige
oplysninger. Om fornødent skal personen selv sørge for en dansk oversættelse af oplysninger om pensionen.
En person skal desuden oplyse om alle pensionsudbetalinger, der er sket i overensstemmelse med
ordningens aldersvilkår efter personen er fyldt 60 år, men inden fleksydelsesalderen i overensstemmelse med
aldersvilkårene i pensionsordningen i det omfang sådanne udbetalinger ikke er indberettet, jf. § 23, stk. 2.
Det gælder også udbetalinger fra udenlandske pensionsinstitutter.
Pensionsordninger mv., som en person typisk selv skal oplyse om:
1) Ordninger i udenlandske livsforsikringsselskaber.
2) Pension fra udenlandske arbejdsgivere.
3) EU-pensioner, FN-pensioner og lign.
4) Uafdækkede pensioner til direktører.
5) Særskilte lovregulerede pensionsordninger, fx for lodser.
6) Folketings-, minister- og borgmesterpensioner.
En person kan fra indberetningstidspunktet til fleksydelsesalderen få overført en allerede bestående
pension fra en ægtefælle i forbindelse med en bodeling eller lignende. Da denne pension ikke er indberettet
elektronisk på personen, skal pensionen altid oplyses af personen selv. Oplysningen ved fleksydelsesalderen
fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), kan anses for at opfylde oplysningskravet.
Hvis personen har oprettet en ordning, som er omfattet af § 10 A, § 12 A eller § 29 A i
pensionsbeskatningsloven, skal personen oplyse den bruttoficerede værdi til Udbetaling Danmark. Det sker
ved, at personen indhenter oplysning om pensionsordningen ved pensionsinstituttet, som oplyser den
bruttoficerede værdi til personen.
Først når der er en samlet endelig opgørelse af pensioner mv., og den er skriftligt bekræftet af personen,
kan Udbetaling Danmark træffe afgørelse om personens overgang til fleksydelse, jf. dog bekendtgørelsens §
51, stk. 3 og 4.
Til § 23
Pensionsinstitutter mv. skal automatisk foretage edb-indberetning af pensioner. Det skal ske månedligt til
SKAT ved udgangen af den kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvor der er ½ år til ejeren af
pensionsordningen når fleksydelsesalderen. Fx skal der ske indberetning ultimo maj måned for en person,
der når fleksydelsesalderen den 25. oktober. Se nærmere herom i SKATs vejledning.
De nævnte pensionsinstitutter mv. skal indberette pensionsværdier ud fra tre opgørelsesmetoder. Det drejer
sig om følgende:
Metode 1:
Den beregnede årlige, livsvarige ydelse ved udbetaling fra fleksydelsesalderen. Det vil sige, at der ½ år før
fleksydelsesalderen sker en fremskrivning til fleksydelsesalderen ud fra kendte forhold i henhold til
pensionsaftalen mv.
Metode 2:
Depotet ½ år før fleksydelsesalderen inklusiv forrentning og aftalte bidrag frem til fleksydelsesalderen. Der
sker således en fremskrivning til fleksydelsesalderen ud fra kendte forhold i henhold til pensionsaftalen mv.
Metode 3:
Depotet ½ år før fleksydelsesalderen. Der sker ikke som ved Metode 1 og 2 fremskrivning, men opgørelse
ud fra aktuel værdi ½ år før fleksydelsesalderen. Metode 1 gælder for ordninger, hvor der er aftalt en løbende
livsvarig ydelse, mens Metode 2 og 3 gælder øvrige ordninger. Forsikrings- og pensionsselskaber mv. vil
anvende Metode 1 eller 2, mens Metode 3 anvendes af pengeinstitutter.
Pensionsinstitutter mv. skal kun foretage én indberetning om pension. Dette gælder dog ikke, hvis der er
tale om en direkte fejl eller mangel i den indberettede oplysning. I så fald skal pensionsinstitutterne foretage
rettelser i elektronisk form. Der henvises til STAR's edb-tekniske vejledning.
Oplysningerne vil umiddelbart kunne danne grundlaget for, at Udbetaling Danmark kan sende en foreløbig
pensionsopgørelse over alle de elektronisk indberettede pensioner til personen.
Hvis en person er i tvivl om opgørelsen af pensioner mv., skal personen kontakte sit pensionsinstitut med
henblik på at afklare, om alle pensioner er indberettet korrekt.
Hvis Udbetaling Danmark får oplysning via edb om en rettelse på grund af fejl eller mangler, efter at en
person er overgået til fleksydelse, skal Udbetaling Danmark altid orientere personen herom og sikre sig, at
rettelsen ikke medfører fejludbetaling af fleksydelse. Hvis der allerede er sket fejludbetaling, skal Udbetaling
Danmark træffe afgørelse over for personen efter de gældende regler.
Er der i øvrigt brug for, at Udbetaling Danmark skal foretage ændring i forhold til de elektronisk
indberettede værdier af pensionsordninger, skal det ske på baggrund af oplysninger fra personen, der -
eventuelt i samarbejde med Udbetaling Danmark - i konkrete tilfælde kan indhente nye supplerende
oplysninger fra et pensionsinstitut.
Opgørelsen af værdien af pensioner ½ år før fleksydelsesalderen bygger på, at en person i perioden op til
fleksydelsesalderen fortsætter sine ordinære faste aftalte indbetalinger. Det gælder ordninger, hvor
arbejdsgiveren indbetaler enten en fast sum eller en fast procentdel som led i et ansættelsesforhold, og hvor
personen har en normal forventelig lønudvikling. Det gælder også private ordninger i forsikringsselskaber
eller pensionskasser, hvor der fx er aftalt indbetaling af en fast sum, der fremsendes via en betalingsservice.
Indberetning af pensionsordninger, hvor udbetaling af begyndt
Ud over indberetning af pensionsoplysninger efter metode 1-3 et halvt år før fleksydelsesalderen, jf.
ovenfor, indberetter pensionsinstitutter m.v. også oplysninger om udbetalinger, der er foretaget i
overensstemmelse med pensionsordningers aldersvilkår, mellem det 60. år og fleksydelsesalderen. Disse skal
medregnes ved opgørelsen af nedsættelse af fleksydelse efter lovens § 18, stk. 9.
Pligten gælder kun for pensionsordninger, hvor udbetalingen er påbegyndt, eller hvor udbetalingen er
foretaget fuldt ud mellem det 60. år og et halvt år før fleksydelsesalderen. Hvis udbetaling fra en
pensionsopsparing foretages/begynder senere end et halvt år før efterlønsalderen, men inden
efterlønsalderen, skal personen oplyse Udbetaling Danmark om dette.
Ved indberetning af disse udbetalinger skal opgørelsesmetoderne 6, 7 eller 8 anvendes.
Metode 6
Metoden anvendes, når der er påbegyndt udbetaling fra en pension med opgørelsesmetode 1 et halvt år, før
personen har nået fleksydelsesalderen.
Indberetningsbeløbet er den samlede forventede bruttoudbetaling inden fleksydelsesalderen, dvs. med
fremskrivning fra indberetningstidspunktet frem til fleksydelsesalderen.
Uagtet udbetaling er påbegyndt skal den forventede årlige livsvarige ydelse ved fleksydelsesalderen
indberettes med opgørelsesmetode 1. Dvs., at indberetningen efter metode 6 kommer til at vedrøre perioden
fra begyndelsen af udbetalingen indtil fleksydelsesalderen, og indberetningen efter metode 1 vedrører
perioden fra fleksydelsesalderen og frem.
Metode 7
Metoden anvendes, når der er begyndt udbetaling fra en pension med opgørelsesmetode 2 et halvt år, før
personen har nået fleksydelsesalderen.
Ratepension: Indberetningsbeløbet er den samlede forventede bruttoudbetaling inden fleksydelsesalderen,
dvs. med fremskrivning fra indberetningstidspunktet frem til fleksydelsesalderen.
Uagtet udbetaling er på begyndt skal den forventede resterende depotværdi ved fleksydelsesalderen
indberettes med opgørelsesmetode 2. Dvs., at indberetningen efter metode 6 kommer til at vedrøre perioden
fra begyndelsen af udbetalingen, indtil fleksydelsesalderen, og indberetningen efter metode 1 vedrører
perioden fra fleksydelsesalderen og frem.
Kapitalpension: Indberettes med opgørelsesmetode 8.
Metode 8
Metoden anvendes, når der er påbegyndt udbetaling af en ratepension med opgørelsesmetode 3 et halvt år,
før personen har nået fleksydelsesalderen.
Ratepension: Indberetningsbeløbet er det, der reelt er udbetalt brutto ved opgørelsestidspunktet et halvt år
før fleksydelsesalderen.
Den resterende depotværdi et halvt år før fleksydelsesalderen indberettes med opgørelsesmetode 3 (opgjort
ud fra den aktuelle værdi).
Opgørelsesmetoden benyttes ligeledes, når en kapitalpension/aldersordning er blevet udbetalt et halvt år
måneder før, personen har nået fleksydelsesalderen.
Kapitalpension/aldersordning: Engangsbeløb udbetalt før fleksydelsesalderen.
Indberetningsbeløbet er det udbetalte bruttobeløb. Opgørelsestidspunktet angives som tidspunktet for
udbetalingen.
Indberetningstidspunktet er umiddelbart efter udbetaling har fundet sted og senest et halvt år før
fleksydelsesalderen.
Hvis der kun har været tale om delvis udbetaling af pensionen, skal den resterende værdi indberettes et
halvt år før fleksydelsesalderen med opgørelsesmetode 3.
Ligeledes benyttes opgørelsesmetoden, når en ratepension eller livrente er blevet kapitaliseret og udbetalt
som et engangsbeløb, jf. pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 3-4, mellem pensionsindberetningsalderen og
et halvt år før fleksydelsesalderen.
Indberetningsbeløbet er det udbetalte bruttobeløb. Opgørelsestidspunktet angives som tidspunktet for
kapitaliseringen af pensionen. Indberetningstidspunktet er umiddelbart efter kapitaliseringen har fundet sted
og senest et halvt år før fleksydelsesalderen.
Ekstraordinære indbetalinger § 23, stk. 3-8
En person skal altid oplyse over for Udbetaling Danmark, om der i perioden fra den elektroniske
indberetning af pensioner og indtil datoen, hvor personen når fleksydelsesalderen, er sket ekstraordinære
indbetalinger til pension mv., jf. nedenfor.
Hvis en person i tiden fra opgørelsen af det elektronisk indberettede beløb ½ år før fleksydelsesalderen og
indtil datoen, hvor personen når fleksydelsesalderen, foretager ekstraordinære indbetalinger til allerede
bestående eller nye ordninger, og som tilsammen er højere end grundbeløbet efter § 18, stk. 5, i
pensionsbeskatningsloven (på 47.600 kr. i 2015), skal depotet for den eller de berørte pensioner forhøjes med
den fulde indbetaling til ordningen. Indbetalinger til pensionsordninger omfattet af § 10 A (aldersforsikring),
§ 12 A (aldersopsparing) og § 29 A (supplerende engangssum) er beskattede indbetalinger. Sådanne
indbetalinger skal omregnes til bruttobeløb for at opgøre størrelsen af indbetalingen til ordningen.
Bruttoficering af indbetalingen sker ved at dividere beløbet med 0,627. Det svarer til en beskatning på 37,3
pct. Hvis der er tale om en pension med en årlig livsvarig ydelse, skal pensionen gøres op på ny med beløbet
ved fleksydelsesalderen.
Grundbeløbet reguleres årligt med virkning fra den 1. januar. Grundbeløbet er det beløb, der gælder ved
fleksydelsesalderen.
Hvis en person ikke har foretaget ekstraordinære indbetalinger, skal personen skriftligt erklære dette over
for Udbetaling Danmark.
Hvis en person erklærer at have indbetalt, hvad der svarer til ekstraordinære indbetalinger, skal Udbetaling
Danmark have oplysninger om beløbet. Hvis summen af de indbetalte ekstraordinære beløb tilsammen ikke
er over grænsebeløbet, skal der dog ikke ske nogen regulering af den eller de elektronisk indberettede
pensioner.
Det afhænger normalt af den konkrete pension, hvordan en person skal give oplysning til Udbetaling
Danmark om en ekstraordinær indbetaling. Det kan fx være i form af et kontoudtog fra et pengeinstitut, en
erklæring fra en pensionskasse eller en ny opgørelse fra pensionsinstituttet ved fleksydelsesalderen.
Hvis en person er i tvivl om, hvorvidt der er foretaget en ekstraordinær indbetaling eller størrelsen af
indbetalinger i perioden indtil datoen, hvor personen når fleksydelsesalderen, må personen henvende sig til
det eller de pågældende pensionsinstitutter for at få de nødvendige oplysninger.
Udbetaling Danmark skal herefter ud fra personens oplysninger ændre opgørelsen af den eller de
elektronisk indberettede pensioner mv. og skal lægge den ny justerede værdiopgørelse til grund for
beregningen af fradrag for pension i fleksydelse.
Følgende anses for ekstraordinære indbetalinger
1. Indbetalinger til ordninger med særlige, livsvarige ydelser, som i øvrigt indberettes med årlig livsvarig
ydelse ved fleksydelsesalderen (Metode 1).
Der sker ved indberetningen en fremskrivning af pensionstilsagnet frem til fleksydelsesalderen i henhold til
kendte forhold, fx aftalte bidrag mv. En ekstraordinær indbetaling er derfor en indbetaling, som går ud over
det aftalte, og som ikke var pensionsinstituttet bekendt på indberetningstidspunktet. Det kan bl.a. være en
indbetaling på baggrund af lønforhøjelse, som fx ikke følger af overenskomsten på området;
forhåndsindbetaling i forbindelse med fratrædelse af pensionsbidrag, som går flere år frem i tiden;
indbetaling af fx skattepligtig del af fratrædelsesgodtgørelse, hvor den skattefri del vælges udbetalt straks.
2. Indbetalinger til andre ordninger, som i øvrigt indberettes med størrelse af depot ½ år før
fleksydelsesalderen inkl.forrentning og aftalte bidrag frem til fleksydelsesalderen (Metode 2).
Der foretages som ved Metode 1 fremskrivning ud fra kendte forhold. Ekstraordinære indbetalinger er
derfor indbetalinger, som går ud over det aftalte, og som ikke var pensionsinstituttet bekendt på
indberetningstidspunktet. Der henvises til pkt. 1.
3. Indbetalinger til ordninger, som i øvrigt indberettes som størrelsen af depot ½ år før
fleksydelsesalderen, men uden fremskrivning (Metode 3).
Der sker ikke fremskrivning til fleksydelsesalderen som ved Metode 1 og 2 ved indberetningen, men alene
indberetning på baggrund af opgørelse efter aktuel værdi ½ år før fleksydelsesalderen. Ekstraordinære
indbetalinger er derfor indbetalinger efter det tidspunkt, hvor pengeinstituttet opgjorde værdien af ordningen
(½ år før fleksydelsesalderen). Det gælder fx for kapitalpension i en bank. Det gælder også, uanset om
personen eller arbejdsgiveren fortsætter med den samme indbetaling som hidtil.
4. Indbetalinger til ordninger, der er nyoprettede efter indberetningstidspunktet.
Ekstraordinære indbetalinger er indbetalinger til ordninger, der er nyoprettede efter
indberetningstidspunktet, og som derfor ikke har kunnet indberettes automatisk.
Det er dog ikke en ekstraordinær pensionsindbetaling, hvis en person ved en bodeling får overført en
allerede bestående pension fra en ægtefælle i tiden fra indberetningen indtil fleksydelsesalderen. Pensionen
skal dog oplyses til Udbetaling Danmark i henhold til reglerne i § 22.
Med virkning fra 1. januar 2013 er pensionsbeskatningsloven ændret således, at fradragsret for indbetaling
til kapitalpensioner bliver afskaffet. Samtidig bliver det muligt at afgiftsberigtige en eksisterende
kapitalpension og overføre den til en ny ordning (aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A,
aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A eller supplerende engangssum efter
pensionsbeskatningslovens § 29 A).
Som led i pensionspakken fra oktober 2014, som er udmøntet ved lov nr. 1531 af 27. december 2014, er
der givet mulighed for, at indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond under visse betingelser kan
afgiftsberigtiges efter pensionsbeskatningslovens § 14 A og overføres til en LD-aldersopsparing efter § 2 a i
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Det står i § 23, stk. 8, at en sådan overførsel af en afgiftsberigtiget pension ikke kan anses som ophør af
pensionsordningen. Pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A eller § 29 A
eller § 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond er beskattede ordninger.
Pensionsinstitutter mv. skal derfor forud for indberetningen af værdien af sådanne ordninger foretage en
bruttoficering af depotet, jf. lovens § 18, stk. 3. Det betyder, at det fortsat er den værdi, der blev indberettet
elektronisk, der indgår i opgørelsen af pensioner til brug for beregning af fradrag i fleksydelsen.
Der henvises i øvrigt til principperne i SKATs vejledning om indberetning af pensionsrettigheder (PERE).
Til § 24
Pensionsinstitutter mv. skal indberette oplysninger til SKATs system (PERE) om indbetaling på en
pensionsordning som nævnt i lovens § 18, stk. 7, jf. lovens § 18, stk. 8. Indberetning foretages efter de
gældende regler om automatisk indberetning via edb. Pensionsinstitutter mv. skal indberette indbetalinger til
de nævnte ordninger medfølgende særskilte koder for opgørelser.
Metode 4:
Ordninger med løbende livsvarige ydelser. Pensionsinstitutter mv. indberetter den beregnede livsvarige
årlige ydelse fra indbetalingsdatoen. Har personen indbetalt til en eksisterende pensionsordning med løbende
livsvarig ydelse, vil pensionsinstitutter mv. alene indberette det tillæg, som skal lægges til den eksisterende
ordnings beregnede livsvarige årlige ydelse.
Metode 5:
Ordninger, som kan opgøres med en depotværdi. Pensionsinstitutter mv. indberetter alene værdien af den
pågældende indbetaling.
Beskæftigelsesministeriet henviser i øvrigt til principperne i SKATs vejledning om indberetning af
pensionsrettigheder (PERE).
Eksempel 1:
En tidligere selvstændig erhvervsdrivende er overgået til fleksydelse ved fleksydelsesalderen uden
nedsættelse af fleksydelsen for pension. Et år efter opretter og indbetaler personen 1.000.000 kr. på en
pensionsordning med løbende livsvarige udbetalinger, svarende til en beregnet livsvarig årlig ydelse på
50.000 kr.
Udbetaling Danmark modtager efter indbetalingen af de 1.000.000 kr. en elektronisk indberetning på
50.000 kr. med metode 4 som opgørelsesmetode, der indikerer, at der er tale om en indbetaling efter lovens §
18, stk. 7. Tidspunktet for indbetalingen af de 1.000.000 kr. vil fremgå i feltet »opgørelsesdato«, som vil
være lig »indbetalingsdatoen«. Personens pensionsformue skal opgøres til 50.000 kr.
Eksempel 2:
En selvstændig erhvervsdrivende har ved fleksydelsesalderen fået opgjort sin pensionsordning med
løbende livsvarige udbetalinger til en beregnet årlig livsvarig ydelse på 40.000 kr. Personen har i perioden
fra pensionsindberetningen til fleksydelsesalderen ekstraordinært indbetalt 30.000 kr. til ordningen – et
beløb, der er under mindstegrænsen for regulering af pensionsopgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 5.
Personen overgår til fleksydelse ved fleksydelsesalderen og indbetaler et år efter 500.000 kr. til
pensionsordningen, svarende til en beregnet årlig ekstra livsvarig ydelse på 25.000 kr.
Udbetaling Danmark modtager efter indbetalingen af de 500.000 kr. en elektronisk indberetning på 25.000
kr. med metode 4 som opgørelsesmetode, der indikerer, at der er tale om en indbetaling efter lovens § 18,
stk. 7. Tidspunktet for indbetalingen af de 500.000 kr. vil fremgå i feltet »opgørelsesdato«, som vil være lig
»indbetalingsdatoen«. Personens pensionsopgørelse vil udgøre 65.000 kr. (40.000 kr. + 25.000 kr.).
Eksempel 3:
En tidligere selvstændig erhvervsdrivende har ved fleksydelsesalderen fået opgjort sin pensionsordning til
en depotværdi på 500.000 kr. Personen har i perioden fra pensionsindberetningen til fleksydelsesalderen
ekstraordinært indbetalt 30.000 kr. til ordningen – et beløb, der er under mindstegrænsen for regulering af
pensionsopgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 5. Personen overgår til fleksydelse ved
fleksydelsesalderen og indbetaler et år efter 50.000 kr. til ordningen.
Udbetaling Danmark modtager efter indbetalingen af de 50.000 kr. en elektronisk indberetning på 50.000
kr. med metode 5 som opgørelsesmetode, der indikerer, at der er tale om en indbetaling efter lovens § 18,
stk. 7. Tidspunktet for indbetalingen af de 50.000 kr. vil fremgå i feltet »opgørelsesdato«, som vil være lig
»indbetalingsdatoen«. Personens pensionsformue skal opgøres til 550.000 kr. (500.000 kr. + 50.000 kr.).
Alle eksempler er baseret på abstrakte tal.
Pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A og § 29 A, samt LD-
aldersopsparing efter § 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, skal bruttoficeres inden indberetning af
depotet efter § 18, stk. 3, i loven.
Til § 25
Klager over indberettede oplysninger
Når en pension enten er oplyst elektronisk, jf. § 22, stk. 1, eller manuelt via personen, jf. § 22, stk. 2, skal
Udbetaling Danmark ikke gå ind i at vurdere, om pensionen kan anses for livsvarig eller ikke. Udbetaling
Danmark skal heller ikke vurdere, hvordan værdien af de enkelte pensioner, der skal medføre fradrag,
nærmere er opgjort i forbindelse med pensionsindberetningen. Den opgave varetages af pensionsselskaberne
mv.
Selv om Udbetaling Danmark ikke kan vurdere, om opgørelsen er foretaget korrekt i pensionsinstituttet,
kan der være forhold, som Udbetaling Danmark bør være behjælpelig med at undersøge, inden personen
indgiver klage til pensionsinstituttet. Det kan være fejl, som ligger uden for pensionsinstituttets regi.
Hvis en person fortsat ønsker at klage over de nævnte forhold, som Udbetaling Danmark ikke kan tage
stilling til, skal personen rette henvendelse til det pågældende pensionsinstitut.
Der kan dog opstå tvivl eller uenighed mellem personen og Udbetaling Danmark, om en pension skal anses
for at være et led i et ansættelsesforhold, og dermed eventuelt medføre fradrag i fleksydelsen efter stk. 3-5 i
§§ 26 eller 27. I den anledning kan der være grund til, at personen kontakter sit pensionsinstitut eller sin
tidligere arbejdsgiver for bedst muligt at kunne fremlægge nærmere dokumentation herom. Det kan være
forsikringspolicen, personens ansættelsesaftale eller overenskomsten. Udbetaling Danmark skal på det
grundlag træffe afgørelse ud fra reglerne om fradrag i fleksydelse.
Til §§ 26-30
Beregning af fradrag for pensioner
Til §§ 26-27
Princippet i lovens § 18 er, at værdien af alle de pensionsordninger, som en person har ved
fleksydelsesalderen, skal gøres op.
Når en person overgår på fleksydelse, skal personens samlede pensionsformue, som er opgjort efter § 26
eller § 27, påvirke størrelsen af personens fleksydelse. Opdelingen i § 26 og § 27 skyldes, at beregningen af
fradragets størrelse er forskellig afhængig af, om personen er født før eller efter den 1. januar 1956.
Der gælder særlige regler for fradrag for pensionsordninger, som er led i et ansættelsesforhold, og som
kommer til løbende udbetaling i fleksydelsesperioden. Disse er beskrevet i stk. 3-5 i henholdsvis § 26 og §
27.
Derudover bygger lovens § 18, stk. 5, på en sondring mellem livsvarige og ikke-livsvarige pensioner.
Beregning af fradrag for livsvarige pensioner sker med udgangspunkt i en årlig beregnet livsvarig ydelse.
Beregning af fradrag for ikke-livsvarige pensioner sker med udgangspunkt i en beregnet depotværdi.
De ikke-livsvarige pensioner kan både omfatte engangsudbetalinger samt pensioner, der kommer løbende
til udbetaling i en begrænset periode.
Pensioner, der er aftalt til at komme til udbetaling med et engangsbeløb, vil normalt altid være omfattet af
§ 26, stk. 1, eller § 27, stk. 1. Pensioner, der kommer løbende til udbetaling, er også omfattet af § 26, stk. 1,
eller § 27, stk. 1, hvis de ikke er led i et ansættelsesforhold. Videre er en pension også omfattet af en af disse
bestemmelser, hvis den er et led i et ansættelsesforhold, men ikke kommer til løbende udbetaling, dvs. en
opsat pension.
Fradrag for en beregnet årlig livsvarig ydelse
For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser pensionsinstitutterne mv. en beregnet
årlig ydelse ved udbetaling.
Udbetaling Danmark skal foretage opgørelsen af den livsvarige årlige ydelse, hvori indgår den enkelte
persons egne oplysninger om pensioner, der ikke er indberettede, herunder pensioner i udlandet. Se nærmere
herom i vejledningens bemærkninger til §§ 22-25.
Som grundlag for fradrag i fleksydelse for pensioner med løbende livsvarige ydelser benyttes 80 pct. af
værdien af den livsvarige årlige ydelse, man kan få ved fleksydelsesalderen.
Kapital- og ratepensioner m.v.
For alle pensionsordninger, der ikke er livsvarige, skal depotet oplyses. Som et depot forstås i denne
forbindelse pensionshensættelserne, hvis der er tale om en pensionskasse, livsforsikringshensættelserne, hvis
der er tale om et livsforsikringsselskab, og indestående, hvis der er tale om et pengeinstitut.
For alle disse ordninger beregner Udbetaling Danmark den årlige ydelse ud fra depotet ved
fleksydelsesalderen. Den årlige ydelse opgøres som 5 pct. af depotet.
Løbende udbetaling af pension som er led i et ansættelsesforhold
Når en person går på fleksydelse, skal der som udgangspunkt ske fradrag for alle pensioner opgjort ved
fleksydelsesalderen. Som en undtagelse hertil gælder, at for pensioner, der er led i et ansættelsesforhold, og
som kommer til løbende udbetaling i fleksydelsesperioden, skal der i stedet fradrages for den faktisk løbende
ydelse, jf. § 26, stk. 3-5 og § 27, stk. 3-5. En løbende udbetaling af pension, der er led i et tidligere
ansættelsesforhold, kan være såvel livsvarig som tidsbegrænset, fx en ratepension på 10 år. En pension, der
skal medføre løbende fradrag i fleksydelsen, tages derfor ud af pensionsopgørelsen.
Hvis denne person på fleksydelse derefter på et tidspunkt vælger ikke længere at få sin løbende pension
udbetalt, kan der ikke mere fradrages løbende i fleksydelsen. Det skyldes, at der ikke længere sker en
løbende udbetaling. Årsagen kan fx være, at pensionen er valgt opsat til et senere tidspunkt, eller at
pensionen bliver opgjort og udbetalt som et engangsbeløb. I det tilfælde falder man tilbage på hovedreglen
om at foretage fradraget for pensionen ud fra det oprindeligt indberettede og opgjorte pensionsbeløb ved
fleksydelsesalderen.
Kommer en pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs- eller arbejdsevne (§ 43, nr. 13) til løbende
udbetaling, skal pensionen ikke medføre fradrag i fleksydelsen, og pensionen skal tages ud af opgørelsen på
indberetningstidspunktet. Tjenestemandspension, som udbetales efter § 2 i tjenestemandspensionsloven på
baggrund af helbredsmæssige forhold, skal således ikke medregnes i opgørelsen. Tilsvarende gælder for
udbetaling af tilskadekomstpension (§ 43, nr. 14), hvor den løbende udbetaling dog skal fradrages delvist.
Det afhænger af en konkret vurdering, om en pension kan anses for at være led i et ansættelsesforhold. Der
kan være tvivl eller uenighed mellem en person og Udbetaling Danmark, om en pensionsordning skal anses
for at være oprettet i et ansættelsesforhold eller ej. I det tilfælde skal personen medvirke til at give
Udbetaling Danmark nærmere dokumentation.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om fradrag for pensionen på grundlag af oplysninger om
ordningen fra personen og eventuelt fra det pågældende pensionsinstitut eller pensionskasse. Afgørelsen af,
om en pension er et led i et ansættelsesforhold, følger de samme regler, som gælder for
arbejdsløshedsdagpengeområdet. Se derfor i øvrigt reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.
Reglen om beregning af fradrag anvendes på den samlede pension, dvs. grundbeløb med eventuelle tillæg.
Gruppelivstillæg skal dog ikke indgå i fradragsberegningen. Reglen gælder også, selv om personen i en
kortere periode har indbetalt hele pensionsbeløbet. Det kan fx være, fordi personen har været selvstændig
erhvervsdrivende eller har haft et arbejdsforhold, der ikke indeholdt en pensionsordning. Er perioden af
længere varighed, sker der kun fradrag for den del af pensionen, der vedrører perioden, hvor ordningen var
led i et ansættelsesforhold. Efter praksis skal en pensionsudbetaling, der vedrører en periode på mere end 2
år, hvor kun personen har indbetalt bidrag, ikke medføre fradrag som en løbende udbetaling.
Hvis en person vælger at overføre en eksisterende privat pensionsordning til en nyoprettet helt eller delvis
arbejdsgiverfinansieret pension, vil personens indbetaling være at sidestille med en ekstraordinær indbetaling
til en arbejdsgiverordning. Ordningen og udbetalingerne vil i det hele anses for en pensionsordning oprettet i
et ansættelsesforhold.
Oversigt over fradrag for pensioner for personer født den 1. januar 1956 eller senere, jf. § 26:
Pensionsordninger: Udbetales som engangsbeløb eller
udbetales ikke:
Udbetales løbende:
Livsvarige pensioner (uden
depotværdi), som er led i et
ansættelsesforhold
Beregningsgrundlaget er 80 pct. af den
indberettede årlige ydelse.
Heraf trækkes 80 pct. fra i fleksydelsen
64 pct. af den faktisk udbetalte årlige
ydelse trækkes fra i fleksydelsen
Livsvarige pensioner (uden
depotværdi), som er private
Beregningsgrundlaget er 80 pct. af den
indberettede årlige ydelse.
Heraf trækkes 80 pct. fra i fleksydelsen
Beregningsgrundlaget er 80 pct. af den
indberettede årlige ydelse.
Heraf trækkes 80 pct. fra i fleksydelsen
Pensioner med depotværdi, Beregningsgrundlaget er 5 pct. af 64 pct. af den faktiske årlige ydelse
som er led i et
ansættelsesforhold
pensionsformuen ved
fleksydelsesalderen. Heraf trækkes 80
pct. i fleksydelsen
trækkes fra i fleksydelsen
Pensioner med depotværdi,
som er private
Beregningsgrundlaget er 5 pct. af
pensionsformuen ved
fleksydelsesalderen. Heraf trækkes 80
pct. fra i fleksydelsen.
Beregningsgrundlaget er 5 pct. af
pensionsformuen ved
fleksydelsesalderen. Heraf trækkes 80
pct. fra i fleksydelsen.
ATP, ægtefælle- og
samleverpension,
børnepension og
invalidepension
Påvirker ikke fleksydelsen Påvirker ikke fleksydelsen
Pensionsudbetalinger mellem det 60. år og fleksydelsesalderen
Udbetalinger fra pensionsordninger mellem 60-års-dagen og fleksydelsesalderen indgår i beregningen af
fradrag i fleksydelsen. Hvordan sådanne udbetalinger indgår i beregningen afhænger af, hvilken type
pensionsordning udbetalingen stammer fra.
Hvis udbetalingerne allerede har medført fradrag i dagpenge, ledighedsydelse eller kontanthjælp, indgår de
ikke i opgørelsen af fradrag for pensioner, da udbetalinger fra pensionsordninger ikke skal medføre dobbelt
fradrag. Ud fra en formålsbetragtning finder dette også anvendelse, hvis pensionsordningen har medført
fradrag i midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Udbetaling fra en løbende pensionsordning:
Hvis en person har fået udbetalinger fra løbende pensionsordninger udbetalt efter personens 60. år i
overensstemmelse med aldersvilkårene i pensionsordningen, skal disse udbetalinger indgå i beregningen af
fradraget i fleksydelsen for pensionsordninger.
Beregningen sker på den måde, at udbetalte beløb divideres med det maksimale antal år i
fleksydelsesperioden og indgår i det beløb, der indgår i beregningen af det samlede fradrag i fleksydelsen.
Eksempel 1:
En person er født den 1. juli 1957 og overgår til fleksydelse som 63-årig (fleksydelsesalder for denne
person) med mulighed for fleksydelse i 4 år. Der er udbetalt 100.000 kr. pr. år i personens 60., 61. og 62. år
fra en privat løbende pensionsordning. I alt 300.000 kr. Personen får fortsat udbetalt 100.000 kr. pr. år i
løbende pension. Fradragsbeløbet er herefter:
Almindelig indberetning - privat
løbende pensionsordning
100.000 kr.
Supplerende indberetning, 60-62 år,
- privat løbende pensionsordning
(300.000 kr.)
300.000 kr. : 4 år
(fleksydelsesperioden)
75.000 kr.
Pensioner i alt 175.000 kr.
Beløb, der indgår i fradragsbeløbet:
80 pct. af 175.000 kr. pensioner (§
22, stk. 1)
140.000 kr.
Fradrag i fleksydelsen
80 pct. af 140.000 kr. 112.000 kr.
Uden den supplerende indberetning ville fradraget være 48.000 kr. lavere og fleksydelsen tilsvarende
højere.
Er der tale om en løbende arbejdsmarkedspensionsordning, er princippet det samme. Fradraget i
fleksydelsen er 64 pct., jf. gældende regler og dermed et tilsvarende fradrag i fleksydelsen (64.000 kr.), når
der ses bort fra supplerende indberetning.
Udbetaling fra en kapital- eller ratepension
For kapitalpensioner, aldersopsparing og private ratepensioner m.v. er der ikke behov for at fordele den
supplerende indberetning på tilsvarende måde. Det skyldes, at værdien af disse ordninger sættes til
depotværdien, der efter de gældende regler i forvejen fordeles over en årrække (5 pct. af depotværdien). For
en privat ratepensionsordning, der kommer til udbetaling før fleksydelsesalderen, opgøres depotværdien som
depotet ved fleksydelsesalder tillagt udbetalinger mellem 60-års-dagen og fleksydelsesalderen. Oplysninger
om udbetalte depotordninger kan således umiddelbart indgå i det almindelige fradrag i fleksydelsen.
Eksempel 2:
En person, der er født den 1. juli 1957 overgår til fleksydelse som 63-årig (fleksydelsesalder for denne
person) og har på det tidspunkt en privat kapitalpension på 1.000.000 kr. Der er udbetalt 400.000 kr. fra den
private kapitalpensionsordning mellem 60-års-dagen og fleksydelsesalderen:
Almindelig indberetning, privat
kapitalpension
600.000 kr.
Supplerende indberetning, 60-63
år, jf. § 22, stk. 2, 2. pkt. –
kapitalpension
400.000 kr.
Pensioner i alt 1.000.000 kr.
Beløb, der indgår i
fradragsbeløbet på fleksydelse:
5 pct. af 1.000.000 kr. 50.000 kr.
Fradrag i fleksydelsen pr. år
80 pct. af 50.000 kr. 40.000 kr.
En ratepension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan ikke umiddelbart behandles på samme
måde. Det skyldes, at en ratepension oprettet som led i et ansættelsesforhold som udgangspunkt er en
depotordning, men ved udbetaling skifter karakter til en løbende (arbejdsmarkeds)pensionsordning og
omfattes af andre pensionsfradragsregler, jf. ovenfor.
Disse ordninger behandles efter de gældende regler som løbende arbejdsmarkedspensionsordninger.
Tilsvarende principper for opgørelse af udbetalinger af pensioner efter 60-års-dagen gælder for personer
født før den 1. januar 1956, jf. § 27, stk. 2.
Hvis udbetaling fra en pensionsordning efter det fyldte 60. år har medført fradrag i udbetalte dagpenge,
ledighedsydelse eller kontanthjælp, skal disse ikke tillægges opgørelsen af beregningsgrundlaget for fradrag i
fleksydelsen.
Øvrige pensioner
Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre, udvalgsformænd,
rådmænd m.fl., samt medlemmer af Folketinget eller Europaparlamentet, herunder eftervederlag til tidligere
folketingsmedlemmer medfører også løbende fradrag i fleksydelsen efter henholdsvis § 26, stk. 4, og § 27,
stk. 4. Løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, der kan sidestilles med pension er også
omfattet, jf. § 26, stk. 5, og § 27, stk. 5.
Der henvises også her til reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.
Fradrag for pensioner for personer født før den 1. januar 1956, jf. § 27
For personer, der er født før den 1. januar 1956, gælder særlige regler om fradrag for pensioner. Disse
personer skal således ikke have fradrag for mindre pensioner. Udbetaling Danmark skal i den årlige
(beregnede) samlede pensionsydelse før skat fratrække et bundfradrag på 14.900 kr. (2015-niveau) om året.
Nedsættelse med bundfradrag skal ske, inden man beregner fradrag i fleksydelse.
Bundfradraget satsreguleres. Regulering skal også ske i en fleksydelsesperiode.
Oversigt over fradrag for pensioner for personer født før den 1. januar 1956, jf. § 27:
Pensionsordninger: Udbetales som engangsbeløb eller
udbetales ikke:
Udbetales løbende:
Livsvarige pensioner (uden
depotværdi), som er led i et
ansættelsesforhold
Beregningsgrundlaget er 80 pct. af
den indberettede årlige ydelse.
Bundfradrag benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
fleksydelsen.
50 pct. af den faktiske årlige ydelse
trækkes fra i fleksydelsen.
Livsvarige pensioner (uden
depotværdi), som er private
Beregningsgrundlaget er 80 pct. af
den indberettede årlige ydelse.
Bundfradrag benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
fleksydelsen.
Beregningsgrundlaget er 80 pct. af
den indberettede årlige ydelse.
Bundfradrag benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
fleksydelsen.
Pensioner med depotværdi, som er
led i et ansættelsesforhold
Beregningsgrundlaget er 5 pct. af
det indberettede depot.
Bundfradrag benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
fleksydelsen.
50 pct. af den faktiske årlige ydelse
trækkes fra i fleksydelsen.
Pensioner med depotværdi, som er
private
Beregningsgrundlaget er 5 pct. af
det indberettede depot.
Bundfradrag benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
fleksydelsen.
Beregningsgrundlaget er 5 pct. af
det indberettede depot.
Bundfradrag benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
fleksydelsen.
ATP, ægtefælle- og samleverpension,
børnepension og invalidepension
Påvirker ikke fleksydelsen. Påvirker ikke fleksydelsen.
Eksempel på fradrag i fleksydelsen for kapitalpension
En person har en kapitalpension. Indeståendet på kapitalpensionen er brutto 800.000 kr. umiddelbart før
personen når fleksydelsesalderen. Personen ønsker at overgå til fleksydelse ved fleksydelsesalderen den 1.
september 2015. Personens bundfradrag udgør 14.900 kr.
Kapitalpensionen skal medføre fradrag i fleksydelsen på følgende måde:
5 pct. af 800.000 kr. = 40.000 kr.
Herfra trækkes personens
bundfradrag =
14.900 kr.
Reguleret årligt pensionsbeløb= 25.100 kr.
Fradrag i fleksydelse på årsbasis udgør herefter 60 pct. af 25.100 kr., svarende til 15.060 kr.
Fradragsbeløbet udgør 15.060 kr. på årsbasis i hele fleksydelsesperioden (der ses i eksemplet bort fra, at der
løbende skal ske satsregulering af bundfradraget i fleksydelsesperioden).
Til § 28
Regulering af beregnede fradrag for pension
Hvis en person ved overgang til fleksydelse eller på et tidspunkt senere i perioden med fleksydelse får
løbende udbetaling af en pension, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, skal pensionen altid
medføre fradrag.
En sådan pension vil normalt allerede være medtaget i den pensionsopgørelse, som Udbetaling Danmark
har lavet ved personens fleksydelsesalder. Da pensionen imidlertid kun skal medføre fradrag én gang, skal
ordningen trækkes ud af den oprindelige opgørelse af alle personens pensioner ved fleksydelsesalderen, og
der skal ske en ny opgørelse af resten af de pensioner, der skal medføre fradrag.
Eksempel:
En person er født den 1. august 1957 og overgår til fleksydelse den 1. august 2020 (fleksydelsesalderen for
personen). Der er indberettet en ratepension, som er optjent som led i et ansættelsesforhold med en
depotværdi på 240.000 kr.
Fleksydelsen bliver nedsat med 9.600 kr. om året (240.000 kr. x 5 pct. x 80 pct.).
Personen begynder den 1. august 2021 at få ratepensionen løbende udbetalt med 24.000 kr. om året. Fra
den 1. august 2021 skal der derfor ikke længere fradrages 9.600 kr. om året, da pensionen nu skal fradrages i
fleksydelsen som en løbende pension med 15.360 kr. om året (24.000 kr. x 64 pct.).
Personen vælger at opsætte pensionen med virkning fra den 1. august 2022. Fra dette tidspunkt medfører
pensionen igen fradrag med 9.600 kr. om året (240.000 kr. x 5 pct. x 80 pct.).
Generelt vedrørende fradrag for pensioner
Til § 30
Bestemmelsen skal sammenholdes med § 15, stk. 4, i loven. Formålet med bestemmelsen er blandt andet at
undgå dobbeltforsørgelse.
Ved begrebet »tilsvarende udenlandsk lovgivning« i lovens § 15, stk. 4, menes det pågældende lands
almindelige eller særlige sociale sikringsordninger, herunder bidragspligtige ordninger. Pensioner omfattet af
reglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger eller omfattet af en
bilateral konvention om social sikring kan ligeledes henføres under begrebet tilsvarende udenlandsk
lovgivning.
En person kan ikke overgå til fleksydelse, hvis en udenlandsk social pension direkte kan sidestilles med
dansk social pension. Hvis en person på fleksydelse begynder at få udbetalt en sådan udenlandsk social
pension, kan personen ikke samtidig modtage fleksydelse.
Hvis en udenlandsk pension, herunder alderspension, ikke kan sidestilles med en dansk social pension, kan
pensionen modtages sammen med fleksydelse mod, at fleksydelsen nedsættes med et beløb, der svarer til
pensionen. Tilsvarende gælder, hvis den udenlandske pension er så lille, at pensionen ikke kan udgøre et
forsørgelsesgrundlag.
En person kan blive berettiget til en forhøjelse af en udenlandsk pension, hvorved pensionen bliver højere
end grænsen. I så fald må personen frasige sig forhøjelsen eller udtræde af fleksydelsesordningen. Skyldes en
forhøjelse alene en ændring af valutakursen, kan en person dog forblive i fleksydelsesordningen.
Til §§ 31-36
Arbejde i fleksydelsesperioden
Retten til at have lønarbejde i perioden med fleksydelse er fastsat i lovens § 20.
Bestemmelsen omfatter såvel lønnet som ulønnet arbejde. Der kan ikke være tale om støttet arbejde, men i
øvrigt er løn- og ansættelsesvilkår uden betydning. Det er også uden betydning, om arbejdet udføres for en
erhvervsdrivende arbejdsgiver eller for en privat person. Bestemmelsen omfatter også personer, der får
udbetalt fleksydelse under ophold i et andet EØS-land, i Schweiz, i Grønland eller på Færøerne.
Den nærmere afgrænsning følger reglerne for arbejdsløshedsdagpenge. Ved beregning af fradrag i
arbejdsløshedsdagpengene anvender man i et vist omfang belægning på grund af manglende rådighed. Den
form for rådighedsbelægning gælder ikke for personer, der modtager fleksydelse.
Beregningen af fradrag for arbejde mv.
Fradrag for arbejde skal ske efter reglerne for fradrag i arbejdsløshedsdagpenge, det vil sige time for time.
Fradraget foretages, efter at der er foretaget fradrag for pension.
En person, der er selvbygger eller medbygger i perioden med fleksydelse, ved såvel mindre som større
byggearbejder, skal have fradrag for antallet af arbejdstimer, som personen har anvendt på byggearbejdet.
Der henvises til reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.
Vurderingen af, om en person, der modtager fleksydelse, har ukontrollabel arbejdstid og omregningen
heraf, foretages efter reglerne i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.
Til § 31, stk. 2
Ved beregning af fradraget for støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn skal der ske fradrag
for antallet af timer, den pågældende får udbetalt støtte for.
Plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, kan ikke udbetales sammen med en
anden offentlig forsørgelsesydelse som fx fleksydelse. Modtagelse af plejevederlag afskærer dog ikke
personen fra at overgå til fleksydelse.
Lempet fradrag for kontrollabelt arbejde
Reglen om lempet fradrag for arbejde op til 36.331 kr. (2015-niveau) i et kalenderår gælder for alle
fleksydelsesmodtagere med kontrollabel arbejdstid.
Hvis personen har en timeløn, der er højere end omregningssatsen (220,50 kr. pr. time i 2015), skal
fradraget ske efter de almindelige regler, dvs. time for time.
Hvis timelønnen er mindre end omregningssatsen, men større end den højeste sygedagpengesats pr. time
(827 kr. pr. dag, svarende til 111,76 kr. pr. time i 2015), skal fradraget ske ved at omregne indtægten med
omregningssatsen.
Eksempel:
P har på en måned haft 20 timers lønarbejde med en timeløn på 150 kr.
Fradraget regnes således ud:
20 x 150 = 3.000 kr.
3.000 : 213,19 = 13,61 timer. P skal have fradrag i fleksydelsen for disse 13,61 timer.
Hvis timelønnen er mindre end højeste sygedagpengesats pr. time, ansættes timelønnen dog til dette beløb.
Højeste sygedagpenge i 2015 er på 827 kr. om dagen, svarende til 111,76 kr. pr. time.
Eksempel:
P har i en måned haft 20 timers lønarbejde med en timeløn på 100 kr. Fradraget regnes således ud:
20 x 111,76 = 2.235,20 kr.
2.235,20: 220,50 = 10,14 timer. P skal have fradrag i fleksydelsen for disse 10,14 timer.
I de 36.331 kr. – eller det nedsatte beløb i overgangsåret – indgår alle lønindtægter, herunder også
lønindtægter, hvor timelønnen er højere end omregningssatsen, løn for arbejde med ukontrollabel arbejdstid,
udbetalt akkord eller bonus, der ikke udbetales i forbindelse med arbejdets udførelse.
Hvis timelønnen er under et beløb svarende til højeste sygedagpenge på timebasis, og fradraget derfor
beregnes på grundlag af den ansatte timeløn, jf. § 32, stk. 1, nr. 3, er det også denne ansatte timeløn, der skal
medgå til opgørelsen af de 36.331 kr. eller det nedsatte beløb i overgangsåret, jf. § 32, stk. 6.
I den måned, hvor indtægtsgrænsen på de 36.331 kr. nås, skal fradraget i fleksydelsen for arbejde foretages
efter reglen om lempet fradrag for den del af indtægten, der ligger under de 36.331 kr. For resten af
indtægten skal fradraget foretages efter de almindelige regler.
Eksempel:
P har indtil starten af oktober tjent 32.000 kr. i kalenderåret. P har i oktober måned haft 25 timers arbejde
med en timeløn på 200 kr. For de første 4.331 kroners lønindtægt skal P have lempet fradrag 4.331: 220,50 =
19,64 timer.
For resten af indtægten (669 kr.) foretages fradraget efter de almindelige regler. Da P har haft en timeløn
på 200 kr., svarer de 669 kr. til 3,35 timer (669 : 200 = 3,35).
P skal i oktober måned have fradrag for 22,99 timer (19,64+3,65 = 18,75).
I resten af året skal P have fradrag en times fradrag i fleksydelsen for hver times arbejde.
Aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde
Ent fleksydelsesmodtager har ret til at udføre frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde her i riget.
Det samme gælder for personer, der modtager fleksydelse i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller
i Schweiz, også kan og udfører frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde i det pågældende land.
Der er ingen tidsmæssige begrænsninger for udførelsen af frivilligt, ulønnet arbejde samtidig med
fleksydelse.
Reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Det er i fastsat
i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, hvad der forstås ved frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet
arbejde, samt hvilke vilkår og begrænsninger, der gælder for frivilligt, ulønnet arbejde.
I bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv., er der fastsat regler om at udføre aktiviteter og
frivilligt, ulønnet arbejde i Danmark. Det samme regelsæt gælder for personer, der modtager fleksydelse,
men dog således at personer, der modtager fleksydelse i et andet EØS-land, i Schweiz, i Grønland eller på
Færøerne, også kan udføre aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde i det pågældende land.
Ved lov nr. 225 af 3. marts 2015 blev der indsat en bestemmelse (§ 100 e) i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., der i en forsøgsperiode på to år – fra den 23. marts 2015 til den 20. marts
2017 – hvor der gives mulighed for, at dagpengemodtagere kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde i op til 15
timer om ugen uden fradrag i dagpengene.
De 15 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode. Arbejde herudover medfører fradrag
time for time.
Denne forhøjelse fra 4 timer til 15 timer, hvor en ydelsesmodtager kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde
uden fradrag i ydelsen, gælder også for personer, der modtager fleksydelse.
Ud over forhøjelsen af antallet af timer, hvor en ydelsesmodtager kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde
uden fradrag i ydelsen, er der ikke foretaget ændringer i reglerne om frivilligt, ulønnet arbejde samtidig med
arbejdsløshedsdagpenge, efterløn og fleksydelse.
Fradrag for andre indtægter mv.
Til § 37
Borgerlige ombud og hverv
Om den nærmere beregning af fradrag for borgerlige ombud og hverv, herunder også private hverv,
henvises til reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.
Fradrag for ferie
Til §§ 38 og 39
Ifølge lov om ferie optjenes ferie i et kalenderår. Det vil sige, at optjeningsåret løber fra den 1. januar til
den 31. december. Ferien afholdes i det følgende ferieår, som løber fra den 1. maj til den 30. april.
En person, der overgår til fleksydelse, følger ferielovens almindelige regler med hensyn til udbetaling af
feriegodtgørelse.
Hvis personen holder ferie og får feriegodtgørelse, skal der for hver hel feriedag, personen holder,
fradrages med 7,4 timer. Der afrundes til hele eller halve feriedage efter de almindelige afrundingsregler.
Er feriegodtgørelsens bruttobeløb pr. dag mindre end fradraget i fleksydelsen, kan der suppleres med
fleksydelse for de pågældende dage. Det betyder, at personen sammenlagt kan få udbetalt et beløb, som
svarer til personens fleksydelse.
Til § 39
Feriepenge anvendes som en samlebetegnelse for feriegodtgørelse, sygeferiegodtgørelse, løn under ferie og
ferietillæg. Der henvises til bekendtgørelse om ferie.
Til § 39, stk. 1
Der er efter ferieloven en række muligheder for at få feriepengene udbetalt, uden at ferien holdes.
Bestemmelserne findes i ferielovens § 30, stk. 1-4, § 34 a, § 34 b, stk. 2 og 3, og § 38.
Alle udbetalinger af feriepenge medfører fradrag i fleksydelsen på det tidspunkt, hvor udbetalingen sker.
Dette gælder også, hvis feriepengene udbetales, selv om alle betingelser for udbetaling ikke er opfyldt. Hvis
udbetalingen sker inden for 3 måneder før overgangen til fleksydelse, skal der også ske fradrag i
fleksydelsen.
Til § 39, stk. 2
Som udgangspunkt skal fradraget ske fra og med den uge, hvor udbetalingen af feriepengene sker.
Eksempel 1:
En lønmodtager stopper med sit arbejde og går på fleksydelse den 1. oktober 2015. For ferieåret 2015 –
2016 (optjeningsåret 2014) får han udstedt et feriekort på 18,5 dage. Han anmoder den 1. maj 2016 om at få
udbetalt feriepengene fra optjeningsåret 2014. Han får fradrag i fleksydelsen for 18,5 dage på det tidspunkt,
hvor udbetalingen sker eller ved den førstkommende udbetaling af fleksydelse.
Hvis fradraget ikke kan ske fra og med den måned, hvor udbetalingen af feriepengene sker, skal fradraget
ske i de førstkommende udbetalinger af fleksydelse inden for 12 måneder, indtil der er sket fradrag for alle
feriedagene/ferietimerne.
Eksempel 2:
En lønmodtager stopper med sit arbejde og går på fleksydelse den 1. juli 2015. For ferieåret 2015 – 2016
(optjeningsåret 2014) får han udstedt et feriekort på 25 dage. Han fylder 65 år den 15. marts 2016. Han
anmoder den 1. maj 2016 om at få udbetalt feriepengene fra optjeningsåret 2014. Da han først får
feriepengene udbetalt, efter at han er trådt ud af fleksydelsesordningen, er der ikke nogen fleksydelse at
foretage fradrag i. Udbetalingen af feriepenge får derfor ingen betydning for fleksydelsen.
Til § 41
Strejke og lockout
Der skal ske fradrag i fleksydelsen for en person, der ophører med at arbejde, fordi personen bliver
omfattet af konflikt. Vurderingen af, om en person er omfattet af konflikt, følger reglerne for
arbejdsløshedsdagpenge.
I perioden med fleksydelse skal personen, så længe konflikten varer, have fradrag i fleksydelsen på
baggrund af det gennemsnitlige antal arbejdstimer inden for de seneste 4 uger i det arbejdsforhold eller hos
den arbejdsgiver, som er omfattet af konflikt.
Opgørelsen af timer til fradrag sker på ugebasis ud fra personens tidligere arbejdstimer i det berørte
arbejdsforhold.
Eksempler:
1) En fastansat person med et fast timetal på 20 timer om ugen i de sidste 4 uger skal have fradrag for 80
timer/4 uger = 20 timer om ugen.
2) En person med et varierende ugentligt timetal på i alt 100 timer i de sidste 4 uger skal have fradrag for
100 timer/4 uger = 25 timer om ugen.
3) En person med kun 2 ugers ansættelse og med 20 timer om ugen skal have fradrag for 40 timer/4 uger
= 10 timer om ugen.
4) En person med kun 1 dags arbejde på 8 timer inden konflikten skal have fradrag for 8 timer/4 uger = 2
timer om ugen.
5) En person, der modtager fleksydelse, er ikke omfattet af 65-procent-reglen i § 61, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Til § 42
Reglerne finder anvendelse på såvel modtagere af fleksydelse med bopæl og arbejde i Danmark som
modtagere af fleksydelse med bopæl og arbejde i de øvrige EØS-lande, i Schweiz, i Grønland eller på
Færøerne.
I det omfang indtægter fra et andet EØS-land eller fra Schweiz skal medføre fradrag, skal indtægterne først
omregnes til danske kroner og øre med den gældende kronekurs.
Til § 43
Indtægter, der ikke medfører fradrag
I denne bestemmelse er opregnet en række indtægter, som ikke medfører fradrag. Bestemmelsen er ikke
udtømmende. Har en person en indtægt, der kan sidestilles med de nævnte indtægter, og som ikke er omfattet
af andre bestemmelser i denne bekendtgørelse, medfører indtægten ikke fradrag i fleksydelsen.
Til § 43, nr. 13
Foruden invalidepension, som er tegnet privat eller som led i et ansættelsesforhold, finder bestemmelsen
anvendelse på fx pension ved helbredsbetinget utjenstdygtighed (tjenestemænd) og svagelighedspension
(tjenestemænd).
Til § 43, nr. 14
Får en tjenestemand tilkendt tilskadekomstpension, fordi han som led i tjenesten er kommet til skade, skal
der ikke ske fradrag for den del af pensionen, hvormed pensionen er forhøjet som følge af arbejdsskaden.
Fradraget sker således kun for den del af pensionen, der er optjent ret til på fratrædelsestidspunktet, jf. stk. 3 i
§§ 26 og 27. Den øvrige del af tilskadekomstpensionen betragtes som erstatning som følge af arbejdsskaden.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i bekendtgørelse om fradrag i
arbejdsløshedsdagpenge mv.
Til § 43, nr. 15
Da vederlaget modtages som kompensation for overholdelse af en konkurrence- eller kundeklausul, efter at
personen er fratrådt sin stilling, betragtes vederlaget ikke som løn.
Selvstændig virksomhed samtidig med fleksydelse
Til § 44
En person, der ønsker at påbegynde eller videreføre en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i
perioden med fleksydelse, har mulighed herfor, hvis arbejdstiden i virksomheden højst udgør 400 timer pr.
kalenderår, og hvis indtægten ikke overstiger 74.929 kr. (2015-niveau). Dette gælder således også for
personer, der fx driver et mindre landbrug eller har selvstændig virksomhed i form af udlejningsejendom.
Vurderingen af, om der er tale om selvstændig virksomhed (modsat fx formueforvaltning eller hobby), sker
efter principperne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed. Er der tale om formueforvaltning, og
personen ikke på nogen måde deltager i virksomhedens drift, er virksomheden uden betydning for retten til
fleksydelse. Der henvises også til vejledning til bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.
En person, der overgår til fleksydelse, skal oplyse om eventuel drift af selvstændig virksomhed til brug for
vurderingen af, om arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden for 400 timer. Personen skal oplyse om
arbejdets art og omfang, virksomhedens omsætning mv.
Det er en forudsætning for at drive selvstændig virksomhed samtidig med fleksydelse, at der er tale om
begrænset drift af en virksomhed, som kan karakteriseres som bibeskæftigelse. Den samlede arbejdstid i
virksomheden må ikke overstige 400 timer pr. kalenderår. Det er tilladt, at personen bruger fremmed hjælp
eller har ansatte i virksomheden. Som eksempler kan nævnes vikar ved sygdom, en medhjælper ved høst,
eller en vicevært. Selv om personen bruger fremmed hjælp eller har en ansat, er det et krav, at den samlede
arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer. Har personen fået hjælp til arbejdet i virksomheden, skal
personen oplyse, hvor mange timer personen har fået hjælp i virksomheden. Det gælder uanset, om det er
personens ægtefælle, samlever, børn, en ansat eller en anden selvstændig erhvervsdrivende, der har udført
arbejde i virksomheden.
Virksomhedens indtægt må ikke i noget regnskabsår i perioden med fleksydelse overstige 74.929 kr.
(2015-niveau) eller den tilladte indtægt i overgangsåret, jf. § 45, stk. 2. Ved virksomhedens indtægt forstås
nettoomsætning fratrukket vareforbrug, svarende til det regnskabstekniske begreb »dækningsbidrag 1.
Begrebet »nettoomsætning« er defineret i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab mv.
(årsregnskabsloven). Hvad der forstås som virksomhedens vareforbrug afhænger af, hvilken type af
virksomhed, der er tale om. Vareforbruget betegnes som de direkte variable omkostninger, som er afledt af
varesalget eller tjenesteydelsen. Øvrige variable omkostninger som fx salgs- og administrationsomkostninger
eller kapacitetsomkostninger (fx omkostninger til kontorhold, husleje og kontingent) kan ikke medtages som
en del af vareforbruget. Salgsfremmende omkostninger som fx udgifter til reklame, annoncering, udstillinger
og messer indgår heller ikke som en del af vareforbruget. Hvis lønudgifter er afledt direkte af produktionen
eller fremstillingen i en produktions-, håndværks-, entreprenør- eller landbrugsvirksomhed, fx udgifter til
maskinstation, kan disse tillige opgøres som en del af vareforbruget. Lønomkostninger som vedrører fx
administrative funktioner kan derimod ikke medregnes.
I en landbrugsvirksomhed kan vareforbruget fx bestå af køb af såsæd, gødning, foder og dyr samt
periodens ændring i varelagre og besætninger. I en handelsvirksomhed kan vareforbruget fx bestå af køb af
varer til videresalg, emballage og fragt samt periodens ændring i varelagre. I en fremstillings- eller
håndværksvirksomhed kan vareforbruget fx bestå af køb af materialer, emballage og fragt samt periodens
ændring i igangværende produktion eller arbejde og varelagre. I en arkitektvirksomhed kan vareforbruget fx
bestå af udgifter til tryk af tegninger. I en udlejningsvirksomhed kan vareforbruget fx bestå af udgifter til
vedligeholdelse.
Har virksomheden før været drevet som hovedbeskæftigelse eller som bibeskæftigelse i større omfang end
400 timer, skal personen give oplysninger til brug for vurderingen af, om arbejdstiden og dækningsbidrag 1
fremover kan holdes inden for grænserne, fx ved at fremlægge oplysninger om, at der er sket en varig
indskrænkning. Personen kan fx fremlægge oplysninger om, at der er sket salg eller bortforpagtning af en del
af virksomheden, indskrænkning i åbningstider eller driftsomlægning (fx salg af dyr).
Har personen bortforpagtet en del af virksomheden for at reducere virksomheden, så den opfylder kravene
i § 40, stk. 1, skal denne del forblive bortforpagtet i hele perioden med fleksydelse. Ophører
bortforpagtningen, tillades dog en afbrydelse på op til 3 måneder, således at personen inden for de 3 måneder
skal finde en ny forpagter. Udbetaling Danmark skal påse, at personen opfylder betingelsen om
bortforpagtning i hele perioden med fleksydelse.
Eksempel 1:
Specifikation af dækningsbidrag 1 i en handelsvirksomhed.
Nettoomsætning 140.000 kr.
Vareforbrug -81.000 kr.
vareindkøb -75.000 kr.
emballage -2.000 kr.
fragt -4.000 kr.
Ændring af varelager -20.000 kr.
beholdning primo året -80.000 kr.
beholdning ultimo året 60.000 kr.
Dækningsbidrag 1 39.000 kr.
Udgifter til fx husleje, forsikringer, revisor og renter samt afskrivninger kan ikke opgøres som en del af
vareforbruget.
Eksempel 2:
Specifikation af dækningsbidrag 1 i en landbrugsvirksomhed.
Nettoomsætning 405.000 kr.
salg af svin 358.000 kr.
salg af kreaturer 9.000 kr.
salg af markprodukter 20.000 kr.
EU-støtte 18.000 kr.
Vareforbrug -339.000 kr.
køb af svin -200.000 kr.
markudgifter -23.000 kr.
foder -115.000 kr.
dyrlæge og medicin -1.000 kr.
Ændringer i besætning -16.000 kr.
værdi af besætning primo året -101.000 kr.
værdi af besætning ultimo året 85.000 kr.
Dækningsbidrag 1 50.000 kr.
Udgifter til fx vedligeholdelse af bygninger og afskrivninger kan ikke opgøres som en del af vareforbruget.
Eksempel 3:
Specifikation af dækningsbidrag 1 i en virksomhed med udlejningsejendomme.
Nettoomsætning 132.000 kr.
huslejeindtægter 132.000 kr.
Vareforbrug -89.300 kr.
ejendomsskat og forsikringer -52.500 kr.
vedligeholdelse -36.800 kr.
Dækningsbidrag 1 42.700 kr.
Terminsrenter og afskrivninger kan ikke opgøres som en del af vareforbruget.
Særligt vedrørende interessentskaber
Ejerskab af ideelle andele i et interessentskab er uden betydning for retten til fleksydelse, hvis der alene er
tale om passiv formueanbringelse, det vil sige, at personen ikke på nogen måde deltager i driften af
interessentskabet, herunder i bestyrelsesarbejde eller ledelsesopgaver. De nærmere regler herom fremgår af
bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.
En person, der driver selvstændig virksomhed i interessentskabsform, har på trods af reglerne i § 40, stk. 1,
adgang til fleksydelse, hvis det personlige arbejde i virksomheden ikke overstiger 400 timer pr. kalenderår.
Vurderingen foretages konkret på grundlag af oplysninger om personens samtlige arbejdsopgaver i
virksomheden.
Indtægten ved interessentskabet opgøres i forhold til personens ideelle andel af virksomheden.
Personer, der ønsker at overgå til fleksydelse fra drift af et interessentskab, hvor personen samlet set har
drevet virksomheden i større omfang end 400 timers årligt arbejde, og med en indtægt på mere end 74.929
kr. (2015-niveau) pr. regnskabsår eller mere end den tilladte indtægt, skal både sandsynliggøre, at det
personlige arbejde i virksomheden er reduceret, og at personens andel af virksomhedens indtægt beregnet i
forhold til personens ideelle andel af virksomheden kan holdes under indtægtsgrænsen efter overgang til
fleksydelse.
Til § 45
Det tilladte timetal skal nedsættes forholdsmæssigt afhængigt af, på hvilket tidspunkt i kalenderåret
personen går på fleksydelse.
Dækningsbidrag 1 kan forhøjes i overgangsåret for virksomheder, som indtil personens overgang til
fleksydelse har været drevet som personens hoved- eller bibeskæftigelse i mindst 1 regnskabsår. Har
personen ikke valgt at forhøje dækningsbidrag 1, kan personen ikke efter overgang til fleksydelse anmode
om, at dækningsbidrag 1 bliver forhøjet i overgangsåret. Overstiger dækningsbidrag 1 således beløbsgrænsen
i § 44, stk. 1, gælder de almindelige regler om tilbagebetaling mv. efter § 64.
Vælger personen at forhøje dækningsbidrag 1, er opgørelsen af dækningsbidrag 1 i overgangsåret afhængig
af personens individuelle forhold i virksomheden, idet opgørelsen skal ske i forhold til virksomhedens
gennemsnitlige dækningsbidrag 1 inden for de 3 seneste, hele regnskabsår. Jo senere i regnskabsåret
personen overgår til fleksydelse, desto større indflydelse har personens individuelle forhold på opgørelsen af
dækningsbidrag 1 i overgangsåret.
Definitionen af et »helt regnskabsår« svarer til definitionen af regnskabsår i bekendtgørelse om
fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.
Eksempel 1:
En person har ved sin selvstændige virksomhed som hovedbeskæftigelse haft et gennemsnitligt
dækningsbidrag 1 på 240.000 kr. pr. regnskabsår inden for de seneste, hele 3 regnskabsår. Virksomhedens
regnskabsår følger kalenderåret. Dækningsbidrag 1 forhøjes med 20.000 kr. pr. afsluttet måned inden
overgangen til fleksydelse (240.000 kr. : 12 måneder) og dækningsbidrag 1 udgør 6.244,08 kr. pr. påbegyndt
måned efter overgangen til fleksydelse i overgangsåret (74.929 kr. : 12 måneder).
 Overgår personen i januar måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 74.929 kr. (0 x 20.000 kr. + 12 x
6.244,08 kr.).
 Overgår personen i februar måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 88.684,88 kr. (1 x 20.000 kr. + 11 x
6.244,08 kr.).
 Overgår personen i maj måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 129.952,64 kr. (4 x 20.000 kr. + 8 x
6.244,08 kr.).
 Overgår personen i august måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 171.220,40 kr. (7 x 20.000 kr. + 5 x
6.244,08 kr.).
 Overgår personen i oktober måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 198.732,24 kr. (9 x 20.000 kr. + 3 x
6.244,08 kr.).
 Overgår personen i december måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 226.244,08 kr. (11 x 20.000 kr. + 1
x 6.244,08 kr.).
Eksempel 2:
En person har ved sin selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse haft et gennemsnitligt
dækningsbidrag 1 på 75.000 kr. pr. regnskabsår inden for de seneste, hele 3 regnskabsår. Virksomhedens
regnskabsår går fra den 1. april til den 31. marts. Dækningsbidrag 1 forhøjes med 6.250 kr. pr. afsluttet
måned inden overgangen til fleksydelse (75.000 kr. : 12 måneder) og dækningsbidrag 1 udgør 6.244,08 kr.
pr. påbegyndt måned efter overgangen til fleksydelse i overgangsåret (74.929 kr. : 12 måneder).
 Overgår personen i april måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 74.929 kr. (0 x 6.250 kr. + 12 x 6.244,08
kr.).
 Overgår personen i juli måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 74.946,72 kr. (3 x 6.250 kr. + 9 x
6.244,08 kr.).
 Overgår personen i oktober måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 74.964,48 kr. (6 x 6.250 kr. + 6 x
6.244,08 kr.).
Til § 48, stk. 1-3
Personen skal oplyse til Udbetaling Danmark om virksomhedens dækningsbidrag 1, omsætning og
vareforbrug. Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 74.929 kr. (2015-niveau), kan
dækningsbidraget ikke blive på mere end 74.929 kr. Personen kan derfor nøjes med at oplyse omsætningens
størrelse.
Oplysningerne skal altid være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor.
Til § 48, stk. 4
Afleverer personen ikke årsskemaet rettidigt, indstilles udbetalingen af fleksydelse. Udbetalingen kan
genoptages, når personen har afleveret oplysningerne. Ville personen have været berettiget til fleksydelse i
den mellemliggende periode, kan personen få fleksydelse med tilbagevirkende kraft for perioden.
Til § 49
Konstaterer Udbetaling Danmark inden kalenderårets udgang, at timetallet ved virksomheden overstiger
400 timer, skal Udbetaling Danmark indstille udbetalingen af fleksydelse. Udbetaling af fleksydelse kan ikke
genoptages før den 1. januar i det følgende år.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af den fleksydelse, der er udbetalt efter
tidspunktet for overskridelse af de 400 timer.
Eksempel:
Personen har i november måned haft så mange arbejdstimer i sin virksomhed, at det samlede timetal for
kalenderåret bliver på 405 timer. Udbetaling Danmark skal indstille udbetalingen og træffe afgørelse. Al
fleksydelse udbetalt efter den dag, hvor timegrænsen på 400 timer blev overskredet, er fejludbetalt.
Udbetalingen kan først genoptages i det følgende kalenderår. Det gælder, uanset hvornår i kalenderåret
personen har overskredet timegrænsen.
Til § 50
Konstaterer Udbetaling Danmark, at indtægten i virksomheden, i regnskabsåret har oversteget 74.929 kr.
(2015-niveau) eller det tilladte dækningsbidrag 1, jf. § 44, stk. 2, indstiller Udbetaling Danmark udbetalingen
af fleksydelse.
Vurderer Udbetaling Danmark, at personen har været i god tro om overskridelsen, kan udbetalingen
genoptages på det vilkår, at personen betaler fleksydelse tilbage svarende til overskridelsen.
Eksempel 1:
Personen afleverer årsskema til Udbetaling Danmark 3 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Udbetaling Danmark konstaterer, at virksomheden har haft et dækningsbidrag 1 på 80.000 kr. i
regnskabsåret. Virksomheden har tidligere været drevet som en mindre bibeskæftigelse med et
dækningsbidrag 1 på under 74.929 kr. Udbetaling Danmark standser udbetalingen af fleksydelse og
undersøger sagen nærmere. Det viser sig, at overskridelsen var undskyldelig. Udbetaling Danmark skal
træffe afgørelse om, at genoptagelse af udbetalingen kan ske på vilkår af, at personen betaler fleksydelse
tilbage med 5.071 kr., hvilket svarer til overskridelsen. Accepterer personen ikke dette vilkår, kan
udbetalingen af fleksydelse ikke genoptages.
Eksempel 2:
Personen er gået på fleksydelse og har oplyst at påbegynde selvstændig virksomhed den 1. juli 2015.
Regnskabsåret går fra den 1. juli til den 30. juni. Helt fra starten står det klart for personen, at virksomhedens
dækningsbidrag 1 bliver langt over 74.929 kr. Personen oplyser imidlertid ikke herom til Udbetaling
Danmark. Først ved oplysning til Udbetaling Danmark på årsskema 3 måneder efter regnskabsårets
afslutning (oktober 2016) får Udbetaling Danmark kendskab til overskridelsen. Personen skal betale al
fleksydelse fra 1. juli 2015 tilbage, da personen har været vidende om, at betingelserne i § 44 om
virksomhedens omfang ikke har været opfyldt.
Til kapitel 5
Udbetaling af fleksydelse
Til § 51
En person, der ikke selv er skyld i, at der mangler oplysninger om pensioner mv., kan få udbetalt
fleksydelse i op til 6 måneder. I så fald skal Udbetaling Danmark tydeligt informere om, at opgørelsen af
pensioner ikke er endelig. Et eksempel på, at en person ikke selv er skyld i den manglende indberetning af
pensioner, er problemer med at få oplyst udenlandske ordninger eller andre ordninger, hvor der ikke efter
loven er en pligt til, at der skal ske automatisk indberetning.
Til § 52
Fleksydelsen standses fra den 1. i måneden, hvor personen ikke har opfyldt sin oplysningspligt.
Betingelser for udbetaling
Til § 54
Udbetaling af fleksydelse indstilles ved udgangen af den måned, hvor personen har opholdt sig mere end 3
måneder i lande uden for EØS-området, Schweiz, Grønland og Færøerne eller udgangen af den måned, hvor
personen er frihedsberøvet efter domstols- eller administrativ afgørelse, hvis der er tale om frihedsberøvelse
på mere end 30 dages varighed.
Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde straks ophøre med at udbetale fleksydelse, hvis det er åbenbart,
at den udbetales med urette. Ophør af udbetalingen skal begrundes skriftligt. Se også vejledningen til § 60.
Til § 55
Tilgodehavende
Udbetaling af tilgodehavende fleksydelse sker på tidspunktet for den først kommende udbetaling af
fleksydelse. Størrelsen af det tilgodehavende beløb skal fremgå af udbetalingen.
Udbetaling Danmark kan efter en konkret vurdering, og under hensyn til beløbets størrelse, fremskynde
udbetaling af et tilgodehavende fleksydelsesbeløb, hvis der er et ønske om det, jf. § 55, stk. 1. Det kan fx
være i en situation, hvor personen ikke har anden indtægt i den måned.
Der udbetales ikke renter af tilgodehavende beløb.
Til § 56
Ophør af udbetaling af fleksydelse
Retten til fleksydelse ophører ved udgangen af den måned, hvor personen når folkepensionsalderen, jf.
lovens § 22, stk. 2.
Af hensyn til overgangen til folkepension skal Udbetaling Danmark senest 3 måneder før en person, der
modtager fleksydelse, når folkepensionsalderen informere denne om, at udbetalingen ophører.
Til § 57
Dødsfald
Retten til fleksydelse ophører fra dagen for dødsfaldets indtræden.
Fleksydelsen udbetales sidste gang for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted. Ægtefællen får udbetalt et
beløb, der svarer til afdødes fleksydelse fra den 1. i måneden til og med dagen før dødsfaldstidspunktet.
For samlevende eller enlige personer, der modtager fleksydelse, udbetales afdødes fleksydelse indtil
dødsfaldstidspunktet til dødsboet - dvs. fra den 1. i måneden for dødsfaldstidspunktet og indtil dagen før
dødsfaldstidspunktet.
Beløbet, som udbetales til ægtefælle for den måned, hvor dødsfaldet fandt sted, skal indeholdes A-skat på
grundlag af afdødes skattekort. Der kan i øvrigt henvises til SKATs juridiske vejledning om indeholdelse af
A-skat og AM-bidrag, 2013-1.
Til §§ 60-63
Ophold og arbejde i lande uden for EØS-området, Schweiz, Grønland og Færøerne
Reglerne i § 60 og § 61 gælder for såvel personer med bopæl her i riget som i de øvrige lande inden for
EØS-området eller Schweiz. Det skal bemærkes, at riget udgør Danmark, Færøerne og Grønland.
En person, der modtager fleksydelse, der fx har bopæl i Tyskland, er omfattet af disse regler ved ophold i
fx USA.
Udbetaling af fleksydelse ved bopæl i Schweiz
Schweiz indgik den 1. juni 2002 en aftale med EU om fri bevægelighed for personer. Schweiz skal med
hensyn til fleksydelse anses for et EU-land. Det er derfor muligt at få sin fleksydelse udbetalt ved bopæl eller
ophold i Schweiz.
Til § 60
En person, der modtager fleksydelse, skal bevare sin faste bopæl her i riget, i et andet EØS-land eller i
Schweiz. Personen kan således ikke bevare retten til fleksydelse i en 3-måneders periode, hvis personen tager
fast ophold i lande uden for riget, EØS-området og Schweiz.
Kun i de tilfælde, hvor det tilladte 3 måneders ophold i lande uden for riget, EØS-området og Schweiz,
ikke er brugt inden udgangen af et kalenderår, kan en ny 3 måneders periode påbegyndes i direkte
forlængelse heraf, uden at personen forinden tager ophold i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz.
Til § 61
Endagsrejser, der ikke er forbundet med overnatning i udlandet, betragtes ikke som udlandsophold.
På grundlag af personens oplysninger om udlandsophold standser Udbetaling Danmark udbetalingen af
fleksydelse, hvis personen ikke længere opfylder betingelserne i §§ 54 og 60.
Genoptagelse af udbetaling af fleksydelse
Til § 63
Når en person igen tager fast ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz efter længere tids
ophold i lande uden for riget, EØS-området og Schweiz, kan udbetaling af fleksydelse genoptages. Det
forudsætter dog, at personen opfylder de almindelige betingelser for at få udbetalt fleksydelse.
Til kapitel 6
Tilbagebetaling af fleksydelse
Til § 64
For meget udbetalt fleksydelse skal tilbagebetales, hvis personen har tilsidesat sin oplysningspligt, jf. § 4 i
lov om Udbetaling Danmark, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksydelse.
Tilbagebetalingskravet kan rettes mod personens dødsbo.
Der er alene tilbagebetalingspligt, hvis personen vidste eller burde vide, at de manglende oplysninger ville
få betydning for retten til eller størrelsen af fleksydelsen. Ved vurderingen af, om der har været tale om god
eller ond tro, indgår den vejledning, som Udbetaling Danmark har ydet. Bestemmelsen omfatter også
tilfælde, hvor personen har udvist svig, dvs. har udvist forsæt eller har udnyttet, at udbetaling beroede på en
misforståelse hos Udbetaling Danmark.
Tilbagebetaling fra personen eller dennes dødsbo kan også kræves ud fra de almindelige retsprincipper og
forudsætningssynspunkter.
Til § 65
Udbetaling Danmark skal inddrive tilbagebetalingskrav snarest muligt efter, at der er truffet afgørelse om
for meget udbetalt fleksydelse.
Udbetaling Danmark skal skriftligt underrette personen eller dennes dødsbo om kravet, og om at restancen
ved fortsat manglende indbetaling overgives til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse.
Udbetaling Danmark fastsætter en frist for indbetaling af kravet. Fristen skal fastsættes ud fra en vurdering
af beløbets størrelse og de øvrige omstændigheder ved kravets opståen.
Til § 67
Hvis personen eller dennes dødsbo ikke har betalt det skyldige beløb efter påkrav, og Udbetaling Danmark
ikke kan opnå en frivillig afdragsordning, skal Udbetaling Danmark anmode
restanceinddrivelsesmyndigheden om at inddrive tilbagebetalingskravet.
Hvis der er klaget over Udbetaling Danmarks afgørelse, kan Udbetaling Danmark undlade at overgive
kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, indtil ankesagen er afgjort. Det gælder dog ikke, hvis kravet
derved forældes.
Overgivelse af kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden skal ske på en af
restanceinddrivelsesmyndigheden udarbejdet blanket. Udbetaling Danmark orienterer personen om
overgivelsen.
Til § 68
Modregning i fleksydelse
Afdragsordningen skal være baseret på månedlige afdrag, der modregnes i fleksydelsen. Det er en
betingelse, at tilbagebetalingskravet skal være afsluttet ved fleksydelsens ophør. Udbetaling Danmark og
personen skal indgå en skriftlig aftale om afdragsordningen. Af aftalen skal fremgå det månedlige afdrag,
tidspunktet for fuldbyrdelse, samt fleksydelsens størrelse efter modregning af afdrag.
Til kapitel 7
Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag
Til §§ 69-72
Det følger af lovens § 31, at alle, der har indbetalt bidrag, og som skriftligt fravælger muligheden for at
modtage fleksydelse, kan få bidragene tilbage.
Anmodningen om tilbagebetaling skal ske, inden retten til fleksydelse ophører.
Hvis man ikke har nået fleksydelsesalderen, når man vælger fleksydelsesordningen fra og anmoder om at
få fleksydelsesbidraget tilbagebetalt, er hovedreglen, at fleksydelsesbidraget skal overføres til en dansk eller
udenlandsk pensionsordning. Se vejledningen til § 69, stk. 2.
I de situationer, der er nævnt i lovens § 31, stk. 2, tilbagebetales bidraget kontant efter skriftlig anmodning.
Dvs. når
 Personen er tilkendt førtidspension af kommunen eller efter en tilsvarende udenlandsk lovgivning.
 Personen har nået fleksydelsesalderen.
 Personen emigrerer. Se vejledningen til § 69, stk. 3.
 Tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange højeste sygedagpengesats. Det svarer til et års betaling
af fleksydelsesbidrag. I 2015 udgør denne bagatelgrænse 5.788 kr.
I nogle situationer kan det være uklart, om en person fravælger fleksydelsesordningen og ønsker bidraget
tilbagebetalt, eller om personen blot vil holde pause med bidragsbetalingen. Det kan fx være tilfældet, hvis
personen meddeler Udbetaling Danmark, at personen »ikke længere vil betale fleksydelsesbidrag«.
Lovens § 31, stk. 3 og 4, er undtagelser fra hovedreglen om, at tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag
forudsætter en forudgående skriftlig anmodning. Udbetaling Danmark skal af egen drift betale bidraget
tilbage, og tilbagebetalingen sker ved, at beløbet udbetales kontant. Se vejledningen til § 70.
Til § 69, stk. 1
Tilbagebetaling efter lovens § 31, stk. 1 og 2, forudsætter, at personen forinden skriftligt har fravalgt
fleksydelsesordningen og anmodet Udbetaling Danmark om tilbagebetaling.
Det er tidspunktet for Udbetaling Danmarks faktiske tilbagebetaling, der er afgørende for, om personen er
omfattet af lovens § 31, stk. 1, og skal have beløbet overført til en pensionsordning, eller om personen er
omfattet af lovens § 31, stk. 2, og skal have det kontant tilbage.
Til § 69, stk. 2
Overførsel til en pensionsordning
Ønsker personen bidraget overført til en dansk pensionsordning, er det en betingelse, at pensionsordningen
er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og personen skal dokumentere, at denne betingelse er
opfyldt. Personen kan opfylde sin dokumentationspligt gennem en erklæring fra sit pensionsinstitut, der
bekræfter, at den pensionsordning, personen ønsker overført til, er omfattet af kapitel 1 i
pensionsbeskatningsloven.
Der betales som hovedregel først skat af en pension, når den udbetales, så overførsel af bidraget til en
dansk pensionsordning beskattes derfor ikke ved overførslen. Undtaget herfra er overførsel af bidraget til en
aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, jf. §§ 10 A, 12 A og 29 A i
pensionsbeskatningsloven, hvor der skal svares en afgift på 30 pct. af det overførte beløb.
Man kan få overført fleksydelsesbidraget til en hvilken som helst udenlandsk pensionsordning. Der skal
betales skat af beløbet, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 5.
Hvis personen på tilbagebetalingstidspunktet opfylder betingelserne for at få betalt fleksydelsesbidraget
kontant tilbage, skal det betales kontant tilbage. Personen kan ikke i stedet vælge at få det overført til en
pensionsordning.
Til § 69, stk. 3
Emigration
Personen skal dokumentere over for Udbetaling Danmark, at personen er emigreret eller skal emigrere. Det
er ikke et krav, at anmodningen om tilbagebetaling er fremsat, før personen emigrerer.
Det ligger i ordet emigration, at man udvandrer fra Danmark. Man er ikke udvandret, hvis man midlertidigt
er udrejst af Danmark, fx på grund af udstationering i udlandet i en årrække.
Dokumentation kan bestå i en udskrift fra cpr-registret, hvoraf det fremgår, at personen er udrejst af
Danmark sammenholdt med, at personen fx har opsagt eller solgt sin bolig i Danmark og købt/lejet bolig i
udlandet.
Hvis man på et senere tidspunkt på ny bosætter sig i Danmark, skal man ikke betale det beløb tilbage til
Udbetaling Danmark, som man fik udbetalt. Man kan heller ikke betale beløbet tilbage til Udbetaling
Danmark med den følge, at man igen får fleksydelsesanciennitet for den periode, som man i sin tid fik
fleksydelsesbidraget tilbage for på grund af emigrationen.
Til § 70
Tilbagebetaling uden skriftlig anmodning
Hvis en person når pensionsalderen, uden at have fået fleksydelse, skal Udbetaling Danmark af egen drift
betale fleksydelsesbidraget tilbage. Det betyder, at Udbetaling Danmark skal opgøre og udbetale
fleksydelsesbidraget, selv om der ikke ligger en skriftlig anmodning. Beløbet er skattepligtig indkomst, jf.
pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 3. Se vejledningen til § 72.
Afgår en person ved døden før pensionsalderen, skal Udbetaling Danmark udbetale fleksydelsesbidraget til
dødsboet. Der svares en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 B,
stk. 2.
Inden Udbetaling Danmark foretager udbetalingen til dødsboet, skal den sikre sig den fornødne
dokumentation for, at beløbet kan udbetales. Beløbet kan udbetales enten til skifteretten eller til en advokat
eller arving, der i henhold til en skifteretsattest er bemyndiget til at handle på boets vegne. Er der givet
skiftefuldmagt til en medarving eller en advokat, skal kopi af fuldmagten også vedlægges som
dokumentation.
Til § 71
Tilbagebetalingsbeløbet skal opgøres i henhold til lovens § 32.
Beløbet findes ved at gange antallet af sygedagpengesatser, der er indbetalt som bidrag (herunder evt.
bidrag, der er indbetalt som efterbetaling, se § 13), med den sygedagpengesats, der er gældende på
tilbagebetalingstidspunktet.
Eksempel:
P har betalt fleksydelsesbidrag fra 1. april 2005. Med virkning fra 1. november 2015 fravælger P
fleksydelsesordningen og anmoder skriftligt om at få bidraget tilbagebetalt.
01.04.05 – 31.12.05 7 dagpengesatser x 9/12 år 5,25 dagpengesatser
01.01.06 – 31.12.14 7 dagpengesatser x 9 år 63 dagpengesatser
01.01.15 – 31.10.15 7 dagpengesatser x 10/12 år 5,83 dagpengesatser
I alt 74,08 dagpengesatser
Hvis personen er overgået til fleksydelse, skal tilbagebetalingsbeløbet fratrækkes 20 dagpengesatser for
hver måned, der er udbetalt fleksydelse til personen, jf. lovens § 32, stk. 2. Et eventuelt fradrag for en del af
en måned sker ved at gange antallet af kalenderdage i den pågældende måned med 2/3.
Det er fastsat i pensionsbeskatningslovens § 49 B, om der skal betales skat eller afgift af
tilbagebetalingsbeløbet.
Ved overførsel af fleksydelsesbidrag til en dansk pensionsordning, skal der hverken betales skat eller afgift
af beløbet. Se pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 4.
Ved kontant tilbagebetaling af bidrag efter tilkendelse af førtidspension eller efter dødsfald svares en afgift
på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2. Det afgiftspligtige beløb
skal rundes nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100 kr., svares
der ingen afgift. Der svares afgift, selv om personen ikke har været skattepligtig her i landet i den periode,
hvor indbetaling af bidragene til fleksydelsesordningen fandt sted.
I de øvrige situationer med kontant tilbagebetaling af bidrag, jf. lovens § 31, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, samt
ved overførsel af bidrag til en udenlandsk pensionsordning, jf. lovens § 31, stk. 1, 2. pkt., betales der skat, jf.
pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 3 og 5. Udbetaling Danmark skal i disse situationer rette henvendelse
til told- og skatteforvaltningen for at få opgjort, hvor stort et beløb, der skal betales i skat. Beløbet kan først
udbetales, når Udbetaling Danmark har fået meddelelse fra told- og skatteforvaltningen om skattebeløbet. Se
skatteministeriets bekendtgørelse om fremgangsmåden ved kontant udbetaling mv. af efterlønsbidrag og
kontant tilbagebetaling mv. af fleksydelsesbidrag.
Ved tilbagebetaling af forudbetalte bidrag ved udmeldelse eller fravalg af fleksydelsesordningen, skal
bidraget ikke opgøres efter lovens § 32, og beløbet beskattes ikke.
Eksempel:
Den 20. august 2015 bliver P tilkendt førtidspension med virkning fra den 1. juni 2015. P har været
tilmeldt fleksydelsesordningen fra den 1. juli 2002 og har betalt bidrag fra tilmeldingen til og med den 30.
september 2015.
Opgørelsen efter lovens § 32 omfatter alene bidraget, der er indbetalt for perioden den 1. juli 2002 til den
31. maj 2015. Betalingen for perioden den 1. juni til og med den 30. september 2015 tilbagebetales til P med
det faktisk indbetalte beløb, og der skal ikke betales afgift af beløbet.


Bekendtgørelse om fradrag i efterløn
I medfør af § 74 i, § 74 j, stk. 13, og § 74 k, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 128 784 af 3121. januar juni 2017, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsættes efter bemyndigelse:
Afsnit I
Fradrag i efterløn for pensioner
Kapitel 1
Oplysning om pensioner m.v.
§ 1. For medlemmer, der går på efterløn, skal a-kassen foretage en endelig opgørelse af alle pensioner m.v.
med værdien, jf. §§ 2 og 3, ved medlemmets efterlønsalder, jf. lovens § 74. Opgørelsen skal ske på baggrund
af de elektronisk indberettede oplysninger om pensioner m.v. samt medlemmets egne skriftlige erklæringer
herom.
Stk. 2. For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, skal a-kassen kun foretage opgørelse efter stk. 1,
når medlemmet overgår til efterløn uden at opfylde udskydelsesreglen i lovens § 74 j, stk. 12.
§ 2. Indbetaling på en pensionsordning efter lovens § 74 j, stk. 8, skal indgå i opgørelsen af pensionen efter
§ 1. Indbetalingen skal indgå med enten den beregnede livsvarige årlige ydelse eller den indbetalte sum. Hvis
indbetalingen foretages efter, at medlemmet er gået på efterløn, lægges værdien af indbetalingen efter lovens
§ 74 j, stk. 8, til den pensionsopgørelse, som medlemmet fik foretaget ved overgangen til efterløn. Foretager
et medlem flere indbetalinger, skal der for hver indbetaling foretages en ny opgørelse. Opgørelsen skal have
virkning fra den 1. i måneden efter tidspunktet for indbetaling til pensionen.
Stk. 2. Hvis et medlem i overensstemmelse med pensionsordningens aldersvilkår får udbetalt pension
mellem det 60. år og efterlønsalderen, skal disse udbetalinger tillægges pensionsopgørelsen, jf. § 1, stk. 1.
Stk. 3. Medlemmet har pligt til at holde a-kassen underrettet om indbetalinger på en pension efter lovens §
74 j, stk. 8, og udbetalinger jf. stk. 2, der efter lovens § 74 k skal medregnes i beregningsgrundlaget.
Stk. 4. A-kassen sender den nye opgørelse efter § 1, stk. 1, til medlemmet. A-kassen skal vejlede
medlemmet om, hvilken betydning de indberettede pensioner m.v. har for medlemmets efterløn.
§ 3. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., samt offentlige myndigheder, der
forvalter pensionsordninger indberetter i elektronisk form oplysninger om værdien af pensioner m.v. ½ år
før, personen når efterlønsalderen, jf. § 74 i loven. Pengeinstitutter m.v. indberetter desuden oplysninger om
udbetalinger, der er foretaget i overensstemmelse med pensionsordningers aldersvilkår, mellem det 60. år og
efterlønsalderen. Indberetningerne sker efter Skatteministeriets bekendtgørelse om indberetning af værdien
af pensionsordninger m.v. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn, delpension og fleksydelse.
Stk. 2. Et medlem, som overgår til efterløn, skal skriftligt oplyse over for a-kassen, om der i perioden fra
indberetningen til efterlønsalderen er sket ekstraordinære indbetalinger til pension m.v.
Stk. 3. Som en ekstraordinær indbetaling anses følgende:
1) indbetaling ud over det aftalte til livsvarig alderspension (livrente eller lignende),
2) indbetaling ud over det aftalte i henhold til ikke-livsvarig pension, hvor ordningen er indberettet med
størrelsen af depotet på indberetningstidspunktet, tillagt forrentning og aftalte bidrag frem til
efterlønsalderen,
Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 77 Bilag 6
Offentligt
3) indbetaling til ikke-livsvarig pension, hvor ordningen er opgjort og indberettet med størrelsen af
depotet ½ år før efterlønsalderen, og
4) indbetaling til nyoprettet pension efter tidspunktet for indberetning af pensioner.
Stk. 4. Hvis der sker ekstraordinær indbetaling til pension m.v., der tilsammen overstiger en
mindstegrænse, som svarer til det til enhver tid fastsatte grundbeløb efter § 18, stk. 5, i lov om beskatning af
pensionsordninger, skal a-kassen opgøre den eller de pågældende pensioner som følger:
1) Det årlige livsvarige pensionsbeløb efter stk. 3, nr. 1, opgøres med den faktiske årlige ydelse på datoen
for efterlønsalderen.
2) Depotværdien af pensionsbeløb efter stk. 3, nr. 2 og 3, tillægges det eller de ekstraordinært indbetalte
beløb. Renter, kursudvikling m.v. i perioden fra indberetningen af pension til efterlønsalderen
tilskrives ikke eller trækkes ikke fra ved opgørelsen af ny reguleret depotværdi af pensionen.
3) Værdien af den nyoprettede pension efter stk. 3, nr. 4, opgøres ved efterlønsalderen.
Stk. 5. Ved beregning af, om de ekstraordinære indbetalinger overstiger mindstegrænsen i stk. 4
bruttoficeres indbetalinger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A eller § 29 A. Det
sker ved, at depotværdien divideres med 0,627, efter bestemmelsen i lovens § 74 j, stk. 5.
Stk. 6. Hvis et medlem i perioden efter den elektroniske indberetning har ophævet en pension, eller en
pension helt eller delvist er ophørt i forhold til medlemmet med virkning forud for efterlønsalderen, udgår
pensionen af den samlede opgørelse, hvis den ikke er udbetalt i overensstemmelse med aldersvilkårene i
pensionsordningen. Et medlem skal over for a-kassen dokumentere, at en pension er ophævet eller ophørt.
Stk. 7. En pensionsordning, der er konverteret til en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A,
§ 12 A eller § 29 A, anses ikke som ophævet eller helt eller delvist ophørt.
Stk. 8. A-kassens nye opgørelse af pensioner m.v., jf. stk. 4 og 5, skal ske på baggrund af oplysninger, som
medlemmet selv indhenter til a-kassen.
§ 4. Et medlem skal give oplysning til a-kassen om alle pensioner m.v., der ikke er indberettet elektronisk.
Det gælder også pensioner m.v. fra udenlandske pensionsinstitutter m.v.
Stk. 2. Oplysning om pensioner m.v. efter stk. 1, skal afgives med værdien ved efterlønsalderen.
Stk. 3. Oplysning om en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A eller § 29 A, som
medlemmet skal give i henhold til § 3, stk. 4, nr. 3, skal være med den bruttoficerede værdi. Det sker ved, at
depotværdien divideres med 0,627, efter bestemmelsen i lovens § 74 j, stk. 5.
§ 5. Reglerne om indberetning i § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, finder anvendelse for et medlem, som har
indbetalt til en pension efter lovens § 74 j, stk. 8.
Stk. 2. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberetter pensionsinstitutter m.v. den
beregnede livsvarige årlige ydelse. Ved indbetaling på en eksisterende ordning skal alene det tillæg, som skal
lægges til den eksisterende ordnings beregnede livsvarige årlige ydelse, indberettes. Indbetaling på alle andre
typer pensionsordninger indberettes med værdien af indbetalingen.
Stk. 3. Pensionsinstitutter m.v. indberetter i elektronisk form oplysninger om enhver indbetaling til en
pension efter lovens § 74 j, stk. 8, indtil folkepensionsalderen, jf. lovens § 74 j, stk. 9.
§ 6. En klage fra et medlem over oplysning fra et pensionsinstitut m.v. om værdien af pensioner m.v.
indgives til det pågældende pensionsinstitut m.v.
Kapitel 2
Beregning af fradrag for pensioner m.v.
Personer, der er født den 1. januar 1956 eller senere
§ 7. Alle pensioner, der medfører fradrag i efterlønnen efter lovens § 74 j, stk. 6 og 8, opgøres på årsbasis.
Stk. 2. Pensionsudbetalinger, der efter lovens § 74 k skal medregnes i beregningsgrundlaget, fra en
pensionsordning indgår i beregningen af fradraget. Udbetalinger omfattet af lovens § 74 j, stk. 6, 1. pkt. og
stk. 7, divideres med det maksimale antal år i efterlønsperioden. Udbetalinger omfattet af lovens § 74 j, stk.
6, 2. pkt. indgår i beregningen med det udbetalte beløb før skat og afgifter.
Stk. 3. Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), jf. lovens § 74 j, stk. 7, medfører fradrag i
efterlønnen undtagen pensionsudbetalinger, der er omfattet af § 21 i bekendtgørelse om udbetaling af
dagpenge. Det samme gælder løbende udbetaling fra en tilsvarende pension, som er etableret i forbindelse
med en arbejdsperiode i udlandet.
Stk. 4. Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre,
udvalgsformænd, rådmænd, regionsformænd m.fl. samt medlemmer af Folketinget eller Europa-Parlamentet
medfører fradrag.
Stk. 5. Løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, som kan sidestilles med pension,
medfører fradrag. Dette gælder, uanset om beløbet udbetales ved arbejdsophør eller som supplement til
efterlønnen.
Stk. 6. Der skal ske fradrag i efterlønnen med 80 pct. af det beregnede beløb efter stk. 1, og med 64 pct. af
den løbende udbetalte pension før skat efter stk. 3-5.
Stk. 7. Hvis medlemmet ved overgangen til efterløn modtager løbende udbetaling af en pension, som skal
medføre fradrag efter stk. 3-5 skal opgørelsen af beløbet efter stk. 1 ændres. Det samme gælder, hvis en
pension efter stk. 1 først kommer til udbetaling i løbet af perioden.
Stk. 8. Ved overgangen til efterløn, skal medlemmet oplyse a-kassen om alle pensioner, der skal medføre
fradrag efter denne bestemmelse.
Personer, der er født før den 1. januar 1956
§ 8. Alle pensioner, der medfører fradrag i efterlønnen efter lovens § 74 j, stk. 8 og 10, opgøres på årsbasis,
og det samlede beløb nedsættes med det regulerede bundfradrag på tidspunktet for overgangen til efterløn, jf.
lovens § 74 j, stk. 10, 3. og 4. pkt. Bundfradraget satsreguleres løbende i perioden med efterløn.
Stk. 2. Pensionsudbetalinger, der efter lovens § 74 k skal medregnes i beregningsgrundlaget, fra en
pensionsordning indgår i beregningen af fradraget. Udbetalinger omfattet af lovens § 74 j, stk. 10, 1. pkt. og
stk. 11, divideres med det maksimale antal år i efterlønsperioden. Udbetalinger omfattet af lovens § 74 j, stk.
10, 2. pkt. indgår i beregningen med det udbetalte beløb før skat og afgifter.
Stk. 3. Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), jf. lovens § 74 j, stk. 11, medfører fradrag i
efterlønnen, undtagen pensionsudbetalinger, der er omfattet af § 21 i bekendtgørelse om udbetaling af
dagpenge. Det samme gælder løbende udbetaling fra en tilsvarende pension, som er etableret i forbindelse
med en arbejdsperiode i udlandet.
Stk. 4. Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre,
udvalgsformænd, rådmænd, regionsformænd m.fl. samt medlemmer af Folketinget eller Europa-Parlamentet
medfører fradrag.
Stk. 5. Løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, som kan sidestilles med pension,
medfører fradrag. Dette gælder, uanset om beløbet udbetales ved arbejdsophør eller som supplement til
efterlønnen.
Stk. 6. Der skal ske fradrag i efterlønnen med 60 pct. af det beregnede beløb efter stk. 1, jf. dog stk. 8.
Stk. 7. Der skal ske fradrag i efterlønnen med 50 pct. af den løbende udbetalte pension før skat efter stk. 3-
5, jf. dog stk. 8.
Stk. 8. Et medlem, der på overgangstidspunktet opfylder betingelserne i lovens § 74 j, stk. 12, skal kun
have fradrag i efterlønnen for løbende udbetaling af pension omfattet af stk. 3-5. Fradraget skal ske med 55
pct. af det udbetalte beløb før skat.
Stk. 9. Hvis medlemmet ved overgangen til efterløn modtager løbende udbetaling af en pension, som skal
medføre fradrag efter stk. 3-5 skal opgørelsen af beløbet efter stk. 1 ændres. Det samme gælder, hvis en
pension efter stk. 1 først kommer til udbetaling i løbet af perioden.
Stk. 10. Ved overgangen til efterløn, skal medlemmet oplyse a-kassen om alle pensioner, der skal medføre
fradrag efter denne bestemmelse.
Fælles bestemmelse for fradrag for pensioner
§ 9. Der skal ske fradrag for pensioner efter §§ 7 og 8 før fradrag for øvrige indtægter og arbejde efter
denne bekendtgørelse.
§ 10. Det samlede beløb på årsbasis efter § 7, stk. 6 og § 8, stk. 6-8, som skal fradrages i efterlønnen,
omregnes til et månedsbeløb i kroner og ører, der trækkes fra medlemmets efterlønssats om måneden. Den
regulerede månedssats afrundes til nærmeste hele kroner.
Stk. 2. Medlemmet skal ved overgangen til efterløn skriftligt oplyses om de pensioner, der medfører
fradrag i efterlønnen og om størrelsen af den regulerede individuelle sats i timen.
§ 11. Ydelser fra en udenlandsk social pension, herunder alderspension, der ikke direkte kan sidestilles
med ydelser efter lov om social pension, medfører fradrag krone for krone i efterlønnen. Det samme gælder,
hvis den udenlandske pension er mindre end dansk folkepensions grundbeløb.
§ 12. Ved beregning af fradrag for indtægter, omfattet af reglerne i dette kapitel, skal den udenlandske
udbetaling omregnes med den officielle valutakurs den første hverdag i perioden for udbetalingen af efterløn.
Afsnit II
Fradrag i efterlønnen for arbejde og indtægter
Kapitel 3
Fradrag for arbejde
§ 13. Lønarbejde, arbejde som selvbygger eller medbygger og godkendt selvstændig virksomhed medfører
fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge og bekendtgørelse om selvstændig
virksomhed samtidig med efterløn, jf. dog § 17.
Stk. 2. Støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, medfører fradrag i efterlønnen. Fradraget
sker med det antal timer, medlemmet får støtte for.
Stk. 3. Reglerne om mindste udbetaling af dagpenge finder tilsvarende anvendelse i perioden med efterløn.
Stk. 4. Reglerne om en tidsmæssig begrænsning af retten til supplerende dagpenge og om
frigørelsesattester gælder ikke i perioden med efterløn.
Stk. 5. Hvis der skal ske beregning af fradrag for arbejde på grund af en omregning af udenlandsk indtægt,
skal der omregnes med den officielle valutakurs den første hverdag i perioden for udbetalingen af efterløn.
§ 14. Et medlem har ret til at udføre frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde her i riget, i et andet
EØS-land eller i Schweiz.
Stk. 2. Frivilligt, ulønnet arbejde kan udføres i op til 65 timer om måneden. De 65 timer regnes som et
gennemsnit over en udbetalingsperiode eller som en forholdsmæssig andel heraf, hvis der ikke foreligger en
hel periode inden for den samme udbetalingsperiode. Arbejde herudover medfører fradrag.
Stk. 3. Reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge finder tilsvarende anvendelse.Et medlem har
ret til at udføre aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz.
Reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge finder tilsvarende anvendelse.
§ 15. Ved udbetaling af dagpenge efter lov om sygedagpenge eller tilsvarende ydelser fra et andet EØS-
land, Grønland, Færøerne eller Schweiz skal der ske fradrag med gennemsnittet af arbejdstimerne i de sidste
4 uger inden sygdommens indtræden. Hvis et medlem har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindre end
4 uger, får medlemmet fradrag svarende til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den tid, medlemmet var
beskæftiget hos arbejdsgiveren.
§ 16. Et medlem, der er overgået til efterløn, og som ønsker at drive selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse, skal på forhånd meddele dette til a-kassen. A-kassen skal suspendere udbetalingen af
efterløn fra tidspunktet for påbegyndelsen af virksomheden.
Stk. 2. Udbetaling af efterløn kan genoptages, hvis medlemmet enten er endeligt ophørt med drift af
virksomheden efter de almindelige regler om ophør eller har fået godkendt fortsat drift af virksomheden, jf.
bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.
Stk. 3. Suspension efter stk. 1 kan kun ske én gang i efterlønsperioden.
Lempet fradrag
§ 17. For arbejde, som ikke er ukontrollabelt, jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelse om indkomst- og
beskæftigelseskravet for lønmodtagere, foretages fradraget i efterlønnen for de første 3738.577 329 kroners
indtægt (20172018-niveau) i et kalenderår i efterlønsperioden således:
1) Hvis timelønnen er større end den gældende omregningssats, foretages fradraget efter bekendtgørelse
om udbetaling af dagpenge.
2) Hvis timelønnen er mindre end omregningssatsen, men større end højeste dagpengesats på timebasis,
foretages fradraget ved at dividere indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. Det
timetal, der fremkommer herved, fradrages i efterlønnen.
3) Hvis timelønnen er mindre end højeste dagpengesats på timebasis, ansættes den til højeste dagpenge på
timebasis.
Stk. 2. Timelønnen er før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag og inklusiv de tillæg, som er indberettet til
indkomstregistret. Timelønnen fastlægges som den gennemsnitlige timeløn for en hel lønperiode.
Stk. 3. For medlemmer, der har en fast timeløn i en hel periode med udbetaling af efterløn, foretages
fradraget ved udbetalingsperiodens udløb efter stk. 1.
Stk. 4. Der foretages et foreløbigt fradrag efter bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, hvis:
1) der ikke er en fast timeløn i hele udbetalingsperioden,
2) timelønnen ikke er kendt ved udbetalingsperiodens udløb,
3) medlemmet ikke har oplyst timelønnen til a-kassen inden udbetalingen, eller
4) der er tvivl om, hvornår beløbet efter stk. 1, 1. pkt., nås.
Stk. 5. A-kassen regulerer udbetalingen af efterløn efter stk. 4, når lønoplysninger for udbetalingsperioden
foreligger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.
Stk. 6. Der udbetales ikke efterløn, hvis den faktiske arbejdstid overstiger 128 timer om måneden for
fuldtidsforsikrede eller 104 timer om måneden for deltidsforsikrede. 1. pkt. finder ikke anvendelse for
arbejde, der er omfattet af stk. 1, nr. 1.
Stk. 7. For hvert hele kvartal i et kalenderår, hvor medlemmet enten ikke har været overgået til efterløn,
eller hvor retten til efterløn er ophørt, fordi medlemmet har nået folkepensionsalderen, nedsættes
beløbsgrænsen i stk. 1, 1. pkt., med en fjerdedel.
Stk. 8. Ved opgørelsen af beløbet efter stk. 1, 1. pkt., indgår alle lønindtægter, herunder lønindtægter, hvor
timelønnen er højere end omregningssatsen, løn for arbejde med ukontrollabel arbejdstid, jf. § 3, stk. 3, i
bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere, udbetalt akkord eller bonus, der
ikke er indgået i fradraget efter stk. 3, og løn fra måneder, hvor medlemmet ikke har fået udbetalt efterløn på
grund af et for højt timetal, jf. stk. 6. Indtægt fra arbejde, hvor timelønnen er fastsat efter stk. 1, nr. 3,
beregnes som timetallet gange højeste dagpenge på timebasis.
§ 18. For arbejdsindtægter ud over de første 3738.577 329 kr. (20172018-niveau) i et kalenderår eller det
nedsatte beløb i overgangsåret eller året, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, foretages fradraget i
efterlønnen efter bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
Stk. 2. I den udbetalingsperiode af efterløn, hvor indtægtsgrænsen nås, foretages fradraget for den del af
indtægten, der overskrider indtægtsgrænsen, efter bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
Kapitel 4
Fradrag for andre indtægter m.v.
§ 19. Ved beregning af fradrag for indtægter omfattet af reglerne i dette kapitel finder reglerne i
bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Ved beregning af fradrag for indtægter omfattet af reglerne i dette kapitel skal en udenlandsk
udbetaling omregnes med den officielle valutakurs den første hverdag i perioden for udbetalingen af efterløn.
§ 20. Indtægter for at varetage borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde,
medfører fradrag i efterlønnen.
§ 21. Ferie med løn medfører fradrag i efterlønnen. Fradraget sker på det tidspunkt, hvor ferien holdes, og
med antallet af løntimer i ferieperioden.
Stk. 2. Ferie med feriegodtgørelse medfører fradrag på ferietidspunktet i forhold til det antal feriedage, der
holdes. For hver feriedag, et medlem holder, fratrækkes 7,4 timer af efterlønnen for fuldtidsforsikrede og 6
timer af efterlønnen for deltidsforsikrede. Der afrundes til hele eller halve feriedage. Feriedage, der er optjent
i en 6 dages uge, skal ganges med 5/6.
Stk. 3. Udgør feriegodtgørelsens bruttobeløb pr. dag et mindre beløb end efterlønnen pr. dag, kan
medlemmet få udbetalt differencen som efterløn.
Stk. 4. Et medlem, som holder ferie i et ansættelsesforhold, kan få omregnet feriegodtgørelsen pr. dag til
timer. Dette sker ved at dele feriegodtgørelsens bruttobeløb med medlemmets timeløn i ansættelsesforholdet.
Hvis det timetal, der fremkommer, er mindre end 160,33 timer, kan medlemmet få efterløn med fradrag for
de beregnede timer.
§ 22. Feriepenge optjent efter ferieloven, efter andre feriebestemmelser eller efter tilsvarende udenlandsk
lovgivning, der udbetales i efterlønsperioden eller inden for 3 måneder før overgangen til efterløn, uden at
ferien holdes, medfører fradrag i efterlønnen.
Stk. 2. Fradraget efter stk. 1 skal ske fra og med den udbetalingsperiode af efterløn, hvor medlemmet får
udbetalt feriepengene. Hvis fradraget ikke kan ske i denne udbetalingsperiode, skal det ske i den
førstkommende udbetaling af efterløn inden for 12 måneder fra tidspunktet for udbetalingen af feriepengene.
Stk. 3. Feriepengene medfører fradrag for det antal feriedage, der udbetales. Feriedage, der er optjent i en 6
dages uge, ganges med 5/6. Hver feriedag medfører fradrag med 7,4 timer.
Stk. 4. Hvis feriepengenes bruttobeløb pr. time er mindre end efterlønnen pr. time, kan medlemmet få
udbetalt differencen som efterløn.
Stk. 5. Et medlem, som i det optjeningsår forud for overgangen til efterløn, der danner grundlag for de
udbetalte feriepenge, har været ansat på nedsat tid, kan få omregnet feriepengene pr. dag for det pågældende
optjeningsår til timer. Omregningen sker ved at dele feriepengenes bruttobeløb pr. dag med den seneste
timeløn, medlemmet havde før overgang til efterløn. Det beregnede timetal skal fradrages i efterlønnen.
Stk. 6. For deltidsforsikrede medlemmer skal fradraget efter stk. 5 ske i forhold til et månedligt timetal på
130.
§ 23. Udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag medfører fradrag i efterlønnen time for time.
§ 24. Ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller regler udstedt i
medfør heraf medfører fradrag krone for krone i efterlønnen.
§ 25. For et medlem, der er omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lovens § 61, stk. 2, skal der ske
fradrag med gennemsnittet af de indberettede løntimer i lønperioder, der dækker de sidste 4 uger eller den
seneste måned inden konfliktens begyndelse.
§ 26. Hvis et medlem i perioden med efterløn er omfattet af en karantæne, bortfalder udbetalingen af
efterløn i en tilsvarende periode.
Indtægter, der ikke medfører fradrag
§ 27. Der skal ikke ske fradrag for følgende indtægter:
1) Licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende.
2) Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP).
3) Efterlevelseshjælp i henhold til kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik.
4) Erstatninger, herunder erstatning efter lov om arbejdsskadesikring.
5) Krigsskadeserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver.
6) Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte.
7) Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter tjenestemandspensionslovens kapitel 6,
godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, funktionærlovens § 2 b, m.v.,
fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a, sømandslovens § 42 eller godtgørelse efter
ligebehandlingslovene.
8) Indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom.
9) Forpagtningsafgift.
10) Indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig.
11) Renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster.
12) Underholdsbidrag.
13) Invaliditetsydelse efter lov om social pension.
14) Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne.
15) Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade
(tilskadekomstpension).
16) Vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler.
17) Betaling for feriefridage, som ikke holdes.
Kapitel 5
Ikrafttræden
§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli januar 20182017.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 403 af 26. april 2017 om fradrag i efterløn ophæves.


Bekendtgørelse om seniorjob
I medfør af § 9, stk. 7, og § 14, stk. 3, i lov nr. 1543 af 20. december 2006 om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af
15. september 2015, som ændret ved § 10 i lov nr. 395 af 2. maj 2016 og § 3 i lov nr. 624 af 8. juni 2016, 928 af 18.
september 2012, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Fastsættelse af kompensation
§ 1. Kompensationen til en person, som har ret til kompensation fra kommunen efter §§ 8 og 9 i lov om seniorjob,
fastsættes til det beløb, som personen modtog i arbejdsløshedsdagpenge ved dagpengeperiodens udløb. Kompensationen
udbetales månedsvis bagud. Der modtages også kompensation på søgnehelligdage.
Stk. 2. Der sker fradrag i kompensationen efter reglerne i §§ 2-16.
Stk. 3. Personen har pligt til at oplyse kommunen om arbejde og indtægter, der medfører fradrag i kompensationen.
Kapitel 2
Arbejde, der medfører fFradrag i kompensationenfor arbejde m.v.
§ 2. Arbejde, der udføres i en periode, hvor den pågældende modtager kompensation, medfører fradrag i kompensationen.
Dette gælder også arbejde uden for normal arbejdstid og på helligdage. Ulønnet arbejde medfører også fradrag, jf. dog § 4.
Stk. 2. Fradraget sker på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres.
Stk. 3. Definitionen afVed arbejde forstås i dennefølger af bekendtgørelse aktiviteter, som enten medfører indtægt eller efter
sin art normalt medfører indtægt.om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.
Stk. 4. Frivillige aktiviteter, som ikke medfører indtægt, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde, medfører ikke
fradrag.
Selvstændig virksomhed
§ 3. Drift af selvstændig virksomhed medfører fradrag i kompensationen.
Stk. 2. Fradraget sker på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres.
Aktiviteter og fFrivilligt, ulønnet arbejde m.v.
§ 4. Frivilligt ulønnet arbejde medfører fradrag, jf. dog stk. 3, 6 og 7. Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås arbejde, som en
modtager af kompensation udfører ulønnet for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som kan udbydes som
almindeligt lønarbejde.
Ved aktiviteter forstås aktiviteter, som en modtager af kompensation udfører frivilligt og ulønnet for frivillige organisationer,
foreninger eller lignende, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde.
Stk. 2. Frivillige organisationer, foreninger eller lignende efter stk. 1, skal opfylde følgende betingelser:
1) Den er frivilligt grundlagt, dvs. at den ikke må være fastlagt i lovgivningen, og organisationen skal kunne
beslutte at nedlægge sig selv.
2) Dens primære formål er ikke at skabe overskud og et evt. overskud må ikke udloddes til ejerne, som f.eks.
som er foreningens medlemmer, men skal investeres i opfyldelse af organisationens mål.
3) Det frivillige arbejde er en betydningsfuld del af organisationens grundlag. Mindstekravet er, at bestyrelsen
yder en ulønnet, frivillig indsats.
4) Det er frivilligt at være medlem.
Stk. 3. Frivilligt, ulønnet arbejde kan udføres uden fradrag i op til 10 timer om ugen, jf. dog stk. 6. De 10 timer regnes som
et gennemsnit over en udbetalingsperiode. Arbejde herudover medfører fradrag.
Stk. 34. Aktiviteter eller fFrivilligt ulønnet arbejde og aktiviteter efter § 2, stk. 4, skal for at være omfattet af denne
bekendtgørelse foregå i Danmark. Aktiviteten eller arbejdet, eller aktiviteten jf. stk. 1 og 2, skal udføres, uden at medlemmet er
underlagt sædvanlige ansættelsesretlige pligter.
Stk. 4. Aktiviteter, jf. stk. 1, medfører ikke fradrag i kompensationen.
Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 77 Bilag 6
Offentligt
Stk.5. 5. Frivilligt, ulønnet arbejde, jf. stk. 2, der kan udbydes som almindeligt lønarbejde, kan udføres uden fradrag i op til 4
timer om ugen, jf. dog stk. 6. De 4 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode. Arbejde herudover medfører
fradrag.
Stk. 6. Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører primær drift og vedligeholdelse, medfører fradrag, jf. dog stk. 6 7 og 7.8.
Stk. 67. Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører primær drift i mindre foreninger, medfører ikke fradrag, hvis arbejdet altid
har været udført af ulønnet arbejdskraft, og arbejdet i lignende organisationer mv. udføres af ulønnet arbejdskraft.
Stk. 87. Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører vedligeholdelse i mindre foreninger, medfører ikke fradrag, hvis
1) arbejdet kan sidestilles med almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig, jf. § 5, stk. 3,
2) arbejdet udføres lejlighedsvist,
3) arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft i organisationen mv.,
4) arbejdet i lignende organisationer mv. udføres af ulønnet arbejdskraft, og
5) arbejdet kan udføres, uden at der kræves autorisation.
Stk. 8. Ved mindre foreninger efter stk. 6 og 7 forstås organisationer, foreninger eller lignende omfattet af stk.2, som har
højest tre lønnede årsværk.
Stk. 99. En modtager af kompensation, som udfører frivilligt, ulønnet arbejde, jf. stk. 5-6, skal skriftligt oplyse kommunen
om arbejdets art og varighed, samt hvilken organisation, forening eller lignende arbejdet udføres for.
Stk. 1010. Fradraget efter stk. 5 og 6 sker på tidspunktet, hvor arbejdet udføres.
Selvbygger og medbygger
§ 5. Der kan ikke udbetales kompensation til en person, der som selvbygger eller medbygger deltager i at opføre eller
ombygge egen bolig mv., jf. dog stk. 2. Der kan igen udbetales kompensation, når den personlige medvirken i byggeriet er
ophørt.
Stk. 2. Ved mindre byggearbejder i egen bolig kan den pågældende fortsat modtage kompensation. Der sker dog fradrag for
de timer, der anvendes på arbejdet.
Stk. 3. Almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig medfører ikke fradrag.
Stk. 4. Fradraget efter stk. 2 sker på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres.
Kapitel 3
Indtægter
Indtægter, der medfører fradrag i kompensationen
Løn, rådighedsløn, honorarer mv.
§ 6. Ved indtægter forstås løn, rådighedsløn, honorarer mv. samt indtægter, der træder i stedet for løn.
Stk. 2. Indtægter, der træder i stedet for løn mv., jf. stk. 1, kan bl.a. være:
1) Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
2) Beløb fra Lønmodtagernes Garantifond.
3) Fratrædelsesgodtgørelse, jf. stk. 3 og 4.
Stk. 3. Fratrædelsesgodtgørelse medfører fradrag i kompensationen i det omfang, beløbet helt eller delvist svarer til, hvad
arbejdsgiveren skulle have betalt pågældende i løn i en opsigelsesperiode, hvis pågældende var blevet afskediget.
Stk. 4. Hvis pågældendes ansættelsesforhold efter lov, overenskomst, regulativ, cirkulære eller ansættelseskontrakt giver
mulighed for rådighedsløn eller lignende i forbindelse med en afskedigelse, medfører fratrædelsesgodtgørelsen fradrag.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-2 anvendes både på engangsbeløb og løbende indtægter.
Stk. 6. Indtægter efter stk. 1-4 medfører fradrag, selv om der ikke udføres arbejde i den periode, indtægterne dækker.
Ombud og hverv
§ 7. Indtægter, som modtages for at udføre ombud og offentlige og private hverv, medfører fradrag i kompensationen, jf.
dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Indtægter, som modtages for hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand og som regionsformand efter
lov om regioner, medfører fradrag i kompensationen.
Stk. 3. Indtægter, som et medlem af en kommunalbestyrelse og et regionsråd modtager for hverv efter de kommunale
styrelseslove og lov om regioner, medfører ikke fradrag.
Stk. 4. Indtægter, som modtages for hverv som vidne, nævning, domsmand, lægdommer eller tilforordnet ved valg,
medfører ikke fradrag.
Stk. 5. Fradrag efter stk. 1 og 2 sker for den periode, indtægterne dækker.
Formateret: Standardskrifttype i
afsnit, Skrifttype: (Standard) Tahoma,
8,5 pkt
Formateret: stk2
Formateret: Standardskrifttype i
afsnit, Skrifttype: (Standard) Tahoma,
8,5 pkt
Formateret: Skrifttype: (Standard)
Tahoma, 8,5 pkt
Formateret: Skrifttype: (Standard)
Tahoma, 8,5 pkt
Formateret: Skrifttype: (Standard)
Tahoma, 8,5 pkt
Pensioner mv.
§ 8. Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i et tidligere ansættelsesforhold og er af en sådan karakter,
at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører fradrag i kompensationen, jf. dog § 11.
Stk. 2. Løbende udbetaling af pension, som har forbindelse med en arbejdsperiode i udlandet, medfører fradrag i
kompensationen.
Stk. 3. Løbende udbetaling af en pension og pensionslignende ydelser til en person, der tidligere har været borgmester,
udvalgsformand, rådmand, regionsformand, medlem af Folketinget eller Europaparlamentet mv., medfører fradrag i
kompensationen.
Stk. 4. Løbende udbetaling fra en tidligere arbejdsgiver af beløb, som kan sidestilles med pension, medfører fradrag i
kompensationen.
Stk. 5. Fradraget sker for den periode, pensionen eller beløbet dækker.
Ophavsrettigheder
§ 9. Indtægter fra førsteudsendelse og indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af
bøger, fotografier, teaterstykker, film mv., medfører fradrag. Der skal dog kun ske fradrag, hvis indtægten stammer fra arbejde
inden for den pågældendes sædvanlige arbejdsområde, hvor genanvendelser mv. er normale.
Stk. 2. Licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter, royalties og lignende rettigheder medfører ikke fradrag.
Stk. 3. Fradrag efter stk. 1 sker på det tidspunkt, hvor indtægterne modtages.
Legater
§ 10. Legater medfører fradrag i kompensationen, hvis der er knyttet en arbejdspligt til legaterne.
Stk. 2. Fradraget sker for den periode, indtægterne dækker.
Indtægter, der ikke medfører fradrag
§ 11. Der sker ikke fradrag for arbejdsfrie indtægter, herunder:
1) Kapitalpensioner og kapitalforsikringer, herunder aldersforsikringer og -opsparinger.
2) Indtægter fra opsparings- og forsikringsordninger, herunder livrente, der er uden forbindelse med et arbejdsforhold.
3) Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og udbetalinger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
4) Pension efter ægtefælle eller samlever.
5) Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring.
6) Krigsskadeerstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver.
7) Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte.
8) Invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
9) Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter kapitel 6 i lov om tjenestemandspension, godtgørelse for usaglig
afskedigelse efter hovedaftalens § 4, stk. 3, og funktionærlovens § 2 b mv., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens
§ 2 a og godtgørelse efter ligebehandlingsloven.
10) Indtægter ved salg af erhvervsvirksomhed og fast ejendom.
11) Forpagtningsafgift og indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig.
12) Renter, aktieudbytte og lignende, arv, gaver og gevinster.
13) Underholdsbidrag.
14) Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold.
15) Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension).
16) Vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler.
17) Feriepenge og betaling for feriefridage, der udbetales, uden at ferien eller feriefridagene afholdes efter ferieloven.
§ 12. Tantieme, gratiale, bonus, opsparet søgne- helligdagsbetaling og lignende udbetalinger, som vedrører et
arbejdsforhold, medfører ikke fradrag i kompensationen.
Kapitel 4
Fradrag i kompensationen
§ 13. Fradraget i kompensationen sker ugevis.
§ 14. Fradrag i kompensationen sker efter forholdet mellem modtagerens arbejdstid i ugen og 37 timer.
Stk. 2. Får modtageren i en uge løn for flere timer end modtageren har arbejdet, foretages der fradrag med antallet af
løntimer.
Stk. 3. Udbetaling af løn, der kan henføres til andre beskæftigelsesperioder, er ikke omfattet af stk. 2.
Stk. 4. Timetallet, der skal ske fradrag for efter §§ 7-10, beregnes ved omregning af indtægterne efter § 15 med den
gældende omregningssats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Tilsvarende gælder for arbejdstid, der ikke kan
dokumenteres, og for honorarer, jf. § 6.
Stk. 5. Ved beregning af fradrag for indtægter efter § 8, stk. 2, omregnes den udenlandske pensionsudbetaling med den
officielle valutakurs den første hverdag i udbetalingsperioden.
§ 15. Hvis modtagerens arbejdstid ikke kan dokumenteres, beregnes arbejdstiden i ugen ved omregning af nettoindtægten
med den gældende omregningssats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2. Nettoindtægten ved omregning er indtægten i ugen med fradrag af de dokumenterede nødvendige udgifter, der i
henhold til gældende skatteregler kan fradrages indtægten før skatteberegning.
Stk. 3. Hvis indtægten ikke er kendt på tidspunktet for arbejdets udførelse, foretages et foreløbigt fradrag i kompensationen
på baggrund af det antal timer, der efter modtagerens oplysninger er brugt på arbejdets udførelse. Når indtægten kendes, skal
der foretages omregning efter stk. 1 og 2.
§ 16. Fradrag for drift af selvstændig virksomhed, jf. § 3, sker for den faktiske tid, som modtageren har brugt på samtlige
arbejdsfunktioner knyttet til virksomhedsudøvelsen, herunder administration og transport.
Kapitel 5
Ferie med kompensation
§ 17. En person, der modtager kompensation og ønsker at holde ferie med kompensation efter § 18, skal før feriens
afholdelse give kommunen besked herom.
Stk. 2. En person, der er ledig og modtager kompensation, skal senest dagen før feriens begyndelse give kommunen besked
om ferien for at kunne få udbetalt kompensation under ferie. Der kan dog udbetales kompensation under ferie fra og med den
dag, hvor kommunen har fået besked om ferien.
§ 18. En person, der modtager kompensation, har ret til at få udbetalt kompensation under ferie.
Stk. 2. Retten til kompensation under ferie gælder for følgende dage og perioder:
1) Er retten til kompensation opnået i perioden 1. maj til og med 31. juli i et ferieår, har pågældende ret til 15 feriedage
med kompensation i det pågældende ferieår og 25 feriedage med kompensation i de efterfølgende ferieår.
2) Er retten til kompensation opnået i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har pågældende ret til 10
feriedage med kompensation i det pågældende ferieår og 25 feriedage med kompensation i de efterfølgende ferieår.
3) Er retten til kompensation opnået i perioden 1. januar til og med 30. april i et ferieår, har pågældende ret til 5 feriedage
med kompensation i det pågældende ferieår og 25 feriedage med kompensation i de efterfølgende ferieår.
Stk. 3. Ferie med kompensation efter stk. 2 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med kompensation,
der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.
Stk. 4. Der sker fradrag i antallet af feriedage med kompensation i et ferieår efter stk. 2, i det omfang den pågældende til
brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn og den optjente ret til ferie med feriegodtgørelse
eller løn sammenlagt med retten til feriedage med kompensation overstiger 25 feriedage.
Stk. 5. Under ferie med kompensation, udbetales en kompensation, der svarer til det, den pågældende hidtil har modtaget.
Kapitel 6
Merbeskæftigelse
§ 19. Ansættelse af personer i seniorjob skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte i den pågældende kommunale
virksomhed. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til den normale beskæftigelse hos den kommunale
virksomhed.
Stk. 2. Virksomheden afgrænses som udgangspunkt som en arbejdsplads med selvstændigt produktionsenhedsnummer (P-
nummer), jf. lov om det centrale virksomhedsregister. Såfremt der er enighed mellem arbejdsgiveren og de ansatte herom, kan
der ske en anden afgrænsning. Der skal foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant
om denne enighed.
Stk. 3. Det betragtes som nettoudvidelse, hvis personen, der ansættes i seniorjob, afløser en fastansat, der er på orlov efter
lov om børnepasningsorlov eller lov om værnepligtsorlov eller deltager i uddannelsesjobrotation, herunder efter lov om statens
voksenuddannelsesstøtte.
§ 20. Ved afgørelse af, om der foreligger nettoudvidelse, indgår en bedømmelse af, om der i tilknytning til ansættelsen i
seniorjob er foretaget afskedigelser af ansatte uden støtte, om ansatte uden støtte er fratrådt, eller ansættelse sker i en stilling,
der er blevet ledig ved nylig afskedigelse eller fratrædelse af en ansat uden støtte.
§ 21. Betingelsen om merbeskæftigelse påses af ansættelsesmyndigheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal
arbejdsgiveren give repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger.
Stk. 2. Vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede
som følge af budgettet for den enkelte offentlige virksomhed.
Stk. 3. Uenighed afgøres ved mægling mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og
ansættelsesmyndigheden og eventuelt ved voldgift. Voldgiftsretten sammensættes af to repræsentanter udpeget af de
forhandlingsberettigede personaleorganisationer og af to repræsentanter for ansættelsesmyndigheden. Parterne vælger en
opmand. Hvis der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal parterne anmode arbejdsrettens formand om at udnævne
denne. Det regionale beskæftigelsesråd underrettes af parterne om voldgiftsrettens afgørelse.
§ 22. Det skal af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en person i seniorjob fremgå, at repræsentanter for de ansatte er
blevet hørt om ansøgningen, og om de ansatte er positive over for at medvirke til opfyldelse af formålet med ansættelsen.
Stk. 2. Af arbejdsgiverens tilbud skal det tillige fremgå, om der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at
betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.
Stk. 3. Forud for etableringen skal der fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant foreligge skriftlig tilkendegivelse
om
1) at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen,
2) de ansatte er positive overfor at medvirke til at opfylde formålet med ansættelsen, og
3) hvorvidt der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.
Kapitel 7
Ikrafttræden
§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 20148.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1119 af 27. september 2007 1450 af 16. december 2013 om seniorjob.


Vejledning om fradrag i efterløn
I bekendtgørelse nr. 403 af 26. april 2017 er der fastsat regler om fradrag i efterløn. I denne vejledning
uddybes nogle af bekendtgørelsens regler.
Afsnit I
Fradrag i efterløn for pensioner
Til kapitel 1
Oplysning om pensioner
Indledning
I kapitel 1 i bekendtgørelse om fradrag i efterløn er der fastsat regler om a-kassens opgørelse af et medlems
pensioner m.v.
Reglerne for fradrag i efterlønnen for pensioner blev pr. 1. januar 2012 skærpet for alle født den 1. januar
1956 eller senere. For alle født den 1. januar 1956 eller senere vil alle pensionsordninger m.v., hvor bidrag
eller præmier enten er fradragsberettigede eller som er omfattet af ret til at se bort fra indkomsten som
udgangspunkt nedsætte efterlønnen.
Medlemmer født før den 1. januar 1956 har fortsat mulighed for et lempet fradrag for pensioner, ved at
udskyde overgangen til efterløn i mindst 2 år og arbejde i udskydelsesperioden.
Medlemmet skal oplyse, om der er sket indbetaling efter lovens § 74 j, stk. 8, efter efterlønsalderen, hvis
medlemmet er født 1. januar 1956 eller senere, eller hvis medlemmet er født før 1. januar 1956 og overgår til
efterløn inden opfyldelse af udskydelsesreglen i lovens § 74 j, stk. 12.
Medlemmet skal også oplyse til a-kassen, hvis medlemmet har fået udbetalt pension efter det 60. år og
inden efterlønsalderen, hvis pensionsudbetalingen er sket i henhold til ordningens aldersvilkår. Altså en
pension, der efter lovens § 74 k medfører fradrag i efterlønnen.
Skatteministeriet, SKAT og Beskæftigelsesministeriet fastsætter regler for, hvilke pensionsinstitutter m.v.,
der har pligt til at afgive pensionsoplysninger, samt hvilke pensioner m.v. det drejer sig om. Der er også
fastsat regler for, hvordan pensioner m.v. skal opgøres og i hvilken form, oplysningerne skal afgives.
Elektronisk afgivelse af oplysninger om pension m.v. skal ske til SKAT, der i elektronisk form sender dem
til Beskæftigelsesministeriet. Beskæftigelsesministeriet sender herefter oplysninger på det enkelte medlem
ud til den a-kasse, hvor pågældende er medlem.
Der henvises derfor også til det nærmere indhold af følgende regler og vejledninger:
1) Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1205 af 13. december 2012 om indberetning af værdien af
pensionsordninger m.v. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn, delpension og fleksydelse.
Bekendtgørelsen fastsætter, hvem der har pligt til at foretage elektronisk indberetning af pensioner,
hvilke pensionsordninger, samt i hvilken form, tidspunktet og med hvilken værdi pensionsordningen
skal afleveres.
2) SKATs vejledning om indberetning af pensionsrettigheder (PERE). Den seneste version af SKATs
vejledning kan ses på SKATs hjemmeside. Vejledningen behandler regler om indberetningspligt og
retter sig til de oplysningspligtige og indeholder blandt andet en beskrivelse af de otte særlige metoder
for at opgøre pensioner.
Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 77 Bilag 6
Offentligt
3) Beskæftigelsesministeriets edb-tekniske vejledning fra 30. maj 2016 om Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekrutterings overførsel af elektronisk indberettede pensioner mv. til a-kasserne til brug for
opgørelse af fradrag i efterløn.
Hvilke pensionsinstitutter m.v. skal afgive oplysninger
Alle danske pensionsinstitutter m.v. skal efter lovens § 74 j, give oplysninger om pensioner m.v. for
medlemmer, der når efterlønsalderen.
Eksempler på pensionsinstitutter m.v., der elektronisk indberetter oplysninger til brug for a-kasserne:
1) Livsforsikringsselskaber, der driver virksomhed i Danmark.
2) Tværgående pensionskasser under dansk tilsyn.
3) Statstjenestemænd (Moderniseringsstyrelsen).
4) Kommunale tjenestemandspensioner i Danmark.
5) Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
6) Pengeinstitutter og godkendte institutter vedrørende rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed i
Danmark.
7) Firmapensionskasser under dansk tilsyn.
Eksempler på ordninger, hvor medlemmet selv skal oplyse om pensioner m.v.:
1) Ordninger i udenlandske livsforsikringsselskaber.
2) Pension fra udenlandske arbejdsgivere.
3) EU-pensioner, FN-pensioner og lign.
4) Uafdækkede pensioner til direktører.
5) Særskilte lovregulerede pensionsordninger, fx for lodser.
6) Folketings-, minister- og borgmesterpensioner.
Alle indberettede oplysninger skal altid suppleres af medlemmets egne oplysninger på tro og love om
ordninger, fx i udlandet, der ikke kan indberettes automatisk, samt om eventuelle ændringer i det
indberettede. Det gælder også, selv om et medlem først kan få efterlønsbevis eller gå på efterløn på et senere
tidspunkt.
Hvilke ordninger er omfattet af opgørelsespligten
Der skal ske opgørelse af alle pensioner, der er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven. Det vil sige,
at man som udgangspunkt skal opgøre alle pensionsordninger m.v., hvor bidrag eller præmier enten er
fradragsberettigede eller som er omfattet af ret til at se bort fra indkomsten. Efter lovens § 74 j, stk. 2, er
visse pensioner undtaget. Det drejer sig fx om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), invalidepension og
visse pensioner til efterlevende ægtefælle, samlever eller børn.
Alle pensionsordninger skal indgå i opgørelsen, uanset om det er aftalt, at ordningen skal komme til
udbetaling i perioden med efterløn eller ej. Det gælder, uanset om pensionerne kan hæves i perioden med
efterløn. Der skal således også ske opgørelse af pensioner, der er led i et ansættelsesforhold, selv om disse
ikke kommer til udbetaling i perioden med efterløn.
Følgende pensionsordninger (privattegnede såvel som ordninger i ansættelsesforhold), vil herefter skulle
indgå i opgørelsen:
1) Alderspensionsordninger med løbende udbetalinger.
2) Rateforsikringer i pensionsøjemed.
3) Kapitalforsikringer i pensionsøjemed.
4) Rateopsparing i pensionsøjemed.
5) Opsparing i pensionsøjemed.
6) Indeksordninger og indekskontrakter.
7) Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder LD-aldersopsparing.
8) Aldersforsikring.
9) Aldersopsparing.
10) Supplerende engangssum.
11) Tilsvarende udenlandske pensionsordninger.
Til § 1
A-kassens samlede opgørelse af pensioner
Hvis medlemmet ikke har afgivet oplysninger om pensioner i forbindelse med udstedelsen af
efterlønsbeviset, skal medlemmet ved overgang til efterløn skriftligt erklære, at pensionsopgørelsen er
korrekt.
Når det drejer sig om pensioner, som enten er oplyst elektronisk, jf. § 3, eller manuelt via medlemmet, jf. §
4, skal a-kassen ikke selv vurdere, om pensionen er livsvarig eller ikke. A-kassen skal heller ikke vurdere,
hvordan de enkelte pensioner, der skal medføre fradrag, nærmere skal opgøres i forbindelse med
pensionsindberetningen. Den opgave varetages af pensionsselskaberne m.v. Oplysningerne vil være af en
sådan karakter, at a-kassen umiddelbart kan lægge dem til grund.
Til § 2
Efter § 15 A i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (§ 15 A-pension) kan en tidligere
selvstændig erhvervsdrivende, der er fyldt 55 år, indbetale til en pensionsordning efter særlige, fordelagtige
skatteregler.
Indbetalinger, som er sket inden efterlønsalderen, indgår i a-kassens samlede pensionsopgørelse ved
efterlønsalderen, jf. § 1, stk. 1. Enhver indbetaling til en pensionsordning inden efterlønsalderen skal således
behandles efter de almindelige regler, som gælder for indberetning og ekstraordinære indbetalinger indtil
efterlønsalderen, jf. § 1 og § 3, stk. 2-6.
§ 2 sikrer, at indbetalinger til en § 15 A-pension, senere end efterlønsalderen, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 j, stk. 8, kommer til at indgå i den pensionsformue, som ligger til grund
for beregning af fradrag i medlemmets efterløn. På denne måde er medlemmer i relation til beregning af
fradrag for indbetaling til en § 15 A-pension stillet ens, uanset om indbetalingen sker før eller efter
efterlønsalderen.
A-kassen skal foretage en ny pensionsopgørelse, hver gang et medlem indbetaler til en § 15 A-pension
efter efterlønsalderen. Den nye opgørelse foretages på baggrund af pensionsformuen ved efterlønsalderen
samt eventuelle senere indbetalinger. A-kassen skal dog kun foretage en ny opgørelse, hvis indbetaling til
pensionen kan have betydning for medlemmets efterløn.
Derfor skal a-kassen ikke foretage en ny opgørelse, hvis medlemmet er født før 1. januar 1956 og på
tidspunktet for indbetaling opfylder udskydelsesreglen i lovens § 74 j, stk. 12.
At den nye opgørelse tager udgangspunkt i den pensionsopgørelse, som a-kassen har foretaget ved
efterlønsalderen, betyder, at et medlems ekstraordinære indbetalinger (før personen når efterlønsalderen)
under mindstegrænsen i § 3, stk. 4, ikke skal medregnes i den nye opgørelse. Mindstegrænsen er 49.300 kr.
(2017-niveau)
Et medlem har pligt til at holde a-kassen underrettet om indbetaling til en § 15 A-pension efter
efterlønsalderen. Hvis et medlem ikke har modtaget en ny pensionsopgørelse inden rimelig tid efter
indbetaling til en pension, har medlemmet pligt til at rette henvendelse til a-kassen for at få afklaret, om
pensionen er korrekt indberettet.
Ved enhver indbetaling på en § 15 A-pension efter medlemmet har nået efterlønsalderen, som kan have
betydning for medlemmets efterløn, kan a-kassen udfærdige en revideret pensionsopgørelse. A-kassen kan i
den forbindelse oplyse medlemmet om, hvilken betydning pensionsindbetalingen har eller får for størrelsen
af den udbetalte efterløn.
Mange pensioner kan udbetales efter 60-års-dagen og inden efterlønsalderen i overensstemmelse med
aldersvilkårene i pensionsordningen. En sådan udbetaling inden efterlønsalderen skal medføre fradrag i
efterlønnen og skal derfor indgå i a-kassens samlede pensionsopgørelse ved efterlønsalderen, jf. § 1, stk. 1.
Hvorledes pensionerne påvirker efterlønnens størrelse er eksemplificeret nedenfor i afsnittet »Til § 7, stk. 2,
og § 8, stk. 2«.
Pensionsinstitutter m.v. indberetter et halvt år før efterlønsalderen oplysninger om udbetalinger, der er
foretaget i overensstemmelse med pensionsordningers aldersvilkår, mellem det 60. år og efterlønsalderen, jf.
§ 3, stk. 1.
Et medlem har pligt til at orientere a-kassen om udbetalinger i overensstemmelse med pensionsordningens
aldersvilkår, der sker i perioden mellem medlemmets fyldte 60. år og efterlønsalder, som skal indgå i
beregningsgrundlaget, jf. lovens § 74 k.
Til § 3
Særligt om edb-indberettede oplysninger om pensioner m.v. ½ år før efterlønsalderen
Beskæftigelsesministeriet overfører automatisk de edb-indberettede oplysninger om værdien af pensioner
m.v. til a-kassen omkring ½ år før efterlønsalderen. Se nærmere herom i den særlige edb-tekniske vejledning
fra Beskæftigelsesministeriet.
Oplysningerne fra Beskæftigelsesministeriet bygger på, at pensionsinstitutter m.v. automatisk skal foretage
edb-indberetning af pensioner. Det skal ske månedligt til SKAT ved udgangen af den kalendermåned, der
følger efter den kalendermåned, hvor ejeren af pensionsordningen har ½ år til efterlønsalderen. For eksempel
skal der ske indberetning ultimo maj måned 2017 for et medlem, der fylder 62 år i oktober 2017, hvor
medlemmet når efterlønsalderen for sin aldersgruppe. Se nærmere herom i SKATs vejledning.
De nævnte pensionsinstitutter m.v. skal indberette pensionsværdier ud fra tre opgørelsesmetoder. Det
drejer sig om følgende metoder:
Metode 1:
Den beregnede årlige, livsvarige ydelse ved udbetaling fra efterlønsalderen. Det vil sige, at der et halvt år
før efterlønsalderen sker en fremskrivning til efterlønsalderen ud fra kendte forhold i henhold til
pensionsaftalen m.v.
Metode 2:
Depotet et halvt år før efterlønsalderen inklusiv forrentning og aftalte bidrag frem til efterlønsalderen. Det
vil sige, at der sker en fremskrivning til efterlønsalderen ud fra kendte forhold i henhold til pensionsaftalen
m.v.
Metode 3:
Depotet et halvt år før efterlønsalderen. Der sker ikke som ved Metode 1 og 2 fremskrivning, men
opgørelse ud fra aktuel værdi ved et halvt år før efterlønsalderen.
Metode 1 gælder for ordninger, hvor der er aftalt en løbende livsvarig ydelse, mens Metode 2 og 3 gælder
øvrige ordninger. Forsikrings- og pensionsselskaber m.v. vil anvende Metode 1 eller 2, mens Metode 3
anvendes af pengeinstitutter.
Pensionsinstitutter m.v. skal kun foretage én indberetning om pension. Dette gælder dog ikke, hvis der er
tale om en direkte fejl eller mangel i den indberettede oplysning. I så fald vil a-kassen modtage rettelser i
elektronisk form. Der henvises til Beskæftigelsesministeriets edb-tekniske vejledning.
Overførslen af oplysninger via edb fra Beskæftigelsesministeriet til den enkelte a-kasse sker på baggrund
af oplysninger om det enkelte medlem i RAM-registret/HAMR.
Hvis a-kassen, efter at et medlem har fået efterlønsbevis eller er overgået til efterløn, får oplysning via edb
om en rettelse på grund af fejl eller mangler, skal a-kassen altid orientere medlemmet herom og sikre sig, at
rettelsen ikke medfører fejludbetaling af efterløn. Hvis der allerede er sket fejludbetaling, skal a-kassen
træffe afgørelse over for medlemmet efter de gældende regler.
Er der i øvrigt brug for, at a-kassen skal foretage ændring i forhold til de elektronisk indberettede værdier
af pensionsordninger, skal det ske på baggrund af oplysninger fra medlemmet, der - eventuelt i samarbejde
med a-kassen - i konkrete tilfælde kan indhente nye supplerende oplysninger fra et pensionsinstitut.
Opgørelsen af værdien af pensioner et halvt år før efterlønsalderen bygger på, at et medlem i perioden op
til efterlønsalderen fortsætter sine ordinære faste aftalte indbetalinger. Det gælder ordninger, hvor
arbejdsgiveren indbetaler enten en fast sum eller en fast procentdel som led i et ansættelsesforhold, og hvor
medlemmet har en normal forventelig lønudvikling. Det gælder også private ordninger i forsikringsselskaber
eller pensionskasser, hvor der fx er aftalt indbetaling af en fast sum, der fremsendes via en betalingsservice.
Indberetning af pensionsordninger, hvor udbetaling er begyndt
Ud over indberetning af pensionsoplysninger efter metode 1-3 et halvt år før efterlønsalderen, jf. ovenfor,
indberetter pensionsinstitutter m.v. oplysninger om udbetalinger, der er foretaget i overensstemmelse med
pensionsordningers aldersvilkår, mellem det 60. år og efterlønsalderen. Disse skal medregnes ved opgørelsen
af nedsættelse af efterlønnen efter lovens § 74 k.
Pligten gælder kun for pensionsordninger, hvor udbetalingen er påbegyndt, eller hvor udbetalingen er
foretaget fuldt ud mellem det 60. år og et halvt år før efterlønsalderen. Hvis udbetaling fra en
pensionsopsparing foretages/begynder senere end et halvt år før efterlønsalderen, men inden
efterlønsalderen, skal medlemmet oplyse a-kassen om dette.
Ved indberetning af disse udbetalinger skal opgørelsesmetoderne 6, 7 eller 8 anvendes.
Metode 6
Metoden anvendes, når der er påbegyndt udbetaling fra en pension med opgørelsesmetode 1 et halvt år, før
personen har nået efterlønsalderen.
Indberetningsbeløbet er den samlede forventede bruttoudbetaling inden efterlønsalderen, dvs. med
fremskrivning fra indberetningstidspunktet frem til efterlønsalderen.
Selv om udbetaling er påbegyndt skal den forventede årlige livsvarige ydelse ved efterlønsalderen
indberettes med opgørelsesmetode 1. Dvs., at indberetningen efter metode 6 kommer til at vedrøre perioden
fra begyndelsen af udbetalingen indtil efterlønsalderen, og indberetningen efter metode 1 vedrører perioden
fra efterlønsalderen og frem.
Metode 7
Metoden anvendes, når der er begyndt udbetaling fra en pension med opgørelsesmetode 2 et halvt år, før
personen har nået efterlønsalderen.
Ratepension: Indberetningsbeløbet er den samlede forventede bruttoudbetaling inden efterlønsalderen, dvs.
med fremskrivning fra indberetningstidspunktet frem til efterlønsalderen.
Selv om udbetaling er på begyndt skal den forventede resterende depotværdi ved efterlønsalderen
indberettes med opgørelsesmetode 2. Dvs., at indberetningen efter metode 7 kommer til at vedrøre perioden
fra begyndelsen af udbetalingen, indtil efterlønsalderen, og indberetningen efter metode 2 vedrører perioden
fra efterlønsalderen og frem.
Kapitalpension: Indberettes med opgørelsesmetode 8.
Metode 8
Metoden anvendes, når der er påbegyndt udbetaling af en ratepension med opgørelsesmetode 3 et halvt år,
før personen har nået efterlønsalderen.
Opgørelsesmetoden benyttes ligeledes, når en kapitalpension/aldersordning er blevet udbetalt inden et
halvt år før, personen har nået efterlønsalderen.
Ratepension: Indberetningsbeløbet er det, der reelt er udbetalt brutto ved opgørelsestidspunktet et halvt år
før efterlønsalderen.
Den resterende depotværdi et halvt år før efterlønsalderen indberettes med opgørelsesmetode 3 (opgjort ud
fra den aktuelle værdi).
Kapitalpension/aldersordning: Engangsbeløb udbetalt før efterlønsalderen.
Indberetningsbeløbet er det udbetalte bruttobeløb. Opgørelsestidspunktet angives som tidspunktet for
udbetalingen.
Indberetningstidspunktet er umiddelbart efter udbetaling har fundet sted og senest et halvt år før
efterlønsalderen.
Hvis der kun har været tale om delvis udbetaling af pensionen, skal den resterende værdi indberettes et
halvt år før efterlønsalderen med opgørelsesmetode 3.
Opgørelsesmetoden benyttes også, når en ratepension eller livrente er blevet kapitaliseret og udbetalt som
et engangsbeløb, jf. pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 3-4, mellem pensionsindberetningsalderen og et
halvt år før efterlønsalderen.
Indberetningsbeløbet er det udbetalte bruttobeløb. Opgørelsestidspunktet angives som tidspunktet for
kapitaliseringen af pensionen. Indberetningstidspunktet er umiddelbart efter kapitaliseringen har fundet sted
og senest et halvt år før efterlønsalderen.
Ekstraordinære indbetalinger
Hvis et medlem efter den elektroniske indberetning af pensionsoplysninger og indtil datoen, hvor
medlemmet når efterlønsalderen, foretager ekstraordinære indbetalinger til allerede bestående eller nye
pensionsordninger, som tilsammen er højere end grundbeløbet efter § 18, stk. 5, i pensionsbeskatningsloven
(49.300 kr. i 2017-niveau), skal depotet for den eller de berørte pensioner forhøjes med den fulde indbetaling
til ordningen. Indbetalinger til pensionsordninger omfattet af § 10 A (aldersforsikring), § 12 A
(aldersopsparing) og § 29 A (supplerende engangssum) er beskattede indbetalinger. Sådanne indbetalinger
skal omregnes til bruttobeløb inden indbetalingen oplyses for at opgøre størrelsen af indbetalingen til
ordningen. Bruttoficering af indbetalingen sker ved at dividere beløbet med 0,627 og svarer til en beskatning
på 37,3 pct. Hvis der er tale om en pension med en årlig livsvarig ydelse, skal pensionen gøres op på ny med
beløbet ved efterlønsalderen.
Grundbeløbet i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, reguleres årligt med virkning fra 1. januar.
Grundbeløbet er det beløb, der gælder den dag, medlemmet når efterlønsalderen.
Hvis et medlem ikke har foretaget ekstraordinære indbetalinger, skal medlemmet skriftligt på tro og love
erklære dette over for a-kassen.
Hvis et medlem erklærer at have foretaget ekstraordinære indbetalinger, skal a-kassen have oplysninger om
beløbet. Hvis summen af de indbetalte ekstraordinære beløb tilsammen ikke er over grundbeløbet, skal der
ikke ske nogen regulering af den eller de elektronisk indberettede pensioner.
Det afhænger normalt af den konkrete pension, hvordan et medlem skal give oplysning til a-kassen om en
ekstraordinær indbetaling. Det kan fx være i form af et kontoudtog fra et pengeinstitut, en erklæring fra en
pensionskasse eller en ny opgørelse fra pensionsinstituttet ved efterlønsalderen.
Hvis et medlem er i tvivl om, hvorvidt der er foretaget en ekstraordinær indbetaling eller om størrelsen af
indbetalinger i perioden indtil datoen, hvor medlemmet når efterlønsalderen, må medlemmet indhente de
nødvendige oplysninger fra det eller de pågældende pensionsinstitutter.
A-kassen skal herefter ud fra medlemmets oplysninger ændre opgørelsen af den eller de elektronisk
indberettede pensioner m.v., og skal lægge den ny justerede værdiopgørelse til grund for beregningen af
fradrag for pension i efterløn.
Følgende anses for ekstraordinære indbetalinger
1) Indbetalinger til ordninger med særlige, livsvarige ydelser, som i øvrigt indberettes med årlig livsvarig
ydelse ved efterlønsalderen (Metode 1). Der sker ved indberetningen fremskrivning til efterlønsalderen
i henhold til kendte forhold, fx aftalte bidrag m.v. En ekstraordinær indbetaling er derfor en
indbetaling, som går ud over det aftalte, og som ikke var pensionsinstituttet bekendt på
indberetningstidspunktet. Det kan bl.a. være en indbetaling på baggrund af lønforhøjelse, som fx ikke
følger af overenskomsten på området; forhåndsindbetaling i forbindelse med fratrædelse af
pensionsbidrag, som går flere år frem i tiden; indbetaling af fx skattepligtig del af
fratrædelsesgodtgørelse, hvor den skattefri del vælges udbetalt straks.
2) Indbetalinger til andre ordninger, som i øvrigt indberettes med størrelse af depot ved ½ år før
efterlønsalderen inkl. forrentning og aftalte bidrag frem til efterlønsalderen (Metode 2). Der foretages
som ved Metode 1 fremskrivning ud fra kendte forhold. Ekstraordinære indbetalinger er derfor
indbetalinger, som går ud over det aftalte, og som ikke var pensionsinstituttet bekendt på
indberetningstidspunktet. Det vil sige som omtalt under pkt. 1.
3) Indbetalinger til ordninger, som i øvrigt indberettes som størrelsen af depot ½ år før efterlønsalderen,
men uden fremskrivning (Metode 3). Der sker ikke fremskrivning til efterlønsalderen som ved Metode
1 og 2 ved indberetningen, men alene indberetning på baggrund af opgørelse efter aktuel værdi ved
efterlønsalderen. Ekstraordinære indbetalinger er derfor indbetalinger senere end ½ år før
efterlønsalderen, hvor pengeinstituttet opgjorde værdien af ordningen. Det gælder fx for kapitalpension
i en bank. Det gælder også, uanset medlemmet eller arbejdsgiveren fortsætter med den samme
indbetaling som hidtil.
4) Indbetalinger til ordninger, der er nyoprettede senere end ½ år før efterlønsalderen. Ekstraordinære
indbetalinger er indbetalinger til ordninger, der er nyoprettede mindre end ½ år før efterlønsalderen, og
som derfor ikke har kunnet indberettes automatisk. Det er dog ikke en ekstraordinær
pensionsindbetaling, hvis et medlem ved en bodeling får overført en allerede bestående pension fra en
ægtefælle det sidste halve år før efterlønsalderen. Pensionen skal dog oplyses til a-kassen i henhold til
reglerne i § 4.
En pensionsordning, der er udbetalt, men ikke i overensstemmelse med aldersvilkårene, udgår af
opgørelsen af pensioner til brug for beregning af fradrag i efterlønnen, hvis den ophæves eller helt eller
delvist ophører i forhold til medlemmet forud for efterlønsalderen.
Fra 1. januar 2013 er pensionsbeskatningsloven ændret således, at fradragsret for indbetaling til
kapitalpensioner er blevet afskaffet. Samtidig blev det muligt at afgiftsberigtige en eksisterende
kapitalpension og overføre den til en ny ordning (aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A,
aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A eller supplerende engangssum efter
pensionsbeskatningslovens § 29 A).
Som led i pensionspakken fra oktober 2014, som er udmøntet ved lov nr. 1531 af 27. december 2014, er
der givet mulighed for, at indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond under visse betingelser kan
afgiftsberigtiges efter pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 5, og overføres til en LD-aldersopsparing efter
§ 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Det står i § 3, stk. 7, at en sådan overførsel af en afgiftsberigtiget pension ikke kan anses som ophør af
pensionsordningen.
Pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A eller § 29 A eller § 2 a i lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond er beskattede ordninger.
Pensionsinstitutter mv. skal derfor forud for indberetningen af værdien af sådanne ordninger foretage en
bruttoficering af depotet, jf. lovens § 74 j, stk. 5. Det betyder, at det fortsat er den værdi, der blev indberettet
elektronisk, der indgår i opgørelsen af pensioner til brug for beregning af fradrag i efterlønnen.
Til § 4
Generelt om at oplyse alle pensioner, som ikke indberettes elektronisk
Et medlem, som har fået sine pensioner indberettet elektronisk efter § 3, skal altid på tro og love afgive
oplysning om eventuelle udenlandske pensionsforhold eller andre pensioner, som ikke er indberettet via edb
til a-kassen. Pensionen skal oplyses med værdien ved efterlønsalderen.
Et medlems oplysninger om pensioner, der ikke indberettes elektronisk, skal suppleres med alle
nødvendige oplysninger. Om fornødent skal medlemmet selv sørge for en dansk oversættelse af oplysninger
om pensionen, jf. principperne om at afgive dokumentation fra andre EØS-lande.
Pensionsordninger m.v., som et medlem typisk selv skal oplyse om:
1) Ordninger i udenlandske livsforsikringsselskaber,
2) pension fra udenlandske arbejdsgivere,
3) EU-pensioner, FN-pensioner og lign.,
4) uafdækkede pensioner til direktører,
5) særskilte lovregulerede pensionsordninger, fx for lodser, og
6) folketings-, minister- og borgmesterpensioner.
Et medlem kan i det sidste ½ år før efterlønsalderen få overført en allerede bestående pension fra en
ægtefælle i forbindelse med en bodeling eller lignende. Da denne pension ikke er indberettet elektronisk på
medlemmet, skal pensionen altid oplyses af medlemmet selv efter reglen i § 4.
Medlemmet skal oplyse om pensioner, der ikke er indberettet elektronisk, herunder nyoprettede pensioner
mellem indberetningstidspunktet og efterlønsalderen. I bestemmelsen præciseres, at medlemmet skal oplyse
den bruttoficerede værdi til a-kassen, hvis medlemmet har oprettet en ordning omfattet af § 10 A, § 12 A
eller § 29 A i pensionsbeskatningsloven. Det sker ved, at medlemmet indhenter oplysning om
pensionsordningen ved pensionsinstituttet, som oplyser den bruttoficerede værdi til medlemmet.
Til § 5
Pensionsinstitutter m.v. skal for alle medlemmer indberette oplysninger til SKATs system (PERE) om
indbetaling på en pensionsordning som nævnt i lovens § 74 j, stk. 8, jf. lovens § 74 j, stk. 9. Indberetning
foretages efter de gældende regler om automatisk indberetning via edb.
Pensionsinstitutter m.v. skal indberette indbetalinger til de nævnte ordninger medfølgende særskilte koder
for opgørelser.
Metode 4:
Ordninger med løbende livsvarige ydelser. Pensionsinstitutter m.v. indberetter den beregnede livsvarige
årlige ydelse fra indbetalingsdatoen. Har medlemmet indbetalt til en eksisterende pensionsordning med
løbende livsvarig ydelse, vil pensionsinstitutter m.v. alene indberette det tillæg, som skal lægges til den
eksisterende ordnings beregnede livsvarige årlige ydelse.
Metode 5:
Ordninger, som kan opgøres med en depotværdi. Pensionsinstitutter m.v. indberetter alene værdien af den
pågældende indbetaling.
Beskæftigelsesministeriet henviser i øvrigt til principperne i SKATs vejledning om indberetning af
pensionsrettigheder (PERE).
Eksempel 1
En tidligere selvstændig erhvervsdrivende er overgået til efterløn ved efterlønsalderen uden fradrag for
pension. Et år efter opretter og indbetaler medlemmet 1.000.000 kr. på en pensionsordning med løbende
livsvarige udbetalinger, svarende til en beregnet livsvarig årlig ydelse på 50.000 kr. A-kassen vil efter
indbetalingen af de 1.000.000 kr. modtage en elektronisk indberetning på 50.000 kr. med metode 4 som
opgørelsesmetode, der indikerer, at der er tale om en indbetaling efter lovens § 74 j, stk. 8. Tidspunktet for
indbetalingen af de 1.000.000 kr. vil fremgå i feltet »opgørelsesdato«, som vil være lig »indbetalingsdatoen«.
Medlemmets pensionsformue skal opgøres til 50.000 kr.
Eksempel 2
En selvstændig erhvervsdrivende har ved efterlønsalderen fået opgjort sin pensionsordning med løbende
livsvarige udbetalinger til en beregnet årlig livsvarig ydelse på 40.000 kr. Medlemmet har i perioden fra
pensionsindberetningen til efterlønsalderen ekstraordinært indbetalt 30.000 kr. til ordningen – et beløb, der er
under mindstegrænsen for regulering af pensionsopgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 4. Medlemmet
overgår til efterløn ved efterlønsalderen og indbetaler et år efter 500.000 kr. til pensionsordningen, svarende
til en beregnet årlig ekstra livsvarig ydelse på 25.000 kr. A-kassen vil efter indbetalingen af de 500.000 kr.
modtage en elektronisk indberetning på 25.000 kr. med metode 4 som opgørelsesmetode, der indikerer, at
der er tale om en indbetaling efter lovens § 74 j, stk. 8. Tidspunktet for indbetalingen af de 500.000 kr. vil
fremgå i feltet »opgørelsesdato«, som vil være lig »indbetalingsdatoen«. Medlemmets pensionsopgørelse vil
udgøre 65.000 kr. (40.000 kr. plus 25.000 kr.).
Eksempel 3
En tidligere selvstændig erhvervsdrivende har ved efterlønsalderen fået opgjort sin pensionsordning til en
depotværdi på 500.000 kr. Medlemmet har i perioden fra pensionsindberetningen til efterlønsalderen
ekstraordinært indbetalt 30.000 kr. til ordningen – et beløb, der er under mindstegrænsen for regulering af
pensionsopgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 4. Medlemmet overgår til efterløn ved efterlønsalderen og
indbetaler et år efter 50.000 kr. til ordningen. A-kassen vil efter indbetalingen af de 50.000 kr. modtage en
elektronisk indberetning på 50.000 kr. med metode 5 som opgørelsesmetode, der indikerer, at der er tale om
en indbetaling efter lovens § 74 j, stk. 8. Tidspunktet for indbetalingen af de 50.000 kr. vil fremgå i feltet
»opgørelsesdato«, som vil være lig »indbetalingsdatoen«. Medlemmets pensionsformue skal opgøres til
550.000 kr. (500.000 kr. plus 50.000 kr.).
Alle eksempler er baseret på abstrakte tal.
Pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A og § 29 A, skal bruttoficeres
inden indberetning af depotet efter § 74 j, stk. 5, i loven.
Til § 6
Når en pension enten er oplyst elektronisk, jf. § 3, eller manuelt via medlemmet, jf. § 4, skal a-kassen ikke
selv gå ind i at vurdere, om pensionen kan anses for livsvarig eller ikke. A-kassen skal heller ikke vurdere,
hvordan værdien af de enkelte pensioner, der skal medføre fradrag, nærmere er opgjort i forbindelse med
pensionsindberetningen. Den opgave varetages af pensionsselskaberne m.v.
Selv om a-kassen ikke kan vurdere, om opgørelsen er foretaget korrekt i pensionsinstituttet, kan der være
forhold, som a-kassen bør være behjælpelig med at undersøge, inden medlemmet indgiver klage til
pensionsinstituttet. Det kan være fejl, som ligger uden for pensionsinstituttets regi.
Hvis et medlem fortsat ønsker at klage over de nævnte forhold, som a-kassen ikke kan tage stilling til, skal
medlemmet rette henvendelse til det pågældende pensionsinstitut.
Der kan dog opstå tvivl eller uenighed mellem medlemmet og a-kassen, om en pension skal anses for at
være et led i et ansættelsesforhold, og dermed eventuelt medføre fradrag i efterlønnen efter § 7, stk. 3-5 eller
§ 8, stk. 3-5. I den anledning kan der være grund til, at medlemmet kontakter sit pensionsinstitut eller sin
tidligere arbejdsgiver for bedst muligt at kunne fremlægge nærmere dokumentation herom. Det kan være
forsikringspolicen, medlemmets ansættelsesaftale eller overenskomsten. A-kassen skal på det grundlag
træffe afgørelse ud fra reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.
Til kapitel 2
Pensioner m.v., der skal medføre fradrag
Princippet i lovens § 74 j er, at når et medlem overgår til efterløn, skal medlemmets samlede
pensionsformue, som er opgjort efter § 7 eller § 8, påvirke størrelsen af medlemmets efterløn. Opdelingen i §
7 og § 8 skyldes, at beregningen af fradragets størrelse er forskellig afhængig af, om personen er født før
eller efter den 1. januar 1956.
Der gælder særlige regler for fradrag for pensionsordninger, som er led i et ansættelsesforhold, og som
kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Disse er beskrevet i stk. 3-5 i henholdsvis § 7 og § 8.
Samspillet mellem stk. 1 og stk. 2-5 i hhv. § 7 og § 8
Hvis et medlem er født før den 1. januar 1956 og går på efterløn, før udskydelsesreglen i lovens § 74 j, stk.
12, er opfyldt eller er født den 1. januar 1956 eller senere, er det hovedreglen, at der skal ske fradrag for
pension efter stk. 1, dvs. for alle pensioner opgjort ved efterlønsalderen. For personer født før den 1. januar
1956 foretages et bundfradrag i pensionsydelsen, inden fradraget i efterlønnen beregnes. Som en undtagelse
til stk. 1, gælder, at for pensioner, der er led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i
efterlønsperioden, skal der i stedet fradrages efter reglen i stk. 3-5, dvs. for den faktisk, løbende ydelse og
uden bundfradrag. Pensionen tages derfor ud af pensionsopgørelsen til fradrag efter stk. 1.
Hvis medlemmet derefter på et tidspunkt vælger ikke længere at få sin løbende pension udbetalt, kan der
ikke mere fradrages efter stk. 3-5. Det skyldes, at der ikke længere sker en løbende udbetaling. Årsagen til, at
der ikke længere kommer beløb til løbende udbetaling kan fx være, at pensionen er valgt opsat til et senere
tidspunkt, eller at pensionen bliver opgjort og udbetalt som et engangsbeløb.
I det tilfælde falder man tilbage på hovedreglen i stk. 1 og foretager fradraget for pensionen ud fra det
oprindeligt indberettede og opgjorte pensionsbeløb ved efterlønsalderen.
Særligt til § 7, stk. 1 og § 8, stk. 1
Lovens § 74 j, stk. 6, bygger på en sondring mellem livsvarige og ikke-livsvarige pensioner.
Beregning af fradrag for livsvarige pensioner sker med udgangspunkt i en årlig beregnet livsvarig ydelse.
Beregning af fradrag for ikke-livsvarige pensioner sker med udgangspunkt i en beregnet depotværdi.
De ikke-livsvarige pensioner kan både omfatte engangsudbetalinger samt pensioner, der kommer løbende
til udbetaling i en begrænset periode. Det er fx en ratepension over 10 år.
Pensioner, der er aftalt til at komme til udbetaling med engangsbeløb, vil altid være omfattet af § 7, stk. 1,
eller § 8, stk. 1. Pensioner, der kommer løbende til udbetaling, er også omfattet af § 7, stk. 1 eller § 8, stk. 1,
hvis de ikke er led i et ansættelsesforhold. Videre er en pension også omfattet af § 7, stk. 1 eller 8, stk. 1, hvis
den er et led i et ansættelsesforhold, men slet ikke kommer til løbende udbetaling, dvs. en opsat pension.
Fradrag for en beregnet årlig livsvarig ydelse
For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser pensionsinstitutterne en beregnet årlig
ydelse ved udbetaling. Vurderingen af, om der er tale om en aftale med livsvarig udbetaling, skal afgøres af
det pensionsinstitut, der indberetter pensionen.
A-kassen skal foretage opgørelsen af den livsvarige årlige ydelse, hvori indgår det enkelte medlems egne
oplysninger på tro og love om pensioner, der ikke er indberettede, herunder pensioner i udlandet. Se nærmere
herom i vejledningen til kapitel 1.
Som grundlag for fradrag i efterløn for pensioner med løbende livsvarige ydelser benyttes 80 pct. af
værdien af den livsvarige årlige ydelse, man kan få ved efterlønsalderen.
Kapitalpensioner og ratepensioner m.v.
For kapitalpensioner og ratepensioner m.v. skal oplyses depotet. Som et depot forstås i denne forbindelse
pensionshensættelserne, hvis der er tale om en pensionskasse, livsforsikringshensættelserne, hvis der er tale
om et livsforsikringsselskab, og indeståendet, hvis der er tale om et pengeinstitut.
For alle disse ordninger beregner a-kassen den årlige ydelse ud fra depotet ved det efterlønsalderen. Den
årlige ydelse opgøres som 5 pct. af depotet.
Eksempel på fradrag i efterlønnen for kapitalpension:
Et medlem født den 1. september 1956 har en kapitalpension. Indeståendet på kapitalpensionen er brutto
800.000 kr. umiddelbart før medlemmets fyldte 63. år (efterlønsalderen). Medlemmet ønsker at overgå til
efterløn ved sit fyldte 63. år den 1. september 2019. Medlemmets har ikke noget bundfradrag.
Kapitalpensionen skal medføre fradrag i efterlønnen på følgende måde:
Beregningsgrundlaget er 5 pct. af 800.000 kr. = 40.000 kr. Fradrag i efterløn på årsbasis udgør herefter 80
pct. af 40.000 kr. = 32.000 kr. Fradragsbeløbet udgør 32.000 kr. på årsbasis i hele efterlønsperioden.
Beløbet på årsbasis omregnes til et beløb pr. måned, som trækkes fra i medlemmets efterløn pr. måned. Om
den nærmere fremgangsmåde ved satsnedsættelsen henvises til bemærkningerne til §§ 9 og 10.
Til § 7, stk. 2 og § 8, stk. 2
Pensionsudbetalinger mellem det 60. år og efterlønsalderen
Beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved efterlønsalderen skal tillægges pensionsbeløb, som er
udbetalt i overensstemmelse med pensionsordningens aldersvilkår i perioden mellem medlemmets 60. år og
efterlønsalder. Reglen skal ses i sammenhæng med, at pensionsordninger, der blev indgået aftale om før
2007, som udgangspunkt kunne udbetales fra det 60. år, dvs. fra den daværende efterlønsalder. Reglen blev
indført som led i Velfærdsaftalen fra 2006 med den begrundelse, at udbetaling fra allerede oprettede
pensionsordninger, som foretages efter medlemmet er fyldt 60 år, men før efterlønsalderen, skal medføre
fradrag i efterlønnen for at forebygge utilsigtet brug af skattebegunstigede pensionsordninger til at finansiere
tilbagetrækning, før medlemmet kan gå på efterløn.
Pensionsinstitutter mv. skal indberette om udbetalinger fra sådanne pensioner i forbindelse med
indberetning af pensionsformuen ved efterlønsalderen. Reglerne om opgørelse af pensionsformuen,
indberetning, fradragsberegning mv. finder fortsat anvendelse.
Opgørelsen af beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved efterlønsalderen skal ikke tillægges
udbetalinger fra pensionsordninger, i det omfang pensionsordningen rent faktisk har medført fradrag i anden
offentlig forsørgelsesydelse efter medlemmets fyldte 60. år, men inden efterlønsalderen. Med anden offentlig
forsørgelsesydelse menes: arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse,
kontanthjælp, kompensation efter lov om seniorjob, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse. Opremsningen er ikke
udtømmende.
Hvis pensionen ikke har medført fradrag i en anden offentlig ydelse på grund af fx manglende udbetalt
kontanthjælp på grund af ægtefællens indtægt, afholdt ferie, manglende rådighed eller lignende i en
dagpengeperiode, anses den ikke for at have medført fradrag i en anden offentlig ydelse.
Beregningen sker på den måde, at udbetalte beløb divideres med det maksimale antal år i efterlønsperioden
og indgår i det beløb, der indgår i beregningen af det samlede fradrag i efterlønnen.
Eksempel 1:
Et medlem M er født den 1. august 1957 overgår til efterløn som 63-årig, ved efterlønsalderen. M har
mulighed for efterløn i 4 år. M har fået udbetalt 100.000 kr. pr. år som 60, 61 og 62-årig fra en privat
livsvarig, løbende pensionsordning. I alt 300.000 kr. M får fortsat udbetalt 100.000 kr. pr. år i løbende
pension. Fradragsbeløbet er herefter:
Almindelig indberetning - privat løbende pensionsordning 100.000 kr.
Supplerende indberetning, 60-62 år, privat løbende pensionsordning (300.000 kr.)
300.000 kr.: 4 år (efterlønsperioden) = 75.000 kr.
Pensioner i alt 175.000 kr.
Beløb, der indgår i fradragsbeløbet:
80 pct. af 175.000 kr. pensioner = 140.000 kr.
Fradrag i efterlønnen per år 80 pct. af 140.000 kr. 112.000 kr.
Er der tale om en løbende arbejdsmarkedspensionsordning, er princippet det samme, men
fradragsprocenten vil være 64 pct. for personer født den 1. januar 1956 eller senere og 50 pct. for personer
født før den 1. januar 1956.
Tjenestemandspension, som udbetales efter §§ 2, 7 og 8 i tjenestemandspensionsloven på baggrund af
helbredsmæssige forhold, skal ikke medregnes i opgørelsen. Der henvises til § 27, nr. 14.
For kapitalpensioner og private ratepensioner er der ikke behov for at fordele den supplerende indberetning
på tilsvarende måde. Det skyldes, at værdien af disse ordninger sættes til depotværdien, der efter de
gældende regler i forvejen fordeles over en årrække (5 pct. af depotværdien). Tilsvarende fordeles udbetalte
kapitalpensioner med 5 pct. af det udbetalte beløb.
For en privat ratepensionsordning, der kommer til udbetaling før efterlønsalderen, opgøres depotværdien
som depotet ved efterlønsalder tillagt udbetalinger mellem 60-års-dagen og efterlønsalderen. Oplysninger om
udbetalte depotordninger kan således umiddelbart indgå i det almindelige fradrag i efterlønnen.
Eksempel 2:
Et medlem M er født den 1. august 1957 overgår til efterløn som 63-årig, ved efterlønsalderen. M har på
det tidspunkt en privat kapitalpension på 600.000 kr. Der er udbetalt 400.000 kr. fra en privat
kapitalpensionsordning mellem 60-års-dagen og efterlønsalderen:
Almindelig indberetning, privat kapitalpension 600.000 kr.
Supplerende indberetning, 60-63 år 400.000 kr.
Pensioner i alt 1.000.000 kr.
Beløb, der indgår i fradragsbeløbet i efterlønnen:
5 pct. af 1.000.000 kr. = 50.000 kr.
Fradrag i efterlønnen per år 80 pct. af 50.000 kr. 40.000 kr.
En ratepension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan ikke umiddelbart behandles på samme
måde. Det skyldes, at en ratepension oprettet som led i et ansættelsesforhold som udgangspunkt er en
depotordning, men ved udbetaling skifter karakter til en løbende (arbejdsmarkeds) pensionsordning og
omfattes af andre pensionsfradragsregler, jf. ovenfor.
Disse ordninger behandles efter de gældende regler som løbende arbejdsmarkedspensionsordninger.
Hvis udbetaling fra en pensionsordning efter det fyldte 60. år har medført fradrag i anden offentlig
forsørgelsesydelse, skal disse ikke tillægges opgørelsen af beregningsgrundlaget for fradrag i efterlønnen.
Eksempel:
Et medlem M er født den 1. august 1957. M har modtaget dagpenge uafbrudt fra 1. august 2017 til 31. juli
2019. M har fra 1. august 2019 til 31. juli 2020 været ansat i seniorjob, hvorefter M overgår til efterløn som
63-årig, ved efterlønsalderen. M har mulighed for efterløn i 4 år.
M har fået udbetalt 100.000 kr. pr. år som 60, 61 og 62-årig fra en løbende pensionsordning, som er led i et
ansættelsesforhold. I alt 300.000 kr. M har fået fradraget pensionsudbetalingen i dagpengene, og for den
periode skal pensionsudbetalingen derfor ikke medregnes i beregningen af fradrag i efterlønnen. M får fortsat
udbetalt 100.000 kr. pr. år i løbende pension. Fradragsbeløbet er herefter:
Løbende udbetaling af pension, som er led i et ansættelsesforhold 100.000 kr.
Supplerende indberetning, 60-62 år, løbende pensionsordning, som er led i et
ansættelsesforhold, 300.000 kr. Heraf skal kun de udbetalte 100.000 kr. medføre fradrag, fordi,
de udbetalte 200.000 kr. har medført fradrag i dagpengene
100.000 kr.: 4 år (efterlønsperioden) = 25.000 kr.
Beløb, der indgår i fradragsbeløbet:
64 pct. af 100.000 kr. løbende pension 64.000 kr.
80 pct. af 25.000 kr. pensioner hvoraf der trækkes 80 pct. = 16.000 kr.
Fradrag i efterlønnen per år 80.000 kr.
Opgørelse af den del af pensionsudbetalingen, der ikke skal medregnes i opgørelsen af fradraget som følge
af fradraget i dagpenge, foretages på baggrund udbetalingen af pensionen i dagpengeperioden (måneder).
Ophører retten til dagpenge i løbet af en udbetalingsperiode for pensionsordningen, opgøres den del af
pensionsudbetalingen, som ikke skal medregnes i fradraget i efterlønnen, forholdsmæssigt på baggrund af
antallet af kalenderdage i måneden.
Et medlem skal ikke have fradrag to gange for samme pensionsformue, heller ikke selv om udbetalingen
ikke var kendt på tidspunktet for pensionsindberetningen ½ år før efterlønsalderen.
Til § 7, stk. 3-5 og § 8, stk. 3-5
Løbende udbetaling af pension, som er led i et ansættelsesforhold
Det afhænger af en konkret vurdering, om en pension kan anses for at være led i et ansættelsesforhold. Der
kan være tvivl eller uenighed mellem et medlem og a-kassen, om en pensionsordning skal anses for at være
oprettet i et ansættelsesforhold eller ej. I det tilfælde skal et medlem medvirke til at give a-kassen en
nærmere dokumentation.
A-kassen skal træffe afgørelse om fradrag for pensionen på grundlag af oplysninger om ordningen fra
medlemmet og eventuelt fra det pågældende pensionsinstitut eller pensionskasse. Afgørelsen af, om en
pension er et led i et ansættelsesforhold, følger de samme regler, som gælder for dagpengeområdet. Se derfor
i øvrigt reglerne om fradrag for indtægter i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
For pensioner omfattet af § 7, stk. 3-5, eller § 8, stk. 3-5, gælder, at reglen anvendes på den samlede
pension, dvs. grundbeløb med eventuelle tillæg. Gruppelivstillæg skal dog ikke indgå i fradragsberegningen.
Reglen gælder også, selv om medlemmet i en kortere periode har indbetalt hele pensionsbeløbet. Det kan fx
være, fordi medlemmet har været selvstændigt erhvervsdrivende eller har haft et arbejdsforhold, der ikke
indeholdt en pensionsordning. Er perioden af længere varighed, sker der kun fradrag for den del af
pensionen, der vedrører perioden, hvor ordningen var led i et ansættelsesforhold. Efter praksis skal en
pensionsudbetaling, der vedrører en periode på mere end 2 år, hvor kun medlemmet har indbetalt bidrag,
ikke medføre fradrag.
Hvis et medlem vælger at overføre en eksisterende privat pensionsordning til en nyoprettet helt eller delvis
arbejdsgiverfinansieret pension, vil medlemmets indbetaling være at sidestille med en ekstraordinær
indbetaling til en arbejdsgiverordning. Ordningen og udbetalingerne vil i det hele anses for en
pensionsordning oprettet i et ansættelsesforhold.
§ 7, stk. 3-5, og § 8, stk. 3-5, omfatter kun de tilfælde, hvor der i efterlønsperioden sker en faktisk løbende
udbetaling fra en pension, der er led i et ansættelsesforhold. I så fald skal et medlem altid have fradrag på
baggrund af det faktisk udbetalte beløb uden bundfradrag.
En løbende udbetaling af pension, der er led i et tidligere ansættelsesforhold, kan være i henhold til såvel
en livsvarig som en tidsbegrænset aftale, fx en ratepension på 10 år.
Hvis en pension ikke kommer til løbende udbetaling i perioden med efterløn, er pensionen ikke omfattet af
§ 7, stk. 3-5 eller § 8, stk. 3-5, men kun af stk. 1 i hhv. § 7 eller § 8. Det gælder uanset grunden, fx kan et
medlem vælge at opsætte pensionen til senere udbetaling eller at få pensionen udbetalt som et engangsbeløb.
Pensioner til tidligere borgmestre m.fl.
§ 7, stk. 4, og § 8, stk. 4, omfatter løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere
borgmestre, udvalgsformænd, rådmænd m.fl. samt medlemmer af Folketinget eller Europaparlamentet,
herunder eftervederlag til tidligere folketingsmedlemmer.
Reglen dækker desuden løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, der kan sidestilles med
pension.
Der henvises til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
Regulering af beregnede fradrag for pension
Hvis et medlem ved overgang til efterløn eller senere i perioden med efterløn får løbende udbetaling af en
pension, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, skal pensionen altid medføre fradrag efter enten § 7,
stk. 3-5, eller § 8, stk. 3-5.
En sådan pension vil normalt allerede være medtaget i den pensionsopgørelse, som a-kassen har lavet ved
medlemmets efterlønsalder. Da pensionen imidlertid kun skal medføre fradrag én gang, skal ordningen
trækkes ud af den oprindelige opgørelse af alle medlemmets pensioner ved efterlønsalderen, og der skal ske
en ny opgørelse af resten af de pensioner, der skal medføre fradrag efter hverken § 7, stk. 1 eller § 8, stk. 1.
Eksempel:
Et medlem M er født den 1. august 1957 overgår til efterløn den 1. august 2020 (ved efterlønsalderen). M
har fået indberettet en ratepension, som er optjent som led i et ansættelsesforhold, med en depotværdi på
240.000 kr.
M får nedsat sin efterløn med 9.600 kr. om året (240.000 kr. gange 5 pct. gange 80 pct.).
M begynder den 1. august 2021 at få ratepensionen løbende udbetalt med 24.000 kr. om året. Der sker fra
1. august 2021 ikke længere fradrag med de 9.600 kr. om året, da pensionen nu fradrager som løbende
pension med 15.360 kr. om året (24.000 kr. gange 64 pct.).
M vælger med virkning fra 1. august 2022 at opsætte pensionsudbetalingen. Fra 1. august 2022 skal
pensionen derfor igen medføre fradrag med 9.600 kr. om året (240.000 kr. gange 5 pct. gange 80 pct.).
Øvrige pensioner
Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre, udvalgsformænd,
rådmænd m.fl., samt medlemmer af Folketinget eller Europaparlamentet, herunder eftervederlag til tidligere
folketingsmedlemmer medfører også løbende fradrag i efterlønnen efter stk. 4 i henholdsvis § 7 og § 8.
Løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, der kan sidestilles med pension er også omfattet,
jf. stk. 5 i henholdsvis § 7 og § 8.
Der henvises til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
Personer, der er født den 1. januar 1956 eller senere
Pensionsordninger, som medlemmet har på dagen for sin efterlønsalder, skal gøres op og medføre fradrag i
efterlønnen. Nedenfor er en oversigt over, hvordan pensionerne påvirker efterlønnen, når medlemmet er født
den 1. januar 1956 eller senere.
Oversigt over fradrag for pensioner for personer født den 1. januar 1956 eller senere, jf. § 7
Pensionsordninger: Udbetales som engangsbeløb eller
udbetales ikke:
Udbetales løbende:
Livsvarige pensioner (uden
depotværdi), som er led i et
ansættelsesforhold
Beregningsgrundlaget er 80 pct. af den
indberettede årlige ydelse.
Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnen
64 pct. af den faktisk
udbetalte årlige ydelse
trækkes fra i efterlønnen
Livsvarige pensioner (uden
depotværdi), som er private
Beregningsgrundlaget er 80 pct. af den indberettede årlige ydelse.
Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnen
Pensioner med depotværdi, som er
led i et ansættelsesforhold
Beregningsgrundlaget er 5 pct. af
pensionsformuen ved efterlønsalderen. Heraf
trækkes 80 pct. fra i efterlønnen
64 pct. af den faktiske
årlige ydelse trækkes fra i
efterlønnen
Pensioner med depotværdi, som er
private
Beregningsgrundlaget er 5 pct. af pensionsformuen ved efterlønsalderen.
Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnen
ATP, ægtefælle- og
samleverpension, børnepension og
invalidepension
Påvirker ikke efterlønnen
Personer, der er født før den 1. januar 1956
Medlemmer, som er født før den 1. januar 1956, skal som udgangspunkt have nedsat efterlønnen for de
samme typer af pensioner, som medlemmer født efter den 31. december 1955. Medlemmer, der ved
overgangen til efterløn opfylder udskydelsesreglen i lovens § 74 j, stk. 12, skal dog kun have nedsat
efterlønnen for pensioner, der er optjent som led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende
udbetaling i efterlønsperioden.
Bundfradrag for personer født før 1. januar 1956
Medlemmer født før den 1. januar 1956 får fratrukket et bundfradrag på op til 15.400 kr. (2017-niveau) om
året i den årlige (beregnede) samlede pensionsydelse før skat, af pensioner omfattet af § 8, stk. 1. Fradrag for
bundfradrag skal ske, inden man beregner fradrag i efterløn.
Bundfradraget satsreguleres. Regulering skal også ske i en efterlønsperiode.
Eksempel på fradrag i efterlønnen for kapitalpension, når bundfradrag benyttes:
Et medlem født den 1. september 1955 har en kapitalpension. Indeståendet på kapitalpensionen er brutto
800.000 kr. umiddelbart før medlemmets fyldte 60. år. Medlemmet ønsker at overgå til efterløn ved sit fyldte
62. år den 1. september 2017. Medlemmets bundfradrag udgør 15.400 kr. (2017) Kapitalpensionen skal
medføre fradrag i efterlønnen på følgende måde:
5 pct. af 800.000 kr. = 40.000 kr.
Herfra trækkes medlemmets bundfradrag = 15.400 kr.
Reguleret årligt pensionsbeløb = 24.600 kr.
Fradrag i efterløn på årsbasis udgør herefter 60 pct. af 24.600 kr., svarende til 14.760 kr. Fradragsbeløbet
udgør 14.760 kr. på årsbasis i hele efterlønsperioden (der ses i eksemplet bort fra, at der løbende skal ske
satsregulering af bundfradraget i efterlønsperioden).
Beløbet på årsbasis omregnes til et beløb pr. måned, som trækkes fra i medlemmets efterløn pr. måned. Om
den nærmere fremgangsmåde ved satsnedsættelsen henvises til bemærkningerne til § 9.
Nedsættelse af efterløn for personer født før 1. januar 1956
En person, der overgår til efterløn uden at opfylde udskydelsesreglen i lovens § 74 j, stk. 12, skal som
udgangspunkt have fradrag i efterlønnen for alle pensioner. Nedenfor er en oversigt over, hvordan
pensionerne påvirker efterlønnen, hvis medlemmet overgår til efterløn uden at opfylde udskydelsesreglen i
lovens § 74 j, stk. 12.
Oversigt over fradrag for pensioner for personer født før den 1. januar 1956, jf. § 8, stk. 6 og 7,
som ikke opfylder udskydelsesreglen i lovens § 74 j, stk. 12:
Pensionsordninger: Udbetales som engangsbeløb
eller udbetales ikke:
Udbetales løbende:
Livsvarige pensioner (uden
depotværdi), som er led i et
ansættelsesforhold
Beregningsgrundlaget er 80 pct. af
den indberettede årlige ydelse.
Bundfradrag benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
efterlønnen
50 pct. af den faktiske årlige ydelse
trækkes fra i efterlønnen
Livsvarige pensioner (uden
depotværdi), som er private
Beregningsgrundlaget er 80 pct. af
den indberettede årlige ydelse.
Bundfradrag benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
efterlønnen
Beregningsgrundlaget er 80 pct. af
den indberettede årlige ydelse.
Bundfradrag benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
efterlønnen
Pensioner med depotværdi, som er led
i et ansættelsesforhold
Beregningsgrundlaget er 5 pct. af
det indberettede depot.
Bundfradrag benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
efterlønnen
50 pct. af den faktiske årlige ydelse
trækkes fra i efterlønnen
Pensioner med depotværdi, som er
private
Beregningsgrundlaget er 5 pct. af
det indberettede depot.
Bundfradrag kan benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
efterlønnen
Beregningsgrundlaget er 5 pct. af
det indberettede depot.
Bundfradrag benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
efterlønnen
ATP, ægtefælle- og samleverpension,
børnepension og invalidepension
Påvirker ikke efterlønnen Påvirker ikke efterlønnen
Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, som opfylder udskydelsesreglen lovens § 74 j, stk. 12, ved
overgangen til efterløn, skal kun have fradrag i efterlønnen for pensioner, der er optjent som led i et
ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Nedenfor er en oversigt over
pensioners påvirkning af efterlønnen, for dem der opfylder udskydelsesreglen i lovens § 74 j, stk. 12.
Oversigt over fradrag for pensioner for personer født før den 1. januar 1956, jf. § 8, stk. 8, som
opfylder udskydelsesreglen i lovens § 74 j, stk. 12:
Pensionsordninger: Udbetales som engangsbeløb
eller udbetales ikke:
Udbetales løbende:
Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som
er led i et ansættelsesforhold
Påvirker ikke efterlønnen 55 pct. af den faktiske årlige
ydelse trækkes fra i efterlønnen
Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som
er private
Påvirker ikke efterlønnen Påvirker ikke efterlønnen
Pensioner med depotværdi, som er led i et
ansættelsesforhold
Påvirker ikke efterlønnen 55 pct. af den faktiske årlige
ydelse trækkes fra i efterlønnen
Pensioner med depotværdi, som er private Påvirker ikke efterlønnen Påvirker ikke efterlønnen
ATP, ægtefælle- og samleverpension,
børnepension og invalidepension
Påvirker ikke efterlønnen Påvirker ikke efterlønnen
Et medlem, som er født før den 1. januar 1956, og som ved overgangen til efterløn opfylder udskydelses-
reglen, skal kun have nedsat efterlønnen for pensioner, der er optjent som led i et ansættelsesforhold, og som
kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Fradraget skal ske efter reglen i § 8 stk. 3-5, dvs. for den
faktisk udbetalte ydelse og uden bundfradrag.
Hvis dette medlem på et tidspunkt vælger ikke længere at få sin løbende pension udbetalt, skal der ikke
længere ske fradrag efter § 7, stk. 3-5, da der ikke længere sker en løbende udbetaling.
Da medlemmet opfylder udskydelsesreglen, er medlemmet som nævnt ikke omfattet af reglen om fradrag i
§ 8 stk. 1. Der skal derfor ikke længere ske fradrag for denne pension.
Kommer en pension til løbende udbetaling som følge af tab af erhvervsevne efter § 27, nr. 14, skal
pensionen ikke medføre fradrag i efterlønnen, og den pågældende pension skal tages ud af
pensionsopgørelsen, jf. § 7 og § 8. Dette gælder, uanset om udskydelsesreglen i lovens § 74 j, stk. 12, er
opfyldt eller ej. Tilsvarende gælder for udbetaling af tilskadekomstpension efter § 27, nr. 15, hvor den
løbende udbetaling dog skal fradrages delvist.
Til §§ 9 og 10
Nærmere om fradragsmetoden
Beregning af fradrag for pensioner m.v. sker som et fradrag i medlemmets individuelle efterlønssats om
måneden.
Fradraget beregnes ud fra summen af samtlige fradragsbeløb efter §§ 7 og 8, opgjort på årsbasis i hele
kroner. Derefter beregnes fradraget som et beløb pr. måned ved at dividere med 12. Det gælder for såvel
deltids- som fuldtidsforsikrede medlemmer. Dette månedsbeløb skal fratrækkes medlemmets individuelle
efterlønssats pr. måned, og den ny - regulerede - efterlønssats afrundes til nærmeste hele kroner.
For deltidsforsikrede udbetales efterløn for 130 timer om måneden, og der beregnes fradrag i efterlønnen i
forhold hertil.
Eksempler:
Et fuldtidsforsikret medlem, der er født før den 1. januar 1956, modtager efterløn på 91 pct. satsen. Det
samlede udbetalte beløb på årsbasis er for en pension, som er led i et ansættelsesforhold, på i alt 43.000 kr.
Pension, der skal medføre fradrag i månedssatsen:
43.000 kr. gange 50 pct. = 21.500 kr. pr. år
21.500 kr. divideret med 12 måneder = 1.791,67 kr. pr. måned
Reguleret månedssats – fuldtid (2018-niveau):
Månedssats før fradrag = 16.956 kr.
Månedssats efter fradrag
16.956 kr. minus 1.791,67 kr. = 15.164,33 kr.
Månedssats afrundet = 15.164 kr.
Efterløn i timen
(160,33 timer pr. måned) = 94,58 kr.
Hvis medlemmet er deltidsforsikret:
Reguleret månedssats - (2018-niveau):
Månedssats før fradrag = 11.304 kr.
Månedssats efter fradrag
11.304 kr. minus 1.791,67 kr. = 9.512,33 kr.
Månedssats afrundet = 9.512 kr.
Efterløn i timen
(130 timer pr. måned) =73,17 kr.
A-kassen skal skriftligt oplyse det enkelte medlem om den regulerede efterlønssats pr. efterlønstime.
Hvis der sker regulering af pensionsudbetalingerne i løbet af et kalenderår, skal der ske en ny beregning af
medlemmets regulerede efterløn pr. måned, og a-kassen skal orientere medlemmet om den nye "timeløn".
Det kan fx ske på udbetalingsspecifikationen.
Til § 11
Bestemmelsen skal sammenholdes med lovens § 74 c, stk. 5. Formålet med bestemmelsen er blandt andet
at undgå dobbeltforsørgelse.
Et medlem kan ikke overgå til efterløn, hvis en udenlandsk social pension direkte kan sidestilles med dansk
social pension. Hvis et medlem på efterløn begynder at få udbetalt en sådan udenlandsk social pension, skal
medlemmet udtræde af efterlønsordningen, jf. kapitel 7 i bekendtgørelse om overgang til efterløn samt
beregning og udbetaling af efterløn.
Hvis en udenlandsk pension, herunder alderspension, ikke kan sidestilles med en dansk social pension, kan
pensionen modtages sammen med efterløn mod, at efterlønnen nedsættes med et beløb, der svarer til
pensionen. Tilsvarende gælder, hvis den udenlandske pension er så lille, at pensionen ikke kan udgøre et
forsørgelsesgrundlag.
Et medlem kan blive berettiget til en forhøjelse af en udenlandsk pension, hvorved pensionen bliver højere
end grænsen. I så fald må medlemmet frasige sig forhøjelsen eller udtræde af efterlønsordningen. Skyldes en
forhøjelse alene en ændring af valutakursen, kan et medlem dog forblive i efterlønsordningen.
Til kapitel 3
Fradrag for arbejde
Arbejde i efterlønsperioden
Retten til at have lønarbejde i perioden med efterløn er fastsat i lovens § 74 e.
Bestemmelsen omfatter såvel lønnet som ulønnet arbejde. Løn- og ansættelsesvilkår er uden betydning.
Det er også uden betydning, om arbejdet udføres for en erhvervsdrivende arbejdsgiver eller for en privat
person. Bestemmelsen omfatter også personer, der får udbetalt efterløn under ophold i et andet EØS-land, i
Grønland, på Færøerne eller i Schweiz.
Den nærmere afgrænsning af reglerne følger reglerne for arbejdsløshedsdagpenge. Ved beregning af
fradrag i arbejdsløshedsdagpengene anvender man i et vist omfang belægning på grund af manglende
rådighed. Den form for rådighedsbelægning gælder ikke for personer, der modtager efterløn.
Beregningen af fradrag for arbejde m.v.
Fradrag for arbejde skal ske efter reglerne for fradrag i dagpenge, det vil sige time for time. Fradraget
foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension.
Principperne fra reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, herunder § 4 om mindsteudbetaling
gælder tilsvarende ved arbejde i efterlønsperioden. Et medlem på efterløn skal ikke stå til rådighed for
arbejdsmarkedet, og der skal ikke belægges for timer på grund af manglende rådighed.
Den manglende rådighedsforpligtelse betyder, at et medlem, der er selvbygger eller medbygger i
efterlønsperioden, ved såvel mindre som større byggearbejder skal belægges for antallet af arbejdstimer, som
medlemmet har anvendt på byggearbejdet.
Til § 13, stk. 2
Ved beregning af fradraget for støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn skal der ske fradrag
for antallet af timer, den pågældende får udbetalt støtte for.
Plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, kan ikke udbetales sammen med en
anden offentlig forsørgelsesydelse som fx efterløn. Modtagelse af plejevederlag afskærer dog ikke
medlemmet fra at overgå til efterløn.
Til § 14
Frivillige Aaktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde
I bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge m.v. er der fastsat regler om betydningen af at udføre
aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde i Danmark. Et medlem har ret til at udføre frivillige aktiviteter og
frivilligt, ulønnet arbejde her i riget. Det samme regelsæt gælder for personer, der modtager efterløn, men
dog således at personer, der modtager efterløn i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz,
også kan udføre frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde i det pågældende land.
Derudover kan modtagere af efterløn udføre frivilligt, ulønnet arbejde i op til 65 timer om måneden. De 65
timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode eller som en forholdsmæssig andel heraf, hvis
der ikke foreligger en hel periode inden for den samme udbetalingsperiode. Arbejde herudover medfører
fradrag.
Reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge finder tilsvarende anvendelse. Det er i fastsat i
bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, hvad der forstås ved frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet
arbejde, samt hvilke vilkår og begrænsninger, der, ud over timebegrænsningen, gælder for frivilligt, ulønnet
arbejde.
Til § 16
Det er ikke muligt at udtræde af efterlønsordningen for at vende tilbage til arbejdslivet ved fx drift af
selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og derefter igen at indtræde i efterlønsordningen.
Hvis et medlem efter overgangen til efterløn påbegynder drift af selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse, kan a-kassen suspendere udbetalingen af efterløn, uden at medlemmet udtræder af
ordningen. Det kræver, at medlemmet på forhånd giver a-kassen besked herom, så a-kassen kan indstille
udbetalingen af efterløn fra det givne tidspunkt.
Suspensionsordningen kan anvendes såvel af efterlønsmodtagere med drift af godkendt selvstændig
virksomhed som uden drift af selvstændig virksomhed.
Udbetalingen af efterløn kan genoptages, hvis medlemmet enten:
 er ophørt mere en midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed efter de almindelige regler om
ophør eller
 søger om og får godkendt fortsat drift af virksomheden efter den relevante ordning om drift af
selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, typisk 400-timers-ordningen.
Hvis man påbegynder drift af selvstændig virksomhed i et omfang, der ikke på forhånd er givet tilladelse
til, eller hvis man overskrider de tilladte grænser i forhold til 962-, 18½- og 400-timers-ordningerne, finder
de almindelige regler om fejludbetaling, tilbagebetaling, sanktion m.v. anvendelse.
Lempet fradrag for kontrollabelt arbejde
Til § 17
Reglen om lempet fradrag for arbejde gælder for arbejde med kontrollabel arbejdstid.
De indtægter, der er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, er omfattet af det
lempede fradrag, herunder løn under ferie og sygdom.
Hvis medlemmet har en timeløn, der svarer til eller er højere end omregningssatsen (230,08 kr. pr. time i
2017-niveau), skal fradraget ske efter de almindelige regler, dvs. time for time. Hvis timelønnen er mindre
end omregningssatsen, men større end den højeste dagpengesats pr. time (849 kr. pr. dag, svarende til 114,78
kr. pr. time i 2017-niveau), skal fradraget ske ved at omregne indtægten med omregningssatsen.
Eksempel:
Et medlem har i en måned 80 løntimer med en timeløn på 150 kr.
Fradraget regnes således ud:
80 gange 150 = 12.000 kr.
12.000 divideret med 230,08 = 52,16 timer. Medlemmet skal have fradrag i efterlønnen for disse 52,16
timer.
Eksempel:
Et medlem har i en måned 90 timers lønarbejde med en timeløn på 85 kr.
Fradraget regnes således ud:
90 gange 114,78 = 10.330,20 kr.
10.330,20 divideret med 230,08 = 44,90 timer. Medlemmet skal have fradrag i efterlønnen for disse 44,90
timer.
Timelønnen er den indberettede løn før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. Bidraget til ATP og en
pensionsordning skal ikke medregnes til timelønnen.
Timelønnen opgøres som et gennemsnit af timelønnen for en hel indberetningsperiode.
Inden hver udbetaling skal medlemmet oplyse timelønnen, hvis dette er muligt. A-kassen skal foretage et
foreløbigt fradrag time for time, jf. § 13, hvis medlemmet ikke kender den nøjagtige timeløn, hvis
medlemmet har flere forskellige timelønninger i udbetalingsperioden, hvis medlemmet ikke har oplyst
timelønnen, eller hvis der er tvivl om, hvornår medlemmet har nået beløbsgrænsen på 37.577 kr. (2017-
niveau). A-kassen regulerer udbetalingen af efterløn, når lønoplysninger for udbetalingsperioden foreligger i
indkomstregistret.
Hvis medlemmet har flere beskæftigelsesforhold vurderes hvert beskæftigelsesforhold for sig. Hvis
medlemmet f.eks. har et arbejde med en timeløn på 150 kr. og et arbejde med en timeløn på 235 kr., skal det
første arbejde behandles efter reglerne for lempet fradrag, indtil beløbsgrænsen på 37.577 kr. er nået, og det
andet arbejde skal behandles efter de ordinære fradragsregler, dvs. time for time fradrag.
Eksempel:
Et medlem har i en måned 80 løntimer med en timeløn på 160 kr. Medlemmet har i måneden derudover 30
løntimer med en timeløn på 240 kr.
Fradraget for det førstnævnte arbejde regnes således ud:
80 gange 160 = 12.800 kr.
12.800 divideret med 230,08 = 55,63 timer.
Fradraget for det sidstnævnte arbejde sker time for time, dvs. at fradraget sker for 30 timer.
Samlet set skal medlemmet have fradrag i efterlønnen for 55,63 timer + 30 timer = 85,63 timer.
På tilsvarende måde skal hvert beskæftigelsesforhold behandles hver for sig, hvis medlemmet har flere
beskæftigelsesforhold, hvor timelønnen i hvert beskæftigelsesforhold er under omregningssatsen.
Til § 17, stk. 6
Der udbetales ikke efterløn, hvis det faktiske antal løntimer overstiger 128 timer om måneden for
fuldtidsforsikrede og 104 timer for deltidsforsikrede.
Denne regel finder kun anvendelse på beskæftigelse, der er omfattet af reglerne om lempet fradrag. Reglen
finder også kun anvendelse indtil beløbsgrænsen på 37.577 kr. er nået.
Det vil sige, at beskæftigelse med en timeløn, der er større end omregningssatsen, samt ukontrollabelt
arbejde ikke er omfattet af denne timegrænse. I den forbindelse er det kun mindsteudbetalingsreglen, jf. 4 i
bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, der finder anvendelse.
Hvis medlemmet har beskæftigelse, som er omfattet lempet fradrag, og som ikke overstiger timegrænsen,
og har beskæftigelse med en timeløn, der er større end omregningssatsen, kan det samlede faktiske timetal
overstige 128 timer uden, at udbetalingen af efterløn standses.
Eksempel
Et medlem har i en måned 120 løntimer med en timeløn på 160 kr. Medlemmet har i måneden derudover
24 løntimer med en timeløn på 240 kr.
Fradraget for det førstnævnte arbejde regnes således ud:
120 gange 160 = 19.200 kr.
19.200 divideret med 230,08 = 83,45 timer.
Fradraget for det sidstnævnte arbejde sker time for time, dvs. at fradraget sker for 24 timer.
Samlet set skal medlemmet have fradrag i efterlønnen for 83,45 timer + 24 timer = 107,45 timer, og der
kan udbetales efterløn selv om det faktiske timetal samlet overstiger 128 timer.
Til § 17, stk. 8
I de 37.577 kr. (2017-niveau) – eller det nedsatte beløb i overgangsåret – indgår alle lønindtægter, herunder
også lønindtægter, hvor timelønnen er højere end omregningssatsen, løn for arbejde med ukontrollabel
arbejdstid, udbetalt akkord eller bonus, der ikke udbetales i forbindelse med arbejdets udførelse, og løn fra
måneder, hvor medlemmet ikke har fået udbetalt efterløn på grund af mindsteudbetalingsreglen. Hvis
timelønnen er under et beløb svarende til højeste dagpenge på timebasis, og fradraget derfor beregnes på
grundlag af den ansatte timeløn, jf. § 17, stk. 1, nr. 3, er det også denne ansatte timeløn, der skal medgå til
opgørelsen af de 37.577 kr. eller til det nedsatte beløb i overgangsåret, jf. § 17, stk. 7.
Til § 18
I den udbetalingsperiode, hvor indtægtsgrænsen på de 37.577 kr. (2017-niveau) nås, skal fradraget i
efterlønnen for arbejde foretages efter reglen om lempet fradrag for den del af indtægten, der ligger under de
37.577 kr. For resten af indtægten skal fradraget foretages efter de almindelige regler.
Eksempel:
Medlemmet har indtil starten af udbetalingsperioden tjent 36.000 kr. i kalenderåret. Medlemmet har i ugen
20 timers arbejde med en timeløn på 150 kr. For de første 1.577 kroners lønindtægt skal medlemmet have
lempet fradrag.
1.577 divideret med 230,08 = 6,85 timer.
For resten af indtægten på 1.423 kr. (20 timer gange 150 kr. minus 1.577 kr.) foretages fradraget efter de
almindelige regler. Da medlemmet har haft en timeløn på 150 kr., svarer de 1.423 kr. til 9,49 timer (1.423
divideret med 150 = 9,49).
Medlemmet skal i denne udbetalingsperiode have fradrag for 16,34 timer (6,85 plus 9,49 = 16,34).
I resten af året skal medlemmet have fradrag efter de almindelige regler time for time.
Til kapitel 4
Til § 19
Indtægter, der medfører fradrag i dagpengene, medfører – medmindre der er fastsat særlige regler i
bekendtgørelse om fradrag i efterløn – også fradrag i efterlønnen. Det gælder fx løn, rådighedsløn mv. for en
periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller ydelser, der træder i stedet herfor. Det gælder også indtægter fra
førsteudsendelse og genudsendelse, genudsendelse mv. Fradraget skal ske efter reglerne i bekendtgørelse om
fradrag i dagpenge.
Reglerne finder anvendelse på såvel modtagere af efterløn med bopæl og arbejde i Danmark som
modtagere af efterløn med bopæl og arbejde i de øvrige lande inden for EØS-området og Schweiz.
I det omfang indtægter fra et andet EØS-land og Schweiz skal medføre fradrag, skal indtægterne først
omregnes til danske kroner og ører med den gældende kronekurs.
Til § 20
Borgerlige ombud og hverv
Om den nærmere beregning af fradrag for borgerlige ombud og hverv, herunder også private hverv,
henvises til reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
Til § 21
Forholdet til ferieloven
Ifølge lov om ferie optjenes ferie i et kalenderår. Det vil sige, at optjeningsåret løber fra den 1. januar til og
med den 31. december. Ferien holdes i ferieåret, som løber fra den 1. maj til og med den 30. april i det
følgende år.
Et medlem, der overgår til efterløn, følger ferielovens almindelige regler med hensyn til udbetaling af
feriegodtgørelse.
Efter ferieloven er det en betingelse for udbetaling af feriegodtgørelse, at det attesteres, at ferie holdes
umiddelbart efter udbetalingstidspunktet. Det betyder, at udbetales feriegodtgørelsen lige før overgangen til
efterløn, uden at der holdes ferie, betragtes beløbet som udbetalt i efterlønsperioden.
Til § 21, stk. 1
Hvis en efterlønsmodtager holder ferie med løn i et ansættelsesforhold, skal der ske fradrag for antallet af
løntimer. Det betyder, at et medlem, der holder ferie med løn, kan få udbetalt efterløn for de resterende timer.
Dog finder mindsteudbetalingsreglen anvendelse, hvorefter der skal udbetales efterløn for mindst 14,8 timer,
for at der kan ske udbetaling.
Til § 21, stk. 2
Hvis medlemmet holder ferie og får feriegodtgørelse, skal der for hver feriedag fratrækkes 7,4 timer af
efterlønnen for fuldtidsforsikrede og 6 timer af efterlønnen for deltidsforsikrede. Fradraget skal foretages på
det tidspunkt, hvor ferien holdes.
Efter ferieloven holdes ferie som udgangspunkt i en 5-dages-uge. Ferie vil ved aftale fortsat kunne optjenes
og afholdes i en 6-dages-uge. For disse medlemmer skal der omregnes med 5/6. Afrunding sker efter de
almindelige afrundingsregler. Ferie, der er optjent i timer ifølge aftale, omregnes også til hele og halve dage.
Eksempel:
Et fuldtidsforsikret medlem har optjent 15 feriedage med feriegodtgørelse, som medlemmet afholder
samlet fra den 10. i måneden. I udbetalingsmåneden skal medlemmet fratrækkes 111 timer (15*7,4) for
ferieafholdelsen, og medlemmet skal således have udbetalt efterløn for 49,33 timer (160,33-111).
Eksempel:
Medlemmet har før overgangen optjent 15 dages ferie med feriegodtgørelse til afholdelse i en 6-dages-uge.
Efter omregning og afrunding foretages fradrag for 12,5 dage. Medlemmet afholder samlet fra den 10. i
måneden. I udbetalingsmåneden skal medlemmet fratrækkes 92,5 timer (12,5*7,4) for ferieafholdelsen, og
medlemmet skal således have udbetalt efterløn for 67,83 timer (160,33-92,5).
Til § 21, stk. 3
Er feriegodtgørelsens bruttobeløb pr. dag mindre end medlemmets efterløn pr. dag, kan der suppleres med
efterløn for de pågældende dage. Det betyder, at medlemmet sammenlagt kan få udbetalt et beløb, som
svarer til medlemmets efterløn.
Medlemmets efterløn pr. dag er medlemmets efterløn pr. måned divideret med 160,33 og ganget med 7,4,
jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Eksempel:
Et fuldtidsforsikret medlem har ret til efterløn pr. måned på 11.000 kr. efter fradrag for pension, men før
fradrag for alle andre indtægter.
Medlemmets efterlønssats pr. dag er 508 kr. (11.000 kr.: 160,33 x 7,4 afrundet til nærmeste hele
kronebeløb).
Hvis medlemmets feriepenge pr. dag er mindre end 508 kr., har medlemmet ret til at få suppleret op.
Til § 21, stk. 4
Efter hovedreglen i stk. 2 skal der ske fradrag for ferie med feriegodtgørelse dag for dag.
For medlemmer, der arbejder i efterlønsperioden og har optjent feriegodtgørelse, kan hovedreglen betyde
en samlet indtægtsnedgang i ferieperioden. For at afbøde den konsekvens kan medlemmets feriegodtgørelse
pr. dag blive omregnet til timer. Medlemmet har herefter ret til efterløn den pågældende dag med fradrag for
de omregnede timer. Dog finder mindsteudbetalingsreglen anvendelse, hvorefter der skal udbetales efterløn
for mindst 14,8 timer, for at der kan ske udbetaling.
For at være omfattet af bestemmelsen skal medlemmet holde ferie i et ansættelsesforhold. Medlemmet skal
dokumentere ansættelsesforholdet, fx med en erklæring fra arbejdsgiveren. Der kan dog godt være tale om en
løsere tilknytning, vikaraftale m.v., når ansættelsen blot dokumenteres.
A-kassen skal omregne feriegodtgørelsen pr. dag med medlemmets timeløn i ansættelsesforholdet.
Medlemmet skal dokumentere timelønnens størrelse. Det er medlemmets normale timeløn i det
ansættelsesforhold, ferien holdes i, der skal anvendes. Det timetal, der kommer frem ved omregningen,
svarer dermed ikke til medlemmets normale beskæftigelsesgrad i ansættelsesforholdet. Hvis det timetal, der
fremkommer, er mindre end 160,33, kan medlemmet få efterløn med fradrag for de beregnede timer.
Eksempel 1:
Et fuldtidsforsikret medlem holder ferie fra en halvtidsstilling og har optjent feriegodtgørelse i 5 uger med
420 kr. pr. dag. Medlemmet har en timeløn på 105 kr. Medlemmet har ret til efterløn for 60,33 timer i
udbetalingsperioden, idet feriegodtgørelsen omregnet svarer til 100 timer (420 divideret med 105 = 4*25).
Eksempel 2:
Hvis samme medlem i stedet har feriegodtgørelse på 960 kr. pr. dag, har medlemmet ikke ret til efterløn
samtidig, idet feriegodtgørelsen pr. dag omregnet med medlemmets timeløn udgør et timetal på mere end 7,4
timer om dagen (960 divideret med 105 = 9,1). Medlemmet skal derfor have fradrag efter hovedreglen i stk.
2. Det vil sige 7,4 timers fradrag pr. feriedag.
Eksempel 3:
Et deltidsforsikret medlem holder ferie i et ansættelsesforhold og har feriegodtgørelse på 315 kr. om dagen.
Medlemmet har en timeløn på 105 kr. Medlemmet har ret til efterløn svarende til forholdet mellem 3 timer
og 6 timer.
Til § 22, stk. 1
Der er efter ferieloven en række muligheder for at få feriepengene udbetalt, uden at ferien holdes.
Bestemmelserne findes i ferielovens § 30, stk. 1, 2, 3 og 4, § 34 a, § 34 b, stk. 2 og 3, og § 38.
Alle udbetalinger af feriepenge medfører fradrag i efterlønnen på det tidspunkt, hvor udbetalingen sker.
Dette gælder også, hvis feriepengene udbetales, selv om alle betingelser for udbetaling ikke er opfyldt. Hvis
udbetalingen sker inden for 3 måneder før overgangen til efterløn, skal der også ske fradrag i efterlønnen.
Feriepenge og optjening af skattefri præmie m.v.
Feriepenge, der udbetales, uden at ferien holdes, kan ikke regnes med som beskæftigelse til opfyldelse af
udskydelsesreglen eller til optjening af den skattefri præmie, idet kun afholdt ferie kan tælles med. Der
henvises til §§ 6 og 7 i bekendtgørelsen om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.
Til § 22, stk. 2
Som udgangspunkt skal fradraget ske fra og med den udbetalingsperiode af efterløn, hvor udbetalingen af
feriepengene sker.
Eksempel 1:
En lønmodtager stopper med sit arbejde og går på efterløn den 1. oktober 2017. For ferieåret 2017-2018
(optjeningsåret 2016) får han udstedt et feriekort på 18,5 dage. Han anmoder den 1. maj 2018 om at få
udbetalt feriepengene fra optjeningsåret 2016. Han får pengene udbetalt den 25. maj 2018. Han skal have
fradrag for 18,5 dage fra og med udbetalingsperioden for maj 2018.
Hvis fradraget ikke kan ske fra og med udbetalingsperiode, hvor udbetalingen af feriepengene sker, skal
fradraget ske i de førstkommende udbetalinger af efterløn inden for 12 måneder, indtil der er sket fradrag for
alle feriedagene/ferietimerne.
Eksempel 2:
En lønmodtager stopper med sit arbejde og går på efterløn den 6. juli 2017. For ferieåret 2017-2018
(optjeningsåret 2016) får han udstedt et feriekort på 25 dage. Han får nyt fuldtidsarbejde den 1. marts 2018.
Han når ikke at holde sin ferie inden ferieårets udløb den 30. april 2018 og anmoder om at få udbetalt
feriepengene fra optjeningsåret 2016 i henhold til ferielovens § 34 b, stk. 2. Han får feriepengene udbetalt
den 18. maj 2018. Da han har fuldtidsarbejde i denne periode, er der ikke nogen efterløn at foretage fradrag i.
Fradraget får derfor først virkning, hvis den pågældende skal have udbetalt efterløn inden for 12 måneder fra
tidspunktet for udbetalingen af feriepengene.
Eksempel 3:
En lønmodtager stopper med sit arbejde og går på efterløn den 1. juli 2017. For ferieåret 2017-2018
(optjeningsåret 2016) får han udstedt et feriekort på 25 dage. Han når folkepensionsalderen den 15. marts
2018. Han anmoder den 1. maj 2018 om at få udbetalt feriepengene fra optjeningsåret 2018 i henhold til
ferielovens § 34 b, stk. 2. Han får feriepengene udbetalt onsdag den 18. maj 2018. Da han først får
feriepengene udbetalt, efter at han er trådt ud af efterlønsordningen, er der ikke nogen efterløn at foretage
fradrag i. Udbetalingen af feriepenge får derfor ingen betydning for efterlønnen.
Til § 22, stk. 3
Ifølge ferieloven optjenes ferie med 2,08 dage pr. måned. Som følge heraf afvikles ferie i en 5-dages-uge.
Fradraget beregnes i forhold til antallet af optjente feriedage. Er der fx optjent 12 ½ feriedag, skal der ske
fradrag i efterlønnen for 12 ½ dag.
Efter ferieloven holdes ferie som udgangspunkt i en 5-dages-uge. Ferie vil ved aftale fortsat kunne optjenes
og afholdes i en 6-dages-uge. For disse medlemmer skal der omregnes med 5/6. Afrunding sker efter de
almindelige afrundingsregler. Ferie, der er optjent i timer ifølge aftale, omregnes til hele og halve dage.
Til § 22, stk. 4
Hvis feriepengenes bruttobeløb er mindre end efterlønnen, suppleres der med efterløn, således at
medlemmet sammenlagt får et beløb svarende til medlemmets sædvanlige efterløn.
Til § 22, stk. 5
Efter hovedreglen i stk. 3 skal der ske fradrag for ferie med feriegodtgørelse dag for dag. Med § 34, stk. 5,
er det muligt for medlemmer, der har været ansat på nedsat tid inden overgangen til efterløn, at få
feriegodtgørelse omregnet til timer. Det kan derfor være en fordel for medlemmer, der har haft arbejde på
nedsat tid, at vælge at få feriegodtgørelsen udbetalt.
A-kassen skal omregne feriegodtgørelsen pr. dag med medlemmets normale timeløn fra det
ansættelsesforhold, der ligger tættest på overgangen til efterløn. Medlemmet skal dokumentere timelønnens
størrelse, hvis den ikke er kendt fra a-kassens opslag i indkomstregistret. Det timetal, der kommer frem ved
omregningen, svarer dermed ikke til den beskæftigelsesgrad, som ferien er optjent på grundlag af.
Eksempel:
Et medlem har forud for overgangen til efterløn været beskæftiget i 20 timer om ugen med en timeløn på
100 kr. Lønnen pr. uge er således 2.000 kr. (20 timer gange 100 kr.), hvilket svarer til en årsløn på 104.000
kr. (2.000 kr. gange 52 uger). Feriegodtgørelsen for 5 ugers ferie er i alt 13.000 kr. (12½ pct. af 104.000 kr.)
og udgør i en 5-dages ferieuge 520 kr. pr. dag (13.000 kr. divideret med 25 dage). Medlemmet skal have
fradrag i efterlønnen svarende til 130 timer = 5 ugers ferie (den samlede feriegodtgørelse på 13.000 kr.
divideret med timelønnen på 100 kr.).
Til § 22, stk. 6
Et deltidsforsikret medlem, der har haft arbejde på nedsat tid, kan også få feriegodtgørelsen pr. dag
omregnet til timer. Medlemmet skal have fradrag i forhold til et månedligt timetal på 130.
Eksempel:
Et deltidsforsikret medlem har fået sin sats beregnet på grundlag af en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på
23 timer. I perioden med efterløn har medlemmet arbejdet i 10 timer om ugen. Medlemmets optjente
feriegodtgørelse fra arbejdsforholdet omregnes til timer, som skal føre til fradrag i efterlønnen. Der kan højst
fradrages 23 timer om ugen for medlemmet.
Til § 23
Dagpengegodtgørelse skal medføre i efterlønnen i det omfang, godtgørelsen er udbetalt til medlemmet.
Til § 25
Strejke og lockout
Der skal ske fradrag i efterlønnen for et medlem, der ophører med at arbejde, fordi pågældende bliver
omfattet af konflikt. Vurderingen af, om et medlem er omfattet af konflikt, følger reglerne for dagpenge.
Så længe konflikten varer, skal medlemmet i stedet for sine sædvanlige arbejdstimer have fradrag i
efterlønnen på baggrund af det gennemsnitlige antal arbejdstimer inden for de seneste 4 uger i det
arbejdsforhold eller hos den arbejdsgiver, som er omfattet af konflikt.
Opgørelsen af timer til fradrag sker på ugebasis ud fra medlemmets tidligere arbejdstimer i det berørte
arbejdsforhold.
Eksempel 1:
Et fastansat medlem med et fast timetal på 20 timer om ugen i de sidste 4 uger skal belægges med 80 timer
divideret med 4 uger = 20 timer om ugen.
Eksempel 2:
Et medlem med et varierende ugentligt timetal på i alt 100 timer i de sidste 4 uger skal belægges med 100
timer divideret med 4 uger = 25 timer om ugen.
Eksempel 3:
Et medlem med kun 2 ugers ansættelse og med 20 timer om ugen skal belægges med 40 timer divideret
med 4 uger = 10 timer om ugen.
Eksempel 4:
Et medlem med kun 1 dags arbejde på 8 timer inden konflikten skal belægges med 8 timer divideret med 4
uger = 2 timer om ugen.
Medlemmer på efterløn er ikke omfattet af 65-procent-reglen i lovens § 61, stk. 3.
Til § 26
Karantæne
Bestemmelsen omhandler timer for karantæner, som stammer fra en tidligere periode med dagpenge, eller
forhold, der opstår i perioden med efterløn. I perioden med efterløn kan der ikke ikendes karantæne på grund
af selvforskyldt arbejdsophør.
Til § 27
Indtægter, der ikke medfører fradrag
I denne bestemmelse er opregnet en række indtægter, som ikke medfører fradrag. Bestemmelsen er ikke
udtømmende. Har et medlem en indtægt, der kan sidestilles med de nævnte indtægter, og som ikke er
omfattet af andre bestemmelser i denne bekendtgørelse, medfører indtægten ikke fradrag i efterlønnen.
Til § 27, nr. 14
Foruden invalidepension, som er tegnet privat eller som led i et ansættelsesforhold, finder bestemmelsen
anvendelse på fx pension ved helbredsbetinget utjenstdygtighed (tjenestemænd) og svagelighedspension
(tjenestemænd) efter §§ 2 og 7 i tjenestemandspensionsloven.
Til § 27, nr. 15
Får en tjenestemand tilkendt tilskadekomstpension, fordi han som led i tjenesten er kommet til skade, skal
der ikke ske fradrag for den del af pensionen, hvormed pensionen er forhøjet som følge af arbejdsskaden.
Fradraget sker således kun for den del af pensionen, der er optjent ret til på fratrædelsestidspunktet, jf. § 7 og
§ 8. Den øvrige del af tilskadekomstpensionen betragtes som erstatning som følge af arbejdsskaden.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i bekendtgørelse om udbetaling
af dagpenge m.v.
Til § 27, nr. 16
Da vederlaget modtages som kompensation for overholdelse af en konkurrence- eller kundeklausul, efter at
medlemmet er fratrådt sin stilling, betragtes vederlaget ikke som løn.


UDKAST
Uddrag af ændringer af vejledning om udbetaling af
dagpenge vedr. frivilligt, ulønnet arbejde (Til §§ 11 og 13)
Til § 11
Arbejde
Ved arbejde forstås aktiviteter, som medfører indtægt eller efter sin art normalt medfører indtægt.
Arbejde, som et medlem udfører i en periode med dagpenge, medfører fradrag. Det har ingen betydning, hvornår arbejdet
udføres. Det har heller ingen betydning, om arbejdet medfører en aktuel eller senere indtægt eller slet ingen indtægt.
Reglen gælder for lønarbejde, arbejde som selvstændig erhvervsdrivende og arbejde i ægtefælles/samlevers virksomhed,
forskningsarbejde mv.
Arbejde som døgnplejer er også omfattet af reglen om fradrag. Den del af plejevederlaget, der er plejeløn, medfører fradrag i
dagpengene. Skattefri godtgørelse af udgifter til kost og logi skal ikke medføre fradrag.
Det afgøres efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed, om et arbejde skal anses for selvstændig
virksomhed eller lønarbejde.
Frivillige aktiviteter
Ved frivillige aktiviteter forstås aktiviteter, som ikke medfører indtægt, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde.
I modsætning til arbejde medfører frivillige aktiviteter ikke fradrag. Det gælder uanset hvor de udføres. Det vil f.eks. være
aktiviteter, der foregår i frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde.
Men det kan også være uden for en frivillig organisation mv. som f.eks. forældreweekend i en børnehave.
Det er uden betydning, hvornår den frivillige aktivitet udføres.
Frivillige aktiviteter må ikke indeholde noget erhvervsmæssigt eller økonomisk element og karakteriseres ved at være
ulønnede aktiviteter, som udelukkende er interessebestemt for den enkelte person.
Den frivillige aktivitet skal være ulønnet
Der må ikke være tale om nogen form for aflønning, heller ikke i form af honorarer eller diæter.
Den frivillige aktivitet anses for ulønnet, selvom medlemmet modtager beløb til dækning af udokumenterede udgifter, der er
forbundet med aktiviteten og som efter ligningslovens regler ikke er skattepligtige. Disse beløb medfører ikke fradrag.
Overstiger de beløb, der udbetales, de fastsatte takster, bliver beløbene skattepligtige og medfører derfor fradrag for det
fulde beløb. Fradraget i dagpengene beregnes efter § 24 ved, at beløbet omregnes med omregningssatsen til timer.
A-kassen kan anmode medlemmet om på tro og love at skrive under på, at de beløb, hvormed godtgørelsen udbetales, ikke
er højere end de fastsatte takster. Udgifter refunderet efter regning medfører ikke fradrag.
Eksempler
Som eksempler på frivillige aktiviteter der udføres uden for frivillige organisationer, foreninger eller lign. kan nævnes:
– Nabohjælp.
– Lokalt privat vagtværn, fx »Natteravnene«.
Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 77 Bilag 6
Offentligt
– Forældreaktiviteter i børneinstitutioner, fx forældreweekend.
Som eksempler på frivillige aktiviteter i frivillige organisationer, foreninger eller lign. kan nævnes:
– Deltagelse i kollektive, kulturelle foreninger, f.eks. amatørteater, bridgeklubber og andre lignende hobbyforeninger.
– Ekspedition i genbrugsbutikker under f.eks. Dansk Røde Kors.
– Almindelige forefaldende aktiviteter i sociale cafeer, medborgerhuse, væresteder, som f.eks. servering, lave kaffe,
hjælpe til med at lave mad, snakke med gæsterne mv.
– Aktiviteter i humanitære organisationer, herunder f.eks. tøjsortering.
– Besøgsven.
– Aflastning af pårørende til syge i eget hjem, f.eks. via en aflastningstjeneste eller vågekonetjeneste.
– Idrætsaktiviteter, herunder træner og holdleder i foreninger, hvor det ikke er sædvanligt at ansætte lønnede
trænere/holdledere. Det kan også være øvrige aktiviteter, hvor det ikke er sædvanligt at ansætte personale, som f.eks.
forberedelse og afholdelse af foreningsdage eller møder, eller forberedelse og afholdelse af idrætsaktiviteter, herunder
trøjevask eller stævne/kampafholdelse.
– Indsamling til f.eks. nødhjælpsorganisationer.
– Spejderleder.
– Rådgivning, herunder telefonrådgivning, der ikke kræver eller forudsætter særlig uddannelse.
– Samtale og hjælp af ikke-økonomisk art til socialt udsatte mennesker i f.eks. Sct. Nicolai Tjenesten.
– Bistand i forbindelse med afholdelse af events, f.eks. motionsløb, lejre og lign, hvor det ikke er sædvanligt at ansætte
lønnet personale.
Vurdering af hvorvidt der er tale om frivillig aktivitet eller arbejde
Når a-kassen vurderer, hvorvidt der er tale om en frivillig aktivitet eller frivilligt, ulønnet arbejde kan forskellige forhold indgå
i vurderingen.
Det kan f.eks. have betydning, om der er tale om en frivillig aktivitet eller et arbejde, der normalt ikke ville blive udført, hvis
ikke den frivillige arbejdskraft varetog opgaven.
Hvis den frivillige aktivitet eller arbejdet er planlagt til på længere sigt at udvikle sig til lønnet arbejde for den ledige eller
andre, der varetager den ulønnede opgave, kan dette tale for, at der er tale om arbejde, som kan udbydes som almindeligt
lønarbejde.
Det kan også have betydning for vurderingen om udførelsen af aktiviteten eller arbejdet forudsætter en særlig uddannelse.
Hvis opgaven kan udføres af andre med en anden faglig baggrund eller uden faglig baggrund, har det dog ingen betydning,
at medlemmet har en faglig uddannelse, der er relevant for udførelsen af opgaven.
Ved vurderingen af, om en frivillig aktivitet eller et arbejde efter sin art kan udbydes som lønarbejde, har det betydning, om
den frivillige aktivitet eller arbejdet i den pågældende organisation udføres af lønnede medarbejdere, eller om det normalt
er lønnede medarbejdere, der udfører den frivillige aktivitet eller arbejdet i lignende organisationer, foreninger mv. Det vil
sige organisationer, foreninger mv., der har tilsvarende formål, omfang og organisering. F.eks. vil opgaver som
træner/holdleder i foreninger, hvor det ikke er sædvanligt at ansætte lønnede trænere/holdledere betragtes som ”frivillige
aktiviteter”, mens det i foreninger, hvor det er sædvanligt at ansætte lønnede trænere, vil betragtes som ”frivilligt, ulønnet
arbejde”.
Der henvises i øvrigt til afsnittet om frivilligt, ulønnet arbejde under § 13.
Til § 13
Generelt om frivilligt, ulønnet arbejde
Som det fremgår af § 11 i bekendtgørelsen, er der en generel regel om, at arbejde medfører fradrag. Arbejde forstås som
aktiviteter, der enten medfører indtægt eller efter sin art normalt medfører indtægt.
Frivilligt, ulønnet arbejde medfører derfor som udgangspunkt også fradrag, men det er muligt at udføre frivilligt, ulønnet
arbejde uden fradrag inden for en timebegrænsning i visse situationer. Et medlem kan som udgangspunkt udføre frivilligt,
ulønnet arbejde i op til 44 timer om måneden uden fradrag i dagpengene, såfremt arbejdet udføres hos frivillige
organisationer, foreninger eller lignende.
Frivilligt, ulønnet arbejde, der udføres i offentlige, private eller socialøkonomiske virksomheder, medfører fradrag fra første
time.
Ved vurderingen af om medlemmet må udføre frivilligt, ulønnet arbejde uden fradrag i ydelsen, skal a-kassen for det første
vurdere, hvilken type af opgave, medlemmet ønsker at foretage.
Er der tale om ”frivillige aktiviteter”, som omfattet af § 11, stk.4, er medlemmet ikke omfattet af reglerne om fradrag i
forbindelse med frivilligt, ulønnet arbejde, herunder timebegrænsningen. Medlemmet vil derfor kunne udføre den frivillige
aktivitet uden fradrag – uanset hvor denne aktivitet udføres.
Hvis a-kassen vurderer, at det ikke er en frivillig aktivitet, men en aktivitet, som kan udbydes som almindeligt lønarbejde, så
skal a-kassen undersøge om arbejdet foregår i en frivillig organisation, forening eller lignende.
Såfremt a-kassen vurderer, at det er tale om frivilligt, ulønnet arbejde i en frivillig organisation mv, skal a-kassen vurdere
om der er tale om opgaver, som kan betegnes som primær drift eller vedligeholdelse. Se yderligere nedenfor, herunder ”Til
stk. 4-6”.
Bestemmelsen indebærer ingen ændringer i et medlems pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. En
dagpengemodtager, der udfører frivilligt, ulønnet arbejde, har fortsat pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf.
lovens § 62.
Deltagelse i f.eks. kurser som led i arbejdet er uden betydning for retten til dagpenge.
Det frivillige, ulønnede arbejde skal derudover blive udført i Danmark. Denne betingelse er ikke til hinder for, at medlemmet
kan deltage i arbejde, der foregår i Danmark, men hvor dele af f.eks. en organisations projekter foregår i udlandet. Er et
arbejde planlagt til delvist at foregå i udlandet, kan medlemmet være omfattet af reglerne i den periode, hvor arbejdet
foregår i Danmark.
Der henvises i øvrigt til afsnittet om frivillige aktiviteter under § 11 i forhold til grænsen mellem frivillige aktiviteter og
frivilligt, ulønnet arbejde.
Arbejdet skal være ulønnet
Arbejdet skal være ulønnet. Der må ikke være tale om nogen form for aflønning, heller ikke i form af honorarer eller diæter.
Arbejdet anses for ulønnet, selvom medlemmet modtager beløb til dækning af udokumenterede udgifter, der er forbundet
med arbejdet, og som ikke er skattepligtige. Disse beløb medfører ikke fradrag.
Overstiger de beløb, der udbetales, de fastsatte takster, bliver beløbene skattepligtige og medfører derfor fradrag for det
fulde beløb. Fradraget i dagpengene beregnes efter § 24 ved, at beløbet omregnes med omregningssatsen til timer.
A-kassen kan anmode medlemmet om på tro og love at skrive under på, at de beløb, hvormed godtgørelsen udbetales, ikke
er højere end de, som fremgår af ligningslovens regler. Udgifter refunderet efter regning medfører ikke fradrag.
Frivillige organisationer, foreninger mv.
Til stk. 2
En frivillig organisation, forening eller lignende på dagpengeområdet skal opfylde følgende betingelser:
1) Den er frivilligt grundlagt, dvs. at den ikke må være fastlagt i lovgivningen, og organisationen skal kunne beslutte at
nedlægge sig selv.
Begrebet skal forstås således, at organisationen, foreningen eller lign. er oprettet på privatretligt initiativ – altså at det ikke
lovgivningsmæssigt direkte eller forudsætningsvist fremgår, at denne skal oprettes. Således vil f.eks. en a-kasse ikke kunne
opfylde dette krav, da den godt nok er privat, men har forpligtigelser, som følger af lovgivningen, dvs. dens eksistens er
forudsat i lovgivningen.
Desuden skal organisationen, foreningen eller lign. kunne opløse sig selv. Det er uden betydning, om der i den konkrete
organisation, forening eller lign. evt. foreligger vedtægtsbestemmelser herom.
2) Dens primære formål er ikke at skabe overskud (organisationen skal være ”non-profit”), og et evt. overskud må ikke
udloddes til ”ejerne” som f.eks. foreningens medlemmer eller andre, men skal investeres i opfyldelse af organisationens
mål.
En non-profit organisation, forening eller lign. betragtes som en ”ikke-erhvervsdrivende-forening”, som ikke må fremme
medlemmernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. Heri ligger, at et evt. overskud ikke må udloddes til »ejerne«,
f.eks. foreningens medlemmer eller andre, men at overskuddet skal investeres i opfyldelse af organisationens/foreningens
mål. Tilsvarende gælder i forbindelse med organisationens/foreningens evt. opløsning. Her må det være et krav, at evt.
overskud f.eks. gives til lignende organisationer, foreninger mv. eller almennyttige formål.
3) Det frivillige arbejde er en betydningsfuld del af organisationens grundlag. Mindstekravet er, at bestyrelsen yder en
ulønnet, frivillig indsats.
Dette udelukker ikke, at der ved siden af den frivillige ulønnede indsats i foreningen kan være lønnet beskæftigelse af
betydelig omfang i forhold til organisationens/foreningens samlede aktiviteter.
Hvis en organisation, forening eller lign. f.eks. har en lønnet bestyrelse, men hvor lokalafdelinger består af ulønnede
bestyrelsesmedlemmer, betragtes mindstekravet som opfyldt, hvis det frivillige, ulønnet arbejde udføres i regi af
lokalforeningen.
4) Der er frivilligt medlemskab. Heri ligger naturligt, at medlemmerne eller deltagerne ikke ved lov eller aftale er pålagt
eller er forpligtet til at være medlem/deltager i organisationen, mv.
En frivillig organisation, forening eller lignende kan f.eks. være en organisation med et socialt eller humanitært sigte inden for
det sociale og sundhedsmæssige område, hvor det frivillige, ulønnede arbejde tager sigte på at give enkeltindivider eller
grupper en øget velfærd og omsorg eller tager sigte på at løse velfærdsproblemer. Øget velfærd kan være af helbreds-,
forsørgelses- eller omsorgsmæssig karakter, der tilvejebringes gennem vejledning, medmenneskelig kontakt eller ved at
viderebringe egne oplevelser og erfaringer. Det kan f.eks. være et kvindecenter eller en kriselinje.
Frivilligt, ulønnet arbejde kan også udføres inden for kirkelige foreninger, kollektive eller kulturelle foreninger,
sportsforeninger, beboerforeninger og miljøorganisationer.
Det er uden betydning, om organisationen, foreningen mv. helt eller delvist er finansieret af offentlige midler, eller om
arbejdet udføres uden for en organisation. Frivilligt, ulønnet arbejde i dette regi kan f.eks. udføres af personer med tidligere
misbrug, pårørende mv. eller personer der samarbejder om en fælles sag.
Såfremt de ovenstående betingelserne er opfyldt, vil det forhold, at en privat erhvervsvirksomhed yder støtte til en frivillig
organisation, forening eller lignende ikke ændre på, at der er tale om en frivillig organisation, forening eller lignende og ikke en
privat erhvervsvirksomhed. Den private erhvervsvirksomhed kan yde støtte i form af:
1) kontant donation,
2) naturalydelser og andre effekter til brug for den frivillige organisations virke,
3) hjælp til administration (herunder markedsføring, sædvanlig administration m.v.) eller anden type støtte eller samarbejde.
Et medlem, der udfører frivilligt, ulønnet arbejde i en frivillig organisation mv., som samarbejder med en privat
erhvervsvirksomhed, kan som udgangspunkt udføre arbejdet uden fradrag inden for timebegrænsningen. Hvis medlemmet
udfører frivilligt, ulønnet arbejde for den private erhvervsvirksomhed, vil dette medføre fradrag fra første time.
Eksempler på frivilligt ulønnet arbejde
Som eksempler på frivilligt, ulønnet arbejde, som kan udføres i op til 44 timer om måneden uden fradrag, kan nævnes:
– Socialrådgiver på krisecenter.
– Jurist i retshjælp.
– Rådgivning, herunder telefonrådgivning, der kræver eller forudsætter en særlig uddannelse.
- Fitness instruktør, såfremt arbejdet udføres i en frivillig organisation mv.
- Lektiehjælp i en frivillig organisation mv.
- Dagligt salg af varer mv. i foreningskiosk eller lign.
For så vidt angår ombud og offentlige og private hverv, henvises til reglerne herom. Det følger modsætningsvis af § 16, at
såfremt der ikke udbetales vederlag, skal der ikke ske fradrag i dagpengene. Se afsnit ”Til § 16”.
Primær drift og vedligeholdelse
Til stk. 4
Arbejde, der vedrører primær drift og vedligeholdelse, medfører som udgangspunkt fradrag fra første time. Dette gælder dog
ikke, hvis aktiviteten falder ind under bestemmelserne i enten § 13, stk. 5, eller § 13, stk. 6.
Ved primær drift forstås i denne sammenhæng arbejde eller funktioner, der er med til at sikre organisationens overordnede,
administrative drift.
Som eksempler på primære driftsopgaver kan nævnes:
- centrale organisatoriske og ledelsesmæssige funktioner som f.eks.personaleadministration, herunder ansættelse og
afskedigelse,
- økonomi- og organisationsstyring,
- administrationsopgaver
- bogholder/bogføring
- sekretær
- revisor
- arbejde med udvikling af IT systemer, herunder udvikling og vedligeholdelse af hjemmeside
Ved primær drift forstås også arbejde eller andre opgaver, som en offentlig myndighed er forpligtet til at udføre. Det kan
f.eks. være udbringning af mad til ældre hjemmeboende.
Ved vedligeholdelse forstås i denne sammenhæng funktioner, der er med til at sikre, at de fysiske rammer er i orden. Her
tænkes særligt på arbejde, der er med til at sikre tilførsel af vand, varme eller elektricitet, og dermed arbejde, som forudsætter,
at den enkelte er i besiddelse af en autorisation. Arbejde, der kræver autorisation som f.eks. vvs-installatør eller elektriker,
medfører altid fradrag fra første time.
Som eksempler på vedligeholdelse kan nævnes:
- varetagelse af den daglige rengøring,
- malerarbejde
- VVS- arbejde
- Elektrikerarbejde
- Tømrearbejde
Til stk. 5
Som eksempler på primær drift i mindre foreninger, der ikke medfører fradrag kan nævnes:
– Mindre administrative opgaver, f.eks. arkivarbejde, arbejde i omstilling eller receptionist- og sekretæropgaver.
– Mindre koordineringsopgaver, f.eks. i forbindelse med indsamling, koordination og formidling af frivilligt arbejde i mindre
omfang eller i forbindelse med sammensætning af vagtplaner mv.
– Arbejde som bogholder eller revisor i foreninger, klubber mv.
Dette forudsætter dog, at det ikke er sædvanligt at ansætte lønnet arbejdskraft til denne form for arbejde, og at arbejdet
ikke tidligere har været udført af lønnet arbejdskraft.
Til stk. 6
Som eksempler på vedligeholdelse i mindre foreninger, der ikke medfører fradrag kan nævnes opgaver, der består i f.eks.
– Lejlighedsvis rengøring eller den årlige hovedrengøring af klubhuset.
– Maling af klubhuset eller af spejderhytten.
– Opkridtning af boldbaner.
– Vinterklargøring af søspejdernes både og lignende.
– Vvs-arbejde og elektrikerarbejde, som ikke kræver autorisation.
Dette forudsætter dog, at det ikke er sædvanligt at ansætte lønnet arbejdskraft til denne form for arbejde, og at arbejdet
ikke tidligere har været udført af lønnet arbejdskraft.
Til stk. 7
For at vurdere hvorvidt der er tale om en mindre organisation, forening eller lignende, kan der tages udgangspunkt i, hvor
mange årsværk organisationen mv. budgetterer i. Såfremt der er højest tre lønnede årsværk i organisationen mv. vil
organisationen mv. betragtes som en mindre organisation, forening eller lignende.
Oplysningspligt
Til stk. 9
Et medlem, der udfører frivilligt, ulønnet arbejde skal på ydelseskortet løbende oplyse a-kassen om antallet af timer, som
medlemmet har arbejdet frivilligt og ulønnet, arbejdets art, og hvilken organisation, forening eller lignende arbejdet udføres for.
Det betyder bl.a. at medlemmet skal oplyse, såfremt der sker ændringer i arbejdets art, omfang mv., som kan have
betydning for, om der skal ske fradrag og/eller om fradragets størrelse. Medlemmet skal f.eks. oplyse om vedkommende
udfører frivilligt, ulønnet arbejde i en ”ny” frivillig forening.
Medlemmet skal tilsvarende oplyse om arbejde, der kan karakteriseres som primær drift og vedligeholdelsesarbejde, jf. § 13,
stk. 4, [og som ikke er omfattet af § 13, stk. 5 og 6].
Er medlemmet i tvivl om, hvorvidt en frivillig aktivitet eller et frivilligt, ulønnet arbejde medfører fradrag, kan medlemmet
rette henvendelse til sin a-kasse.


Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
T +45 72 21 74 00
E star@star.dk
www.star.dk
CVR 55568510
29. november 2017
J.nr. 17/14176
Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg
Høring vedr. bekendtgørelser og vejledninger som følge af aftale om fradrag
ifm frivilligt arbejde
Kære Ydelsesudvalg
Hermed fremsendes bekendtgørelser og vejledninger som følge af aftale om fra-
drag i forbindelse med frivilligt arbejde til evt. bemærkninger.
Det drejer sig om følgende:
1. Uddrag af bekendtgørelse og vejledning om udbetaling af dagpenge fsva. regler
om frivilligt, ulønnet arbejde.
2. Bekendtgørelse og vejledning om fradrag i efterløn
3. Bekendtgørelse om seniorjob
4. Bekendtgørelse og vejledning om fleksydelse
5. Uddrag af bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelse samt
varsling af ferie med ledighedsydelse og vejledning om ledighedsydelse.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal venligst bede om eventuelle be-
mærkninger senest tirsdag 5. december 2017 kl. 12. Styrelsen beklager den korte
høringsfrist.
For så vidt angår bekendtgørelse og vejledning om udbetaling af dagpenge bedes
evt. bemærkninger sendes til Rosa Navarro Hammer rnh@star.dk, Jørn Wæver
jwae@star.dk og Victoria Roland Bang vrb@star.dk.
For så vidt angår bekendtgørelse og vejledning om fradrag i efterløn samt bekendt-
gørelse og vejledning om fleksydelse bedes evt. bemærkninger sendes til Flem-
ming Frandsen, flf@star.dk og Anna Neuwert Balling, anw@star.dk.
For så vidt angår bekendtgørelse om seniorjob bedes evt. bemærkninger sendes til
Helle Sølvsten hes@star.dk.
For så vidt angår uddrag af bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledigheds-
ydelse samt varsling af ferie med ledighedsydelse og vejledning om ledighedsydel-
se bedes evt. bemærkninger sendes til Anne Hedegaard aih@star.dk.
Styrelsen afholder et teknisk arbejdsgruppemøde mandag den 4. december kl. 13-
14 i lokale 4.3, hvor uddrag af bekendtgørelse og vejledning om udbetaling af dag-
penge fsva. regler om frivilligt, ulønnet arbejde gennemgås. Vi beklager den korte
frist.
Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 77 Bilag 6
Offentligt
2
I må gerne melde tilbage, om I har mulighed for at deltage i mødet.
Venlig hilsen
Victoria Roland Bang
Fuldmægtig
AMY
T +45 72217505
E vrb@star.dk


Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 77 Bilag 6
Offentligt


Fremsat den 8. november 2017 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om
fleksydelse
(Nye regler om fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde for dagpengemodtagere m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 624 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 58, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »arbejde«: », herunder
frivilligt, ulønnet arbejde,«.
2. I § 58, stk. 1, nr. 3, litra a, udgår »jf. dog § 100 e,«.
3. I § 74 i, stk. 1, indsættes efter »arbejde«: », herunder fri-
villigt, ulønnet arbejde,«.
4. § 100 e ophæves.
§ 2
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 17.
september 2015, som ændret ved § 7 i lov nr. 624 af 8. juni
2016 og § 7 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foretages følgende
ændring:
1. I § 21, stk. 1, ændres »hvilken betydning arbejde og ind-
tægter, herunder selvstændig virksomhed,« til: »hvilken be-
tydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde og selv-
stændig virksomhed, samt indtægter«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Lovforslag nr. L 77 Folketinget 2017-18
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/11922
BE007395
Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 77 Bilag 6
Offentligt
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde for modtagere af dagpenge og efterløn
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Frivillig organisation, forening eller lignende
3.1.1.2. Sondring mellem aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde, herunder opgaver vedrørende primær drift og
vedligeholdelse
3.1.1.3. Timebegrænsning
3.1.2. Ministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.1. Frivillig organisation, forening eller lignende
3.1.3.2. Sondring mellem aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde, herunder opgaver vedrørende primær drift og
vedligeholdelse
3.1.3.3. Timebegrænsning
3.2. Andre ydelser
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Fleksydelse
3.2.1.2. Ledighedsydelse
3.2.1.3. Kompensation i seniorjobordning
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.2.1. Fleksydelse
3.2.2.2. Ledighedsydelse
3.2.2.3. Kompensation i seniorjobordning
4. Forholdet til lov om frikommuner
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti) samt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og
Radikale Venstre har den 26. august 2017 indgået Aftale om
nye regler om fradrag i forbindelse med frivilligt arbejde,
der skal sikre, at regler om fradrag på dagpenge- og efter-
lønsområdet ikke skal være til hinder for, at ledige og perso-
ner, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, har mu-
lighed for at bidrage positivt til samfundet.
Partierne er enige om, at reglerne skal afspejle en balance
i forhold til arbejdsmarkedspolitiske hensyn og samtidigt gi-
ve brede muligheder for, at det frivillige Danmark bidrager
til fælleskabet. Indeværende lovforslag udmønter denne af-
tale.
Med lovforslaget udvides bemyndigelsesbestemmelsen til
ministeren, således, at ministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvilken betydning frivilligt, ulønnet arbejde har
for størrelsen af dagpenge, efterløn og fleksydelse, mens af-
talen i øvrigt fastsættes i nærmere relevante bekendtgørelser
og vejledninger.
2. Baggrund
På baggrund af aftalen er aftalepartierne enige om at fore-
tage følgende ændringer på dagpenge- og efterlønsområdet:
Dagpengemodtagere kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde
i en frivillig organisation 10 timer om ugen uden fradrag i
ydelsen, mens efterlønsmodtagere må udføre arbejdet 15 ti-
mer om ugen uden fradrag i ydelsen. Modtagere af kompen-
sation efter seniorjob, som vedrører personer, der fortsat står
til rådighed for arbejde, skal fortsat følge reglerne på dag-
pengeområdet og således være omfattet af de nye lempelige-
re regler. I forhold til det nye månedsbaserede dagpengesy-
stem svarer det til, at timetallet ved udførelse af frivilligt,
ulønnet arbejde i en hel måned for dagpengemodtagere og
modtagere af kompensation efter seniorjob udgør oprundet
44 timer og for efterlønsmodtagere oprundet 65 timer pr.
2
måned. Udføres det frivillige, ulønnede arbejde i mindre end
en hel måned opgøres timetallet forholdsmæssigt.
Personer, der modtager fleksydelse, kan udføre frivilligt
arbejde uden begrænsning i en frivillig organisation. Modta-
gere af ledighedsydelse kan ubegrænset udføre frivilligt,
ulønnet arbejde i en frivillig organisation uden fradrag i le-
dighedsydelse under forudsætning af, at ledighedsydelses-
modtageren opfylder sin pligt til at stå til rådighed for fleks-
job, tilbud mv.
Der skal fortsat være fradrag fra første time for frivilligt,
ulønnet arbejde, der udføres i private eller kommunale virk-
somheder.
Den gældende definition af frivillig organisation, forening
eller lignende ændres, så den flugter med definitionen på det
sociale område, så en frivillig organisation eller forening
skal have følgende kendetegn:
– Den er frivilligt grundlagt, dvs. at den ikke må være fast-
lagt i lovgivningen, og organisationen skal kunne beslut-
te at nedlægge sig selv.
– Dens primære formål er ikke at skabe overskud (organi-
sationen skal være »non-profit«), og et eventuelt over-
skud må ikke udloddes til »ejerne«, f.eks. foreningens
medlemmer, men skal investeres i opfyldelse af organi-
sationens mål. Det forhold, at en frivillig organisation
får støtte fra en privat erhvervsvirksomhed til at udøve
organisationens aktiviteter, ændrer ikke på, at der er tale
om en frivillig organisation, så længe formålet med den
udbudte aktivitet ikke er at opnå overskud, og et eventu-
elt overskud bruges i overensstemmelse med organisa-
tionens formål.
– Den frivillige indsats er en betydningsfuld del af organi-
sationens grundlag. Mindstekravet er, at bestyrelsen yder
en ulønnet, frivillig indsats.
– Der er frivilligt medlemskab.
Forskellen mellem ”aktiviteter” og ”frivilligt, ulønnet ar-
bejde” fastholdes, således at frivillige aktiviteter fortsat kan
udføres uden fradrag i ydelsen.
Sondringen mellem frivilligt, ulønnet arbejde, der må be-
tegnes som primær drift og vedligeholdelse på den ene side
og øvrige opgaver på den anden side fastholdes. Det skal
være muligt at udføre mindre opgaver med karakter af pri-
mær drift og vedligeholdelse uden fradrag i ydelsen, så læn-
ge der er tale om mindre frivillige foreninger, hvor det ikke
er sædvanligt at ansætte lønnet arbejdskraft til denne form
for arbejde i foreningen, og hvor arbejdet ikke tidligere har
været udført af lønnet arbejdskraft.
Der udarbejdes en vejledning om de nye regler for fradrag
for frivilligt, ulønnet arbejde, som der tillige skal være enig-
hed om mellem aftaleparterne.
De nye regler skal evalueres efter to år på baggrund af en
monitorering af omfanget af frivilligt, ulønnet arbejde på
dagpenge og efterløn, som iværksættes med aftalen. Der
etableres en særskilt registrering af frivilligt, ulønnet arbej-
de, således at frivilligt, ulønnet arbejde kan monitoreres og
evalueres.
Evalueringen skal belyse omfanget af eventuel fortræng-
ning af ordinær, lønnet arbejdskraft og eventuel forlængelse
af ledighedsperioden. Aftaleparterne mødes igen for at drøf-
te evalueringen, herunder behovet for eventuelle justeringer
af reglerne. Aftaleparterne forpligter sig på at finde en poli-
tisk løsning, såfremt evalueringen mod forventning viser en
uhensigtsmæssig udvikling efter reglernes ikrafttræden.
Merudgifterne som følge af de ændrede regler vedrørende
frivilligt, ulønnet arbejde skønnes at udgøre ca. 10 mio. kr.
årligt. Aftalen finansieres ved en reduktion af den særlige
jobrotationspulje.
De nye regler træder i kraft den 1. januar 2018.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde for modtagere af
dagpenge og efterløn
3.1.1. Gældende ret
Det er udgangspunktet efter de gældende regler om fra-
drag i arbejdsløshedsdagpenge, at arbejde og indtægter skal
fradrages i ydelsen, jf. § 59 i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v.
Efter de gældende regler i § 58, stk. 1, nr. 3, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., kan beskæftigelsesministeren
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler
om, hvilken betydning arbejde og indtægt skal have for stør-
relsen af dagpenge, der udbetales til et medlem, som er
under 25 år efter lovens § 52 a, eller et medlem, der har op-
nået ret til dagpenge efter lovens § 55.
Med hjemmel i bemyndigelsen er der fastsat nærmere reg-
ler om fradrag for arbejde og indtægt i bekendtgørelse nr.
405 af 26. april 2017 om udbetaling af dagpenge med senere
ændringer, herunder fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde, jf.
bekendtgørelsens § 13 samt den tilhørende vejledning.
Efter de gældende regler i § 74 e i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. er udgangspunktet, at en efterlønsmodtager
kan udføre lønarbejde uden begrænsning mod fradrag i ef-
terlønnen.
Efter de gældende regler i § 74 i i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., kan beskæftigelsesministeren fastsætte nær-
mere regler om, hvilken betydning blandt andet arbejde skal
have for efterlønnens størrelse. På grundlag heraf er det fast-
sat i § 14 i bekendtgørelse nr. 403 af 26. april 2017 om fra-
drag i efterløn, at frivilligt, ulønnet arbejde medfører fradrag
i efterlønnen efter reglerne i bekendtgørelse om udbetaling
af dagpenge. Det betyder således, at modtagere af efterløn
følger de samme regler om fradrag for frivilligt, ulønnet ar-
bejde, som gælder for dagpengemodtagere.
Nedenfor redegøres for hovedaspekter vedrørende regler
om fradrag i forbindelse med frivilligt, ulønnet arbejde for
modtagere af dagpenge og efterløn.
3
3.1.1.1. Frivillig organisation, forening eller lignende
Efter den gældende vejledning om udbetaling af dagpen-
ge, der er udtryk for praksis på området, forstås en frivillig
organisation, forening eller lignende som en frivillig grund-
lagt organisation m.v., hvis primære formål ikke er at skabe
overskud. Et eventuelt overskud må ikke udbetales til med-
lemmerne, men skal bruges til almennyttige formål. Derudo-
ver skal de frivillige aktiviteter og det frivillige, ulønnede
arbejde være en betydelig del af organisationens grundlag,
og man skal frivilligt vælge at gå ind i organisationens
virke.
Der kan f.eks. være tale om organisationer med et socialt
eller humanitært sigte inden for det sociale og sundheds-
mæssige område, hvor aktiviteten eller det frivillige, ulønne-
de arbejde tager sigte på at give enkeltindivider eller grup-
per en øget velfærd og omsorg eller tager sigte på at løse
velfærdsproblemer. Øget velfærd kan være af helbreds-, for-
sørgelses- eller omsorgsmæssig karakter, der tilvejebringes
gennem vejledning, medmenneskelig kontakt eller ved at vi-
derebringe egne oplevelser og erfaringer.
Aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde kan også udføres
inden for kirkelige foreninger, kollektive eller kulturelle for-
eninger, sportsforeninger, beboerforeninger eller i forbindel-
se med kommunalt ældrearbejde.
Det er uden betydning, om organisationen, foreningen
m.v. helt eller delvist er finansieret af offentlige midler, eller
om aktiviteten eller arbejdet udføres uden for en organisa-
tion. Aktiviteter eller frivilligt, ulønnet arbejde i dette regi
kan f.eks. udføres af tidligere misbrugere, pårørende m.v.
Aktiviteten eller det frivillige, ulønnede arbejde må dog
ikke have forbindelse med privat erhvervsvirksomhed.
3.1.1.2. Sondring mellem aktiviteter og frivilligt, ulønnet
arbejde, herunder opgaver vedrørende primær drift og
vedligeholdelse
Efter de gældende regler i § 11 i bekendtgørelse om udbe-
taling af dagpenge medfører arbejde, der udføres af et med-
lem i en måned, hvor medlemmet modtager dagpenge, som
udgangspunkt fradrag i ydelsen. Ved arbejde forstås aktivi-
teter, som enten medfører indtægt eller efter sin art normalt
medfører indtægt.
Det indebærer, at aktiviteter, som enten ikke medfører
indtægt eller efter sin art normalt ikke medfører indtægt, ik-
ke vil medføre fradrag. Det gælder uanset, hvor disse aktivi-
teter udøves.
I forhold til frivilligt, ulønnet arbejde i frivillige organisa-
tioner m.v. følger det ligeledes af de gældende regler, at ak-
tiviteter ikke medfører fradrag i dagpengene. Ved aktiviteter
forstås aktiviteter, som et medlem udfører frivilligt og uløn-
net for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og
som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde.
Eksempler på sådanne aktiviteter er besøgsven, indsam-
ling til nødhjælpsorganisationer, ekspedition i genbrugsbu-
tikker under f.eks. Dansk Røde Kors eller idrætsaktiviteter,
herunder træner i foreninger, hvor det ikke er sædvanligt at
ansætte lønnede trænere.
Efter de gældende regler kan frivilligt, ulønnet arbejde
som udgangspunkt udføres uden fradrag i dagpenge og ef-
terløn inden for en timebegrænsning, jf. afsnit 3.1.1.3. Fri-
villigt, ulønnet arbejde er arbejde, som et medlem udfører
for en frivillig organisation, forening eller lignende, og som
kan udbydes som almindeligt lønarbejde. Eksempler på fri-
villigt, ulønnet arbejde er jurist i retshjælpen, socialrådgiver
på et krisecenter og rådgivning, herunder telefonrådgivning,
der kræver eller forudsætter en særlig uddannelse.
Vedrører arbejdet primær drift eller vedligeholdelse, med-
fører arbejdet dog som udgangspunkt fradrag fra første time.
Primær drift omfatter centrale organisatoriske og ledelses-
mæssige funktioner som f.eks. personaleadministration, her-
under ansættelse og afskedigelse, økonomi- og organisati-
onsstyring m.v. Vedligeholdelse omfatter funktioner, der er
med til at sikre, at de fysiske rammer er i orden som f.eks.
daglig rengøring, elektrikerarbejde og VVS-arbejde.
Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører den frivillige for-
enings primære drift, medfører dog ikke fradrag i tilfælde af,
at arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft i
den konkrete forening og i andre lignende foreninger.
Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører den frivillige for-
enings vedligeholdelse af lokaler m.v., medfører ikke fra-
drag, hvis nogle nærmere betingelser er opfyldt, herunder at
arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft og ar-
bejdet udføres lejlighedsvis og uden særlig autorisation. Det
er en forudsætning, at det frivillige, ulønnede arbejde udfø-
res i Danmark, og uden at medlemmet er underlagt sædvan-
lige ansættelsesretlige pligter.
3.1.1.3. Timebegrænsning
Frem til 23. marts 2015 var udgangspunktet, at et medlem
kunne udføre frivilligt, ulønnet arbejde, i op til 4 timer om
ugen uden fradrag i dagpengene eller efterløn.
Som en del af et forsøg, der var en del af et udspil fra den
daværende regering (Socialdemokratiet og Det Radikale
Venstre) "Lettere at være frivillig" fra den 8. oktober 2014,
blev det ved lov nr. 225 af 3. marts 2015 om ændring af lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. muligt for et medlem i pe-
rioden fra den 23. marts 2015 til den 20. marts 2017 at udfø-
re frivilligt, ulønnet arbejde, som ikke vedrørte primær drift
og vedligeholdelse, i op til 15 timer om ugen, uden at det
medførte fradrag i arbejdsløshedsdagpengene. Det samme
var gældende for efterløn.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti) igangsatte i foråret 2017 en gennemgang af
reglerne om fradrag i forbindelse med frivilligt, ulønnet ar-
bejde med henblik på at fastsætte nye regler på området. I
den forbindelse blev muligheden for, at modtagere af ar-
bejdsløshedsdagpenge og efterløn kan udføre frivilligt, uløn-
net arbejde, som ikke vedrørte primær drift og vedligehol-
4
delse, i op til 15 timer om ugen uden fradrag genoprettet
frem til den 31. december 2017, jf. § 100 e i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., jf. lov nr. 641 af 3. juni 2017 om æn-
dring af lov om arbejdsløshedsforsikring (Midlertidig forhø-
jelse af timebegrænsning for frivilligt, ulønnet arbejde).
Efter de gældende regler i bekendtgørelse om udbetaling
af dagpenge omregnes de 15 timer om ugen til 65 timer for
én måned. Omregningen sker ved, at timebegrænsningen pr.
uge omregnes med faktor 4,33, som normalt anvendes inden
for dagpengesystemet for at omregne fra uger til måneder og
omvendt.
Medlemmet skal skriftligt oplyse arbejdsløshedskassen
om arbejdets art og varighed, samt hvilken organisation, for-
ening eller lignende, arbejdet er udført for. I praksis oplyser
medlemmet om frivilligt arbejde på ydelseskortet (dagpen-
gekortet).
3.1.2. Ministeriets overvejelser
Som følge af aftalen, hvorefter regeringen og de øvrige af-
talepartier er enige om, at regler om fradrag på dagpenge-
og efterlønsområdet samt reglerne om fleksydelse, ledig-
hedsydelse og kompensation i seniorjobordningen ikke skal
være til hinder for, at ledige og personer, der har trukket sig
tilbage fra arbejdsmarkedet, har mulighed for at bidrage po-
sitivt til samfundet, udmønter Beskæftigelsesministeriet dele
af denne aftale med dette lovforslag.
Partierne er også enige om, at reglerne skal afspejle en ba-
lance i forhold til arbejdsmarkedspolitiske hensyn og samti-
digt give brede muligheder for, at det frivillige Danmark bi-
drager til fælleskabet.
Med lovforslaget udvides bemyndigelsesbestemmelsen til
ministeren, således, at ministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvilken betydning frivilligt, ulønnet arbejde har
for størrelsen af dagpenge, efterløn og fleksydelse, mens af-
talen i øvrigt fastsættes i nærmere relevante bekendtgørelser
og vejledninger.
Nedenfor redegøres for den foreslåede ordning for så vidt
angår dagpenge- og efterlønsområdet.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 58, stk. 1,
nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter be-
skæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigel-
sesrådet kan fastsætte regler om, hvilken betydning arbejde
og indtægt skal have for størrelsen af dagpenge, vurderes ik-
ke at give hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at fri-
villigt, ulønnet arbejde ikke skal medføre fradrag i dagpen-
gene, når arbejdsindsatsen overstiger en vis bagatelgrænse.
Dette skyldes, at udgangspunktet i loven er, at arbejde og
indtægt skal medføre fradrag i dagpenge.
På samme måde vurderes den gældende bemyndigelsesbe-
stemmelse i § 74 i, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om, hvilken
betydning arbejde og indtægter i efterlønsperioden eller ind-
tægter, som kommer til udbetaling i forbindelse med over-
gang til efterløn, skal have for størrelsen af efterløn, ikke at
give hjemmel til at fastsætte nærmere regler om frivilligt,
ulønnet arbejde ikke skal medføre fradrag i efterlønnen, når
arbejdsindsatsen overstiger en vis bagatelgrænse.
Som følge af aftalen om at udvide mulighederne for at ud-
føre frivilligt, ulønnet arbejde uden fradrag i dagpenge og
efterløn – både i forhold til timebegrænsning, og i forhold til
definitionen om hvad der forstås som frivillige organisatio-
ner, foreninger eller lignende -, foreslås det at bemyndigel-
sesbestemmelserne udvides, således at disse også omfatter
muligheden for at fastsætte regler om at kunne udføre frivil-
ligt, ulønnet arbejde uden fradrag i dagpengene eller efter-
løn, uanset at udgangspunktet er, at alt arbejde medfører fra-
drag i dagpengene eller efterløn.
Der vil således blive fastsat nærmere regler om timebe-
grænsningen i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge og
i bekendtgørelse om fradrag i efterløn, dvs. det vil blive fast-
sat, hvor mange timer, et medlem kan udføre frivilligt, uløn-
net arbejde uden fradrag i dagpengene og efterløn.
Ligesom i dag vil bemyndigelsen også blive anvendt til at
fastsætte nærmere regler om, hvad der forstås ved en frivil-
lig organisation, forening eller lignende, samt sondringen
mellem aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde.
3.1.3.1. Frivillig organisation, forening eller lignende
Med inspiration fra den gældende definition af en ”frivil-
lig forening” fra Børne- og Socialministeriet på det sociale
område foreslås det, at definitionen ændres administrativt.
Dette vil medvirke til, at der både på socialområdet og på
dagpenge- og efterlønsområdet anvendes samme definition.
Det vil således blive fastsat, at en frivillig organisation,
forening eller lignende skal have følgende kendetegn:
– Den er frivilligt grundlagt, dvs. at den ikke må være fast-
lagt i lovgivningen, og organisationen skal kunne beslut-
te at nedlægge sig selv.
– Dens primære formål er ikke at skabe overskud (organi-
sationen skal være »nonprofit«), og et eventuelt over-
skud må ikke udloddes til »ejerne«, f.eks. foreningens
medlemmer eller andre, men skal investeres i opfyldelse
af organisationens mål. Det forhold, at en frivillig orga-
nisation får støtte fra en privat erhvervsvirksomhed til at
udøve organisationens aktiviteter, ændrer ikke på, at der
er tale om en frivillig organisation, så længe formålet
med den udbudte aktivitet ikke er at opnå overskud, og
et eventuelt overskud bruges i overensstemmelse med
organisationens formål.
– Den frivillige indsats er en betydningsfuld del af organi-
sationens grundlag. Mindstekravet er, at bestyrelsen yder
en ulønnet, frivillig indsats.
– Der er frivilligt medlemskab.
5
Definitionen indebærer bl.a., at det gældende krav om, at
det frivillige, ulønnede arbejde ikke må have forbindelse
med privat erhvervsvirksomhed, ophæves, og at der ikke
længere er et krav om, at et eventuelt overskud hos den fri-
villige organisation, forening eller lignende skal gå til et al-
mennyttigt formål, men den frivillige organisation, forening
eller lignende skal være ”non-profit”.
Dette vil medvirke til, at flere organisationer, foreninger
eller lignende, herunder samarbejdsprojekter mellem frivilli-
ge organisationer og private erhvervsvirksomheder, kan væ-
re omfattet af den nye definition. Det forhold, at en frivillig
organisation, forening eller lignende får støtte fra en privat
erhvervsvirksomhed til at udøve organisationens/forenin-
gens aktiviteter, ændrer således ikke på, at der er tale om, at
det frivillige, ulønnede arbejde udføres for en frivillig orga-
nisation, forening eller lignende for så vidt, at formålet med
den udbudte aktivitet ikke er at opnå overskud, og at et
eventuelt overskud bruges i overensstemmelse med den fri-
villige organisations eller forenings formål.
Det forhold, at en privat erhvervsvirksomhed yder støtte
til en frivillig organisation, forening eller lignende, herunder
støtte i form af f.eks. kontant donation, naturalydelser og an-
dre effekter til brug for den frivillige organisations virke,
hjælp til administration (herunder markedsføring, sædvanlig
administration m.v.), ændrer ikke på, at den frivillige orga-
nisation, forening eller lignende ikke er en privat erhvervs-
virksomhed.
Der skal fortsat være fradrag fra første time for frivilligt,
ulønnet arbejde, der udføres i private eller offentlige, herun-
der kommunale, regionale eller statslige virksomheder.
3.1.3.2. Sondring mellem aktiviteter og frivilligt, ulønnet
arbejde, herunder opgaver vedr. primær drift og
vedligeholdelse
Det vil endvidere komme til at fremgå af de administrativt
fastsatte regler, at der fastholdes en forskel mellem ”aktivi-
teter” og ”frivilligt, ulønnet arbejde”, hvorefter ”aktiviteter”
forstås som opgaver, der ikke kan udbydes som almindeligt
lønarbejde, og ”frivilligt, ulønnet arbejde” fortsat defineres
som opgaver, som kan udbydes som almindeligt lønarbejde.
Der vil forstsat være en sondring i forhold til frivilligt,
ulønnet arbejde mellem opgaver, der vedrører primær drift
og vedligeholdelse, og øvrige opgaver, hvor udgangspunktet
er at opgaver, der vedrører primær drift og vedligeholdelse,
medfører fradrag fra første time.
Som det gælder i dag, skal det være muligt at udføre min-
dre opgaver med karakter af primær drift og vedligeholdelse
uden fradrag, så længe arbejdet udføres i mindre frivillige
organisationer, foreninger eller lignende, hvor det ikke er
sædvanligt at ansætte lønnet arbejdskraft til denne form for
arbejde i foreningen, og hvor arbejdet ikke tidligere har væ-
ret udført af lønnet arbejdskraft.
3.1.3.3. Timebegrænsning
Det vil endvidere i de administrativt fastsatte regler blive
fastsat, at et medlem som udgangspunkt vil kunne udføre
frivilligt, ulønnet arbejde uden fradrag i dagpenge eller ef-
terløn – så længe det frivillige, ulønnede arbejde holdes in-
denfor en nærmere fastsat timebegrænsning.
Helt konkret vil det som følge af denne aftale blive fastsat,
at et medlem som udgangspunkt kan udføre frivilligt, uløn-
net arbejde i op til 44 timer for én måned uden fradrag i dag-
pengene (timebegrænsning) og i op til 65 timer uden fradrag
i efterlønnen.
Timer med frivilligt, ulønnet arbejde behandles i forhold
til dagpenge- og efterlønsreglerne på samme måde som al
anden beskæftigelse. Det betyder, at disse timer skal angives
på ydelseskortet på den dag, hvor pågældende har udført det
frivillige, ulønnede arbejde. Det vil således ikke have betyd-
ning for ydelsen i hvilke uger, inden for den pågældende
måned, ydelsesmodtageren arbejder, samt hvor mange ti-
mer, der arbejdes, såfremt timebegrænsningen ikke overskri-
des. En dagpengemodtager vil således f.eks. godt kunne ar-
bejde 20 timer i den første uge i en måned, 10 timer i den
næste uge og 14 timer i den fjerde uge i en måned uden, at
det vil medføre fradrag. Det er en betingelse, at man står
fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet og således ikke er
bundet af det frivillige arbejde.
Der vil fortsat ikke være en timebegrænsning for ”aktivi-
teter”, dvs. opgaver, der ikke kan udbydes som almindeligt
lønarbejde, og dermed kan et medlem udføre disse uden fra-
drag uanset timetal.
3.2. Andre ydelser
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Fleksydelse
Efter gældende regler i § 20 i lov om fleksydelse er det
udgangspunktet, at en fleksydelsesmodtager kan have lønar-
bejde uden begrænsning mod fradrag i fleksydelsen.
Efter de gældende regler i § 21 i lov om fleksydelse kan
beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, hvilken betyd-
ning arbejde og indtægter, herunder selvstændig virksom-
hed, i og umiddelbart forud for fleksydelsesperioden skal
have for fleksydelsens størrelse.
Med hjemmel i § 21 i lov om fleksydelse er der fastsat
nærmere regler i § 35 i bekendtgørelse nr. 559 af 29. april
2015 om fleksydelse om, at fleksydelsesmodtagere har ret til
at udføre aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde efter prin-
cipperne i reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af ar-
bejdsløshedsdagpenge m.v. Det betyder, at der gælder de
samme regler for fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde i flek-
sydelsen, som der gælder for fradrag i arbejdsløshedsdag-
pengene. Dog kan aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde
udføres i et andet EØS-land eller Schweiz.
6
3.2.1.2. Ledighedsydelse
Efter de gældende regler i § 74 d, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærme-
re regler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten, og
om beregning af og fradrag i ledighedsydelse, herunder reg-
ler om, at kommunen skal anvende oplysninger om løn m.v.,
som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstre-
gister, ved beregning af og fradrag i ledighedsydelsen.
Med hjemmel i denne bestemmelse er der fastsat nærmere
regler i § 9 i bekendtgørelse nr. 892 af 26. juni 2017 om be-
regning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af fe-
rie med ledighedsydelse, om at modtagere af ledighedsydel-
se kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde. Bestemmelsen sva-
rer til de regler, der gælder på dagpengeområdet.
3.2.1.3. Kompensation i seniorjobordning
Efter de gældende regler i § 9, stk. 7, i lov om seniorjob
kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om
beregning af kompensationen, herunder regler om fradrag i
kompensationen. Af lovbemærkningerne til denne bestem-
melse fremgår, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at
fastsætte regler, der svarer til fradraget i ledighedsydelse.
Reglerne om fradrag i ledighedsydelse er ændret i forbindel-
se med reform af førtidspension og fleksjob, hvor reglerne
om fradrag i kompensation i seniorjobordningen ikke er ble-
vet ændret tilsvarende. Med hjemmel i denne bestemmelse
er der fastsat nærmere regler i § 4 i bekendtgørelse nr. 1450
af 16. december 2013 om seniorjob om hvilken betydning
aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde har for udbetaling af
kompensation. Bestemmelsen svarer til de regler, der gælder
på dagpengeområdet.
Den midlertidige forsøgsordning efter § 100 e, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., der gælder frem til den 31.
december 2017 for dagpenge- og efterlønsmodtagere, og
som gør det muligt at udføre frivilligt, ulønnet arbejde, som
ikke vedrører primær drift og vedligeholdelse i op til 15 ti-
mer om ugen uden fradrag, omfatter ikke personer i senior-
jobordningen.
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslående ordning
3.2.2.1. Fleksydelse
Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige om, at der
for modtagere af fleksydelse ikke længere skal være en be-
grænsning for omfanget af frivilligt, ulønnet arbejde i flek-
sydelsesperioden. Definitionen af frivilligt, ulønnet arbejde
skal fortsat følge de regler, der gælder for modtagere af dag-
penge og efterløn.
Det foreslås derfor at udvide bemyndigelsesbestemmel-
sen, således at bemyndigelsen også omfatter muligheden for
at fastsætte regler om fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde.
Det vil med hjemmel i bestemmelsen blive fastsat, at modta-
gere af fleksydelse kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde
uden fradrag og uden nogle begrænsninger. Dette vil blive
udmøntet administrativt i bekendtgørelse om fleksydelse.
3.2.2.2. Ledighedsydelse
Regeringen og de øvrige aftalepartier er ligeledes enige
om, at modtagere af ledighedsydelse ikke længere skal følge
de regler om fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde, der gæl-
der for modtagere af dagpenge og efterløn. Med hjemmel i
den eksisterende bemyndigelse i § 74 d, stk. 5, i lov om ak-
tiv socialpolitik vil der blive fastsat regler om, at frivilligt,
ulønnet arbejde ikke længere skal medføre fradrag i ledig-
hedsydelsen. Denne ændring vil blive udmøntet administra-
tivt i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledigheds-
ydelse samt varsling af ferie med ledighedsydelse.
3.2.2.3. Kompensation i seniorjobordning
Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige om, at mod-
tagere af kompensation i seniorjobordningen i forhold til
omfanget af frivilligt, ulønnet arbejde, der kan udføres i en
frivillig organisation uden fradrag skal følge de regler om
fradrag i forbindelse med frivilligt, ulønnet arbejde, som ef-
ter forslaget skal gælde for dagpengemodtagere. Definitio-
nen af frivilligt, ulønnet arbejde, herunder definitionen af
frivillig organisation, forening eller lignende vil følge de
regler, der efter forslaget skal gælde for dagpenge- og efter-
lønsmodtagere. Dette vil med hjemmel i den eksisterende
bemyndigelsesbestemmelse i § 9, stk. 7 i lov i seniorjob bli-
ve udmøntet administrativt i bekendtgørelse om seniorjob.
4. Forholdet til lov om frikommuner
Som led i forsøgsordningen for frikommuner er der i § 7 c
i lov om frikommuner fastsat rammer for forsøg med regler-
ne om frivilligt, ulønnet arbejde for modtagere af dagpenge
og efterløn. Forsøget indebærer, at medlemmer af en ar-
bejdsløshedskasse, som har bopæl i en frikommune, som ud-
gangspunkt kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde for offent-
lige, kommunale virksomheder og for frivillige foreninger,
organisationer og lign. uden fradrag i deres arbejdsløsheds-
dagpenge og efterløn, medmindre der f.eks. er tale om frivil-
ligt, ulønnet arbejde, der kan udbydes som almindeligt løn-
arbejde og sædvanligvis udbydes som lønnet arbejde i den
offentlige, kommunale virksomhed eller i foreningen, orga-
nisationen eller lignende. Det samme gælder, hvis arbejdet
normalt udbydes som lønnet arbejde i den offentlige, kom-
munale virksomhed eller i foreninger, organisationer el.lign.
af tilsvarende art og størrelse.
Den foreslåede ændring påvirker ikke det igangværende
frikommuneforsøg.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget medfører, at der administrativt vil blive fastsat
regler om, at dagpengemodtagere kan udføre frivilligt, uløn-
7
net arbejde i en frivillig organisation op til 44 timer for én
måned.
Vurderingen af de økonomiske konsekvenser baserer sig
på, at Deloitte i november 2016 har evalueret, at det forsøgs-
vist i perioden fra den 23. marts 2015 til den 20. marts 2017,
har været muligt for modtagere af dagpenge, efterløn og
fleksydelse at udføre frivilligt, ulønnet arbejde, som ikke ve-
drørte primær drift og vedligeholdelse, i op til 15 timer om
ugen, uden at det medførte fradrag.
Den gennemførte evaluering af forsøgsordningen peger
på, at dagpengemodtagere, der udfører frivilligt, ulønnet ar-
bejde vil være ledige i længere tid end dagpengemodtagere,
der ikke udfører frivilligt arbejde. Resultaterne af evaluerin-
gen er usikre. Det vurderes dog, at muligheden for frivilligt
arbejde kan indebære, at en del af den tid, der kunne anven-
des til jobsøgning, i stedet anvendes på frivilligt arbejde.
Det er derfor muligt, at frivilligt arbejde kan have negative
fastholdelseseffekter.
På denne baggrund skønnes forslaget med betydelig usik-
kerhed at medføre merudgifter for det offentlige på ca. 10,0
mio. kr. efter skat og tilbageløb i 2018 og frem, herunder i
form af mindre indtægter fra skat og tilbageløb som følge af
mindre beskæftigelse. Merudgifterne til arbejdsløshedsdag-
penge skønnes at udgøre ca. 7,8 mio. kr. før skat og tilbage-
løb. De statslige merudgifter skønnes at udgøre ca. 2,8 mio.
kr. og de kommunale merudgifter ca. 5,0 mio. kr. De kom-
munale merudgifter er omfattet af beskæftigelsestilskuddet.
De økonomiske konsekvenser som følge af, at modtagere
af efterløn, modtagere af kompensation efter seniorjob, samt
modtagere af fleksydelse og ledighedsydelse udfører frivil-
ligt, ulønnet arbejde efter de nye regler vurderes at være
ubetydelige.
Det foreslås, at merudgifterne finansieres ved en reduktion
på 10,0 mio. kr. af den særlige jobrotationspulje til særlige
grupper med videregående uddannelse. Den samlede bevil-
ling til særlig jobrotation udgør p.t. knap 215 mio. kr. Aflø-
bet fra puljen er faldet markant i umiddelbar forlængelse af
den målretning, der blev gennemført med beskæftigelsesre-
formen, hvorfor det vurderes, at den fremadrettede efter-
spørgsel på puljen fortsat vil kunne imødekommes, selv om
bevillingen reduceres med 10,0 mio. kr. årligt i 2018 og
frem.
Tabel 1. Nye regler om fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde for dagpengemodtagere
Mio. kr. 2018 pl. 2018 2019 2020 2021
Stat 2,8 2,8 2,8 2,8
Arbejdsløshedsdagpenge 2,8 2,8 2,8 2,8
Kommune 5,0 5,0 5,0 5,0
Heraf beskæftigelsestilskud
(dagpenge) 5,0 5,0 5,0 5,0
Heraf budgetgaranti 0,0 0,0 0,0 0,0
Heraf DUT (øvrige indkomst-
overførsler) 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt 7,8 7,8 7,8 7,8
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovfor-
slaget skal forhandles med de kommunale parter.
Forslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske konsekven-
ser for regionerne.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. september
2017 til den 2. oktober 2017 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Ankestyrelsen, ATP, ASE, Beskæftigelsesrådet, Business
Danmark, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Danmarks
Frie Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske
Advokater, Danske A-kasser, Dansk Erhverv, Dansk Fitness
og Helseorganisation, Danske Regioner, Datatilsynet, Det
Centrale Handicapråd, DGI, Danmarks Idrætsforbund, Det
faglige hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forenin-
gen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkeds-
chefer i Danmark, Fredensborg Kommune, Fredericia Kom-
mune, Frie Funktionærer, FriSe, Frivilligrådet, Frivilligt Fo-
rum, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gen-
tofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Kommunale Tjene-
8
stemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landbrug og
Fødevarer, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere,
Odense Kommune, Odsherred Kommune, Rigsrevisionen,
Røde Kors, Udbetaling Danmark, Vejle Kommune, Vest-
himmerland Kommune og Viborg Kommune.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /Mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser /Merud-
gifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Stat;
2018: 2,8 mio. kr.
2019: 2,8 mio. kr.
2020: 2,8 mio. kr.
2021: 2,8 mio. kr.
Kommuner;
2018: 5,0 mio. kr.
2019: 5,0 mio. kr.
2020: 5,0 mio. kr.
2021: 5,0 mio. kr.
Regioner: Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Overimplementering af EU-retlige mini-
mumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 58, stk. 1, nr. 3, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren,
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet, fastsætte nærme-
re regler om, hvilken betydning arbejde og indtægt skal have
for størrelsen af dagpenge.
Med hjemmel i denne bestemmelse er der i § 13 i be-
kendtgørelse om udbetaling af dagpenge blevet fastsat regler
om fradrag i dagpengene i forbindelse med frivilligt, ulønnet
arbejde.
Efter de gældende regler i § 100 e, stk. 1, kan et medlem
frem til den 31. december 2017 udføre frivilligt, ulønnet ar-
bejde, som ikke vedrører primær drift og vedligeholdelse, i
op til 15 timer om ugen uden fradrag i dagpengene. Frem til
marts 2015 var udgangspunktet, at et medlem kunne udføre
frivilligt, ulønnet arbejde, i op til 4 timer om ugen uden fra-
drag i dagpengene. Dette blev ændret som en del af et for-
søg, hvorefter var muligt, at et medlem kunne udføre frivil-
ligt, ulønnet arbejde i op til 15 timer om ugen.
Efter de gældende regler i § 1 i bekendtgørelse nr. 813 af
23. juni 2017 om ændring af bekendtgørelse om udbetaling
af dagpenge er disse timer omregnet til et månedsbaseret sy-
stem, hvorefter et medlem som udgangspunkt kan udføre
9
frivilligt, ulønnet arbejde i op til 65 timer for én måned uden
fradrag.
For at udmønte de dele af aftalen vedr. regler om fradrag i
forbindelse med frivilligt, ulønnet arbejde for dagpenge-
modtagere, foreslås det, at den gældende bemyndigelsesbe-
stemmelse i § 58, stk. 1, nr. 3, udvides, således at beskæfti-
gelsesministeren også efter forhandling med Beskæftigelses-
rådet kan fastsætte nærmere regler om, hvilken betydning
frivilligt, ulønnet arbejde skal have for størrelsen af dagpen-
ge, der udbetales efter § 52 a eller § 55.
Det foreslås således, at der administrativt i bekendtgørelse
om udbetaling af dagpenge fastsættes regler om, at et med-
lem kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde uden fradrag i dag-
pengene – så længe det frivillige, ulønnede arbejde holdes
indenfor en nærmere fastsat timebegrænsning.
Med denne hjemmel vil det – som følge af aftalen – fast-
sættes, at et medlem som udgangspunkt kan udføre frivilligt,
ulønnet arbejde i op til 44 timer for én måned samt nærmere
regler om, hvad der forstås ved en frivillig organisation, for-
ening eller lignende, samt sondringen mellem aktiviteter og
frivilligt, ulønnet arbejde.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af forsla-
get til § 1, nr. 4, hvor § 100 e i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. foreslås ophævet. Det foreslås derfor, at henvisnin-
gen i § 58, stk. 1, nr. 3, litra a til § 100 e udgår.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 74 i, stk. 1, i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren, efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet, fastsætte nærmere
regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter i efter-
lønsperioden eller indtægter, som kommer til udbetaling i
forbindelse med overgang til efterløn, skal have for efterløn-
nens størrelse.
Med hjemmel i denne bestemmelse er det i § 14 i bekendt-
gørelse nr. 403 af 26. april 2017 om fradrag i efterløn bl.a.
blevet fastsat, at reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af
dagpenge om frivilligt, ulønnet arbejde finder tilsvarende
anvendelse. Det indebærer, at et medlem frem til den 31. de-
cember 2017 kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde, som ikke
vedrører primær drift og vedligeholdelse, i op til 15 timer
om ugen uden fradrag i efterlønnen - omregnet til 65 timer
for én måned.
For at udmønte de dele af aftalen om regler vedr. fradrag i
forbindelse med frivilligt, ulønnet arbejde for modtagere af
efterløn, foreslås det, at den gældende bemyndigelsesbe-
stemmelse i § 74 i, stk. 1, udvides, således at beskæftigelses-
ministeren også efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
kan fastsætte nærmere regler om, hvilken betydning frivil-
ligt, ulønnet arbejde skal have for størrelsen af efterløn – så
længe det frivillige, ulønnede arbejde holdes indenfor en
nærmere fastsat timebegrænsning.
Med denne hjemmel vil det – som følge af aftalen – fast-
sættes, at en modtager af efterløn kan udføre frivilligt, uløn-
net arbejde efter de samme regler som efter forslaget vil
gælde for dagpengemodtagere, bortset fra timebegrænsnin-
gen. Som følge af aftalen vil der blive fastsat en timebe-
grænsning på op til 65 timer for én måned for efterlønsmod-
tagere, mens den fremover vil være på op til 44 timer for én
måned for dagpengemodtagere.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.
Til nr. 4
Efter de gældende regler i § 100 e, stk. 1, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem i perioden fra
den 5. juni 2017 til den 31. december 2017 udføre frivilligt,
ulønnet arbejde, som ikke vedrører primær drift og vedlige-
holdelse, i op til 15 timer om ugen uden fradrag i dagpenge-
ne. Frivilligt, ulønnet arbejde forstås som arbejde, som et
medlem udfører for frivillige organisationer, foreninger eller
lign., som kan udbydes som almindeligt lønarbejde, og som
ikke vedrører primær drift og vedligeholdelse, jf. gældende
regler i § 100 e, stk. 2, i loven.
Som følge af det månedsbaserede dagpengesystem er de
15 timer om ugen omregnet til 65 timer for en måned, jf. § 1
i bekendtgørelse nr. 813 af 23. juni 2017 om ændring af be-
kendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
Som følge af forslaget til § 1, nr. 1, om, at beskæftigelses-
ministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet også
kan fastsætte nærmere regler, om hvilken betydning frivil-
ligt, ulønnet arbejde skal have for størrelsen af dagpenge, vil
der administrativt blive fastsat regler om hvor mange timer,
et medlem kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde uden fra-
drag i dagpengene – også når det frivillige, ulønnede arbejde
ikke svarer til en bagatelgrænse.
Derudover er den gældende § 100 e tidsbegrænset til den
31. december 2017.
Det foreslås derfor at ophæve bestemmelsen § 100 e i lo-
ven.
Til § 2
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 21, stk. 1, i lov om fleksydel-
se kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, hvilken
betydning arbejde og indtægter, herunder ift. selvstændig
virksomhed, i og umiddelbart forud for fleksydelsesperioden
skal have for fleksydelsens størrelse.
Med hjemmel i denne bestemmelse er der fastsat nærmere
regler i § 35 i bekendtgørelse nr. 559 af 29. april 2015 om
fleksydelse om, at fleksydelsesmodtagere har ret til at udfø-
re aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde efter principperne
i reglerne i bekendtgørelse om udbetaling i arbejdsløsheds-
dagpenge m.v. Det betyder, at der gælder de samme regler
for fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde i fleksydelsen, som
der gælder for fradrag i arbejdsløshedsdagpengene. Dog kan
10
aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde udføres i et andet
EØS-land eller Schweiz.
For at udmønte de dele af aftalen der vedrører fleksydelse
foreslås det, at det fastsættes i § 21, stk. 1, at beskæftigelses-
ministeren også kan fastsætte nærmere regler om, hvilken
betydning, frivilligt, ulønnet arbejde skal have for størrelsen
af fleksydelse.
Det vil med hjemmel i bestemmelsen blive fastsat, at
modtagere af fleksydelse kan udføre frivilligt, ulønnet arbej-
de uden fradrag og uden nogen begrænsninger. Dette vil bli-
ve udmøntet administrativt i bekendtgørelse om fleksydelse.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2018.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, foretages føl-
gende ændringer:
§ 58. Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om
1-2) ...
3) hvilken betydning arbejde og indtægt skal have
for størrelsen af
1. I § 58, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »arbejde«: »,
frivilligt, ulønnet arbejde«.
a) dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55,
jf. dog § 100 e, samt
b) …
Stk. 2. …
2. I § 58, stk. 1, nr. 3, litra a, udgår »jf. dog § 100
e,«.
§ 74 i. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere reg-
ler om, hvilken betydning arbejde og indtægter i
efterlønsperioden eller indtægter, som kommer til
udbetaling i forbindelse med overgangen til efter-
løn, skal have for efterlønnens størrelse.
Stk. 2. …
3. I § 74 i, stk. 1, indsættes efter »arbejde«: », her-
under frivilligt, ulønnet arbejde,«.
§ 100 e. Et medlem kan i perioden fra den 23.
marts 2015 til den 20. marts 2017 udføre frivilligt,
ulønnet arbejde i op til 15 timer om ugen uden fra-
drag i dagpengene. De 15 timer regnes som et gen-
nemsnit over en udbetalingsperiode, jf. § 46, stk. 1.
Stk. 2. Ved frivilligt, ulønnet arbejde efter stk. 1
forstås arbejde, som et medlem udfører for frivilli-
ge organisationer, foreninger el.lign., som kan ud-
bydes som almindeligt lønarbejde, og som ikke ve-
drører primær drift og vedligeholdelse.
4. § 100 e ophæves.
§ 2
12
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121
af 17. september 2015, som ændret ved § 7 i lov nr.
624 af 8. juni 2016 og § 7 i lov nr. 674 af 8. juni
2017, foretages følgende ændring:
§ 21. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om, hvilken betydning arbejde og indtægter, herun-
der selvstændig virksomhed, i og umiddelbart for-
ud for fleksydelsesperioden skal have for fleksy-
delsens størrelse.
Stk. 2-3. …
1. I § 21, stk. 1, ændres »hvilken betydning arbejde
og indtægter, herunder selvstændig virksomhed,«
til: »hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt,
ulønnet arbejde og selvstændig virksomhed, samt
indtægter«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
13