B 12 - svar på spm. 7 om den principielle forskel på valg til kommunal- og regionalvalg og Folketingsvalg m.v., fra økonomi- og indenrigsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
oim@oim.dk
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har den 9. november 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 7 til beslutningsforslag nr. B 12 til økonomi- og indenrigsministe-
ren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen
(DF).
Spørgsmål nr. 7:
”Hvad er den principielle forskel på valg til kommunal- og regionalvalg og Folketings-
valg? Er ministeren indstillet på at stille samme krav til begge valg?”
Svar:
Folketinget er den lovgivende forsamling, som vedtager landets love og statens årlige
budget. Folketinget fastsætter således de ordnede rammer for hele landet. Kommu-
nalbestyrelser træffer beslutninger, som har betydning for lokalsamfundet, og vedtager
kommunens årlige budget. Regionsrådene varetager blandt andet opgaver vedrøren-
de sygehusvæsenet og andre opgaver på regionalt niveau og vedtager regionens
årlige budget. Beslutninger truffet af kommunalbestyrelser eller regionsråd har også
stor betydning, men beslutningerne er begrænset til lokale og regionale områder.
Grundloven fastsætter, at det er en betingelse for valgret og valgbarhed til Folketinget,
at man har dansk indfødsret. Der gælder ikke efter grundloven samme betingelse om
dansk indfødsret for valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg.
EU-retten og Danmarks internationale forpligtelser fastsætter nogle rammer for valgret
og valgbarhed til udlændinge ved lokale valg.
I forhold til nordiske statsborgere har Nordisk Ministerråd den 14. oktober 1975 beslut-
tet, at nordiske lande skulle indføre regler om valgret og valgbarhed til kommunale
valg, således at nordiske statsborgere, som i en mindsteperiode på højst 3 år har haft
ophold i det pågældende nordiske land, har valgret og valgbarhed på samme vilkår
som landets egne statsborgere.
Valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg for EU-statsborgere er regule-
ret i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), som i artikel 22,
stk. 1, 1. pkt., fastslår, at enhver unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat, hvor
han ikke er statsborger, har valgret og er valgbar ved kommunale valg i den med-
lemsstat, hvor han har bopæl, på samme betingelser som statsborgere i denne med-
lemsstat.
Reglerne om valgret og valgbarhed for udenlandske statsborgere til lokale valg følger
også af den europæiske konvention af 5. februar 1992 om udlændinges politiske del-
tagelse på lokalt niveau, der blev tiltrådt af Danmark den 6. april 2000. Konventionen
gælder efter Økonomi- og Indenrigsministeriets umiddelbare vurdering alene for kom-
muner og ikke for regioner.
Sagsnr.
2017 - 5429
Doknr.
497284
Dato
30-11-2017
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
B 12 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
2
Efter konventionens artikel 6 er enhver af deltagerstaterne forpligtet til at tillægge en-
hver udlænding valgret og valgbarhed ved valg til lokale myndigheder, forudsat at den
pågældende opfylder samme juridiske krav, som gælder for landets egne statsborge-
re, og endvidere har haft lovligt og sædvanligt ophold i den pågældende stat i de se-
neste fem år forud for valget.
Efter konventionens artikel 7 kan hver part enten ensidigt eller ved bilateral eller multi-
lateral aftale fastsætte, at de i artikel 6 indeholdte opholdskrav er opfyldt ved ophold af
kortere varighed.
I min optik har det en positiv effekt på den demokratiske integration, at udlændinge,
der har opholdt sig i Danmark i nogle år, har mulighed for at stemme til kommunale og
regionale valg, idet stemmeret giver mulighed for at få indflydelse på det lokalsam-
fund, som man bor i. På den baggrund har regeringen ikke planer om at ændre reg-
lerne for udlændinges valgret og valgbarhed.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille