B 11 - svar på spm. 9, om der er områder, som justitsministeren på forhånd kan sige ikke vil give retsmæssige betænkeligheder, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om indførelse af brugerbetaling for tolkeydelser (B11), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministe-
ren den 2. november 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Hen-
riksen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 30. november 2017
Kontor: Forvaltningsretskontoret
Sagsbeh: Emilie Liv Loiborg
Sagsnr.: 2017-0038-0003
Dok.: 563178
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
B 11 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
vedrørende forslag til folketingsbeslutning om indførelse af brugerbe-
taling for tolkeydelser (B 11):
”Er der områder, som justitsministeren på forhånd kan sige ikke
vil give retsmæssige betænkeligheder?”
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende for-
slag til folketingsbeslutning om indførelse af brugerbetaling for tolkeydelser
(B11).
Udlændinge- og integrationsministeren oplyste i forbindelse med folke-
tingsbehandlingen af beslutningsforslag B 11 om indførelse af fuld bruger-
betaling for offentlige tolkeydelser, at regeringen er i færd med at belyse
mulighederne for at begrænse gratis tolkeydelser i det offentlige.
Som led i undersøgelsen vil det blive belyst på hvilke områder, der i dag
stilles gratis tolkning til rådighed, de anslåede udgifter hertil, samt mulighe-
den for at indføre hel eller delvis betaling herfor.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om indførelse af brugerbetaling for tolkeydelser (B11), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministe-
ren den 2. november 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Hen-
riksen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 30. november 2017
Kontor: Forvaltningsretskontoret
Sagsbeh: Emilie Liv Loiborg
Sagsnr.: 2017-0038-0003
Dok.: 563036
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
B 11 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
vedrørende forslag til folketingsbeslutning om indførelse af brugerbe-
taling for tolkeydelser (B 11):
”Vil ministeren redegøre for hvilke retsmæssige betænkelighe-
der, der efter ministerens opfattelse gør sig gældende ved ”ab-
solut brugerbetaling”, jf. drøftelserne under 1. behandling af B
11?”
Svar:
1. Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at Danmark har tiltrådt en
række konventioner, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention (EMRK) og Den Nordiske Sprogkonvention, der forpligter Dan-
mark til at stille tolkebistand til rådighed på visse områder og i forhold til
visse grupper af personer.
Det følger eksempelvis af EMRK, at enhver, der er anklaget for en lovover-
trædelse, har krav på at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke for-
står eller taler det sprog, der anvendes i retten.
Derudover kan der i en række øvrige tilfælde efter konventionen være pligt
til at stille tolkebistand til rådighed, som ikke kan gøres betinget af forudgå-
ende betaling. I den forbindelse må det anses for tvivlsomt, om staten efter-
følgende kan kræve hel eller delvis betaling af tolkeudgifter mv. Det gælder
eksempelvis i forbindelse med anholdelse og efterfølgende prøvelse af lov-
ligheden af frihedsberøvelse, asylsager og udvisningssager, i tilfælde af un-
dersøgelser i anledning af dødsfald, tortur og magtanvendelse samt ved ind-
greb i retten til respekt for familielivet (f.eks. tvangsfjernelsessager).
Med hensyn til nordiske statsborgere har danske myndigheder efter Den
Nordiske Sprogkonvention som udgangspunkt pligt til at stille tolkebistand
til rådighed i sager, hvor der skal træffes afgørelse. Ifølge konventionens
artikel 3, stk. 1, skal omkostningerne til tolk i straffesager, der er undergivet
offentlig påtale, altid udredes af det offentlige. I øvrige sager omfattet af
konventionen bør omkostninger til tolkning og oversættelse afholdes af det
offentlige. Ifølge bestemmelsens stk. 2 kan staten dog kræve sine omkost-
ninger til oversættelse af dokumenter refunderet helt eller delvis i en række
tilfælde, og staten kan endvidere kræve omkostningerne til tolk eller over-
sættelse refunderet af den, som i egenskab af tabende part eller af anden
årsag skal afholde sagsomkostningerne.
3
Det bemærkes, at danske myndigheder herudover bl.a. kan have pligt til at
stille tolkebistand til rådighed i henhold til andre konventioner mv., der hen-
hører under andre ministeriers ressort.
2. Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at det følger af forvaltningslovens §
7, stk. 1, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejled-
ning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for
myndighedens sagsområde.
Endvidere gælder som et grundlæggende princip i dansk forvaltningsret, at
det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv – eventuelt i samar-
bejde med andre myndigheder – at fremskaffe fornødne oplysninger om de
sager, der behandles, eller at foranledige, at private, navnlig parterne, yder
medvirken til sagens oplysning.
Det følger af forvaltningslovens § 7, stk. 1, om vejledningspligt sammen-
holdt med den nævnte forvaltningsretlige grundsætning om forvaltningens
undersøgelsespligt, at en forvaltningsmyndighed skal sikre sig, at den er i
stand til at forstå og blive forstået af personer uden de fornødne sprogkund-
skaber, der retter henvendelse til myndigheden om sager inden for myndig-
hedens sagsområde. Efter omstændighederne må myndigheden stille tolke-
bistand til rådighed.
Det bemærkes, at vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, kun
gælder i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltnings-
myndighed, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1.
Det må dog antages at følge af uskrevne grundsætninger og god forvalt-
ningsskik, at der også med hensyn til forvaltningsmyndigheders udøvelse af
såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed i vid udstrækning er pligt til at yde
borgerne fornøden vejledning om de regler, der gælder på det pågældende
forvaltningsområde, og efter omstændighederne tilvejebringe tolkebistand.
Hensynet bag forvaltningslovens § 7, stk. 1, er at sikre, at borgerne infor-
meres om deres rettigheder og ikke som følge af fejl, uvidenhed eller mis-
forståelser udsættes for retstab. Hensynet bag undersøgelsespligten er at
sikre, at afgørelser er materielt lovlige og rigtige, herunder ved at undgå
faktiske vildfarelser i forbindelse med forvaltningens afgørelsesvirksom-
hed.
4
Selvom en forvaltningsmyndighed i et vist omfang efter disse regler er for-
pligtet til at stille tolkning til rådighed, kan der ved særskilt lovhjemmel op-
kræves betaling for tolkebistand.